søren elmerdahl hemmingsen . hans hostrup
Klar, parat, historie! GRUNDBOG 7. KLASSE
Alinea
søren elmerdahl hemmingsen . hans hostrup
Klar, parat, historie! GRUNDBOG 7. KLASSE
ALINEA
1100
2
1300
1500
1700
1900
Indhold En sindssyg konge
Danmarks første skolelov
4
Struensee og dronningen arresteres Landboreformerne
Stavnsbåndets ophævelse
Krigen bryder ud
Guldalderen
62
En politisk fange
12
Stormen på Bastillen
8
66
Elektromagnetismens fader
14
Folket skal vækkes!
16
20
Ophævelse af slavehandlen
58
24
72
Mit livs Eventyr
76
En dansk filosof
80
Kejser Napoleon
28
Preussen arbejder sig frem
Slaget på Reden
34
Dampmaskinen
Københavns bombardement
38
68
84
88
Enken på Windsor
92
Wiener-kongressen
42
Et år, der ændrede Europa
Slaget ved Waterloo
46
Det kommunistiske manifest
Bort fra Spanien!
Februarrevolutionen i Paris
50
En ny verden vågner
96
54
Vejen til folkestyret En dansk sejr?
108
116
120
Vejen til afgrunden
124
Stormen på Dybbøl 1864 Blokhus og plantage Slavespørgsmålet
128
132
136
Den Amerikanske Borgerkrig En anden slags konger
140
144
Fra kongemagt til folkestyre Ordliste
104
112
Grundloven 1849 Krimkrigen
100
148
150
3
1000
1100
1200
1300
1400
1500
1600
1700
1800
1900
En sindssyg konge
I 1768 tog den 19-årige danske konge
led den unge konge af forfølgelsesvanvid.
Christian 7. på en otte måneder lang rej-
Men kun Struensee kendte til kongens
se. Med sig havde han et enormt følge af
angst.
tjenere, livvagter og rådgivere. Blandt dem
Efter hjemkomsten til København ud-
var også hans tyske læge Johann Frie-
nævnte kongen derfor tyskeren til livlæge.
drich Struensee.
Kongens ægteskab med den engelske
Christian konverserede flot på fransk
prinsesse Caroline Mathilde var meget
ved de mange europæiske hoffer, han be-
ulykkeligt. Man så ofte kongen rave fuld
søgte. Han deltog ivrigt i teaterforestillin-
rundt i Københavns gader sammen med
ger, jagter og maskeballer. I virkeligheden
sine drukkammerater. Den sindssyge konge interesserede sig ikke for kronprinsens opdragelse. Den overlod han til Struensee og Caroline Mathilde. Struensee lod kronprins Frederik lege med den forældreløse dreng Carl ude i naturen for at gøre ham mere robust.
4
2000
Dette maleri af Christian 7. hĂŚnger pĂĽ Rosenborg slot. Man mener, at kongen led af den sindssygdom, som vi i dag kalder skizofreni.
5
Skuespillerinden Støvlet-Cathrine var kendt i Københavns natteliv. Senere blev hun kongens kæreste. Da regeringen smed hende ud af København, købte kongen et lille hus til hende i Sorø. Senere giftede hun sig med en fisker fra Lolland.
Senere gjorde Struensee også dronning Caroline Mathilde gravid. Hun fik
Vægterne skulle tænde de tranlamper, som var Københavns eneste gadebelysning om natten. Vægterne var bevæbnet med en såkaldt morgenstjerne. Engang stjal Christian 7. i fuldskab en morgenstjerne og bragte den med tilbage til slottet.
kronprinsen eller arveprinsen, ville mon ende som Danmarks konge?
en datter, der blev døbt Louise Augusta.
I 1770 udnævnte kongen Struensee til
Selv havde kongen og dronning Caroline
statsminister. Men nu begyndte rygterne
Mathilde sønnen Frederik, Danmarks
at svirre om, at Struensee ville tage mag-
kronprins.
ten i Danmark. I januar 1772 lavede nogle
Livet i Christian 7.’s familie var svært.
embedsmænd et komplot sammen med
Kongen havde en halvbror, arveprins Fre-
kongens stedmor enkedronning Juliane
derik. Arveprinsen var søn af enkedron-
Marie og arveprins Frederik. De bryggede
ning Juliane Marie og kongens afdøde far,
en arrestordre på Struensee og dronning
Frederik 5., som havde giftet sig med hen-
Caroline Mathilde sammen. Nu mangle-
de efter Christians mor, dronning Louise,
de kun kongens underskrift.
var død. Så hvem af de to Frederikker,
6
STRUENSEES REFORMER Johann Friedrich Struensee ville reformere Danmark. Fra 1770-1772 gennemførte han omkring 600 lovændringer! Struensee var påvirket af Oplysningstidens tanker om tolerance og frihed. Han indførte trykkefrihed, og afskaffede tortur og dødsstraf for tyveri. Han forbedrede forholdene for forældreløse børn og bønderne. Desuden afskaffede han en række helligdage. Struensee afskedigede mange overflødige embedsmænd. Selv hoffets udgifter blev der sparet på. Men da han ville nedskære hæren kraftigt, fik han militæret imod sig.
7
1000
1100
1200
1300
1400
1500
1600
1700
1800
1900
2000
Struensee og dronningen arresteres Tidligt om morgenen 17. januar 1772 efter
hun var uskyldig, men lige meget hjalp
et hofbal sprang dørene op til Christian
det. Hun blev kørt til Kronborg ved Hel-
7.’s soveværelse. Det lykkedes enkedron-
singør. I april blev hun og kongen skilt.
ningen at overbevise sin stedsøn Chri-
Herefter blev hun forvist til Tyskland.
stian 7. om, at Struensee og dronning
Hun så aldrig mere sine børn.
Caroline Mathilde ville tage magten i Danmark. Helt fortumlet skrev Christian 7. under
Samme morgen blev også Struensee på befaling af enkedronningen arresteret. Han blev ført til Kastellet, hvor han blev
på en arrestordre. Derefter skrev han til
sat ind i en celle. Hans ven Brandt og kon-
dronningen: “Jeg har fundet det nødven-
gens livlæge Berger led samme skæbne.
digt at sende Dem til Kronborg, da Deres
Christian 7. blev om formiddagen sat til
opførsel tvinger mig dertil. Jeg beklager
at skrive to breve. I det første brev bad han
dette skridt, som jeg ikke er skyld i, og øn-
enkedronningen om at hjælpe sig med at
sker, at De vil angre oprigtig.”
komme de onde mennesker til livs. I det
Dronningen forsikrede grædende, at
andet brev til sin halvbror arveprins Fre-
Efter Struensees henrettelse styrede enkedronning Juliane Marie Danmark sammen med ministeren Høegh-Guldberg, der indførte strenge straffe for at sige eller skrive noget imod kongen og regeringen. Det er det, vi kalder censur. På dette maleri fra 1766 sidder enkedronningen med et portræt af sin søn arveprins Frederik.
8
9
I denne lille celle på Kastellet i København sad Struensee fanget i et par måneder. Han tilstod sit forhold til dronningen. Den 28. april 1772 blev Struensee hentet på Kastellet og kørt til skafottet på Øster Fælled.
10
derik bad Christian 7. arveprinsen om at
køre i karet gennem Københavns gader.
støtte enkedronningen. Bagefter daterede
Et øjenvidne beskrev kongen bleg som et
Juliane Marie begge brevene til den 10. ja-
lig og omringet af en skrigende og hujen-
nuar. På den måde fik kupmagerne det til
de pøbel, der ikke vidste, hvorfor den råb-
at se ud, som om kongen havde accepteret
te hurra. Enkedronningen havde vundet
arrestationerne en uge før de fandt sted.
spillet, men i 1784 tog kongens rigtige søn
Samme formiddag måtte en bleg Chri-
kronprins Frederik magten ved et kup.
stian 7. sammen med arveprins Frederik
HJUL OG STEJLE Foran skafottet står en vogn. Den skulle køre Struensees parterede lig ud til Vester Fælled. Her blev hovedet sat på en stejle, en høj pæl. De øvrige kropsdele blev sat på vognhjul, der sad på høje pæle. Efter henrettelsen blev de fleste af hans reformer afskaffet. Danmark var endnu ikke parat til så nye tanker og ideer som Struensees.
11
1000
1100
1200
1300
1400
1500
1600
1700
1800
Landboreformerne I Danmark blev landbruget i begyndelsen
ger i dansk landbrug, vi i dag kalder for
at 1700-tallet ramt af faldende kornpri-
landboreformerne.
ser og kvægpest. Mange bønder rejste fra
Det gamle landsby-fællesskab, hvor bøn-
landet, fordi de ville prøve lykken i byerne.
derne dyrkede jorden i fællesskab var alt
Det havde i 1733 ført til indførelsen af
for langsommeligt. Uopdyrkede arealer,
Stavnsbåndet. Det betød, at fæstebønder
de såkaldte overdrev, med skov og krat
og karle i alderen fjorten til seksogtredive
blev nu ryddet.
ikke måtte flytte fra det gods, hvor de var
Det fik priserne på jord til at stige. Nu
blevet født. På den måde sikrede godsejer-
solgte flere godsejere og kongen en del af
ne sig en billig arbejdskraft.
deres jord til de bønder, der havde råd til
Men i 1750’erne var kornpriserne igen
det. Det kaldes også for udskiftningen.
på vej op. Kongen opfordrede derfor i 1755
Det var en fordel for godsejerne, der kun-
landets indbyggere til at komme med for-
ne bruge pengene til bedre redskaber og
slag til forbedringer inden for landbruget
husdyr til deres godser. Men selvfølgelig
for at sikre landets fremtid.
havde de fattige fæstebønder og karlene,
I 1757 lavede regeringen en kommission til ”Landvæsnets Fremtarv og Nytte”. Det
som var bundet af Stavnsbåndet, ingen mulighed for at købe jord.
blev begyndelsen på de store forandrin-
Svingploven blev udbredt fra 1790’erne. Den var lettere at betjene end den gammeldags hjulplov.
12
1900
2000
A.P. Bernstorff var godsejer og politiker. Han tog initiativ til, at landsbyer som Gentofte, Vangede og Ordrup blev solgt. Desuden indførte han, at bønderne i stedet for hoveri kunne betale deres gæld i rater, hvis de skyldte godsejeren penge. Hoveri betyder tvangsarbejde på godsejerens marker. A. P. Bernstorff døde i 1797.
Godsejeren C.D. Reventlow fra Lolland var med til at gennemføre de store landboreformer. Reventlow har bedt maleren om at male sig og sin familie som var de rige borgere fra København. Maleriet stammer fra 1790, to år efter Stavnsbåndets ophævelse.
13
1000
1100
1200
1300
1400
1500
1600
1700
1800
Stavnsbåndets ophævelse Nogle få godsejere og politikere kunne
frit kunne forlade fæstegårdene. Desuden
godt se, at Stavnsbåndet var en dårlig for-
ville godsejerens marker måske komme
retning for Danmark. De mente, at fæ-
til at ligge uopdyrkede hen, hvis bønderne
stebønderne og karlene frit skulle kunne
rejste. Men kronprinsen ignorerede gods-
søge arbejde, hvor der var mest brug for
ejernes protest.
dem. Alt andet var heller ikke menneskeværdigt. 20. juni 1788 udstedte kongen derfor en
Godsejerne kunne dog stadig få udført hoveri på godsets marker. En stærkt stigende befolkningsgruppe på landet ejede
forordning, der ophævede Stavnsbåndet.
nemlig ikke noget jord. Det var de fattige
Det førte i 1790 til store protester fra de
husmænd, som ikke ejede andet end de-
jyske godsejere. De var bange for, at bøn-
res arbejdskraft.
derne ikke længere ville adlyde, når de
Melstedgård i Gudhjem stammer helt tilbage fra 1600-tallet. Det nuværende stuehus er fra 1797. Det blev bygget til af den bonde, som i sin tid havde købt gården af godsejeren. I dag er Melstedgård museum. Læg mærke til møddingen.
14
1900
2000
FRIHEDSSTØTTEN I 1794 stod Frihedsstøtten lige uden for Københavns Vesterport færdig. Pengene til Frihedsstøtten kom fra borgere i København. De ville fejre, at de jyske godsejeres protest over Stavnsbåndets ophævelse var slået fejl. C.W. Eckersberg malede dette romantiske billede i 1839. Her ses Christian 7. og kronprins Frederik, der hyldes af taknemmelige bønder. På støtten står blandt andet: For Christian den syvende de danskes og norskes Konge af enige og taknemmelige Borgere.
15
1000
1100
1200
1300
1400
1500
1600
1700
1800
Stormen på Bastillen
Det var sådan franskmændene så sig selv før revolutionen. Den lænkede mand skal forestille det franske folk. På ryggen bærer han kongen, der har en pisk i hånden, kirken og de fine grever og baroner. Tegningen er fra 1789. Vi kalder sådan en tegning for en karikaturtegning.
I slutningen af 1700-tallet så alle i hele
men for at vise, hvor kloge de var. Det
Europa op til Frankrig. Her lå de fineste
gjaldt også i Danmark.
slotte, man dyrkede den bedste vin, og
Ingen tænkte på, at der var store pro-
herfra kom de bedste forfattere. Overalt i
blemer. Kongen Ludvig 16. og hans
Europa talte fornemme folk fransk sam-
dronning Marie Antoinette, der kom fra
16
1900
2000
Stænderne mødtes for første gang den 5. maj 1789 i Versailles. Hvad tænkte de fattige bønder mon ved synet af kongens pragtfulde slot indefra?
Østrig, tænkte kun på at more sig. For at
og baroner fra den midterste stand, samt
skaffe penge til deres liv i luksus opkræ-
præsterne og Tredjestand sluttede sig
vede de høje skatter.
sammen. De krævede, at kongen skulle
Frankrig var inddelt i tre stænder. Kir-
underskrive en ny grundlov. Den nye
ken, der ejede 10 procent af jorden, var
grundlov ville begrænse hans enevældige
den første og mindste stand. De fine
magt.
grever og baroner tilhørte den midterste
I Paris’ gader var stemningen spændt.
stand. Den nederste stand blev kaldt for
14. juli stormede nogle fattige borgere det
Tredjestand. Det var ikke kun bønder,
gamle fængsel Bastillen og befriede fan-
men også borgerne i Paris.
gerne. Kommandantens hoved satte de
I maj 1789 mødtes medlemmer af de tre stænder i Paris. Egentlig skulle de diskutere nogle nye love. Men nu skete noget meget mærkeligt. Nogle af de fine grever
på en stage, som de førte rundt omkring i byen. Nu begyndte den franske revolution. Kongen turde ikke sætte sine soldater ind.
17
De fattige borgere, som stormede Bastillen, kalder vi for sansculotterne. Det betyder uden knæbukser på fransk. Før den franske revolution var det nemlig kun de fattige, der gik i lange bukser.
De tre stænder sluttede sig sammen til en forsamling, som de kaldte for Nationalforsamlingen. Denne Nationalforsamling vedtog snart, at den nye grundlov skulle indledes med et dokument, der kom til at hedde Erklæringen om Menneskerettighederne. Denne erklæring var stærkt inspireret af den amerikanske Uafhængighedserklæring fra 1776. I Erklæringen stod blandt andet, at alle mennesker fødes frie og med lige rettigheder.
18
Stormen på Bastillen den 14. juli satte for alvor gang i den franske revolution. Det var de fattige borgere i Paris, som erobrede det gamle fængsel og befriede fangerne. I dag er den 14. juli Frankrigs nationaldag.