søren elmerdahl hemmingsen . hans hostrup
Klar, parat, historie! GRUNDBOG 8. KLASSE
Alinea
søren elmerdahl hemmingsen . hans hostrup
Klar, parat, historie! GRUNDBOG 8. KLASSE
ALINEA
1800
2
1820
1840
1860
1880
1900
1920
1940
1960
1980
2000
Indhold Fremtidens Danmark på vej 4
USA, den store by på prærien 70
Fra Højre til Venstre 8
USA, en verdensmagt på vej 72
I de røde faners tid 12
Optakten til Første Verdenskrig 76
Slaget på Fælleden 16
Krigen på Vestfronten 80
Andelsbevægelsen 20
Døden i skyttegravene 84
Systemskiftet 1901 24
Versailles-traktaten 88
Demokrati på prøve 28
De russiske revolutioner 92
Kvinders valgret 32
Borgerkrigen mellem kommunisterne
Tysklands Europa og Englands verden 36
og de hvide 96
Italiens samling 40
Stalin, den røde tsar 100
Bismarcks vej til Paris 44
Genforeningen 1920 102
Pariserkommunen 48
Påskekrisen 106
Det tyske kejserrige 52
Kanslergade-forliget 110
Indien, det engelske imperiums juvel 54
Danmark for folket 114
Afrika, rød jord og diamanter 58
Sortskjorternes triumf 118
Kina, dragen vågner 62
Den spanske borgerkrig 122
Japan, den opgående sols rige 66
Adolf Hitler og nazismen i Tyskland 126 Hitlers udenrigspolitik 130 USA og England i mellemkrigstiden 134 Anden Verdenskrig bryder ud 138 Hitler angriber Sovjetunionen 144 Fra D-dag til Berlin 148 Dansk forsvarspolitik i 1930’erne 152 Tyskerne kommer 154 Augustoprør og Jødeaktion 1943 156 Danmark besat og befriet 160 Ordliste 164
3
1800
1820
1840
1860
1880
1900
1920
1940
1960
Fremtidens Danmark på vej
Lige siden Christian 4.s krige i 1600-tallet var Danmark blevet mindre. Kortet med årstal viser de områder, Danmark har mistet gennem historien. I 1870 var Island stadig en del af kongeriget. Norge 1814
sverige oslo stockholm
bohuseN
ösel
1658
1645
gotlaNd 1645
skåNe, hallaNd og blekiNge københavn
1658
slesvig-holsteN 1864
laueNburg 1864
I slutningen af 1800-tallet så Danmark
ikke længere kunne spille nogen rolle i
anderledes ud end i dag. Efter krigen
europæisk storpolitik.
mod Preussen og Østrig i 1864 havde
I 1847 var Danmarks første jernbane
Danmark tabt hertugdømmerne Slesvig,
mellem København og Roskilde blevet
Holsten og Lauenburg. Grænsen gik ved
åbnet. Om søndagen tog Københavns
Kongeåen.
borgere gerne turen til Roskilde og tilbage
Landet havde mistet to femtedele af sit samlede areal. Det stod klart, at Danmark
4
igen for fornøjelsens skyld.
1980
2000
Omkring 1890 tog industrialiseringen for alvor fart med store fabrikker, der havde flere hundrede arbejdere ansat. Her ses den berømte danske maler P.S. Krøyers billede fra jernstøberiet på skibsværftet Burmeister & Wain.
5
Vejle kommunale elværk blev taget i brug i 1909. På kun tolv år byggede ingeniørfirmaet P.A. Pedersen 28 elværker over hele landet.
Først og fremmest blev jernbanerne
mod landets godsejere fra Højre, der i
benyttet til at transportere forskelligt
1866 havde taget magten. I årevis styrede
gods. Det gik hurtigere end med heste-
godsejeren Estrup nærmest som diktator.
vogne. Efter 1870 blev der bygget en række mindre jernbaner til gavn for købstæderne. Der opstod en række nye stationsbyer som Gørlev, Odder og Hadsund. I 1891 blev de første elværker taget i brug i Odense og Køge. I 1890’erne blomstrede en række store danske firmaer som Carlsberg, Burmeister & Wain og Nordisk Kabel- og Traadfabrikker op på grund af denne nye energikilde. I årene mellem nederlaget i 1864 og Genforeningen 1920 blev grundlaget for fremtidens danske velfærdssamfund skabt. Det lykkedes ikke uden kampe. Den første kamp foregik i hjemmene. Mange kvinder var utilfredse med det mandsdominerede samfund. Dansk Kvindesamfund blev dannet, og kampen for kvinders valgret blev skudt i gang. Den anden kamp handlede om politisk frihed. De danske bønder, der stemte på Venstre, kæmpede for politiske frihed
6
Satirisk tysk olietryk fra tiden omkring århundredskiftet. Olietrykket viste mændenes angst for kvindekampen. I dag er det i de fleste familier en selvfølge, at mænd deltager i husarbejdet.
deN store udvaNdriNg Udvandrere på Larsens Plads hedder dette maleri fra 1890. I perioden mellem 1866 og 1900 udvandrede hver tiende dansker. De fleste udvandrere var fattige landboere, der ikke havde råd til at købe jord.
Den tredje kamp fandt sted på arbejdspladserne. Arbejderne sluttede sig sammen i fagforeninger for at opnå højere løn og bedre levevilkår. De dannede også deres eget parti, Socialdemokratiet. Alle tre kampe endte med sejr. I løbet af 1890’erne anerkendte de rige fabrikanter arbejdernes ret til at danne fagforeninger. I 1901 måtte godsejerne igen afgive magten, og i 1915 fik kvinderne endelig valgret til Rigsdagen. Det var et nyt Danmark.
Arbejdernes Andels Boligforening blev oprettet i 1912 af snedkeren Christian Jensen. Der var typisk tale om etagehuse med toværelses- eller treværelseslejligheder med altan og toilet.
7
1800
1820
1840
1860
1880
1900
1920
1940
1960
Fra Højre til Venstre
Silkeborg Skytteforening blev stiftet i 1868. Foto fra slutningen af 1800-tallet. Overalt dannede veteraner fra krigen i 1864 og andre borgere skytteforeninger, der var parat til at tage kampen op, hvis tyskerne skulle komme tilbage.
Den 10. oktober 1865 blev der afholdt
Godsejerne gik med til, at der skulle være
en festmiddag på det fornemme hotel
almindelig valgret til Folketinget.
Phønix i København. Det blev fejret,
Bønderne accepterede derimod kon-
at de danske bønders repræsentant
gens ret til at udnævne en femtedel af
I.A. Hansen og landets største godsejer
Landstingets 66 medlemmer. 27 skulle
C.E. Krag-Juel-Vind-Frijs var blevet enige
derefter vælges af landets største skatte-
om et forslag til en ny grundlov.
ydere. Kun de sidste 27 medlemmer skul-
Danmarks Rigsdag bestod af to kamre, der hed Folketinget og Landstinget.
8
le vælges af Danmarks brede befolkning. Det betød, at godsejerne og de rige
1980
2000
borgere i byerne fik flertal i Landstinget. I juni 1866 udnævnte Danmarks konge Christian 9. grev Frijs til statsminister. Indenrigsminister blev J.B.S. Estrup, der ejede godserne Kongsdal på Sjælland og Skaføgaard på Djursland. Den 28. juli underskrev kongen 1866grundloven trods protester fra Grundtvig, der mente, at den nye grundlov kun tog hensyn til de rigeste i landet. Indenrigsminister Estrup opfattede det som sin vigtigste opgave at bekæmpe bøndernes og arbejdernes politiske indDet rige borgerskab i København, som ejede byens ejendomme og fabrikker, var typiske Højrevælgere.
flydelse. Estrup blev bakket op af kong Christian 9. I 1866 havde nogle af Danmarks godsejere og rige fabrikanter sluttet sig
Godset Skaføgaard, hvor Estrup drev landbrug og skovdrift.
sammen i det konservative politiske parti Højre.
9
Efterhånden indså bønderne, at godsejerne aldrig havde tænkt sig at dele den politiske magt med dem, som de ellers havde lovet under middagen på Phønix. I 1870 dannede de derfor et nyt politisk parti, som kom til at hedde Det forenede Venstre. Ved valget i 1872 fik partiet flertal i Folketinget. Inden valget havde Venstre udsendt det første politiske partiprogram i Danmark. Men kongen valgte alligevel at udnævne en Højre-regering. Tre år senere påtog indenrigsminister J.B.S. Estrup sig efter nogen tøven posten som statsminister. Han sad tungt på posten i de næste tyve år. I 1871 stiftede ægteparret Matilde og hendes mand Venstre-politikeren Fredrik Bajer Dansk Kvindesamfund, der kæmpede for kvindernes valgret. Et lovforslag om kvindelig valgret blev dog nedstemt af Landstingets konservative flertal.
I 1876 foreslog Estrup en finanslov, der indeholdt et forslag om at befæste København med en række forter. Men denne finanslov kunne Venstre ikke acceptere, fordi partiet blandt andet mente, at forterne kunne provokere den tyske kejser. I april 1877 opløste Estrup Rigsdagen. Men statsministeren, eller konseilspræsidenten, som var hans fornemme officielle titel, fik alligevel sin finanslov gennemført. Estrup benyttede sig nemlig af en paragraf i 1866-grundloven, der gav kongen ret til at udstede en foreløbig finanslov, hvis fædrelandet var i fare. Foreløbig hedder også provisorisk.
10
En Retsbetjent paa Marked hedder dette maleri af Hans Smidth fra engang i 1870’erne. Retsbetjenten var kongens repræsentant, der skulle sikre ro og orden. Han havde også myndighed til at straffe dem, der ikke opførte sig ordentligt.
Stemningen mellem de to partier blev
Christen Berg. Højre påstod, at Berg hav-
mere og mere giftig. Da Christiansborg
de givet brandmændene ordre til at redde
brændte i oktober 1884, angreb Højre
sine egne møbler frem for den kongelige
Folketingets formand, Venstre-manden
malerisamling.
11
1800
1820
1840
1860
1880
I de røde faners tid Louis Pio, der blev født i 1841, var både en verdensfjern drømmer og en flittig fagforeningsmand. Pio var desuden en farverig taler, der kunne opflamme Københavns arbejdere med sine ord.
Rød har altid været arbejderbevægelsens farve. Kravet om 8 timers arbejdsdagen blev først opfyldt i 1919.
12
1900
1920
1940
1960
1980
2000
Børnearbejdere på C. W. Obels tobaksfabrik i Ålborg. Drengene ser bestemt ikke alle sammen ud til at være mindst 10 år. Sygdommen fosfornekrose, der ødelagde kæben, var udbredt. I 1873 var en lov, der forbød børn under 10 år at arbejde i industrien, ellers blevet vedtaget.
Mens de danske bønder kæmpede for friheden mod godsejerne i Højre, skete der store forandringer for arbejderne. I slutningen af marts 1871 tog arbejderne og studenterne magten i Paris. I lidt over to måneder lykkedes det arbejderne at holde stand, før de i maj blev mejet ned af den franske hær. Næsten 20.000 af Paris’ indbyggere, heraf mange kvinder og børn, blev dræbt. I den korte tid, hvor arbejderne havde magten i Paris, havde de gennemført en række love, der forbød natarbejde og satte lønnen op. Det nye samfund, som de havde ønsket at opbygge, kaldte de Pariserkommunen. Ordet kommune stammer ligesom ordet kommunisme fra det latinske ord communis, som betyder fælles eller almindelig. Pariserkommunens oprettelse og fald sendte en chokbølge igennem den danske arbejderklasse. I foråret 1871 havde en anonym forfatter i det lille tidsskrift Socialistiske Blade skrevet nogle begejstrede artik-
Typisk arbejderkvarter fra København. I baggårdene stank der forfærdeligt fra lokummerne. Indenfor boede der tit 8-10 mennesker i en lejlighed med kun et eller to værelser.
13
ler om Pariserkommunen. Efter dens fald
Internationale. Pio kaldte sig selv stor-
skrev den rasende forfatter en ny artikel
mester.
om den franske hærs brutalitet.
Internationale var en forkortelse for be-
Forfatteren bag artiklerne var den
vægelsen Første Internationale Arbejder-
tidligere officer Louis Pio, der nu var
bevægelse, som i 1864 var blevet stiftet af
ansat i postvæsenet. I oktober stiftede Pio
Karl Marx. Marx var en tysk kommunist,
sammen med sin fætter Harald Brix og
der boede i London. Kommunisterne i
vennen Paul Geleff en dansk afdeling af
Internationale kaldte de rige fabrikanter
14
I 1874 blev Danmarks første prostitutions-lov vedtaget. Alle prostituerede skulle regelmæssigt gå til lægekontrol. Den farlige kønssygdom syfilis var meget udbredt. Billedet Albertine i politi lægens venteværelse er fra 1886.
kapitalister. Kapital er nemlig et andet ord for penge. Det var Internationales mål, at arbejderne skulle overtage ejendomsretten til fabrikkerne og landbrugsjorden. I løbet af nogle få måneder nåede den danske Internationale op på 9.000 medlemmer. De fleste af medlemmerne var håndværkssvende fra København, især murere og tømrere. I 1860’erne var en stor mængde fattige karle og piger flyttet fra landet til København. De håbede på en bedre tilværelse i byen. Arbejdsløsheden var høj og lønnen lav. De, som fandt arbejde, måtte finde sig i at arbejde 11 timer om dagen seks dage om ugen. Om vinteren boede Københavns nye fattige i elendige, iskolde lejligheder. Fra den tid stammer de store komplekser med små lejligheder på Vesterbro og Nørrebro. For enlige, fattige kvinder var prostitution ofte den eneste udvej. Et udbredt problem var alkoholismen. I 1860-1880 steg antallet af værtshuse, der solgte billig snaps og øl til arbejderne med over 200 procent!
Denne tegning fra Folkets Nisse 1872 viser, at det var murerne, som holdt alle andre oppe. Tømrerne og murerne udgjorde i begyndelsen arbejderbevægelsens kerne.
15
1800
1820
1840
1860
1880
1900
1920
1940
1960
1980
2000
Slaget på Fælleden En dansk internationalist der gør svendestykke hedder denne satiriske tegning fra 1871. Burmeister & Wains to direktører bliver gennemboret med en skruetrækker. Et svendestykke er det stykke arbejde, som en håndværkslærling skal udføre for at kunne kalde sig udlært svend. I 1870’erne blev en strejke kaldt en skrue.
Slaget på Fælleden. Tegning fra det socialistiske blad Ravnen, 1889.
16
Mødet i Gimle blev starten på ”Det danske socialdemokratiske Arbejderparti”. Det nye partis slagord lød Gør din pligt, kræv din ret.
stort slag mod kapitalisterne. Han indkaldte til et massemøde på Nørre Fælled søndag den 5. maj. Natten inden mødet
I oktober 1871 strejkede arbejderne på
blev Pio, Brix og Geleff arresteret af poli-
skibsværftet Burmeister & Wain. Den
tiet.
store strejke endte med et nederlag for ar-
Københavns politidirektør Crone fryg-
bejderne. Det blev en lang og hård vinter
tede, at mødet på Fælleden ville udvikle
for Københavns arbejderklasse, men året
sig til en revolution ligesom i Frankrig.
efter begyndte kampen igen.
De ubevæbnede arbejdere blev mødt af en
Det var murerne, der førte an. De
større mængde betjente og husarer, der
strejkede, fordi de ville have arbejdstiden
pryglede løs med knipler og den flade side
nedsat med én time, nemlig timen mel-
af deres sabler.
lem klokken 18 og 19 om aftenen, som de kaldte slavetimen.
Ingen mistede livet under kampen, vi i dag kalder slaget på Fælleden.
Da murerstrejken brød ud i foråret
Pio, Brix og Geleff blev idømt hårde
1872 greb Pio muligheden for at rette et
fængselsstraffe. I 1875 blev de alle tre be-
17
Carl Allers trykkeri omkring 1890. Både i Danmark og udlandet var typograferne blandt de ivrigste medlemmer af fagbevægelsen.
nådet. Efter sin løsladelse blev Pio valgt
arbejdernes rettigheder på arbejdsplad-
til Socialdemokratiets leder. På et berømt
serne, mens partiet tog sig af den politi-
møde i forsamlingshuset Gimle på Fre-
ske kamp. I 1884 fik Socialdemokratiet for
deriksberg vedtog de deres første parti-
første gang to mandater i Folketinget.
program i 1876. Året efter udvandrede
Efter slaget på Fælleden opgav arbej-
Pio og Geleff til USA. Det vakte bitterhed
derbevægelsen drømmen om revolution i
i Socialdemokratiet og fagbevægelsen, at
Danmark, men ville indføre socialismen
politiet gav dem 10.000 kr. med på rejsen.
gennem reformer.
I 1878 blev Socialdemokratiet og fag-
I 1880’erne var Socialdemokratiet et
foreningerne adskilt i to grene, der dog
parti uden indflydelse. I 1890’erne sam-
opretholdt et tæt samarbejde.
arbejdede Socialdemokratiet derfor med
Fagforeningerne skulle kæmpe for
bøndernes parti Venstre i Folketinget. Ved valget i 1895 fik Socialdemokratiet
SEPTEMBERFORLIGET I 1899 udbrød en voldsom konflikt på det danske arbejdsmarked. Arbejdsgiverne sendte 35.000 arbejdere hjem. Det kaldes en lockout. Efter fire måneders konflikt indgik arbejderne og arbejdsgiverne septemberforliget, som vi også kan kalde det danske arbejdsmarkeds grundlov. Her anerkendte arbejderne, at det var arbejds givernes ret at lede og fordele arbejdet. Ar bejdsgiverne anerkendte De Samvirkende Fagforbunds ret til at forhandle om løn og arbejdsvilkår for alle Danmarks arbejdere.
18
otte mandater i Folketinget Ude på arbejdspladserne fortsatte strejkerne. I 1896 slog de rige fabrikanter sig derfor sammen i arbejdsgiverforeningen. Året efter blev Dansk Arbejdsmandsforbund dannet i 1897. Nogle år senere lykkedes det smedene at få opfyldt et krav om minimalløn. I 1898 blev De samvirkende Fagforbund dannet med maleren Jens Jensen som formand.