Flere sider af KS Grundbogen 2. udg. by Alinea

Dette er kursisternes og elevernes grundbog til KS. Bogens

Lektor på Københavns VUC i fagene historie, religion og oldtidskundskab. Medforfatter til bøgerne “Danmarks historie. Dannelse og forandring”, og “Danmarks historie. Det 20. og 21. århundrede”, Lindhardt og Ringhof Uddannelse 2014.

metodeafsnit falder i klare områder fra hvert af de tre fag:

THOMAS P. LARSEN er lektor i religion og historie ved Egedal gymnasium og medforfatter til flere religions- og historiefaglige undervisningsbøger. Herunder ”Danmarkshistorie – dannelse og forandring” og ”Flere sider af KS – Grønland”. Lindhardt og Ringhof Uddannelse.

kildekritik, kvantitative og kvalitative undersøgelser og fagbegreber fra religion. Bogen falder derpå i tre dele:

HISTORIE præsenterer en verdenshistorisk oversigt. SAMFUNDSFAG præsenterer sociologi, politik og økonomi. RELIGION præsenterer kristendom og islam og dertil religionskritik og religionsvidenskab – samt et afsnit om, hvad religion er.

SUZANNE GUDBJERG-HANSEN har undervist i samfundsfag og dansk siden 1995 på både STX, 2-årig HF og VUC. Er pt. ansat ved KVUC og medforfatter til Lindhardt og Ringhofs uddannelsesserie i kultur-samfundsfag ”Flere sider af KS”.

Bogen kan bruges til det flerfaglige samarbejde samtidig med, at de tre fags kernefaglighed træder tydeligt frem.

FLERE SIDER AF KS GRUNDBOGEN 2. UDGAVE

ULRIK JUEL LAVTSEN

SUZANNE GUDBJERG-HANSEN THOMAS P. LARSEN ULRIK JUEL LAVTSEN TAKSONOMISKE NIVEAUER

FLERE SIDER AF

KS GRUNDBOGEN

Forståelse af et emne sker ved at arbejde på forskellige niveauer. Niveauerne kan betragtes som en kronologisk rækkefølge i arbejdet (følg pilene). Som at bygge et hus: Fundamentet skal være på plads, før man kan bygge vægge osv.

PERSPEKTIVERING Placere i en større sammenhæng (historisk eller tematisk) Se i forhold til andre lignende eller relevante emner / problemstillinger

VURDERING En selvstændig faglig stillingtagen NB: begrundet

2. UDGAVE

DISKUSSION Stille synspunkter og fortolkninger op over for hinanden. Påvise ligheder og forskelle

ANALYSE ”Skille ad i enkeltdele” Undersøge sammenhænge/opstille forklaringer: Hvorfor? Hvilke årsager/konsekvenser er der? (Ofte ud fra kildemateriale med tekstbelæg/dokumentation)

REDEGØRELSE Beskrivende/refererende Hvad skete der? Hvordan var det? (Ofte ud fra baggrundsmateriale)

LINDHARDT OG RINGHOF

INDHOLD

4 Introduktion

METODE I KS 8

Fagenes metoder

Kilder og kildekritik

14 UNDERSØGELSER

Den kvantitative undersøgelse

Den kvalitative undersøgelse

HISTORIE 26

BRUG AF HISTORIEN

HISTORISK OVERBLIK

34 Antikken (ca. 700 f.Kr-500 e.Kr.) 40 Middelalderen (ca. 500-1500 e.v.t.) 46 Renæssancen (ca. 1350-ca. 1650) 51 Oplysningstiden (ca. 1690-1800) 56

Nationalstater og demokrati (1776-)

59 Industrialiseringen (1750-) 63 Imperialismen (1870-1914) 67

De to verdenskrige (1914-1945)

Den kolde krig (1947-1991)

Globalisering og den nye verdensorden (1991-)

SAMFUNDSFAG

RELIGION

82 SOCIOLOGI

Samfundet i udvikling

144 HVAD ER RELIGION – OG RELIGIONSFAGET?

Det traditionelle samfund

146 Religionsdefinitioner

Det første moderne

148 Religionsfaget på hf: Religion er en

Det andet moderne

Social arv eller selvskabt identitet?

Samfund og familie

Kernefamilien i forandring

Forandret socialisering

Overtagelse af normer og værdier

99 Begrebsoversigt 100 POLITIK

100 Hvem bestemmer? 105 Hvordan bestemmer de? 110 Hvad bestemmer de? 116 Ideologi og virkelighed 120 Begrebsoversigt 121 ØKONOMI

126 Problemer i økonomien 132 De økonomiske politikker – værktøjskassen 138 Økonomiske teorier – løsninger? 140 Begrebsoversigt

kulturel konstruktion 149 Fokusområder i religionsfaget 155 RELIGIONSKRITIK OG RELIGIONS VIDENSKAB

155 Hovedlinjer i religionskritikken 162 Religionsforskning 164 Fænomener og psykologi 168 Fra sekularisering til afsekularisering? 171 KRISTENDOM

171 Den jødiske arv 174 Bibelen 180 Jesus’ virke 182 Trosforestillinger og historiske spændinger 184 Nadveren og Jesus’ korsfæstelse 188 Fra forfulgt sekt til historisk magt 190 Kristendom i Danmark i det nye årtusinde 192 ISLAM

192 Islams oprindelse 198 Islams videre udbredelse 201 Trosforestillinger 203 Ritualer 207 Sharia 214 Islam og kønsroller 215 Islam i Danmark

INTRODUKTION I oktober 2014 besluttede det danske folketing at sende syv F-16 jagerfly til Mellemøsten. Flyene skulle bekæmpe bevægelsen IS (Islamisk Stat) – en bevæbnet gruppe, som havde etableret sig som en central spiller i borgerkrigen i Syrien. IS var nu ved at destabilisere nabolandet Irak. Beretninger om overgreb på civile og billeder af desperate flygtninge havde i nogen tid været faste indslag i medierne, og nu havde politikere valgt at sende Danmark i krig. Dette er begivenheder fra verden omkring dig, så hvordan skal du forholde dig til eller danne dig en mening om danske soldater i krig langt fra Danmarks grænser. Hvordan kan du forstå, hvad der var på færde? For at undersøge disse spørgsmål har du brug for faget kultur-samfundsfag, som denne bog er en introduktion til. Fordelen ved kultur- og samfundsfag er, at faget betragter et givent problem ud fra de tre discipliner: historie, religion og samfundsfag. Det betyder, at du får en forståelse, der kommer hele vejen rundt om problemet.

FLERE SIDER AF KS – GRUNDBOGEN

BYGGEKLODSMODELLEN Lindhardt og Ringhofs KS-bogserie. Ved at kombinere temaer og bogtitler kan man sammensætte forskellige KS-forløb. Denne KS-bogserie tilgodeser således både arbejdet med enkeltfaglige og flerfaglige problemstillinger. EKSAMEN

FLERE SIDER AF KS

RETFÆRDIGHED

VELFÆRDSSTATEN

GRØNLAND

GLOBALISERING

VEKSELVIRKNING OG SAMSPIL

FLERE SIDER AF KS

GRUNDBOGEN Hjælper den studerende med at få lagt et metodisk, systematisk og begrebsmæssigt fundament. Kan også benyttes til opslag under arbejdet med fællesfaglige temaer og opgaver. Grundbogen dækker KS-kernestofkravet vedrørende temaer om kristendom og islam.

Undersøger du fx IS’ fremfærd i Syrien og Irak, så skal du både undersøge problemet ud fra en historisk, en samfundsfaglig og en religionsfaglig synsvinkel. I historie kan du undersøge landenes historie. Du kan fx gå tilbage til dengang, landene var en del af det tyrkiske Osmannerrige (frem til første verdenskrig) og så se på, hvad der er sket frem til i dag. I samfundsfag kan du fx undersøge forskellige styreformer, herunder demokrati, samt problemstillinger knyttet til terrorisme, menneskerettigheder og identitet. Og endelig kan du i religion undersøge religiøse forhold i regionen, herunder forskellige fortolkninger af islam samt fænomener som fundamentalisme og radikalisering. Når du undersøger noget, er det vigtigt, at du er nysgerrig, for når du er nysgerrig, stiller du spørgsmål. Hvorfor? Hvordan? Hvornår? Disse spørgsmål er motoren i KS, og de er centrale, når du skal arbejde med det materiale, du skal til eksamen i.

INTRODUKTION

METODE I KS

FAGENES METODER n Metode: En me-

tode er en måde at gøre noget på.

Du opdager, at der er flere storke i nabolaget, end der plejer. Du synes desuden, at der lige pludseligt er kommet rigtigt mange babyer i nabolaget. Du konkluderer, at storkene kommer med babyerne – nej vel?! Pointen med ovenstående eksempel er at vise, at det er ikke ligegyldigt, hvilke iagttagelser du gør, og hvordan du gør dem, i forhold til hvad du konkluderer. Du skal altså undersøge virkeligheden, hvad enten det er den historiske eller den aktuelle virkelighed, på den rigtige måde for at kunne drage nogle holdbare konklusioner. Nu kommer fagenes metoder i spil.

KILDER OG KILDEKRITIK

Fotografen Nick Ut vandt i 1972 den prestigefyldte pulitzerpris for dette berømte billede. Billedet viser en 9-årig vietnamesisk pige (Khim Phuc) der skræmt og forbrændt flygter fra et mislykket bombeangreb. Billedet gik verden rundt og var med til at vende verdensopinionen mod USA’s operationer i Vietnam. Billedet var indirekte med til at igangsætte en tilbagetrækning af amerikanske tropper fra Vietnam. Nick Ut, som selv var vietnamesisk født, har udtalt: ”Fotografiet var lige så autentisk som krigen selv … det endte med at ændre begge vores liv”.

Uanset om du arbejder med historie, religion eller samfundsfag, så er det vigtigt, at du forholder dig til det kildemateriale, du har foran dig. Hvem har skrevet teksten? Hvad er formålet med teksten? Du skal altså være kildekritisk. Kilderne kan opdeles i sproglige og ikke-sproglige kilder. Ikke-sproglige kilder er eksempelvis våben, redskaber og bygninger. Når vi taler om sproglige kilder, så mener vi i bred forstand; nedskrevne udsagn og tekster, elektronisk materiale, materiale fra internettet samt diverse billeder. Der kan være tale om en lovtekst fra 1600-tallet, en transmission af statsministerens nytårstale, en kronik af formanden for islamisk trossamfund eller det ikoniske billede af den lille grædende pige fra Vietnam-krigen.

FLERE SIDER AF KS – GRUNDBOGEN

Når man skal fastsætte anvendeligheden og troværdigheden af kilder, må man gøre sig metodiske overvejelser. Indledningsvist søger man at fastsætte en række grundlæggende forhold ved kilden. Som indledende kildekritisk spørgsmål kan man spørge: Hvem meddeler hvad og hvordan til hvem i hvilken situation? Altså: Hvem står bag kilden, hvad er hovedtemaet i kilden, hvordan er kilden kommunikeret (medium) og til hvem og på baggrund af hvilken kontekst? Som en hjælp til at besvare dette overordnede spørgsmål, kan man udfylde nedenstående skema. Efterfølgende kan man udbygge og argumentere for sit svar ved at benytte yderligere faglige værktøjer:

HVEM MEDDELER HVAD OG HVORDAN TIL HVEM I HVILKEN SITUATION? Hvem (afsender)

Hvad

Hvordan

Hvem (modtager)

Hvilken

I det spændende kildekritiske detektivarbejde kan det også hjælpe at stille undrende spørgsmål til kilderne. Man kan eventuelt lade sig inspirere af disse spørgsmål: • Med hvilket formål er kilden blevet til? • Er kilden den primære kilde? En primær kilde er den mest væsentlige kilde til det, som du ønsker at undersøge (det er altså vores spørgsmål, som afgør om en kilde er primær), og dens information kendes ikke fra andre kilder. • Er der tale om en førstehånds-kilde? En førstehåndskilde er en direkte kilde til en begivenhed. Dvs. at kilden er skabt af en person, som selv har været vidne til – eller deltager i – det skete. I den forbindelse bør man altid inddrage det måske væsentligste kildekritiske begreb: tendens. Tendensen kan findes ved at spørge: Er kilden præget af en (evt. bagvedliggende eller skjult) subjektiv holdning (eksempelvis af politisk eller religiøs karakter)? Er svaret ja, kaldes denne subjektivitet for en tendens, eller man kan hævde at kilden er tendentiøs. Når man skal udbygge og argumentere for det svar, man er kommet frem til, er der hjælp at hente fra en række andre fagbegreber:

METODE I KS

VÆRKTØJSKASSE TIL ARBEJDET MED KILDEMATERIALE FAGBEGREB

FORKLARING

SPØRGSMÅL TIL KILDER

Adressat

De tiltænkte modtagere af kilden.

• Hvem er kilden tiltænkt? • Hvem er målgruppen? Og har det betydning for en evt. tendens?

Andenhåndskilde

Kilden beretter om noget, som ophavsmanden ikke selv har oplevet eller været del af. Ophavsmanden har altså sin information fra anden hånd.

•N år kilden ikke er produceret af en person, som selv har været vidne til det skete, hvor har ophavsmanden så sin information fra? • Har det betydning for troværdigheden, at ophavsmanden ikke selv har oplevet det som kilden beretter?

Beretning

Sproglig kilde, som beretter, dvs. fortæller, om den fortidige eller nutidige virkelighed.

• Kan kilden bruges som beretning?

Beretningsslutning

Når man konkluderer ud fra det, som kilden beretter. NB: kræver vurdering af troværdigheden.

•H vad fortæller kilden om fortiden eller nutiden? • Hvilken beretning giver kilden?

Formål

Alle kilder er produceret med en bestemt hensigt.

• Hvorfor har ophavsmanden produceret kilden?

Førstehåndskilde

En førstehåndskilde er en direkte kilde til en begivenhed.

•E r kilden produceret af en person, som selv har været vidne til det skete? • Hvornår er kilden fra?

Historiske fremstillinger

Historiebøger, skrevet på baggrund af kildemateriale og andre historikeres arbejder.

• Tilhører mit materiale genren for historiske fremstillinger?

Historisk kontekst

Den historiske sammenhæng, som kilden indgår i.

• Hvilken kontekst udspringer kilden af?

Kilde

Spor som videnskabsmanden baserer sine konklusioner på.

•H vad er en kilde? • Hvorfor er det en kilde?

Levn

Alle kilder er ”levnet” fra fortiden.

• Er kilden et levn?

Levnsslutning

Når man bruger en kilde til at belyse den eller de personer, som står bag kilden (ophavsmændene) og de omstændigheder, som kilden er blevet til under (ophavssituationen).

•H vem har produceret og derfor levnet kilden – og hvad kan vi derudfra konkludere vedr. ham/hende? • Hvad er sket, som har medført at kilden er blevet produceret?

FLERE SIDER AF KS – GRUNDBOGEN

FAGBEGREB

FORKLARING

SPØRGSMÅL TIL KILDER

Medium

Det kommunikationsmiddel, hvor kilden er bragt (fx en bog, internetside, avis, eller andet).

•H vor og hvordan er kilden bragt? • Hvilken genre tilhører kilden?

Offentlig kilde

Kilden er produceret med henblik på offentliggørelse overfor et bredt publikum.

• Er kilden skabt til offentliggørelse?

Ophavsmand

Den eller de personer, der står bag / har produceret kilden.

• Hvem står bag kilden?

Ophavssituation

Den situation eller de omstændigheder, som kilden er blevet til under.

•U nder hvilke omstændigheder er kilden blevet til? • Hvor er kilden fra?

Personlig kilde

En kilde, hvor ophavsmanden udtrykker sig på egne vegne.

• Taler kildens ophavsmand på egne vegne?

Primær kilde

En primær kilde er den mest væsentlige kilde til det, som vi ønsker at undersøge, og dens information kendes ikke fra andre kilder.

•E r kilden min primære kilde, til det jeg ønsker at undersøge?

Repræsentativitet

Kilden er et godt eksempel på, hvad der fx er den fremherskende tænkning, eller den fremherskende byggestil i en given periode eller for en given gruppe.

•H vor bred en del af virkeligheden dækker kilden? • I hvor høj grad belyser kilden den virkelighed, som vi gerne vil undersøge?

Sekundær kilde

Sekundære kilder indeholder viden fra kilder, vi allerede har til rådighed.

•K ender jeg indholdet i kilden fra andre kilder, der er tættere på det, jeg ønsker at undersøge?

Tendens

Betegner, at en kilde har en bestemt holdning.

• ( Hvordan) Præger en bagvedliggende subjektiv holdning kilden? • På hvilke måder påvirker ophavsmanden, ophavssituationen og kildens formål kildens fremstilling af de forhold, som den beretter om?

METODE I KS

11. September 2001; et historisk brud eller blot en del af den historiske kontinuitet? (foto fra fotojournalist Bill Biggart, der blev fundet død i ruinerne. Billedet er et af 150 fotos fra et memorycard)

LEVN OG BERETNING Som nævnt bruger man betegnelsen kilder for det materiale, som man benytter i sit arbejde i KS. Særligt historikerne skelner dog imellem at anvende en kilde som et levn eller en beretning. Det er vigtigt i forbindelse med analysen af en kilde at gøre sig klart, om man anvender den ene eller den anden tilgang, da de spørgsmål som kan stilles til kilden er afhængig af netop dette. Forskellen kan anskueliggøres på følgende måde: Alle kilder er levn, idet de er ”levnet” fra fortiden og kan siges at være udtryk for den situation, de er blevet til i. Levn er altså kilder til, at noget er sket, og at noget er sket på en bestemt måde. Fx er de mange danske landsbykirker både udtryk for og kilder til religiøsitet eller fx byggeteknik i middelalderen. Som kilde dokumenterer den danske terrorlovgivning fra 2002, den såkaldte ”terrorpakke”, på samme måde de ændringer i forholdsregler overfor terrorisme, der i Danmark fulgte i kølvandet på terrorangrebene mod New York og Washington den 11. september 2001. En analyse af terrorpakken giver derved mulighed for såkaldte levnsslutninger (dvs. konklusioner ud fra levn) vedrørende den danske politik på området. Nogle kilder kan endvidere bruges som det, man kalder beretning. Dette er tilfældet, hvis kilden beretter, dvs. fortæller, noget om fortiden. Når man bruger en kilde som beretning, bruger man den altså som en kilde til netop de forhold, som den beretter om. Dette kaldes at foretage beretningsslutninger. Eksempelvis kan en dansk Afghanistan-veterans erindringer fortælle om det danske militære engagement i Afghanistan. Ved beretningsslutninger må man dog altid gøre sig en række metodiske overvejelser for at vurdere, om de oplysninger, der gives i den pågældende kilde, nu også er troværdige.

FLERE SIDER AF KS – GRUNDBOGEN

TÆNK SELV Opgave til kildeanalyse: n

å ind på Århus Universitets portal ”Danmarkshistorien.dk” via G følgende link: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/ vis/materiale/louis-pio-fabrikarbejderne-1871/?no_cache=1 æs kildeintroduktionen samt kilden, Louis Pio: ”Fabriks L arbejderne” (1871). astsæt de grundlæggende informationer vedr. kilden ud fra det F ovennævnte skema (Hvem meddeler hvad og hvordan til hvem i hvilken situation?)

Diskutér: - Hvad der er kildens formål? - Har kilden en tendens? - Hvad kan man bruge denne kilde til? / Hvad fortæller den noget om?

Husk teksteksempler til jeres besvarelse.

HISTORISKE FREMSTILLINGER For historikerne repræsenterer de såkaldte historiske fremstillinger en særlig gruppe af kilder. Med dette menes værker, som er skrevet af historikere om et historisk emne. Denne series bøger, eksempelvis temabogen om Grønland, indeholder historiske fremstillinger. Sådanne fremstillinger bygger både på historikernes egne resultater af arbejdet med historisk kildemateriale og på resultaterne af andre historikeres arbejder. I forbindelse med historiske undersøgelser vil det oftest være nødvendigt, at man supplerer kildematerialet med historiske fremstillinger. Fremstillinger kan hjælpe med at sætte kildematerialet ind i en historisk kontekst, dvs. den samfundsmæssige og kulturelle sammenhæng, som kilderne indgår i og må forstås ud fra. Eksempelvis er det vanskeligt at forstå Martin Luthers skrifter uden også at inddrage historiebøger, der omhandler samfundsforhold og religiøsitet i senmiddelalderens Europa. Der vil dog altid være et element af subjektivitet i fremstillingerne, og derfor må man stille de samme kildekritiske spørgsmål til historiske fremstillinger, som man stiller til andre kilder. Historikere kan eksempelvis være påvirket af det dominerende historiesyn i en given periode og derved tolke historiske begivenheder og udviklinger ud fra dette syn. Eksempelvis har historikere i nogle perioder været stærkt inspireret af samfundsteoretikeren og socialisten Karl Marx’ syn på historiens udvikling (se også ”Hovedlinjer i religionskritikken”).

METODE I KS

UNDERSØGELSER Hvor historikerne må ”nøjes” med materiale fra fortiden, så er fagene samfundsfag og religion så heldigt stillet, at de kan undersøge virkeligheden her og nu. I samfundsfag og religion kan man udarbejde undersøgelser om fx befolkningens indstilling til kirken i nutidens Danmark. Men igen er det ikke ligegyldigt, hvordan det sker. Undersøgelsen kan ske på to måder. Man kan udarbejde kvantitative såvel som kvalitative undersøgelser.

KVANTITATIVE OG KVALITATIVE UNDERSØGELSER KVANTITATIVE UNDERSØGELSER

• Spørgeskemaundersøgelser

Fordele: • Giver overblik • Mindre påvirkning fra interviewer • Ikke så arbejdskrævende Ulemper: • Spørgsmålene kan misforstås af respondenten

KVALITATIVE UNDERSØGELSER

• Interviews • Deltagerobservation

Fordele: • Giver dybere kendskab • Respondenten kan få uddybet spørgsmålene Ulemper: • Er arbejdskrævende • Større påvirkning fra interviewer

DEN KVANTITATIVE UNDERSØGELSE Den kvantitative undersøgelse handler om at indsamle mange svar, som man kan beregne på, hvorpå man kan drage nogle konklusioner. Ønsker man fx at vide, hvordan befolkningen vil stemme til et givet folketingsvalg, så laver man en kvantitativ undersøgelse. Grundlæggende går en sådan undersøgelse ud på, at man udtager en repræsentativ stikprøve af befolkningen. Respondentgruppen, altså dem der svarer på spørgsmålene, skal være repræsentativ for hele den gruppe, man ønsker at undersøge. Dvs. hvis man ønsker at vide noget om befolkningens holdning

FLERE SIDER AF KS – GRUNDBOGEN

til et givet emne, så skal alle befolkningsgrupper være repræsenteret i undersøgelsen. Alle aldersgrupper, alle indtægtsgrupper, alle geografiske egne af landet etc. skal være repræsenteret i undersøgelsen. Ideen er, at hvis man ”forstørrede respondentgruppen op”, ville den svare til hele befolkningen. Man kan naturligvis også benytte allerede indsamlet statistisk materiale. Man bør dog i den forbindelse være opmærksom på, hvor mange respondenter, dvs. mennesker, der har besvaret spørgsmålene, der har været i gruppen, om gruppen er repræsentativt sammensat, hvor stor den statistiske usikkerhed er ved undersøgelsen, samt hvilke spørgsmål, der er blevet stillet. SPØRGSMÅL OG SVAR Der er to typer spørgsmål, man stiller, i en kvantitativ undersøgelse, nemlig baggrundsspørgsmål og undersøgelsesspørgsmål. Baggrundsspørgsmål er de spørgsmål, der gør det muligt at inddele svarene i forhold til fx alder eller køn. Undersøgelsesspørgsmål er det man vil vide noget om, fx hvilket parti folk vil stemme på. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, hvordan spørgsmålene er udformet i en kvantitativ undersøgelse, da spørgsmålenes udformning kan være årsag til fejl. Problemet kan være, at respondenten ikke forstår spørgsmålet, som det var ment.

GODE OG DÅRLIGE SPØRGSMÅL Gode spørgsmål i survey-undersøgelser er entydige, så de ikke kan misforstås, og uden tendens, så de ikke leder respondenten til at svare noget bestemt. Nedenfor ser du eksempler på dårligt formulerede spørgsmål. ”Skal SU’en sættes op eller ned? ”Spørgsmålet er dårligt, fordi det ikke er entydigt. Spørges der til SU’en for hjemmeboende eller udeboende? Spørges der til om den skal sættes op eller ned? ”Er det ikke også rigtigt, at SU’en er for lav?” Dette spørgsmål er dårligt, fordi der ligger en tendens i formuleringen ”Er det ikke også rigtigt”. Jo, helt klart, fristes man til at svare. Man skal også overveje hvilke svarmuligheder, der skal være. Man kan stille lukkede spørgsmål, der kun giver mulighed for at svare ja eller nej. Fordelen ved sådanne lukkede spørgsmål er, at de er nemme at tælle sammen. De giver derved et godt overblik over en tendens. Et lukket spørgsmål kan være: Er du for højere SU til hjemmeboende? Ja:__ Nej:__ Man kan også lave et åbent spørgsmål, men det er langt sværere at tælle sammen og iagttage en tendens. Fx: Hvad mener du om Fristaden Christiania? _________________________. I dette tilfælde er der nærmest ingen ende på, hvilke svar man kan forvente.

METODE I KS

LANGTIDSLEDIGE 2009

2010

2011

2012

2013

10.433

26.215

40.978

38.238

34.635

2.714.974

2.691.861

2.673.781

2.663.883

2.657.708

0,4

1,0

1,5

1,4

1,3

Langtidsledige (februar det pågældende år)

Personer i arbejdsstyrken (årstal) Langtidsledige i pct. af arbejdsstyrken (februar)

Kilde:dst.dk

HVAD KAN TALLENE BRUGES TIL? De tal man i første omgang får ud af en kvantitativ undersøgelse er absolutte tal. Og hvad kan man så bruge disse tal til? For at illustrere dette kan vi se på udviklingen i antallet af langtidsledige. Man kan lave flere interessante beregninger på denne type tal. For det første kan man undersøge hvor stor en andel af arbejdsstyrken de langtidsledige udgør. Det gør vi ved følgende formel: langtidsledige personer i arbejdsstyrken

x 100 %

Ser vi på 2013, giver det følgende regnestykke: 34.635:2.657.708 x 100 % = 1,3 %.

En tilsvarende beregning for 2009 viser, at de langtidsledige udgjorde 0,4 % af arbejdsstyrken. Vi kan også undersøge væksten i antallet af langtidsledige. Det gøres helt enkelt ved at trække de to resultater fra hinanden. Så får vi væksten i procentpoint. Vi siger altså 1,3 – 0,4 = 0,9. Der har således kun været en tilvækst på langtidsledige i procent af arbejdsstyrken på 0,9 procentpoint. Imidlertid kunne vi også undersøge væksten af langtidsledige i procent. Det gør man ved hjælp af følgende formel: (slutværdi – begyndelsesværdi) begyndelsesværdi

x 100 %

FLERE SIDER AF KS – GRUNDBOGEN

Vi kan både regne på de absolutte tal for langtidsledige, ligesom vi kan regne på væksten i forhold til vores procenttal. Regner vi på vores procenttal får vi en vækst på (1,3 – 0,4): 0,4 x 100 % = 225 %

Dette tal, 225 %, der illustrerer den procentuelle stigning i langtidsledige i procent af arbejdsstyrken, opleves langt mere alarmerende, end den ”sølle” stigning på 0,9 %-point vi lagde ud med. Tal kan således vendes og drejes alt efter hvilke beregninger, man vælger at benytte. Dette er vigtigt at være opmærksom på, når man benytter statistik som kildemateriale.

DEN KVALITATIVE UNDERSØGELSE Den kvantitative undersøgelse gav os et overblik over situationen vedrørende de langtidsledige. Men det fortæller os jo ikke, hvorfor folk er langtidsledige, altså årsagerne til at de ikke har fået et job. Hvis man ønsker en dybere viden på et område, dvs. ønsker at forstå hvorfor, kan man gennemføre en kvalitativ undersøgelse. Man kan fx besøge en række langtidsledige og gennem en egentlig samtale søge at forstå, hvilke mekanismer der fastholder folk i arbejdsløshed. I en undersøgelse om langtidsledighed kom det gennem interviews frem, at nogle af de ledige blev fastholdt i ledighed, fordi de mistede motivationen til at søge job, når de havde fået afslag på deres mange tidligere jobansøgninger. Den kvalitative undersøgelse kan gøre brug af interview og observation. INTERVIEWS OG OBSERVATION Et interview kan tilrettelægges på flere måder. Man kan interviewe enkeltpersoner, i et ustruktureret, et semi-struktureret eller et struktureret interview. Forskellen på disse interviews er graden af styring fra interviewerens side. Det ustrukturerede interview vil foregå mere planløst end de to andre. Det semistrukturerede interview vil typisk gøre brug af en interviewguide, det vil sige en række forholdsvis åbne spørgsmål, der stilles til respondenten, mens det strukturerede interview vil tage udgangspunkt i et spørgeskema. Fordelen ved de mere ustrukturerede former er naturligvis, at der er mulighed for mere åbne svar. Intervieweren kan derved opnå nye perspektiver på emnet. Fordelen ved de mere stramt styrede interviews er, at det bliver nemmere at sammenligne svarene fra flere respondenter.

METODE I KS

Observation går ud på, at man iagttager hvordan forskellige menneske lige relationer fungerer. Man observerer eksempelvis adfærden i en given gruppe, det kunne være på en arbejdsplads eller i en religiøs bevægelse. Observationen kan ske i form af deltagerobservation, hvor forskeren indgår i den gruppe, der undersøges. Forskeren kan samtale med gruppens medlemmer, ligesom han kan deltage i gruppens aktiviteter. Observationen kan også foregå som passiv observation, hvor forskeren er ikkedeltagende i gruppens aktiviteter. Forskeren iagttager blot gruppen, som man betragter en myretue. Fordelen ved et observationsstudie er, at man kan iagttage personerne i deres egentlige omgivelser. Ulempen er, at dem, man undersøger, ved, at de bliver undersøgt. Det kan få dem til at ændre adfærd. Det kan være en fejlkilde i ens undersøgelse. Det samme kan ske med forskeren. Forskeren kan blive så opslugt af den gruppe mennesker, han undersøger, at han glemmer sin videnskabelige objektivitet. Samtidigt kan observationsstudier, hvilket til en vis grad også gælder kvalitative interviews, være tidskrævende og dermed også dyre, hvilket i langt mindre omfang vil være tilfældet med survey-undersøgelser, altså spørgeskemaundersøgelser. BEGREBER, TEORIER OG MODELLER Særligt samfundsfag og religion gør brug af teorier, begreber og modeller. Og indimellem låner historikerne så en model eller to. I samfundsfag og religion bruger vi begreber, som på en enkel måde kan betegne fænomener i verden. Taler vi om samfundsfag kan du fx tænke på begrebet ”social arv”. Social arv betyder, at der er en sammenhæng mellem forældres og deres børns indkomst- og uddannelsesniveau. Du kunne naturligvis, hver gang du taler om social arv, sige ”jeg taler altså om det forhold, at der er en statistisk sammenhæng mellem forældres og deres børns indkomst- og uddannelsesniveau” – men helt ærligt, så er det nemmere at benytte begrebet social arv. Betragter vi religion, er centrale begreber fx indefra-perspektiv og udefra-perspektiv. Begrebsparret kommer fra sprog- og samfundsvidenskaberne og illustrerer det forhold, at menneskelige kulturelle fænomener både kan anskues ud fra de praktiserendes egen synsvinkel og forståelse (dette kaldes et indefra-perspektiv) samt observeres og forklares udefra. Studiet af religionerne må altså altid tage udgangspunkt i nogle konkrete udtryk for religion (og ikke blot forskerens egne spekulationer) og samtidigt søge at etablere en forklaring af de pågældende fænomener. Det vil i praksis sige:

• Indledningsvist søger vi at sætte os ind i religionerne indefra: Dette sker gennem analyser og fortolkninger (at fortolke = at udlede en mening) af forskellige udtryk for religionen, fx religiøse tekster, religiøse billeder, religiøs praksis osv. Religiøse tekster kan være religionernes

FLERE SIDER AF KS – GRUNDBOGEN

hellige skrifter, men ligeså ofte moderne udtryk for religionerne, fx interviews med udøverne. • Næste trin er så at prøve at forklare de religiøse fænomener udefra, dvs. forklare hvorfor religionen får netop dette udtryk i denne kontekst. Hertil anvender man forskellige teorier, der kan forklare, hvorfor de religiøse mennesker tænker og handler som de gør. Det kan være teorier, der forklarer de religiøse ritualer o.lign., men det kan også være samfundsvidenskabelige og sociologiske teorier. En udefra-forklaring vil ofte være meget anderledes end den, de praktiserende selv vil give vedr. deres tanker og handlinger. ET EKSEMPEL En muslimsk pige vælger selv at bære tørklæde på trods af sine forældres modstand. Hun giver i et interview udtryk for, at det foreskriver hendes religion. Dette udgør i denne forbindelse indefra-perspektivet. Dette er der imidlertid ikke enighed om blandt muslimer, idet andre muslimske piger når til den konklusion, at det behøver man ikke. Hvordan kan man forklare pigens valg? Her kan teorier vedr. identitetsdannelse i et senmoderne samfund bidrage med indsigt i, hvordan religion og religiøse symboler kan indgå i unge menneskers konstruktion af identitet osv. Denne faglige forklaring udgør så udefra-perspektivet. Nedenfor er angivet nogle af de væsentligste begreber i religion.

METODE I KS

Også religiøse ritualer kan analyseres med inddragelse af både indefra- og udefra-perspektivet: Hvilken mening og betydning tillægger de praktiserende selv ritualerne? Og hvordan kan vi religionsfagligt forklare deres handlinger?

BEGREBER I RELIGION FAGBEGREB

FORKLARING

EKSEMPLER PÅ SPØRGSMÅLSTYPER

Civilreligion

Når traditionelle religioner i et sekulært samfund erstattes af nye typer national eller politisk dyrkelse (eks. dyrkelse af samfundets ledere).

Dyrkes fællesskabet eller lederen indenfor den studerede kultur på en måde, der minder om traditionel religionsdyrkelse?

Det hellige

Elementer, genstande, steder, forestillinger eller tekster der for den troende er udskilte fra samfundet og omgærdet med særlige regler, forbud, dyrkelse og respekt.

Spiller forestillinger om det hellige en betydning i mine kilder?

Fænomenologi

Undersøgelsen af, hvordan samspillet mellem verden, individ og forestillinger viser sig som religion (fænomener; ”noget der viser sig”).

Hvilke fænomener optræder, som jeg kan observere, beskrive, analysere og fortolke? På hvilken måde udgør fænomener religion?

Guder

Kræfter, skikkelser, væsner (ofte menneskelignende) der har magt og evner der overskrider det naturlige.

Spiller gudsforestillinger en rolle i den kultur jeg studerer? Optræder der polyteisme, monoteisme, panteisme, deisme?

Indefra/udefra

Den synsvinkel en given religion betragtes ud fra.

Hvilket syn præges min kilde af? Hvilket syn lægger jeg selv på religionen?

Individuation

Den udviklingsproces som alle må gennemgå for at blive harmoniske og sunde samfundsindivider.

Ligger der en hjælp – eller en opfordring til en individuationsproces bag det ritual jeg studerer?

Kanonisk tekst

”Rettesnor”. Et forbilledligt og autoritativt skrift.

Benyttes min tekst som autoritativ retningslinje af troende?

Kaos/kosmos

Uorden og orden på universelt plan. Oftest forbindes kaos med ondskab og kosmos med det gode.

Spiller forestillinger om kaos eller kosmos en rolle i den religion, der er målet for mit arbejde?

Komparativ metode

Metoden hvor man sammenligner religioner på tværs af tid og kultur for at undersøge, hvad religioner er (forskellighed/ensartethed/unikhed).

Kan jeg uddybe eller afklare mit arbejde med religionen ved at inddrage viden om andre religioner?

FLERE SIDER AF KS – GRUNDBOGEN

FAGBEGREB

FORKLARING

EKSEMPLER PÅ SPØRGSMÅLSTYPER

Kult/sekt

Kult egl. ”dyrkelse”. Et fællesskabs dyrkelse af religiøse forestillinger og praksis. En sekt er typisk en mindre gruppe mennesker, som dyrker samme forestillinger.

Optræder der kultdyrkelse inden for det emne jeg studerer?

Metafor

Fra græsk ”at bære over”. Et sprogligt eller billedligt udtryk som er flertydigt og som formidler en abstrakt oplevelse, erfaring eller opfattelse.

Indeholder min kilde en metafor for noget andet? (Eks. er myten om Adam og Eva en metafor for menneskets tilværelse og eksistensvilkår?)

Mystik

En hemmelig og usædvanlig totaloplevelse af noget der opfattes som guddommeligt eller overnaturligt. Kan fremdyrkes i kult eller opleves individuelt.

Beskriver kilden en mystisk oplevelse?

Myte

Grundfortællinger i religiøse tekster, forestillinger og verdensbilleder.

Er kilden en fortælling som redegør for grundvilkårene for mennesket og dets tilværelse?

Overgangsritual

Et ritual hvor deltageren går fra en tilstand til en anden.

Optræder der en udskillelsesfase, en grænseoverskridelsesfase og en indoptagelsesfase i mit materiale?

Ritual

En religiøs, symbolsk handling, som af de praktiserende tænkes at udvirke noget.

Hvilke religiøse handlinger beskrives i mit materiale? Og hvad er formålet med disse handlinger?

Symbol

Et specifikt billede eller sprogligt udtryk, som henviser til noget andet end kun sig selv (ofte til noget abstrakt i et 1 til 1 forhold).

Den troende person bærer et religiøst symbol om halsen, men hvad er symbolet en henvisning til?

Dogmer, etik, ritualer, social organisering.

Se boksen om Ninian Smart

Hvilke elementer fra mine observationer og analyser kan plottes ind i Smarts model?

Verdensbillede

Den samlede opfattelse af verden som bl.a. kommer til udtryk via religion

Hvilken overordnet opfattelse af verden kommer til udtryk i mit materiale?

Se også religionsfaglige opslagsværker: evt. https://www.religion.dk/leksikon/A

METODE I KS

TEORIER OG MODELLER Når vi bruger teorier og modeller, er det, ligesom med begreberne, med det formål at forenkle virkeligheden. Teorierne og modellerne prøver på en enkel måde at forklare sammenhængene mellem forskellige dele af virkeligheden. Når vi taler om teori, kan det fx fremhæves, at der er forskellige teorier, der forklarer fænomener som kriminalitet. Som et eksempel på en model kunne du tænke på religionsforskeren Ninian Smarts (1927-2001) illustrative model over religionens syv dimensioner. Smarts model kan du bruge som værktøj i arbejdet med religioner og deres udtryk. De observationer, du gør over en bestemt religion, kan identificeres og plottes ind i Smarts model. Dette kan skabe overblik over en religions kendetegn, indhold og særpræg. HERMENEUTIK – FORTOLKNING OG DEN VIDENSKABELIGE PROCES Når vi arbejder inden for KS, råder vi altså over et meget varieret kildemateriale; elektronisk materiale, mønter fra middelalderen, spørgeskemaundersøgelser, internationale traktater, billeder osv. Alt dette materiale prøver vi at finde mening i. Vi benytter kildekritik, vi kan lave selvstændige undersøgelser i form af enten kvalitative eller kvantitative undersøgelser. Vi kan foretage beregninger på enten nyt eller historisk materiale. Vi anvender begreber og modeller, og vi kan selv opstille begreber og modeller. Med udgangspunkt i alt dette materiale og de mange forskellige måder vi kan behandle materialet på, forsøger vi at forstå virkeligheden. Man kan dog indvende, at vores forståelse aldrig bliver perfekt. For vores personlige vurderinger spiller en rolle i arbejdet med kilderne. Problemet er, at vores forståelse er afhængig af vores fortolkning, og vores fortolkning kan være påvirket af, hvem vi er. I forbindelse med fortolkningen af empirien/kildematerialet gør man brug af sin viden om det pågældende emne, men også af egen erfaring og man kommer derved selv til at spille en aktiv rolle i processen. Om denne fortolkende metodiske tilgang bruger man betegnelsen hermeneutik, der kan oversættes med ”fortolkningslære”. Man bruger ofte en hermeneutisk spiral til at illustrere det forhold, at vi forstår den enkelte kilde ud fra vores samlede (for)forståelse af emnet. Samtidigt bidrager analyse og fortolkning af den enkelte kilde til at øge vores samlede viden på området. Arbejdsprocessen bliver derved en bevægelse, der bevæger sig fra del til helhed og omvendt, der ideelt set fører til frembringelse af stadig øget viden.

FLERE SIDER AF KS – GRUNDBOGEN

NINIAN SMARTS MODEL OVER RELIGIONERNES SYV DIMENSIONER

MYTER Kulturernes grundfortællinger og fundamentale byggesten i religiøse verdensbilleder. RITUALER

DOGMER

De særlige hellige handlinger der fortages inden for en religion.

Vedtagne grundantagelser der anses for uangribelige og evigt gyldige DEN RELIGIØSE ERFARING Hvordan troende oplever og føler deres religion. Dimensionen indebærer at man anlægger en psykologisk vinkel.

DET MATERIELLE

ETIK

Tydelige udtryk for religion i form af bygninger, helligsteder, billedkunst osv.

Om hvad der anses for at være det gode at gøre og tænke. DEN SOCIALE ORGANISERING Omhandler fællesskabets betydning for religion og for trossamfund.

PENDULET

DEN HERMENEUTISKE SPIRAL

Historikeren

Helhed

Del

Forståelse Teori Problemformulering

Teori

Empiri (erfaring) og forståelse øges Analyse og fortolkning af fortiden

METODE I KS

HISTORIE

BRUG AF HISTORIEN Hvor har du egentlig din viden om Historien fra? Fra skolen? Fra bøger og film? Eller måske fra venner og familie? Vi modtager alle dagligt en masse information om fortiden, som vi må forholde os til. Og det varierer meget, hvor pålidelig denne information er. Hvordan påvirkes vores syn på Historien af dette? I afsnittet om metode beskrives de grundlæggende spørgsmål, man må stille sig, når man skal forholde sig til informationer om fortiden. I dette afsnit ser vi på, hvordan vores opfattelse af fortiden er med til at forme vores selvopfattelse, og hvordan Historien formidles, men også hvordan den bruges – og måske misbruges – politisk. HVEM SKRIVER HISTORIEN? ”Sejrherrerne skriver Historien”, siger man ofte. Dvs. efter en krig, konflikt eller lignende er afsluttet, kan vinderne skildre begivenhedsforløbet på en sådan måde, at man selv fremstår som ”de gode” og dem, der havde ret, mens taberne fremstår som ”skurkene”. Derudover kan man være i en position, som gør, at andre udlægninger af begivenhederne ikke kommer frem. Magthavere i et samfund kan altså have en interesse i at konstruere et bestemt billede af Historien og i den forbindelse kontrollere, hvilke informationer, der når ud til befolkningen. I et åbent land som Danmark har historikere og borgere generelt gode muligheder for frit at søge information og beskrive fortidens begivenheder. Men i Kina kan det fx være vanskeligt at finde information om de demonstrationer mod styret, som fandt sted på Den himmelske Freds plads i Beijing i 1989. Myndighederne har en interesse i at nedtone begivenhederne og censurere informationskilderne, herunder Internettet.

TÆNK SELV n Hvorfor

kan magthavere i et land have interesse i at konstruere et bestemt billede af Fortiden? – Eller evt. ”fjerne” bestemte historiske begivenheder eller personer fra den officielle historieskrivning?

n Omvendt:

Hvordan kan magthavere bruge historieskrivning og historieundervisning til at styrke deres position?

FLERE SIDER AF KS – GRUNDBOGEN

Vigtige udviklingstræk i Historien kan også tolkes forskelligt. Fx diskuteredes det – i forbindelse 70-året for anden verdenskrigs afslutning – om det primært var den Røde Hærs indsats ved Østfronten eller Vest-magternes landgang ved D-dag, som vi kan takke for at have knækket den tyske krigsmaskine? Et sådant spørgsmål bliver nemt i lige så høj grad politisk som egentligt historiefagligt. KOLLEKTIV ERINDRING Formidlingen af Historien foregår på forskellige måder og af forskellige grupper med forskellige interesser. En vigtig del formidles af skolesystemer og gennem historikere og fagfolk. Dette sker bl.a. gennem historieskrivning og -undervisning, gennem museer og mindesmærker og i kraft af fælles markeringer af nationale mærkedage og højtider. Også vi ”almindelige” mennesker er med til at skabe det, man kalder en ”kollektiv erindring”, dvs. en fælles opfattelse af fortiden. Dette foregår bl.a. i kraft af populærkulturen, fx bøger, magasiner, hjemmesider og film. Fx har mange af os en generel og fælles opfattelse af, hvad anden verdenskrig gik ud på. Desuden er de fleste klar over, at Danmark var besat af det nazistiske Tyskland fra 9. april 1940 til 4.-5. maj 1945. Dette er en del af en dansk kollektiv erindring. Den kollektive erindring spiller en stor rolle for, hvordan vi opfatter os selv som folk. Altså for vores fælles nationale identitet. For hvilke dele af fortiden husker vi – eller glemmer? Hvilke begivenheder kommer med i den kollektive erindring? Og hvordan påvirker det vores selvopfattelse, hvis en anden / ny viden om fortiden kommer for dagen?

HISTORIE

Forskellige markeringer af 70-året for anden verdenskrigs afslutning: amerikansk emblem fra 2014 til minde om D-dag, 1944, samt Ruslands præsident Putin ved mindesmærke for faldne soldater i 2015.

n Den kollektive

erindring er den fælles opfattelse af fortiden, som deles af en befolkning, og som gør sig gældende i hverdagssammenhænge.

Befrielsen maj 1945: Jublende danskere strømmer på gaden i det indre København.

Eksempelvis kan man i en fremstilling af besættelsestiden lægge vægt på, at den danske samlingsregering valgte at samarbejde med den tyske besættelsesmagt frem til august 1943. Og at over 12.000 danskere meldte sig frivilligt til tysk krigstjeneste, hvoraf godt halvdelen blev optaget og gjorde tjeneste primært på Østfronten. Men man kan også fremhæve, at over 80.000 personer på forskellig vis var involveret i modstandskampen mod besættelsesmagten i Danmark. En del danskere bidrog endvidere til at hjælpe mere end 7.000 af landets ca. 8.000 jøder over Øresund til Sverige i efteråret 1943.

TÆNK SELV n Hvordan

påvirker de forskellige aspekter af dansk historie under besættelsen vores opfattelse af det at være dansk?

n Hvorfor

diskuterer man i dag – 70 år efter besættelsen – stadigvæk begivenhederne?

n Kan

man overhovedet – på vores sikre afstand af begivenhederne – fælde dom over de beslutninger og valg, som datidens mennesker foretog? Hvorfor / Hvorfor ikke?

FLERE SIDER AF KS – GRUNDBOGEN

KONSPIRATIONSTEORIER Endnu en måde, hvorpå Historien bliver bragt i anvendelse, er i forbindelse med konspirationsteorier. En konspirationsteori er en forestilling om, at en given historisk begivenhed i virkeligheden er resultatet af en bagvedliggende sammensværgelse – ofte fra magtfulde, skjulte politiske kræfter eller organisationers side. Konspirationsteorier kan ses som et udtryk for menneskers generelle søgen efter forklaringer, men opstår også ofte i opposition mod mere officielle og etablerede forklaringsmodeller. Derved kan konspirationsteorier også fabrikeres bevidst med politiske formål. Kendte eksempler er alternative teorier vedrørende mordet på den amerikanske præsident, J.F. Kennedy i 1963, amerikanernes månelanding i 1969, forestillinger om jødiske eller arabisk/muslimske bestræbelser på at etablere verdensherredømme samt spørgsmålet om bagmændene bag 11. september-terrorangrebene mod New York og Washington. Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, i Washington D.C umiddelbart efter angrebet 11. september 2001.

HISTORIE

n Opfundne tradi-

tioner betegner det forhold, at fremstillingen af fortiden ofte tjener nutidige formål. Formålet med de opfundne traditioner er at etablere kontinuitet med fortiden og dermed indgive bestemte værdier og normer. Ofte tjener traditionerne til at styrke gruppetilhørsforhold og en fælles identitet.

”Vikingemyten” kan også bruges kommercielt. Her en 110-års jubilæumspakning fra FAXE til brug på det russiske marked.

OPFUNDNE TRADITIONER De to britiske historikere, Eric Hobsbawm og Terence Ranger, udgav i 1980’erne en bog med den provokerende titel, ”The Invention of Tradition”. Forfatterne viste her, hvordan en række traditioner, som i den britiske kollektive erindring generelt antages at være overleveret ubrudt op igennem historien, i virkeligheden er relativt nye. Fx afdækker forfatterne, hvordan den skotske kilt – der af mange opfattes som en ældgammel skotsk tradition – først for alvor blev udbredt i forbindelse med en skotsk national vækkelse, efter man indgik i union med England fra 1707. I begrebet ”opfunden tradition” ligger altså det paradoksale, at meget af det, som vi normalt opfatter som ”traditionelt” i realiteten kan være skabt i nutiden. Med betegnelsen ”opfunden tradition” tages der dog ikke nødvendigvis stilling til, hvorvidt traditionen er ”sand” eller ”falsk” i en objektiv, historisk forstand. Pointen er, at fortiden og traditionen formidles med nutidige formål. I alle samfund gør man brug af opfundne traditioner i form af fælles forestillinger om fortiden, som spiller en væsentlig rolle i den kollektive erindring. Sådanne forestillinger kan også betegnes som nationale myter. Et hjemligt eksempel er den stærke interesse for vikingetiden. Den gængse opfattelse af vikingerne som frygtløse og eventyrlystne erobrere er udtryk for senere perioders idealer og forestillinger – bl.a. 1800-tallets nationalromantik.

TÆNK SELV n Kan

du komme i tanke om andre danske fælles forestillinger om fortiden? Hvis ja, hvordan kan vi i nutiden bruge disse forestillinger?

FLERE SIDER AF KS – GRUNDBOGEN

ØVELSE: BRUG AF HISTORIEN Diskutér: n Ophavssituationen:

I hvilke historiske sammenhænge er de to plakater blevet produceret – og med hvilke formål?

n Hvem

er afsendere – og modtagere?

n Hvilke

historiske elementer indgår i motiverne?

n Hvilke

forestillinger om danskere og danskhed trækker plakaterne på? Og hvilken effekt skal det have på modtagerne?

n Kan

man tale om tendens i plakaterne? Hvorfor / hvorfor ikke?

n Hvad

er plakaterne kilder til? Brug af Historien: Valgplakat fra Sønderjylland i forbindelse med afstemningen om grænsedragningen i 1920 og plakat fra danske nazisters landsstævne i Slagelse i 1938.

Overvej: n Kender

du andre eksempler på denne form for brug af Historien?

n Synes

du, at der er tale om brug eller misbrug af Historien? Hvorfor?

HISTORIE