Forord

Pædagogisk vejledning er et stort og broget fagområde, som omfatter mange forskellige teorier og vejledningsformer. Vejledningsområdet kan ses som “the babble of voices”, som Donald Schön (2001) beskriver mangfoldigheden på det psykoterapeutiske område. Det er da heller ikke hensigten med denne bog at komme omkring dem alle. Det ville nu også være en nærmest umulig opgave, idet der skønnes at være mere end 300 mere eller mindre forskellige teorier og endnu flere vejledningsmodeller. En googlesøgning i februar 2021 på vejledning og pædagogisk vejledning gav henholdsvis 12.700.000 og 441.000 træf, hvilket også indicerer begrebets kvantitative udbredelse.

Det er hensigten med denne bog at introducere tre fremtrædende perspektiver på vejledning, hvor der er fokus på henholdsvis handling, refleksion, samskabelse og fortælling. I forlængelse af disse perspektiver redegør jeg for otte forskellige vejledningsformer, der præsenteres med historisk baggrund, grundlæggende ideer, begreber, teorier, caseeksempler og basale vejlederkompetencer.

Det er knap 13 år siden, at jeg begyndte at skrive på 1. udgave af den bog, som du sidder med 3. udgave af. Jeg er glad for, at min bog om pædagogisk vejledning har fået så stor udbredelse og har vist sig nyttig i så mange forskellige professionelle sammenhænge. Bogen bruges også i Norge og er oversat til svensk, hvor den hedder: Pedagogisk handledning (Studenterlitteratur, 2011).

Jeg møder i forbindelse med workshops, konferencer, foredrag og vejledningsopgaver mange brugere af bogen, som samstemmende fremhæver dens brugbarhed i forhold til at skabe overblik og udgangspunkter for drøftelser, afprøvelse og refleksion, når de omtaler bogen. Det fremgår også af de mange mails, som jeg får med tilbagemeldinger, at bogen anvendes i forhold til mange forskellige professionsuddannelser, som for eksempel til pædagog, lærer, socialrådgiver, jordemor og

sygeplejerske, og i forhold til mange forskellige efteruddannelsessammenhænge og vejledningsopgaver som for eksempel praktikvejledning, adjunktvejledning, misbrugsvejledning, læsevejledning, inklusionsvejledning, AKT-vejledning, kollegial vejledning og mange flere.

Jeg har haft det privilegie to gange at genlæse bogen med henblik på udarbejdelse af en ny udgave. Det har givet mig mulighed for at tilføje og tydeliggøre vigtige vejledningsfaglige elementer. 2.-udgaven udkom i 2017 med et nyt kapitel om mestringsorienteret vejledning. Den seneste grundige gennemskrivning og opdatering tydeliggør især to forhold, nemlig: vejledningsrelationernes vertikale og horisontale dimension og forskellen mellem direkte og indirekte vejledning. Derudover har jeg skrevet et nyt kapitel, der behandler vejledning og co-teaching, altså co-teachende pædagogisk vejledning. Både 2. og 3. udgave har resulteret i en udvidelse af vejlederens værktøjskasse af forholdemåder og færdigheder.

Det gælder for alle tre udgaver af Pædagogisk vejledning, at fremstillingen af det vejledningsfaglige landskab bygger på et forskningsinformeret grundlag og på mit mangeårige arbejde med pædagogisk vejledning i teori og praksis i forskellige professionelle kontekster. Det gælder endvidere, at 1., 2. og 3. udgave af bogen i en vis forstand først bliver til i det øjeblik, hvor du læser de ord, som jeg har skrevet. Bøgerne skabes først i mødet mellem det skrevne og læseren i den virkelighed, som skabes gennem læsningen. Man kan også sige, at bøgerne fordrer en relation, nemlig mellem en tekst og en læser, og dens skæbne afhænger af dette møde. Jeg vil ønske jer begge lykke til på vejen gennem vejledningslandskabet!

Der skal lyde en stor tak til alle bogens læsere og brugere. Tak for alle jeres positive, kritiske og konstruktive tilbagemeldinger – de varmer og inspirerer! Tak til forlagsredaktør Lene Kamuk og sidst, men ikke mindst, tak til Karen Scherfig for at have læst med på alle tre udgaver af Pædagogisk vejledning.

Højbjerg, februar 2021 Ole Løw

DEL 1

”NÅR JEG HAR SAGT, HVAD JEG TÆNKER, SÅ KAN JEG TÆNKE OVER, HVAD JEG HAR SAGT”

(GREGORY BATESON)