Latin - her og nu

Ny bog til undervisningen i Latin C Latin - her og nu

af Katri Bügel Jørgensen og Louise Torp-Pedersen Jensen Omfang: ca. 164 sider Pris: ca. 190,- kr Udkommer efterår 2020

Latin – her og nu er en ny bog til undervisningen i Latin C. I de indledende kapitler præsenteres en række læringsstrategier samt konstruerede begyndertekster og småopgaver, der gradvist træner elevernes morfologiske og syntaktiske forudsætninger for arbejdet med originalteksterne.

Derefter følger fire kapitler med originaltekster af Phaedrus, Catul, Ovid og Seneca. Hvert kapitel indledes med en kort introduktion til forfatteren og hans værker, efterfulgt af litterære oversættelser samt perspektiverende tekster.

Et gennemgående fokus er, at originalteksterne giver eleverne mulighed for at få et indblik i romernes tankeverden og at reflektere over ligheder og forskelle mellem dengang og nu.

Alle kapitler er forsynet med rigelige gloser samt opgaver og introduktioner til de sproglige fænomener, som originalteksterne giver anledning til at arbejde med.

Indhold 1. Introduktion til bogen

1.1. Latin er andet end sprog – latin som fag 1.2. What’s in it for me?

1.3. Du bliver bedre til at lære 1.4. … og måske bliver du en nørd 1.5. Hvordan kan man møde en ægte romer fra antikken?

1.6. Romernes sociale medier: Graffiti 1.7. Originaltekster og konstruerede tekster

2. Strategier til læsning af latinske tekster 2.1. Én, to, tre, læs!

2.2. Strategi 1 2.3. Strategi 2 2.4. Strategi 3

3. Konstruerede tekster 3.1. Introductio 3.2. Latinitas 3.3. Aeneas 3.4. Romulus et Remus 3.5.Romani famosi

4. Originaltekster

4.1. Det direkte møde med romerne 4.2. Oversættelser - litterære og tekstnære oversættelser 4.3. Ordstilling: SVO – subjekt verballed objekt 4.4. Strukturen i de kommende kapitler 4.5. Den svære overgang

5. Phaedrus og fablerne

5.1. Tidlig kejsertid 5.2. Phaedrus 5.2.1. Fabelgenren 5.3. Fabelgenrens efterliv 5.3.1. Memes – en moderne variant af fablen Grammatisk intermezzo: Frit prædikat 5.4. Lupus et agnus 5.5. Rana rupta et bos 5.6. De vulpe et uva 5.7. Vacca, capella, ovis et leo 5.8. De vitiis hominum 5.9. Perspektivtekster

6. Catul og kærligheden

6.1. Catuls samtid 6.1.1. Dekadent livsførelse 6.2. Hvem var Catul?

6.2.1. Forholdet til Lesbia 6.2.2. En kærlighed der (kan) gør(e) ondt Grammatisk intermezzo: Modus 6.3. Digt 5 Grammatisk intermezzo: Akkusativ med infinitiv (A.C.I.) 6.4. Digt 51 6.5. Digt 70 6.6. Digt 109 6.7. Digt 58 6.8. Digt 72 6.9 Digt 85 6.10. Perspektivtekster

7.Ovid og myterne

7.1. Hvem var Ovid?

7.2. Ovids forfatterskab 7.3. De store myter 7.4. Pyramus og Thisbe – en kærlighedshistorie 7.5. Pyramus et Thisbe vers 55-62 7.6. Pyramus et Thisbe vers 63-70 7.7. Pyramus og Thisbe vers 71-89 – oversættelse 7.8. Pyramus et Thisbe vers 89-101 7.9. Pyramus og Thisbe vers 102-141 – oversættelse 7.10. Pyramus et Thisbe vers 142-150 7.11. Pyramus og Thisbe vers 151-166 - oversættelse 7.12. Perspektivtekster

8.Seneca og stoicismen

8.1. Hvem var Seneca?

8.2. Stoicismen 8.3. Senecas breve til Lucilius 8.3.1. Senecas breve – samtaler med selvet 8.4. Seneca brev 50 8.5. Perspektivtekster

9. Appendiks Bøjningsskemaer Gloseliste

VI

Catul og kærligheden 2

LÆSEPRØVE

VI.I Catuls samtid Catul levede i årene ca. 84 fvt – 54 fvt, og han levede dermed i senrepublikkens tid. Han levede samtidig med Julius Cæsar. Hvis vi skal placere ham tidsmæssigt i forhold til Phaedrus, levede han tidligere, nærmere bestemt ca. 100 år. Ud over de ca. 100 år er der også en væsentlig forskel på, hvilken type samfund Catul og Phaedrus hver især er rundet af, da netop den periode i romersk historie er præget af store omvæltninger. Tiden hvor Phaedrus levede, er en tid, der er præget af det nye kejserdømme, mens tiden, som Catul har befundet sig i, var en periode med en anden styreform (republikken), men det var også en tid, som bød på uroligheder i flere sammenhænge.

Perioden frem til at republikken som styreform blev afløst af kejserdømmet, var præget af politiske og sociale uroligheder. Der var to fraktioner, der var i strid om den politiske retning, Rom skulle gå. På den ene side var der popularerne, som især fandt deres støtte i folkeforsamlingen. Popularerne ville udvide romersk statsborgerskab til Roms allierede på den italienske halvø. De ønskede også at skaffe jord til de romerske borgere, der kaldtes plebs. På den anden side stod optimaterne, som blev støttet af senatet og de adelige romerske familier, som ejede store mængder af jord.

Mens problemet med den manglende jord ikke umiddelbart blev løst, førte konflikten mellem de to grupper dog i sidste ende til, at det romerske borgerskab blev udvidet til også at gælde de italiske forbundsfæller. Men uenighederne Buste af Catul (84 f.v.t. – 54 f.v.t.). Busten er medførte også, at enkelte politikere og generaler fik en stor ikke produceret under antikken men langt magt bag sig, fordi de var støttet af de legioner af soldater, de senere. Den står i byen Sirmione, hvor havde stået i spidsen for, i takt med at Romerriget udvidede Catuls familie havde et feriehus. sit territorium. Det sidste var også tilfældet med Gaius Julius Cæsar der i 49 f.Kr. førte sin hær over Rubicon og dermed påDEKADENCE begyndte endnu en borgerkrig, der faktisk først rigtigt endte, da Augustus blev kejser.

Dekadent (adj.) kommer af substantivet

Dekadent livsførelse Et andet træk, der ofte fremføres som karakteristisk for senrepublikkens tid (og som også adskiller perioden fra fx Phaedrus’ tid), er den livsstil og det moralske værdisæt, som angiveligt blomstrede på dette tidspunkt. Fra datidige historiske kilder ved vi, at en herskende livsstil i Rom på denne tid blev betragtet af flere som dekadent.

Dekadencen i senrepublikken var tilstede på flere planer.

Også kærlighedslivet har efter alt at dømme båret præg af den – i hvert fald i bestemte kredse. Catul er netop en af de

dekadence, som ved et ordbogsopslag bl.a. defineres som ’hang til luksus og udsvævende adfærd’ og ’åndeligt, kulturelt og moralsk forfald’. Udsvævende adfærd defineres i ordbogen som en af nedenstående beskrivelser. Hvilken? Gæt!

• Adfærd, der er præget af meningsløs vold • Adfærd, der er præget af manglende evne til at koncentrere sig • Adfærd, der er præget af ubehersket livsførelse, især med hensyn til sex og alkohol

3

VI

Catul og kærligheden 2

VI.I Catuls samtid Catul levede i årene ca. 84 fvt – 54 fvt, og han levede dermed i senrepublikkens tid. Han levede samtidig med Julius Cæsar. Hvis vi skal placere ham tidsmæssigt i forhold til Phaedrus, levede han tidligere, nærmere bestemt ca. 100 år. Ud over de ca. 100 år er der også en væsentlig forskel på, hvilken type samfund Catul og Phaedrus hver især er rundet af, da netop den periode i romersk historie er præget af store omvæltninger. Tiden hvor Phaedrus levede, er en tid, der er præget af det nye kejserdømme, mens tiden, som Catul har befundet sig i, var en periode med en anden styreform (republikken), men det var også en tid, som bød på uroligheder i flere sammenhænge.

Perioden frem til at republikken som styreform blev afløst af kejserdømmet, var præget af politiske og sociale uroligheder. Der var to fraktioner, der var i strid om den politiske retning, Rom skulle gå. På den ene side var der popularerne, som især fandt deres støtte i folkeforsamlingen. Popularerne ville udvide romersk statsborgerskab til Roms allierede på den italienske halvø. De ønskede også at skaffe jord til de romerske borgere, der kaldtes plebs. På den anden side stod optimaterne, som blev støttet af senatet og de adelige romerske familier, som ejede store mængder af jord.

Mens problemet med den manglende jord ikke umiddelbart blev løst, førte konflikten mellem de to grupper dog i sidste ende til, at det romerske borgerskab blev udvidet til også at gælde de italiske forbundsfæller. Men uenighederne Buste af Catul (84 f.v.t. – 54 f.v.t.). Busten er medførte også, at enkelte politikere og generaler fik en stor ikke produceret under antikken men langt magt bag sig, fordi de var støttet af de legioner af soldater, de senere. Den står i byen Sirmione, hvor havde stået i spidsen for, i takt med at Romerriget udvidede Catuls familie havde et feriehus. sit territorium. Det sidste var også tilfældet med Gaius Julius Cæsar der i 49 f.Kr. førte sin hær over Rubicon og dermed påDEKADENCE begyndte endnu en borgerkrig, der faktisk først rigtigt endte, da Augustus blev kejser.

Dekadent (adj.) kommer af substantivet

Dekadent livsførelse Et andet træk, der ofte fremføres som karakteristisk for senrepublikkens tid (og som også adskiller perioden fra fx Phaedrus’ tid), er den livsstil og det moralske værdisæt, som angiveligt blomstrede på dette tidspunkt. Fra datidige historiske kilder ved vi, at en herskende livsstil i Rom på denne tid blev betragtet af flere som dekadent.

Dekadencen i senrepublikken var tilstede på flere planer.

Også kærlighedslivet har efter alt at dømme båret præg af den – i hvert fald i bestemte kredse. Catul er netop en af de

LÆSEPRØVE

dekadence, som ved et ordbogsopslag bl.a. defineres som ’hang til luksus og udsvævende adfærd’ og ’åndeligt, kulturelt og moralsk forfald’. Udsvævende adfærd defineres i ordbogen som en af nedenstående beskrivelser. Hvilken? Gæt!

• Adfærd,

der er præget af meningsløs vold • Adfærd, der er præget af manglende

evne til at koncentrere sig • Adfærd, der er præget af ubehersket

livsførelse, især med hensyn til sex og alkohol

3

forfattere, der menes at repræsentere denne livsstil indenfor kærlighedsområdet. Det helt centrale emne i hans digtning er kærlighed. Hvordan dette evigt aktuelle emne bliver behandlet i Catuls tekster, bliver du klogere på i de følgende kapitler.

Forhåbentlig bliver du også i stand til at vurdere, om Catuls skildring af kærligheden virker umoralsk og chokerende på dig, eller om du i virkeligheden kan relatere til mange af de aspekter af kærligheden, som han deler med os.

VI.II Hvem var Catul?

Den franske maler, Thomas Couture, har i 1847 malet et maleri med titlen Les Romains de la Décadence (da. Romere fra forfaldstiden). På dette maleri viser Couture et bud på, hvordan det dekadente liv i det antikke Rom har set ud.

Selv om maleriet er fra en helt anden tid, kan vi få en fornemmelse af, hvilken adfærd der er forbundet med den dekadente livsførelse: sex, beruselse m.m.

Catuls fulde navn var Gaius Valerius Catullus. Per tradition omtaler vi ham i Danmark blot som Catul. Han blev født i området omkring den norditalienske by, vi i dag kender som Verona. Han kom ud af en rig og anset familie og tog da også til Rom, da han var ca. 20 år. I Rom skabte han sig hurtigt et netværk og blev i den forbindelse bl.a. fascineret af den digterkreds, der kaldte sig for neoterikerne. Neoterikerne var en gruppe af romerske digtere, der gjorde op med en række – i deres øjne – gammeldags måder at digte på. De ønskede fornyelse af poesien, bl.a. i forhold til de emner som kunne behandles i digtene. I meget overordnede træk er neoterikerne forbundet med ord som sanselighed, ømhed, charmerende og forførende, hvilket alle er ord, som falder godt i tråd med en karakteristik af Catuls digtning.

Om andre faktuelle dele af Catuls liv ved vi kun ganske lidt. Han døde ganske ung – ca. 30 år gammel – og de nærmere omstændigheder for hans død kender man ikke til. Til gengæld har vi via hans digtning adgang til en følelsesmæssig dimension af hans liv. Hans følelsesliv er rigt og veludviklet; man er ikke i tvivl om, når Catul føler noget. Mange af hans følelser er knyttet til en bestemt kvinde, der i digtene bærer navnet Lesbia. Det er ikke alle Catuls digte, som er overleveret, og det er heller ikke alle af de overleverede digte, der handler om hans følelser for Lesbia.

I andre digte skriver han fx om andre personer, der optager ham (heriblandt en ung mand, som han også havde et forhold til på et tidspunkt efter alt at dømme).

VI.III Forholdet til Lesbia Catul – eller rettere digterjeg’et i Catuls digte – er især kendt for sit (lange og omskiftelige) kærlighedsforhold til en kvinde ved navn Lesbia. Eller faktisk var hendes navn ikke Lesbia i det virkelige liv; der er mange, der antager, at den rigtige kvinde har heddet Clodia. Catul har i sin digtning givet hende et andet

4

LÆSEPRØVE

kaldenavn – måske for at skjule hendes identitet eller måske af andre årsager. I Catuls digte er hun nemlig en gift kvinde, så det forhold Catul og Clodia havde sammen, var at betragte som en affære. (Her skal man dog skrive sig bag øret, at seksual- og ægteskabsmoralen på dette tidspunkt i den romerske historie ikke har været meget streng – i perioden, hvor Catul lever, er det ikke usædvanligt, at både kvinder og mænd i de høje lag af samfundet fornøjer sig med elskere og elskerinder). Clodias ægtemand hed Metellus og var netop en ganske velhavende mand.

En anden sandsynlig forklaring på navnet Lesbia er, at Catul gennem tilnavnet har vist en tydelig reference (og hyldest) til den græske digter Sappho, der kom fra øen Lesbos. Hun var en meget populær digter i antkken, og hun levede omtrent 500 år før Catul. Catul har også brugt et digt af Sappho til at skabe rammen om sit eget digt 51. Et træk ved neoterikernes digtning var netop deres raffinerede stil og hyppige intertekstuelle referencer til græske digtere.

5

forfattere, der menes at repræsentere denne livsstil indenfor kærlighedsområdet. Det helt centrale emne i hans digtning er kærlighed. Hvordan dette evigt aktuelle emne bliver behandlet i Catuls tekster, bliver du klogere på i de følgende kapitler.

Forhåbentlig bliver du også i stand til at vurdere, om Catuls skildring af kærligheden virker umoralsk og chokerende på dig, eller om du i virkeligheden kan relatere til mange af de aspekter af kærligheden, som han deler med os.

VI.II Hvem var Catul?

Den franske maler, Thomas Couture, har i 1847 malet et maleri med titlen Les Romains de la Décadence (da. Romere fra forfaldstiden). På dette maleri viser Couture et bud på, hvordan det dekadente liv i det antikke Rom har set ud.

Selv om maleriet er fra en helt anden tid, kan vi få en fornemmelse af, hvilken adfærd der er forbundet med den dekadente livsførelse: sex, beruselse m.m.

Catuls fulde navn var Gaius Valerius Catullus. Per tradition omtaler vi ham i Danmark blot som Catul. Han blev født i området omkring den norditalienske by, vi i dag kender som Verona. Han kom ud af en rig og anset familie og tog da også til Rom, da han var ca. 20 år. I Rom skabte han sig hurtigt et netværk og blev i den forbindelse bl.a. fascineret af den digterkreds, der kaldte sig for neoterikerne. Neoterikerne var en gruppe af romerske digtere, der gjorde op med en række – i deres øjne – gammeldags måder at digte på. De ønskede fornyelse af poesien, bl.a. i forhold til de emner som kunne behandles i digtene. I meget overordnede træk er neoterikerne forbundet med ord som sanselighed, ømhed, charmerende og forførende, hvilket alle er ord, som falder godt i tråd med en karakteristik af Catuls digtning.

Om andre faktuelle dele af Catuls liv ved vi kun ganske lidt. Han døde ganske ung – ca. 30 år gammel – og de nærmere omstændigheder for hans død kender man ikke til. Til gengæld har vi via hans digtning adgang til en følelsesmæssig dimension af hans liv. Hans følelsesliv er rigt og veludviklet; man er ikke i tvivl om, når Catul føler noget. Mange af hans følelser er knyttet til en bestemt kvinde, der i digtene bærer navnet Lesbia. Det er ikke alle Catuls digte, som er overleveret, og det er heller ikke alle af de overleverede digte, der handler om hans følelser for Lesbia.

I andre digte skriver han fx om andre personer, der optager ham (heriblandt en ung mand, som han også havde et forhold til på et tidspunkt efter alt at dømme).

VI.III Forholdet til Lesbia Catul – eller rettere digterjeg’et i Catuls digte – er især kendt for sit (lange og omskiftelige) kærlighedsforhold til en kvinde ved navn Lesbia. Eller faktisk var hendes navn ikke Lesbia i det virkelige liv; der er mange, der antager, at den rigtige kvinde har heddet Clodia. Catul har i sin digtning givet hende et andet

4

kaldenavn – måske for at skjule hendes identitet eller måske af andre årsager. I Catuls digte er hun nemlig en gift kvinde, så det forhold Catul og Clodia havde sammen, var at betragte som en affære. (Her skal man dog skrive sig bag øret, at seksual- og ægteskabsmoralen på dette tidspunkt i den romerske historie ikke har været meget streng – i perioden, hvor Catul lever, er det ikke usædvanligt, at både kvinder og mænd i de høje lag af samfundet fornøjer sig med elskere og elskerinder). Clodias ægtemand hed Metellus og var netop en ganske velhavende mand.

En anden sandsynlig forklaring på navnet Lesbia er, at Catul gennem tilnavnet har vist en tydelig reference (og hyldest) til den græske digter Sappho, der kom fra øen Lesbos. Hun var en meget populær digter i antkken, og hun levede omtrent 500 år før Catul. Catul har også brugt et digt af Sappho til at skabe rammen om sit eget digt 51. Et træk ved neoterikernes digtning var netop deres raffinerede stil og hyppige intertekstuelle referencer til græske digtere.

LÆSEPRØVE

5

VI.IV En kærlighed, der (kan) gør(e) ondt Hvordan kærlighedsforholdet mellem Catul og Lesbia har formet sig, kan man som nævnt læse om i mange af Catuls digte. I mange digte omtaler han hende med navns nævnelse, og ofte henvender han sig direkte til hende. Noget af det, der gør denne del af Catuls forfatterskab interessant, er måske også netop, at det er så direkte. Alle facetter i et kærlighedsforløb kan vi følge gennem digtene til Lesbia; Catuls op- og nedture, jalousi, forelskelse, total hengivenhed, vrede og sårede følelser.

Et element, der tilsyneladende har voldt problemer i Catuls og Lesbias forhold, er Lesbias ustabile interesse i Catul.

Det virker som om, at Catul undervejs i deres forhold har måttet lide den skæbne, at den pige, som han var helt vild med, ikke altid gad ham helt lige så meget. Og måske har hun endda været så ligeglad med ham, at hun kunne finde på at være ham utro. Her skal man naturligvis huske på, at digtene fortæller om deres kærlighedsforhold fra Catuls synsvinkel – ikke Lesbias – så den adfærd vi hører om, at Lesbia har i digtene, kan meget vel være farvet af Catuls følelsesliv og den kikkert, han af samme årsag oplever Lesbia igennem. Det der står i et digt, afspejler ikke nødvendigvis noget, der virkelig er sket.

Fresko fra byen Herculaneum. Den er dateret til at stamme fra perioden 50-79 fvt. Hvem kvinden på billedet er, ved man ikke, men hun kunne godt have været en kvinde fra samme samfundslag som Clodia (Lesbia).

Catuls Lesbia-digte rummer kærligheds­ følelser i begge ender af skalaen.

6

Noget af det fascinerende ved disse digte er den meget umiddelbare genkendelighed i skildringen af sådanne vekslende følelser.

LÆSEPRØVE

GR AM M ATISK IN TE RM E Z ZO

Modus

Modus betyder måde på dansk og er en særlig form af verberne, der viser, om verbets handling skal forstås som noget reelt og faktuelt, eller om det er noget irreelt, muligt, opfordrende eller befalende. Der er tre forskellige måder (modi) på latin. Indikativ er den, du hele tide bruger på dansk. Man kan også kalde den fortællemåde, eller den måde der gengiver fakta. Dansk har også måden imperativ (bydeform).

Latin benytter en tredje modus, som også findes på fransk, spansk og tysk. Den modus hedder konjunktiv. På dansk findes den kun i få udtryk, bl.a. i udtrykket ’han længe leve’ – leve er konjunktiv, og som du kan se, har den en anden form end lever, der er indikativ. Dansk udtrykker normalt modus ved hjælp af det, der hedder modalverber. Modalverber er ord som kan, skal, må, vil, bør. Det kan man f.eks. se, når vi til fødselsdage synger, ”han skal leve, højt hurra!”

Når konjunktiv på latin optræder i hovedsætninger, kan det have forskellige betydninger: • Jussiv – ved befaling • Hortativ – ved opfordring • Prohibitiv – ved forbud • Potentialis – ved mulighed • Optativ – ved ønske • Irrealis – ved det umulige • Dubitativ – ved det tvivlsomme I Catul 5 optræder præsens konjunktiv i de første tre verballed: vivamus og amemus (l.1) og aestimemus (l.3), og det er en hortativ konjunktiv, det vil sige den udtrykker en opfordring.

De kan derfor oversættes med ’lad os leve’, ’lad os elske’ og ’lad os anse’ – ’os’ fordi de tre verber står i 1. person pluralis. Konjunktiv optræder også i en række ledsætninger, og her vil man meget ofte ikke behøve at fremhæve konjunktivens betydning i den danske oversættelse. Sådanne eksempler er ’sciamus’ (l.11), ’possit’ (l.12) og ’sciat’ (l. 13), der alle er præsens konjunktiv, men som skal oversættes ’vi ved’, ’han kan’ og ’han ved’. Når du støder på et verbum, der står i konjunktiv, skal du derfor først finde ud af, om det står i en hovedsætning eller en ledsætning inden du oversætter det.

ØVELSE

Nedenfor står en række verber på dansk.

Bestem om de er indikativ eller imperativ. spis – læser – gik – var løbet – tænk – svømmede – stank – læg – sæt – havde gemt – er – smilede – forsvind – har haft – tier – sad – tål – vil huske – havde overvejet – gifter – vær

7

VI.IV En kærlighed, der (kan) gør(e) ondt Hvordan kærlighedsforholdet mellem Catul og Lesbia har formet sig, kan man som nævnt læse om i mange af Catuls digte. I mange digte omtaler han hende med navns nævnelse, og ofte henvender han sig direkte til hende. Noget af det, der gør denne del af Catuls forfatterskab interessant, er måske også netop, at det er så direkte. Alle facetter i et kærlighedsforløb kan vi følge gennem digtene til Lesbia; Catuls op- og nedture, jalousi, forelskelse, total hengivenhed, vrede og sårede følelser.

Et element, der tilsyneladende har voldt problemer i Catuls og Lesbias forhold, er Lesbias ustabile interesse i Catul.

Det virker som om, at Catul undervejs i deres forhold har måttet lide den skæbne, at den pige, som han var helt vild med, ikke altid gad ham helt lige så meget. Og måske har hun endda været så ligeglad med ham, at hun kunne finde på at være ham utro. Her skal man naturligvis huske på, at digtene fortæller om deres kærlighedsforhold fra Catuls synsvinkel – ikke Lesbias – så den adfærd vi hører om, at Lesbia har i digtene, kan meget vel være farvet af Catuls følelsesliv og den kikkert, han af samme årsag oplever Lesbia igennem. Det der står i et digt, afspejler ikke nødvendigvis noget, der virkelig er sket.

Fresko fra byen Herculaneum. Den er dateret til at stamme fra perioden 50-79 fvt. Hvem kvinden på billedet er, ved man ikke, men hun kunne godt have været en kvinde fra samme samfundslag som Clodia (Lesbia).

Catuls Lesbia-digte rummer kærligheds­ følelser i begge ender af skalaen.

6

Noget af det fascinerende ved disse digte er den meget umiddelbare genkendelighed i skildringen af sådanne vekslende følelser.

GR AM M ATISK IN TE RM E Z ZO

Modus

Modus betyder måde på dansk og er en særlig form af verberne, der viser, om verbets handling skal forstås som noget reelt og faktuelt, eller om det er noget irreelt, muligt, opfordrende eller befalende. Der er tre forskellige måder (modi) på latin. Indikativ er den, du hele tide bruger på dansk. Man kan også kalde den fortællemåde, eller den måde der gengiver fakta. Dansk har også måden imperativ (bydeform).

Latin benytter en tredje modus, som også findes på fransk, spansk og tysk. Den modus hedder konjunktiv. På dansk findes den kun i få udtryk, bl.a. i udtrykket ’han længe leve’ – leve er konjunktiv, og som du kan se, har den en anden form end lever, der er indikativ. Dansk udtrykker normalt modus ved hjælp af det, der hedder modalverber. Modalverber er ord som kan, skal, må, vil, bør. Det kan man f.eks. se, når vi til fødselsdage synger, ”han skal leve, højt hurra!”

Når konjunktiv på latin optræder i hovedsætninger, kan det have forskellige betydninger: • Jussiv – ved befaling • Hortativ – ved opfordring • Prohibitiv – ved forbud • Potentialis – ved mulighed • Optativ – ved ønske • Irrealis – ved det umulige • Dubitativ – ved det tvivlsomme I Catul 5 optræder præsens konjunktiv i de første tre verballed: vivamus og amemus (l.1) og aestimemus (l.3), og det er en hortativ konjunktiv, det vil sige den udtrykker en opfordring.

De kan derfor oversættes med ’lad os leve’, ’lad os elske’ og ’lad os anse’ – ’os’ fordi de tre verber står i 1. person pluralis. Konjunktiv optræder også i en række ledsætninger, og her vil man meget ofte ikke behøve at fremhæve konjunktivens betydning i den danske oversættelse. Sådanne eksempler er ’sciamus’ (l.11), ’possit’ (l.12) og ’sciat’ (l. 13), der alle er præsens konjunktiv, men som skal oversættes ’vi ved’, ’han kan’ og ’han ved’. Når du støder på et verbum, der står i konjunktiv, skal du derfor først finde ud af, om det står i en hovedsætning eller en ledsætning inden du oversætter det.

LÆSEPRØVE

ØVELSE

Nedenfor står en række verber på dansk.

Bestem om de er indikativ eller imperativ. spis – læser – gik – var løbet – tænk – svømmede – stank – læg – sæt – havde gemt – er – smilede – forsvind – har haft – tier – sad – tål – vil huske – havde overvejet – gifter – vær

7

VI.V Giv mig tusind kys Catul, digt 5 Digt 5 af Catul omtales ofte som ’Kysse-digtet’.

Kysse-digtet indeholder flere ­passager, som er så kendte, at man kan støde på originale citater derfra i ­moderne sammenhænge.

Fx på t-shirts eller i tatoveringer.

5

Kan du spotte hvilke linjer i digt 5, man genfinder på illustrationerne her?

10

Kiss please!

Byen Sirmione (der som nævnt var der, hvor Catuls familie havde feriehus) har også taget Catuls ­begejstring for kys på sig: i nærheden af Gardasøen, som ­Sirmione ligger ud til, opfordres turister og andre forbipasserende til at kysse igennem.

8

LÆSEPRØVE

Vivamus, mea Lesbia, atque amemus,

Lad os leve, min Lesbia, lad os elske,

rumoresque senum severiorum

ikke regne de strenge oldinges onde

omnes unius aestimemus assis!

rygtesnak for mere værd end en skilling.

soles occidere et redire possunt;

Solens ild kan dø og atter fødes,

nobis, cum semel occidit brevis lux,

5

men når livets korte lys er slukket

nox est perpetua una dormienda.

venter os kun en evig nat og slummer.

da mi basia mille, deinde centum,

Giv mig tusind kys og siden hundred,

dein mille altera, dein secunda centum,

derpå tusind andre og derpå hundred,

deinde usque altera mille, deinde centum;

så endnu en gang tusind og så hundred!

dein, cum milia multa fecerimus,

10

Når vi har vekslet endnu et tusind,

conturbabimus illa, ne sciamus,

vil vi blande dem sammen og glemme tallet,

aut ne quis malus invidere possit

så at ingen misundelig volder os skade,

cum tantum sciat esse basiorum.

når han erfarer hvor mange kys vi har vekslet.

GLOSER aestimo vb1, anser for (med objekt i akkusativ og objektsprædikat i genitiv) alter, altera, alterum indefinit pronomen, den anden (af to) (det bøjes som adjektiver efter 1./2. deklination) as (assis) m3, en øre atque konj, og aut konj, eller basium (-i) n2, et kys brevis /e adj, kort centum numerale, hundrede conturbo vb1, bringer i uorden cum konj, når deinde/dein adv, derefter do vb1, giver dormienda ’til at sove i’ (dor-

mienda er sammen med est verballedet – dormienda er et verbaladjektiv, også kaldet gerundiv, som lægger sig efter det substantiv, det siger noget om i køn, tal og kasus (her ’nox perpetua una’) facio feci factum facere vb3, gør invideo vb 2, misunder lux (lucis) f3, lys malus (-i,) m2, ond person meus mea meum possessivt pronomen, min mi = mihi mille numerale, tusind (bøjes i pluralis: nom/akk: milia; gen: milium, dat/abl: milibus) ne konj, for at ikke (følges af

konjunktiv i verbet) nox (noctis) f3, nat occido vb3, går ned omnis /e adj 3, al perpetuus adj, evig possum uregelmæssigt verbum, kan quis quae quid indefinit pronomen, nogen/noget redeo redii reditum redire uregelmæssigt verbum, kommer tilbage rumor (rumoris) m3, rygte scio vb4, ved secundus numerale, anden (bøjes som adjektiv efter 1./2. deklination) semel adv, engang

senex (senis) m3, en gammel mand, en olding severus adj, streng (severior (severioris) er komparativ, bøjes efter 3. deklination og oversættes med ’meget streng’) sol (solis) m3, sol tantus demonstrativt pronomen, så stor (det bøjes som adjektiv efter 1./2. deklination. Her følges tantum af det, der kaldes artens genitiv = ’så mange kys’) unus (unius) numerale, en usque adv, uafbrudt vivo vixi victum vb3, lever

9

VI.V Giv mig tusind kys Catul, digt 5 Digt 5 af Catul omtales ofte som ’Kysse-digtet’.

Kysse-digtet indeholder flere ­passager, som er så kendte, at man kan støde på originale citater derfra i ­moderne sammenhænge.

Fx på t-shirts eller i tatoveringer.

5

Kan du spotte hvilke linjer i digt 5, man genfinder på illustrationerne her?

10

Kiss please!

Byen Sirmione (der som nævnt var der, hvor Catuls familie havde feriehus) har også taget Catuls ­begejstring for kys på sig: i nærheden af Gardasøen, som ­Sirmione ligger ud til, opfordres turister og andre forbipasserende til at kysse igennem.

8

Vivamus, mea Lesbia, atque amemus,

Lad os leve, min Lesbia, lad os elske,

rumoresque senum severiorum

ikke regne de strenge oldinges onde

omnes unius aestimemus assis!

rygtesnak for mere værd end en skilling.

soles occidere et redire possunt;

Solens ild kan dø og atter fødes,

nobis, cum semel occidit brevis lux,

5

men når livets korte lys er slukket

nox est perpetua una dormienda.

venter os kun en evig nat og slummer.

da mi basia mille, deinde centum,

Giv mig tusind kys og siden hundred,

dein mille altera, dein secunda centum,

derpå tusind andre og derpå hundred,

deinde usque altera mille, deinde centum;

så endnu en gang tusind og så hundred!

dein, cum milia multa fecerimus,

10

Når vi har vekslet endnu et tusind,

conturbabimus illa, ne sciamus,

vil vi blande dem sammen og glemme tallet,

aut ne quis malus invidere possit

så at ingen misundelig volder os skade,

cum tantum sciat esse basiorum.

når han erfarer hvor mange kys vi har vekslet.

GLOSER aestimo vb1, anser for (med objekt i akkusativ og objektsprædikat i genitiv) alter, altera, alterum indefinit pronomen, den anden (af to) (det bøjes som adjektiver efter 1./2. deklination) as (assis) m3, en øre atque konj, og aut konj, eller basium (-i) n2, et kys brevis /e adj, kort centum numerale, hundrede conturbo vb1, bringer i uorden cum konj, når deinde/dein adv, derefter do vb1, giver dormienda ’til at sove i’ (dor-

mienda er sammen med est verballedet – dormienda er et verbaladjektiv, også kaldet gerundiv, som lægger sig efter det substantiv, det siger noget om i køn, tal og kasus (her ’nox perpetua una’) facio feci factum facere vb3, gør invideo vb 2, misunder lux (lucis) f3, lys malus (-i,) m2, ond person meus mea meum possessivt pronomen, min mi = mihi mille numerale, tusind (bøjes i pluralis: nom/akk: milia; gen: milium, dat/abl: milibus) ne konj, for at ikke (følges af

konjunktiv i verbet) nox (noctis) f3, nat occido vb3, går ned omnis /e adj 3, al perpetuus adj, evig possum uregelmæssigt verbum, kan quis quae quid indefinit pronomen, nogen/noget redeo redii reditum redire uregelmæssigt verbum, kommer tilbage rumor (rumoris) m3, rygte scio vb4, ved secundus numerale, anden (bøjes som adjektiv efter 1./2. deklination) semel adv, engang

LÆSEPRØVE

senex (senis) m3, en gammel mand, en olding severus adj, streng (severior (severioris) er komparativ, bøjes efter 3. deklination og oversættes med ’meget streng’) sol (solis) m3, sol tantus demonstrativt pronomen, så stor (det bøjes som adjektiv efter 1./2. deklination. Her følges tantum af det, der kaldes artens genitiv = ’så mange kys’) unus (unius) numerale, en usque adv, uafbrudt vivo vixi victum vb3, lever

9

Sproglige opgaver til Catul, digt 5 Transparente ord Hvilke ord i l. 10-13 kan du gennemskue betydningen af ud fra disse transparente gloser? multo – italiensk adjektiv – meget science – engelsk substantiv – videnskab

Verballed • Der er et finit verballed for hele l. 7-9. Hvilket ord er det, og hvilken form står det i?

• l. 10-13 består af en hovedsætning og fire ledsætninger:

HS: dein conturbabimus illa

LS: 1) cum milia multa fecerimus

2) ne sciamus,

3) aut ne quis malus invidere possit

4) cum tantum sciat esse basiorum.

envy – engelsk substantiv – misundelse

Conturbabimus er futurum og fecerimus er futurum perfektum, men de kan oversættes med henholdsvis præsens og perfektum på dansk. Hvordan lyder oversættelsen af de to verber?

tanto – italiensk adjektiv – meget

Fecerimus: _______________________________________

mal – fransk substantiv – (et) onde

Conturbabimus:___________________________________

Ordklasser l. 2-3: ’rumores omnes senum severiorum’ hænger sammen og er objekt for aestimemus. Bestem deres ordklasse, kasus og tal, og hvordan de fire ord lægger sig til hinanden. rumores: ______________

omnes: _____________________

senum: _______________

severiorum: _________________

Ledfunktion Hvilket led er ’illa’ l. 11? Hvad viser pronominet tilbage til?

Skriv en samlet oversættelse af de fire ord: ____________________________________

Analyse og oversættelse l. 4-6 er lavet om til dansk ordstilling nedenfor. Analysér dem og oversæt dem bagefter til dansk.

[4] soles possunt occidere et redire [5] cum semel brevis lux occidit nobis, [6] una nox perpetua est dormienda.

Hvad betyder de to metaforer?: UNA PERPETUA NOX – en evig nat BREVIS LUX – det korte lys?

Hvilken rolle spiller de to metaforer i digtet?

10

LÆSEPRØVE

11

Sproglige opgaver til Catul, digt 5 Transparente ord Hvilke ord i l. 10-13 kan du gennemskue betydningen af ud fra disse transparente gloser? multo – italiensk adjektiv – meget science – engelsk substantiv – videnskab

Verballed • Der er et finit verballed for hele l. 7-9. Hvilket ord er det, og hvilken form står det i?

• l. 10-13 består af en hovedsætning og fire ledsætninger:

HS: dein conturbabimus illa

LS: 1) cum milia multa fecerimus

2) ne sciamus,

3) aut ne quis malus invidere possit

4) cum tantum sciat esse basiorum.

envy – engelsk substantiv – misundelse

Conturbabimus er futurum og fecerimus er futurum perfektum, men de kan oversættes med henholdsvis præsens og perfektum på dansk. Hvordan lyder oversættelsen af de to verber?

tanto – italiensk adjektiv – meget

Fecerimus: _______________________________________

mal – fransk substantiv – (et) onde

Conturbabimus:___________________________________

Ordklasser l. 2-3: ’rumores omnes senum severiorum’ hænger sammen og er objekt for aestimemus. Bestem deres ordklasse, kasus og tal, og hvordan de fire ord lægger sig til hinanden. rumores: ______________

omnes: _____________________

senum: _______________

severiorum: _________________

Ledfunktion Hvilket led er ’illa’ l. 11? Hvad viser pronominet tilbage til?

Skriv en samlet oversættelse af de fire ord: ____________________________________

Analyse og oversættelse l. 4-6 er lavet om til dansk ordstilling nedenfor. Analysér dem og oversæt dem bagefter til dansk.

Hvad betyder de to metaforer?:

[4] soles possunt occidere et redire [5] cum semel brevis lux occidit nobis, [6] una nox perpetua est dormienda.

UNA PERPETUA NOX – en evig nat BREVIS LUX – det korte lys?

Hvilken rolle spiller de to metaforer i digtet?

10

LÆSEPRØVE

11