Maria Tiemroth og Søren Lindskrog
SÆTNINGSLED OG ORDSTILLING I fagene dansk og dansk som andetsprog
9788763603379_indhold.indd 1
30/04/14 16.05
SÆTNINGSLED OG ORDSTILLING I fagene dansk og dansk som andetsprog Maria Tiemroth og Søren Lindskrog © 2014 Alfabeta, København Et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler. Forlagsredaktion: Helene Deden Faglig konsulent: Torben Juel Jensen, Lektor, ph.d. Grafisk tilrettelægning omslag og indhold: Jakob Brandt-Pedersen Tryk: Livonia Print 1.udgave 1. oplag 2014 ISBN: 978-87-636-0337-9
9788763603379_indhold.indd 2
30/04/14 16.05
INDHOLD
Sætningen
Ordstilling i en helsætning
Forforståelse ................................................................ 6
Forforståelse ............................................................. 43
Lektion 1
Lektion 10 Inversion ................................................ 44
Lektion 2
Hovedsætning ......................................... 7 Ledsætning ............................................. 8
Inversion i spørgsmål ............................. 47
Helsætning .............................................. 8
Lektion 11 Helsætningsskema ............................... 48
Konjunktional ......................................... 11
Adverbier – adverbial ............................ 50
Sideordnende konjunktioner ................. 11
Repetition
............................................................... 52
Samordnende konjunktioner ..................11
Repetition
Underordnende konjunktioner ................12
Ordstilling i en ledsætning
Andre bindeord ...................................... 13
Forforståelse ............................................................. 53
................................................................14
Lektion 12 Ordstilling i en ledsætning...................... 54 Ledsætningsskema ............................... 55
De basale sætningsled Forforståelse ...............................................................16 Lektion 3
Talesprog og skriftsprog ........................ 59 Repetition
............................................................... 60
Ordklasser og led ...................................17 Verbal .....................................................18
Lektion 13 Opsamlingsøvelse ................................. 62
Lektion 4
Subjekt .................................................. 21
Lektion 14 Opsamlingsøvelser ................................ 64
Lektion 5
Lidt om ordstilling .................................. 24
Repetition
Inversion................................................. 24
Tegnsætning
............................................................... 26
Forforståelse ............................................................. 65 Lektion 15 Punktum ................................................ 66
De øvrige sætningsled Forforståelse ............................................................. 27 Lektion 6
Komma .................................................. 67 Repetition
............................................................... 70
Adverbial ............................................... 28 Adverbium ............................................. 28
Liste over grammatiske betegnelser .......................... 71
Præpositionsforbindelse ........................ 28 Adjektiv ................................................. 29 Ordstilling .............................................. 30 Lektion 7
Direkte objekt ........................................ 32
Lektion 8
Subjektsprædikativ ................................ 35
Lektion 9
Indirekte objekt ...................................... 38 Objektsprædikativ ................................. 40
Repetition
............................................................... 41
9788763603379_indhold.indd 3
30/04/14 16.05
Om denne bog Denne bog handler om sprogets grammatiske strukturer. Bogen er især velegnet i faget dansk som andetsprog på sprogskoler og VUC, da den blandt andet berører inversion. Men den kan også anvendes på de højeste grundskoletrin, i gymnasiet og på FVU trin 2-4 i forbindelse med sætningsanalyse. Bogen kan bruges som en generel gennemgang eller repetition af reglerne, som opslagsværk eller som differentieret materiale, der dækker de områder, som den enkelte elev/kursist har brug for at træne. På hjemmesiden www.alfabeta.dk kan man hente alle øvelser og rettevejledning. Bogen præsenterer regler for sætningsled og ordstilling i en afgrænset og overskuelig form, og hvert af de præsenterede områder kan introduceres inden for rammen af en enkelt lektion eller to. Det gør arbejdet overskueligt. Hvert kapitel har en fast struktur: I indledningen af kapitlet er der en øvelse, der aktiverer forforståelsen. Derefter bliver teorien gennemgået i et enkelt sprog og med få eksempler. Lektioner afsluttes med forskellige typer af korte opgaver, og hele kapitlet rundes af med en repetitionsøvelse. Denne ensartethed sikrer genkendelighed hos eleverne/ kursisterne. Samlet set har bogen en indbygget progression, der fører til en gradvis større forståelse og beherskelse af reglerne for ordstilling på dansk. Arbejdet med bogen forudsætter dog, at kursisterne har en grundlæggende viden om ordklasserne på dansk. Der er taget højde for den nyeste udvikling i sprogforskningen, men af pædagogiske hensyn er der også truffet valg, der giver underviseren mulighed for at formidle stoffet så enkelt som muligt. Bogen anvender en kombination af latinske og danske grammatiske betegnelser. Ved introduktion af de enkelte lektioner står betegnelsen på både latin og dansk, men derefter bruges der kun de latinske betegnelser. Bagerst i bogen er der en samlet oversigt over betegnelserne på latin og dansk. Kapitlet om de øvrige led er opdelt i de mest anvendte konstruktioner (lektion 6, 7 og 8) og de mindre hyppige konstruktioner (lektion 9), så det er muligt at differentiere. Der er forskel på skriftsprog og talesprog, og denne bog behandler primært normerne for mere formelt skriftsprog. I kapitel 4 berører bogen dog denne forskel, så underviser og kursister har mulighed for at se eksempler på forskellene og diskutere dem. En bog om grammatiske regler kan ikke stå alene. Skrivning og sprogtilegnelse er et komplekst felt, og arbejdet med sprogets regler er ikke nok, hvis man skal udvikle et sammenhængende og anvendeligt skrift- og talesprog. Det betyder, at underviseren må arbejde med en bred palet af øvelser, der sikrer en så autentisk og nødvendig kommunikation som muligt. Denne bog bør således suppleres med mange forskellige kommunikative øvelser sideløbende med de sproglige regler. Men det er vores erfaring, at når man forstår sprogets regler og egne sproglige afvigelser, kan det øge motivationen for at skrive sammenhængende.
Maria Tiemroth og Søren Lindskrog
4 9788763603379_indhold.indd 4
30/04/14 16.05
Om bogens repetitionsøvelser Den øvelse, der afslutter hvert kapitel, samler op på kapitlets centrale begreber og regler. Øvelsen kan bruges på følgende måde: Kopier siden (evt. på A3) og klip kasserne ud. Lav ét sæt af alle spørgsmål til hver gruppe. Del holdet i grupper á 3-4. Lad hvert gruppemedlem på skift vurdere, om han/hun kan svare på hvert enkelt spørgsmål. Kun hvis et gruppemedlem kan svare på spørgsmålet, skriver han/hun under. De kasser, hvor alle har skrevet under, lægges til side. Når alle spørgsmål har været gruppen rundt, skal de gruppemedlemmer, der kan svare på spørgsmålet, forklare svaret for dem, der ikke har skrevet under. På den måde bliver alle aktive og ansvarlige i forhold til forståelse og anvendelse af begreberne. Til sidst laver hele gruppen ét eksempel nederst i hver boks eller på et stykke papir. Læreren samler op i plenum.
5 9788763603379_indhold.indd 5
30/04/14 16.05
SÆTNINGEN Når du har arbejdet med kapitlet om sætningen, ved du: • hvad en hovedsætning er • hvad en ledsætning er • hvad en helsætning er • hvad en konjunktion er • hvad forskellen på en sideordnende, en samordnende og en underordnende konjunktion er.
Forforståelse Diskuter først i grupper 1. Hvad er en helsætning? 2. Ved I, hvad en hovedsætning er? 3. Ved I, hvad en ledsætning er? 4. Ved I, hvad en konjunktion er?
6 9788763603379_indhold.indd 6
30/04/14 16.05
LEKTION 1
LEKTION 1: HOVEDSÆTNING, LEDSÆTNING OG HELSÆTNING Der findes tre slags sætninger:
• hovedsætninger • ledsætninger • helsætninger.
Hovedsætningen • Hovedsætningen er den del af helsætningen, der ikke er en ledsætning. • Hovedsætningen er ikke underordnet andre sætninger. • Den kaldes også helsætningsstammen. Eksempler på hovedsætninger er markeret med orange. 1. Han flyttede til København, da han begyndte at studere. 2. Siden hun fik nyt arbejde, har hun haft travlt. 3. Jeg kommer ikke, fordi jeg har en aftale. 4. Ved du, hvornår toget kører? 5. Jeg besøger dig, hvis jeg får tid.
7 9788763603379_indhold.indd 7
30/04/14 16.05
SÆTNINGEN Ledsætningen • Ledsætningen skal altid stå sammen med en hovedsætning og kan aldrig stå alene. • Den er underordnet hovedsætningen. • Ledsætningen begynder ofte med en underordnende konjunktion. • Se på listen over de underordnende konjunktioner på side 12. Eksempler på ledsætninger er markeret med orange. 1. Han flyttede til København, da han begyndte at studere. 2. Hun har haft travlt, siden hun fik nyt arbejde. 3. Jeg kommer ikke, fordi jeg har en aftale. 4. Ved du, hvornår toget kører? 5. Jeg besøger dig, hvis jeg får tid.
Helsætningen • Helsætningen er en hel sætning. Den kan stå alene. • En helsætning indeholder altid en hovedsætning og kan også indeholde en eller flere ledsætninger. • Helsætningen kan begynde med en sideordnende eller en samordnende konjunktion. • Se på listerne over sideordnende og samordnende konjunktioner side11. Eksempler på helsætninger 1. De er fra Aalborg. 2. Men de bor nu i København. 3. Da de flyttede til København, begyndte de at studere. 4. Ved du, om hun er glad for sit arbejde? 5. Ring hurtigst muligt!
8 9788763603379_indhold.indd 8
30/04/14 16.05
LEKTION 1 I en helsætning kan ledsætningen stå efter hovedsætningen. Helsætning
Hun kender mange, der både arbejder og studerer. Hovedsætning
Ledsætning
En ledsætning kan også stå før hovedsætningen.
Helsætning
Hvis jeg får tid, besøger jeg dig. Ledsætning
Hovedsætning
Der kan godt være flere ledsætninger i en helsætning, når bare der er en hovedsætning.
Helsætning
Hun tænkte, at der var lang tid til, at hun fik ferie. Hovedsætning
Ledsætning
Ledsætning
Helsætning
Selvom han var træt, syntes han, at de skulle fortsætte. Ledsætning
Hovedsætning
Ledsætning
To helsætninger kan godt stå sammen, men så skal de bindes sammen af en sideordnende (eller samordnende) konjunktion. Helsætning
Helsætning
Hun arbejder, og han er studerende. Hovedsætning
Hovedsætning
Sideordnende konjunktion
9 9788763603379_indhold.indd 9
30/04/14 16.05
SÆTNINGEN Eksempler på sætninger med flere helsætninger • Martin skal møde Louise i byen, men han kommer altid lidt for sent. • De skal på restaurant, og bagefter skal de i biografen. • Skal vi se en sjov film, eller skal vi se en actionfilm?
Øvelse 1 Hoved- og ledsætninger: Find hovedsætninger og ledsætninger i følgende tekst. Skriv HS ved hovedsætningerne og LS ved ledsætningerne.
1. Martin og Louise havde kendt hinanden i et år, inden de blev kærester. 2. Da de blev kærester, ville de gerne flytte sammen. 3. Men de kunne ikke finde en lejlighed, fordi mange unge søgte efter et sted at bo, der ikke var for dyrt. 4. Tusindvis af studerende kom fra hele landet til København, for de skulle begynde på et nyt studie. 5. Louise sagde roligt til Martin, at de helt sikkert ville finde et godt sted. 6. Hvis de ikke fandt noget, inden sommeren var omme, mente Martin, at det ville blive meget svært. 7. De spurgte alle, om de kendte nogen, der kunne anbefale en bolig. 8. Til sidst måtte de flytte ind i en fremlejelejlighed, hvor de boede midlertidigt, indtil noget viste sig. 9. De ledte i et år, før de endelig fandt den helt rigtige lejlighed. 10. Men de syntes, at den havde været værd at vente på.
10 9788763603379_indhold.indd 10
30/04/14 16.05
LEKTION 2
LEKTION 2: KONJUNKTIONAL (BINDELED) Konjunktionalet (K) i sætningen er ofte en konjunktion (bindeord). Konjunktioner er ord, der forbinder led og sætninger. Der findes tre slags konjunktioner: • sideordnende konjunktioner • samordnende konjunktioner • underordnende konjunktioner.
Sideordnende konjunktioner Sideordnende konjunktioner forbinder ofte to helsætninger. • og
Jeg gør rent, og hun ser tv.
• eller
Vil du hjælpe mig, eller vil du slappe af?
• men
Jeg vil gerne være færdig, men jeg kan ikke nå det alene.
Sideordnende konjunktioner kan også forbinde to ledsætninger. • og
Han ville gøre rent, fordi han hadede rod, og fordi de skulle have gæster.
• eller
Hun vidste ikke, om gæsterne ville have is, eller om de hellere ville have kage til dessert.
• men
Det var ikke, fordi hun var ubeslutsom, men fordi hun ville gøre alle glade.
Samordnende konjunktioner Samordnende konjunktioner indleder også helsætninger. • så
Hun var syg, så hun kunne ikke stå op.
’Så’ har næsten samme betydning som ’derfor’. Det er resultatet af det, der står i den forreste helsætning. • for
Hun kunne ikke stå op, for hun var syg.
’For’ fungerer som ’fordi’ og forklarer det, der står i den forreste helsætning.
11 9788763603379_indhold.indd 11
30/04/14 16.05
SÆTNINGEN Underordnende konjunktioner De underordnende konjunktioner indleder kun ledsætninger og forbinder en ledsætning med en hovedsætning. De fleste konjunktioner er underordnende. Her er nogle af dem. • at
Jeg tror, at* hun savner mig.
• før
Jeg køber blomster, før jeg besøger hende.
• efter
Hun slapper af, efter hun har gjort sig klar.
• mens
Hun bestiller pizza, mens jeg tager jakken af.
• inden
Vi vil i biografen, inden det bliver for sent.
• siden
Vi har talt om at se en bestemt film, siden den kom i biffen.
• indtil
Jeg var nervøs, indtil jeg trådte ind ad døren.
• da
Vi er mætte, da vi endelig går i biffen.
• fordi
Hun nyder filmen, fordi jeg er med.
• hvis
Hun ville aldrig have set den film, hvis hun havde været alene.
• medmindre
Jeg foreslår en kop kaffe, medmindre hun vil hjem.
• selvom
Vi går på café, selvom vi skal tidligt op.
• om
Hun kan ikke sige, om vi kan ses i weekenden.
• når
Jeg vil invitere hende ud igen, når jeg får løn.
* Konjunktionen ‘at’ kan ofte udelades: “Jeg tror, hun kommer i morgen.”
12 9788763603379_indhold.indd 12
30/04/14 16.05
LEKTION 2 Andre bindeord Nogle af hv-spørgeordene er adverbier, men de kan fungere på samme måde som konjunktioner og kan indlede ledsætninger. • hv-ord
Hun ved ikke, hvordan de kommer tilbage. Hun ved ikke, hvornår de kommer tilbage. Hun ved ikke, hvorfor de kommer tilbage.
Ordene 'der' og 'som' fungerer på samme måde som konjunktioner og indleder ledsætninger. • der/som
Martin, der er musiker, spiller guitar. Han spiller med sine venner, som han har kendt længe.
Øvelse 2 Konjunktioner og andre bindeord Indsæt de rigtige konjunktioner eller andre sætningsbindeord på linjerne. men
eller
der
om
når
da
medmindre
hvorfor
Eksempel: Ved du,
hvorfor
indtil
hun er forsinket?
1. Hun købte den lækre kjole, ____________ hun boede i Berlin. 2. Bliv her, ______________ jeg kommer tilbage. 3. Jeg skal nok ringe til dig, ___________ jeg får fri. 4. Han vidste ikke, ______________ han kunne nå det til tiden. 5. De havde nogle venner, __________ kunne hjælpe med flytningen. 6. Jeg kommer ikke til festen, ______________ jeg bliver rask. 7. Hun ville have den nye kjole på, _______________ hun kunne ikke finde den. 8. Skal du med i aften,_____________ har du en aftale?
13 9788763603379_indhold.indd 13
30/04/14 16.05
SÆTNINGEN Øvelse 3 Konjunktioner: Skriv tre sætninger med konjunktioner, som du ikke bruger så ofte. 1. ________________________________________________________________________ 2. ________________________________________________________________________ 3. ________________________________________________________________________
Repetition Nu er du færdig med kapitlet om sætningen og konjunktionalet. KONTRAKT
KONTRAKT
Jeg kan forklare, hvad en helsætning er.
Jeg kan forklare, hvad en ledsætning er.
Underskrifter:
Underskrifter:
Gruppens eksempel:
Gruppens eksempel:
14 9788763603379_indhold.indd 14
30/04/14 16.05
LEKTION 2 KONTRAKT
KONTRAKT
Jeg kan forklare, hvad en hovedsætning er.
Jeg kan skrive to helsætninger, der er bundet sammen med en konjunktion.
Underskrifter:
Underskrifter:
Gruppens eksempel:
Gruppens eksempel:
KONTRAKT
KONTRAKT
Jeg kan skrive en hovedsætning og en ledsætning forbundet med en konjunktion. Underskrifter:
Jeg kan forklare, hvad en underordnende konjunktion er.
Gruppens eksempel:
Gruppens eksempel:
Underskrifter:
KONTRAKT
KONTRAKT
Jeg kan skrive en helsætning, der indeholder to ledsætninger.
Jeg kan forklare, hvad en sideordnende konjunktion er.
Underskrifter:
Underskrifter:
Gruppens eksempel:
Gruppens eksempel:
15 9788763603379_indhold.indd 15
30/04/14 16.05
Kunne du tænke dig at få et mere korrekt skriftsprog? Så er det måske mere viden om sætningsled og ordstilling, du har brug for. Her er bogen, som i korte, tilrettelagte lektioner forklarer teorierne bag de grammatiske regler. På én til to undervisningslektioner kan du nå igennem hver enkelt lektion i bogen. Til alle regler er der udarbejdet pædagogiske eksempler og øvelser, som hjælper dig til at forstå grammatikken og dermed til at bruge sproget mere korrekt i dit skriftlige arbejde. Bogen henvender sig til dig, som læser dansk eller dansk som andetsprog på VUC, FVU, sprogskole, produktionshøjskole, ungdomsskole, efterskole eller handelsskole. Bogen er naturligvis også velegnet til folkeskolens afgangsklasser og til gymnasiet og hf.