Marianne og Mogens Brandt Jensen
Skrivevejen
Dansk · 5. klasse · Elevhæfte
5
Skrivevejen 5, elevhæfte Marianne og Mogens Brandt Jensen © 2010 Alinea, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
Forlagsredaktion: Astrid Pejtersen Grafisk tilrettelægning: Møllers · Grafisk tegnestue ApS – Magnus Gaarde Tegninger: Jan Solheim Trykkeri: Livonia Print 1. udgave, 8. oplag, 2017 ISBN 978-87-23-03580-6
Billedfortegnelse: s. 2-3 © Ina Agency Press s. 10-11 Bogforsider til Danser med djævle og Hekseringe af Peter Mouritzen, Høst & Søn, Monstermail, Dødningedukken, Fastelavnsnarren, Den sorte dronte, Haltefanden, Knokkelhånden af Peter Mouritzen, Apostrof s. 16ø © Shutterstock s. 21, 22, 48-49, 50, 55, 57, 60, 82, 85 © iStockphoto s. 53 © Getty Images s. 74-76 illustrationer til Grænsebørn af Bent Haller, Høst & Søn © Lars Vegas s. 79 Bogforsider til Hodja fra Pjort og Orla Frøsnapper af Ole Lund Kirkegaard, Gyldendal
Læs mere om Skrivevejen på: www.alinea.dk
Indhold En personlig beretning
2
Beskrivelser – tillægsord
54
Sætninger
5
Ordklassedigte
60
Ord og betydning
8
Kan du forklare det?
Biografi – en faktuel beretning
10
– at skrive forklarende tekster
61
Navneord
16
Stedord
67
Haikudigte
21
Ord og betydning
72
Ord og betydning
23
Korte historier
74
At skrive noveller
25
Helsætninger og ledsætninger
77
Ord og betydning
34
Talemåder
83
At skrive instruktioner – udsagnsord
36
Udsagnsord i tillægsform
85
Gys og spøgelser
41
Ord og betydning
89
Ord og betydning – makkerkryds
45
Det mener jeg
91
At binde sætninger sammen
48
En personlig beretning DU SKAL LÆRE • om genren personlig beretning. • at planlægge og skrive en personlig beretning.
I dette afsnit skal du arbejde med at skrive en personlig beretning. En personlig beretning er en sand fortælling om noget der skete i en persons liv. Den der skriver, bruger ordene jeg og vi til at genfortælle begivenhederne.
Sort sol Mon de nu kommer i aften? Står vi det rigtige sted? Sådan tænkte vi da vi en efterårsaften præcis en time før solnedgang stod i Tøndermarsken og så op mod himlen. Sammen med min familie var jeg kørt til Vesterhavet ud for Tønder for at opleve sort sol. Først skete der ingenting. Vi kiggede og kiggede og var lige ved at opgive da der pludselig viste sig en flok på himlen. Flokken bevægede sig nærmere mod os mens den hele tiden ændrede form. Og så skete der ellers noget. Det var som om himlen åbnede sig, og det væltede ud med enorme flokke af flyvende stære. De kom fra alle sider.
2
•
SK R IV E VE JE N 5
KOPI ERI NG FOR B UDT
Tusindvis af stære fyldte himlen, samlede sig og bølgede frem og tilbage som én kæmpekrop der bevægede sig i forskellige mønstre. Stærene fløj med stor fart helt tæt ved hinanden. Det var som om deres bevægelser blev styret af en usynlig kraft, for alle fuglene vidste præcis hvad de skulle, og alle ændrede retning, som på kommando. Det så ud som om stærene dansede hen over himlen. Det var en fantastisk forestilling. Et kæmpetæppe af stære bølgede rundt over hovederne på os. Snart fløj de i én retning snart i en anden. De tegnede helt utrolige formationer på himlen og dækkede fuldstændigt for solen og skruede ned for lyset over hele området. Himlen var helt levende af stære som farvede himlen sort. Nu forstod jeg hvorfor man kalder det sort sol. Efter ca. 20 minutter holdt forestillingen op – lige så pludseligt som den var startet. Som ved et trylleslag forsvandt stærene ned i tagrørene hvor de fandt en soveplads for natten. De yngste fugle nederst på tagrørene og de ældste ovenover, fortalte en mand os. Han havde været i marsken flere gange for at opleve sort sol. Det var første gang jeg oplevede sort sol, men jeg håber ikke det bliver sidste gang.
1
Læs teksten, og tal om den.
KO P I E R I N G F O R B U D T
SKRI V E V E J E N 5
•
3
2
Tænk på en oplevelse du har haft inden for det seneste år, og skriv en personlig beretning om den. Eller skriv en personlig beretning om engang du var med i en konkurrence, en opvisning, et teaterstykke eller en sportskamp.
En god personlig beretning skal have en god startsætning. En startsætning er den første sætning i en tekst. Startsætningen skal fange læserens interesse og give læseren lyst til at læse beretningen. En god startsætning kan være: en overraskende oplysning et spørgsmål et citat – det en person har sagt.
Planlæg Start med at planlægge din beretning. Brug skrivekravene herunder når du planlægger og skriver din tekst.
Skriv Skrivekrav Når du skriver en personlig beretning, skal du skrive en god overskrift. skrive jeg og vi, for du fortæller noget du selv har oplevet.
fortælle begivenhederne i rigtig rækkefølge. have ord der viser rækkefølge. have gode detaljer.
dele din beretning i en begyndelse, en midte og en slutning.
have præcise og beskrivende ord der danner billeder i læserens hoved.
have en begyndelse med en god startsætning der fanger læserens interesse.
dele midten i afsnit.
oplyse om hvem, hvor og hvornår i begyndelsen.
have en slutning der runder beretningen af.
i midten fortælle hvad der skete.
i slutningen fortælle hvilket indtryk begivenheden gjorde på dig.
Ret Når du har skrevet din beretning, skal du tjekke og rette den. Du kan gøre det alene eller sammen med en skrivemakker. Du kan krydse af i firkanterne hvis kravene er opfyldt, og på den måde se om du har opfyldt kravene til en personlig beretning. Øv dig på at læse din beretning for klassen. 4
•
SK R IV E VE JE N 5
KOPI ERI NG FO R B UDT
Sætninger
DU SKAL LÆRE • at en sætning fortæller en hel mening. • hvad udsagnsled og grundled er.
En sætning er en samling af ord der fortæller en hel mening. En sætning begynder med stort bogstav og slutter med et sluttegn – punktum eller spørgsmålstegn. A I Grønland er vinteren lang og kold. B Det helt ned til -50 grader. Linje A er en sætning, for her er en hel mening. Linje B er ikke en sætning. Vi får ikke at vide hvad der sker ned til -50 grader. Her er altså ikke en hel mening.
1
Skriv de linjer hvor der står en sætning. Husk stort bogstav og sluttegn. hvordan klarer dyrene på Grønland kulden beskytter sig mod kulden
det ekstra fedt varmer om vinteren
på land dyr som rensdyr, isbjørn og sæler
i havet lever hvaler og sæler
de har en tyk pels
har et tykt lag spæk
om sommeren de sig tykke
det kulden ude
I en sætning er der altid et ord der fortæller hvad der sker/skete. Det er sætningens udsagnsled. Du kan sætte jeg foran udsagnsleddet. Udsagnsled viser vi med , fx Det fryser helt ned til -50 grader.
KO P I E R I N G F O R B U D T
SKRI V E V E J E N 5
•
5
2
Find udsagnsled i sætningerne, og sæt
under det.
Grønlænderne bruger hunde til jagt. Hundene tåler den hårde frost. De lever ude hele året. Slædehunde trækker en stor slæde. Fangerne binder hundene fast til slæden. Hundene adlyder altid fangeren. De standser øjeblikkeligt på hans signal. Mange fangere lærer også deres hunde at jage isbjørne. Isbjørne kan være farlige for hundene. Et hårdt slag af en isbjørnepote dræber en hund på stedet.
Grundleddet fortæller hvem eller hvad sætningen er om. Grundleddet kan bestå af ét eller flere ord. Du kan finde grundled ved at spørge med hvem eller hvad + udsagnsled. Grundled viser vi med , fx Hundene tåler den hårde frost.
3 4
Find grundled i sætningerne i opgave 2, og sæt under det.
Mange fangere lærer også deres hunde at jage isbjørne.
Find udsagnsled og grundled i sætningerne, og sæt
og
under det.
Nordboerne sejlede fra Island til Sydgrønland. De kom til Sydgrønland for ca. 1000 år siden. Her var landet grønt og frodigt. Nordboernes leder kaldte derfor landet for Grønland. De boede i landet i ca. 500 år. Klimaet ændrede sig. Derfor forsvandt nordboerne. Kulden blev for voldsom. Nordboerne forsvandt efterhånden. Vi ved ikke med sikkerhed hvorhen. 6
•
SK R IV E VE JE N 5
KOPI ERI NG FO R B UDT
I en sætning er der altid et udsagnsled = det ord der fortæller at der sker noget, og et grundled = den del der fortæller hvem eller hvad der gør noget.
5
6
I opgave 1 var der nogle af linjerne der ikke var sætninger. Skriv dem så de bliver til sætninger ved at skrive de udsagnsled og grundled der mangler. Sæt og under udsagnsled og grundled i dine sætninger.
Sæt punktum i teksten, og ret til stort begyndelsesbogstav. For ca. 800 år siden kom de nuværende grønlændere til landet de levede af det de kunne finde i naturen og i havet deres vigtigste føde var sæler fangerne sejlede ud i kajakker og skød sæler med harpun kvinderne ordnede skindet og kødet skindet brugte de til tøj sælkødet spiste de alt på sælen blev brugt kvinder og børn samlede også planter og bær de indeholdt nødvendige vitaminer uden dem ville menneskene blive syge grønlænderne levede helt i pagt med naturen.
KO P I E R I N G F O R B U D T
SKRI V E V E J E N 5
•
7
Ord og betydning DU SKAL LÆRE • strategier til at lære nye ord. • betydningen af nye ord.
skypumpe globus ædedo
1
lk
skine
a græsslåm
Tal om tegningerne.
For at kunne forstå hvad du hører og læser, skal du kende mange ord. Og du skal bruge mange ord når du skriver. Du skal altså have et stort ordforråd. Her i Skrivevejen er der sider hvor du skal arbejde med at lære nye ord så du kan udvide dit ordforråd. Hvis du har arbejdet med Skrivevejen 3 og 4, kender du flere strategier du kan anvende når du skal lære et nyt ord så godt at du kan bruge det korrekt når du skal skrive. Du har blandt andet lært at udfylde et betydningskort og skrive definition af et ord.
8
•
SK R IV E VE JE N 5
KOPI ERI NG FO R B UDT
2
HjĂŚlp hinanden med at udfylde betydningskortet.
Hvordan?
Hvad er det?
Ord:
En personlig beretning
Eksempler:
3
4
Skriv en definition af ordet.
Skriv en definition af et af ordene: KO P I E R I N G F O R B U D T
emballage
Hva
d er
hygiejne
aubergine
muslim
det?
Hvo
rdan
En p
?
erso
Ord
nlig
:
bere
tnin
g
SKRI V E V E J E N 5 Ekse
mpl
er:
•
9
Biografi – en faktuel beretning DU SKAL LÆRE • om genren faktuel beretning. • at planlægge og skrive en faktuel beretning.
Peter Mouritzen – en forfatter der giver dig gåsehud „Der sad en død pige i klassen.“ Så overraskende lyder den første sætning i en af forfatteren Peter Mouritzens bøger. Og overrasket bliver man ofte når man læser Peter Mouritzens bøger. De er nemlig fyldt med gys og uhygge og med skæve personer og situationer der forbavser og morer læseren. Peter Mouritzen er født i Ålborg i 1946. Som 2-årig blev han angrebet af sygdommen polio eller børnelammelse som det hedder på dansk. Sygdommen fik stor betydning for Peter Mouritzen. Han fik et dårligt højre ben og en haltende gang. Men også humøret haltede af og til, og som han selv siger, var det gråvejr det meste af tiden og kun enkelte solstrejf. PM kom i gymnasiet, og her skete der 3 vigtige ting for ham. Han mødte en lærer der kunne få ham til at le og se lidt lysere på livet. Han lærte at lytte til jazz og begyndte at spille klarinet som han derefter har gjort hele livet. Og som det tredje fik han interesse for teater og skuespil. En overgang forsøgte PM endda at blive skuespiller, men han fik at vide at det var umuligt med det dårlige ben. Efter gymnasiet læste PM til lærer, og han underviste nogle år før han blev forfatter på fuld tid. PM har især skrevet bøger til børn og unge. Han har blandt andet skrevet billedbøger for børn, men indholdet er undertiden så uhyggeligt at mange mener at de måske er mere egnede for voksne end for børn. PM skriver om outsidere fordi han kender typerne og deres liv fra sig selv, og som han selv siger, skriver man bedst om noget og om nogen man selv kender til. PM skriver gysere, og han siger om sine gyserhistorier: „Jeg tror at alle, også større børn, har godt af at blive gyst godt igennem, når det sker i en bog. Hvis
10
•
SK R IVE V E J E N 5
KOPI ERI NG FO R B UDT
man bliver bange, gør man sig tanker. Man bliver klogere på sig selv, når man er bange. Og man har først hjerte for andre mennesker, når man selv har prøvet at være svag og lille.“ For PM er sproget vigtigt. Han siger selv at sproget er hovedpersonen i alle hans bøger. Han arbejder med sproget og er omhyggelig med hvordan han bruger det. Han formulerer sig ofte på nye og overraskende måder som får læseren til at stoppe op og tænke over hvad han læser. „Der sad en død pige i klassen“ er et godt eksempel. I begyndelsen af en anden historie skriver han: „Henrik er heldig. Han har hængt sig“. En begyndelse der skaber opmærksomhed og undren hos læseren fordi de to sætningers betydning umiddelbart er modstridende. I bogen Dødningedukken spørger pigen flere gange om hvad man kan bruge en forfatter til. Det har PM gjort sig nogle tanker om i en artikel hvori han skriver: „Det, det drejer sig om er ikke at gøre børn til læsere, men til fortællere.“ Igen en formulering som tvinger os til at tænke over hvad meningen er.
Bogliste, Peter Mouritzen
1
Danser med djævle
Fastelavnsnarren
Den dobbelte kobra
Haltefanden
– en guide til gyset
Hekseringe:
Den sorte dronte
Historier om det usynlige
Djævlens dusin:
Knokkelhånden
13 uhyggelige historier
Monstermail
Dødningedukken
og andre mysterier
Læs og tal om teksten.
På de næste sider skal du lære hvordan du kan skrive en faktuel beretning. En faktuel beretning fortæller fakta om et emne eller en person fra virkeligheden. Det kan fx være en artikel i en avis eller en biografi som er en fortælling om en persons liv, fx Peter Mouritzens.
KO P I E R I N G F O R B U D T
SKRI V E V E J E N 5
•
11
2
Når man læser en fagtekst, er et to-kolonne-notat en god hjælp til at finde oplysninger i teksten og få overblik. Skriv detaljer i to-kolonne-notatet. Du kan finde dem i teksten om Peter Mouritzen.
To-kolonne-notat: Peter Mouritzen Spørgsmål
Detaljer
Hvad ved vi om forfatterens liv?
Hvem skriver forfatteren til?
Hvad skriver forfatteren om?
Hvordan skriver forfatteren?
Hvad siger forfatteren?
Hvilke bøger har forfatteren skrevet?
Andet
I de næste opgaver skal I sammen skrive dele af en biografi om en forfatter I alle kender. Det kan være Ole Lund Kirkegaard, eller en forfatter I selv vælger.
12
•
SK R IVE V E J E N 5
KOPI ERI NG FO R B UDT
3
Vælg en forfatter, og tænk over hvad I ved om forfatteren. Skriv det vigtigste af jeres viden som nogle få stikord.
En faktuel beretning består af tre dele: begyndelse, midte og slutning. I begyndelsen skal læseren have at vide hvad teksten handler om. Det er også her du skal få gjort læseren interesseret i at læse videre. I en biografi skal begyndelsen altså oplyse læseren om hvilken person biografien fortæller om. Startsætningen er den første sætning i begyndelsen, og den er vigtig, for den skal fange læserens interesse og give lyst til at læse videre. Startsætningen kan være en overraskende sætning, et spørgsmål til læseren, en sætning fra forfatterens bøger eller andet der fanger læserens interesse.
4
Skriv begyndelsen til en biografi om den forfatter I har valgt. Husk en god startsætning og oplysninger om hvem læseren kan læse om i biografien.
Efter begyndelsen kommer midten. Midten er delt ind i mindre afsnit. Et afsnit er nogle sætninger der hører sammen ved at de alle handler om den samme hovedide. Ét afsnit i en biografi kan fx fortælle om forfatterens liv, et andet afsnit om forfatterens første bog osv. Den første sætning i et afsnit er emnesætningen. Den fortæller hvad afsnittet handler om, fx Peter Mouritzen kom i gymnasiet, og her … Alle de andre sætninger i afsnittet giver flere oplysninger, flere detaljer om emnesætningen.
KO P I E R I N G F O R B U D T
SKRI V E V E J E N 5
•
13
5
Tal i klassen om hvad I synes det kunne være interessant at få at vide om en forfatter.
To-k
olon
Spør
ne-n
gsm
ål
otat
:
Deta
ljer
6
Skriv det ind i to-kolonne-notatet under kolonnen Spørgsmål. Få et to-kolonne-notat af din lærer. I de følgende opgaver skal du skrive en biografi om en forfatter du selv vælger. For at få oplysninger om en forfatter kan du søge i bøger eller på internettet. Du kan blandt andet bruge disse adresser: boernelitteratur.dk, skoda.emu.dk.. Måske har forfatteren selv en hjemmeside hvor du også kan finde oplysninger.
7 8
Søg oplysninger om „din forfatter“ så du kan få svar på de spørgsmål du har stillet i to-kolonnenotatet. Skriv dine oplysninger i kolonnen Detaljer ud for de spørgsmål som de giver svar på.
Brug oplysningerne i dit to-kolonne-notat til at skrive en biografi om „din forfatter“. Brug skrivekravene på næste side når du planlægger og skriver din tekst.
14
•
SK R IVE V E J E N 5
KOPI ERI NG FO R B UDT
Skriv Skrivekrav for en faktuel beretning Når du skriver en faktuel beretning, skal du: skrive hun/han, den/det og de/dem, for du fortæller om andre end dig selv.
give mange detaljer/oplysninger til hver emnesætning.
have en god begyndelse der fanger læserens interesse og fortæller hvem din forfatter er.
anbringe afsnittene i en rækkefølge der gør det nemt for læseren at følge med i beretningen.
dele teksten i afsnit.
have en slutning der runder beretningen af.
begynde hvert afsnit i midten med en emnesætning der fortæller hvad man kan læse om i afsnittet.
have alle perioder til at begynde med stort bogstav og slutte med punktum eller spørgsmålstegn.
Ret Læs din beretning, og ret den. Tjek at du har opfyldt skrivekravene. Læs derefter din beretning for en skrivemakker eller din lærer. Tal om beretningen er i orden, og ret det der skal rettes. Sæt din biografi op på skolebiblioteket sammen med et billede af forfatteren. Find eksempler på forfatterens bøger, og placer dem ved biografien som en miniudstilling der kan give andre elever lyst til at læse bøger af forfatteren. Eller læg jeres tekster på skolens hjemmeside.
KO P I E R I N G F O R B U D T
SKRI V E V E J E N 5
•
15
Navneord
DU SKAL LÆRE • om navneord og deres bøjning.
Verden én farve Og vindens hvislen Det er vinter Hans Jørgen Nielsen
1
2
Læs teksten og skriv det teksten „fortæller“ dig.
Læs teksten sammen og tal om den. Navneord/substantiver er ord der giver ting navn.
16
•
SK R IVE V E J E N 5
KOPI ERI NG FO R B UDT
Navneord/substantiver er navne på ting og levende væsener. Du kan kende navneord på at du kan sætte en eller et foran navneord. De navneord du kan sætte en foran, kalder vi fælleskøn. De navneord du kan sætte et foran, kalder vi intetkøn.
3
Sæt navn på tingene.
KO P I E R I N G F O R B U D T
SKRI V E V E J E N 5
•
17
4
Skriv navneord der er:
Fælleskøn
Intetkøn
en taske
et skib
Navneord/substantiver er navne på ting. Det kan være konkrete ting som man kan tage og føle på som fx en bog, et skib og levende væsener som fx et menneske, en fugl. Men det kan også være noget abstrakt som man ikke kan tage og føle på, som tanker og begreber, fx venskab, forståelse, glæde.
5
Del navneordene i konkrete og abstrakte: lykke trøje håb printer stilhed pakke følelse kulde søster hemmelighed sorg mobiltelefon cigaret drøm vrede tavshed cirkus stolthed jalousi tulipan skønhed fattigdom Konkrete
Abstrakte
18
•
SK R IVE V E J E N 5
KOPI ERI NG FO R B UDT