Magasin | Smag på kultur og samfund by Alinea

Smag på kultur & samfund Torsdag den 27. maj 2021

Velkommen til SMAG PÅ KULTUR & SAMFUND Børn og unge skal ikke blot tilegne sig viden. De skal også lære at tage stilling. Ikke kun til historien og nutiden, men også til den fremtid og den historie, de selv er med til at skabe. Derfor er det vigtigt, at de ud fra et kritisk-konstruktivt perspektiv lærer at reflektere over og forholde sig til egne – og andres – holdninger og syn på både tro, historie og samfund. Det kan kulturfagene hjælpe med at bibringe, og derfor er kulturfagene så ufattelig vigtige. Ikke kun for vores samfund og forståelse af verden, men også for vores børn og unge. Så de kan træffe kompetente valg for dem selv og vores fælles fremtid. De fleste børn og unge i dag har nok hørt om fake news. Men fake news blev ikke opfundet af Donald Trump. Det var også fake news, da datiden mente, at Katarina den Store døde, fordi hun havde sex med en hest. Det stiller historiker Thomas Oldrup skarpt på, for fake news i historien er ikke kun sjove, men også dødsensalvorlige. Det er også alvor, når ord over tid får en anden betegnelse. Engang var det helt okay at kalde khoikhoi-folket hottentotter. Det er det ikke mere. Så hvad sker der, når det ikke længere er afsenderen, men modtageren, der dikterer konteksten? Det sætter forsker Rikke Andreassen spot på. Og spotlight er der også på podcast. Et format, der i den grad er på vej frem hos både børn og voksne. Så kig med, når fx Mikkel Aslak fortæller om, hvordan du kan lave podcast i skolen, eller når Mette Hovmand-Stilling fra Talk Town fortæller om podcasts i børnehøjde. Vi glæder os til at se dig online den 27. maj 2021. Rigtig god fornøjelse med Smag på kultur og samfund. Mange hilsner PERNILLE ROSENKVIST Redaktionschef for kunst, kultur og videnskab

ALINEA STØTTER BØRN OG UNGE Alinea er en del af Egmont, som er Danmarks største mediekoncern. Egmont har fortalt historier i over 100 år, laver film i Oscarklasse og fortæller historier gennem nyheder, bøger og magasiner. Egmont er en dansk fond, som hvert år giver næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

Det finder du i magasinet! Kæmpe Eskimo, nej tak! Ord og kultur ændrer sig konstant. Men hvad sker der, når ord pludselig bliver no-go? Det fortæller Rikke Andreassen om. →4

Fake news’ historiske vingesus Fake news er ikke nyt, så tag med Thomas Oldrup på en tur i historiske myter. → 10

Konkurrence: Del og vind Se de fede præmier her. → 12

Lydbilleder og lyttebøffer SMAG PÅ KULTUR & SAMFUND ALINEA 2021 © ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Cirkeline Buron REDAKTION Cirkeline Buron Anders Schunk SKRIBENTER Hans Henrik Rasmussen Mehmet Dörttepe Anders Schunk Cirkeline Buron FOTO Kristian Granquist Shutterstock Klaus Rudbæk Thomas Cato ART DIRECTION María Meiga González ILLUSTRATIONER Signe Funch Boye María Meiga González Anders Schunk TRYK Sangill Grafisk 2021 Der tages forbehold for trykfejl.

Podcasten er kommet for at blive. Mette Hovmand-Stilling guider til nogle af de bedste podcasts for børn. → 16

Vi ses d. 27. m

Online

Kæmpe Eskimo, nej tak! Ord, der før var almindelige, kan pludselig blive kontroversielle og føre til mediestorme og afskedigelser. Det skyldes blandt andet, at vi i dag tænker mere på modtagerens oplevelse end på afsenderens intention. Professor Rikke Andreassen giver sit bud på, hvordan du håndterer de forbudte ord. TEKST HANS HENRIK RASMUSSEN

et er tanken, der tæller, siger vi i Danmark. Og på samme måde har vi også inden for sprogbrugen fokuseret på intentionen. Altså på, hvad afsenderen mener med det, vedkommende siger. Så hvis man ikke mener noget ondt med det, der i dag kaldes ’n-ordet’, er det altså ikke problematisk. Sådan var det i hvert fald indtil for nylig. For ifølge Rikke Andreassen, der er er professor i kommunikation ved Roskilde Universitet, er der sket et skift. ”Man begynder mere og mere at sige, at det ikke handler om afsenderens intention, men 4

om modtagerens oplevelse. Det vigtige er ikke, om det er ens intention at sige, at hvide er klogere end sorte. Men hvordan sorte opfatter det. Det er et skift, som også hænger sammen med det, vi kalder den sproglige vending. Det er en retning inden for humaniora og socialvidenskab, som handler om, at sproget ikke bare omgiver os og afspejler verden, men også skaber bestemte opfattelser af verden,” forklarer hun. Fra glædespige til sexarbejder Der kan være flere årsager til, at et ord bliver kontroversielt. Der er ord, som bliver belastede over tid, fordi de for eksempel begynder at blive skældsord. Rikke Andreassen

Alinea · SMAG PÅ KULTUR & SAMFUND

RIKKE ANDREASSEN Professor i kommunikation, RUC

nævner her udviklingen fra glædespige over luder og prostitueret til vore dages sexarbejder. Der er ord som neger eller eskimo, der er udtryk for en kolonialistisk fortid, hvor magtforholdet var skævt. Og der er også udviklingen inden for kønspronominer, som i dag er ved at åbne op for andre end de binære – altså han og hun. ❱

?%#

! * *#

3 SAGER OM

KONTROVERSIELLE ORD

”Eskimo betyder ’de, der spiser råt kød’ og henviser til en opfattelse af grønlændere som primitive. Det er jo ikke en betegnelse, grønlænderne selv har fundet på,” siger Rikke Andreassen. ”Når ord bliver kontroversielle, er det, fordi de er skabt i en sammenhæng, hvor nogle havde magt over andre og dermed også magt til at definere dem. Der ligger en arv fra kolonialiseringen i de ord, som man gerne vil være fri for.” Spørg, hvad folk vil kaldes Udviklingen sker ikke mindst blandt unge, som ikke har en fortid, hvor ordene var neutrale, og som desuden er mere åbne over for blandt andet at udvide kønsbegrebet. Hvis man synes, det kan være svært at navigere i, hvilke ord der opfattes hvordan, har Rikke Andreassen et godt råd: Søg altid dialogen. ”Vi har en tendens til at være berøringsangste, men det er altid en god idé at spørge folk, hvad de gerne vil kaldes. Det er en god måde at vise

N-ORDET, DER FØRTE TIL FYRING I februar blev New York Times-journalisten Donald McNeil fyret, efter det kom frem, at han på en studietur i 2019 havde sagt ’nigger’ i stedet for ’n-ordet’ i et opklarende spørgsmål til en af de studerende. Den studerende havde spurgt ham, om en af hendes veninder havde fortjent at blive bortvist for som 12-årig at have brugt ordet i en video.

BALLADEN OM KÆMPE ESKIMOEN Isen Kæmpe Eskimo kom i sommeren 2020 under beskydning for dens navn. I første omgang meddelte flere producenter, at man ikke havde nogen planer om at ændre navnet. Siden gjorde nogle det, og i starten af marts måned gjorde de sidste det. Isen hedder i dag blandt andet Solbær Stang, Solbær Drøm og O’Payo.

DEN RACISTISKE KARRUSEL I 2015 var det Hottentot Karrusellen i Djurs Sommerland, der fik kritik. Igen lød udmeldingen, at man ingen planer havde om at ændre navnet, men i 2018 skiftede forlystelsen navn til Abekatten. Det var hollandske kolonister, der i det 17. århundrede opfandt ordet ’hottentot’ til at beskrive khoikhoi-folket i det sydlige Afrika.

respekt på. Og det viser, at man er åben for, at man ikke altid selv bedst ved, hvad folk vil kaldes,” siger hun og peger på et andet område, som der har været meget fokus i de seneste år. ”Vi har mange børnebøger, hvor disse ord bliver brugt, og der har været ophedet debat om, hvorvidt man skulle opdatere dem. Når vi nogle gange hidser os meget op, tror jeg, det handler om, at vi har nostalgi i forhold til de bøger. Det er bøger, vi selv fik læst som børn, og som vi har læst for vores børn. Betyder det så, at vores forældre eller vi selv er racister? Her er vi mere begyndt at sige, at det ikke handler om os, men om de racialiserede børn, der skal høre på, at drengen får en ’negerdreng’ i “Elefantens vuggevise”, eller læse i Jørgen Clevins “Rasmus får besøg” om fem såkaldte ’negerdrenge’, der får lov til at bo i Zoologisk Have sammen med strudsen,” siger Rikke Andreassen og indskyder, at vi faktisk i Danmark fra 1870’erne og op til 1910 indkvarterede hele familier fra fremmede ❱

! * ?#

KÆMPE ESKIMO, NEJ TAK!

lande i Zoologisk Have. De blev udstillet i små landsbyer bygget til formålet, så de besøgende kunne iagttage deres eksotiske udseende. ”Man skal jo huske på, at de her klassikere bliver sprogligt opdateret hele tiden,” fortsætter hun. ”Man ændrer De til du og så videre. På den måde kan man sige, at når Pippis far ikke længere er negerkonge, men konge på en sydhavsø, er det en del af den løbende udskiftning. Nogle gange taler vi om det, som om intet andet end de kontroversielle ord bliver udskiftet.” Vi må ikke slette historien Rikke Andreassen peger også på, at det er vigtigt at huske, at sproget er forskelligt fra generation til generation, og alt efter hvilken uddannelse man har. Særligt i det sidste forhold gemmer der sig en fare, forklarer hun. ”Når min gamle farmor, der nu er død, blev ved med at sige neger, så er det ikke produktivt at slå hende hårdt oven i hovedet og sige, at hun er racistisk. På samme måde kan der ligge en fare i, at det er nemmere for veluddannede, belæste mennesker at have det ’rigtige’ sprog. Derfor skal man holde sig for øje, at sproget ikke bliver til en ekskluderingsmekanisme af en mindre veluddannet del af befolkningen. Det skal ikke blive et middel til at slå folk med dårligere uddannelse oven i hovedet med,” siger hun.

Alinea · SMAG PÅ KULTUR & SAMFUND

Men Rikke Andreassen anbefaler altså dialogen som den bedste vej frem. Og så anbefaler hun også lærere til simpelthen at advare om det, hvis der for eksempel er et racistisk indhold i det, eleverne skal til at se eller læse. Det, der på engelsk kaldes for trigger warnings. På samme måde som man ville gøre det, hvis der optrådte voldsomme billeder. ”Det er noget andet, end hvis man bare viser racistisk indhold uden at påtale det. Jeg tror ikke, at det er vejen frem helt at fjerne stødende indhold. Jeg er jo historiker, og jeg mener, at hvis vi fjerner alle de kontroversielle ting, så udvisker vi vores koloniale fortid, som vi er nødt til at forholde os til. Så det skal være en balancegang. Hvis vi skal lære af fortiden og lade være med at gentage dens racisme, er vi nødt til at kende den. Hvis man underviser i Holocaust, kan det jo være en pointe, at man hører Hitlers taler, selv om de er ekstremt antisemitiske, for at forstå, hvad der foregik,” forklarer hun og kommer så med en sidste indvending: ”Men det er historikeren i mig, der taler. Andre vil sige noget andet, og der er også andre, som vil sige, at det siger jeg kun, fordi jeg er hvid og privilegeret. Og det er også muligt, at det er rigtigt. Det er et svært spørgsmål. Men jeg er grundlæggende bekymret for at udviske den fortid, som det er meningen, vi skal lære af.” ●

➩ ➩

BRUG SAM SIDEN M U D SE EN M ED N D EL SEN

Alinea · AKTIVITET

Alinea · SMAG PÅ KULTUR & SAMFUND

Luk op for verden Masser af ting præger vores hverdag. Perspektivér verden og elevernes samfundsforståelse med samfundsportalen. Med Alineas samfundsfagsportal får du uendelige ressourcer og fleksible metoder til at tilrettelægge din undervisning med forløb, der giver dine elever skarpe samfundsfaglige kompetencer. Scenarierne er tæt på hverdagen, og den kritisk-konstruktive tankegang hjælper eleverne med at reflektere.

NYSGERRI G EFTER MER E? Få nye inds park på alinea.d k/ samfundsfa g.

ANNONCE

Fake news’ historiske vingesus Døde Katarina den Store virkelig, mens hun havde sex med en hest, og var det nu alligevel Coca-Cola, der opfandt julemanden? Forfatter og historiker Thomas Oldrup fortæller her om forbindelsen mellem gamle historiske myter og vore dages fake news. Og understreger, at kildekritik i undervisningen er vigtigere end nogensinde før. TEKST HANS HENRIK RASMUSSEN

”En historisk myte er upålidelig information, der er blevet gentaget så ofte, at den til sidst bliver et faktum,” siger Thomas Oldrup, cand. mag. i historie og forfatter til “45 myter og halve sandheder fra verdenshistorien” samt to andre bøger om historiske myter. Og han fortsætter med at pege på forbindelsen til vore dages fake news:

overtager billedet af en historisk begivenhed. Hvis du hører om Jutlandia, tænker du nok, at det var i 1949 eller cirka deromkring, men det var jo i 1950.”

”De gamle myter er fuldstændig ligesom fake news. Det er noget, der er nogen, der har fundet på. Måske for at svine en modstander til. Eller måske er det noget, man har troet engang, som aldrig er blevet korrigeret. Det kan også være noget, der er meget kompliceret, som man finder en lettere og mere forståelig forklaring på. For eksempel myten om, at det var David Hasselhoffs sang ’I’ve Been Looking for Freedom’ fra 1989, som førte til Berlinmurens fald. Det er noget vrøvl, men det er nemt at forstå. Der er jo et eller andet lille gran af sandhed i det, for forandringerne skete jo på grund af en folkelig opstand med koncerter og så videre. Fiktion kan også være så stærk, at det simpelthen

Mesteren af fake news Når man taler om fake news, er der selvfølgelig én person, det er umuligt at komme uden. Og Thomas Oldrup nævner da også den nu tidligere præsident Trump som en mester på feltet. Det er så også her, at fake news eller myter går fra at være harmløse eller fjollede, som de ovennævnte, til at være en langt mere alvorlig sag.

Alinea · SMAG PÅ KULTUR & SAMFUND

THOMAS OLDRUP Forfatter og Historiker

”Donald Trump har perfektioneret det med at forsimple ting og fortælle usandheder på en måde, så der alligevel er en vis afsmitning. En sådan ’Der er nok alligevel noget ved det.’ For eksempel med hans øgenavne: Crooked Hillary, Sleepy Joe, Low Energy Jeb. De fungerer, fordi de var fem procent korrekte,” siger Thomas Oldrup og forsætter. ❱

5 HISTORISKE MYTER

(du måske selv tror på)

Christoffer Columbus opdagede Amerika, og hans mænd troede, at Jorden var flad.

2 Daværende udenrigsminister Per Hækkerup gav nordmændene de bedste oliefelter, fordi han var hønefuld under forhandlingerne.

Dronning Kleopatra begik selvmord ved at lade sig bide af en hugorm.

De irakiske soldater, der invaderede Kuwait under den første Golfkrig, tog spædbørnene op af kuvøserne og smed dem på gulvet.

Når korsfarerne rejste ud, udstyrede de deres koner med de såkaldte kyskhedsbælter, som kan ses på mange museer i dag.

“Til gengæld faldt hans påstand om størrelsen på folkemængden til hans indvielse til jorden, fordi alle kunne se, at det var løgn. Der var ikke det gran af sandhed, som det kræver at skabe en myte. Når historien om Katarina den Store, der døde, mens hun havde sex med en hest, fungerede så godt som fake news i hendes samtid, var det, fordi den spillede på, at hun ganske rigtigt havde et rigt sexliv med mange elskere. På samme måde er myten om, at det var Coca-Cola, der opfandt julemanden, godt nok rent sludder. Men den fungerer, fordi den spiller på en besnærende tanke om de store firmaers enorme magt.” Kildekritik på internettet Men tilbage til de mere alvorlige fake news. Med al den information, der er på internettet, er det ifølge Thomas Oldrup vigtigere end nogensinde at undervise eleverne i kildekritik. Og her er det faktisk en god idé at begynde med de kulørte historiske myter. På den måde lærer eleverne nemlig, hvilke mekanismer der er på spil, og så er de langt bedre rustet til at vurdere ny information med et kritisk blik, fortæller han. ”Når man har hørt om Coca-Cola og julemanden og diskuteret, om det passer, at Columbus troede, Jorden var flad, så kan man bagefter se på, hvorfor der er nogen, der siger, at Holocaust er en historisk myte. Hvorfor hedder det

den spanske syge, når den ikke kom fra Spanien? Og hvorfor er det vigtigt for Trump at kalde corona den kinesiske influenza? Det er vigtigt for ham at sige, at det er nogle andre end ham, der er skyld i det her. Og det er ekstremt vigtigt at belyse i undervisningen – og ikke kun i historie.” Thomas Oldrup underviste en overgang i historie på Ørestad Gymnasium. Han fortæller, at han her netop lærte sine elever, hvordan man stillede sig kritisk til den information, de fandt på internettet. For eksempel gjorde han meget ud af at fortælle dem, at Wikipedia ikke var til at stole på. Det var nogenlunde på samme tid, det kom frem, at Anders Behring Breivik havde skrevet adskillige sider på Wikipedia. ”Jeg fortalte eleverne, at det lige så vel kunne være en som ham som en professor fra Aarhus Universitet, der havde skrevet et opslag. Så kunne de godt se problemet. De steder bekræfter ofte fake news eller myter, og du aner ikke, hvor informationerne kommer fra. Og så handler det jo så om at vise dem nogle andre, gode steder, som for eksempel danmarkshistorien.dk eller lex.dk, der begge er glimrende,” afrunder Thomas Oldrup. ●

FAKE NEWS’ HISTORISKE VINGESUS

Konkurr e

ED VIND M AG ÅF P G A M S .

nce

SIDEN AF BAG E D E L IL B NÅR TAG ET IE ELLER F L E S N FX E FAG. MAG PÅ S R E S DU

ag, magpåf s # m a nstagr på Del på I d til os n e s r e lag. l el lineafor A / m o k.c faceboo

VIND FEDE PRÆMIER TIL SMAG PÅ KULTUR & SAMFUND VIND EN FED OPLEVELSE MED DIT LÆRERTEAM Drømmer du om at forkæle dit fagteam med Svend Brinkmann, Rane Willerslev eller Bente Klarlund? Så vær med i konkurrencen! Vi sætter nemlig et gavekort til Tikko på 3.500 kr. på højkant. Vælg lige præcis det foredrag eller event hos Tikko, I drømmer om.

FÅ BESØG AF EN SPINDOKTOR Politiske processer er ikke for børn. Det ved tidligere spindoktor Magnus Harald Haslebo alt om. Nu kan I vinde et besøg med Magnus, hvor han giver et unikt indblik i både politik, kultur og samfund! Magnus er tidligere pressechef i det politiske parti Alternativet, forfatter, debattør og medstifter af Modstandsgruppen Guerilla.

Magnus Harald

Haslebo

KONKURRENCE

➩ ➩

BRUG SAM SIDEN M U D SE EN M ED N D EL SEN

Alinea · AKTIVITET

➩ ➩

N SID E BRUG N MED ME SAM DELSEN N E S D U

Alinea · AKTIVITET

Fortiden former fremtiden Tag eleverne med på en kæmpe tidsrejse, hvor I åbner dørene op for de store tidsperioder i menneskets historie. Dyk ned i historien med kontrafaktiske hvad-nu-hvis-briller. Få udfordret jeres velkendte verdensbillede. Og se, hvad der er på spil, når vi mennesker lever og skriver historie samtidig!

VIL DU PÅ SPORET AF HISTORIEN? SÅ GÅ IND PÅ alinea.dk/grundsystem/ paa-sporet-af-historien og læs mere om tidsrejsen. ANNONCE

Lydbilleder og lyttebøffer Børn er mere fokuserede, når de lytter, for så danner de deres egne billeder inde i hovedet. Det fortæller redaktør og indholdsansvarlig ved Egmonts podcastunivers Talk Town, Mette Hovmand-Stilling, der står bag podcasten ’Danmarks historie for børn’. TEKST HANS HENRIK RASMUSSEN

Hvorfor er det en god idé at lave podcasts til børn? ”Podcasts er en rigtig god måde at fange børns opmærksomhed på. Lyd frigiver jo øjnene og hænderne til at lave noget andet METTE HOVMAND-STILLING imens, og jeg synes, at man er Redaktør hos Talk Town mere fokuseret, når man lytter, end når man ser noget på en skærm. For du danner dine egne billeder inde i hovedet. Det har jeg også kunnet mærke på børnene, når vi har været ude i skoleklasser. Da vi testede ’Danmarks historie for børn’, var lærerne for eksempel også overraskede over, hvor godt børnene lyttede med, og hvor meget de bagefter kunne huske af det, de havde hørt. Derhjemme er podcast ikke ment som erstatning for højtlæsning. Men det er oplagt at lytte sammen på alle de tidspunkter, hvor man som forælder ikke har hænderne og øjnene fri – fx når man kører bil, laver mad og så videre.” Hvad er særligt ved at lave podcasts til børn? ”Børn er meget kritiske lyttere, og de er hurtigt videre, hvis man ikke fanger deres opmærksomhed. Så vi tester 16

Alinea · SMAG PÅ KULTUR & SAMFUND

alt på børn. Der er ingen episoder, der bliver sendt ud, uden at børn i målgruppen har lyttet til dem. Og så er vi meget fokuserede på, at der også er en høj grad af læring i det. ’Danmarks historie for børn’ er lavet i samarbejde med Nationalmuseet, så vi sikrer, at alt er faktuelt korrekt. Derudover vil vi gerne motivere børnene til at gå ud og gøre noget i virkeligheden. Så når vi har ’Sebastians sejeste dyr’, er det vigtigt, at vi også har ’Sebastians sejeste danske dyr’, så børnene kan gå ud og finde en mursejler eller en rævelort. Så det er på mange måder mere besværligt at lave lyd til børn. Men det er jo fantastisk vigtigt.” Hvem henvender ’Danmarks historie for børn’ sig især til? ”Vi arbejder generelt med en målgruppe, der hedder 5-12 år, og med ’Danmarks historie for børn’ vil jeg sige børn i indskolingen og mellemtrinnet. Vi er meget opmærksomme på hverken at gøre det for svært eller for barnligt, men at give dem en basisviden om emnet. Vi er også opmærksomme på ikke at tale ned til dem. Men vi har en tone, som er meget ordentlig. Vi bander ikke – det er vist kun lige farfar i ’Knud og farfar’, der siger ’sgu’ og ’for fanden’ et par gange.”

3 PODCASTS

DINE ELEVER VIL ELSKE (Anbefalinger fra Mette Hovmand-Stilling)

DANMARKS HISTORIE FOR BØRN Tag med på en rejse tilbage i Danmarkshistorien, der er fuld af fantastiske fortællinger. Serien tager udgangspunkt i de personlige fortællinger og er både spændende og lærerig og fuld af både lydeffekter og medrivende musik. Produceret i samarbejde med Nationalmuseet. For børn på 5-12 år.

SEBASTIANS DANSKE DYR Der findes faktisk en hel del temmelig fantastiske og forunderlige dyr lige her, hvor vi bor. I denne podcastserie fortæller Sebastian Klein om de danske dyr, han synes er de allersejeste. Mange af dem kan du være heldig at møde i din egen baghave, i skoven eller på marken. For børn på 5-12 år.

KNUD OG FARFAR Knuds farfar lyver rigtig meget, men Knud elsker alligevel, når han fortæller om dengang, han selv var dreng. Det var nemlig i et Danmark, der så helt anderledes ud, end det gør i dag. I hvert afsnit fortæller farfar to historier – den ene er sand, og den anden er falsk. Kan Knud mon gætte, hvilken historie der er løgn og latin? Og kan du? For børn på 5-12 år.

Hvordan har I udvalgt de dele af historien, I har taget med? ”Nedslagene kan måske virke tilfældige, men vi har valgt dem, fordi de er stærke personfortællinger, som børnene kan forholde sig til. Margrete 1., der blev gift som tiårig. Det er jo helt vildt. Og Caroline Mathilde, der flytter til et land, hun ikke kender, og skal giftes med en mand, hun ikke kender. Eller Churchill-gruppen, som jo kun var store drenge, og som ender med at skulle væk fra deres forældre og i fængsel. Det er virkelig historier, som børnene kan forbinde til deres eget liv og hverdag, og jeg tror, at når man sætter personerne i centrum, så virker det. I stedet for at fortælle, at der var nogle guldhorn, der blev fundet, så fortæller vi historien om bondepigen Kirsten, der fandt dem på marken, og Niels, der stjal dem.” ●

LYDBILLEDER OG LYTTEBØFFER

Mine noter

Hele grundskolen under samme himmel Nogle tror på Allah. Andre tror på Gud. Fælles for os alle er, at vi lever under samme himmel. Alineas religionsserie åbner op for nysgerrighed og refleksioner om religion. Samtidig tager den jer tæt på religiøse symboler, ritualer og alle de unikke og lærerige fortællinger, som verdens religioner gemmer på.

LYST TIL EN SMAGSPRØVE? Så hop ind på alinea.dk/grundsystem/ under-samme-himmel

ANNONCE

agram

Del på inst

#smagpåfa

VIND MED SMAG PÅ FAG TAG ET BILLEDE AF BAGSIDEN – FX EN SELFIE ELLER NÅR DU SER SMAG PÅ FAG.

Del på Instagram #smagpåfag, eller send til os på facebook.com/Alineaforlag.

☛ Se de flotte præmier på side 12. Vinderne udtrækkes under eventet, men du kan godt dele dit billede på forhånd.

Jeg ser SMAG PÅ FAG fordi … (husk at udfylde din info nedenfor)

Jeg hedder:

Jeg underviser på:

Jeg underviser i: