Magasin | Smag på natur by Alinea

Smag på Natur Torsdag den 3. juni 2021

Velkommen til SMAG PÅ NATUR Vi er omgivet af teknologi. I hjemmet. I skolen. Og i samfundet. Vores børn og unge har fået teknologi ind med modermælken, men derfor skal de stadig lære at forholde sig til den. Kreativt, praktisk og kritisk. Og det er netop essensen af teknologiforståelse. At forstå teknologien kræver viden, men det kræver også praktisk erfaring og øvelse. Så vi bruger teknologien til at skabe løsninger, hvad enten det handler om kommunikation eller at bygge en robot, der kan hente mælk i køleskabet. Alt det og meget mere giver vi dig en smagsprøve på i Smag på Natur, hvor du bl.a. møder Marie-Louise Wagner fra Aarhus Universitet, der fortæller om designprocesmodeller, og Mads Remvig, forfatter og praktiker, der giver tips til, hvordan du kommer i gang med teknologiforståelse. Hvor teknologien er i fremgang, er naturen i den grad i tilbagegang. Derfor er biodiversitet og naturgenopretning vores andet tema i Smag på Natur. Børn har en naturlig nysgerrighed og interesse for naturen, men spørger du Carsten Rahbek, professor på Københavns Universitet, så har vi næsten ingen natur tilbage i Danmark. Det er en udfordring, som vores børn og unge kommer til at stå med, når de bliver voksne. Derfor skal vi skabe rum til, at eleverne fastholder deres lyst til at udforske naturen samt forundres over den og fordybe sig i den. For når de tilegner sig viden om natur, mennesker og miljø, kan de tage stilling og handle på et oplyst grundlag i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen. Vi glæder os til at se dig online torsdag den 3. juni. Rigtig god fornøjelse med Smag på Natur. Mange hilsner PERNILLE ROSENKVIST Redaktionschef for kunst, kultur og videnskab

ALINEA STØTTER BØRN OG UNGE Alinea er en del af Egmont, som er Danmarks største mediekoncern. Egmont har fortalt historier i over 100 år, laver film i Oscarklasse og fortæller historier gennem nyheder, bøger og magasiner. Egmont er en dansk fond, som hvert år giver næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

Det finder du i magasinet! Vi skal give naturen plads Vi ved, hvad problemet er, men kan vi redde naturen? Carsten Rahbek stiller skarpt på naturkrisen. →4

Teknologien er kommet for at blive Derfor skal børnene lære at forholde sig kritisk, analyserende og skabende til den, fortæller Mads Remvig. → 10

Konkurrence: Del og vind Se de fede præmier her. → 12

Få hul på teknologiforståelse SMAG PÅ NATUR 2021 © ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Cirkeline Buron REDAKTION Cirkeline Buron Anders Schunk SKRIBENTER Hans Henrik Rasmussen Mehmet Dörttepe Anders Schunk Cirkeline Buron FOTO Kristian Granquist Shutterstock Franz Henriksen Hans Christian Jacobsen Martin Stampe ART DIRECTION María Meiga González ILLUSTRATIONER Signe Funch Boye Anders Schunk María Meiga González TRYK Sangil Grafisk 2021 Der tages forbehold for trykfejl.

Marie-Louise Wagner guider til to gode modeller. → 16

Vi ses d. 3. ju

Online

Vi skal give naturen plads Vi står på tærsklen til den sjette masseuddøen i Jordens historie: 20 procent af Jordens arter er truet, vi taber arter med uhørt høj hastighed, og herhjemme i Danmark er naturen ”exceptionelt forarmet”, fortæller professor i biodiversitet Carsten Rahbek. Alligevel mener han, at der er grund til optimisme. For vi ved, hvad problemet er, vi kender årsagerne, og vi ved, hvad der skal gøres. TEKST HANS HENRIK RASMUSSEN

en sidste masseuddøen var for 65 millioner år siden. Dengang skyldtes det, at en asteroide ramte Yucatán-halvøen i Mexico, samt et kædeudbrud af vulkaner, og det var blandt andet der, dinosaurerne uddøde. Og nu står vi så igen på tærsklen til en. Det specielle ved denne – den sjette af slagsen – er imidlertid, at det for første gang er en art, der er skyld i den, nemlig vi mennesker. Carsten Rahbek, der er professor i biodiversitet og leder af Københavns Universitets Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, fortæller, at vi i dag står i en situation, hvor 20 procent af Jordens 10-15 millioner arter er i fare for at uddø, og hvor vi mister 500-1.000 arter om året. ”Vi har ødelagt op mod 70 procent af Jordens økosystemer, altså af Jordens natur. Den ødelæggelse af økosystemer, overfiskeriet, jagten, samt at der ikke er plads til naturen, har ført til, at mange arter er truet af udryddelse. Det er baggrunden for, at vi befinder os på dørtrinnet til en global masseuddøen,” forklarer Carsten Rahbek ❱

Alinea · SMAG PÅ NATUR

CARSTEN RAHBEK er uddannet zoolog med ph.d. i biogeografi og er i dag professor i makroøkologi og leder af Københavns Universitets Center for Makroøkologi, Evolution og Klima. Han har udgivet over 400 videnskabelige artikler, hvoraf flere end 25 er bragt i de anerkendte tidsskrifter Science og Nature. Han er en af verdens førende eksperter i biodiversitet og blandt verdens mest citerede forskere.

og fortsætter med det samme med at anskueliggøre alvoren i disse tal. Det er nemlig meget vigtigt at forstå, at vi som mennesker er stærkt afhængige af naturen: ”Al menneskets velstand er bygget på naturen. Fisk bliver ikke lavet på en fabrik, men er afhængige af sunde økosystemer. Masser af vildt er stadig taget fra naturen. Naturen sørger også for, at Jordens næringsstofcykler – det, der skal til, for at jorden kan dyrkes – fungerer. Vi har allerede ødelagt 20-25 procent af Jordens bonitet, dvs. dens ydeevne, så vi er simpelthen ved at udpine og forarme Jordens økosystemer og biodiversitet i vores forbrug af dens naturressourcer. Når jeg er ude at holde foredrag, spørger jeg tit: ’Kan I lide at drikke vand?’ Og når folk svarer ja, spørger jeg, hvor de får det fra. Så svarer de: ’Vi køber en flaske’. Og så spørger jeg, om det er vandet eller flasken, producenten har lavet. Det er selvfølgelig flasken, og vandet kommer fra en naturkilde. Og hvis det er vandhanen, vi åbner for, kommer det fra vores grundvand, og når vi forurener det, laver vi lidt grovrensning, inden vi leder det ud igen. Efter 50 år er det så rent igen, men det er jo noget, naturen har sørget for i de økosystemer, vi er ved at ødelægge.” Jordens fundament Carsten Rahbek nævner bestøvning af afgrøder som en anden af disse såkaldte økosystemtjenester, dvs. de ting, som naturen leverer til os. Summen af alle

økosystemtjenester udgør omtrent 50 procent af verdens bruttonationalprodukt. ”De har enormt stor betydning, men vi tænker ikke så meget over dem. For de er ikke værdisat – de er ikke lagt oven i prisen, når vi handler i supermarkedet, og det betyder også, at det ikke holder i længden. Vi er i gang med at ødelægge det, der gør gode ting for de kommende generationer,” siger Carsten Rahbek og nævner et andet, og meget aktuelt, eksempel på, hvor forbundne vi er med naturen. ”Til trods for hvad nogle siger, er coronavirus jo ikke opfundet i et kinesisk laboratorium eller for den sags skyld af CIA. Den kommer fra naturen. Hvor der tidligere var 50 år imellem, at en coronavirus sprang fra dyr til mennesker, er vi nu nede på hver fjerde eller femte år. Det skyldes, at vi mennesker fylder mere end nogensinde før. I dag udgøres den levende biomasse af alle verdens pattedyr af 36 procent mennesker, 60 procent er vores husdyr, og de sidste 4 procent er de resterende 6.500 arter af pattedyr, heriblandt flagermus. Så sandsynligheden for, at en virus springer fra en vild art til os eller et af vores husdyr, er uendelig stor. Det er blevet beregnet, at der er ca. 100.000 endnu ukendte virusser derude, som har mulighed for at springe til mennesker, og vi regner med, at 4-5 springer til mennesker eller vores husdyr hvert år. De fleste går så i sig selv og betyder ikke noget, men vi har nok alle opdaget nu, at vi mennesker ikke har lige stor kontrol over alt, der sker på Jorden. Vi er en del af Jordens biologiske system.” ❱ VI SKAL GIVE NATUREN PLADS

På den måde har det også betydning for vores folkesundhed på globalt plan, at vi passer på naturen og får stabile økosystemer, og samlet set er mennesket altså i gang med at ødelægge de helt grundlæggende ting, der får Jorden til at fungere som biologisk planet. Især på grund af ødelæggelsen af økosystemtjenesterne er Carsten Rahbek og efterhånden mange andre, også klimaforskere, overbeviste om, at biodiversitetskrisen er endnu mere alvorlig end klimakrisen. Den berører simpelthen hele fundamentet for, hvad der får Jorden til at fungere. Dansk natur har det frygteligt Det er således den dystre baggrund for EU’s biodiversitets strategi for 2030, som Danmark tiltrådte i oktober sidste år. Strategien forpligter EU-landene til samlet set at afsætte 30 procent plads til naturen, både på land og på vand. Og ifølge Carsten Rahbek er der for Danmarks vedkommende meget, meget langt til at bidrage til det mål. ”Danmark sidder simpelthen sidst i bussen i Europa, når det kommer til at tage vare på vores natur og biodiversitet. Den har det frygteligt elendigt. Vi har en forestilling om, at vi er et foregangsland, og at vi gør meget, men det passer ikke. Cirka 20 procent af de danske arter er truet af at uddø. Men hvis vi ser på tilstanden af vores naturtyper, så er vi totalt isoleret i bunden af alle europæiske lande sammen med Belgien med kun seks procent god natur. Hvis vi ser på de danske skove, som stort set udelukkende er produktionsskove, svarer det biodiversitetsmæssigt til at stå midt ude i en kornmark – der er ingenting. Danmark har indrapporteret, at 100 procent af vores 10 skovnaturtyper er i den værste kategori, dvs. i ”stærkt ugunstig bevaringstilstand”, hvor gennemsnittet i Europa er 6

Alinea · SMAG PÅ NATUR

25 procent. Så den danske natur er exceptionelt forarmet og har det utroligt dårligt. Det er der en begyndende erkendelse af. Men vi har i lang tid haft en selvforståelse af, at vi var rigtig gode,” siger han. Alligevel er Carsten Rahbek ikke ved at fortvivle, hverken på Danmarks eller på Jordens vegne. Som han fortæller, er vi jo i ”den lykkelige situation”, at vi ved, hvad problemet er, hvad årsagen er, og hvad løsningen er. ”Vi skal jo gøre, som EU har sagt, og sætte plads af til naturen, så den kan have robuste økosystemer. Udfordringen er så den samme som med klima, at vi skal blive enige globalt om at gøre det – alle lande, også Danmark. Men der er jeg ret optimistisk. Det er ikke nemt at lave de store internationale aftaler, men arbejdet er i gang. For fem år siden var der ingen, der talte om det, men nu oplever jeg, at det virkelig bliver taget seriøst. Så der er en positiv vinkel på det: Vi kan faktisk gøre noget ved det her.” ●

Alinea · AKTIVITET

Alinea · SMAG PÅ NATUR

Træk naturen ind i klasseværelset Eller klasseværelset ud i naturen! Med Alineas unikke forløb i naturfagsportalerne er der masser af grene at vælge imellem, som styrker dine elevers motivation og naturfaglige kompetence. I kan prøve kræfter med bl.a. fysik, biologi eller geografi gennem konkrete og praktiske aktiviteter, der skaber virkelighedsnære oplevelser i klasseværelset.

KLAR TIL AT UDFORS KE NATUREN? Start naturtekno på logi.alinea.d

ANNONCE

" Børnene skal lære at forholde sig kritisk, analyserende og skabende til teknologien Digital teknologi fylder mere og mere i vores liv, og derfor er det ekstremt vigtigt at undervise i. Det fortæller skolelærer i matematik og digital læringsvejleder Mads Remvig, som også understreger, at det slet ikke er så indviklet at komme i gang med. TEKST HANS HENRIK RASMUSSEN

Hvorfor er det vigtigt at undervise i teknologiforståelse? ”Den vigtigste grund er, at teknologien fylder mere og mere i vores hverdag. Og her tænker jeg især på MADS REMVIG Digital læringsvejleder den digitale teknologi, som er den, faget primært forholder sig til. Den digitale teknologi kommer ind i flere og flere dele af vores liv. Det er de færreste, der er opmærksomme på det, men det sniger sig ind over alt: Den måde, vi arbejder, kommunikerer og interagerer med andre mennesker på. Så det er en vigtig del af vores liv og en vigtig del af vores samfund, som vi er nødt til at lære at forholde os til. Børnene oplever, at de søger på noget, og når de så går på Facebook eller andre sociale medier bagefter, kommer der annoncer om det, de lige 10

Alinea · SMAG PÅ NATUR

har søgt på. Hvordan kan Facebook se, hvad de lige har søgt på? For at kunne forstå den slags skal børnene lære at forholde sig kritisk, analyserende og skabende til teknologien.” Hvordan optræder teknologiforståelse i de andre fag? ”Det er noget, som påvirker på forskellig måde i forskellige fag. Danskfaget er jo i høj grad kommunikation, og her fylder den digitale kommunikation rigtig meget i form af sociale medier og så videre. Det er et fag, som teknologiforståelse ligger tæt op ad. I andre fag er det mere teknologidelen, der har betydning. For eksempel i naturfag, hvor vi mere forholder os til dimserne – det kan være en computer eller en smart kaffemaskine eller vores biler osv. Der dukker det også op hele tiden. Blandt de unge er det, som om mobiltelefonen i dag er vokset sammen med hånden, men de færreste ved, hvad der foregår ❱

KOM HURTIGT I GANG MED

TEKNOLOGIFORSTÅELSE

1 Hjemmesiden code.org har små børnevenlige øvelser i programmering. 2 Programmeringssproget Scratch er udviklet af forskere på Massachusetts Institute of Technology til at lære børn programmering. Micro:bit er en lille printplade, der kan 3 programmeres af børn fra 4. klasse.

struct Player { var name: String var highScore: Int = 0 }

inden i den. Derfor er det vigtigt, at børnene lærer at forstå, hvad der sker inde i for eksempel en mobiltelefon, et fjernsyn og en computer.” Er der nogen særlige udfordringer for lærerne? ”Den største udfordring er nok at overbevise lærerne om, at det ikke er så svært, som det lyder. Man skal tage faget ned på jorden, så de kan se, at det ikke er så farligt og indviklet. Dansklærerne ved jo allerede, hvordan man forholder sig analytisk, kritisk og skabende til tekster på internettet. For matematiklærerne er den grundlæggende programmering ikke så vanskelig. Og at sidde og rode med nogle digitale dimser ligger ikke så langt fra, hvad man laver i naturfag. Så med lidt inspiration og efteruddannelse til lærerne har jeg mange gange oplevet, at de slet ikke synes, det er så svært, når de først får taget hul på det.” Hvordan kommer man i gang med teknologiforståelse? ”I Alineas undervisningsmateriale har jeg lavet en øvelse til de yngste klasser, der hedder ”Kod en menneskerobot”, hvor børnene lærer, at hvis man vil have en digital anordning til at gøre noget, skal man bryde det ned i mindre dele. Det kan give en forståelse for det, jeg kalder algoritmisk tankegang: Hvis en robot skal gå op til tavlen for at hente et stykke kridt, skal den have at vide, at den først skal gå to skridt frem og så to skridt til venstre og så videre. Man skal bryde tingene ned i små steps. Det kan være et sted at starte.

lærer grundlæggende programmering i forsøget på at få nogle figurer til at flytte sig rundt på skærmen. Her lærer børnene for eksempel at forholde sig til, hvordan deres eget digitale legetøj fungerer. Så kom der også for nogle år siden den såkaldte Micro:bit. Det er en lille computer, som man selv kan programmere, for eksempel til at tænde og slukke for lyset, og så er man pludselig ude i virkeligheden. Så begynder det at ligne de digitale dimser, vi selv har. Dem kan man bruge fra 4. klasse, og dem har jeg brugt en del.” Hvilke dele af teknologiforståelse tænder børn og unge mest på? ”Når de opdager, at de selv kan skabe noget på computerskærmen – lave små spil og den slags. Det er de rigtig glade for. Også pigerne – og det er jo utrolig vigtigt at få dem med, så det ikke bliver sådan et drengenørdefag. Derfor er det også vigtigt at få det æstetiske med. For selv om det er lidt af en generalisering, kan man godt sige, at drengene ofte er fokuserede på, at det skal være noget med point og nogle figurer, der kan skyde, og så videre, mens pigerne typisk går mere op i, om der er en pæn baggrund og nogle flotte figurer. Jeg ved godt, det er en generalisering, men den kan bruges til at kombinere børnene, så nogle piger kan sørge for, at det ser godt ud, mens nogle drenge fokuserer på en anden del. Og det tager altså ikke mere end et par timer for dem at lave noget godt første gang. Så bliver de selvfølgelig mere krævende næste gang, når de har fået blod på tanden.” ●

Der findes også et programmeringssprog, der hedder Scratch, som kan bruges fra cirka 3. klasse, og hvor børnene BØRNENE SKAL LÆRE AT FORHOLDE SIG KRITISK, ANALYSERENDE OG SKABENDE TIL TEKNOLOGIEN

Konkurr e

ED VIND M AG ÅF P G A M S .

nce

SIDEN AF BAG E D E L IL B NÅR TAG ET IE ELLER F L E S N FX E FAG. MAG PÅ S R E S U FessorLøb til vindeDet

Skal du skolen g, f å p g a dita yndmtil s # eller en valgfrinworkshop m a stagr på el på I D d til osSå se n e . s lingsmatematik-system. r e lagmed l el lineafor A / m o ok.c onsdag denfa28. ceboapril!

VIND FEDE PRÆMIER TIL SMAG PÅ NATUR VIND OPLEVELSER PÅ TIKKO MED DIT LÆRERTEAM Drømmer du om at forkæle dit fagteam med Svend Brinkmann, Lone Frank eller Jørgen fra Nak & Æd? Så læs med her! Vi sætter nemlig et gavekort til Tikko på 3.500 kr. på højkant. Så kan I vælge lige præcis det foredrag eller det event hos Tikko, I har lyst til at være sammen om.

Martin Exn

er & Ida

Exner

Rabbit Proto typing

ID RAP

PROTOTY PIN G

Teknolog

, er

rståelse · 4. - 6. klasse

· Tekno logifo

ive IT-løsninger på i r Kreat du ikk riteren e vid de ste pro fan bl dte em s

iforståel se · 4. -

6. klasse

· Elevbo

FÅ KLASSEN UD OVER STEPPERNE MED RABBIT PROTOTYPING Det går nemlig over stok og sten, når kaninerne Søs og Bro lærer eleverne om robotter, hacking, digitalt design og meget mere. Vær med i konkurrencen om et klassesæt af Rabbit Prototyping, og tag din klasse med ud på et nyt banebrydende elektronisk eventyr.

g · Web

14.01.2021

KONKURRENCE

13.46

Smag på teknologien Indskoling eller udskoling gør ingen forskel. Med Alineas Teknologiforståelsesportal kommer dine elever til at smage på forskellige digitale artefakter. Menuen står bl.a. på at kode en robot, designe et spil og blive en haj til digitale fodspor og algoritmer. Så er dine elever godt på vej til at blive bevidste brugere i en digital verden.

SKAL DU LIGE SMAGE PÅ TEKNOLOGIEN, INDEN DU BESLUTTER DIG?

SÅ GÅ IND PÅ alinea.dk/ teknologiforstaaelsesportalen og læs mere.

ANNONCE 13 KOLUMNETEKST 13

➩ ➩

SIDEN BRUG N M ED E SAMM ELSEN ND U DSE

Alinea

AKTIVITET

Alinea

AKTIVITET

Få hul på teknologiforståelse med to gode modeller To modeller giver et godt udgangspunkt for at komme i gang med at undervise i teknologiforståelse. Den ene lægger vægt på at skabe og den anden på at afkode digitale produkter. Det fortæller Marie-Louise Wagner, der er centerkoordinator ved Center for Computational Thinking & Design, Aarhus Universitet. TEKST HANS HENRIK RASMUSSEN

”Designprocesmodellen er der, hvor eleverne selv skaber noget. De lærer at designe ved at undersøge og få idéer til en løsning, som de selv konstruerer. I analysemodellen er det så den anden vej rundt. Her lærer de at afkode digital teknologi og se på, hvorfor og hvordan producenten har lavet det, som det er. Man kan sige, at de praktiserer digital myndiggørelse.” Sådan sammenfatter Marie-Louise Wagner forskellen på to modeller, som kan være et godt udgangspunkt for folkeskolelærere, der gerne vil i gang med at undervise i teknologiforståelse. Marie-Louise Wagner er centerkoordinator ved Center for Computational Thinking & Design, Aarhus Universitet. Hun har blandt andet undervist folkeskolelærere i, hvordan de kan bruge den første model, designprocesmodellen, til at lære eleverne at designe deres egne digitale produkter. Og det, fortæller hun, er ikke nødvendigvis noget, som begynder med 3D-print og programmering af Micro:bits. Det kan også være at skabe en prototype i pap, der repræsenterer forskellige funktionaliteter og teknologier.

Alinea · SMAG PÅ NATUR

Ud at se på mikroplast ”Man kan starte med en designudfordring, som er den problem MARIE-LOUISE WAGNER stilling, læreren har Centerkoordinator tænkt over. Det kan for eksempel være, hvad man kan gøre ved problemet med mikroplast i havene. Dernæst går man ind i en undersøgelsesfase, hvor man kan bede eleverne om at gå ud at lave feltstudier, så de kan se, hvordan fænomenet er ude i verden. Det kan være, at de går ud og ser på, hvor der ligger plastik i naturen. Eller man kan også bare bede dem om at se, hvor meget plastik de har med sig i skoletasken. Ved nogle problemstillinger kan de også tage ud for at interviewe den målgruppe, de beskæftiger sig med. Herefter går de i gang med at idéudvikle løsninger til udfordringen og derfra videre til konstruktionsfasen. Og her er det vigtigt at understrege, at det ikke behøver at være digitalt fra starten. Det kan også dreje sig om en prototype i pap, som man så senere reviderer,” forklarer hun og understreger, at læreren kan tilrettelægge modellen ud fra, hvilke teknologier der er til rådighed, og hvilke læreren selv er fortrolig med. ❱

4 OKOMPETENCERNE MRÅDER, DER OPSUMMERER I TEKNOLOGIFORSTÅELSE

Herefter kommer argumentationsfasen, hvor eleverne skal forklare, hvorfor de har truffet de valg, de har. Marie-Louise Wagner fortæller, at det er en meget vigtig fase, for det er her, eleverne kan lære noget om, hvordan andre skaber digitale produkter til dem. Endelig er der refleksionsfasen, hvor en god fremgangsmåde er at lave feedback-sessioner, hvor eleverne stiller kritiske spørgsmål til hinandens produkter og processer. Her kan eleverne blive opmærksomme på eventuelle uhensigtsmæssige egenskaber ved deres produkter, som de ikke selv havde overvejet. Det giver dem mulighed for at gå tilbage til de tidligere faser i modellen og revidere og raffinere deres produkt. ”Med hele modellen gælder det også, at man som underviser selv kan skalere den op og ned, alt efter hvor meget tid man vil bruge på den og de enkelte faser. Det giver mulighed for at få nogle erfaringer, som man kan bruge til næste forløb. Så det er en god og fleksibel måde at begynde at undervise i teknologiforståelse på,” siger Marie-Louise Wagner og går videre til den anden model, analysemodellen, der særligt fokuserer på et af teknologiforståelsens fire kompetenceområder: Digital myndiggørelse. Pilotprojekt om digitale produkter Analysemodellen indeholder ligeledes seks aktiviteter, som man på samme måde kan springe frem og tilbage imellem. Men den lægger ikke som designprocesmodellen vægt på at skabe digitale produkter, men derimod på at forstå, hvorfor digitale produkter ser ud, som de gør.

Digital myndiggørelse

Digital design og designprocesser

Computationel tankegang

Teknologisk handleevne

Hun fortæller, at de i samarbejde med Aarhus Kommune kørte et pilotprojekt, hvor de blandt andet så på Google Home. Det er en højtaler, der står i dit hjem, og som du så kan bede tænde for Spotify eller give dig en vejrudsigt og den slags. Den er designet til at skulle gøre din hverdag nemmere, men det er umiddelbart svært at gennemskue, hvordan og hvorfor den er konstrueret, som den er. ”Eleverne analyserede dens opbygning og diskuterede blandt andet, hvad det betød for et hjemmemiljø at have sådan en konstant lyttende anordning til at stå. På samme måde kan man se på sådan noget som Snapchat. Hvilken betydning har det, at man kan se, om ens venner er på, og i nogle tilfælde hvor de er? Det handler om at få eleverne til at forstå, at disse ting er designet på en bestemt måde, for at de skal bruge det på en bestemt måde, som producenterne i sidste ende får noget bestemt ud af. Her er den helt store valuta lige nu jo data, og det er vigtigt, at eleverne lærer at være kritiske over for teknologien. Det er ikke, fordi de alle skal ud at være programmører, men de skal være bevidste om intentionen med, at tingene er, som de er. På den måde kan et analyseredskab som dette være med til at give eleverne en øget bevidsthed om de teknologier, de omgiver sig med.” ●

FÅ HUL PÅ TEKNOLOGIFORSTÅELSE MED TO GODE MODELLER

Mine noter

Hop med på et elektronisk eventyr Mød Bro og Søs! De to teknologikaniner, der hjælper dine elever med at fordybe sig i teknologiforståelse. Bro og Søs kommer bl.a. forbi robotter, machine learning, digital design, GPS og meget mere! For der er ikke mange teknologibegreber, Bro og Søs hopper over.

ER DU KLAR TIL BRO OG SØS? Så hop ind på alinea.dk/serie/ rabbit-prototyping

ANNONCE

agram

Del på inst

#smagpåfa

VIND MED SMAG PÅ FAG TAG ET BILLEDE AF BAGSIDEN – FX EN SELFIE ELLER NÅR DU SER SMAG PÅ FAG.

Del på Instagram #smagpåfag, eller send til os på facebook.com/Alineaforlag.

☛ Se de flotte præmier på side 12. Vinderne udtrækkes under eventet, men du kan godt dele dit billede på forhånd.

Jeg ser SMAG PÅ FAG fordi … (husk at udfylde din info nedenfor)

Jeg hedder:

Jeg underviser på:

Jeg underviser i: