Tid til læseforståelse
Lena Bülow-Olsen · Susanne Kjær Harms · Vibeke Skaarup
Alinea
Forord
Tid til læseforståelse
A
Til dig der skal arbejde med bogen
I denne bog skal du arbejde med at blive god til at forstå det, du læser. Du skal læse forskellige korte tekster og svare på spørgsmål bagefter. Målet er, at du skal blive god til at bruge forskellige strategier for at forstå den tekst, du læser. Hvad er en god læser? Man ved, at børn, der er gode til at forstå tekster • tænker over, hvad de skal i gang med at læse. • tænker over, hvad de ved om emnet i forvejen. • prøver at forestille sig, hvad teksten handler om. • stiller sig selv spørgsmål undervejs i læsningen. • stopper læsningen, hvis der er noget, de ikke forstår. • bruger deres egen viden og erfaring til at forstå teksten. • tænker over, hvad de kan bruge deres nye viden til. Når du arbejder med Tid til læseforståelse A vil du opdage, at svaret på et spørgsmål ikke altid står klart og tydeligt i den tekst, du læser. For at finde et svar må du tænke dig ekstra godt om. Du skal måske både bruge den viden, du har i forvejen, og lægge mærke til flere forskellige detaljer i teksten. Til teksterne er der fire slags spørgsmål. Dem skal du læse om nu. Når du har læst om spørgsmålene her i forordet, ved du, hvilke strategier du skal bruge, når du skal læse teksterne inde i bogen.
Forord
Tænk over ... Hvorfor dit og hvorfor dat?
Værd at vide om opgaverne Tænk over…
Inden du begynder at læse, skal du arbejde med spørgsmålet under tænkehatten. Spørgsmålet får dig til at tænke over det, som teksten handler om, og det du ved i forvejen. At tænke inden du læser er en rigtig strategi at bruge, fordi det hjælper dig med at komme ind i teksten. Det er også en god ide at diskutere tænke-spørgsmålet med en makker eller sammen i klassen. Tal om, hvad I ved om emnet i forvejen, og om hvad teksten mon handler om.
Hvad står der i teksten? De grønne opgaver stiller spørgsmål til noget, som står klart og tydeligt i teksten. Svaret på spørgsmålet er let at finde, og du kan altid begrunde dit svar med „Det står nøjagtig dér i teksten“. Man kalder det at læse på linjen. En god strategi til at huske det, der står på linjen, er at stoppe op undervejs i læsningen og tænke over det, du nu har fået at vide. Det kan fx være om en person i en fortælling, eller nye informationer i en fagtekst. Husk at skimme spørgsmålene, inden du læser teksten. Så er det lettere at forstå dem.
4
Hvad står der også i teksten? Når du skal besvare de gule opgaver, skal du lede i teksten efter svaret. I spørgsmålene er der brugt andre ord end i teksten. Du skal være læsedetektiv og tænke dig godt om. Du skal finde både informationer og spor i teksten, der tilsammen kan give et svar. Det er den strategi, du skal bruge. Man kalder det at læse mellem linjerne. Tænk også på, at du kan bruge den information, som billederne giver. Begrund altid svaret, så det tydeligt ses, hvilken information eller hvilke spor der hjalp dig med at komme frem til netop det svar.
Tænk over teksten For at svare på de røde spørgsmål skal du lede efter spor i teksten: Du skal prøve at finde et svar, selv om det ikke findes direkte i teksten. Du er også nødt til at bruge din egen viden og erfaring. Måske genkender du situationen? Det er også her der findes spørgsmål, der får dig til at tænke mere over, hvad teksten drejer sig om. Glem ikke at se på billederne; de kan måske også give svaret. Begrund altid svaret, så man kan følge dine tanker og overvejelser. Hvis der er noget, du ikke forstår, skal du altid huske at stoppe op i din læsning. Så hjælper det måske at læse teksten igen, at kigge nøje på illustrationerne eller at få opklaret, hvad er svært ord betyder. Nogle gange er man også nødt til at bede andre om hjælp. God fornøjelse med at øve dig i at blive en god læser.
5
en
Fabel
Tænk over ... Hvorfor inviterer man nogen til middag?
Ræven og storken En dag indbød ræven storken til middag. Han serverede en tynd suppe på en tallerken. Ræven labbede hurtigt suppen i sig. Men storken kunne ikke komme til at spise en eneste dråbe med sit lange næb. Da måltidet var færdigt, måtte storken gå hjem lige så sulten, som da han kom. Han hørte, hvordan ræven grinede. Nogle dage senere indbød storken ræven til middag. Han serverede maden i en høj smal krukke. Ræven kunne dufte den herlige mad, men han kunne ikke få snuden ned i den smalle åbning.
6
Hvad står der i teksten? 1. Skriv sætningerne rigtigt: Ræven indbød storken . . . . . . . . . . . . . . den herlige mad. Storken kunne ikke komme til at spise. . en eneste dråbe. Storken måtte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . til middag. Ræven kunne dufte . . . . . . . . . . . . . . . . . gå hjem lige så sulten, som da han kom. 2. Hvordan serverede ræven suppen? a) På en tallerken. b) I en skål. c) I en krukke. 3. Hvordan serverede storken maden?
Hvad står der også i teksten? 1. Hvad betyder det at labbe noget i sig? 2. Hvorfor var storken sulten, da han gik hjem fra rævens middag? 3. Skriv den påstand, der er rigtig. Begrund dit svar. a) Ræven syntes, at maden, som storken serverede, smagte dejligt. b) Ræven ville gerne have smagt storkens dejlige mad. c) Ræven sagde nej tak til at smage storkens dejlige mad. 4. Hvordan er ræven i denne fabel? Begrund dit svar. a) Flink. b) Snu. c) Gæstfri. d) Ondskabsfuld.
Tænk over teksten 1. 2. 3. 4. 5. 6.
Hvorfor grinede ræven, da storken gik? Hvordan mon storken havde det, da han gik hjem fra ræven? Hvorfor indbød storken ræven til middag? Hvordan havde ræven det, da han gik hjem fra storken? Hvem synes du, er den snedigste? Ræven eller storken? Forklar hvorfor. Hvad kan vi lære af denne fabel? a) At man aldrig skal invitere en af sine uvenner til middag. b) At man bliver behandlet på samme måde, som man behandler andre. c) At det er hyggeligt at blive inviteret til middag.
7