Tid til læseforståelse
Lena Bülow-Olsen · Susanne Kjær Harms ·Vibeke Skaarup
Alinea
Forord
Tid til læseforståelse C Til dig der skal arbejde med bogen
I denne bog skal du arbejde med at blive god til at forstå det, du læser. Du skal læse forskellige korte tekster og svare på spørgsmål bagefter. Målet er, at du skal blive god til at bruge forskellige strategier for at forstå den tekst, du læser.
Hvad er en god læser?
Man ved, at børn, der er gode til at forstå tekster, • tænker over, hvad de skal i gang med at læse. • tænker over, hvad de ved om emnet i forvejen. • prøver at forestille sig, hvad teksten handler om. • stiller sig selv spørgsmål undervejs i læsningen. • stopper læsningen, hvis der er noget, de ikke forstår. • bruger deres egen viden og erfaring til at forstå teksten. • tænker over, hvad de kan bruge deres nye viden til. Når du arbejder med Tid til læseforståelse C vil du opdage, at svaret på et spørgsmål ikke altid står klart og tydeligt i den tekst, du læser. For at finde et svar må du tænke dig ekstra godt om. Du skal måske både bruge den viden, du har i forvejen, og lægge mærke til flere forskellige detaljer i teksten. Til teksterne er der fem slags spørgsmål. Dem skal du læse om på næste side. Når du har læst om spørgsmålene her i forordet, ved du, hvilke strategier du skal bruge, når du skal læse teksterne inde i bogen.
Forord
Tænk over ... Hvorfor dit og hvorfor dat?
Værd at vide om opgaverne Tænk over… Inden du begynder at læse, skal du arbejde med spørgsmålet under tænkehatten. Spørgsmålet får dig til at tænke over det, som teksten handler om, og det, du ved i forvejen. At tænke, inden du læser, er en rigtig strategi at bruge, fordi det hjælper dig med at komme ind i teksten. Det er også en god ide at diskutere tænke-spørgsmålet med en makker eller sammen i klassen. Tal om, hvad I ved om emnet i forvejen, og om, hvad teksten mon handler om.
Skriv den overskrift, der bedst beskriver det, teksten handler om Når du har læst teksten, skal du vælge den overskrift, der beskriver indholdet i teksten. Der er tre valgmuligheder: En, der er passende. En, der fortæller mere end det, teksten handler om. En, der drejer sig om en detalje i teksten.
Hvad står der i teksten? De grønne opgaver stiller spørgsmål til noget, som står klart og tydeligt i teksten. Svaret på spørgsmålet er let at finde, og du kan altid begrunde dit svar med „Det står nøjagtig dér i teksten“. Man kalder det at læse på linjen. Husk at skimme spørgsmålene, inden du læser teksten. Så er det lettere at forstå dem. En god strategi til at huske det, der står på linjen, er at stoppe op undervejs i læsningen og tænke over det, du nu har fået at vide. Det kan fx være om, hvad du nu ved om en person i en fortælling, eller når du får nye informationer i en fagtekst. Det kan være en god idé at notere det, du nu ved. Så husker du det bedre.
4
Hvad står der også i teksten? Når du skal besvare de gule opgaver, skal du lede i teksten efter svaret. I spørgsmålene er der brugt andre ord end i teksten. Du skal være læsedetektiv og tænke dig godt om. Du skal finde både informationer og spor i teksten, der tilsammen kan give et svar. Det er den strategi, du skal bruge. Man kalder det at læse mellem linjerne. Tænk også på, at du kan bruge den information, som billederne giver. Begrund altid svaret, så det tydeligt ses, hvilken information eller hvilke spor der hjalp dig med at komme frem til netop det svar.
Tænk over teksten For at svare på de røde spørgsmål skal du lede efter spor i teksten: Du skal prøve at finde et svar, selv om det ikke findes direkte i teksten. Du er også nødt til at bruge din egen viden og erfaring. Måske genkender du situationen? Det er også her, der findes spørgsmål, der får dig til at tænke mere over, hvad teksten drejer sig om. I de røde spørgsmål skal du altså både læse mellem linjerne og give udtryk for din egen mening. Glem ikke at se på billederne; de kan måske også give svaret. Begrund altid svaret, så man kan følge dine tanker og overvejelser. Hvis der er noget, du ikke forstår, skal du altid huske at stoppe op i din læsning. Så hjælper det måske at læse teksten igen, at kigge nøje på illustrationerne eller at få opklaret, hvad er svært ord betyder. Nogle gange er man også nødt til at bede andre om hjælp. God fornøjelse med at øve dig i at blive en god læser.
5
En novelle I
Tænk over ...
Hvorfor mon nogen børn finder på at stjæle?
Næsten hver dag i efteråret var de taget til byen efter skoletid – Denise og Julie som havde holdt sammen siden børnehaven, og så Jessica, der begyndte i klassen i sjette. Det første mål var altid stormagasinets hatteafdeling, hvor pigerne prøvede hatte, vanvittige hatte, jo mere mærkelige, jo bedre. Det var cool, syntes Denise og fnisede sammen med de to andre, indtil en ekspedient kom og sagde noget til dem. Denne dag var hattene afprøvet, og sminken stod for tur. Som sædvanlig følte Denise en uro i maven. „Kommer du, eller?” spurgte Julie, da de passerede hylderne med shampoo. Denise rystede på hovedet. Derhenne så hun Julies mørke og Jessicas lyse hoved ved en hylde. De stod tæt, tæt sammen, mens læbestift og mascara gled ned i deres lommer. Begge to var stadig røde i hovederne, da de lidt senere kiggede hen mod Denise. På vej mod deres næste mål, tøjafdelingen, talte de kun med hinanden. De plejede bare at kigge på tøjet, fordi der næsten altid var alarm på, så det var sværere at stjæle. Så så Denise den trøje, som hun havde haft lyst til at få hele efteråret. Den rigtige farve, rigtige mærke, rigtige størrelse. Og der var ingen alarm på! „Skal man tage noget, så skal
6
det vel være noget, som man virkelig gerne vil have”, for det gennem hendes hoved, mens hun lod trøjen glide med i tasken, næsten inden hun havde tænkt tanken færdig. Ingen så ud til at have set det, med undtagelse af Julie og Jessica. „Vi ses på det sædvanlige sted”, hviskede Julie, og hun og Jessica forsvandt mod rulletrappen. Denise fulgte ikke efter. Roligt fortsatte hun med at kigge på tøjet, og roligt gik hun mod rulletrappen og kørte ned til næste etage. Men så kom panikken. Var det ikke to vagter, der skyndte sig imod hende? Hurtigt smuttede hun rundt om hjørnet og var heldig. Elevatoren var der, og døren stod åben. „Ikke stueetagen”, tænkte hun. Garagen er sikrere. Hun følte tårerne i øjnene. Bagefter huskede hun ikke, hvordan hun kom ud, men da hun kom hen til Julie og Jessica, gispede hun, så hun ikke kunne tale. „Hvordan gik det?”, fnisede Jessica. Begge piger sad på hug i porten ind mod varehuset. Denise svarede ikke. Hun tog trøjen op af tasken og smed den lige i hovedet på Julie. „Tag den, jeg vil aldrig se den mere!”, skreg hun og løb alt, hvad hun kunne, hen mod busholdepladsen.
Sk r i v
ord og vendinger, du ikke
for
ordskemaet ind i , r s tå
Ord
Skriv den overskrift, der bedst beskriver det, teksten handler om a) Tyveriet b) Stormagasinet c) I sminkeafdelingen
Hvad står der i teksten? 1. Hvad hedder de tre piger? 2. Hvad var pigernes første mål i stormagasinet? 3. Hvad smed Denise i hovedet på Julie?
Hvad står der også i teksten? 1. 2. 3. 4. 5. 6.
Hvem af pigerne sidder på hug på billedet? Hvorfor gik de hen til hatteafdelingen? Hvilke forskellige afdelinger plejede pigerne at besøge? På hvilken måde kom pigerne ind til byen? Hvorfor kørte Denise ned i garagen? Giv nogle eksempler fra teksten, der viser, at det ikke var første gang, Julie og Jessica tog noget. 7. Hvorfor stod Julie og Jessica så tæt på hinanden i sminkeafdelingen? 8. Hvor plejede pigerne at mødes bagefter? 9. Hvordan føles det at have uro i maven? a) Skønt b) Ubehageligt c) Uroligt.
Tænk over teksten 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.
Kom med forslag til, hvad ekspedienten i hatteafdelingen kan have sagt til pigerne. Hvorfor var Julie og Jessica røde i hovederne, da de kom ud fra sminkeafdelingen? Hvordan tror du, Denise havde det, da de gik hen imod tøjafdelingen? Hvorfor kastede Denise trøjen på Julie? Forklar, hvordan du tænker. Hvorfor kan Denise ikke huske, hvordan hun kom fra garagen hen til porten? Hvad i teksten viser, at Denise ikke havde planlagt at tage trøjen? Hvad er den vigtigste grund til, at Denise stjal? Begrund dit valg. a) Hun havde ønsket sig trøjen hele efteråret. b) Trøjen havde for en gang skyld ikke alarm på. c) Hun ville vise Julie og Jessica, at hun turde, så hun kunne være veninde med dem. 8. Hvordan tror du, at Denise reagerer næste gang, Julie og Jessica foreslår, at de skal tage til byen?
7