HISTORIEKANON
UDKIG
FRA
BIRGIT KNUDSEN
1400-1500 -TALLET
BIRGIT KNUDSEN
Udkig fra historiekanon 1400-1500-tallet Med udgangspunkt i de vigtige begivenheder • Kalmarunionen • Columbus • Reformationen kigger vi ud i verden og undersøger, hvad der skete samtidig.
Alinea
9788723047489-Indhold.indd 1
04/07/13 16.58
6
KALMARUNIONEN
Kalmarunionen
7
26
Columbus
COLUMBUS
COLUMBUS
27
De nordiske lande, Danmark, Norge og Sverige, var fra midten af 1300-tallet præget af uro og konflikter, samtidig med at de var udsat for et stort pres fra de tyske småstater og handelsforbund mod syd.
En dag i 1492 dukkede en ukendt sømand op hos det spanske
I landene kæmpede kongen, stormændene og den katolske kirke
kongepar i byen Granada. Hans navn var Christoffer Columbus, og
om, hvem der skulle bestemme. Middelalderens rigdom og magt
han havde hovedet fyldt med ideer, der skulle gøre Spanien stort og
hang nemlig sammen med, hvem der havde ret til jord og ejendom
kongen rig. Selvfølgelig skulle han også selv have en belønning, hvis
og ret til at kræve skatter og afgifter af bønderne og byboerne i de
hans ideer blev ført ud i livet. Gode venner havde hjulpet ham til at
mange små købstæder.
få kongen i tale, og nu hørte kong Ferdinand og dronning Isabella på
Samtidig var landene i Norden dybt afhængige af at låne penge
de mest fantastiske historier fra denne sømand.
fra de rige tyske hertugdømmer. Derved kom de i et afhængigheds-
Den spanske konge havde netop ført en krig mod jøder og mau-
forhold til fyrstendømmerne.
rere for at drive dem ud af Spanien. Det var lykkedes, så nu havde
Den største trussel var dog, at de rige handelsbyer, Hansestæ-
han tid til at lytte til Columbus.
derne, langs Østersøen sad på al handel mellem Norden og resten
Der gik rygter om, at portugiserne var ved at finde en vej syd om
af Europa. Det var tyske købmænd, der bestemte priserne. Alle
Afrika til Indien. Det ville give dem store fordele. Så kongen lyttede
varer blev fragtet på tyske skibe. Hvis nogle lande prøvede at bryde
ivrigt til Columbus, der lovede at finde en anden og lettere vej til Indi-
Hansestædernes monopol, sendte de deres krigsskibe og soldater
en. Han ville nemlig sejle vestpå, og da han mente, jorden var rund,
for at sætte tingene på plads.
ville han således komme til Indien den modsatte vej. Det eneste
I mange år så det ud til, at de nordiske lande skulle ende med
problem var, at han ikke anede, hvor stor jorden var. Men han havde
at blive en del af det tyske område. Men sådan kom det ikke til at
foretaget nogle beregninger, der viste, at der ikke var så langt endda
gå. Selvom de nordtyske fyrster og Hansestæderne sad med alle
jorden rundt. Under sin rejse ville han sætte sig i besiddelse af alle
kortene på hånden, blev det den danske kongedatter, Margrete, der
hidtil ukendte lande og øer i den spanske konges navn. Spanien ville
vandt spillet om magten i Norden.
blive stort og rigt.
Forord Du bor i Danmark, så derfor skal du vide noget om Dan-
Udkig til 1400- og 1500- tallet
marks historie. Du skal også vide noget om historien ude
Nu skal du på UDKIG til 1400- og 1500-tallet. Først un-
i verden. Hvorfor nu det? Det skal du, fordi mange af de
dersøges begivenhederne tæt på, dernæst kigges der lidt
ting, der sker i Danmark, hænger sammen med de ting,
længere væk, for til sidst at udforske nogle begivenheder
der sker ude i verden. Danmark er en del af verden, og
endnu længere borte. (Tæt ¼ Langt ¼ Borte).
de ting der sker derude har betydning for det, der sker i
Hvis vi tegner det, ser det sådan ud:
Danmark. Vi rejser til udlandet og folk fra andre lande kommer
Tæt
Langt
til Danmark. Vi hører og ser hele tiden, hvad der sker i andre lande. Det kan være om folk med en anden tro, nye opdagelser og opfindelser, nye film og musik. Danmark og verden hænger sammen på alle mulige måder.
Borte I denne bog skal du kort høre om Kalmarunionen, Columbus og Reformationen. Kalmarunionen handler om, hvordan Margrete 1. skabte en unionen mellem de nordiske lande i 1397. Det gjorde hun, fordi hun ville styrke Norden, når der skulle forhandles med købmændene i Hanseforbundet.
Vigtige ord og personer er markeret med * og findes i ordlisten bag i bogen.
Columbus handler om at finde søvejen til Indien. Columbus var den første, der sejlede mod vest for at nå til
Det første UDKIG begynder med et kig på Hanseforbun-
Indien. Han kom ikke til Indien. Han fandt en ny verdens-
det. Vi ser på de rige købmænd i Nordtyskland. Alle havde
del i 1492.
brug for salt, fordi kød og fisk skulle saltes ned. Det var
Reformationen startede, da munken Martin Luther i
bare én af de mange varer købmændene kunne tilbyde.
1517 protesterede mod paven. Modstanden bredte sig til
Købmændene havde deres varer i store handelshuse. Vi
store dele af Europa. Også til Danmark. Danmark gik over
følger skippere på de store kogger, når de sejler med deres
til Luthers nye lære i 1536.
last.
9788723047489-Indhold.indd 2
04/07/13 16.58
48
REFORMATIONEN
Reformationen
REFORMATIONEN
49
I begyndelsen af 1500-tallet havde den katolske kirke med paven i spidsen en enorm magt i hele Europa. Konger, kejsere og andre fyrster måtte regere deres lande i tæt samarbejde med kirken, for kirken havde kontakten til Gud og var dermed herre over menneskets sjæl og det evige liv. Men kirken var ikke bare troens vogter. I løbet af middelalderen var kirken blevet umådelig rig og ejede masser af jord. Men flere og flere mennesker begyndte at tvivle på, at kirken altid havde ret. De store opdagelsesrejser havde vist, at jorden var rund og ikke flad, som kirken påstod. Det kunne heller ikke passe, at jorden var universets centrum. Ja, måske var Biblens fortællinger om jordens skabelse heller ikke rigtige. Den katolske kirke slog hårdt ned på alle, der tvivlede på kirkens lære, men kritikken bredte sig. Nu kom den katolske kirke også selv i søgelyset. Hvorfor var kirken grådig og ragede jord og rigdom til sig, når Jesus vandrede rundt på jorden i dybeste fattigdom? Hvor i Biblen stod der, at kirken kunne frelse mennesker fra skærsilden og helvedet, bare de gav store pengegaver og skænkede jord til kirker og klostre? I løbet af få år bredte modstanden mod den katolske kirke sig til store dele af Europa, også til Danmark. Her blev den katolske kirke efter en blodig borgerkrig skiftet ud med den protestantiske. Det er det, vi kalder for Reformationen.
Dernæst tager vi på UDKIG til Zimbabwe i det sydlige
I tredje del af bogen tager vi først på UDKIG til England
Afrika. Her lå engang et stort kongerige i nærheden af
og møder Elizabeth 1. Hun var protestant. Den spanske
kobber- og guldminer. Ude ved kysten boede arabiske
konge Filip d. 2 ville gerne giftes med Elizabeth. I sit frieri
købmænd som opkøbte kobberet og guldet. De sendte det
til hende lagde han ikke skjul på, at hun skulle forlade sin
til Indien og Kina.
tro til fordel for hans. Filip var glødende katolik. Elizabeth
Ved at rette vores kikkert længere nordpå i Afrika finder
ville ikke giftes med Filip. I august 1588 sendte Filip Den
vi byen Timbuktu, der var i 1500-tallet et universitet med
spanske Armada (flåde) mod England. Han ville vinde
omkring 25.000 studerende. Byen og landet handlede
over Elizabeth i krig. Det lykkedes ikke.
med folk i Europa. I det sidste UDKIG tager vi til Mexico. Her følger vi, I bogens anden del tager vi først på UDKIG til en ny tid,
hvordan det lykkedes spanieren Cortés at vinde over det
der blev kaldt renæssancen.
store aztekerrige. Efter tilintetgørelsen af deres hovedstad,
I den periode kom mennesket i centrum. Leonardo da
skulle aztekerne gøres kristne. Allerede i 1524 kom de
Vinci konstruerede nye maskiner bl.a. et svævefly. Banker
første munke til Mexico. Der ankom 12 i alt. Det gjorde
skød op i de store byer. I Firenze var slægten Medici blevet
der, fordi Jesus havde 12 apostle, der var gået ud i verden
meget rige. Deres og pavens rigdom fik mange kunstnere
for at prædike. Men glemte mexicanerne helt glemte deres
glæde af.
gamle religion? Svaret er et klart nej.
Michelangelo udsmykkede Det Sixtinske Kapel og Leonardo da Vinci malede Mona Lisa. Herefter følger vi med på Magellans rejse rundt om jorden. Magellan nåede ikke hjem selv. Kun 18 mænd kom hjem igen. De havde gennemført en rejse, hvor de var sejlet mod vest og var kommet hjem fra øst. De havde bevist, at Jorden var rund. Det var et vigtigt bevis. De blev berømte, fordi oplevelserne på deres rejse blev trykt, så mange mennesker kunne læse om deres bedrifter. Det kunne de takket være bogtrykkerkunsten.
9788723047489-Indhold.indd 3
04/07/13 16.58
Indhold
Historiekanonen: Kalmarunionen
Historiekanonen: Columbus
Margretes vej til magten 6
På jagt efter nye handelsveje 32
”Fuldmægtig frue og husbond” 7
Columbus sejler mod vest 32
Erik af Pommeren 8
Jagten på guld 34
Oprør i Sverige 10
Hjemrejsen 35
Christian 2. og Kalmarunionen 10
Hos kongeparret 35
Blodbadet i Stockholm 11
Klager over Columbus 36
På udkig: Hansestæderne – de rige købmænd 12
På udkig til: Renæssancen 38
Hansebyen Lübeck 12
Renæssance 38
Koggen 13
Penge er magrt 38
Det hvide guld 14
Mediciernes magt 41
Købmanden 16
Den sidste nadver 43
Skipperen 19
Leonardos maskiner 44
Sørøvere 20
Det Sixtinske Kapel 45
Hollændere tager over 20
En kunskhistoriker 47 Solen i centrum 48
Udkig til: Magellans sørejser 50 Magellan får ja til sin sørejse 50 Afrejsen fra Sevilla 52 Langs Sydameriks østkyst 54 Mytteri 55 Magellanstrædet 56 Det forsvundne skib 57 Udkig til: Afrikanske kongeriger 22
120 dage på havet 58
Huse af store sten 22
Magellan bliver myrdet 58
Store Zimbabwe 23
Krydderiøerne 58
Den hellige fugl 25
Hjemme igen 59
Havnebyen Sofala 25 Store Zimbabwe forsvinder 26 En stor handelsby i ørkenen 27 Centrum for undervisning 28 Songhai riget 29 Fjender fra Marokko 30 Handel langs kysten 31
9788723047489-Indhold.indd 4
04/07/13 16.58
Historiekanonen: Reformationen
Udkig til: Erobringen af Mexico 78 På stadig jagt 78
Martin Luther 60
Hernán Cortés sejler afsted 80
Afladshandel 60
Erobringen af Mexico begynder 83
Oprøret breder sig 62
Et blodbad 85
Konger og tro 63
Mødet mellem Cortés og aztekerkongen 85
Den nye kirke 65
En sørgelig nat 87 Det sidste slag mod hovedstaden 88 Den nye Gud 89
På udkig: Elizabeth 1 66
Den nye og den gamle tro 90
Elizabeth 1 66 Arven fra Henrik 8. 66 Elizabeths tro 68
Vigtige personer 92
Tilbud om ægteskab 69
Vigtige ord og begreber 94
Retten til de nye lande 70
Stikord 95
Sømænd endte i galgen 71 Forholdet til Spanien 72 Den spanske Armada 73 Elizabeth mellem sine krigere 75 Brændende skib 75 Om nederlaget 77
9788723047489-Indhold.indd 5
04/07/13 16.58
6
6
KALMARUNIONEN
Kalmarunionen
7
De nordiske lande, Danmark, Norge og Sverige, var fra midten af 1300-tallet præget af uro og konflikter, samtidig med at de var udsat for et stort pres fra de tyske småstater og handelsforbund mod syd. I landene kæmpede kongen, gen, stormændene og den katolske kirke om, hvem der skulle bestemme. mme. Middelalderens rigdom og magt hang nemlig sammen med, hvem der havde ret til jord og ejendom og ret til at kræve skatter og afgifter af bønderne og byboerne i de mange små købstæder. Samtidig var landene i Norden orden dybt afhængige af at låne penge fra de rige tyske hertugdømmer. mer. Derved kom de i et afhængighedsforhold til fyrstendømmerne. e. Den største trussel var dog, og, at de rige handelsbyer, Hansestæderne, langs Østersøen sad på al handel mellem Norden og resten af Europa. Det var tyske købmænd, mænd, der bestemte priserne. Alle varer blev fragtet på tyske skibe. kibe. Hvis nogle lande prøvede at bryde Hansestædernes monopol, sendte de deres krigsskibe og soldater s. for at sætte tingene på plads. I mange år så det ud til, att de nordiske lande skulle ende med mråde. Men sådan kom det ikke til at at blive en del af det tyske område. ster og Hansestæderne sad med alle gå. Selvom de nordtyske fyrster kortene på hånden, blev det den danske kongedatter, Margrete, der vandt spillet om magten i Norden. orden.
Historiekanon: on: Kalmarunionen
Margretes vej til magten Den 24. oktober 1375 døde den danske konge, Valdemar Atterdag. Han havde kun to døtre tilbage, da han døde. Den eneste søn var død før faren. Det betød, at der ikke var en mandlig arving til den danske trone. Men døtrene Margrete og Ingeborg havde hver en søn. Adelen* i Danmark gik ind for, at Margretes søn, blev den nye danske konge. Margrete var gift med den norske konge Håkon. Da hun hørte om farens død, sejlede hun fra Norge sammen med sin lille søn. Han hed Oluf. Han var kun 5 år gammel, så han kunne ikke regere landet. Det måtte hans mor gøre for ham, indtil han blev voksen. Det var farligt at sejle om efteråret. En storm kunne når som helst rejse sig. Og der var også sørøvere, der lurede på Margrete og Oluf på deres tur mod Danmark. De mødte ingen sørøvere. De undgik også, at en storm rejste høje bølger. Kun tre uger efter Valdemar Atterdags død mødte mor og søn op på Kalundborg slot. Her var de mest magtfulde mænd fra den danske adel samlet. De skulle forhandle med Margrete om, hvordan hun ville regere landet i Olufs sted. Margrete var kun 22 år. Først den 3. maj 1376 faldt alt på plads. Den dag blev Oluf valgt til konge over Danmark.
Rekonstruktion af Margretes gyldne kjole. Kjolen er syet af silke-brokade fra Italien. Stoffet er dateret til retes kjole, 1403-1439. Det kan derfor godt være Margretes men ikke hendes brudekjole.
9788723047489-Indhold.indd 6
04/07/13 16.58
7
Margrete blev først begravet i Sorø S klosterkirke. Året efter blev hun overført til Roskilde Domkirke. Her blev der lavet en figur af hende i alabast. sarkofag. Den ligger ovenpå hendes sarko
‘Fuldmægtig frue og husbond’ I 1380 døde Olufs far, kong Håkon af Norge. Nu blev Oluf også konge i Norge. Men han var kun 9 år, så Margrete måtte stadig hjælpe ham med at regere. Året efter fik han tilbudt magten over Sverige, da hans farfar også havde været arving til den svenske krone. Alt så lyst ud for den kommende konge og hans mor. Oluf kunne se frem til at blive konge over de nordiske lande. Det blev han ikke. Han døde kun 17 år gammel. Inden Oluf blev begravet, skyndte Margrete sig at holde møde med adelen. På det møde blev de enige om, at Margrete skulle regere Danmark indtil videre. Hun blev hyldet under titlen ‘Fuldmægtig frue og husbond og det ganske rige Danmarks formynder’. I februar året efter blev hun også valgt til at regere Norge. Nu manglede hun kun at komme til at regere over Sverige. Det kom hun til en måned senere. Der var bare et problem. Sverige havde en konge. Han hed Albrecht af Mecklenburg. Så da Margrete blev valgt til Sveriges regent, måtte hun love, at hun ville befri svenskerHertug Albrecht 2. af Mecklenburg og hans søn, den svenske konge Albrecht. Sådan er de to afbildet i den mecklenburgske rimkrønike, 1378.
9788723047489-Indhold.indd 7
ne for deres konge. Det løfte holdt hun. Den svenske hær blev slået, og kongen taget til fange.
04/07/13 16.58
8
Eriks kroning i domkirken i Kalmar. Mange fornemme gæster var samlet i kirken, da Erik fik kronen sat på hovedet af ærkebiskoppen. Han var nu konge over de tre nordiske lande, Danmark, Norge og Sverige.
Erik af Pommern
Domkirken i Kalmar var fyldt, da kronen blev sat på
Margrete var klog nok til at indse, at hun havde brug for en
Eriks hoved. Nu var Danmark, Norge og Sverige samlet
mandlig arving, hvis hun skulle bevare sin magt. Hun blev
under en konge.
ikke gift igen, så hun måtte adoptere en søn. Hendes søster
Samme sommer ville Margrete skabe en union mellem
Ingeborg havde et barnebarn på syv år. Han hed Bugislav
de tre nordiske lande. Det ville hun, fordi de tre lande så
af Pommern. Ham adopterede Margrete og kaldte ham
kunne stå stærkere i forhold til de mægtige hansebyer*, der
Erik. Da han kun var syv år, måtte Margrete forsætte med
gerne ville have magten over handelen i hele Østersøområ-
at regere. Den lille Erik blev senere udråbt til konge i Dan-
det.
*
mark og Norge. Den 17. juni 1397 lykkedes det Margrete at få Erik kronet
Efter kroningen af Erik blev der festet i flere dage. Margrete holdt også mange møder med stormændene fra
til fælles nordisk konge under navnet Erik af Pommern.
alle tre lande på Kalmar slot. Her diskuterede de, hvordan
Det skete i Kalmar, der lå på grænsen mellem Danmark og
de tre lande kunne blive en union* med den samme konge.
Sverige.
Den 13. juli 1397 satte 67 biskopper og rigsråder deres segl under Eriks kroningsbrev. Så gik Margrete i gang med at få skrevet et unionsbrev. I det brev skulle der stå, at landene skulle styres i fællesskab. Men nu fik Margrete modstand. De 67 biskopper og rigsråder ville ikke afgive noget af deres magt. De mente, at de enkelte lande skulle styres efter deres egne love. Og sådan blev det. Model af Kalmar slot omkring 1397. Kalmar var en af Sveriges største byer dengang.
9788723047489-Indhold.indd 8
04/07/13 16.58
KALMARUNIONEN
9
Erik af Pommerns segl med tre kroner som symbol på Kalmarunionen. De er placeret oven på unionskorset, 1403.
UNIONSBREVET Brevet var af papir. Det var nyt at skrive aftaler på papir. Indtil da var vigtige aftaler blevet skrevet på pergament, som Kroningsbrevet var blevet. Men hvorfor blev Unionsbrevet skrevet på papir? Var det fordi, brevet ikke skulle få så stor betydning? Vi ved det ikke. Vi gætter på det, fordi 67 bisper og stormænd satte deres segl under Kroningsbrevet. Kun 17 satte deres stempel på unionsbrevet. Nogle af stemplerne var tilmed ikke særlig tydelige. Måske ønskede en del bisper og stormænd i virkeligheden ikke Unionen.
DEN HELLIGE BIRGITTA Dronning Margrete var blevet opdraget af Den hellige Birgittas datter og voksede op sammen med Birgittas barnebarn. Det fik stor betydning for Margrete. Hun kendte Birgittas tro godt og kom også til at kende den svenske adel. Birgitta havde grundlagt et kloster i Vadstena, da hendes mand døde. Efter sin død, gjorde paven Birgitta til helgen.
9788723047489-Indhold.indd 9
04/07/13 16.58
10
KALMARUNIONEN
Christian 2. og Kalmarunionen Svenskerne ville ikke uden videre holde den aftale, da Christian 2. blev konge i Danmark. Christian måtte flere gange sende sin flåde til Stockholm, for at få svenskerne til at holde aftalen. Først i 1520 fik han, hvad han mente, han havde ret til. Han blev kronet i Stockholm som konge over Sverige i byens domkirke. Alle lovede, at de ville hjælpe kongen med at sikre unionen. Hvorfor gjorde de nu det? Det gjorde de, fordi de gerne ville stå stærkt og samlet overfor de tyske byer langs Østersøkysten, der havde sluttet sig sammen i et handelsforbund. Det hed Hanseforbundet eller hansaen. Hansaen havde styr på en stor del af handelen i Nordeuropa. Det havde de, fordi de havde slået sig sammen. Kalmarunionen var et forsøg på at stå stærkt, når de nordiske lande skulle forhandle med købmændene i HanseKong Frederik 2. fik vævet en serie på elleve gobeliner til Kronborg festsal. De skulle vise alle konger før Fredrik d. 2. Bag Erik af Pommern er der skibe. Det var Erik af Pommern, der indførte Øresundstolden.
forbundet.
Christian 2. 1481-1559, konge fra 1513-1523.
Oprør i Sverige Da Margrete døde i 1412 fik Erik af Pommern ansvaret for unionen. De første år gik det godt for ham. Men det fortsatte ikke. I Sverige var adelen utilfredse, fordi Erik udnævnte danskere til at føre tilsyn på de svenske borge. De svenske bønder var også utilfredse. De ville ikke betale skat til Erik. I sommeren 1434 gjorde de svenske bønder oprør. Oprøret varede et par år, inden lederen af oprøret blev myrdet. Det betød ikke, at Erik fik magten igen. Erik måtte give op. I 1439 slog han sig ned på Gotland. Her gav han sig til at handle med de tyske købmænd, der kom til øen. Han havde også gode indtægter som sørøver. I årene efter blev der valgt nye unionskonger. Hver gang en ny konge blev valgt, gjorde svenskerne oprør. I 1512 blev det aftalt, at Sverige enten skulle vælge den danske konge som fælles konge for Norden eller betale ham en stor sum penge hvert år.
9788723047489-Indhold.indd 10
04/07/13 16.58
KALMARUNIONEN
Blodbadet i Stockholm
per, adelsmænd og rige borgere blev halshugget. Om lør-
Efter kroningen af Christian 2. søndag den 4. november i
dagen blev ligene brændt. Om søndagen var der fest igen.
Stockholm blev der holdt fest i mange dage. Der blev spist,
Christian 2. kunne fejre to ting. Han var kommet af med
drukket og danset indtil onsdag middag. Klokken et blev
sine modstandere, og han havde fået en datter.
alle byens porte lukket. Alle festdeltagerne fik besked på at møde op i slottets store sal. Alle døre blev lukket. Et brev blev læst op. Festen var med et slag slut. I brevet blev Sveriges mægtigste mænd anklaget for at være kættere. En kætter havde ikke den rigtige tro ifølge
11
Det næste år fik Christian ikke så meget at fejre. Adelen i Danmark afsatte ham. De var bange for et nyt blodbad. Svenskerne gjorde oprør. Oprørets leder hed Gustav Vasa. Han blev senere konge. Norden fik aldrig en fælles konge igen. Unionen var død.
dem, der bestemte i kirken. Da anklagen blev læst op, blev der helt stille i salen. Om aftenen kom bevæbnede soldater ind og førte de anklagede væk. Klokken ni næste morgen fik alle at vide, at straffen for kætteri* var døden. Torsdag kom torvet i Stockholm til at flyde af blod. Blodet blandede sig med regnen og løb ned ad gaderne. Det forsatte om fredagen. Næsten 100 af Sveriges biskop-
9788723047489-Indhold.indd 11
Det stockholmske blodbad. Da den svenske konge Gustav Vasa havde fået magten i Sverige fik han lavet en billedserie, der viste Christian 2. s grusomheder under Det stockholmske Blodbad. På denne del af serien bliver en biskop halshugget.
04/07/13 16.58
12
Tegning af kogge lastet med varer. Sejlturen var lang, så det var vigtigt, at skibet kunne rumme så mange varer som muligt.
På udkig: Hansestæderne – de rige købmænd Hansebyen Lübeck Den vigtigste by i Hanseforbundet* var Lübeck. Byen lå nemlig lige der, hvor handelsvejene fra øst og vest mødtes. Der blev handlet med varer fra Novgorod i Rusland, Brügge i Flandern, London i England og fra Bergen i Norge. Der kom også varer fra Hamburg, Bremen, Køln, Danzig, Lüneburg, Stettin og Riga. Alle byerne var med i Hanseforbundet. Hanseforbundet havde fælles regler for, hvordan de skulle handle. Det blev aftalt på hansedage*. De fleste blev holdt i Lübeck. I 1477 blev den mest besøgte hansedag holdt. Ikke mindre end 38 byer deltog. Normalt var der kun deltagere fra 12 til 25 byer. Det var dyrt at komme til hansedag. De fleste måtte rejse langt. De skulle have mad og logi på rejsen i den måned hansedagene som regel varede. Torvet ved Lübecks rådhus var nærmest en festplads i de dage. I gaderne ved rådhuset var der mange huse med værksteder. Hos saddelmagerne kunne de få en ny saddel. Det var måske nødvendigt for dem, der var kommet til hest. De kunne også få nye sko eller lavet de gamle hos skomagerne. Nogle købte helt sikkert et flot smykke hos en af de mange guldsmede eller et nyt våben hos en af
9788723047489-Indhold.indd 12
04/07/13 16.58
13
Lübeck i 1500-tallet set fra øst. De mange spir viste borgernes rigdom.
byens våbensmede. Det var der god tid til, mellem de mange møder på rådhuset. På de møder blev de enige om priser på deres varer, og hvilken told*, de skulle lægge på varerne. De skulle også tage stilling til om nogle nye byer kunne blive medlem, og om nogle byer og deres købmænd skulle smides ud af forbundet. Det var en alvorlig sag at blive smidt ud, fordi man ikke ville holde de fælles regler. Det kunne betyde, at man blev ruineret.
Koggen I Lübecks havn lå de store kogger. Det hed de store skibe, der sejlede med de mange varer mellem hansebyerne. En kogge* kunne være 19 meter lang og 5 meter bred, og den kunne have en last på 1 ton. Det betød, at der skulle være en besætning på 15-20 mand. Andre kogger kunne være helt op til tre gange så
På saltmuseet i Lüneburg kan man se en rekonstruktion af en kogge. Her er nogle af de varer, der var om bord på koggen.
store. De måtte derfor have endnu flere mænd om bord. På toppen af en kogge vajede der en rød-hvid vimpel med et segl, der viste to mænd i en kogge. En købmand og en skipper. En kogge kunne skyde en fart på 15 kilometer i timen i godt vejr. Det ville sige, når vinden blæste i den rigtige retning. Det tog fire dage at sejle fra Lübeck til Danzig og ni dage fra Lübeck til Bergen. Det var vigtigt for skipperen at have land i sigte hele tiden, hvis det var muligt. Det kunne som regel lade sig gøre mellem de fleste byer undtagen, når de skulle sejle til Bergen og herfra til London. Langs kysten var alle på koggen hele tiden på udkig efter tårne på kirker eller andre kendetegn. Tårnet på kirken i Rostock var fx 132 meter højt, og kunne derfor ses på en afstand af 50 kilometer. Alle kendetegn blev sidst i 1400-tallet
Hansestædernes handelsområde omkring 1400.
skrevet op i en bog, som søfolkene havde med. Det var vigtigt for dem, at de ikke gik på grund. De målte hele tiden dybden ved at sænke et lod ned på havbunden.
9788723047489-Indhold.indd 13
04/07/13 16.58
14
HANSESTÆDERNE – DE RIGE KØBMÆND
Det hvide guld Alle havde brug for salt. Kød og fisk skulle saltes ned, hvis det skulle holde sig gennem længere tid. I hansebyen Lüneburg havde de salt. Endda masser af salt. Det skulle bare lige hentes op langt nede i jorden under byen. Når det var blevet hentet op, skulle det koges. Det skulle koge indtil alt vand var fordampet, så det kun var salt, der var tilbage. Gennem 1400- og 1500-tallet var produktionen på 25.000 tons om året. De betød, at der var mange, der havde arbejde med at udvinde saltet. Der var nok 500. Alle havde brug for det hvide guld. Salt var så vigtig en vare, at paven gav arbejderne lov til at arbejde selv på helligdage. Uden salt kunne intet køkken klare sig. Det var det vigtigste krydderi.
DØDEN FRA LÜBECK Bernt Notke malede sidst i 1400-tallet en billedfrise til Mariekirken i Lübeck. Den handlede om døden. Frisen var 30 meter lang. På frisen dansede døden med 24 forskellige mennesker. Rig som fattig. Ung som gammel. Alle kunne dø. Det var virkeligheden dengang. Frisen blev så berømt, at der blev malet dødedanse i mange andre kirker. Også i Danmark. Frisen i Lübeck kan ikke ses i dag. Kirken blev bombet under 2. verdenskrig, så frisen blev ødelagt.
9788723047489-Indhold.indd 14
04/07/13 16.59
HANSESTÆDERNE – DE RIGE KØBMÆND
Saltet pumpes op i spande. De bæres hen til karrene langs væggen til venstre. Ejeren af saltværket skriver antallet af kar op i en bog. Saltmesteren ser på.
15
Saltet blev pakket og opbevaret forsvarligt inden den lange transport.
Saltet blev sejlet på små pramme til Lübeck. Det tog næsten tre uger at nå fra Lüneburg til Lübeck. Der var bygget en kanal, så saltet kunne komme frem. På hver pram kunne der være 7,5 ton. Når saltet kom frem, blev det opbevaret i store lagerbygninger, inden det blev lastet på kogger, der skulle sejle det videre.
9788723047489-Indhold.indd 15
04/07/13 16.59
16
HANSESTÆDERNE
– DE RIGE KØBMÆND
Tegning et købmandshus, hvor vi kan se hvad de enkelte rum blev brugt til.
Købmanden I 1400- og 1500-tallet var det ikke købmanden selv, der sejlene fra by til by. Han ansatte besætningen til sine skibe. Selv blev han i land. Han sendte sine varer til en købmand i en anden by. I den by han selv boede, solgte han så andre købmænds varer. Han var blevet grossist og handlede med mange forskellige varer. Fire købmandsbrødre fra Lübeck kunne fx tilbyde papir, peber, våben og stoffer i forskel-
EN GAMMEL REMSE Lübeck et varehus Køln et vinhus Danzig et kornhus Hamborg et bryghus Magdeburg et bagehus Rostock et malthus Lüneburg et salthus Stettin et fiskehus Riga et smørhus
lige farver i deres tilbudskatalog. De fire brødre brugte deres tid på kontoret. Her havde de alle deres dokumenter, vægte til afvejning af penge, regnskabsbøger og stempler. Hver eneste morgen gik mindst én af de fire brødre ned til havnen. De skulle lige se, om alt blev losset eller læsset, som det skulle. Den yngste af brødrene skulle også passe sit arbejde på rådhuset. Han var blevet valgt som byens borgmester. På vejen hjem fra havnen gik han ofte hen på byens skole. Her skulle han lige se, om børnene nu også lærte noget. Hans søn skulle også være købmand, når han blev voksen. Han var kommet i skole som 6-årig. Her lærte
9788723047489-Indhold.indd 16
04/07/13 16.59
HANSESTÆDERNE – DE RIGE KØBMÆND
17
Købmændenes lange smalle handelshus med de typiske gavle, kan stadig ses i Lübecks gadebillede.
han at læse og skrive. Han lærte latin, så han kunne forstå, hvad der blev skrevet i de breve, han senere skulle skrive eller læse. Når han kunne det, skulle han på universitet. Her skulle han lære jura, så han engang kunne overtage kontoret. De fire brødre mødtes ofte med byens andre købmænd i købmændenes hus. Her spiste de, fik et par glas øl eller et glas vin, mens de fortalte hinanden om stort og småt fra byen, og hvad de havde hørt fra det store udland.
DEN TYSKE KØBMAND GEORG GIESE I London havde hanseforbundet også eget kontor. Her boede mange tyske købmænd. Georg Giese var en af dem. Han er her malet med sine regninger, noter og skriveredskaber. Han havde bl.a. en lille beholder med sand. Det dryssede han over det, han skrev, så blækket kunne tørre. Maleriet er fra 1532.
9788723047489-Indhold.indd 17
04/07/13 16.59
18
HANSESTÆDERNE – DE RIGE KØBMÆND
Tønder bliver losset fra et skib ved hjælp af en stor drejekran. I forgrunden ses en slæde til at slæbe tønderne videre på. Men før købmanden køber vinen i tønderne, vil han smage på varen.
9788723047489-Indhold.indd 18
04/07/13 16.59
19
HAVNELIV I HAMBORG De store skibe kunne ikke komme helt ind i havnene. De brugte en kran til at losse deres varer ned på små pramme, der så kunne sejle varerne helt ind. Både købmand og skipper fulgte med i alt, hvad der skete. Også når varerne kom i land og blev bragt videre.
Skipperen Skibene blev større og større. Det betød, at de kunne have flere og flere varer med. Hvis et skib forliste, gik mange varer tabt til skade for købmand og for skipper. De gik begge glip af deres fortjeneste. En skipper skulle være dygtig. Han skulle have sejlet i flere år, inden han blev hyret som skipper på en stor kogge. Han skulle være gift og have et hus. Når han tog af sted, var det ikke kun med livet som indsats, men også med sin bolig. Han havde nemlig andel i skibet. Når skibet kom frem og varerne var solgt, fik han sin andel. Det blev mere og mere almindeligt, at købmænd og skippere havde andele i flere skibe med forskellige andele. I et skib kunne de eje 1/4, i et andet 1/8 og i et tredje en 1/16. Skibene sejlede i konvoj. Det ville købmændene gerne have, at de gjorde. På den måde kunne skibene hjælpe hinanden. At sejle i konvoj* kunne imidlertid give ulemper. Der var risiko for, at de sejlede ind i hinanden. Skibene var forpligtet til at vente på hinanden. Ofte i lang tid, indtil alle skibe var samlet. Det var heller ikke altid, at en besked fra et skib til et andet blev forstået rigtigt. Men at forlade en konvoj betød, at skipperen blev smidt ud af hanseforbundet. Det gjaldt om, at skibet kom sikkert i havn.
Havdybden blev målt med et blylod.
9788723047489-Indhold.indd 19
Tungt lastede skibe på vej mod havn.
04/07/13 16.59
20
Søslag mellem to kogger. Illustration fra 1300-tallet.
Sørøvere Mange skibe blev overfaldet af sørøvere. Lederen af en af de værste bander, Klaus Størtebeker blev fanget af en konvoj fra Hamburg. Han havde gennem flere år haft stort held med at røve fra rigtig mange skibe. Nu måtte han sejle med til Hamborg. Her blev han sammen med 70 af sine mænd stillet for retten. De blev alle anklaget for at røve og plyndre. Klaus og hans mænd bad om, at retten ville skåne deres liv. Deres bønner hjalp ikke. De blev alle halshugget på torvet i Hamburg året efter. Det viste sig senere, at de havde røvet rigtig meget. Da deres skib blev undersøgt, viste det sig, at der var gemt masser af guld på skibet. Guldet blev givet til de mange købmænd, der var blevet plyndret.
Hollændere tager over Opdagelsen af søvejen til Indien, og opdagelsen af Amerika omkring år 1500 betød, at handelen i Europa flyttede fra Østersøen og fra byerne langs Middelhavet. Nu fik byer, der lå ud til det store Atlanterhav deres chance. Antwerpen i Flandern i det nuværende Belgien blev en stor havneby. Byen voksede hurtigt. I 1515 fik byen en børs*. I havnen lå der et utal af skibe. Den gamle hanseby Brügge var ikke mere centrum for handelen. Den flyttede til Antwerpen, der var blevet medlem af hanseforbundet langt senere end Brügge. Skibe med peber og andre krydderier fra østen og skibe med silke kom nu til Antwerpen. Før var de samme varer kommet over land fra byer i Middelhavet til Brügge. I midten af 1500-tallet havde Antwerpen verdens største havn og byens marked var da også det største på den tid. Der kom skibe fra Spanien, Portugal, England, Tyskland, Frankrig, de Baltiske lande og Italien. Alt blev købt og solgt her.
9788723047489-Indhold.indd 20
04/07/13 16.59
HANSESTÆDERNE – DE RIGE KØBMÆND
21
PIETER BREUGHEL Pieter Breughel var en berømt maler, der levede fra 1525-1569. I sine billeder havde han rigtig mange detaljer med. Han malede fx arbejdende bønder, børn der legede, og gæster, der var til bryllup. Desuden malede han også nogle af de rædsler som fx krige, der fandt sted på den tid.
Pieter Bruegel den ældre 1525-1569. Han fik tilnavnet ‘Bonde-Bruegel’, fordi han malede bøndernes liv på godt og ondt. Hans selvportræt kaldes maler og kunstkender. På dette maleri af Bruegel ses bønderne danse ved en bryllupsfest i 1566.
Der blev bl.a. solgt krydderier, ædelstene og stoffer af silke og guld. Mange i byen var rige. Der boede cirka 1.000 fremmede købmænd i byen. Hver dag anløb flere hundrede skibe havnen, så der var et mylder af folk døgnet rundt. Udover de mange købmænd var der også mange kunstnere i byen. Pieter Brueghel og Rubens var de mest berømte af dem.
9788723047489-Indhold.indd 21
Der var en livlig handel i de byer, der lå ud til kysten i Nederlandene dvs. Holland og Belgien. Antwerpen var centrum for handelen med krydderier og andre varer fra den nye verden. Varerne blev solgt fra handelshuse og boder på byernes torve.
04/07/13 16.59
UDKIG FRA HISTORIEKANON tager afsæt i folkeskolens historiekanon. I denne bog er udgangspunktet de tre kanonpunkter Kalmarunionen, Columbus og Reformationen. Fra hvert kanonpunkt bredes perspektivet ud til andre dele af Europa og verden, så eleverne får mulighed for at analysere og vurdere begivenhederne i en bredere sammenhæng. UDKIG FRA HISTORIEKANON retter kikkerten mod købmændene i Hansestæderne og mod gamle kongeriger og handelsruter i Afrika. Eleverne får indsigt i renæssancen, på den tid hvor mennesket kom i centrum, og banker skød op i de store byer. Leonardo da Vinci konstruerede nye maskiner og malede Mona Lisa samt Michelangelo udsmykkede Det Sixtinske Kapel. Vi følger med på Magellans rejse rundt om Jorden, der beviste, at den er rund. Eleverne lærer om, hvad religion betød i 1500-tallet. Dronning Elisabeth 1. i England var protestant. Filip 2. i Spanien var katolik. Det førte til krig. Filip sendte sin flåde mod England. I den nye verden skulle de indfødte kristnes. Spanieren Hernán Cortés tilintetgjorde det store aztekerrige. Spanierne krævede, at aztekerne blev kristne. UDKIG FRA HISTORIEKANON er skrevet i et klart og letlæseligt sprog med mange illustrationer. Malerier, fotos, kort og tegninger gør teksten levende for både elever og lærer. Det tilknyttede download-materiale giver rige muligheder for yderligere at styrke eleverne historiebevidsthed gennem spændende og kreative udtryksformer.
www.alinea.dk