Under samme himmel 7/8: Læseprøve by Alinea

Under samme himmel

Kristendom og andre religioner

7/8

Etik Traditionelle religioner Antikken Nordens oldtid Andre livsanskuelser Filosofi

Mette Hansen Ingrid Berlin Bรถrge Ring

Alinea

Under samme himmel

Kristendom og andre religioner

7/8

Emnebog

Mette Hansen Ingrid Berlin Bรถrge Ring

Alinea

Titel: Under samme himmel 7/8 – Kristendom og andre religioner, Emnebog Samhørende titler: Under samme himmel 7/8 – Kristendom og andre religioner, Vejledning · Opgaver · Aktiviteter Forfattere: Mette Hansen, Ingrid Berlin, Börge Ring Forlagsredaktion: Poul Rosenberg Grafisk tilrettelægning: Susan Tang Omslagsfoto: Fotolia Tryk: Livonia Print

Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler. ISBN 978-87-7988-894-4

Under samme himmel omfatter desuden: Under samme himmel 6/7 – Kristendom og andre religioner, Emnebog Under samme himmel 6/7 – Kristendom og andre religioner, Vejledning · Opgaver · Aktiviteter Under samme himmel 9 – Kristendom og andre religioner, Emnebog Under samme himmel 9 – Kristendom og andre religioner, Vejledning · Opgaver · Aktiviteter

Tidligere udgivet af Forlag Malling Beck på samme ISBN

www.alinea.dk

Indhold Etik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Nordens oldtid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

• Fakta contra vurderinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 • Forskellige vurderinger i etiske spørgsmål? . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 • Har kærligheden grænser? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 • At turde sige nej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 • Tre venner – to af dem snyder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 • Hvem er den værste? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 • Venner og svigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 • Mellem mennesker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Norden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • Hvad troede folk i Norden på? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • Guder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • Myter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Humanismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • Gamle tanker genopdages . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • Skrifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • Humanismens ideer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

72 72 72 73 75 75

Traditionelle religioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

New Age. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • Det begyndte i 1960’erne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • Skrifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • Læren – hovedtanker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • Metoderne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

76 77 77 78 80 83 83

Rastafari . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • Hvordan det begyndte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • Læren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • Livsstilen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • Retninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

84 84 86 86 88 89 89

• Hvor gamle er de traditionelle religioner, og hvordan opstod de? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 • Fælles træk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 • Forskellige opfattelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Traditionelle religioner i Afrika . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 • Levende forfædre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 • Troen på Den øverste Gud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Grønlænderne og deres oprindelige religion . . . . . . . . . . . . . . . . 21 • Gammel grønlandsk religion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 • Her indsættes en overskrift • Her indsættes en overskrift Traditionelle religioner i Nordamerika . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 • Hopi-indianerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Magi og tabu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • Magi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • Tabu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

27 27 28 29 29

Antikken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Grækenland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • Hvad troede grækerne på? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • Guder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • Myter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

32 33 34 38 42 43

Det romerske rige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • Hvad troede romerne på? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • Guder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • Myter og højtider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

44 45 46 50 52 53

56 56 58 62 69 69

Andre livsanskuelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige – Mormonkirken . . . . 90 Jehovas Vidner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Satanisme – Sikhisme – Jainisme – Zen-buddhisme – Scientologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92

Filosofi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 • Hvad er universet?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • Hvad er tid? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • Farlige tanker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • Hvad er filosofi? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • Ordenes betydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • Hvad er sandhed? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

94 94 95 95 96 96 97 97 98 98 99 99

Etik Etik og moral handler om, hvordan vi skal være mod hinanden. Etik og moral er to ord for det samme. Ofte anvendes ordene samtidig, men det behøver man egentlig ikke. Når vi taler om etikspørgsmål eller moralspørgsmål, så er det den samme slags spørgsmål, det handler om. Det kan være spørgsmål som: Er det rigtigt at stjæle? Er det i orden at snyde?

Fakta contra vurderinger Når vi tænker over etiske spørgsmål, er det vigtigt at vide, at det handler om vurderinger, om det vi mener og synes. Det er ikke det samme som fakta. Fakta kan man kontrollere, fx Erik er tre meter høj. Hvad enten påstanden er korrekt eller forkert, kan den kontrolleres, og man kan afgøre, om den er sand eller falsk – rigtig eller forkert. Vurderinger kan man ikke kontrollere, fx Odense er landets pæneste by. Det kan man mene, men man kan ikke bevise det. Vi har ganske enkelt forskellige meninger om Odense, og man kan ikke sige, at den ene har ret, og den anden tager fejl. På samme måde er det med etik og moral.

fakta

= kendsgerninger kan kontrolleres og være rigtige eller forkerte

vurderinger

= holdninger og meninger

OPGAVER 1. Skriv fem sætninger, som er vurderinger, dvs. noget, man ikke kan afgøre og kontrollere. Skriv derefter fem sætninger, som udelukkende indeholder fakta.

ETIK

Forskellige vurderinger i etiske spørgsmål? Da etik handler om vurderinger og om, hvad vi synes, findes der intet facit, som kan afgøre, hvad der er rigtigt og forkert. Vi synes ganske enkelt noget forskelligt. Der er mange årsager til, at vi har forskellige opfattelser i moralske spørgsmål. Mest afgørende er for-

Nogle gange rigtigt, andre gange forkert

modentlig, hvilken familie og hvilket miljø vi kommer fra. I familien sætter forældrene grænser, som viser, hvad der er tilladt, og samtidig lærer de børnene, hvordan de skal opføre sig. Hvis et barn fra begyndelsen lærer, at det er forkert at stjæle, mens et andet barn i en anden familie lærer, at det er o.k. at stjæle fra rige

forkert

mennesker, men ikke fra andre, så får disse to forskellige børn helt forskellige måder at vurdere tyveri på. I andre lande finder man andre traditioner end dem, vi har i Danmark. Forskellige vaner og traditioner skaber forskellige kulturer, og vores vurderinger og meninger er også styret af den kultur, vi er vokset op i.

dårlig stil rigtigt

rigtigt på tv

forkert, men rigtigt

forkert, hvis der er mange

forkert for mig, rigtigt for dig det afhænger af

også rigtigt ETIK

Har kærligheden grænser? Sara er 21 år og Ibrahim er 23 år. De mødtes for en måned siden og blev smaskforelskede i hinanden. Men de er forskellige. Sara kommer fra en jødisk familie, og Ibrahim kommer fra en muslimsk familie. Sara er en glad pige og holder af at snakke meget. Alle holder af hende på grund af hendes glade væremåde. Ibrahim er hendes modsætning, stille og tilbageholdende. Men på trods af forskellen vil de være sammen. Men det synes Saras forældre ikke. Efter jødisk tradition bør en jøde gifte sig med en jøde, og Ibrahim er muslim. Efter muslimsk tradition skal børnene ’arve’ mandens religion, alt andet er utænkeligt. Så hvis de skal giftes, hvilket de gerne vil, må en af dem skifte religion. Selvom hverken Sara eller Ibrahim er særligt religiøse, holder de fast i deres forskellige religiøse og kulturelle traditioner.

OPGAVER 2. Hvad skal Sara og Ibrahim gøre? 3. ”Vi er alle sammen påvirket af den familie og det miljø, vi er vokset op i” – er det rigtigt efter din mening? 4. På hvilken måde er du påvirket af dine forældre? a. Skriv dine tanker. b. Sammenlign det, du har skrevet, med det, en kammerat har skrevet om det samme. Diskuter forskelle og ligheder. 5. Hvad er godt, og hvad er dårligt ved den påvirkning, vi får fra vores forældre? 6. Hvis du kunne vælge selv, hvem eller hvad ville du så gerne påvirkes af?

ETIK

At turde sige nej Vi er alle udsat for gruppepres. Gruppepres indebærer, at et menneske kan tvinges til at gøre noget, som han eller hun egentlig ikke vil, men gør det alligevel for ikke at være uden for gruppen. Somme tider kan det være i orden at gå med til visse ting, men der findes en grænse for, hvor langt man vil gå. Den grænse må man selv sætte. Ingen anden kan gøre det. I krig sker det, at mennesker gør noget, som de aldrig ville have gjort under normale omstændigheder. Personer, som normalt er venlige og betænksomme, kan i krig mishandle og torturere eller endda dræbe andre mennesker. Under 2. verdenskrig fandtes en gruppe politifolk i Hamburg i Tyskland, som havde til opgave at tage rundt til andre byer og dræbe jøder. Disse politifolk var helt almindelige mennesker. De gjorde bare det, de fik ordre til at gøre. Når de ikke var ude i andre byer og henrette jøder, passede de deres normale politiarbejde i Hamburg. Hvad var det, som fik dem til at blive mordere? Man har fundet flere forskellige forklaringer, men først og fremmest handlede det om gruppepres. For at blive accepteret i gruppen var politifolkene tvunget til at vise, at de kunne slå et andet menneske ihjel. Det lykkedes for nogle af dem at modstå gruppepresset, så de undgik at dræbe. Hvad skyldtes det? Hvorfor lykkedes det for dem? Årsagen er ganske enkel: De havde på forhånd bestemt sig til, hvordan de ville være som politifolk, og de havde klare meninger om, hvad der var rigtigt og forkert, inden de gik ind i politiet. Derfor havde de mod til at sige nej.

ETIK

Tre venner – to af dem snyder Kasper, Thomas og Nikolai er rigtige venner. De er altid sammen i frikvartererne og efter skoletid. De læser lektier hjemme hos hinanden, de spiller fodbold sammen og synes om den samme slags musik. Men på et punkt er de forskellige. To af dem, Kasper og Thomas synes, at det er i orden at snyde til prøverne i skolen. Nikolai er imod snyderi og kunne aldrig drømme om at snyde. En dag kræver Kasper og Thomas, at Nikolai også skal være med til at snyde. Prøven i matematik ugen efter er svær, og Nikolai er ikke så god til matematik som de to andre. Men han snyder ikke, og så bliver Kasper og Thomas sure. De siger endda, at Nikolai ikke må være sammen med dem mere, hvis han ikke hjælper dem.

OPGAVER 7. Hvad skal Nikolai gøre? Gå med til det? Fortælle læreren om det? Eller? 8. Er det i orden at snyde en gang imellem? Hvis du mener ja, hvornår så? 9. Det er svært at modstå gruppepres, men det kan lade sig gøre. Arbejd sammen to og to. Beskriv nogle tilfælde, hvor det kan lade sig gøre. 10. Forsøg i klassen at finde ud af, hvordan man kan forberede sig, så man ved, hvad man skal gøre, hvis man kommer i en lignende situation.

ETIK

Hvem er den værste? I denne historie findes flere etiske problemer. Læs historien og overvej, hvilke personer du anser for at handle mest forkert. Sofie er 14 år og lever i en familie med far, mor og tre søskende. Hendes mor har været syg i flere år, og hendes far er arbejdsløs. Det betyder, at de ikke tjener ret mange penge, og det sker, at pengene ikke slår til. Nu har Sofies storebror knækket en tand og skal have den repareret. Det koster 5.000 kr. og så mange penge har familien ikke. Sofies far går til socialkontoret og beder om penge. Men der vil man ikke give pengene, for familien har fået ret mange penge i den seneste tid. Sofie bestemmer sig for at forsøge at skaffe pengene selv. Men hvordan? Ved en tilfældighed møder Sofie en ven af familien, som er ved at hæve penge i en pengeautomat. Sofie ser koden og husker den. Nogle dage senere bliver Sofies familie inviteret hjem til vennen. Under middagen stjæler Sofie hævekortet fra vennens tegnebog, og dagen efter går hun hen til pengeautomaten og hæver de penge, som er nødvendige til reparationen. Hun giver pengene til sin storebror. Men han vil ikke tage imod dem, for han er for stolt til at tage imod penge fra sin lillesøster. Han er en mand og skal nok selv skaffe de penge, han har brug for. Sofie bliver skuffet. Hun føler sig svigtet af sin bror, som ikke bare siger nej til hendes hjælp, men også fortæller faren om, hvordan hun har fået fat i pengene. Sofies far bliver så rasende, at han slår hende og giver hende stuearrest i en uge.

OPGAVER 11. Lav en liste over dem, som er med i historien: Sofie, socialrådgiveren, storebror og far. Sæt den, som handlede mest forkert øverst og derefter den, som ikke handlede så forkert osv. – indtil alle er placeret på listen. Diskuter i klassen og skriv de forskellige lister op på tavlen og sammenlign dem.

ETIK

Venner og svigt De har været venner hele livet. Carina og Laila er altid sammen. De har startet et pigeband, og de øver hver torsdag. Nu er det torsdag, og de skal snart hen i øvelokalet. Laila roder med sine bøger i tasken. Carina står ved siden af og kigger ligesom lige forbi Laila og siger, at hun ikke kan være med til at øve i dag. ”Hvad?” siger Laila, ”det har vi jo aftalt!” ”Det ved jeg godt!” Carina lukker sin taske. Hun vender sig om mod Laila og ser hende lige i øjnene. ”Men det går ikke!” Laila bliver så overrasket, at hun ikke lægger mærke til, at hun både bliver vred og ked af det, da hun ser Carina gå hurtigt ned ad gangen. Og Laila forstår ingenting, men hun går hen i øvelokalet, hvor hun forsvarer Carina over for de andre piger i bandet. Men de bliver sure, og det går dårligt med øvningen. De slutter tidligere, end de plejer. Om aftenen kan Laila ikke falde i søvn. Hun tænker over, hvad der er sket. Hvorfor gjorde Carina sådan? Hun svigtede både Laila og bandet. Det lignede hende ikke. Josef stod og ventede bag det store egetræ i parken. Han så Carina komme småløbende, og han blev helt varm. Hun kom alligevel! Han havde ikke turdet håbe det, for han vidste jo, at Carina og Laila øvede med bandet om torsdagen. Hun fik øje på ham og løb hurtigere. Hun spurtede hen imod ham, og han lo og sagde: ”Hej!”

OPGAVER 12. Hvorfor syntes Laila, at det var så alvorligt, at Carina ikke ville være med til at øve den dag? Diskuter det to og to. Den ene af jer skal være Carina, og den anden skal være Laila. Hvad siger I? 13. a) Hvordan tror du, Laila reagerer, når hun får at vide, at Carina valgte at være sammen med Josef i stedet for at øve? b) Hvad tror du, Carina tænker, når hun finder ud af, at Laila forsvarede hende? 14. Diskuter disse spørgsmål i klassen: a) Kan man vælge mellem en ven og en, man er forelsket i? b) Hvordan føles det at blive valgt fra? c) Hvordan føles det vælge nogen fra?

ETIK

Mellem mennesker Ordet etik kommer fra et græsk ord, som betyder sædvaner og normer. For at mennesker skal kunne leve og fungere sammen, er det nødvendigt, kan etikken medvirke til skabe et godt liv for det enkelte menneske og et godt liv i forhold til andre mennesker. Alle mennesker har ret til tryghed og kærlighed, og vi skaber vores tilværelse sammen med vores medmennesker. Under 2. verdenskrig levede en mand, som hed Martin Buber. Buber var filosof, og han forsøgte at forstå forholdet mellem etik og religion. Om forholdet mellem mennesker og de problemer, der kan opstå i det forhold, sagde Buber: ”Problemet er ikke de onde mennesker, men de gode menneskers tavshed.”

OPGAVER 15. Hvad tror du, Buber mente? 16. Hvilke forhold på Bubers tid kunne få ham til at formulere sig sådan? 17. Hvad mener I om citatet? Diskuter først to og to og bagefter i hele klassen. 18. Find ud af, hvordan I på skolen har skabt den etik og de regler, som gør, at alle kan føle sig trygge. 19. a) Hvis ikke alle føler sig trygge, hvad har du så tænkt dig at gøre ved det? Skriv dine tanker ned. b) Diskuter jeres tanker i klassen og beslut i fællesskab, om der er noget, I kan og vil gøre.

ETIK