Vi læser

Magasin om bøger, børn og læsning · 2018 · #3

Hvordan står det egentlig til med børnene og de unges læsevaner og læsefærdigheder?

Har de tid og lyst?

Fra sit arbejdsrum i Frørup på Fyn fylder Lars Vegas aviser og bøger med vilde, sjove, dystre og dragende billeder.

Hold fast i den daglige læsning på skolen. Sådan lyder budskabet fra læsevejlederne på Skovlunde Skole.

Skægge, gribende og grumme historier. Om alt fra hackere og rockerdrab til kunstig intelligens og fodboldklubber.

6 — Artikel

14 — Artikel

22 — Interview

32 — Se alle de nye titler

Alinea — 1

Velkommen til

Vi læser Velkommen til tredje nummer af Alineas læsemagasin, som er skrevet til dig, der er vild med at få børn og unge til at læse mere, læse bedre og læse med stor læseglæde.

Også i dette nummer har vi fokus på børnene og de unges lyst til læsning og de rammer, vi som voksne sætter for frilæsningen, både i skolen og derhjemme. Først med en artikel, der minder os om, at skolens læseaktiviteter kræver kontinuerlig opmærksomhed, og som peger på vigtigheden af, at vi fortsat prioriterer de fysiske bøger. Herefter med en artikel om læseindsatsen på Skovlunde Skole, hvor man prioriterer elevernes læsning højt.

Vi går også tæt på fire forfattere, der på hver deres måde brænder for den gode historie, og som mener, at livets svære emner er noget, børnene og de unge har brug for. Vi tager dig også med på besøg hos Lars Vegas, der har illustreret en af forårets spændende nyheder med sine vilde, dystre og dragende tegninger.

Til slut besøger vi stifter af Læs for Livet, Rachel Röst, som fortæller om sin svære barndom, og om hvordan hun i bøgerne fandt håb og retning for sit liv.

Rigtig god læselyst!

Alinea Lindhardt og Ringhof Forlag A/S Vognmagergade 11, 2. sal 1148 København K Der tages forbehold for trykfejl.

Ansvarshavende redaktør: Mette Boye Redaktion: Stine Honoré & Andreas Munk Scheller Skribenter: Louise Rønberg, Anders Klebak, Hans Henrik Rasmussen, Stine Honoré & Andreas Munk Scheller Design: Hjalte Thalund Foto: Daniel Hjorth og Martin Stampe Forsideillustration: Jørn Villumsen Trykt hos Livonia Print, 2018 alinea.dk 2 — Vi læser 2018

Indhold s. 6

BØRNS LÆSEVANER OG LÆSEFÆRDIGHEDER Læsning åbner vores blik for verden, andre mennesker og os selv. Med gode læsefærdigheder kan vi både dygtiggøre os og få læseoplevelser. Men hvordan står det egentlig til med børns læsevaner og læsefærdigheder?

s. 22

LÆSEBÅND KRÆVER HELHJERTET INDSATS Hold fast i den daglige læsning på skolen. Sådan lyder budskabet fra læsevejlederne på Skovlunde Skole, hvor det med helt nye tiltag er lykkedes at støtte op om elevernes læsning.

s. 34

GLÆDEN VED ET LIV MED BØGER Rachel Röst voksede op i en streng mormonsk familie, hvor der ikke var plads til hverken kærlighed eller anerkendelse. Det blev en barndom præget af skam, kontrol og straf, og biblioteket blev hendes fristed.

s. 30

INTET ER SÅ GODT FOR ET FORFATTERSKAB SOM EN HÅRD BARNDOM En streng religiøs opvækst, rebelsk adfærd og en søskendeflok på ti i en 31/2-værelses lejlighed i Tingbjerg. Daniel Zimakoffs barndom har leveret brændstof til snart 100 bøger.

s. 18

DET ER MEGET VÆRRE AT LADE SINE BØRN SE TV AVISEN END AT LADE DEM LÆSE BØGER OM ALVORLIGE EMNER Børnelitteratur må gerne være rå, mener Sissel Bergfjord, der opfordrer forældre til at være mindre beskyttende.

s. 14

EN MYSTISK OG DRAGENDE BLANDING AF FOTOGRAFI OG TEGNING Lars Vegas hedder trods alt ikke rigtigt Lars Vegas. Det ville også næsten være for godt. ”Alle mine klassekammerater havde mellemnavne, men jeg hed bare Lars Nielsen”. s. 10

DER ER STOR FORSKEL PÅ EN BIOGRAFI OM EN LEVENDE GANGSTER OG EN BØRNEBOG Med en forkærlighed for subkulturer skriver Peter Grønlund om børn og unge, der tør leve på andre måder. s. 26

PÅ DEN FORKERTE SIDE Peter Krogholm har altid været fascineret af gangstere og våben. Nu er han aktuel med trilogien Hitman om teenageren Andreas, som vokser op i en familie af lejemordere og selv skal i lære som professionel dræber.

Alinea — 3

Bøger skal være drevet af den gode historie Tekst Andreas Munk Scheller

4 — Vi læser 2018

| Foto Daniel Hjorth

Andreas Munk Scheller er forlagsredaktør hos Alinea og ansvarlig for frilæsningsområdet.

Andreas er uddannet lærer og har i mange år arbejdet som indskolingslærer og pædagogisk læringskonsulent. Andreas er forfatter til flere bøger — både fagbøger og skønlitterære.

I slutningen af 2017 udkom to læseundersøgelser, Børns Læsning 2017 og PIRLS 2016. Begge peger måske ikke så overraskende på, at børn og unge læser mindre end tidligere, og at deres læseforståelse er for nedadgående. Et lidt nedslående resultat for os, der holder af litteratur, og som hver dag arbejder med at gøre børn til gode læsere. Men også et wakeupcall om at sætte frilæsningen og litteraturen endnu mere på dagsordenen, både i skolen og derhjemme. Med vores frilæsningsbøger vil vi fortsat sikre medrivende og tidssvarende bøger, der både i udtryk og i indhold motiverer til mere læsning. Så vi får de bedste læsere i verden.

Og så vi sikrer vores børn fantastiske læseoplevelser.

Børn i dag er medieforbrugere som aldrig før, og det kan være en stor udfordring at få dem væk fra skærmen. De er (sundt) kritiske over for de bøger, de får stukket i hånden. Kvaliteten skal derfor være tårnhøj, og indholdet skal give mening.

Frilæsningsbøger har i mange år lidt under det hensyn, at de skulle tage læseren i hånden og ikke udfordre for meget.

Det store fokus har været på afkodningen og ikke så meget på sproget og den gode historie. Alineas frilæsningsbøger tager kampen op mod den tid, børnene og de unge bruger på for eksempel sociale medier. Bøgerne er drevet frem af gode historier og skrevet af etablerede forfattere. Naturligvis uden at gå på kompromis med den læsepædagogiske bearbejdelse, som støtter elevens afkodning.

BØGER TIL BEGGE KØN Det er fortsat drengene, der læser mindst, og der har i mange år været et stort fokus på at udgive litteratur henvendt direkte til dem. Men vi skal også have et skarpt øje på pigerne. De nye undersøgelser viser nemlig, at den tid, pigerne bruger på at læse, er blevet mindre.

Langt de fleste af vores frilæsningsbøger vil kunne læses af både piger og drenge. Men af og til udgiver vi titler, som i både udtryk og indhold primært henvender sig til det ene køn. Det gør vi i respekt for de læsere, som kan have svært ved at finde den helt rigtige bog. De børn og unge, der har brug for trygheden i at mærke, at ”denne bog er skrevet til mig”.

VI SKAL UDFORDRE FORMATET En af bogens store udfordringer er, at den er statisk. Næsten uanset hvilken bog vi tager frem, så starter historien på første side og slutter på sidste. Det kan udfordre nogle af de læsere, som lever i en medievirkelighed, hvor de selv meget nemt kan vælge til og fra. Og derfor har vi forsøgt at udfordre bogformatet ved at genoplive en klassiker, nemlig labyrintbøgerne, hvor læseren selv bestemmer handlingen og dermed aktørernes skæbne. Bøgerne havde deres storhedstid i 80’erne og

90’erne, men var ofte købt i udlandet og dårligt oversat. Sådan er det ikke med vores nye labyrintbøger. I løbet af foråret udgiver vi de første tre labyrintbøger i Rød Læseklub: Privatdetektiven af Daniel Zimakoff, Doktor Krank af Bjarke Schjødt Larsen og Farlig Togtur af Kit A. Rasmussen. Tre spændende bøger med fart over feltet og af høj kvalitet.

Labyrintbøgerne tjener to gode formål: 1) De giver børnene mulighed for at træffe egne valg. 2) Børnene motiveres til at læse teksten flere gange, og netop genlæsningen er en af vejene til at blive en god læser.

EN GOD RAMME FOR FRILÆSNINGEN Udover at udgive de bedste frilæsningsbøger er vi også optaget af at skabe de bedste rammer for børnene og de unges frilæsning. Hver dag bliver der landet over afviklet læsebånd i alle mulige afskygninger, hvilket er både vigtigt og godt. Fællesnævneren for mange læsebånd er, at eleverne stillelæser, altså læser for sig selv. Flere undersøgelser viser dog, at etableringen af et læsebånd ikke nødvendigvis er nok. Særligt begynderlæserne har brug for guidning og støtte, hvis de skal profitere af læsebåndet. Derfor er der god grund til at give læsebåndet en struktur og et indhold, så det understøtter elevernes læsning bedst muligt.

Hele sidste år tog vi rundt i landet sammen med dygtige teoretikere, forfattere og praktikere for netop at få fokus på frilæsningen og læsebåndet. Her blev det tydeligt, at der er et stort og uudnyttet potentiale i læsebåndet, og at der mangler motivation og variation i den måde, der traditionelt arbejdes med læsebåndet på. Derfor har vi valgt at udgive håndbogen Frilæsning – Styrk dit læsebånd, hvor du finder både viden og idéer til struktur og konkrete aktiviteter i læsebåndet. Med bogen er vi forhåbentlig med til at give frilæsningen mening for eleverne og for dig som underviser.

Lad os sammen arbejde på at give eleverne gode historier og gøre dem til endnu bedre læsere. Det fortjener de.

Alinea — 5

Louise Rønberg er adjunkt på UCC, hvor hun underviser og forsker i læseudvikling, læseundervisning og læsevanskeligheder.

6 — Vi læser 2018

Børns læsevaner og læsefærdigheder – hvordan står det egentlig til?

Tekst Louise Rønberg | Foto Daniel Hjorth

Læsning åbner vores blik for verden, andre mennesker og os selv. Med gode læsefærdigheder kan vi både dygtiggøre os og få læseoplevelser. Men færdigheder kommer ikke af sig selv. Og hvordan står det egentlig til med børns læsevaner og læsefærdigheder? Har børnene tiden, lysten og færdighederne til at læse? Og hvordan kan vi som voksne være med til at støtte børnene i at udvikle deres læsekompetencer og læselyst?

LÆSER BØRN MERE ELLER MINDRE END FØR? I undersøgelsen Børns læsning 2017 svarer halvdelen af eleverne i 3.-7. klasse, at de nok ville læse mere, hvis de havde mere tid. En del af eleverne giver den lange skoledag skylden.

Men sammenligner man børnenes tid til læsning med tidsforbrug på andre medier, er det tydeligt, at det nok ikke er den lange skoledag, der er problemet. Eleverne har nemlig rigelig tid til både tv, computer og sociale medier.

I slutningen af 2017 kom to store læseundersøgelser, der er med til at give os et billede af, hvordan det står til med børn og unges læsevaner og læsefærdigheder. Den ene undersøgelse er Børns læsning 2017, som er en undersøgelse af børns læse- og medievaner i fritiden udarbejdet af Læremiddel.dk for Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Den anden undersøgelse er PIRLS 2016. PIRLS står for Progress in International Reading Literacy Study og er en tilbagevendende international undersøgelse af elevers læsekompetence, der udføres hvert femte år.

Selvom der heldigvis er mere end 50 procent af eleverne i 3.6. klasse, der læser flere gange ugentligt, er det bekymrende, når 30 procent af dem svarer, at de sjældent eller aldrig læser, og når over 40 procent af eleverne i 7. klasse svarer det samme. For det betyder, at udviklingen af børnenes læsekompetence er i fare for at gå i stå på et tidspunkt, hvor erfaringer med tekster kun har taget sin begyndelse. Spørgsmålet er så: Hvordan kan vi som voksne motivere børnene og de unge til læsning?

Begge undersøgelser giver mulighed for at se på udviklingen over tid. Børns læsning 2017 er en opfølgning på en undersøgelse fra 2010. PIRLS har været gennemført i 2001, 2006, 2011 og 2016. Danmark har deltaget siden 2006.

HVORDAN LÆSER BØRN PÅ MELLEMTRINNET? Med PIRLS-undersøgelserne har vi kunnet konstatere en markant positiv udvikling i danske elevers læsefærdigheder.

I PIRLS vurderes elevers læseforståelse af skønlitterære og informerende tekster gennem spørgsmål til teksterne. I 2011 læste danske elever i 4. klasse så godt, at Danmark lå blandt de fem bedste lande i verden ud af mere end 50 lande. Men PIRLS 2016 viste desværre en mindre tilbagegang for både drenge og piger. For at blive en god læser er det nødvendigt at øve sig. Det er derfor relevant at kigge på, hvor meget børn læser.

LÆRERENS PASSION FOR LÆSNING Hvis lærere vil være positive rollemodeller for deres elever, så de ikke bare lærer at læse, men også bliver læsere, så må de vise deres egen passion for læsning. Det viser PIRLS 2016 heldigvis, at lærerne også gør. Over 60 procent af eleverne i 3.-4. klasse har lærere, som mindst et par gange om måneden læser børnebøger til gavn for deres egen professionelle udvikling. Den andel er ikke faldet siden 2011 på trods af folkeskolereform og ændrede arbejdstidsaftaler. Det tyder på, at lærere følger med i litteratur, der er relevant for deres elever, og at de dermed kan være væsentlige sparringspartnere.

Dertil gælder det for cirka samme andel af elever, nemlig 60 procent, at deres lærere også læser for egen fornøjelses skyld mindst en gang om ugen. Dansklærere i Danmark er altså optagede af bøger og læsning. Spørgsmålet er så, hvordan de bruger dette til at inspirere og motivere deres elever til at læse mere.

Alinea — 7

TILGÆNGELIGHED AF LÆSESTOF I Danmark er det, sammenlignet med andre lande, ikke udbredt med klassebiblioteker, der kan indbyde til læsning. Til gengæld har danske skoler en lang tradition for et velassorteret skolebibliotek – nu pædagogisk læringscenter. 73 procent af de danske elever i 4. klasse besøger mindst en gang om ugen det pædagogiske læringscenter eller et bibliotek i nærheden som en del af undervisningen. Til sammenligning gælder det kun 29-41 procent af eleverne i det øvrige Norden. Udvikling af læsefærdighed og læseglæde er dog ikke gjort med blot at få eleverne til at sætte deres ben på biblioteket. Der kan desværre ikke spores nogen sammenhæng mellem hyppige biblioteksbesøg og læsefærdigheder. Der skal mere til. Her peger undersøgelsen Børns læsning 2017 på, at PLC-vejlederen og øvrige lærere sammen med både elevernes venner, fritidsinteresser og forældre spiller en vigtig rolle for, hvad der inspirerer elever i 3.-7. klasse til at læse.

Men bøgerne må naturligvis være der. Derfor er det også tankevækkende, at der på mange skoler er en tendens til at reducere kraftigt i den fysiske bogbestand. E-bøger giver naturligvis også gode muligheder for læseoplevelser, men faktisk viser Børns læsning 2017, at de fleste børn på mellemtrinnet stadig foretrækker den fysiske bog.

Den manglende tilgængelighed af inspirerende fysisk læsestof kan dermed risikere at gå ud over børns læseudvikling. Og måske særligt for de børn, som ikke i forvejen har deres gang på det lokale folkebibliotek.

AT MOTIVERE TIL MERE LÆSNING På mange skoler er det en udbredt praksis at give plads til daglig stillelæsning, for eksempel i et læsebånd, netop for at få børn til at læse mere. Men hvis skolen ikke kvalificerer mål og metode for læsebåndet, er der risiko for, at intentionen om at skabe gode læsere gennem læsning falder til jorden. For ligesom det at bevæge sig ind på et bibliotek ikke gør elever til superlæsere, så kan det samme siges om stillelæsning. Måske fordi nogle elever ikke altid bruger tiden til at læse. Der er gode muligheder for at se ud, som om man læser – ”fake-læsning”, kalder jeg det.

Måske har man glemt sin bog og skal bruge tiden på at finde en ny. Og så er der de elever, der er gået i stå i deres bog. Måske dukker der ingen meningsfulde billeder op på den indre nethinde. Enten på grund af upræcis afkodning, eller fordi ord og sætninger ikke forstås. Andre mangler erfaring med at give teksten liv. Selvom man kan afkode og forstå ordene, er man ikke nødvendigvis god til at læse teksten med indlevelse, så den giver mening.

ELEVERNE SKAL GUIDES – HELE VEJEN OP GENNEM SKOLETIDEN I traditionelle stillelæsningsstunder har eleverne ofte ingen anden guidning end den tidsmæssige ramme, der er sat op: Vær stille, og læs i X antal minutter. Måske læser læreren i sin egen bog og agerer således rollemodel. Men dette vil for mange elever langtfra være et tilstrækkeligt stillads at opbygge stillelæsningsfærdigheder ud fra. Stillelæsning med udbytte kræver, at man kan lytte til sin egen læsning og opdage, når ord misforstås eller fejllæses. Det skal mange elever støttes i for at lære.

Og her er højtlæsning vigtig. Forskning viser, at læseindsatser, hvor elever læser samme tekst højt flere gange og får feedback fra en makker eller lærer, virker bedre på læsefærdigheder end stillelæsning, hvor elever er overladt til sig selv.

8 — Vi læser 2018

Det larmer, når en hel klasse læser højt samtidig, men et fif er at bruge læsefoner.

De kan let laves af to plastrør fra et byggemarked. Med læsefonen får eleven sin egen læsning lige ind i øret, og det lægger automatisk en dæmper på stemmestyrken.

BEGYNDERLÆSERE SKAL IKKE LÆSE STILLE Særligt begyndere har brug for at høre sig selv og at få feedback på det, de læser, så de kan øge deres sikkerhed og siden deres læsehastighed. Makkerlæsning er oplagt, men det skærper også deres opmærksomhed, når de læser højt for sig selv. Det larmer, når en hel klasse læser højt samtidig, men et fif er at bruge læsefoner. De kan let laves af to plastrør fra et byggemarked (se foto). Via læsefonen får eleven sin egen læsning lige ind i øret, og det lægger automatisk en dæmper på stemmestyrken.

Hvis stillelæsning i skolen skal bidrage til udvikling af elevernes læsefærdigheder, så må rammerne om aktiviteten tænkes igennem. Ligesom det må sikres, at stillelæsningsperioder ikke er en erstatning for læseundervisning. Eleverne motiveres af at blive sluppet løs i selvvalgte bøger. Men selv på højere klassetrin har elever brug for guidning, for at deres læsekompetence udvikler sig. Sammenfatninger af forskning viser, at elevers læseforståelse netop øges, når lærere modellerer og guider i dybere tænkning og forståelse af tekster.

LÆSEBÅND SOM EVENT Måske skal læsebåndet ikke være et permanent tiltag. Det kunne for eksempel omdannes til to eller tre målrettede perioder spredt ud over året. Her kan skole og hjem samarbejde om barnets læsning, og indsatsen giver en god anledning til at få en ny start, hvis man for eksempel går i 7. klasse og er blevet en, der kun sjældent læser. Det kan blive en måde at opleve læsning på som en social aktivitet. Men udbyttet kommer ikke af sig selv. Det kræver, at der bliver fulgt op og fulgt med i elevernes udbytte, for eksempel gennem jævnlige samtaler med læsemakkere og lærere.

LÆSNING I FRITIDEN Gentagne undersøgelser viser, at læsning i fritiden understøtter udvikling af læsefærdigheder, viden og ordforråd. Hos både gode og svage læsere. Derfor er det væsentligt, at lærere ikke slipper forventningen om frilæsning på mellemtrinnet og frem. Og man må som lærer finde ud af, om det er læsekontrakter, jævnlige bogsamtaler eller noget tredje, der fungerer, så man også selv bevarer gejsten til at yde støtte til elevernes frilæsning. Selvom skolen måske i forvejen har sat tid af til frilæsningen, for eksempel i et fast læsebånd eller i UU-timerne, så er frilæsningen hjemme stadig vigtig.

VEJEN FREM Desværre viser sidste års store læseundersøgelser, at børn bruger mindre tid på at læse i fritiden end tidligere. Blandt andet fordi læsning som aktivitet har fået øget konkurrence fra de elektroniske medier. PIRLS viser oven i det en lille nedgang i børns læseforståelse på mellemtrinnet, som ellers har været opadgående siden 2006.

Undersøgelserne minder os om, at skolens læseundervisning og rammerne for læsningen kræver kontinuerlig opmærksomhed. Artiklen her har blandt andet problematiseret en ukritisk tilgang til stillelæsning som metode. Og også peget på vigtigheden af, at vi fortsat prioriterer fysiske bøger.

Udvikling og stimulering af skolens læsemiljø, så det rykker ved elevers færdigheder og læseglæde, kan og skal lykkes.

Alinea — 9

»Der er stor forskel på en biografi om en levende gangster og en børnebog« Tekst Hans Henrik Rasmussen | Foto Martin Stampe

Det fortæller forfatter Peter Grønlund, som har prøvet at skrive begge dele. Med en forkærlighed for subkulturer skaber han romaner om børn og unge, der har modet til at leve på andre måder, hvad enten det drejer sig om unge i graffitimiljøet i København eller en dreng, der tager ud for at hjælpe djævlen.

10 — Vi læser 2018

Alinea — 11

”Man hører ofte forfattere sige, at dansk var deres yndlingsfag. Men sådan var det ikke for mig. Jeg hadede det. Jeg syntes, opgaverne var kedelige, jeg gjorde mig sjældent umage, og jeg fik ikke særligt gode karakterer,” fortæller Peter Grønlund, som har skrevet en lang række bøger, både til børn og til voksne.

Han begyndte at skrive ret sent. Men da han kom i gang, gik det til gengæld hurtigt. ”Jeg begyndte først at skrive, da jeg var i slutningen af tyverne. Det var bare sådan lidt for sjov, men så fandt jeg ud af, at jeg var udmærket til det, og jeg fik antaget nogle digte i Hvedekorn. Jeg læste knap nok digte ud over Michael Strunge, men jeg prøvede bare. Jeg tænkte, at formen var så kort, at det var til at overskue. Da de så blev antaget, tænkte jeg, at nu skal det virkelig have forsøget, og så begyndte jeg på min første roman. Så som 33-årig opsagde jeg mit job som underviser på Det frie Gymnasium og skrev romanen Sub-land, som er en ungdomsbog om graffitimiljøet i København.”

MODET TIL AT LEVE PÅ EN ANDEN MÅDE Romanen blev antaget i første hug og blev siden nomineret til Orlaprisen, en litteraturpris, der uddeles af DR og Kulturministeriet. At romanen blev målrettet unge, var tilfældigt, fortæller Peter Grønlund. Det var nemlig forlaget, som bestemte det. ”Jeg blev kaldt til møde i voksenafdelingen, hvor jeg fik at vide, at de gerne ville antage den, men at de syntes, den passede bedst til ungdomsafdelingen. Det havde jeg ikke selv skænket en tanke, men jeg tænkte bare, at det var super – så det var ikke med vilje, om man så må sige.”

Senere blev Peter Grønlund virkelig grebet af at skrive til de helt unge, da han fik en tredjeplads i en konkurrence udskrevet af Kulturministeriet, som handlede om at få drenge i 3.-5. klasse til at læse. ”Der opdagede jeg, at det er megafedt at skrive til drenge i den alder, for der er mulighed for virkelig at få gang i den med monstre og dæmoner og den slags,” siger han.

At debutromanen handlede om graffitimiljøet, var ingen tilfældighed. Peter Grønlund har været en del af miljøet i mange år, og også i sine senere bøger, hvad enten det har været voksen- eller ungdomsbøger, har han været optaget af subkulturer, ofte på samfundets skyggeside.

Han har skrevet bøger om hooliganisme (Fodboldhæren), om fængsler (Fængselsliv – Vridsløselille Statsfængsel i ord og billeder) og om gangsteren Lonne (Born Free, Lonne – En gangsters livshistorie), og hans opfølger til debutromanen

12 — Vi læser 2018

Peter Grønlund er aktuel med børnebogen Nøglen til Helvede, som handler om en dreng, der går ud for at hjælpe djævlen.

er ungdomsromanen Eurotrash om to gymnasieelever, der rejser ud på en alternativ dannelsesrejse efter lukningen af Ungdomshuset i København. ”Med hensyn til emnerne er der helt klart en rød tråd i det, jeg skriver,” fortæller Peter Grønlund. ”Det er meget de her subkulturer, og det jeg synes, er så spændende ved dem, er, at det handler om mennesker, der har modet til at leve på en anden måde. Mennesker, der har et helt andet værdisæt at leve deres liv ud fra. For en graffitimaler er det at male på et tog noget af det fedeste i verden, mens resten af befolkningen opfatter det som hærværk. For en hooligan handler det om at slås, og jeg synes, det er spændende, når tingene bliver vendt på hovedet på den måde.”

DET SKAL VÆRE TROVÆRDIGT Peter Grønlund fortæller også, at der er noget af det samme på spil i hans nye bog, Nøglen til Helvede, som handler om en dreng, der går ud for at hjælpe djævlen. ”Normalt ville djævlen jo være drengens modspiller, men her vender jeg det på hovedet, og det synes jeg, er spændende at eksperimentere med,” fortæller Peter Grønlund og nævner, at han også er i gang med en bogserie til de 12-13-årige, hvor subkulturerne igen kommer eksplicit i spil.

”Bøgerne handler om to drenge, der opklarer mordmysterier. Et af mysterierne foregår i rockermiljøet, og et andet i satanistmiljøet. Det er miljøer, som jeg gør mig umage med at beskrive meget troværdigt, for jeg tror, at børnene lynhurtigt fanger det, hvis noget ikke er troværdigt/sandsynligt. De skal virkelig føle, at de er inviteret ind i en rockerborg, og her handler det om at gøre sit forarbejde. Hvis man bare skriver ud fra, at sådan tror man nok, det er, så gennemskuer de det.

Derfor siger jeg også, at jeg ikke ville kunne skrive en bog om heste til piger, for det er ikke noget, jeg ved noget om.”

På dette punkt fortæller Peter Grønlund også, at der er overlap mellem hans voksen- og børnebøger. I Subkultur – undergrund og modkultur er der for eksempel et kapitel om satanisme og black metal, og researchen fra dengang har han kunnet trække på i arbejdet med den nye børnebog. Selve skrivemåden er dog vidt forskellig, og udtrykket vidt forskelligt, understreger han. ”Der er selvfølgelig stor forskel på en biografi om en virkelig gangster og så en børnebog. Jeg synes, det er meget skæggere at skrive børnebøgerne. Ikke at jeg ikke kan lide det andet, men jeg er vild med, at man kan digte så meget, og at man kan gøre så mange vilde ting.”

I dag godt ti år efter debuten er Peter Grønlund da også godt tilfreds med, at han satsede på forfattergerningen. ”Det er jeg virkelig. Og jeg har heldigvis også en del foredrag, så jeg kommer stadig ud og snakker med mennesker,” siger han med et grin.

PETER GRØNLUND, FORFATTER (F. 1970) + Er tidligere graffitimaler og har skrevet flere

ungdomsbøger om børn og unge i forskellige subkulturer, blandt andet ungdomsromanen Sub-land om to unge graffitimalere og Euro-

trash om to unge fra Ungdomshuset i København. Desuden gyserfortællinger for børn og unge såsom I skolens kælder, Tre grusomme gys og Nøglen til Helvede fra Alinea.

+ Blev i 2006 nomineret til Orlaprisen for bedste ungdomsbog og fik i 2011 tildelt Kulturministeriets Drengelitteraturpris.

+ Har også skrevet flere bøger til voksne, blandt andet om hooligankulturen, herunder Fod-

boldhæren og Kategori C, og om dagligdagen i et lukket fængsel samt senest gangster-

biografien Born Free, Lonne – En gangsters livshistorie.

+ Læser selv stort set alle biografier om rockere og kriminelle foruden børnebøger, hvor han

fremhæver Kenneth Bøgh Andersens Antboy.

Alinea — 13

En mystisk og dragende blanding af fotografi og tegning Tekst Hans Henrik Rasmussen | Foto Martin Stampe

Fra sit hvidvæggede arbejdsrum i Frørup på Fyn fylder Lars Vegas aviser og bøger med vilde, sjove, dystre og dragende billeder skabt med sin egen særlige collageteknik, hvor han blander fotografier og tegninger.

Lars Vegas hedder trods alt ikke rigtigt Lars Vegas. Det ville også næsten være for godt. Dåbsnavnet er derimod det knap så neonfarvede Lars Nielsen. Mellemnavnet kom først til på Designskolen Kolding, hvor han studerede i starten af halvfemserne. ”Alle mine klassekammerater havde mellemnavne, men jeg hed bare Lars Nielsen, så til en fest ville de finde et til mig, og fordi vi var nogle stykker, som gik en del op i at udfordre hinanden i forskellige spil osv., så skulle det være et rigtigt playernavn. Så var der en, der foreslog Vegas, og det syntes jeg faktisk var meget sjovt, og så hang det bare pludselig ved og har gjort det siden,” fortæller tegneren og illustratoren.

Hans kreative side stammer fra hans far, som var skiltemaler og skolelærer, og som har skrevet undervisningsbøger om kalligrafi og mange andre ting og stadig gør det i en alder af 83, og Lars Vegas startede på Designskolen Kolding for at få afløb for kreativiteten og af den meget simple grund, at han rigtig godt kunne lide at tegne.

Undervejs i uddannelsen blev han meget interesseret i grafisk design, men endte alligevel med at tage afgang med et illustrationsprojekt, billedbogen Månen som en svamp, der senere blev udgivet af forlaget Tiderne Skifter. ”Kun en måned efter endt uddannelse og sommerferie var jeg inde på Berlingske Tidende og vise min mappe frem – som man gjorde dengang – lige, da de var ved at lancere nogle nye tillæg, som de skulle bruge illustrationer til. De bad mig lave nogle prøvetegninger, og dem kunne de godt lide, og jeg endte med at være fast tegner der i to år,” fortæller Lars Vegas.

14 — Vi læser 2018

Alinea — 15

Lars Vegas har to borde, et med scanner og printer og et, hvor han kan svine, hvis han for eksempel skal arbejde med akvarel eller andre flydende farver.

LIDT ET SKUD Avistegningen kom til at fylde rigtig meget efterfølgende, og Lars Vegas er blandt andet kendt for sine illustrationer i Weekendavisens tillæg Bøger. Efter en periode med meget få opgaver ud over dem for Weekendavisen har han det seneste år både illustreret en billedbog for Gyldendal og lavet illustrationer til Sissel Bergfjords nye ungdomsroman Dybet, som er udgivet af Alinea, og hvor man kan se hans særegne blanding af tegning og collage. ”Dybet er en illustreret bog, ikke en billedbog, så illustrationerne skal ikke bære en hel bog, og det betyder, at jeg har større frihed til at vælge mine motiver. Jeg skal ikke have det hele med, men kan zoome ind på situationer og enkelte detaljer, hvorimod man i en billedbog skal fylde virkelig meget ud,” siger Lars Vegas og fortæller om sit arbejde med Dybets forside, som stik imod vanlig rækkefølge var den første illustration, han lavede til bogen.

SISSEL BERGFJORD OG LARS VEGAS

”Det var faktisk lidt et skud på den måde, at da jeg havde læst historien, blev jeg ved med at have et bestemt billede i hovedet. Nogle gange betyder det, at man har fat i en kliché, men andre gange betyder det, at man har ramt det helt rigtige. Illustrationen er et dystert billede af noget vand, der fylder det meste af siden, og i den øverste tredjedel er der et vandspejl med en kano med tre silhuetter i og så en mobiltelefon, der synker mod bunden,” fortæller han.

16 — Vi læser 2018

TEGNECOLLAGE Lars Vegas beskriver sin særlige teknik til at skabe en sådan illustration – den samme teknik, som han for eksempel bruger i Weekendavisen. ”Det er en form for tegnecollage, hvor jeg tegner nogle elementer og kombinerer dem på computeren. Kanoen som silhuet er sådan set bare et foto af tre personer i en kano, som jeg har fundet og brugt som skabelon, og så er der noget skovstruktur, hvor jeg har været inde og bruge fotos af træer på samme skabelonmåde, så det gav noget svensk-skov-fornemmelse. Så nogle gange bruger jeg fotografier som skabelon. Andre gange tegner jeg.”

At det drejede sig om en roman til unge, var også med i Lars Vegas’ tanker, da han arbejdede med forsiden. Han fortæller, at han som ung dreng selv valgte meget efter omslaget, og at han kan se det samme hos sin 13-årige datter i dag. ”Derfor tænkte jeg, at illustrationen gerne måtte have noget, der var mystisk og dragende, også fordi fortællingen netop handler om, hvad der ligger under overfladen. Min nervøsitet gik egentlig mest på, om det var for voksent, men redaktøren var superglad for billedet, og efter at have arbejdet med variationer over samme tema endte vi med en illustration, der lå meget tæt op ad mit første udkast.”

EN ROLIG FLADE Helt tilbage, da han begyndte at tegne, var det tegneserier som Lucky Luke, Asterix og Prins Valiant, der udgjorde inspirationen, men i dag bliver Lars Vegas inspireret af alt fra kollager over grafisk design til voksentegneserier og kunst, især den malede. For første gang i sin karriere har han nu også fået helt ro til at lade inspirationen strømme. For to år siden fik han og hans kone, der også er illustrator, nemlig bygget hver deres arbejdsrum til i familiens hus i Frørup på Fyn. ”Det betyder meget, hvordan man sidder. At jeg ikke sidder midt i huset, og at der er ro fra livet i resten af huset, så jeg kan koncentrere mig og få lov at larme med musik, høre taleradio eller få anden inspiration, hvis det er det, der skal til. Jeg har fået en rigtig god udsigt – en dobbelt glasdør lige ud til vores have – så jeg har naturligt lys ind på arbejdsbordet, og det er vigtigt for at sikre, at farverne, jeg arbejder med, bliver så tæt på de rigtige farver som muligt.”

LARS VEGAS NIELSEN, ILLUSTRATOR (F. 1968) + Har arbejdet som bladtegner for forskellige

aviser, magasiner og fagblade og har illustreret billedbøger, billedromaner og undervisningsbøger samt tegnet omslag til diverse

voksen- og ungdomsromaner. Er aktuel som

illustrator på ungdomsromanen Dybet, skrevet af Sissel Bergfjord, udgivet hos Alinea.

+ Underviser og holder foredrag. Fast tegner på Weekendavisen siden foråret 2005.

+ Uddannet på Designskolen Kolding 19911996.

Og så har hans arbejdsrum stadig helt bare vægge. ”Det er, til dels fordi jeg ikke har fået rummet rigtigt indrettet endnu, men det er også, fordi jeg godt kan lide at holde mit arbejdsområde bart. Der kan hurtigt blive for meget visuelt flimmer i forhold til det, man sidder og arbejder med, hvis der hænger en masse, som fanger blikket, så jeg tror i hvert fald ikke, jeg kommer til at hænge noget op lige omkring mit skrivebord. Jeg kan godt lide, at der er en rolig flade bagved.”

Alinea — 17

18 — Vi læser 2018

Det er meget værre at lade sine børn se TV AVISEN end at lade dem læse bøger om alvorlige emner Børnelitteratur må gerne være rå, mener Sissel Bergfjord, der blandt har skrevet På kanten om en dreng, der mister sin far. Hun opfordrer forældre til at være mindre beskyttende, for velskrevne historier om livets svære emner er noget, som børn har brug for.

Tekst Hans Henrik Rasmussen | Foto Daniel Hjorth

Sissel Bergfjords ungdomsromaner er nok lidt mere dystre end de fleste andre. På trods af læsernes unge alder er hun nemlig ikke bange for at skrive om livets mørke sider, hvad enten det handler om at miste sin far som i hendes ungdomsroman På kanten eller om at blive svigtet af sine forældre som i hendes billedbog Fuck det’ nok.

”Jeg kan huske, at jeg som barn læste Vita Andersen, og at jeg efterfølgende skrev et brev til hende, hvori jeg fortalte, at jeg selv så gerne ville være forfatter. Vita Andersen skriver jo også om svære emner, så det er noget, der har ligget i mig helt tilbage fra dengang,” siger Sissel Bergfjord og tilføjer, at hun desværre aldrig sendte brevet.

”Jeg har helt klart en forkærlighed for det dystre, det lidt skamfulde eller det tabubelagte – emner, der er kød på,” siger Sissel Bergfjord. ”Men hvor for eksempel nogle krimier bruger det dystre som en effekt, bruger jeg det mere som noget, mine karakterer skal overvinde for at komme styrket ud på den anden side. Og jeg kommer selv igennem noget med min hovedkarakter – det bedste, når jeg arbejder med en ungdomsroman, er, når jeg kan mærke karakteren inde under huden på mig selv, for det betyder, at jeg også har enormt meget medfølelse med den unge.”

Selvom der er sammenfald i emnerne, er der skrivemæssigt nogle forskelle mellem at skrive voksenlitteratur og ungdomslitteratur, fortæller hun og nævner, at hun i sin ungdomslitteratur i langt højere grad kan beskrive følelser.

TEENAGEFØLELSER På den måde er der en rød tråd til Sissel Bergfjords voksenlitteratur, som også handler om de svære emner. Hendes roman Sortedam fra 2012 er for eksempel skrevet ud fra hendes egne erfaringer med en alkoholiseret mor, men hun fortæller, at hun allerede langt tidligere – og også inden hendes mor begyndte at drikke – var interesseret i de mørke sider.

”Det kan være sådan en teenagefølelse som ’jeg er dum og grim og har ingen venner’. At beskrive følelser på den måde, så direkte, det fungerer ikke altid til voksne, men har du en teenagepige som hovedkarakter, kan det godt fungere. Og så er der også en forskel i sproget. I mine voksenbøger er historierne mere beskrivende og mindre dialogbårne. Og da ungdomsbøger ofte er kortere, betyder det, at jeg virkelig kan koncentrere mig om at gøre sproget mere intenst.”

Alinea — 19

20 — Vi læser 2018

DROP ’PUSSENUSSEUNIVERSET’ Sissel Bergfjord fortæller, at hun lige for tiden faktisk finder det lettere at skrive til unge end til voksne. Efter forfatterdebuten med romanen Min morfars stemme lå det ellers slet ikke i kortene, at hun skulle skrive til børn eller unge, men i dag understreger hun, hvor vigtigt hun synes, det er, at der også inden for børne- og ungdomslitteraturen bliver skrevet om svære emner, og at bøgerne tager læserne alvorligt. ”Jeg synes, at det er utrolig vigtigt, at der inden for børnelitteratur er forfattere, der interesserer sig for det litterære sprog.

Selvfølgelig kan man ikke altid forløse det i en letlæsningsbog, men jeg mener absolut, at man kan højne standarden.

Jeg er nøjagtig lige så seriøs, når det gælder min ungdomslitteratur, som når det gælder min voksenlitteratur, og jeg er glad for, at jeg har mødt nogle redaktører, der har været indstillet på, at børn også møder historier om tabuiserede eller sorgfulde emner, som de kan spejle sig i. Netop så de ikke føler sig alene, og så de ved, at de ikke er de eneste, som kæmper med svære ting i livet,” fortæller hun.

Helt generelt mener Sissel Bergfjord, at der, primært fra forældrenes side, er en misforstået protektionisme i dansk børnelitteratur i forhold til, hvad børnene kan klare, og med hensyn til, hvad de har brug for. Det er nemlig meget vigtigt, at børnelitteraturen er vedkommende. ”Det hele behøver ikke være sjovt og opgejlet. Det er vigtigt, at der også er bøger, som kan møde unge, der står i en svær livssituation.”

SISSEL BERGFJORD, FORFATTER (F. 1972) + Debuterede i 2006 med romanen Min morfars stemme.

+ Har derudover blandt andet skrevet ungdomsromanerne På kanten om en dreng, der mister sin far, og Blå vrede om flygtningedrengen Malik samt billedbogen Fuck det’ nok.

+ Er aktuel med ungdomsromanen Dybet, udgivet hos

Alinea, om en pige, der skal på tvungen sommerferie med sin far, der lige er blevet løsladt efter fem år i fængsel.

+ Har gået på både Forfatterskolen og Forfatterskolen for Børnelitteratur på DPU.

+ Modtog Michael Strunge-Prisen i 2013 for romanen

Sortedam om en kvinde og hendes alkoholiske mor.

+ Læser selv blandt andre Vibeke Grønfeldt, Ingvild H. Rishøi, Christina Hesselholdt, Ida Jessen og

Merete Pryds Helle. Børnebøger, hun selv har været

begejstret for, er Hest, hest, tiger, tiger af Mette Eike Neerlin og Monster af Patrick Ness.

Sissel Bergfjord vil derfor gerne opfordre forældre til at droppe ”pussenusseuniverset”, for børnelitteratur må gerne være rå. ”Man skal selvfølgelig ikke læse en incesthistorie for en fireårig, men man kan godt læse en historie om en, der har mistet sin far, for et barn i en vis alder. Det gør ikke noget, at barnet bliver berørt. Jeg synes, det er meget værre at lade sine børn se TV AVISEN end at lade dem læse bøger om alvorlige emner.”

Alinea — 21

Læsebånd kræver helhjertet indsats Tekst Anders Klebak | Foto Daniel Hjorth

22 — Vi læser 2018

På Skovlunde Skole har de udviklet bogkasser målrettet forskellige klassetrin. På den måde er det pædagogiske læringscenter med til at kvalificere skolens læsebånd. Her er det en bogkasse med fagbøger.

Hold fast i den daglige læsning på skolen. Også selvom det kan være en kamp at få engageret elever og kolleger. Sådan lyder budskabet fra en bibliotekar og to læsevejledere på Skovlunde Skole Nord, hvor det er lykkedes det pædagogiske læringscenter at støtte op om læsebåndet med helt nye tiltag. Grebet rigtigt an styrker den daglige læsning eleverne i alle fag.

Tyve minutters læsning på skolen hver dag året rundt i alle klasser. Det kan give store gevinster for eleverne, der får nemmere ved både at overskue svære fagtekster, at forstå matematikopgaver og at læse skønlitteratur. Det mener bibliotekar og dansklærer Tanja Katrine Levy fra Skovlunde Skole Nord i Ballerup.

“Det kan betale sig at øve sig de tyve minutter om dagen”, siger hun og fortæller, at hun og to kolleger for ti år siden tog initiativ til at indføre læsebånd på skolen. Idéen udsprang af en undersøgelse, der viste, at elever på skoler med læsebånd klarer sig bedre end landsgennemsnittet til afgangsprøverne.

Samme billede viser sig på Skovlunde Skole Nord i dag, hvor eleverne får bedre resultater end forventet, når man tager højde for social og etnisk baggrund, fortæller Tanja Katrine Levy.

SÆRLIGE BOGKASSER TIL LÆSEBÅNDET Tanja Katrine Levy og hendes kolleger Tine Lerche og Tanja Søttrup, der begge er læsevejledere og dansklærere, slår fast, at læsebåndet kræver en stor indsats. For eksempel skal eleverne udfordres med hensyn til deres læsning.

“Læsebåndet hos os er ikke bare tyve minutters frilæsning i en tilfældig skønlitterær bog. Hvis man tænker det på den måde, så kan man lige så godt lade være. Så bliver det meget hurtigt et frikvarter, hvor eleverne bare sover hen over bogen”, siger Tine Lerche, som sammen med sine to kolleger har været initiativtager til særlige bogkasser målrettet forskellige klassetrin. Til bøgerne er der udarbejdet ark med spørgsmål, som eleverne skal tage stilling til. Det kan for eksempel være en fagbog om farlige dyr, hvor eleven skal forholde sig til, hvad hun som læser forventer at lære af den, hvor indholdsfortegnelsen er, og hvilke ord der er svære at forstå.

Det er med til at give eleverne en konkret opgave, når de læser, men pointen er også, at læsning ikke bare handler om at opsuge fakta, fortæller Tanja Søttrup.

“Det er mere en øvelse i, hvordan man bruger en fagbog, og de møder jo hele tiden faglige tekster igennem deres skoletid, så det er afgørende, at de kan håndtere de tekster”, siger hun.

“Vi kan selvfølgelig ikke bevise, at det er på grund af læsebåndet, men vi mener, at det er en del af forklaringen.”

Alinea — 23

IS, PÆRER ELLER FISK? Lærerne har også fået en særlig hylde på biblioteket med bøger og hæfter om faglig læsning, der skal inspirere til, hvordan de selv kan gribe læsning an, så det bliver relevant for deres fag.

5 gode råd til læsebåndet

1

De tre læsebånds-entusiaster medgiver dog, at det er en udfordring at få lærerne til at være lige så begejstrede for idéen, som de selv er.

Nogle lærere synes, det er irrelevant for deres fag. Andre oplever, at det “stjæler” tid fra deres undervisning.

I dag er læsebåndet på skolen organiseret som tyve minutter fast i et bestemt tidsrum på dagen, for eksempel kl. 8 til 8.20, uanset hvilket fag eleverne har. Det skifter så til et nyt tidspunkt efter hvert kvartal, så det ikke er samme fag, der bliver taget tid fra, hele året.

Har man et fag med få timer i de ældste klasser, er man meget optaget af at få brugt tiden bedst muligt, fordi afgangsprøven nærmer sig. Derfor er det en selvstændig opgave at bearbejde lærerne, så de kan se potentialet i læsebåndet, siger Tanja Katrine Levy.

De daglige tyve minutters læsning er nemlig ikke blot gavnlige for faget dansk. Også i de naturvidenskabelige fag kan faglig læsning øge elevernes udbytte af undervisningen. Det at læse og forstå en matematikopgave er eksempelvis en udfordring for en del elever. Især hvis de samtidig har vanskeligt ved at læse.

2

3

4

“Mange børn bliver forvirrede over sproget i matematikopgaverne. De kommer til at fokusere på, om det er is, pærer eller fisk, og ikke på, hvad opgaven egentlig går ud på. Eller i et fysikforsøg kan det være forholdsordene, der driller, så man ikke fanger, om noget skal være foran eller oveni”, forklarer Tanja Søttrup.

Derfor er det oplagt med læseøvelser også i disse fag, slår de tre initiativtagere fast.

Tanja Katrine Levy peger også på, at mange børn ikke får læst tyve minutter derhjemme, som læseeksperter anbefaler.

“Mange børn har hverken tid eller ro til det, når de er kommet hjem, og mange forældre glemmer nok også at huske børnene på det. Det kan især ramme børn, der er udfordret socialt. Så er det jo en stor fordel, at de kan få tyve minutter til at koncentrere sig herovre”, siger hun.

24 — Vi læser 2018

5

Gør læsning til et fælles ansvar Læsebåndet kan nemt komme til at hænge på nogle få ildsjæle. Sørg for at få både en pædagogisk diskussion og planlægning af læsebåndet på plads allerede i starten af året, så alle lærere føler ejerskab til det og også ved, hvordan de skal gribe det an i deres egne fag.

Hent inspiration udefra Inviter gerne en udefrakommende lærer på besøg, der kan fortælle om fordelene ved for eksempel faglig læsning i matematik. Det hjælper på motivationen, hvis man konkret kan se for sig, hvordan man arbejder med elevernes læseudvikling i sit eget fag. Også selvom faget ikke har mange tekster.

Fremstil læsekasser Læsebåndet skal være nemt at gå til, og der skal være et udbygget og varieret udbud af materialer for lærere og elever at kaste sig over. I kan for eksempel fremstille kasser med fagbøger, skønlitterære bøger, aviser eller magasiner og udarbejde tilhørende materiale, som fastholder eleverne i læsningen og træner dem i læsningen.

Tag fem minutter fra hvert fag I dag er læsebåndet på Skovlunde Skole Nord organiseret ved, at eleverne bruger tyve minutter af en lektion, for eksempel 1. lektion hver dag i et par måneder, hvorefter det skifter til 2. lektion. Det kan føles som meget tid, der går tabt, for den lærer, der har lektionen. På Skovlunde Skole Nord har man tidligere brugt en model, hvor dagens fire første lektioner hver afgiver 5 minutter til en samlet blok. Det kræver et mere fleksibelt skema, men modellen er mindre belastende for det enkelte fag.

Få opbakning fra ledelsen Som med meget andet hjælper det at have ledelsens støtte. Et signal ovenfra om, at læsebåndet er noget, vi holder fast i.

Derfor bør bibliotekarer og læsevejledere sætte sig sammen med ledelsen og få talt igennem, hvilken prioritet læsebåndet har, og hvorfor det er vigtigt på netop jeres skole.

Tyve minutters læsning på skolen hver dag året rundt i alle klasser. Det giver store gevinster for eleverne. Det mener Tanja Katrine Levy og hendes kolleger Tine Lerche og Tanja Søttrup fra det pædagogiske læringscenter, der dog medgiver, at det er en udfordring at få lærerne til at være lige så begejstrede for idéen, som de selv er.

Alinea — 25

På den forkerte side Tekst Anders Klebak | Foto Daniel Hjorth

Peter Krogholm har altid været fascineret af gangstere, våben og den forkerte side af loven. Nu er han aktuel med trilogien Hitman om teenageren Andreas, som vokser op i en familie af lejemordere og selv skal i lære som professionel dræber.

På den ene side er Andreas en ganske almindelig teenager, der hænger ud med vennerne, vurderer piger på en skala fra 1-10 og keder sig i skolen. Men det ændrer sig, da han til sin konfirmation får en ret usædvanlig gave af sine forældre: en riffel med kikkertsigte, pakket fint ind i en kasse med gavepapir og sløjfe. Våbnet markerer ikke kun, at han træder ind i de voksnes rækker. Det er nemlig en to hundrede år gammel tradition i familien, at mændene lever en dobbelttilværelse som kernefamiliefædre på den ene side og koldblodige lejemordere på den anden. Og nu er det altså Andreas’ tur til at træde i sin fars fodspor.

Andreas er hovedpersonen i forfatter Peter Krogholms nye serie Hitman. En trilogi, hvor spænding, våben og blodige begivenheder driver plottet.

“Jeg har prøvet at skrive en bog, jeg selv ville gide at læse som 13-14-årig. Jeg tror, der er mange børn, der synes, det er fedt at lege med tanken om at være på den forkerte side. Heldigvis er 99,8 procent af os så godt opdraget, at det bliver ved fantasien,” siger forfatteren.

26 — Vi læser 2018

PACIFISME OG VÅBEN Egentlig er det en ret fredsommelig Peter Krogholm, der åbner døren og byder på kaffe. Han har godt nok militærets medarbejderblad FORSVARSAVISEN liggende på køkkenbordet, men det er hans kærestes. Hun er sangerinde og blandt andet ansat i Livgardens Musikkorps. Peter Krogholm er selv vokset op i en med egne ord “utrolig pacifistisk” familie og trak – heldigvis, siger han – frinummer til session. Han har kun få gange skudt lerduer og en enkelt gang med riffel. Og så har han ved siden af forfattergerningen et deltidsjob i Mandecentret i et projekt om forebyggelse af vold mod mænd.

Alinea — 27

Når våben og blodig action alligevel fylder siderne i Hitman-trilogien, skyldes det mere en fascination af våben, som går helt tilbage til barndommen. Blandt hans yndlingsbøger var tegneserier om anden verdenskrig, og han husker tydeligt glæden ved at bygge en Sherman-tank som samlesæt.

“Der er en helt særlig æstetik ved våben, som jeg bliver tiltrukket af,” siger han.

Det er vigtigt for Peter Krogholm, at de våben, som optræder i bøgerne, er realistiske. I researchprocessen kontaktede han firmaet Leupold & Stevens, der producerer kikkertsigter, og forklarede dem, at han skrev på en bog, hvor en bestemt riffeltype indgår – en Sako TRG-22. Ville det være realistisk at bruge deres Leupold Mark 6-kikkertsigte til denne riffel?

“Der er ikke så meget andet at gøre end at sætte sig til computeren hver dag og skrive. Nogle dage får jeg produceret en enkelt sætning. Andre dage kan jeg nærmest skrive tre kapitler, der er klar til tryk,” siger han.

Den journalistiske skrivestil, hvor læseren skal fanges tidligt i teksten, er et greb, Peter Krogholm har taget med sig over i forfattergerningen.

“Der skal være forskellige kroge tidligt i teksten, som læseren kan hægte sig på. Det handler også om, hvordan jeg selv er som læser. Hvis ikke jeg er hooked på noget inden for de første to kapitler, går jeg død.”

Men selvom man skal hjælpe læseren, så behøver det ikke være alt for let. Sproget må gerne udfordre.

“De meldte tilbage, at det var et rigtigt godt match,” siger han.

Til gengæld var han mere tilbageholdende med at researche med hensyn til sprængstoffer.

“Det skal ikke være alt for nemt og renskuret. Det gør ikke noget, at der er ord, som barnet skal slå op. Bare det ikke er noget, der bremser læsningen for meget,” siger han.

“Jeg overvejede at kontakte politiet og sige, at hvis de begyndte at se nogle mærkelige søgninger på bomber fra min IP-adresse, så var det altså, fordi jeg var i gang med at researche til en bog. Men jeg droppede at gå for meget i detaljer med bomberne,” siger han.

INGEN LØFTEDE PEGEFINGRE I barndommens lege var Peter Krogholm sjældent den renskurede og lov-og-orden-opretholdende helt. Gangstere, tyve og andre på kant med samfundets regler var langt mere interessante.

FASTHOLD DRENGENE Idéen til Hitman opstod i forbindelse med en konkurrence udskrevet af Kulturministeriet. Drenge slipper skønlitteraturen, når de rammer 11-12-årsalderen, og konkurrencen gik ud på at få forfattere til at skrive korte noveller, som appellerer til drenge. Novellerne blev lagt på en hjemmeside, hvor skoleelever kunne læse dem og stemme på deres favoritter.

“Den type mennesker har altid fascineret mig. De film, jeg blev grebet mest af som ung, var dem, hvor alle er nogle gennemførte assholes – som for eksempel Godfather. Du sympatiserer ikke nødvendigvis med deres handlinger, men du prøver at forstå, hvorfor de handler, som de gør,” fortæller Peter Krogholm.

“Jeg vandt ikke. Men idéen var alligevel for god til at dø, så jeg fortsatte med at skrive,” siger han.

Han mener, det er en god ambition at fastholde drengene i at læse skønlitteratur og give dem noget, som appellerer til dem.

“Hvis der er drenge, der samler Hitman op og får lyst til at læse hele trilogien, er det jo fantastisk. Og forhåbentlig kan det lede til, at de læser andre bøger også.”

Peter Krogholm er journalist, så det at skrive har altid været en del af hans professionelle liv. Men det er noget helt andet at skrive en bog end at skrive en artikel. Journalisten bliver drevet frem af en tikkende deadline, der tvinger skrivningen i gang, men forfatteren er i høj grad overladt til sin egen selvdisciplin.

28 — Vi læser 2018

Og det er måske det allermest interessante ved mennesker, mener forfatteren. At vi ikke altid handler korrekt og rationelt i forhold til samfundets forventninger. Nogle gange spiller årsager ind, som vi ikke selv er herre over. I Hitman står Andreas i en situation, hvor han reelt ikke har et valg. Enten vælger han livet som lejemorder, eller også bliver faren nødt til at “tage sig af ham”. Faren kan ikke efterlade løse ender, og Andreas er blevet indviet i familiens store hemmelighed.

Undervejs støder Andreas ind i en række situationer, hvor hans moral kommer på prøve. Han er – måske endnu mere end forfatteren selv – en våbennørd og fascineret af lejemorderlivet. Men når det kommer til stykket, kan han så dræbe mennesker, som måske er uskyldige?

Peter Krogholm vil meget gerne undgå løftede pegefingre. Målet med Hitman er ikke at stille læserne over for situationer, hvor de skal forstå, hvad der er rigtigt og forkert. Men han fortæller, at der hen over de tre bind vil ske en udvikling, hvor læseren gerne skal tænke over voldens meningsløshed.

“Læseren må gerne spørge sig selv: Hvad er det egentlig, vi gør ved hinanden? Jeg mener, der er plads til både underholdning og eftertanke i mine bøger,” siger han.

Men skal vold være underholdning i børne- og ungdomsbøger?

“Der har alle dage været en diskussion om, hvilken effekt kunst, bøger og spil har på skrøbelige sind. Nogle er bange for, at det skader børnene. De vil gerne beskytte dem, men jeg synes, det er noget vrøvl. Det er ansvarsfralæggelse at sige, at det er på grund af heavy metal eller computerspil eller tegneserier, hvis et barn handler voldeligt. Der er nok mere noget, der er gået galt i opdragelsen.”

Han mener, vi skal have tillid til børn og unges evne til at skelne mellem rigtigt og forkert.

“Nogle vil læse min bog og tænke ”wauw, jeg gad også godt skyde med en riffel.”

Andre vil sige, at personerne gør nogle ting, man ikke må. Og nogle andre vil bare sige ”kom nu med noget mere action”. Alle tre måder er helt o.k. med mig,” slutter han.

PETER KROGHOLM, FORFATTER (F. 1976) + Vokset op i Bording i Midtjylland. Uddannet

journalist i 2004 og har blandt andet arbejdet som musikjournalist for danske og internationale medier.

+ Aktuel med to hæsblæsende ungdomsromaner i serien Hitman, udgivet hos Alinea.

+ Ved siden af bogskrivningen arbejder Peter

Krogholm som kommunikationsansvarlig for

Mandecentret, der er et gratis rådgivningstilbud for mænd i krise.

Alinea — 29

“Intet er så godt for et forfatterskab som en hård barndom” Tekst Anders Klebak | Foto Martin Stampe

En streng religiøs opvækst, rebelsk adfærd og en søskendeflok på ti i en 3 1/2-værelses lejlighed i Tingbjerg. Daniel Zimakoffs barndom har leveret brændstof til et forfatterskab på snart 100 bøger.

Der er langt mellem de rustne jerntrin, der leder hele vejen til toppen af den gamle fabriksskorsten. Den 11-årige dreng klatrer op. Hvis han når højt op, kan han vinde de andre drenges respekt. En adgangsbillet til fællesskabet. Men på vej ned går det galt. En vagt har fået øje på vovehalsen. Drengen kan ikke nå at klatre hele vejen ned, hvis han skal undgå at blive fanget. Han springer de sidste meter. Med smerter i anklen humper han mod et hegn, klatrer op og får i sidste øjeblik vristet sig løs af vagtens greb og kastet sig over hegnet.

Historien er fra Daniel Zimakoffs barndom. Den er også med i en af hans børnebøger, Det Tårnhøje Helvede. Her er drengen dog kun 10 år og hedder Matthæus, og vagten slår kløerne i ham, inden han når over hegnet i sikkerhed.

“Jeg bruger ofte hændelser fra mit eget liv. Men jeg leger lidt med, hvad der kunne være sket, hvis det var gået lidt anderledes. Hvordan ville historien se ud, hvis vagten fangede mig?,” siger den 61-årige forfatter.

Og der er meget inspiration at hente fra opvæksten i en streng, religiøs familie i en 31/2-værelses lejlighed i Tingbjerg.

Med ni søskende og en far, der ikke holdt sig tilbage fra at afstraffe sønnerne korporligt, når de trådte ved siden af.

“Vi var tre brødre, der delte værelse og sov i køjesenge. Det gjaldt altid om at få den øverste seng. Når vi lavede ballade på værelset om aftenen, kom vores far ind og slog os. Men han var ikke så høj, så hvis man lå øverst, kunne man undgå at blive ramt,” fortæller Daniel Zimakoff.

30 — Vi læser 2018

Det er en alvorlig historie fra det virkelige familieliv, men også en komisk situation. Og netop realisme og humor er gennemgående temaer i forfatterskabet, som omfatter bøger om alt fra fodbold, ungdomsdruk og venskab til sygdom og svigt.

“Der må gerne være noget genkendeligt i mine personer og de situationer, de står i. Uanset om jeg skriver en gyserhistorie eller skriver om sport,” siger han.

Daniel Zimakoff betegner selv sin skrivestil som handlingsorienteret: “Nogle forfattere bruger mange ord. Jeg skærer ind til benet.

Der skal ske noget, og det må gerne være sjovt.”

Næsten alle bøgerne har drenge som hovedpersoner. Det er ikke tilfældigt. “Jeg går meget op i, at det, jeg skriver, er realistisk. Og hvad ved jeg om, hvad der foregår i hovedet på piger?,” siger forfatteren.

Han har intet imod, at hans stil appellerer til drenge, hvis det kan få dem i gang med at læse, men han vil ikke have et stempel som en forfatter, der kun kan skrive til det ene køn.

“Jeg vil ikke kaldes en drengebogsforfatter. Det er andre, der sætter mig i bås,” siger han.

TRE BØGER OM ÅRET Daniel Zimakoff har skrevet næsten 100 bøger. Hovedparten er fiktion til børn og unge. Men selvom meget af stoffet er hentet fra hans egen barndom, var selve tanken om at blive forfatter slet ikke til stede dengang.

“Når jeg ser tilbage på det i dag, er der ikke noget, der pegede i den retning,” siger han, men tilføjer, at kreativitet og forkærlighed for gode historier altid har ligget i ham.

Alinea — 31

“Jeg kunne læse, allerede før jeg begyndte i skolen. Jeg var vild med historier, og jeg kunne alle bibelhistorierne udenad. Jeg var også god til at finde på kreative lege,” siger han.

Forfatterskabet opstod næsten spontant på en græsk ø, Skyros, i 1987. “Jeg stod midt i en stor krise. Jeg var 30 år og havde netop taget et stort opgør med lederen af den teatertrup, jeg var medlem af, og min kæreste var skredet,” fortæller han.

Hans nærmeste storebror, som han på det tidspunkt boede sammen med, forsøgte at trøste ham med forslag til, hvad han i stedet kunne bruge sin tid på. Et af dem var at blive forfatter. “Det havde jeg aldrig tænkt på selv,” siger han.

Daniel Zimakoff meldte sig til et skrivekursus i Grækenland. Han blaffede derned og kastede sig over sin første børnehistorie. Han læste op for en gruppe børn, som var på øen med deres forældre. De kunne lide det, de hørte. Tilbage i Danmark fortsatte han skriveriet på et intensivt skrivekursus på Kolding Højskole, og et halvt år efter sagde et forlag ja til hans første børnebog. Siden har han skrevet godt tre børne- og ungdomsbøger om året.

“Jeg tror, jeg er oppe på 95 bøger nu. Det er ikke, fordi jeg selv går op i det tal, men når jeg holder foredrag, spørger børnene altid, hvor mange jeg har skrevet,” fortæller han.

VOVEHALS Følelsen af at være udenfor og skulle kæmpe for at komme med i fællesskabet fylder i forfatterskabet. Det er en følelse, som Daniel Zimakoff har med fra barndommen og ungdommen. Han stak ud fra de andre i skolen.

“Vi havde ikke fjernsyn. Det ville mine forældre ikke tillade. Tv var ellers det helt store samtaleemne i skolen. Det kunne jeg ikke deltage i,” fortæller han.

Forældrenes religiøse overbevisning stod i vejen på flere måder. Når klassen havde seksualundervisning, sad han ude på gangen. Og han fik først lov til at gå til fodbold, da han fyldte 14 år, selvom hans store drøm var at blive professionel fodboldspiller.

“Jeg var en afviger og et nemt offer. Af en eller anden grund syntes lærerne også, at det var i orden at slå mig,” siger han.

I de små klasser kunne Daniel Zimakoff kæmpe sig med i fællesskabet i klassen, selvom han var anderledes. Han var en af de dygtigste elever, og det gav noget prestige. Men det holdt ikke i længden. “Da vi nærmede os puberteten, ændrede spillereglerne sig fuldstændigt. Også fordi jeg var den yngste i klassen,” siger han.

Der var intet imponerende eller sejt ved at være en dygtig elev. Det blev endnu mere tydeligt for de andre, at han skilte sig ud.

“Jeg blev mobbet. Jeg var udenfor. For at kompensere blev jeg klassens vovehals og rodede mig ud i mange dumme ting,” fortæller han.

32 — Vi læser 2018

“Jeg drak og stjal fra butikker og kørte ulovligt på knallert. Jeg brød ind i en butik for at skaffe cigaretter til de andre. Jeg blev taget af politiet. Og jeg røg ikke engang selv.”

For den rebelske teenager var det også et oprør mod forældrenes strenge regler og det religiøse mørke, som han oplevede i den kristne sekt, familien var en del af.

Daniel Zimakoff slår dog fast, at opvæksten i Tingbjerg også havde mange gode sider: “Det var ikke sort i sort. Der var også meget kærlighed mellem os. Jeg fik meget opmærksomhed fra mine søskende.

Især mine søstre. Når jeg tænker tilbage på vores sommerferier med hele familien i Norge, forbinder jeg det med glæde og sammenhold.”

Men børne- og ungdomsårene har givet Daniel Zimakoff en indsigt i følelser, som mange børn og unge kæmper med. “Jeg ved, hvordan det er at føle sig anderledes. Det er noget, de fleste prøver i en eller anden grad. Måske burde jeg takke mine forældre for den barndom, de gav mig. Intet er så godt for et forfatterskab som en hård barndom, som Hemingway siger.”

HVAD LÆSER DU LIGE NU? Jeg har lige læst Hemingways Den gamle mand og havet. Den var svær at komme igennem. Jeg er ved at være færdig med hans samlede noveller. En ordentlig moppedreng på over 1000 sider. Til jul og fødselsdag ønsker jeg mig altid bøger.

Det skal være noget, der er sprogligt udfordrende. Jeg læser meget forskelligt og er især vild med Alice Munros noveller.

DANIEL ZIMAKOFF, FORFATTER (F. 1956) + Havde en række forskellige jobs, inden han

uddannede sig til bibliotekar. Han forsøgte sig også som skuespiller, men kastede sig som 30-årig over forfattergerningen.

+ Har skrevet knap100 bøger og har modtaget flere priser, blandt andet Kulturministeriets

børnebogspris i 2004 og Kommunernes Skolebiblioteksforenings forfatterpris i 2005.

+ Gift med forfatter Ida-Marie Rendtorff, som

han har skrevet flere bøger med. Bor i Espergærde og har fire sønner.

Alinea — 33

Glæden ved et liv med bøger Tekst Stine Honoré | Foto Martin Stampe

Rachel Röst voksede op i en strengt mormonsk familie, hvor der hverken var plads til kærlighed eller anerkendelse. Det blev en barndom præget af skam, kontrol og straf og uden troen på at være elsket og have værdi som menneske.

Biblioteket blev Rachels fristed. I bøgerne fandt hun håb og retning, og hun fik udvidet sin forestilling om, hvad livet kunne blive til. Mødet med litteraturen blev drivkraften til at bryde med menigheden, tage en uddannelse og starte organisationen Læs for Livet, som hjælper udsatte børn og unge til at finde håb, tryghed og glæde ved et liv med bøger.

Hvordan var din egen vej ind i bøgernes verden? »Min barndom var meget kaotisk. Min far var fundamentalistisk mormon. Det, vi havde derhjemme, var skriftbøger om moral og regler. Men jeg måtte gerne gå på biblioteket alene, og det elskede jeg, for her blev jeg ikke kontrolleret. Det blev et fristed, et sted, jeg tog hen efter skole, fordi jeg ikke havde lyst til at tage hjem til min familie, hvor der var kaos. Jeg læste mest for at slippe væk. Man kan kalde det en positiv form for eskapisme. Jeg kunne godt lide at læse om stærke piger, Pippi Langstrømpe for eksempel. Jeg var meget tiltrukket af, at hun boede alene uden en familie. Hun repræsenterede en meget åben og fri verden, som var en stor kontrast til den klaustrofobi, jeg oplevede derhjemme.«

hjemmet, og det var de forventninger, der var til mig. Det har bare aldrig tiltrukket mig. Det var nogle andre ting, jeg gerne ville.« Så bøgerne var både noget, du kunne forsvinde væk i, og noget, du kunne finde rollemodeller i? »Ja, de gav mig nogle nye rollemodeller. Jeg var ikke mere end 6-7 år, da jeg begyndte at gå på biblioteket alene. Jeg kunne jo ikke engang læse, så det var noget med at kigge billeder. Jeg brugte biblioteket massivt. Jeg læste nærmest alt, der var.

Pløjede bare det hele igennem. Hestebøger, pigebøger, tegneserier. Alt muligt. Det var ikke som sådan god litteratur.« Så hvad er det, litteraturen kan?

Kan man sige, at du fandt trøst i litteraturen? »Ja, trøst på den måde, at jeg slap væk fra mit eget liv. Det var jo ikke som at få et stort kram, men det var en måde at finde håb. Jeg fandt ud af, at det, jeg voksede op i, ikke var normalt.

Der findes andre måder at være familie på og andre måder at blive behandlet på.« Var det i bøgerne, det gik op for dig? »Ja, helt sikkert. Mormonismen er en meget patriarkalsk religion. Kvindens højdepunkt i livet er at føde børn og passe

34 — Vi læser 2018

»Den kan give håb og retning. Ordforråd. Evnen til at kunne sætte ord på verden. Den udvider ens forestilling om, hvad ens liv kan blive. Jeg følte mig jo som en freak, jeg hørte ikke til nogen steder. I bøgerne kunne jeg læse om andre, der var ensomme, og som også følte sig som outsidere. Jeg opdagede, at jeg ikke var den eneste, der havde problemer her i verden.

Det giver jo næsten den trøst, som du spurgte til før. Bare den her fornemmelse af at høre til. Måske ikke i skolen, men til menneskeheden på en eller anden måde.«

Alinea — 35

Havde du nogensinde voksenkontakt på biblioteket? »Nej, heldigvis ikke, for jeg havde ikke lyst til det. Jeg var egentlig lidt bange for bibliotekarerne. Voksne var nogle, der ikke forstod mig.« Hvad med i skolen? »Da jeg blev teenager, gav min far mig en seddel med i skole, hvor der stod, at jeg ikke måtte få seksualundervisning. Så det var på biblioteket, jeg lærte om min pubertet. Jeg læste for eksempel Kvinde kend din krop og ungdomsbøger, hvor de badede nøgne og kyssede. Men jeg synes stadig, det var syndigt, så jeg dækkede altid bogen med en tegneserie. Alt det var tys, tys – derhjemme og i kirken. Så biblioteket har givet mig vildt mange forskellige ting.« Hvad med din dansklærer? Så hun din interesse for at læse? »Lidt. Jeg skrev også rigtig meget. Jeg var meget glad for at skrive. Hun sagde til mig på et tidspunkt – og det er altså blevet siddende i mig – at hun glædede sig til at læse den bog, hun mente, jeg ville komme til at skrive en dag.« Hun fik jo ret. »Ja, hun fik ret. Og hun har sikkert også været med til at bakke op om det og fået det til at ske. Det viser meget godt, hvor vigtige de voksnes positive forventninger til børn er. Bøgerne hjalp mig med at skabe mig en selvfortælling. Man taler meget om, at udsatte og pressede børn og unge lever i sådan et akut nu, hvor de bare forsøger at overleve. Når man lever sådan, er det svært overhovedet at forestille sig en fremtid.

Og det er også det, bøger hjælper til med. Man læser historier, der har en start, en midte og en slutning. Man får bundet livet sammen og får skabt noget mening. Nu er jeg her, men jeg skal derhen, hvor det måske ender med noget godt. Det gjorde, at jeg ikke resignerede ind i det her meget låste liv. Jeg begyndte at drømme om at blive journalist – en, der rejste rundt og skrev hardcore reportager.« Hvordan håndterede dine forældre din store interesse for bøger og for at skrive? Det må have været meget fremmed for dem? »Min far er folkeskolelærer, så han læste sammen med sin klasse. Den sædvanlige Fluernes Herre, og han havde også nogle bøger stående, som han havde arvet fra min oldemor.

Men jeg har aldrig set ham læse andet end skrifterne. Der var ikke rigtig nogen interesse i, hvem vi var som personer. Det var mere, om vi bad vores bønner og var rene. Altså i sjælen.

Vi måtte gerne være nussede og beskidte i tøjet.«

36 — Vi læser 2018

De erkendelser og oplevelser, bøgerne gav dig. Håbet og de rollemodeller, du fandt. Hvordan bragte de dig videre i dit liv? »Altså, det gav mig en masse succesoplevelser i skolen. Som var noget af det, der holdt mig oppe. Jeg synes ikke selv, jeg var et godt menneske. Jeg kunne ikke leve op til alle de regler, der var, hverken i kirken eller derhjemme. Jeg syntes, jeg var syndig og misundelig og grådig. Ikke god nok. Man skulle jo stræbe efter at være fuldkommen, og min far var meget kritiserende omkring, hvem vi var. Men fordi jeg lærte at være nysgerrig og videbegærlig og fik et sprog, der kunne give mig en god karakter, så blev skolen et rum, hvor der var noget, jeg fik point for. Der var ikke rigtig nogen succesoplevelser andre steder.« Skulle der et opgør til, eller hvordan kom du videre? »Det skete meget tidligt. Jeg kan huske en bestemt søndag, hvor jeg sad i kirken og kiggede rundt. Jeg var måske 12 år, og jeg så alle de her mormonkvinder, som sad der med unger alle vegne og lugtede af brystmælk og mariekiks. Og jeg kiggede rundt for at finde en kvinde, som jeg havde lyst til at være. Og jeg kunne ikke finde hende. Det gav mig jo noget retning. Så som 13-årig begyndte jeg at gøre vildt meget oprør mod min far, kaldte ham fanatiker og smækkede med dørene.« Du nævner kun din far. Hvor er din mor henne i alt det her? »Han var sindssygt dominerende, min far. Og min mor har været syg, så længe jeg kan huske. Hun spiste en masse medicin, sov og lå på sofaen hele mit liv mere eller mindre. Min far tog jo på arbejde og var til en masse kirkemøder. Det var den helt klassiske vanrøgt. Omsorgssvigt. Vi fik ikke madpakker med, og jeg var den eneste, der dukkede op til fastelavn uden kostume. Havde hullede underbukser på, kom ikke ret meget i bad. Jeg var et af de der nussede børn, man ikke har lyst til at røre ved. Der var ligesom ét liv, når min mor var der, og et andet liv, når min far trådte ind ad døren. Det har været et meget knækket liv.« Hvordan kom du hertil, hvor du er i dag? Fra at være 13 år og med oprør i hovedet til at ville noget andet end det, der var tænkt for dig? »Jeg kom på ungdomspension og skulle ud på sådan en social deroute af en slags, før det vendte. Jeg endte med at være på kontanthjælp, rodede rundt og røg for meget hash. Og så blev jeg helt klassisk enlig mor – gravid som 19-årig og tænkte, at det var det mest forfærdelige, at nu var mit liv ødelagt. Så viste det sig, at jeg ur-elskede det her barn. Virkelig. Alt det, jeg ikke havde kunnet gøre for mig selv på grund af mit dårlige selvværd, kunne jeg nu gøre for ham. Det blev vendepunktet.

Så startede jeg på HF, læste videre på universitetet. Genfandt bøgerne.«

Bøgerne havde du været væk fra? »Ja, for på ungdomspensionen var der ingen bøger, og der lå ikke noget bibliotek i nærheden, så det var et stort tab af det, jeg hele min barndom havde haft for at overleve. Der var ikke nogen voksne, der spurgte til, hvordan det gik med skolen.

Der var ikke så mange forventninger, og det blev meget hurtigt sådan en selvopfyldende profeti. I dag er min søn voksen, 21 år, så jeg har haft mange år, hvor jeg har haft tid til at give noget tilbage.« Hvad mener du, når du siger ’give noget tilbage’?

Læs for Livet har et lønnet sekretariat og over 30 frivillige.

»Jeg er generelt forarget over den måde, man taler om udsatte på, hvor man sparker ud efter de svage. Nogle gange læser vi jo om, hvad de anbragte børn koster samfundet. Det er da ikke noget, man gør med andre børn. Altså, fremstiller dem som nogle, der suger næring ud af samfundet. Det har nok siddet i mig, at jeg havde en gæld, jeg skulle betale tilbage.

Det føles bare så meningsfyldt at kombinere min kærlighed til litteraturen med mine egne erfaringer med at være det her skæve, fedtede, anbragte barn. Bruge det til noget positivt. Bidrage med noget.« Hvordan startede det? »Det startede tilbage i 2012. Fordi jeg selv er forfatter og allerede på det tidspunkt vidste, at der er et stort overskud af bøger hos forfatterne og på forlagene, så skrev jeg ud i mine netværk, om der var nogle, der ville give deres bøger væk til børn, der havde brug for det. Så cyklede jeg rundt i København og hentede frieksemplarer, og det var fra starten rigtig vigtigt for mig, at det var nogle lækre bøger. Når man er udsat og anbragt, så er man vant til at få alt i andenrangs. Der skal bare ikke stå 'kasseret' i de bøger, anbragte børn får. Så ringede jeg ud til forskellige institutioner, og mange steder var de sådan ’ej det er jo fantastisk, det vil vi gerne’. Andre steder mødte jeg de her negative forventninger, som jeg kendte alt for godt. ’Vores børn, de læser jo ikke’, eller ’det er vores børn for skadet til, bøgerne bliver jo bare ødelagt’. Og det var nok i virkeligheden dér, Læs for Livet blev født. Dér hvor det gik fra at være sådan et logistisk projekt, hvor jeg samlede bøger ind og gav dem videre, til at være en organisation, der arbejder med det kæmpestore problem, der er derude, nemlig at de voksne rundt om barnet integrerer de her lave forventninger. Så hos mig blev det vreden, der fik mig til at ville ændre verden.« Hvordan flytter du dem så – de voksne ude på institutionerne? »Det handler meget om at komme ud og besøge hver eneste institution, så de kan se os tale med børnene. Vi spørger dem om, hvilke bøger de godt kunne tænke sig at få i deres eget bibliotek. Vi interesserer os for dem og spørger ind til, hvad de godt kan lide. Og fordi de får en stemme i det, så åbner de også

Alinea — 37

op på en helt anden måde. Vi er ikke bare nogle, der prakker dem et eller andet på. Og vi får alle mulige ønsker. En biografi om Christian den 9. eller bøger om planter fra en dreng, som gerne vil have en planteskole, når han bliver stor. Tit bliver bøger jo især hos svage læsere associeret med noget støvet, men bøger er jo også bøger om motorcykler. Eller kogebøger.

Og når socialpædagogerne er vidne til de her samtaler, så sker der også et skift i deres mindset. De bliver faktisk overraskede. Og pludselig står der bare 400 bøger midt i stuen, som er udvalgt lige præcis til dem. Alle kan se sig selv repræsenteret og finde de bøger, som de har ønsket sig. Det ændrer noget.« Så det at inddrage børnene i bibliotekerne er i virkeligheden en meget stor del af det? »De samtaler, vi har med børnene, er så vigtige. Der er hele tiden nogle andre, der har en mening om, hvad det nok er, de har lyst til at læse. Forældre har også tit en alt for stor tendens til at prakke deres børn det på, som de synes, de skal læse. Så dét overhovedet at have en interesse for, hvad der interesserer de her børn, altså ’hvem er du som menneske?’, det er de slet ikke vant til. Hele den respekt, der ligger i, at vi interesserer os for deres ønsker, skriver det ned og går hjem og udvælger de rigtige bøger, det er meget vigtigt.« Men hvad skal der til for at skabe en læsekultur? Hvilke redskaber giver du dem? »Ja, jeg kunne jo fortælle dem om statistikker, der viser, hvordan det hjælper børnenes livschancer og uddannelsesmuligheder. Men det er ikke det, der rykker pædagogerne eller de voksne rundt om barnet. Pædagogerne oplever selv, at det er deres opgave at hjælpe børnene følelsesmæssigt, ikke så meget at støtte dem i deres læring. Så jeg lægger meget vægt på

Hos Læs for Livet har de indrettet en særlig læsehule med hyggelige kroge, bløde puder, lænestole og rar belysning.

38 — Vi læser 2018

at fortælle om, hvad det er, litteratur kan. Hvordan den hjælper med at sætte ord på følelser, giver et rum til fordybelse.

Hvordan den kan virke afslappende, meditativ. Så jeg prøver at tale om det på en måde, så det bliver mere i tråd med, hvad pædagogerne selv synes er deres opgave.« Hvordan ser sådan et skræddersyet bibliotek typisk ud? »Der er alt fra 400 til 1000 bøger i ét bibliotek, men det kommer meget an på aldersspændet. Det er tit, at børnene ikke læser alderssvarende, så her er det vores opgave at finde litteratur, der ikke taler ned til dem. Hvis man er 14 år, gider man ikke læse Ib har ræs på. Vi sørger for at skaffe bøger, der har et modent indhold, og som tager læselysten alvorligt. Og selvom vi skræddersyr bibliotekerne ud fra, hvad børnene og de unge har ønsket sig, så lægger vi altid noget mere oveni, så de også får noget, de ikke vidste, de kunne få noget ud af. Det kræver en stor faglighed at sætte sådan et bibliotek sammen. Så vi har nogle meget dygtige frivillige.« Hvad er tilbagemeldingerne fra børnene – og de voksne? »Vi får fantastiske tilbagemeldinger. Vi hører for eksempel, at børnene fordyber sig i bøgerne. At godnathistorier bliver en ny og naturlig del af hverdagen. Vi hører om veninder, der læser sammen. Og så får vi også konkrete ønsker, ’nu har han slugt op til bind 6, har I 7, 8 og 9?’. Så vi sørger for at holde kontakten og få fyldt op. Og så kan vi se, at pædagogerne bliver gode til at bruge læsningen på andre måder. En skrev for eksempel om en pige, de havde haft svært ved at nå ind til. Så gav de hende en stak bøger, som handlede om noget af det, hun havde gennemgået, og så tog de i sommerhus for at læse sammen, og det havde åbnet op for nogle gode samtaler. Så der er faktisk gode socialpædagogiske redskaber i det.«

Hvad er et Læs for Livetbibliotek?

∙ ∙ ∙ ∙ ∙ ∙

Et Læs for Livet-bibliotek består af mellem 400 og 1000 bøger.

Bibliotekerne doneres til institutioner, hvor udsatte børn og unge opholder sig. Det er for eksempel børnehjem, familieafdelinger, opvækstinstitutioner og ungdomspensioner.

Biblioteket er skræddersyet i tæt samarbejde med de børn og unge, der skal have det, og man kan få fyldt bøger op, lige så ofte man vil.

Bøgerne skal ikke afleveres tilbage.

Biblioteket til hvert sted gennemtænkes fagligt, og det tager både udgangspunkt i børnene og de unges egne ønsker, ligesom det sikrer variation i genrer og sværhedsgrad.

Bøgerne skal stå fremme og være nemt tilgængelige, og der må ikke føres voksenkontrol med bøgerne.

Et Læs for Livet-bibliotek er første skridt til at blive tryg ved bøger og gøre læsningen til en del af børnenes og de unges hverdag.

Læs mere på laesforlivet.dk og rachelrost.dk

Biblioteket til den sikrede døgninstitution Koglen er ved at være klar.

OM LÆS FOR LIVET Læs for Livet er en nonprofitorganisation, der blev stiftet i 2012 af Rachel Röst, som er forfatter og cand.mag i litteraturvidenskab. Hun blev selv anbragt som 16-årig, og bøger har haft en afgørende betydning for hendes livsbane.

I dag har Læs for Livet et lønnet sekretariat og over 30 frivillige. Siden 2012 har Læs for Livet doneret over 140 biblioteker til institutioner over hele landet.

I november 2016 fik Læs for Livet doneret 6 millioner af Egmont Fonden som fundament til de følgende fire års arbejde. Alinea støtter hvert år Læs for Livet med bogdonotioner – i 2017 blev det til 1400 bøger.

Alinea — 39

Nyhed Frilæsning — styrk dit læsebånd Bogen handler om, hvordan du styrker dine elevers frilæsning ved at give dit læsebånd en fast struktur og et relevant indhold. Du får idéer til konkrete aktiviteter, der støtter og motiverer læsningen og klæder eleverne på til at blive aktive og sikre læsere.

Bogen udkommer forår 2018.

Viden, du kan prale af Fagklub er Alineas serie af fagbøger til elever fra 0. til 9. klasse.

Bøgerne er spændende og motiverende frilæsning til elever, der holder af fagbogsgenren. Bøgerne følger principperne for en eksemplarisk fagtekst og handler om alt fra rutsjebaner, superhelte og YouTube-stjerner til drabelige dyr, vilde våben og klodens ekstreme vejr.

Bøgerne er læsepædagogisk bearbejdet og findes i fire sværhedsgrader, angivet som grøn, blå, rød og sort. Som pisterne på fjeldet er de grønne lettest og de sorte sværest.

fra 6 år fra 7 år fra 8 år fra 9 år

Husk, at I finder gratis læseforståelsesopgaver til alle titler på fagklub.alinea.dk

40 — Vi læser 2018

GRØN FAGKLUB Grøn Fagklub er fagbøger til elever fra 6 år.

CECILIE BOGH

CECILIE BOGH

CECILIE BOGH

– et kæledyr

9788723513540_omslag.indd All Pages

17/01/2018 08.47

ALINEA

9 788723 513540 www.alinea.dk

Cecilie Bogh HUNDE

Spider-Man

Slange Let-tal: 15

Let-tal: 13

ANDREAS MUNK SCHELLER

CECILIE BOGH

Hunde 9 788723 529473

Batman

I denne bog kan du læse om et sejt kæle-dyr.

Har du set en slange?

Har du rørt en slange?

Har du en slange hjemme hos dig?

Eller har du en ven, der har en slange?

Vil du gerne have en slange?

Slange

Hunde

an du læse om et sødt kæle-dyr. der har hund? hund? selv en hund?

SØREN HEMMINGSEN

Batman ALINEA

ALINEA

Cecilie Bogh SLANGE

19/09/2016 08.29

Andreas Munk Scheller SPIDER-MAN

Søren Hemmingsen BATMAN

Hunden er et populært kæledyr. Få en masse fakta om forskellige racer og viden om, hvordan man passer en hund.

Slangen er ikke et kæledyr som alle andre. Den vil helst være i fred. Men hvis man er rolig, kan man godt kæle med den.

Spider-Man er en rigtig superhelt med superkræfter.

I denne bog bliver du klogere på superhelten og hans venner og fjender.

Batman slår først og taler senere. Det og meget mere kan du læse om i denne lille fagbog om superhelten.

PRIS 99 kr.

ISBN 9788723529473 LET-tal 14

PRIS 99 kr.

ISBN 9788723513540 LET-tal 15

PRIS 99 kr.

ISBN 9788723525932 LET-tal 15

PRIS 99 kr.

ISBN 9788723522054 LET-tal 13

›› SERIE OM ÅRSTIDERNE I fire letlæste fagbøger bliver læseren præsenteret for de fire årstider og deres forskellige kendetegn.

ANDREAS MUNK SCHELLER

Vinter

CECILIE BOGH

Forår

ANDREAS MUNK SCHELLER

Sommer

CECILIE BOGH

Efterår

Andreas Munk Scheller VINTER

Cecilie Bogh FORÅR

Andreas Munk Scheller SOMMER

Cecilie Bogh EFTERÅR

PRIS 99 kr.

ISBN 9788723525635 LET-tal 15

PRIS 99 kr.

ISBN 9788723525642 LET-tal 14

PRIS 99 kr.

ISBN 9788723525628 LET-tal 15

PRIS 99 kr.

ISBN 9788723525659 LET-tal 15

Husk, at I finder gratis læseforståelsesopgaver til alle titler på fagklub.alinea.dk

Alinea — 41

BLÅ FAGKLUB Blå Fagklub er fagbøger til elever fra 7 år.

ANDREAS MUNK SCHELLER

CECILIE BOGH

CECILIE BOGH

ANDREAS MUNK SCHELLER

RUTSJEBANER

HESTE

MARCUS & MARTINUS

KIM LARSEN Kender du de to norske gutter Marcus og Martinus? To helt almindelige drenge, der ikke er helt så almindelige igen. De kan

synge helt fantastisk.

Og så har de allerede ANDREAS MUNK SCHELLER

Har du prøvet en tur i en rutsjebane?

I denne bog kan du læse mere om rutsjebaner.

Om de ældste og de nyeste, de højeste og de hurtigste.

Bliv også klogere på alt fra air-time til, hvorfor det suger så meget i maven.

Har du prøvet at ride eller kunne du godt tænke dig at prøve det?

I denne bog kan du læse mere om heste ogCECILIE det at ride.

BOGH Du kan lære, hvordan du renser hove og sadler op og meget andet.

Du kan også læse om folk, der lever af at arbejde med heste.

KIM LARSEN

MARCUS & MARTINUS

fået udgivet flere plader og har fået lavet en hel film om deres liv.

9 788723 525673 Lix-tal: 17

ANDREAS MUNK SCHELLER

RUTSJEBANER

CECILIE BOGH

HESTE ISBN 978-87-23-523839

ISBN 978-87-23-523662

9 788723 523839

9 788723 523662 Lix-tal: 17

Lix-tal: 17

Andreas Munk Scheller KIM LARSEN

Cecilie Bogh MARCUS & MARTINUS

Bliv klogere på den folkekære musiker i denne letlæste bog – god til faglig læsning i skolen eller musikinteresserede børn.

Marcus og Martinus er to helt almindelige norske drenge, der ikke er helt så almindelige igen. Læs om de to populære popstjerner.

Læs om heste, og bliv klogere på, hvordan du passer en hest, og hvilket udstyr du skal bruge.

Læs om, og bliv klog på Danmarks og verdens mest fantastiske, fascinerende og frygtede rutsjebaner.

PRIS 135 kr.

ISBN 9788723530172 LIX 15

PRIS 135 kr.

ISBN 9788723525673 LIX 17

PRIS 135 kr.

ISBN 9788723523839 LIX 17

PRIS 135 kr.

ISBN 9788723523662 LIX 17

9788723525673_omslag.indd All Pages

9788723523839_omslag.indd All Pages

30/08/2017 10.00

Cecilie Bogh HESTE 9788723523662_omslag.indd All Pages

24/03/2017 09.40

Andreas Munk Scheller RUTSJEBANER

27/03/2017 09.28

ANDREAS MUNK SCHELLER

ANDREAS MUNK SCHELLER

CECILIE BOGH

CECILIE BOGH

NADIA NADIM

KEVIN MAGNUSSEN

LUKAS GRAHAM

CHRISTOPHER

ANDREAS MUNK SCHELLER

LUKAS GRAHAM

CHRISTOPHER

ALINEA

ANDREAS MUNK SCHELLER

NADIA NADIM ALINEA

ALINEA

ALINEA

ALINEA

ALINEA

ALINEA

KEVIN MAGNUSSEN

CECILIE BOGH

CECILIE BOGH

ALINEA

Cecilie Bogh CHRISTOPHER

Cecilie Bogh LUKAS GRAHAM

Andreas Munk Scheller KEVIN MAGNUSSEN

Andreas Munk Scheller NADIA NADIM

Læs om Christopher og hans liv som popstjerne. Han har spillet musik, siden han var 11 år, og har mange fans.

Lukas Graham er navnet på en sej sanger og hans lige så seje band. Læs alt om bandet.

Kender du Kevin Magnussen?

Kevin har kørt ræs, siden han var to år. Det er hans drøm at blive verdensmester.

Læs om Nadias liv fra afghansk flygtning til landsholdsspiller for Danmark og om at være fodboldspiller i den bedste kvindelige fodboldrække.

PRIS 135 kr.

ISBN 9788723516367 LIX 17

PRIS 135 kr.

ISBN 9788723516794 LIX 16

PRIS 135 kr.

ISBN 9788723516398 LIX 17

PRIS 135 kr.

ISBN 9788723516770 LIX 16

42 — Vi læser 2018

RØD FAGKLUB Rød Fagklub er fagbøger til elever fra 8 år.

Alle bøger i Rød Fagklub er læsepædagogisk bearbejdet.

LINE FRIIS FREDERIKSEN

PETER GRØNLUND

UNIVERSET

STORE FODBOLDKLUBBER

dler om de største fodboldklubber. mest populære sport i verden. er drenge og piger fodbold. oldspillere kan være heldige at blive klub.

PETER GRØNLUND

STORE FODBOLDKLUBBER

ex Ferguson var manager i Manchester t Chelsea vandt deres første mesterskab al Madrid har mere end 228 millioner

et mere kan du læse om i Store r, Rød fagklub.

SØREN HEMMINGSEN KARSTEN MARRUP

LINE FRIIS FREDERIKSEN

SØREN HEMMINGSEN

UNIVERSET

VILDE VÅBEN

KONGER

9 788723 529244

17/01/2018 13.21

Peter Grønlund STORE FODBOLDKLUBBER

Søren Hemmingsen & Karsten Marrup VILDE VÅBEN

Vidste du, at Real Madrid har mere end 228 millioner fans, og at Chelsea vandt deres første mesterskab i 1955? Læs om klubbernes historie.

Militæret bruger en masse vilde våben, som vi dykker ned i og fortæller om.

PRIS 138kr.

ISBN 9788723529244

PRIS 138 kr.

ISBN 9788723524218

ISBN 978-87-23-51364-9

9788723511850_omslag.indd All Pages

Vidste du, at Usain Bolt kan løbe 100 meter på 9,58 sekunder, at Florence Griffith Joyner lavede sine egne løbe-dragter, og at Carl Lewis har deltaget fire gange ved OL?

ISBN 978-87-23-51185-0

9 788723 511850 www.alinea.dk

25/05/16 11.26

ULTRA

ALINEA

9788723516497_omslag.indd All Pages

ULTRA

Vidste du, at en tornado har en top-hastighed på over 400 km/t, at det kan regne 26.000 mm på bare ét år i Cherrapunji i Indien og at der er blevet målt minus 89 grader på Syd-polen?

ANDREAS MUNK SCHELLER

SPRINTERE

Alt det og meget mere kan du læse om i Rød fagklub, Ultra – Sprintere.

ISBN 978-87-23-51649-7

9 788723 516497 www.alinea.dk

18/11/15 13.48

FAGKLUB ULTRA er fagbøger til børn fra 8 år.

ULTRA

ALINEA

9788723512000_omslag.indd All Pages

ISBN 978-87-23-51200-0

9 788723 512000 www.alinea.dk

ULTRA

MIKKEL FØNSSKOV

VILDT VEJR

Alt det og meget mere kan du læse om i Fagklub Ultra – Vildt vejr.

ALINEA

ALINEA

I denne bog kan du læse om vildt vejr.

Vejret på Jorden er for det meste roligt. Men det kan ske, at vejret ændrer sig og bliver til vildt vejr.

Denne bog handler om de største sprintere.

At sprinte er det samme som at løbe.

Men når man sprinter, går det stærkt. Meget stærkt.

ALINEA

ULTRA

ALINEA

ALINEA

9 788723 513649 www.alinea.dk

VILDT VEJR

FAGKLUB ULTRA er fagbøger til børn fra 8 år.

PRIS 138 kr.

ISBN 9788723525680

DANIEL ZIMAKOFF

FODBOLDHELTE

Alt det og meget mere kan du læse om i Fagklub Ultra – Fodbold-helte.

PRIS 138 kr.

ISBN 9788723521958

ULTRA

DRABELIGE DYR

get mere kan du læse om i Ultra – Drabelige dyr.

Enhver konge har sin historie.

I denne bog kan du bliver klogere på nogle af de største og vildeste konger i historien.

SPRINTERE

FODBOLD-HELTE

ULTRA

Vidste du, at Messi har scoret 50 mål i én sæson, at Ronaldo kan løbe 33 km/t i fodbold-støvler og at Zlatan har scoret på sakse-spark fra 28 meter?

Universet er uendeligt stort og fyldt med spektakulære fænomener.

MIKKEL FØNSSKOV

ULTRA

DRABELIGE DYR

Denne bog handler om de største fodbold-helte.

Både dem, du ser på tv i dag, men også nogle af dem der ikke spiller mere.

LINE FRIIS FREDERIKSEN ULTRA

ift-slanger slår 50.000 mennesker ihjel hvert år, kan sluge en sø-løve i én mund-fuld, ul frø er verdens giftigste dyr?

Søren Hemmingsen KONGER

ANDREAS MUNK SCHELLER

DANIEL ZIMAKOFF

LINE FRIIS FREDERIKSEN

ndler om de mest drabelige dyr. ftigst, og dem, der dræber flest mennesker.

Line Friis Frederiksen UNIVERSET

ALINEA

25/05/16 12.15

18/11/15 14.11

Line Friis Frederiksen DRABELIGE DYR

Daniel Zimakoff FODBOLDHELTE

Andreas Munk Scheller SPRINTERE

Mikkel Fønsskov VILDT VEJR

Vidste du, at giftslanger slår 50.000 mennesker ihjel hvert år, at en hvidhaj kan sluge en søløve i én mundfuld, og at en lille, gul frø er verdens giftigste dyr?

Vidste du, at Messi har scoret 50 mål i en sæson, at Ronaldo kan løbe 33 km i timen i fodboldstøvler, og at Zlatan har scoret på saksespark fra 28 meter?

Vidste du, at Usain Bolt kan løbe 100 meter på 9,58 sekunder, at Florence Griffith-Joyner lavede sine egne løbedragter, og at Carl Lewis har deltaget fire gange ved OL?

Vidste du, at det kan regne 260.000 mm om året i Cherrapunji i Indien, at en tornado har en tophastighed på over 400 km/t, og at den koldeste temperatur, der er målt, er minus 89 grader?

PRIS 138 kr.

ISBN 9788723513649

PRIS 138 kr.

ISBN 9788723511850

PRIS 138 kr.

ISBN 9788723516497

PRIS 138 kr.

ISBN 9788723512000

Husk, at I finder gratis læseforståelsesopgaver til alle titler på fagklub.alinea.dk

Alinea — 43

SORT FAGKLUB Sort Fagklub er fagbøger til elever fra 9 år.

Alle bøger i Sort Fagklub er læsepædagogisk bearbejdet.

SØREN HEMMINGSEN

›› NYHED

2. verdenskrig

Søren Hemmingsen 2. VERDENSKRIG 2. verdenskrig er stadig verdens største krig med 70 involverede lande og mere end 55 millioner dræbte. Denne bog giver dig et overblik over krigen, fra starten i 1939 til slutningen i 1945.

PRIS 138 kr.

ISBN 9788723528919

SØREN HEMMINGSEN

2. verdenskrig

9 788723 528919

22/01/2018 11.52

CECILIE BOGH

CECILIE BOGH

E-GAMER

YOUTUBERE

JESPER ALLERUP

Kunstig intelligens

CECILIE BOGH

THOMAS BENSE

YouTubere ALINEA

ALINEA

ALINEA

E-SPORT ALINEA

Jesper Allerup KUNSTIG INTELLIGENS

Cecilie Bogh YOUTUBERE

Thomas Bense E-SPORT

Robotterne bliver klogere og klogere. En dag kan de måske tænke selv? Læs bogen, og få mere viden om kunstig intelligens, og om hvor tæt vi mennesker er på at skabe tænkende robotter.

Læs om nogle af de mest populære YouTubere, og få tjek på ord som collab, sister tag, daily vlog og click bait.

En indbydende fagbog, der bringer dig helt tæt på de største YouTubere i Danmark og resten af verden.

Professionel gaming, også kaldet E-sport, er den hurtigst voksende sportsgren i verden.

PRIS 138 kr.

ISBN 9788723525703

PRIS 140 kr.

ISBN 9788723517357

PRIS 138 kr.

ISBN 9788723522283

44 — Vi læser 2018

Du kan læse om de største spil og grundlæggende regler samt møde nogle af de bedste spillere, vi har i Danmark.

Vær på forkant og VIND Tilmeld dig vores nyhedsbrev allerede i dag, og deltag i årets store bogkonkurrence, hvor du kan vinde en 30 cm høj bunke blandede bøger til dit skolebibliotek.

30 cm

Få nyheder fra forlaget, og hold dig opdateret på læseområdet.

Tilmeld dig på alinea.dk/nyhedsbrev Skriv Vi læser bogkonkurrence i kommentarfeltet.

Bøger, du ikke kan slippe I Læseklub finder I sjove, skøre og spændingsfyldte historier til elever fra 0.-9. klasse. Bøgerne er læsepædagogisk bearbejdet og findes i fire sværhedsgrader, angivet som grøn, blå, rød og sort.

Som pisterne på fjeldet er de grønne lettest og de sorte sværest.

fra 5 år fra 6 år fra 8 år fra 12 år

Husk, at I finder gratis læseforståelsesopgaver til alle titler på laeseklub.alinea.dk

Alinea — 45

Bøgerne i serien indeholder mange lydrette og lydnære ord.

Desuden er der fokus på korte, enkle sætninger og hyppige gentagelser.

Læseniveauet er til tidlig læsning, læseløft og læseindsats.

Let-tal: 12

LYDRET

den store raket

GRØN LÆSEKLUB indeholder mange lydrette og lydnære ord. Desuden er der fokus på korte, enkle sætninger og hyppige gentagelser.

9 788723 528926

Den store raket

Ask, Bo oG Bøf

GRØN LÆSEKLUB indeholder mange lydrette og lydnære ord. Desuden er der fokus på korte, enkle sætninger og hyppige gentagelser.

Let-tal: 11

alf_bo_bøf.indd 1

Ane Gudrun IB HAR EN DUM DAG 9788723527417_omslag.indd All Pages

Kurt og hans far skal købe en nytårsraket. Kurt vil have den største, og han får sin vilje.

Men hans mor bliver sur over kæmperaketten.

PRIS 110 kr.

ISBN 9788723528926 LIX 3,9 | LET-tal 12

PRIS 110 kr.

ISBN 9788723527417 LIX 5 | LET-tal 11

LYDRET

PRIS 74 kr.

ISBN 9788723525758 LIX 4,5 | LET-tal 7

ANNE-MARIE DONSLUND LYDRET

Mio skal lave

„Åh nej, Gro. Du skal dø!“

„Spis, mor og far!“

„Men vi skal have pizza?“

Vil Lea hjælpe?

GRØN LÆSEKLUB LYDRET indeholder mange lydrette og lydnære ord. Desuden er der fokus på korte, enkle sætninger og hyppige gentagelser.

GRØN LÆSEKLUB LYDRET indeholder mange lydrette og lydnære ord. Desuden er der fokus på korte, enkle sætninger og hyppige gentagelser.

ANNE-MARIE DONSLUND

GRØN LÆSEKLUB LYDRET indeholder mange lydrette og lydnære ord. Desuden er der fokus på korte, enkle sætninger og hyppige gentagelser.

Lix: 5

LET-tal: 9

LET-tal: 9

LYDRET

Fest i hulen

en fed hule.

Uma kan spå Lix: 5

LET-tal: 7

9 788723 513953

www.alinea.dk ALINEA

ALINEA

9 788723 516466

ALINEA www.alinea.dk

ALINEA

NoMa er kok

Lix: 5

ALINEA

9 788723 516459 www.alinea.dk

Let-tal: 10

HANNE SCHELLER

Fest i hulen

Uma vil spå Gro.

ALINEA

Anne-Marie Donslund NOMA ER KOK

Anne-Marie Donslund UMA KAN SPÅ

Hanne Scheller FEST I HULEN

Asta og Hugo ser en tyv og tager et billede af ham med mobilen. Men tyven jagter dem, og de to børn må gemme sig i huset, hvor Den Grå Mand bor.

Noma vil lave mad.

Noma vil være en fin kok.

“Spis, mor og far!”

Uma vil spå Gro. “Åh nej, Gro. Du skal dø!”

“Men vi skal have pizza?”

Mio skal bygge en fed hule.

Men det er svært at bygge alene. Så Lea må hjælpe.

PRIS 110 kr.

ISBN 9788723517364 LIX 10 | LET-tal 5

PRIS 74 kr.

ISBN 9788723516459 LIX 5 | LET-tal 9

PRIS 74 kr.

ISBN 9788723516466 LIX 5 | LET-tal 9

PRIS 74 kr.

ISBN 9788723513953 LIX 5 | LET-tal 7

Marie Duedahl DEN GRÅ MAND

46 — Vi læser 2018

22/02/2017 15.13

17/01/2018 09.06

Leo og Lui vil hjælpe med at male huset. Det bliver så flot.

Måske er mor og far ikke helt enige.

PRIS 110 kr.

ISBN 9788723522894 LIX 3,4 | LET-tal 7

Noma vil være en fin kok.

ISBN 978-87-23-517364

Anne-Marie Donslund LEO OG LUI MALER

En letlæst bog med tre sjove, skøre og skæve historier om Ask, Bo og hunden Bøf.

Uma kan spå

noma er kok

Den grå manD

Noma vil lave mad.

27/06/17 13:28

HANNE SCHELLER

Den Grå Mand

Let-tal: 7

9788723525758_omslag.indd All Pages

ANNE-MARIE DONSLUND

ANNE-MARIE DONSLUND

MARIE DUEDAHL

MARIE DUEDAHL

9 788723 525758

Lix-tal: 4,2

Andreas Munk Scheller, Cecilie Bogh og Kenneth Jakobsen Bøye ASK, BO OG BØF

16/01/2018 09.45

Ib falder over en sten, træder i et hul og bliver plaskvåd af regn. Ibs dumme dag er underholdende for læseren, men ikke for Ib.

9 788723 517364 Lix-tal: 5

Marie Duedahl DEN STORE RAKET

19/01/2018 10.49

ANNE-MARIE DONSLUND

Mor og far skal male.

De skal male hus.

Leo og Lui vil også male.

Men det går helt galt.

9 788723 527417

Lix-tal: 5

CECILIE BOGH ANDREAS MUNK SCHELLER KENNETH JAKOBSEN BØYE

ANNE-MARIE DONSLUND

ANE GUDRUN

Kurt har en nabo.

Han har en stor raket.

Men det går helt galt.

BANG! Mor er sur.

Men Kurt og far smiler.

Lix-tal: 3,9

MARIE DUEDAHL

MARIE DUEDAHL

ANE GUDRUN

e,

GRØN LÆSEKLUB

9788723513953-Omslag.indd All Pages

15/07/2016 17.24

BLÅ LÆSEKLUB Blå Læseklub er frilæsningsbøger til elever fra 6 år.

Mon det går godt?

Der har aldrig været en far, der slås mod en anden far.

Det vil alle se.

Bider Gloria?

Gry har en pony.

Den hedder Gloria.

I dag skal Gry og Gloria ind til byen.

Der er byfest i parken.

Gry skal trække ture med Gloria.

Læs også: Gry får en pony Gloria løber væk Gry på rideskole

LET-tal: 13

9 788723 516329 www.alinea.dk

Let-tal: 15

ISBN 978-87-23-517371

ISBN 978-87-23-517388

9 788723 517371

ALINEA

Lix-tal: 9

BIRGITTE BREGNEDAL

Gry er lidt nervøs.

Mon det går godt?

Læs også: Gry får en pony Gloria løber væk Bider Gloria?

Lix: 7

ISBN 978-87-23-524225

9 788723 524225

Gry og Gloria skal starte på ride-skole.

Gry er lidt nervøs.

For der er meget, hun skal lære.

Gry på rideskole

Bider Gloria?

„Det er din far, der får tæsk,“ siger Lukas.

Gry har en pony.

Den hedder Gloria.

BIRGITTE BREGNEDAL

BIRGITTE BREGNEDAL

„Ja, det kan du tro,“ siger Marco. „Din far får tæsk!“

Gry på rideskole

„Kommer din far i dag?“ siger Lukas.

BIRGITTE BREGNEDAL

DIN FAR FÅR TÆSK!

SKAL VI VÆDDE?

t vædde med Marco. o alting?

JANUS KODAL

JANUS KODAL

JANUS KODAL

vædde med Marco,“ For han gør alting.“ ler Emma. iger Sisse.

JANUS KODAL

Lix-tal: 8

ALINEA

9 788723 517371

Let-tal: 13

Lix-tal: 7

Janus Kodal SKAL VI VÆDDE?

Janus Kodal DIN FAR FÅR TÆSK!

Man skal ikke vædde med Marco, for han vinder ALTID. Men en dag er det Sisses tur til at vinde.

Lukas og Marco har været oppe at slås, fordi Marco har drillet Lukas. “Det her skal du få betalt,” siger Lukas. “Min far kan tæske din far!”

3. bog i serien om pigen Gry og ponyen Gloria. Gry skal starte på rideskole. Hun er lidt nervøs, for der er meget hun skal lære, og vil Gloria overhovedet med?

4. bog i serien om pigen Gry og ponyen Gloria. I dag skal Gry og Gloria til byen. Der er byfest, og Gry skal trække ture med Gloria. Gry er lidt nervøs.

Hun håber, det går godt.

PRIS 110 kr.

ISBN 9788723524225 LIX 8 | LET-tal 12

PRIS 110 kr.

ISBN 9788723516329 LIX 7 | LET-tal 13

PRIS 148 kr.

ISBN 9788723517371 LIX 8 | LET-tal 13

PRIS 148 kr.

ISBN 9788723517388 LIX 7 | LET-tal 15

9788723517371_omslag.indd 3

9788723516329_omslag.indd 3

9788723517388_omslag.indd 3

09/06/2016 09.37

KENNETH JAKOBSEN BØYE

PER ØSTERGAARD

KLUB

Det er nat.

Klub 4 har været i Bio 2000 og set tre film.

KLUB

Julie, Mark, Freja og Simon har en klub sammen.

SKATTEJAGT

TYVE I NATTEN

Pip er vild med Otto.

Og Otto er vild med fodbold.

Kalle er bare dum.

Hvad tror du der sker?

PER ØSTERGAARD

KLUB

KLUB

De kalder sig Klub 4.

27/01/2017 08.49

SKATTEJAGT

TYVE I NATTEN

Mark, Julie, Simon og Freja har en klub sammen.

Pip giver Otto en lammer. „Av,“ siger Otto. „Din tøs,“ siger Pip og giver ham et puf.

Birgitte Bregnedal BIDER GLORIA?

27/01/2017 09.30

PER ØSTERGAARD

PER ØSTERGAARD

KENNETH JAKOBSEN BØYE

SANDRA SCHWARTZ

Birgitte Bregnedal GRY PÅ RIDESKOLE

Let-tal: 15

De kalder sig Klub 4.

I dag har Simon sin metal-detektor med.

De vil prøve at finde skatte på marken ovre ved skoven.

Men det går ikke helt efter planen …

Da de kommer ud, ser de en bil i høj fart …

ISBN 978-87-23-522061

9 788723 522061 Lix-tal: 7

Lix-tal: 8

Let-tal: 12

Let-tal: 14

Per Østergaard KLUB 4 - TYVE I NATTEN

Per Østergaard KLUB 4 - SKATTEJAGT

Pip er vild med Otto, men Otto er vild med fodbold, og Kalle driller. Hvad skal Pip gøre? En sød historie om jagten på det første kys.

Freja, Julie, Mark og Simon har dannet Klub 4. I den første bog bliver de vidner til et vildt rambuktyveri i byens bank.

Lige en sag for Klub 4!

I den anden bog om Klub 4 er de taget på skattejagt med en metaldetektor. Men snart bliver de blandet ind i et røveri mod en kiosk inde i byen.

PRIS 110 kr.

ISBN 9788723522061 LIX 7 | LET-tal 12

PRIS 148 kr.

ISBN 9788723525338 LIX 8 | LET-tal 14

PRIS 148 kr.

ISBN 9788723525345 LIX 8 | LET-tal 15

Sandra Schwartz TAO FÅR HÆVN

Kenneth Jakobsen Bøye PIP OG OTTO

Tao skal på telttur med klassen. Han skal sove med Ben og Ali. Øv! De driller hele tiden.

Sammen med veninden Isa lægger Tao en plan.

PRIS 110 kr.

ISBN 9788723525116 LIX 4,5 | LET-tal 13

9788723522061_omslag.indd 3

Lix-tal: 8

Let-tal: 15

9788723525345_omslag.indd 3

9788723525338_omslag.indd 3

24/03/2017 11.04

Husk, at I finder gratis læseforståelsesopgaver til alle titler på laeseklub.alinea.dk

13/10/2017 07.54

13/10/2017 07.58

Alinea — 47

RØD LÆSEKLUB Rød Læseklub er frilæsningsbøger til elever fra 8 år.

LINE LEONHARDT

KOPIEN

Udvalgt

Virus

Pigen der åbner døren, har blå øjne og langt lyst hår. „Hvor skal Vilde sidde?“ siger Ida. „Vilde kan sidde ved siden af dig,“ siger Mette.

Vilde går roligt ned mod Ida. Emma følger hende med øjnene, hun ser sød ud.

Bare hun kunne sidde sammen med Vilde.

LINE LEONHARDT

VILD MED VILDE

VILD MED VILDE

KOPIEN

Udvalgt

Lix-tal: 11

PETER GRØNLUND

Ida og Emma er bedste veninder.

BFF, best friends forever!

Men i dag starter en ny pige i klassen.

Det er Djævlen, der åbner døren.

Det er ikke en lærer, vi bare kalder Djævlen, fordi han er led og giver os mange lektier for.

Det er den rigtige Djævel. Den, der hersker i Helvede. Med horn og trefork og det hele.

Der bliver ret stille i klassen.

Anton tror, det bliver en kedelig dag i skolen.

Men dagen bliver helt anderledes, da det banker på døren midt i dansktimen.

Djævlen har et problem, kun Anton kan løse. Hvad gør han? Går han med?

KOPIEN

KOPIEN ISBN 978-87-23-521996

9 788723 521996

SANDRA SCHWARTZ

PETER GRØNLUND

SANDRA SCHWARTZ

SANDRA SCHWARTZ

SANDRA SCHWARTZ

Virus

ISBN 978-87-23-521996

9 788723 521996 Lix-tal: 11

ISBN 978-87-23-522412

9 788723 526410

9 788723 522412 Lix-tal: 10

Lix-tal: 19

Sandra Schwartz KOPIEN – UDVALGT

Sandra Schwartz KOPIEN – VIRUS

Peter Grønlund NØGLEN TIL HELVEDE

Tænk, hvis du kunne få en tro kopi af dig selv. En, der kunne klare alle de pligter, du ikke selv orker. Det bliver virkeligheden for Oscar i den første bog i serien Kopien.

I seriens anden bog er Oscar og Verner sikre på, at der er noget galt med Andy. Har en ond kopi overtaget hans liv?

Anton skal hjælpe djævlen.

Om han vil det eller ej. Han er den eneste, der er modig nok.

Det fører ham ud på en farlig og gruopvækkende mission.

Bogen behandler en altid aktuel pigekonflikt. Hvad sker der, når slyngvenindernes venskab bliver udfordret af en ny pige?

PRIS 157 kr.

ISBN 9788723525130 LIX 13

PRIS 157 kr.

ISBN 9788723525147 LIX 13

PRIS 157 kr.

ISBN 9788723526410 LIX 19

PRIS 148 kr.

ISBN 9788723522412 LIX 10

9788723526410_omslag.indd 3

9788723522412_omslag.indd 3

SLÅR KONTRA

HAR TALENT

ALINEA

ALINEA

Læs også: Fodboldbrødre – Slår kontra Fodboldbrødre – Har talent Fodboldbrødre – Til Ajax

Pep og Johan er brødre og spiller på Astrups U15-hold. Der er pause i ligaen.

Men Astrup skal spille en træningskamp mod Ajax i Amsterdam. Det er Peps store drøm en dag at spille for Ajax, så han træner hårdt for at være klar. Men prøver han for hårdt?

TIL AJAX

Fodboldbrødre

Fodboldbrødre

HAR TALENT

Fodboldbrødre

Præcis kl. 15 løber Astrup på banen for at møde Ajax’s U15-hold.

5000 tilskuere sidder klar på stadion.

Pep har aldrig spillet foran så mange.

Det er nu, Pep skal vise, alt hvad han kan.

EN NY SPILLER

Fodboldbrødre

SLÅR KONTRA

Pep og Johan er brødre og spiller på Astrups U15-hold. Tor er kommet til klubben fra CIF, og han er god. Johan og Pep er nervøse for deres plads på holdet.

Kan Erik få plads til dem alle tre?

ANDREAS MUNK SCHELLER

Fodboldbrødre

Fodboldbrødre

Det er onsdag, og Johan og Pep er på vej til træning med de andre.

Ude på banen står Erik med en ny spiller. „Hvem er det?“ siger Pep. „Det ved jeg ikke,“ siger Johan. „Erik har ikke sagt noget om en ny spiller.“

ANDREAS MUNK SCHELLER

ANDREAS MUNK SCHELLER

ANDREAS MUNK SCHELLER

ANDREAS MUNK SCHELLER

Line Leonhardt BFF – VILD MED VILDE

25/01/2018 13.05

22/02/2017 14.09

ANDREAS MUNK SCHELLER

Fodboldbrødre

Fodboldbrødre Læs også: Fodboldbrødre – Slår kontra Fodboldbrødre – Har talent Fodboldbrødre – En ny spiller

EN NY SPILLER 9 788723 527103

9 788723 527110

Lix-tal: 12

Lix-tal: 12

TIL AJAX

Andreas Munk Scheller FODBOLDBRØDRE - SLÅR KONTRA

Andreas Munk Scheller FODBOLDBRØDRE - HAR TALENT

Andreas Munk Scheller FODBOLDBRØDRE – EN NY SPILLER

Pep er 13 år og er blevet udtaget til Astrups U15-hold. Kan Pep klare det høje tempo og følge trænerens taktik?

Johan og Pep er brødre og spiller sammen på Astrups U15hold. Men en dag bliver Johan opdaget af en talentspejder fra FC Barcelona.

Tor er kommet til klubben fra CIF, og han er god. De to brødre er nervøse for deres plads på holdet. Kan deres træner mon få plads til alle tre?

Der er pause i ligaen, men Astrup skal spille en træningskamp mod Ajax i Amsterdam.

Det er Peps store drøm en dag at spille for Ajax, så han træner hårdt for at være klar.

PRIS 148 kr.

ISBN 9788723516732 LIX 11

PRIS 148 kr.

ISBN 9788723521996 LIX 11

PRIS 148 kr.

ISBN 9788723527103 LIX 12

PRIS 148 kr.

ISBN 9788723527110 LIX 12

48 — Vi læser 2018

9788723527103_omslag.indd 3

9788723527110_omslag.indd 3

10/01/2018 08.24

Andreas Munk Scheller FODBOLDBRØDRE – TIL AJAX

10/01/2018 08.58

›› LÆS DIG GENNEM LABYRINTEN AF HISTORIER

Rød Læseklub – Labyrint er en sjov og anderledes læseoplevelse, som giver anledning til mange genlæsninger. Labyrintbøgerne indeholder et spilelement, hvor læseren selv styrer bogens handling.

ger, hvor du styrer ng. Bestem hvad l gøre, og læs dig nten af historier.

9 788723 527387

LABYRINT

Mit tog går om ti minutter. Måske kan jeg nå det, hvis jeg løber. „Vi ses,“ råber Abdel efter mig, da jeg løber ned ad trappen. „Pas på morderen!“ „Ses!“ råber jeg.

Gaden er mørk og øde. Gid jeg havde taget min cykel med.

Linus er privatdetektiv. Og han har netop hængt skiltet op, da hans første kunde banker på.

Stellas mor er forsvundet. Og så alligevel ikke.

Skal Linus tage sagen, og løser han mysteriet?

Det bestemmer du!

Der er en morder på fri fod. Indtil nu er en pige fundet myrdet og en matematiklærer er forsvundet. Hvem bliver det næste offer?

Det bestemmer du!

Rød Læseklub LABYRINT er spændende bøger, hvor du styrer bogens handling. Bestem hvad personerne skal gøre, og læs dig gennem labyrinten af historier.

Rød Læseklub LABYRINT er spændende bøger, hvor du styrer bogens handling. Bestem hvad personerne skal gøre, og læs dig gennem labyrinten af historier.

9 788723 527394 Lix-tal: 20

Lix-tal: 13

Bjarke Schjødt Larsen DR. KRANK 9788723527394_omslag.indd 3

KIT A. RASMUSSEN LABYRINT

FARLIG TOGTUR

FARLIG TOGTUR

LABYRINT er

Jeg fik en krybende fornemmelse ned ad rygraden.

Var moren blevet bodysnatchet ligesom i de film, jeg så på YouTube?

Nej, det var nok bare mig, der var for ufo-nørdet. „Kan du hjælpe mig?“ Igen de to store øjne lige i fjæset på mig.

DANIEL ZIMAKOFF

KIT A. RASMUSSEN

bortført af den onde morder, er det din opgave at slippe er for sent. Lykkedes det? mer du!

DANIEL ZIMAKOFF

BJARKE SCHJØDT LARSEN

uden for ruden. Du vågner ånens lys i mørket. Du har m, hvad du laver her, men du hvor du er: i dr. Kranks hus.

BJARKE SCHJØDT LARSEN

LABYRINT

9 788723 527400 Lix-tal: 12

Daniel Zimakoff PRIVATDETEKTIV 9788723527400_omslag.indd 3

25/01/2018 09.57

25/01/2018 08.58

Kit A. Rasmussen FARLIG TOGTUR

25/01/2018 09.40

Det er dig, der er hovedpersonen i labyrintbogen om dr.

Krank. Rygtet siger, at han bortfører børn fra byen og laver forsøg med dem, og du er den næste.

Linus er privatdetektiv. Han har netop hængt skiltet op, da hans første kunde banker på.

Stellas mor er forsvundet. Og så alligevel ikke. Skal Linus tage sagen?

Der er en morder på fri fod.

Indtil nu er en pige fundet myrdet, og en matematiklærer er forsvundet. Hvem bliver det næste offer? Det bestemmer du!

PRIS 157 kr.

ISBN 9788723527387 LIX 13

PRIS 157 kr.

ISBN 9788723527394 LIX 20

PRIS 168 kr.

ISBN 9788723527400 LIX 12

JOURNAL X ROCKERDRABET

PETER GRØNLUND

PETER GRØNLUND

PETER GRØNLUND

JOURNAL X VAMPYRKULTEN

›› FED KRIMISERIE I RØD LÆSEKLUB I asken fra kriminalassistent Madsens nedbrændte hus finder Anders en gammel metalkasse fyldt med gamle journaler. Uopklarede sager, som Madsen har efterforsket. Nu er han død.

Anders og Kalle kaster sig nu ud i det arbejde, Madsen har efterladt.

Journalerne bliver fundet frem og gennemgået. Gamle spor leder til nye og sender de to drenge på farlige opgaver i jagten på gerningsmanden.

De første to bøger i serien hedder Journal X – Rockerdrabet og Journal X – Vampyrkulten.

Peter Grønlund JOURNAL X – ROCKERDRABET

Peter Grønlund JOURNAL X – VAMPYRKULTEN

PRIS 168 kr.

ISBN 9788723529046 LIX 18

PRIS 168 kr.

ISBN 9788723529053 LIX 18

Bøgerne kan varmt anbefales til børn, der har været glade for serien Koldt blod.

Husk, at I finder gratis læseforståelsesopgaver til alle titler på laeseklub.alinea.dk

Alinea — 49

SORT LÆSEKLUB Sort Læseklub er frilæsningsbøger til elever fra 12 år.

METTE FINDERUP

SISSEL BERGFJORD OG LARS VEGAS

HACKER

„Hvad venter vi på?“ Mek var urolig. Selvom det virkede, som om de var kommet fri af deres forfølgere, forventede han når som helst, at bildøren blev revet op, og han selv blev flået ud og smidt ned på jorden på Rådhuspladsen med en pistol i nakken.

Mek bruger lang tid foran sin computer. Han er både god til spil og til at kode. Til gengæld er han ikke så god til at passe sin skole. Han keder sig og pjækker så meget, at han bliver truet med bortvisning. En aften hacker han sig ind på skolens server for at ændre tallet for sit fravær. Men her støder han på oplysninger, der ændrer hans liv.

Hacker er en actionhistorie om magtmisbrug og løgne og digital overvågning, og det er svært ikke at lade sig rive med. Hvem kan du stole på? Hvem er de gode? Hvem er de onde? Og mon de holder øje med dig … lige nu?

METTE FINDERUP

ISBN 978-87-23-521798

HACKER

ALINEA 9 788723 521798 Lix-tal: 24

Sissel Bergfjord PÅ KANTEN

Mette Finderup HACKER

En kanotur til Sverige er ikke drømmen, når man er fjorten.

Og slet ikke med en far, man ikke kan stole på.

På kanten er en smuk historie om tab, sorg og en joke, der kammer over. Og det er fortællingen om et meget stærkt venskab.

Hacker er en action-historie om magtmisbrug, løgn og digitalovervågning. Hvem kan du stole på? Hvem er de gode?

Hvem er de onde?

PRIS 170 kr.

ISBN 9788723527974 LIX 20

PRIS 170 kr.

ISBN 9788723516862 LIX 13

PRIS 194 kr.

ISBN 9788723521798 LIX 24

Sissel Bergfjord og Lars Vegas DYBET

Villads har et problem. Det er Kevin, der er problemet.

Kevin og hele hans crew plejer ellers ikke at gøre Villads noget. De kalder ham bare en klam taber og sådan noget. Det er han vant til. Men en dag går det galt.

Villads svarer igen. Det skulle han ikke have gjort …

problemet med kevin

yngste vært at ret med ngen, der penge,

INGEN VEJ TILBAGE

d vand.

Jeg mærker skoen i ryggen. Den presser mig længere ned, så mit ansigt bliver helt fladmast mod asfalten. „Jeg kunne ikke undgå at lægge mærke til, at du virkelig holder af udsigten oppe fra byens tage,“ siger Kevin. „Jeg synes, du skal vise mig den.“ Jeg forsøger at ryste på hovedet, men kan ikke bevæge mig. „Det vil du gerne?“ De andre griner. „Hvor dejligt. Skal vi sige i eftermiddag?“

N3XUS er en moderne tweenbog, der med sin udfordrende brug af billeder og tekst hele tiden aktiverer læseren.

PRIS 194 kr.

ISBN 9788723525123 LIX 22

HENRIETTE ROSTRUP

DORTE LILMOSE

mer.

Emil Blichfeldt og Tom Kristensen N3XUS

HENRIETTE ROSTRUP

PROBLEMET MED KEVIN er en spændende bog DORTE LILMOSE

om mobning, løgne og venskaber og om at finde sig selv – uden at gå til grunde.

vært

LARS KRAMHØFT

9 788723 528193

9 788723 525253

Lix-tal: 20

Lix-tal: 20

Dorte Lilmose INGEN VEJ TILBAGE

BIONIC Henriette Rostrup PROBLEMET MED KEVIN

Lars Kramhøft BIONIC

Lona Andersen FARLIGT SPIL

Jonas er fascineret af bandemiljøets magt, penge og fællesskab. Han bliver da også en del af Faraos bande. Men bandelivet har en bagside: Når man først er kommet ind, er det svært at slippe levende ud.

En handlingsmættet bog, der er både grufuld og ond, men med masser af varme og håb.

Det er umuligt ikke at leve sig ind i hovedpersonen Villads’ dilemmaer, mens han forsøger at finde sin egen vej.

Intens science fiction fra start til slut. Akin kæmper som alle andre for overlevelse i Dumpen. Men en regnfuld nat styrter en pige ned fra himlen og vender op og ned på Akins liv.

Hugo har mistet sin far og lukker sig mere og mere ind i sig selv. En dramatisk historie om et computerspil, der bliver til virkelighed.

PRIS 170 kr.

ISBN 9788723528193 LIX 20

PRIS 194 kr.

ISBN 9788723525253 LIX 20

PRIS 170 kr.

ISBN 9788723527301 LIX 20

PRIS 170 kr.

ISBN 9788723515346 LIX 17

9788723525253_omslag.indd 3

50 — Vi læser 2017

22/01/2018 16.41

22/01/2018 16.11

›› EN SERIE OM AT VÆRE PÅ FLUGT

I virkeligheden hedder Johanne slet ikke Johanne. Og hendes bror, Christian Eriksen, har valgt sit navn efter fodboldspilleren af samme navn. Sammen med deres mor er de på flugt fra deres voldelige far.

Anne-Marie Anne-Marie Anne-Marie Donslund Donslund Donslund

Anne-Marie Anne-Marie Anne-Marie Donslund Donslund Donslund

Jagten er en alvorlig, vigtig og medrivende serie om livet, når det er svært. Men det er også en varm og vedkommende fortælling om venskaber, forelskelse og det at starte forfra. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

Anne-Marie Anne-Marie Anne-Marie Donslund Donslund Donslund

JAGTEN JAGTEN JAGTEN JAGTEN JAGTEN JAGTEN JAGTEN JAGTEN JAGTEN UNDERCOVER UNDERCOVER UNDERCOVER

LORTELIV LORTELIV LORTELIV

KIDNAPPET KIDNAPPET KIDNAPPET

Anne-Marie Donslund JAGTEN - UNDERCOVER

Anne-Marie Donslund JAGTEN - LORTELIV

Anne-Marie Donslund JAGTEN - KIDNAPPET

PRIS 194 kr.

ISBN 9788723524171 LIX 19

PRIS 194 kr.

ISBN 9788723524201 LIX 19

PRIS 194 kr.

ISBN 9788723525277 LIX 19

PETER KROGHOLM

1

hitman

hitman

PETER KROGHOLM

hitman

2

›› BØGER FYLDT MED ACTION – HITMAN I Hitman 1 kommer Andreas i sit livs dilemma, da han får en noget anderledes konfirmationsgave af sin forældre. Lige meget hvad han gør, synes hans liv kun at have én retning: direkte mod afgrunden.

I Hitman 2 lever Silje og hendes far et liv på flugt. Døden ånder dem konstant i nakken, og det er svært at knytte venskaber, når ens liv er fyldt af løgne. Og hvem kan Silje overhovedet stole på?

Glæd dig til at læse Peter Krogholms to første hæsblæsende ungdomsromaner om Andreas og Silje.

Peter Krogholm HITMAN 1

Peter Krogholm HITMAN 2

PRIS 194 kr.

ISBN 9788723525734 LIX 23

PRIS 194 kr.

ISBN 9788723525741 LIX 23

Husk, at I finder gratis læseforståelsesopgaver til alle titler på laeseklub.alinea.dk

Alinea — 51

Automatisk optankning?

Få fem nyheder to gange om året til en fast, lav pris ›› 375 kroner pr. bogpakke

Ane Gudrun IB HAR EN DUM DAG

ANE GUDRUN

Hunde

Cecilie Bogh HUNDE

CECILIE BOGH

ANE GUDRUN

›› BOGPAKKEN MAJ 2018

I denne bog kan du læse om et sødt kæle-dyr.

Kender du en, der har hund?

Har du rørt en hund?

Måske har du selv en hund?

Ib er sur.

Det er en dum dag.

Peter Grønlund En dum, dum dag.

JOURNAL X – VAMPYRKULTEN Men hov!

Hvad er nu det?

Sissel Bergfjord og Lars Vegas DYBET

Andreas Munk Scheller KIM LARSEN GRØN LÆSEKLUB indeholder mange lydrette

og lydnære ord. Desuden er der fokus på korte, enkle sætninger og hyppige gentagelser.

CECILIE BOGH

Hunde 9 788723 528926

Lix-tal: 3,9

9 788723 529473

Let-tal: 13

Let-tal: 12

9788723529473_omslag.indd All Pages

9788723528926_omslag.indd All Pages

17/01/2018 08.47

19/01/2018 10.49

ANDREAS MUNK SCHELLER

PETER GRØNLUND

PETER GRØNLUND

JOURNAL X VAMPYRKULTEN

KIM LARSEN

SISSEL BERGFJORD OG LARS VEGAS

ANDREAS MUNK SCHELLER

KIM LARSEN

Tegn abonnement på Alineas bogpakker og få 10 frilæsningsbøger om året til en fast, lav pris. Bogpakkerne indeholder altid kun nyheder og sendes direkte til skolen to gange om året: 1. maj og 1. november.

Bestil på alinea.dk/bogpakker