Vi Læser #7 by Alinea

Magasin om bøger, børn og læsning · 2020 · #7

Caroline, Ludvig, William og Sarah går i 8. klasse og læser kun bøger, når de bliver tvunget til det. Læs deres ærlige fortælling om, hvorfor bøger keder dem.

Hvis du vil motivere dine elever til at læse mere, skal du spørge nysgerrigt til, hvilken rolle bøgerne spiller i deres liv, siger ungdomsforsker Mette Pless.

På skolerne i Aarhus skal booktalks øge læseglæden. Vi var med da 7. årgang på Engdalskolen havde booktalk.

Nervepirrende, skægge og skøre historier. Om alt fra bussemænd og pigebander til kærestesorger, katte og FC Barcelona.

Interview

Reportage

Se alle de nye titler

Indhold

s. 26 s. 5

“BØGER ER OVERVURDEREDE” Caroline, Ludvig, William og Sarah går i 8. klasse og læser ikke bøger, medmindre de er tvunget til det. Her fortæller de ærligt om, hvorfor de ikke åbner en bog frivilligt, og hvorfor de ikke synes, det er noget problem.

“VI VAR BLÆST HELT BAGOVER AF, HVOR SPÆNDENDE DEN HER BOG VAR. ALENE PLOTTET OM EN DRENG, DER ER LEJEMORDER, ER JO SINDSSYGT” Spændingstrilogien Hitman om den unge og hævntørstige lejemorder Andreas hitter stort blandt de unge, og sidste år vandt første bog i serien den prestigefyldte Orlaprisen – børnenes egen bogpris.

s. 10

FIND DE UNGES EGNE MOTIVER Det er sjældent hverken den rene lyst eller pligt, der driver værket, når unge kaster sig over bøgerne. Motivation er nemlig noget, der opstår i mødet mellem skolen, andre unge og den unge selv.

s. 31

“DE UNGE FORTJENER, AT VI GØR OS UMAGE”.

Når forfatterne Kit A. Rasmussen og Maria Frantzen Sanko skriver ungdomsromaner, er de bevidste om, at de skriver til en utålmodig målgruppe. Det kræver en krog i læseren fra første linje og mange cliffhangers undervejs. Men bøgerne skal helst kunne mere end blot at underholde. s. 19

BOOKTALKS GIVER ELEVERNE ET FÆLLESSKAB OM LÆSNING I Aarhus holder læringskonsulenter fra Center for Læring “booktalks” for de ældste elever i kommunens folkeskoler, hvor de præsenterer et udvalg af de nyeste ungdomsbøger. Vi var med, da Engdalskolen holdt “booktalk” for to 7. klasser.

s. 33

DER ER FULD SMÆK PÅ FINDERUPS NYE UNGDOMSROMAN

Mette Sofie Kirkedal er adjunkt på Læreruddannelsen i Nordjylland og driver bloggen Bogoplevelsen. Vi har bedt hende læse Mette Finderups nye ungdomsroman Alfahun.

“Bøger, der er dårligt skrevet, og som ovenikøbet er kedelige, kan virkelig suge livet ud af en” Bum! Så kontant kom det fra Ludvig fra 8. klasse, da vi spurgte ham, hvorfor han ikke gider læse. Og fra undersøgelser ved vi, at der er mange andre unge, der også har det sådan. I dette nummer zoomer vi ind på unge og læsning. For hvorfor er der så mange unge, der ikke læser? Noget, vi allerede ved, er, at vi skal tage vores voksenbriller af. Bøger til unge skrevet og udgivet af voksne må aldrig miste fokus på netop de unge læseres behov og interesser. Det er ikke nok, at vi voksne forelsker os i handlingen, forfatteren eller genren. De unge læsere skal også kunne spejle sig i bogen og fanges ind i handlingen og bogens tema. Vi, der arbejder med at udgive bøger til de unge læsere, bør hele tiden spørge os selv: Er bogens tema relevant for de unge? Er sproget de unges sprog? Er grænsen for sex og vold trukket det rigtige sted?

De unges tålmodighed er ultrakort; de synes, at mange af de bøger, der er skrevet til dem, er irrelevante eller kedelige. Der skal nerve og intensitet til, og bøgerne skal udfordre og overraske i både form, sprog og tema. Og så skal bøgerne have en handling og et plot, som kan hamle op med de oplevelser, de unge får, når de ser film og tv-serier. Hos Alinea vil vi være endnu bedre til at udgive de bøger, som de unge gider læse. Vi vil gå til grænsen, der hvor det giver mening. Og vi vil gå efter historier, der kan hamle op med det, de unge møder andre steder. Og lad os så slutte af med et udsagn mere fra Ludvig: – Altså, det er tit, jeg ikke forstår relevansen af den bog, jeg skal læse. Og hvis ikke jeg kan spejle mig i den, så er der ikke noget, der får mig til at tænke, at jeg bare må læse næste side. Tak for din ærlighed, Ludvig!

Redaktionen

Trine Risom-Andersen

Andreas Scheller

Stine Honoré

Alinea — 3

r e r e g Ă¸ â&#x20AC;&#x153;B d r u v r e ov

d e R ed e ”

Caroline, Ludvig, William og Sarah går i 8. klasse og læser ikke bøger, medmindre de er tvunget til det. Her fortæller de ærligt om, hvorfor de ikke åbner en bog frivilligt, og hvorfor de ikke synes, det er noget problem Af Hanne Korvig | Foto Martin Stampe

ange voksne bekymrer sig over de unges manglende læseglæde, og forskerne prøver ihærdigt at finde forklaringer på, hvorfor det egentlig forholder sig sådan. Men hvad siger de unge selv? Vi har talt med fire ikke-så-læseglade elever fra 8. klasse. Allerførst:

Læser I slet ikke noget, ud over det I skal læse i skolen?

– Jo. “Verdens bedste nyheder på fem minutter” på skærmen i S-toget på vej til skole, siger William. Ludvig trækker på smilebåndet af William og markerer med en finger. – Jeg læser ikke andet end det, jeg skal læse i skolen. Eller … Jeg kan godt finde på at læse en artikel på min telefon, fx noget udenlandsstof eller breaking news om Boris Johnson. Men jeg læser kun, hvis artiklen ikke er for lang. William nikker og supplerer: – Jeg kan også godt finde på at læse korte artikler på min telefon, men for det meste er det kun titlen, der er spændende. Resten er bare noget bullshit. Dårligt skrevet bullshit. De griner alle fire. Hvad med dig, Caroline?

– Jeg læser lidt på Insta, men der står jo ikke så meget, svarer hun og tilføjer et lille forlegent “he, he”. Jeg kigger på Sarah. – Jamen, jeg læser meget på Insta, fordi jeg er meget på Insta, hvor jeg følger mange, der skriver noget til deres billeder. Så bliver det alligevel til liiiidt tekst, siger hun og smiler. Læste I heller ikke bøger i de mindre klasser? – Jeg læste små skønlitterære bøger, men ikke mange. Jeg har aldrig været glad for at læse. Førhen tvang min mor mig til det, men det gør hun ikke mere. Jeg tror, hun har givet lidt op, siger Sarah. William løfter en finger.

Alinea — 5

– Jeg får læst højt derhjemme af begge mine forældre. Men jeg har læst on and off, fordi mine forældre skubber på. Da jeg var mindre, læste jeg Iqbal Farooq-serien, og senere Percy Jackson og Magnus Chase. Ludvig markerer. – Jeg kunne godt lide at læse, da jeg lige havde lært at læse. Da var det spændende og nyt, men så blev det hurtigt kedeligt, og så stoppede jeg. Også tegneserier. I dag synes jeg kun, at tegneserier er gode på tv. – Nå ja, siger William. Jeg havde abonnement på Jumbobøgerne engang, men så løb abonnementet ud, og så læste jeg ikke dem mere. – Jeg læste også kun i de små klasser, og kun fordi min mor sagde, jeg skulle, siger Caroline. Hvorfor gider I ikke læse bøger?

Ludvig rækker en lab i vejret. – Det er, fordi vi skal. Når man får at vide, at det er noget, man skal, så mister man lysten til at læse. Tvang tager glæden fra det at læse, siger han uden tøven. – For mig føles det uoverskueligt at få en bog i hånden, siger Caroline. – Hvis ikke der er noget, der fanger mig på de første tre linjer, så læser jeg ikke videre. Medmindre jeg skal. Jeg giver hurtigt op. Hun trækker på skulderen. – Altså, prøv at høre, siger William. – Det føles bare utroligt tidskrævende at læse bøger. Han slår ud med hænderne og fortsætter: – Altså i forhold til at der er så mange andre ting, der er sjove at lave. Fx spille computer, spille fodbold, være sammen med vennerne, se Netflix sammen med min familie. Det føles som spild af tid at læse. – Enig. Tyve minutter på læsning føles som flere timer, lyder det fra Ludvig. Sarah stemmer i. – Sådan har jeg det også. Når jeg sætter mig ned og læser, tænker jeg hurtigt: Wow, jeg kunne bruge min tid meget bedre på andre ting, som fx at være sammen med mine venner. Jeg nyder ikke at læse. Jeg slapper ikke af med det.

“Det er, fordi vi skal. Når man får at vide, at det er noget, man skal, så mister man lysten til at læse.” – Ludvig Anders Stampe Holst

6 — Vi læser 2019

Caroline, Ludvig, William og Sarah fortæller ærligt om, hvorfor de ikke åbner en bog, med mindre de er tvunget til det.

Caroline nikker til Sarah. – Det kender jeg godt. Allerede efter to sider begynder jeg at tænke på alt muligt andet: Hvad min veninde mon laver, om jeg hellere skulle se Netflix … Og så skal jeg hele tiden gå tilbage, fordi jeg ikke kan huske, hvad jeg har læst. Det er ret frustrerende, siger Caroline. De voksne er bekymrede over, at I ikke gider at læse. Hvad tænker I om det? Ludvig rømmer sig. – Altså, jeg kan godt forstå, hvorfor de er bekymrede. Man lærer jo en masse af at læse. Når man læser, bliver man bedre til at læse, og man lærer en masse fagligt og en masse om livet, men ... William afbryder. – Jeg synes, de voksne overvurderer bøger. Altså, de kommer jo fra en generation, hvor det var normalt, at man læste meget. Men de har bare et lidt forældet mindset, når det kommer til læsningens relevans i det moderne samfund, siger han og bliver ivrig i stemmen, da han fortsætter: – Jeg har fx lige set en serie på YouTube om evolution, og jeg fik meget mere viden om evolution på de to timer, end hvis jeg skulle have læst en bog om det. William trækker sig helt ind til bordet. – Der er bare meget mere effektive metoder til, hvordan man kan lære ting i dag. Så det eneste gode ved at læse er, at man bliver bedre til at læse og bedre til at forstå sproget, siger han og tilføjer, at man selvfølgelig skal hjælpe dem, der ikke er så gode til at læse. Man skal jo kunne læse. Hvad siger I andre?

– Jeg forstår godt de voksne lidt, men jeg synes ikke, de behøver at være bekymrede, siger Sarah. – I dag lærer vi jo, som William siger, bare tingene på andre måder og fra andre steder end bøgerne. Fx fra tv-serier. I den norske tv-serie SKAM lærte man jo meget om, hvordan man kan og skal, og ikke skal, opføre sig i gymnasiet. Men hvad siger du, Caroline, har de voksne grund til at være bekymrede?

– Altså, hvis ikke vi læste i skolen, så ville jeg godt kunne forstå deres bekymring, men det gør vi jo. Og jeg synes også, at tv-serier kan lære os en masse om livet. Der bliver stille rundt om bordet et øjeblik. Så bryder Caroline tavsheden. – Engang tvang min mor også mig til at læse. Men nu tvinger hun mig heller ikke længere. Måske er det, fordi hun ved, vi skal læse de 12 bøger i skolen.

Alinea — 7

“Hmm … Det kunne være bøger, der handler om de liv, vi lever lige nu; om skolepres fx. Jeg ville gerne læse nogle dagbøger skrevet af jævnaldrende. Altså, hvor de skriver om deres liv og hverdag.” – Sarah Seest Weinholt

Så I skal læse 12 bøger i 8. klasse. Hvad tænker I om dem?

– Jeg synes faktisk, at nogle af de bøger, vi læser i skolen, er ret gode, siger Sarah og kigger rundt på de andre. – Jahh, men jeg synes nu, det er lidt forskelligt, siger Caroline. Lige nu læser vi Hest, hest, tiger, tiger af forfatteren Mette Eike Neerlin. Den er god. Og overskuelig, fordi hvert kapitel kun er cirka tre sider. Ludvig nikker. – Jeg kan også godt lide de bøger, der har korte kapitler. De er lettere at overskue. Det er nemt at starte og stoppe med at læse. Han løfter øjenbrynene og tilføjer: – Men de skal være godt skrevet. Bøger, der er dårligt skrevet, og som ovenikøbet er kedelige, kan virkelig suge livet ud af en. Og dem er der altså en del af.

– Korte kapitler gør, at man føler, man har opnået noget, hver gang man har læst endnu et kapitel. Man føler, man kommer hurtigt videre, siger William. Caroline løfter en finger i vejret og siger: – Vi har også læst Drageløberen af Khaled Hosseini i klassen. Den var god og nem at læse, fordi den var skrevet i tegneserieformat og uden ret meget tekst. Men ellers synes jeg også, at der er mange kedelige bøger. Så er det i virkeligheden bøgerne, den er gal med?

Ludvig læner sig lidt tankefuldt ind over bordet. – Altså, det er tit, jeg ikke forstår relevansen af den bog, jeg skal læse. Og hvis ikke jeg kan spejle mig i den, så er der ikke noget, der får mig til at tænke, at jeg bare må læse næste side. – Det er jeg enig i. Hvis en bog handler om noget, der er meget langt væk fra mit eget liv, så kan den være svær at komme igennem, siger Caroline og nikker til Ludvig. Hvis I nu fik besøg af en flok forfattere, der spurgte: “Hvad skal vi skrive til jer?” Hvad ville I så svare?

– Så ville jeg sige bøger om faglige emner; om psykologi eller noget om samfundet, siger William. Hvad siger du, Sarah?

– Hmm … Det kunne være bøger, der handler om de liv, vi lever lige nu; om skolepres fx. Jeg ville gerne læse nogle dagbøger skrevet af jævnaldrende. Altså, hvor de skriver om deres liv og hverdag, siger hun og ser rundt på de andre. – Ja, siger Ludvig. – Nogle bøger om ungdomsliv og om fritidsliv … Om hvordan man begår sig i vennegrupper fx. Jeg kunne tænke mig at høre historier om, hvordan andre har været unge engang. Læse nogle historier, som jeg kunne spejle mig i. Vi vil gerne læse historier, som vi

Er I egentlig selv bekymrede over jeres manglende

som alle går i 8. klasse og her er

Ludvig ryster på hovedet. – Nej, jeg er ikke bekymret. Vi læser jo i skolen, og jeg synes ikke, at vi behøver at læse mere end det. – Enig, siger Caroline. – Skolen sørger for, at jeg får læst. Og jeg føler ikke, det er et problem, at jeg ikke læser uden for skolen. Sarah: Heller ikke mig. William læner sig tilbage i stolen: Jeg er slet ikke bekymret, siger han.

kan spejle os i, siger de fire unge, fotograferet på deres skolebibliotek.

læselyst?

Bliver I ikke bare en lille smule bekymrede, nu hvor vi sidder og snakker om det?

– Najjjjjjjj, overhovedet ikke! lyder det fra alle fire i kor. Vi griner, og Caroline får det sidste ord, inden de skal tilbage til klassen: – Men de voksne skal heller ikke fuldstændig holde op med at sige, at vi skal læse, for jeg tror, det er vigtigt, at vi får en lille reminder om det. Bare en gang imellem ... 

Alinea — 9

Find de unges egne motiver Det er sjældent hverken den rene lyst eller pligt, der driver værket, når unge kaster sig over bøgerne. Motivation er nemlig noget, der opstår i mødet mellem skolen, andre unge og den unge selv. Og hvis du som lærer gerne vil motivere dine elever til at læse mere, kan du med fordel spørge nysgerrigt til, hvilken rolle bøgerne spiller i deres liv, fortæller ungdomsforsker Mette Pless fra Aalborg Universitet. Af Maj Juni | Illustration Rasmus Meisler

10 — Vi læser 2019

ens skolebørns fødder og hænder vokser sig store mellem nulte og niende klasse, går det ifølge en række nye undersøgelser den modsatte vej med deres glæde ved at gå i skole. Den falder nemlig, jo længere op i uddannelsessystemet de kommer. Derfor satte en gruppe forskere fra Center for Ungdomsforskning (CeFU) på Aalborg Universitet sig for at undersøge, hvad der motiverer de unge i skolen. Det handler om at se på, hvad der bevæger dem i mødet med forskellige fag i skolen og i hverdagen, og hvad der i det hele taget virker meningsskabende og meningsfuldt set fra de unges perspektiv, fortæller Mette Pless, der er ungdomsforsker og lektor på Aalborg Universitet. Sammen med sine kolleger havde hun ved projektets afslutning i 2015 udviklet en model med fem forskellige former for motivation, som typisk er på spil hos de unge. Men før vi kigger nærmere på de fem former for motivation, skal vi kigge på, hvad motivation overhovedet er. – Da vi på CeFU begyndte at forske i unges motivation, var der en del, der snakkede om, at vi stod med en motivationskrise. Sådan tænker jeg det ikke. Vores forskning tegner et billede af, at man ikke kan tale om en krise, men om, at motivation er i forandring. Og det er den af flere forskellige årsager, fortæller Mette Pless.

AUTORITET TIL FORHANDLING

En af de ting, der har ændret sig ret markant over de seneste generationer, er forholdet mellem børn og voksne. – Tidligere var børnenes og de voksnes verdener mere adskilte, og relationen var kendetegnet ved et hierarki, hvor de voksne stod øverst og bestemte over børnenes liv. Siden er der sket en markant demokratisering af barndommen – børnene er gået fra at være objekter for de voksnes viljer til subjekter i eget liv, fortæller Mette Pless. Og det er positivt, tilføjer hun. Det betyder, at vi tager børn og unges perspektiver mere alvorligt. Vi tager dem med på råd, og lytter. Faktisk taler man i dag om moderne forhandlingsfamilier, fordi vi ikke længere synes, det er i orden bare at sige til vores børn og unge, at de skal gøre dit eller dat, ‘fordi vi siger det’. – Det er ikke bare nogle perspektiver, som forandrer forholdet mellem børn og voksne i familierne, men også i de institutionelle sammenhænge, som børn og unge er en del af. Ikke mindst skolen. Det vil sige, at lærerrollen også har forandret sig. Nu har man ikke som lærer en autoritet alene i kraft af sin profession. Autoriteten og respekten fra børnene er noget, man skal forhandle, blandt andet gennem sin relation til eleverne, fortæller Mette Pless.

Det betyder også, at lærerrollen er blevet mere kompleks. I stedet for ‘fordi jeg siger det’, skal man groft skitseret få børn og unge til at ville ting af sig selv. – Også fordi vi i dag ved, at læring ikke er noget, man bare hælder på eleverne. Det kræver, at de involverer sig. Det betyder, at vi må interessere os mere for elevernes motiver for at deltage – eller ikke deltage – i undervisningen. De skal opleve, at det giver mening for dem, når de skal lære noget – for læring kræver engagement og børn og unge, der selv kan gribe bolden og spille med, siger Mette Pless. DEN LANGE UNGDOM

En anden afgørende forandring er, at selve ungdomslivet strækker sig længere og længere. Både ned i barndommen og op i voksenlivet. Vi bliver med andre ord tidligere unge og senere voksne. – Historisk set har ungdommen været knyttet til deltagelse i uddannelse, og netop den bliver vi længere og længere hængende i. Det betyder, at der kan blive meget langt fra det at være i en skolesammenhæng her og nu til det mål eller job, der venter forude. Horisonten for ens uddannelsesdeltagelse kan være svær at få øje på i udskolingen som 14-15-årig, fortæller Mette Pless og fortsætter: – Hvor man tidligere som lærer kunne sige: ‘Det her får du brug for, når du skal være tømrer eller sygeplejerske’, så er det lidt vanskeligere at knytte faglige kompetencer sammen med et endemål i dag. Dels fordi mange elever i udskolingen endnu ikke ved, hvad de gerne vil arbejde med, og dels fordi vejen gennem uddannelsessystemet bliver længere og længere. Samtidig er vores samfund præget af en forandringshast, der gør, at vi faktisk kan have svært ved at gennemskue, hvad det er for kompetencer, der bliver brug for, når de unge bliver voksne. Det gør, at uddannelsessystemets meningshorisont bliver mere diffus og rejser spørgsmålet: Hvad er det så, der skal være meningsgivende – nu og her? MOTIVATION ER IKKE LYST

Mette Pless mener også, at den måde, der ofte bliver talt om motivation på i den offentlige debat, er misvisende. – I den offentlige debat har der været en tendens til at tale om det som noget, der ligger i individet. Vi knytter det meget til eleverne og taler om dem som problemet: De er for umotiverede. I stedet for bør vi flytte perspektivet og forstå motivation som noget, der skabes i et samspil mellem eleverne og de erfaringer, de har med sig, og mødet med en skolekultur og en klasserumskultur, siger Mette Pless. Det er med andre ord ikke sådan, at eleverne bare møder op i skolen med eller uden en rygsæk fuld af motivation. – I vores forskning ser vi ikke motivation som en forudsætning for læring, men som et resultat af det, der foregår i

Alinea — 11

skolen. Det er anderledes end at sige, at man skal have lyst til det for at kunne lære noget. I den gængse opfattelse af motivation, skal man bare finde ind til det, man synes, er spændende, og det, man brænder for. Det kan også være en væsentlig drivkraft for nogle, mens andre har svært ved at finde ud af, hvad de egentlig brænder for, og hvad der interesserer dem, forklarer Mette Pless. Hun peger også på, at det at knytte motivation entydigt til noget lystfuldt godt kan give en uheldig cocktail. – Det kan blive til et pres, som vi også kender som voksne. Vi gør også ting, vi ikke har lyst til, og det er man nødt til at kunne udholde. Det er også at lægge et stort pres på eleverne, hvis alt skal være lystfuldt – det betyder selvfølgelig ikke, at det skal være kedeligt, men vi har brug for nogle nuanceringer af de forståelser af motivation, som vi nogle gange bruger i hverdagssproget, uden at tænke over hvad der egentlig ligger bag, siger Mette Pless. Hvis en elev fx trækker sig fra undervisningen og forstyrrer, er det ikke det samme som, at eleven ikke er motiveret for at deltage. I stedet er eleven måske motiveret for at undgå at havne i en situation, hvor han eller hun bliver udstillet som en, der ikke kan det faglige. – Der kan være mange grunde til, at eleverne gør, som de gør, og hvis man kan arbejde med deres forskellige motiver og se dem som meningsfulde, kan man også bedre arbejde med at ændre noget. Det handler om at være nysgerrig på elevernes perspektiv og den skolesammenhæng, de indgår i. På den måde handler det i høj grad om at se på den pædagogiske praksis og læringskulturen, og hvilke motiver der understøttes – men også om der er nogle som udgrænses, siger Mette Pless og tilføjer, at det faktisk er meget positivt. For så betyder det jo også, at der er noget, man som skole kan ændre på. MOTIVATION I FEM RETNINGER

Mette Pless’ forskning handler ikke om læsning specifikt, men om undervisning og motivation i udskolingen bredt set. Men det er de samme dynamikker, der går igen. – Hvis for eksempel læsning alene bliver forbundet med skolens projekt og ikke bliver knyttet bredere til ungdomslivet, kan det for nogle unge være noget, de distancerer sig fra, forklarer Mette Pless. Som en del af projektet om unges motivation i udskolingen lavede forskerne fra CeFU på Aalborg Universitet en stor empirisk undersøgelse, hvor københavnske skoleelever fortalte om motivation. Elevernes fortællinger har forskerne koblet med motivationsteori og ud fra det lavet et redskab, som kan bruges af lærere i udskolingen til at reflektere over undervisningen og sætte fokus på, hvordan man kan arbejde med forskellige motivationsformer i forskellige læringssammenhænge. Motivationsmodellen består af fem former for motivation, som kaldes for motivationsorienteringer. Og det er ikke sådan, at eleverne typisk har den ene eller den anden slags motivation, pointerer Mette Pless. Det kan svinge fra fag til fag og ændre sig undervejs i elevernes uddannelsesforløb.

12 — Vi læser 2019

SULTEN EFTER VIDEN

Den første form for motivation er også den, som mange lærere nok nemt vil kunne nikke genkendende til, for det er ofte den måde, lærere selv taler om motivation på. Det handler nemlig om faglig nysgerrighed og kaldes vidensmotivation. – Den ser vi i spil hos en del af eleverne og særligt på det her tidspunkt i ungdomslivet, hvor mange er optaget af at forstå sig selv i verden. Når undervisningen giver dem mulighed for at spejle sig selv i nogle bredere sammenhænge, så er der nogle ting, som opleves meget meningsfulde. Det handler om nysgerrighed, videbegær og optagethed af faget, om at række ud over sig selv og udvide sin horisont. Mange lærere vil genkende vidensmotivationen, fordi de selv er optaget af deres fag, og så er det jo utrolig dejligt, når man møder elever, som har en faglig nysgerrighed og er optaget af, hvordan de kan blive klogere på sig selv og verden, fortæller Mette Pless. For en del elever er viden altså med til at motivere og skabe meningen i undervisningen, mens det for andre forholder sig helt anderledes. De er koblet af og har svært ved at forbinde sig til det faglige indhold. SULTEN EFTER SUCCESOPLEVELSER

For nogle elever er det de gode oplevelser i skolen, der skaber motivation. Det kaldes for mestringsmotivation og er, fortæller Mette Pless, meget centralt, når vi taler motivation – det er med andre ord noget, der batter.

– Det handler om, at man oplever, at man mestrer de faglige opgaver, og at der er progression; det vil sige, at man flytter sig og bliver bedre. Oplevelsen af at mestre spiller en kolossal rolle for elevers motivation, fortæller Mette Pless. Vi trives som mennesker med at blive stillet over for opgaver, som er udfordrende, men som vi formår at løse. Og når det sker, får vi lyst til at kaste os ud i lignende opgaver. – Omvendt gælder det også: Hvis eleven igen og igen får stillet opgaver, som han eller hun ikke kan løse, så mister eleven modet og får lyst til trække sig fra undervisningen, fortæller Mette Pless.

GLÆDEN VED AT KUNNE

Mestring handler også om, hvilke forventninger eleverne har til sig selv. Det er selvforstærkende, for hvis eleven er vant til at klare sig godt, forventer eleven også, at han eller hun kan klare nye opgaver – og på den måde er der altså nogle, der udvikler høje forventninger til sig selv, mens andre udvikler lave. – Men hvis man får hjælp og støtte og får knækket koden, kan det radikalt ændre ens perspektiv på ens faglige formåen. Det at få erfaringer i at mestre giver mere lyst til at arbejde med tingene. Lyst er ikke altid den drivkraft, vi skal bruge. Konkrete mestringserfaringer kan også være en vej til større glæde ved og interesse for skolen, forklarer Mette Pless. NÅR DET HANDLER OM AT VÆRE BEDST

“I vores forskning ser vi ikke motivation som en forudsætning for læring, men som et resultat af det, der foregår i skolen.” – Mette Pless

Den tredje type motivation handler om præstation. Her er det sammenligningen med andre og det at vise, at man er dygtig, der motiverer. Det kan være ønsket om at få gode karakterer eller at være blandt dem, der ligger højt i det faglige hierarki. – Det er et område, som har været diskuteret vidt og bredt: det stigende præstationsfokus i vores skolesystem, siger Mette Pless og peger på, at præstation er noget, der spiller en rolle for en del elever i udskolingen. – Det kan skabe nogle udfordringer, for hvis alt handler om social sammenligning, vil nogle af dem, der ligger lavt i det faglige hierarki i klassen hele tiden opleve at blive overhalet,

Alinea — 13

lige meget hvor meget de egentlig kæmper. Hvis præstationsorienteringen bliver meget dominerende i et klasserum, er det problematisk. Nogle elever kan måske slet ikke få øje på, at der sker noget for dem, fordi de bliver ved med at ligge nederst i hierarkiet, selv om de har flyttet sig meget fra deres udgangspunkt, forklarer Mette Pless, der ser en tendens til, at præstation kan komme til at overskygge de andre typer af motivation. – Det kan også have konsekvenser for de elever, som klarer sig godt, fordi de bliver så overfokuserede på at præstere perfekt, på at leve op til indre og ydre forventninger, at de nærmest bliver skoleudmattede og risikerer at køre sig helt ned. Samtidig kan et ensidigt fokus på præstation skabe en form for nulfejlskultur i klassen, hvor eleverne hele tiden forsøger at aflæse, hvad læreren gerne vil have – hvad ‘svaret’ er. Det kan betyde, at nogle elever holder sig tilbage af angst for at svare ‘forkert’. – Da vi samtidig ved, at man lærer meget gennem at gå undersøgende til værks, at prøve sig frem – og ikke mindst, at vi lærer meget af vores såkaldte fejl, så risikerer man at misse en masse vigtig læring på den måde. RELATIONER MOTIVER OGSÅ

Den fjerde type motivation handler om betydningen af at indgå i meningsfulde relationer, både fagligt og socialt. Om at føle, at man hører til og er en del af skolens eller klassens fællesskab. At man bliver set og anerkendt.

14 — Vi læser 2019

– Det er ikke mindst lærer/elev-relationen, der er vigtig. At læreren interesserer sig for eleverne både i og uden for skolen. Og ikke mindst spiller det en vigtig rolle, at læreren signalerer, at han eller hun interesserer sig for, at eleverne faktisk rykker sig. At de lærer noget. Det kan være en skelsættende begivenhed for elever, som har kæmpet med skolen, at møde en lærer, som sætter sig ned og gennemgår noget fagligt udfordrende stof med dem igen og igen, indtil de forstår det, siger Mette Pless. Relationsmotivation handler også om forholdet til andre elever i klassen. Og fordi forholdet til andre unge og det at finde sin identitet er så vigtig en del af ungdomslivet, er de sociale relationer også noget, der fylder meget hos eleverne i udskolingen.

“Det er ikke mindst lærer/ elev-relationen, der er vigtig. At læreren interesserer sig for eleverne både i og uden for skolen.” – Mette Pless

Fakta Projektet Unges motivation i udskolingen, der også er blevet til en bog, er baseret på spørgeskemaundersøgelser på 21 skoler over hele landet og dybdegående kvalitative casestudier på seks skoler. Projektet har undersøgt spørgsmålene: Hvad skaber motivation blandt unge i udskolingen, og hvordan kan vi understøtte unges motivation for læring? Projektet er et forskningssamarbejde mellem UCC og Aalborg Universitet og er støttet af Egmont Fonden. Unges motivation i udskolingen af Mette Pless, udgivet på forlaget Kvan, Aarhus 2019. Kan findes online. METTE PLESS er ph.d. og lektor i ungdoms- og uddannelsesforskning ved Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet. Hun forsker i unges skoleliv, uddannelsesdeltagelse og -overgange, både i relation til den brede ungegruppe og de unge, som befinder sig på kanten af uddannelsessystemet.

– Det skal man også tage højde for som lærer. Men det handler også om at finde en balance mellem klassen som et fagligt fællesskab og det relationelle, der er på spil. Og i nogle sammenhænge er det faktisk en gave for eleverne, at læreren er med til at sætte parentes om noget af alt det identitetsarbejde, der foregår hele tiden, for det er også meget anstrengende for eleverne, forklarer Mette Pless. Det kan fx være, at de unge stresser over at komme til at sidde ved siden af de ‘rigtige’, eller hvem de skal lave gruppearbejde med. Her kan det være en lettelse, når læreren byder ind med faste pladser eller har lavet grupperne. På den måde er læreren med til at rammesætte klassen som et fagligt fællesskab, hvor det sociale spiller en rolle, uden at det bliver elevernes ansvar alene at skulle navigere i det komplekse relationelle spil, som klassen også udgør. HVAD SYNES DU?

Den femte form for motivation handler om involvering. Det kan fx være i projektarbejde, hvor eleverne selv bliver involveret og får lov til at sætte deres præg, og hvor de ofte arbejder sammen. – Det kan opleves meningsfuldt og understøtter motivationen, når eleverne oplever at få mulighed for være med til at sætte retningen. Risikoen er dog, at eleverne har svært ved at se perspektiverne i det, de lærer i de mere åbne og legende processer, som er på spil her. Aktiviteterne fremhæver eleverne som sjove, kreative og involverende, men for nogle elever er det svært at se, hvad de egentlig lærer. Måske fordi deres læringsforståelse er ret snæver. Mange elever i udskolingen taler særligt om læring som det, man kommer op i til eksamen, mens de mangler sprog for meget af den læring, som er vigtig, men som ikke specifikt er en del af eksamenspensum, fortæller Mette Pless og peger på, at vi har brug for at udvikle en større forståelse og sprog for også de mere dannelsesmæssige sider af læring og undervisning. FRA GOD ELLER DÅRLIG LÆSER TIL NY MOTIVATION

Selv om forskningen i motivation gælder bredt og ikke læsning specifikt, mener Mette Pless, at man godt kan bruge de fem motivationsformer til at undersøge, hvilke motiver eleverne har i forhold til at læse – og hvilke muligheder skolen tilbyder for at udfolde forskellige motiver. Fx kan man som lærer spørge nysgerrigt til, hvilken rolle læsningen spiller i elevernes liv både i og uden for skolen. Samtidig peger hun på, at undersøgelser viser, at mange unge ser sig selv et sted på en skala mellem at være en god eller en dårlig læser – mens det ikke opleves lige så relevant, om man fx er en dedikeret eller nysgerrig læser. – Det er knyttet an til mestring og præstation som motivation, og jeg kan godt forstå, at det kan skabe udfordringer, hvis man hele tiden vurderer sig selv sig som læser frem for at se læsning som en måde at stifte bekendtskab med nye verdener på, siger Mette Pless. 

Alinea — 15

Motivationens 5 retninger

VIDEN Når eleven går op i faget eller et specifikt emne. Nøgleordene er nysgerrighed, videbegær og ‘optagethed af faget’. De unge oplever at blive fanget af undervisning i alt fra naturvidenskab til viden om andre lande, historie, krige osv. Opleves af mange lærere som særligt positiv.

UDFORDRINGER

Eleverne kan af forskellige årsager have svært ved at se meningen med det, de skal lære. Viden kan også opleves som ligegyldig i stedet for motiverende.

16 — Vi læser 2019

PRÆSTATION Når eleven gerne vil præstere godt. Nøgleordene er konkurrence, karakterer og leg. De unge oplever et fokus på at sammenligne sig selv med andre og at vise deres kompetencer både til lærere og andre elever – og for nogle giver konkurrencerne et legende element, som støtter læringen.

UDFORDRINGER

Kampen om positionerne i klassehierarkiet kan resultere i drama og frustration. Et for ensidigt fokus på præstation kan skabe en kultur, hvor frygten for at fejle dominerer. Elever kan presse sig selv så hårdt, at de bliver skoletrætte.

MESTRING Når eleven får positive erfaringer. Nøgleordene er mestring, tro på egne evner og progression. De unges erfaringer med at mestre opgaverne i skolen og lykkes med det, de laver, sætter skub i en positiv cirkel, hvor de får en øget tro på, at de kan klare opgaverne – hvilket igen giver en bedre chance for at lykkes.

UDFORDRINGER

For elever, der ikke har en forventning om at lykkes med skolens opgaver, kan forventningen om nederlag betyde, at de giver op og mister troen på, at de kan klare skolen. For at kunne motivere med mestring, skal underviseren have et skarpt blik på de enkelte elevers forskellige faglige ståsteder.

RELATION

INVOLVERING Når eleven bliver involveret. Nøgleordene er åbne læreprocesser, eksperimenter og kreativitet.

Nøgleordene er anerkendelse, fællesskab og involvering.

De unges engagement vokser ofte, når de selv er med til at præge skolens opgaver, som det fx ofte er tilfældet i projektarbejde og mere eksperimenterende opgaver.

Når de unge har en oplevelse af at blive set og høre til i skolen, føler de sig også mere hjemme i det faglige. Det handler både om relationen til læreren, eleverne imellem og deres relation til klassen som fællesskab.

Nogle elever har en snæver læringsforståelse og opfatter ikke de kreative, involverende aktiviteter som ‘rigtig’ læring, fordi ‘rigtig’ læring er det, man kommer op i til eksamen.

Når eleven oplever at høre til i skolen.

UDFORDRINGER

Det stiller store krav til læreren at finde den rigtige balance mellem fokus på sociale relationer og fagligt fokus.

Alinea — 17

18 — Vi læser 2019

BOOKTALKS giver eleverne et fællesskab om læsning I Aarhus holder læringskonsulenter fra Center for Læring “booktalks” for de ældste elever i kommunens folkeskoler, hvor de præsenterer et udvalg af de nyeste ungdomsbøger. Vi var med, da Engdalskolen holdt “booktalk” for to 7. klasser. Af Mikkel Kamp | Foto Hans Henrik Jacobsen

Alinea — 19

Janne Møller Nielsen er

læringskonsulent hos Aarhus Kommune og styrer dagens booktalk på Engdalskolen.

Hvad er en booktalk? Center for Læring i Aarhus Kommune afholder booktalks for elever i overbygningen i de aarhusianske skoler. Op til fire klasser kan deltage. En booktalk tager cirka en time, og på den tid bliver eleverne præsenteret for en række skønlitterære bøger, som passer til deres aldersgruppe. Der er korte præsentationer af hver bog suppleret med små filmklip og anbefalinger fra andre. Bagefter kan eleverne låne bøgerne med hjem.

20 — Vi læser 2019

Ligrøverne. Hitman. Ravnenes hvisken. Bøgerne er stillet på række, og bagved ligger små bunker med flere eksemplarer af hver bog. – Hvor mange kunne finde på at læse en bog for hyggens eller underholdningens skyld? spørger Janne Møller Nielsen. 14 hænder ryger i vejret, og med omkring 50 tilhørere i rummet konkluderer hun, at det er lige under resultatet i undersøgelsen Børns læsevaner fra 2017, der viste, at cirka 32 procent af de deltagende børn læser frivilligt. 7. b og 7. c på Engdalskolen i Brabrand i den vestlige del af Aarhus er til booktalk. En læringskonsulent fra Aarhus Kommunes Center for Læring møder op bevæbnet til tænderne med viden om den nyeste ungdomslitteratur og en bunke eksemplarer af hver bog, de anbefaler. Janne Møller Nielsen er en af konsulenterne. Hun har opdelt bøgerne i en række kategorier. En af dem er “Let at læse, svær at slippe”. – De bøger er gode, hvis man ikke lige er til en murstensroman og kan gå lidt død i en bog, hvis den er for lang, forklarer hun eleverne, inden hun præsenterer selve bøgerne. En af dem er Ingen vej tilbage, som handler om en dreng, der er kommet med i en bande og nu har svært ved at komme ud igen.

Også bogen Hitman bliver fremhævet. Den handler om Andreas, der i konfirmationsgave får en riffel og besked om, at han er ud af en familie af lejemordere. Præsentationen af disse bøger får enkelte drenge i salen til smågrinende at hviske til hinanden. VIGTIGT AT KENDE BØGERNE

Janne Møller Nielsen og hendes kolleger på Center for læring begyndte at holde booktalks rundt omkring på kommunens skoler i foråret 2019. De håber, at det kan være med til at styrke læselysten hos eleverne i de ældste klasser. Formålet er at gøre eleverne mere interesserede i at læse ved at præsentere dem for et udvalg af al den litteratur, som er målrettet lige præcis dem. Det kræver, at man kender bøgerne, og det gør Janne Møller Nielsen og hendes kolleger, for det er en del af deres job at holde sig orienteret, mens det kan være svært for skolerne at følge med i den nye børne- og ungdomslitteratur. Det er dog ikke den eneste grund til, at eleverne lytter ekstra opmærksomt, mener Janne Møller Nielsen. – Det giver en anden opmærksomhed, at der kommer en udefra og anbefaler bøger, siger hun. Bøgerne, hun præsenterer, er udvalgt, så de dækker forskellige emner,

NIELS JACOBSEN LØTH, ELEV I 7. KLASSE PÅ ENGDALSKOLEN I AARHUS

Det kan godt være hyggeligt at læse

Hvor meget læser du? Jeg læser, når mine forældre siger, at jeg skal. Det er typisk om aftenen, og så læser jeg, når jeg spiller computerspil. Der er undertekster. Hvilken type bøger læser du? Lige nu læser jeg en bog, der hedder Dødens terning. Den handler om en, der havner i helvede og møder djævelen. Hvad får du ud af at læse? Jeg er ikke den bedste læser, men det kan godt være hyggeligt. Gav denne booktalk dig inspiration til at læse noget nyt? Jeg synes, at bøgerne lød interessante, og det var godt, at der stod en, som havde læst dem.

Alinea — 21

genrer og sværhedsgrader. Der skal være noget til alle, også til dem, der måske har svært ved at læse. – Jeg prøver at præsentere de læsepædagogisk bearbejdede bøger på samme måde som de øvrige, og når jeg fortæller om bøger, der ikke er så svære at læse, siger jeg for eksempel, at de er gode, hvis man let går død i tykke bøger, siger Janne Møller Nielsen. FÆLLES OM AT LÆSE

Inden Janne Møller Nielsen besøger en skole, har hun aftalt med læringsvejlederne, hvilke bøger booktalk’en skal indeholde. Det drejer sig primært om bøger, som kan lånes i mange eksemplarer hos Center for Læring, men de udvælger også nogle af de bøger, som findes på skolens eget bibliotek. Det er vigtigt, at læringsvejlederne får bestilt bøgerne hjem, så eleverne kan låne dem umiddelbart efter booktalk’en. – Bøgerne giver et fællesskab omkring læsning. Eleverne kan for eksempel læse de samme historier og snakke om dem undervejs. Fællesskabet motiverer, og det kan sådan et arrangement her være med til at skabe. Det er vigtigt, for som udgangspunkt er læsning jo en ret ensom aktivitet, siger Janne Møller Nielsen og tilføjer, at man også kan eksperimentere med at lade elever læse kapitler sammen. I arsenalet af bøger, der bliver præsenteret for eleverne på en booktalk, er der kun skønlitteratur. Det er helt bevidst. – Vi sigter efter at inspirere til at læse i fritiden. De fagbøger, som vi har til udlån på Center for Læring, taler typisk ind i undervisningen, så det har vi ikke med her, ligesom vi heller ikke har romaner, der kræver en masse analyse med en lærer. Det er lagt an på skønlitteratur og lystlæsning, siger Janne Møller Nielsen. FORSKEL PÅ LÅNELYSTEN

Selvom eleverne bliver præsenteret for nogenlunde de samme bøger, er der fra skole til skole stor forskel på, om eleverne efter en booktalk vælger at låne en bog med hjem. Nogle steder

22 — Vi læser 2019

De anbefalede bøger ved denne booktalk på Engdalskolen KATEGORI:

Let at læse, svær at slippe + Dybet af Sissel Bergfjord + Ingen vej tilbage af Dorte Lilmose + Jagten af Anne-Marie Donslund + Hitman af Peter Krogholm

KATEGORI:

Du får en film med + Monster af Patrick Ness + Trash af Andy Mulligan + Dødsspillet af Suzanne Collins

KATEGORI:

Når livet gør ondt + Tæl til ti af Stine Haynes + Død og citronmåne af Mette Vedsø + En god dreng af Glenn Ringtved + Jeg siger det af Kristian Ditlev Jensen + Ligrøverne af Annemette Sørensen

KATEGORI:

Non-realisme + Ravnenes hvisken af Malene Sølvsten + Et sekund ad gangen af Sofia Nordin + Liv på spil og Alt på spil af Søren Jessen + Små onde svin af John Kenn Mortensen

ELLEN SIMONSSON, ELEV I 7. KLASSE PÅ ENGDALSKOLEN I AARHUS:

Jeg læser realistiske romaner om unge Hvor meget læser du?

Det svinger lidt, men på det seneste har jeg måske læst en halv time hver tredje dag. Jeg synes, det er hyggeligt at læse, men nogle gange skal min mor lige minde mig om det. Jeg gør det også nogle gange på eget initiativ. Hvilken type bøger læser du?

Det er mest realistiske romaner om noget, jeg kan relatere til. De handler tit om unge. Lige nu læser jeg bogen Sindstequila, som passer meget godt til den beskrivelse. Gav denne booktalk dig inspiration til at læse noget nyt?

Ja. Før tænkte jeg egentlig, at der ikke var ordentlige bøger på skolebiblioteket. Så jeg er overrasket over, hvor mange bøger der lyder til at være gode.

Alinea — 23

låner næsten alle en bog, men Janne Møller Nielsen har også oplevet, at bogbunkerne på bordet var næsten lige så store, da hun gik, som da hun kom. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at hendes besøg ikke har ført til mere læsning. – Vi hører ofte, at elever har efterspurgt nogle af de bøger, vi har anbefalet, i ugerne efter vores besøg på en skole. Nogle gange ringer lærerne også og spørger efter en titel på en bog, som eleven kan huske beskrivelsen af, men ikke lige titlen, siger Janne Møller Nielsen. Når bøgerne ikke ryger i tasken med det samme, handler det blandt andet om blufærdighed, vurderer Janne Møller Nielsen. – For nogle kan det være svært at vælge en bog, når kammeraterne står ved siden af. Nogle steder bliver læsning i skolen ikke opfattet som særlig sejt, så måske skal man overskride en grænse, hvis man ikke normalt læser så meget, siger hun og tilføjer, at hun også har oplevet, at der i en 8. klasse, som deltog i en booktalk sammen med en 9. klasse, ikke var en eneste elev, der i første omgang ville låne en bog. Men da de ældste elever havde forladt lokalet, ville eleverne fra 8. pludselig gerne have bøger med hjem. – De turde tilsyneladende ikke rigtig, da de store var der, vurderer Janne Møller Nielsen. På Engdalskolen er Janne Møller Nielsen ved at være færdig med sit oplæg. Hun fortæller eleverne, at de kan få et cool bogmærke, og forklarer dem også, hvordan de registrerer bøgerne, hvis de vil låne. Hun takker eleverne for, at de lyttede til hende, og så går det stærkt. Efter at have siddet og lyttet i omkring tre kvarter løber flere elever nu op til bordene for at sikre sig en bog, mens andre nærmer sig i mere adstadigt tempo. Nogle nøjes med at tage et bogmærke. Efter få minutter er det allerede tyndet ud i bøgerne, og langt de fleste elever går rundt med en bog i hånden. Nu skal de videre til næste time, og måske finder nogle af dem bogen frem allerede i aften. 

24 — Vi læser 2019

THOMAS LAURIDSEN, ELEV I 7. KLASSE PÅ ENGDALSKOLEN I AARHUS:

Jeg læser tykke historiebøger Hvor meget læser du?

Jeg læser mest, når jeg er hos min far. Han har et skab med gode bøger, som jeg læser. Så læser jeg måske 200 sider på en weekend. Hvilken type bøger læser du?

Det er tykke historiebøger, som først og fremmest handler om historie fra victoriatiden og op til 1. og 2. verdenskrig. Det er min interesse. Det er spændende at lære om verden omkring os. Gav denne booktalk dig

inspiration til at læse noget nyt?

Nej. Det handlede om skønlitteratur, og det læser jeg ikke rigtig.

LÆRINGSVEJLEDERE:

Motivationen er utrolig vigtig Læringsvejlederne på Engdalskolen forsøger at

motivere eleverne til at læse gennem ønskesedler og inspiration udefra. Forældrene må dog gerne komme mere på banen som rollemodeller Af Mikkel Kamp

På Engdalskolen prioriterer man læsning højt. Af samme grund har skolens læringscenter i flere år haft en ønskeseddel, hvor eleverne kan skrive titler på bøger, de godt kunne tænke sig at læse. Langt de fleste ønsker bliver opfyldt. – Vi har et problem med at få eleverne til at læse nok, og vi kan ikke bare stoppe en eller anden roman ned i halsen på dem, selvom den er nok så god. Derfor prøver vi med vores ønskeseddel at finde bøger, som især drengene kan se sig selv i, siger Thomas Andersen, der er læringsvejleder på Engdalskolen. Det har resulteret i et bogudvalg, der blandt andet rummer biografier af kendte sportsfolk, som typisk bliver læst af de store drenge, og amerikanske young adult-bøger, der oftest bliver læst af piger i de ældste klasser – også selvom de som udgangspunkt er skrevet til et lidt ældre publikum. En anden vej til at give eleverne appetit på læsningen er netop et arrangement som en booktalk. – Vi inviterer Janne (fra kommunens Center for Læring, red.) til at holde booktalk for at motivere eleverne. Motivationen er sindssygt vigtig, når det handler om læsning. Og det virker. Jeg så mange smil, og næsten alle elever

lånte en bog med hjem dag, siger Lars Kirk, der også er læringsvejleder. Han giver sit bud på, hvorfor denne booktalk inspirerede eleverne: – Det, der virkede ved Jannes oplæg, var, at hun er den levende voksne, der er ekspert på området ungdomslitteratur. Hun er i øjenhøjde med de unge, og hun taler et sprog, de forstår, uden at hun forsøger at være ung, siger han. Thomas Andersen peger på en anden afgørende faktor for at få eleverne til at læse mere, nemlig rollemodeller. – Hvor meget ser børnene deres forældre læse? Ofte er det ikke særlig meget, for man har travlt med at arbejde, lave mad, rydde op og alt det andet, man gør i et fortravlet liv. Jeg tror, det er vigtigt, at forældre prioriterer at sætte sig ned og læse i en bog, hvis det er muligt. Det er et vigtigt signal at sende, siger han. Lars Kirk er enig. Han oplever også, hvor vigtigt det er for eleverne at have rollemodeller. – Eleverne i en klasse kan smitte hinanden med lyst til at læse eller det modsatte. Hvis nogle af de elever, som sætter dagsordenen i en klasse, ikke synes, det er sejt at læse, kan det betyde, at nogle af de mere usikre elever ikke læser. På samme måde kan det modsatte gøre sig gældende, siger han. 

Alinea — 25

Alene plottet om en dreng, der er leje morder, er jo sinds sygt Spændingstrilogien Hitman om den unge og hævntørstige lejemorder Andreas hitter stort blandt de unge, og sidste år vandt første bog i serien den prestigefyldte Orlaprisen – børnenes egen bogpris. Ikke så overraskende har voksne reageret på den voldsomme historie. Vi har talt med forfatteren, Peter Krogholm, og hans redaktør, Andreas Munk Scheller, om deres overvejelser i arbejdet med bogen Af Hanne Korvig | Foto Daniel Hjorth

26 — Vi læser 2019

Men det vilde plot fik også redaktørerne til at tvivle. Var det for meget? Kunne de forsvare plottet over for de unge læsere? – Historien var for god til, at vi kunne afvise den, så i stedet gik vi i gang med at undersøge, hvordan vi kunne arbejde med teksten, så bogen ikke gik over grænsen, fortæller Andreas Munk Scheller, der også havde brug for at få chefens endelige godkendelse, inden manuskriptet røg i trykken. Den fik han ubetinget. “Tag riflen,” sagde far. Jeg gjorde, som han sagde. Løftede forsigtigt Sakoen op af kassen og satte mig tilbage på sengen. “Løft den op til kinden, og tag sigte. Mærk den. Træk ladearmen tilbage, og skub den frem igen. Ånd dybt ind og ganske langsomt ud. Tryk på aftrækkeren …” KLIK! Lyden af et gevær, der gør det, et gevær er skabt til, bare uden ammunition, hev mig tilbage til virkeligheden. “Vildt,” hviskede jeg. “Du er født til det her, Andreas. Og nu ved du det.” Da forfatter Peter Krogholm skrev manuskriptet til første bog i serien Hitman om drengen, der enten må blive lejemorder eller blive slået ihjel af sin egen far, gav han den fuld skrue. Nu skulle han skrive den bog, som han selv gerne ville have læst, da han var teenager. En bog med et sindssygt og hæsblæsende actionplot, hvor vold, blod og hævntørst løb ned ad siderne.

PETER KROGHOLM

HITMAN er en hæsblæsende serie, spækket med hævn-

PETER KROGHOLM

hitman Andreas lod tankerne flyve. Det var måske sidste gang, han kunne lade dem gøre det. Sammen med Silje var han på vej mod en skæbne, der kunne være værre end døden. Hvis han var heldig, kunne han nøjes med døden.

Andreas og Silje tager sammen fat på den opgave, som de begge ved, bliver deres sidste. Men kan de stole på hinanden, når alle sandheder om fortiden kommer frem?

HITMAN er en hæsblæsende serie spækket med hævntørst, tempo og moralske dilemmaer, og du bliver konstant udfordret som læser: Hvad er rigtigt, og hvad er forkert?

hitman 3

Silje og hendes far lever et liv på flugt. Døden ånder dem konstant i nakken, og det er svært at få venskaberne til at fungere, når ens liv er fyldt af løgne. Og hvem kan Silje overhovedet stole på?

hitman 2

hitman Jeg vidste ikke, hvorfor min far blev lejemorder. Jeg vidste ikke, hvor længe han var det. Jeg vidste ikke, hvor mange han havde slået ihjel. Men jeg vidste, han havde gjort én ting, som han fortrød mere end noget andet. Det var det, der fik ham til at sige stop. Så nu var jeg her. I et nyt hus i en ny by.

PETER KROGHOLM

æsblæsende serie, spækket med hævnoralske dilemmaer, og du bliver konstant er: Hvad er rigtigt, og hvad er forkert?

hitman 1

sit livs dilemma, da han får en noget mationsgave af sin forældre. Lige meget s hans liv kun at have én retning: Direkte

PETER KROGHOLM

u pakker op, skal du vide en ting: I vores rent faktisk noget at træde ind i de et, der sker nu, er sket for alle drengene res konfirmationsdag. Jeg håber meget, nen og gøre mig stolt,“ sagde far og så drig havde set på mig før. Med en blannervøs forventning.

– Da jeg var barn, legede jeg realistiske gangster-lege. Jeg likviderede lystigt folk i mit hjem, fortæller Peter Krogholm om baggrunden for sin bog. Selvom han aldrig overvejede, om bogen kunne blive for meget i forhold til de unge læsere, så husker han alligevel, at han nedtonede voldsbeskrivelserne en anelse, inden han indsendte den til forlagene. Bogen skulle jo helst antages. Og antaget blev den. Hos Alinea, som er et forlag med den klare vision at udgive bøger, som børnene ‘ikke kan slippe’. Her var redaktøren Andreas Munk Scheller ikke i tvivl om, at de havde fået en særlig og fuldstændig vild historie i hænderne – som han ikke kunne slippe. – Vi var blæst helt bagover af, hvor spændende den her bog var. Alene plottet om en dreng, der er lejemorder, er jo sindssygt. Den var godt tænkt, og vi vidste, at vores unge læsere ville synes, at den var spændende, fortæller Andreas Munk Scheller.

PETER KROGHOLM

hitman

9 788723 525734

Lix-tal: 23

9788723525741_omslag.indd 3

Andreas Munk Scheller holder fast i, at bogen har sin berettigelse. – Når alt kommer til alt, er det vigtigste for os at imødekomme børnene

Læs også: Hitman 1 og Hitman 2

9 788723 525741

9 788723 539663

Lix-tal: 20

Lix-tal: 24

23/01/2018 08.49

9788723539663_omslag.indd 3

Jeg klemte hårdt om Glocken, som jeg holdt tæt ind til mig. Hun vendte hovedet. Smilede først og fyldte så sine øjne med chok, da jeg smækkede pistolen hurtigt og hårdt i ansigtet på hende. Selvom historien blev ‘vasket og strøget’ i et samarbejde mellem forfatteren og redaktørerne, kom der alligevel skeptiske røster fra voksne, der både har kritiseret bogens ekstreme historie, den dystre forside og ikke mindst de voldsomme dilemmaer. Peter Krogholm tager kritikken afslappet og er egentlig heller ikke overrasket. – Forældres og i det hele taget voksnes grænser for, hvad der går an, ligger bare et andet sted end børnenes. Sådan er det, og sådan har det altid været, mener han. For Peter Krogholm handler det om, at vi voksne ikke skal afskærme børnene. – Hvad jeg ikke læste, voldsfascineret og krigsliderlig som jeg var. Jeg husker særligt Sven Hazels Døden på larvefødder, hvor jeg med spændt fryd fulgte en gruppe tyske straffefanger, der blev sendt ud for at nakke overlevende kvinder og børn med en flammekaster. Jeg mener, det var jo ufatteligt voldsomt, men bogen har jo ikke gjort mig til et ondt handlende menneske, vel? spørger han retorisk. OVERFLØDIG SPLAT OG HJERNEMASSE

tørst, tempo og moralske dilemmaer, og du bliver konstant udfordret som læser: Hvad er rigtigt, og hvad er forkert?

Læs også: Hitman 1

PYLREDE VOKSNE

23/01/2018 09.25

12/10/2018 09.02

Alinea — 27

og de unges ønsker. Det er jo dem, vi er her for, understreger han og fortsætter. – Men vold og sex skal ikke bare være pirrende. Hvis det ikke har nogen mening, så skal det ikke med, forklarer Andreas Munk Scheller, som efter aftale med forfatteren også lugede en del overflødig splat og hjernemasse ud af historien. – Der var for eksempel en likviderings-scene, som Peter havde beskrevet meget detaljeret. Hvordan der løb hjernemasse ned ad væggene, fortæller Andreas Munk Scheller. Peter Krogholms beskrivelse var alt for voldsom, men samtidig var scenen enormt vigtig at have med. Så Andreas Munk Scheller valgte at nedtone scenen, og den endte sådan her: … Flere blodige fodaftryk på vej væk fra stuen. Hen mod hoveddøren. Mit hjerte på vej op i halsen. En snigende fornemmelse af, hvad jeg ville komme til at se. Stuen. Og der: Min far og mor på gulvet i en sø af blod. Forfatteren protesterede ikke over nedtoningerne. Han kunne sagtens se formålet og også effekten. – Når man skruer lidt ned, så giver det plads til, at læseren bedre kan danne sine egne billeder, og på den måde bliver det stærkere, siger Peter Krogholm. – I forhold til sproget i bogen var vi inde at arbejde lidt. Hele Peters tankegang om at skrive i øjenhøjde med de unge, var vi helt enige i, men nogle steder blev det for meget, siger Andreas Munk Scheller og fortsætter: – Vi skal hele tiden spørge os selv: Siger de unge virkelig sådan i dag? For hvis de ikke gør, så falder det til jorden. Der skal være ro på sproget, og det skal være varieret i tempo, ellers er det ikke troværdigt. GRÆNSER OG JAGTEN PÅ TUNGE EMNER

Pylrede voksne, vold, sex, detaljerede massakrer eller ej. Er der en grænse for, hvilke historier og emner vi kan præsentere for børnene og de unge? Spørger man Peter Krogholm, er svaret nej. Men han mener, at der er en grænse for, hvordan man præsenterer det. – Tager vi vold med våben, er vi så godt opdraget via film og kultur gennem utroligt mange år, at det ved vi godt, hvordan vi skal navigere i. Men vi

28 — Vi læser 2019

Når man skruer lidt ned, så giver det plads til, at læseren bedre kan danne sine egne billeder, og på den måde bliver det stærkere. – Peter Krogholm

skal fortælle om det på en måde, som relaterer sig til de unges verden, siger Peter Krogholm. Andreas Munk Scheller er enig. Everything goes, hvis man præsenterer det på en sober måde. – I redaktionen taler vi rigtig meget om grænser, og hvor langt vi kan gå. Samtidig er vi ikke i tvivl om, at vi hele tiden skal flytte os, for tingene udvikler sig hele tiden hos vores læsere. Fx omkring køn. Hvordan kan vi bringe den tematik i spil, sådan at det fungerer i forhold til de unges egne måder at tale om det på, spørger Andreas Munk Scheller. Men, understreger redaktøren, vi skal ikke kun jagte historier med tunge emner. Der skal også være plads til lette bøger med mere ukomplicerede temaer. – For eksempel har døden i børnelitteraturen spillet en kæmpe rolle i en lang periode, hvilket er fint, men som forlægger kan man godt trænge til at se noget andet. Nogle gange vil forfattere gerne søge ekstremerne. Men vi skal ikke forcere svære dilemmaer, bare fordi vi vil. Eller kan, siger Andreas Munk Scheller. Han henviser til USA, hvor forlæggerne behandler dilemmaer på en anderledes og ny måde. – Jeg har set, hvordan de gør unges dilemmaer om fx seksualitet til en del af rammefortællingen. Det er med, men forfatteren lader det ikke styre eller drive historien. Det, synes jeg, fungerer godt, og vi kommer til at bruge det greb i vores egne ungdomsbøger her på forlaget, siger Andreas Munk Scheller. TAG DE UNGE ALVORLIGT

Ifølge redaktøren er noget af det vigtigste, at bogen holder sig i øjenhøjde med læserne. Jakob Kragh, der er anmelder på anmeldersitet for børne- og ungdomslitteratur Bogbotten.dk, har kritiseret Pe-

ter Krogholm for at glemme det sidste. I sin anmeldelse skriver han: “Undervejs i læsningen tænkte jeg desuden flere gange, at bogen virker som en voksenroman, i hvilken man har gjort hovedpersonen meget ung, men bevaret den voksnes tanker og handlemåde. Min Fortnite-elskende søn var dog anderledes begejstret.” Har forfatteren noget at sige til sit forsvar? – Jeg er enig i, at der er flere steder, hvor formuleringerne måske nok er voksne, men tankerne er sgu ikke fremmede for en 14-årig. Det nægter jeg at tro på, siger han og fortsætter. – De store i udskolingen, som er dem, Hitman henvender sig til, er på vej ind i en stor, forvirrende verden, hvor de skal balancere i det her groteske spændingsfelt mellem at være barn og begyndende voksen, siger han og er bevidst om, at der er forskel på de unges grad af modenhed, og hvor reflekterede de er. – De supermodne kan gå helt ind i de dybe dilemmaer, og så vil der være nogle, der kun interesserer sig for de mange guns, siger Peter Krogholm og tilføjer: – Man skal ikke tale ned til børn, og jeg synes, at jeg har udstyret den 14-årige Andreas med modne tanker – ikke voksne tanker. Andreas Munk Scheller giver Peter Krogholm ret. Han synes netop, at forfatteren har formået at fange de unges tankegang, hvilket han roser. Som redaktør modtager han nemlig tit manuskripter, hvor forfatterne har glemt, at det er børn og unge, de skriver til. Enten ved at vinkle på en måde, som målgruppen ikke kan relatere til, eller hvor de voksne karakterer spiller en alt for stor rolle.

PETER KROGHOLM (F. 1976) Vokset op i Bording i Midtjylland. Bor i dag i Fredericia. Uddannet journalist i 2004 og har blandt andet arbejdet som musikjournalist for danske og internationale medier. Forfatter til flere ungdomsbøger udover den populære Hitman-trilogi. Peter udkommer i foråret 2020 med ungdomsromanen Celle 44 på Alinea, som handler om russernes invasion af Danmark. Læs flere anmeldelser af bøger fra Alinea på Bogbotten.dk.

MORALSKE DILEMMAER ER FEDE

Jeg tog det fuldfede bundt penge (…) Der var 50.000. Når jobbet var fuldført, ville der tikke yderligere 450.000 ind på min helt egen konto på Cayman Islands. (…) 500.000 kroner for et liv. Var det meget eller lidt? Hitman er spækket med dilemmaer, der i den grad kan udfordre de unge læsere, og det er Andreas Munk Scheller virkelig glad for. For bøger skal hjælpe børn til at forstå nogle større problematikker og vise nogle moralske dilemmaer, forklarer han. – Det synes jeg virkelig, at Hitman kan. Jeg kom jo selv i tvivl på en fed måde. Kan man overhovedet holde med den her gut? Hovedkarakterens moralske betænkeligheder var ikke så tydelige til at

begynde med. Så redaktørerne bad forfatteren udstyre ham med flere skrupler, fortæller Andreas Munk Scheller og fortsætter: – Børn og unge oplever jo at stå i situationer, hvor de har rodet sig ud i noget, som de ikke skulle have rodet sig ud i, og hvor de må finde ud af; hvad gør jeg herfra? Peter Krogholm var nem at overtale i forhold til at skrue op for moralen. Men, understreger han: – Det er vigtigt for mig som forfatter ikke at udtrykke, hvad der er rigtigt eller forkert. Det ved de unge godt selv. For mig er det godt, at de skal forestille sig nogle ekstreme dilemmaer, siger Peter Krogholm. Han håber, at hans trilogi vil give de unge læsere en lille knude i maven. Dels fordi de er spændte på “hvad fuck

der sker”, men også fordi historien går ind og pirker til deres fantasier. – Hvad tænker jeg egentlig om det her? Kunne jeg selv slå ihjel? Er jeg den eneste, der har de her tanker? Nej, det er du ikke, siger Peter Krogholm. Kan de unge forvente flere hæsblæsende bøger, der går lige til grænsen? – Ja. Som jeg sagde før, så skal vi ikke skærme vores børn. Planen er jo trods alt, at de skal flytte hjemmefra en dag, uden at de kommer til at slå sig alt for meget på verden, griner Peter Krogholm. Andreas Munk Scheller ville heller ikke tøve med at udgive flere bøger som Hitman. – Men historien skal være god. Hitman vandt ikke kun Orlaprisen, fordi den går til grænsen, men også fordi den har et godt plot. Og er godt skrevet. Det er altafgørende, slutter han. 

Alinea — 29

30 — Vi læser 2019

“De unge fortjener, at vi gør os umage” Når forfatterne Kit A. Rasmussen og Maria Frantzen Sanko skriver ungdomsromaner, er de bevidste om, at de skriver til en utålmodig målgruppe. Det kræver en krog i læseren fra første linje og mange cliffhangers undervejs. Men bøgerne skal helst kunne mere end blot at underholde. Af Signe Bjerre | Foto: Daniel Hjorth

Han ligger halvt ude på vejen med begge ben inde på cykelstien. Han trækker vejret. Men hans øjne er lukkede, og regndråberne lægger sig på hans kinder og i hans hår. Blodet løber fra panden og fra flere sår i ansigtet og i hårbunden. Det drypper ned. Blodet. Og samler sig på vejen. Sådan begynder ungdomsromanen Noa Nobody af Maria Frantzen Sanko. Hvert et ord er nøje overvejet. For hun ved, hvor vigtige de første linjer er, hvis man som forfatter skal gøre sig håb om at fange de unge læsere: – Du kan ikke vente med at skyde dramaet i gang til side 10. Det skal komme på første side, ellers smider de bogen fra sig. Min egen søn på 12 år er et godt eksempel. Hos ham er det de første fem linjer, der afgør, om han læser videre. Så fem linjer, det er, hvad vi har, hvis vi skal konkurrere med Fortnite og YouTube, siger Maria Frantzen Sanko. Forfatter Kit A. Rasmussen er enig. Hun har skrevet en lang række børneog ungdomsbøger og planlægger altid historiens spændingskurve og afsnit ned i mindste detalje, inden hun går i gang med at skrive. – Mange tror, at det er nemmere at skrive en ungdomsroman end en voksenroman, men det er det langt fra. Vi skal virkelig være oppe på tæerne, når vi skriver til unge. Det er ikke sådan, at man tænker: Det her plot kan ikke lige

gå til en voksenbog, så nu skriver jeg en ungdomsbog i stedet for. Tværtimod, siger Kit A. Rasmussen. MERE END BARE UNDERHOLDNING

Kit A. Rasmussen skriver primært spændingsromaner, og ligesom Maria Frantzen Sanko sørger hun for, at læserne bliver fanget på side 1, og at de overraskes og udfordres undervejs. – Ting går bare stærkt i dag. De unge har ikke meget tålmodighed at give af, så man skal gøre sig ekstremt umage. Men det, synes jeg faktisk også, at vi skylder dem. Jeg læser selv mange voksenkrimier, og jeg bliver så irriteret, når sproget er slapt, eller jeg gennemskuer, hvem der er skurken allerede halvvejs inde i romanen. Det betyder, at forfatteren ikke har gjort sig umage, siger Kit A. Rasmussen. Både Maria Frantzen Sanko og Kit A. Rasmussen mener, at de som ungdomsforfattere har en forpligtelse til at være i øjenhøjde med læserne og skrive om noget, der vækker genklang hos de unge. Og at gøre det uden at tale ned til dem.

– Vi skal tage de unge alvorligt. Det, vi skriver, skal være ordentligt. Ellers snyder vi vores læsere, og så er det, at de lægger bogen fra sig. På den måde har vi som forfattere et ansvar for, at de unge bevarer en læseglæde i stedet for at give dem læselede, siger Maria Frantzen Sanko. Som mor og bonusmor til samlet tre teenagedrenge og dansklærer for en 9. klasse har hun dagligt de unge tæt inde på livet og ved, hvad de er optaget af. Derfor gør Maria Frantzen Sanko sig også umage med at skrive i et sprog, som, de unge føler, er deres eget, og at der er knald på historien fra start. Enten i form af en actionscene eller et mysterium. – Jeg sørger for at have cliffhangers i alle mine kapitler, for jeg vil så gerne have, at de læser videre. Der skal være momentum. Ellers dør min bog, siger Maria. Det handler ikke kun om at fange de unge og få dem igennem til sidste side. Bøgerne skal helst også røre læserne og trække dem helt ind i historien:

“Mange tror, at det er nemmere at skrive en ungdomsroman end en voksenroman, men det er det langt fra.” – Kit A. Rasmussen

Alinea — 31

– De unge skal helst opleve, at bogen holder op med at eksistere, så det kun er historien, der lever. Den der følelse af, at tid og rum ophører. De skal gerne glemme, at de læser, siger Kit. A. Rasmussen. De mener begge, at underholdning og kvalitet sagtens kan gå hånd i hånd. – Vi skal både lave noget, de unge gider at læse, og som samtidig har en litterær kvalitet. Noget, der berører de unge på et dybere plan, og som gør, at de bliver klogere på sig selv og verden. Underholdning og kvalitet udelukker ikke hinanden, siger Maria Frantzen Sanko. SEX, BLOD OG VOLD

Maria Frantzen Sanko skriver om temaer som fx homoseksualitet, seksuelle krænkelser og sygdom, fordi det er nogle af de problemer, hun oplever, at de unger møder og kæmper med i deres hverdag, og hvor litteraturen hjælper dem med at genkende sig selv. Det er dog ikke ensbetydende med, at det er nemt at tale de unges sprog: – Jeg er meget blufærdig som person og har det svært med for eksempel at skrive ‘pik’ og ‘fisse’. På den anden side nytter det ikke noget, at jeg sidder og skriver om ‘tissemænd’ og ‘tissekoner’, for så rammer jeg ikke de unge. På samme måde nytter det heller ikke at skrive om en lille plet blod. Det skal være over det hele, for ellers trænger det ikke igennem, siger Marie Frantzen Sanko og fortsætter: – Der skal være en mening og balance i indholdet og ordvalget. Jeg skriver ikke sex ind i historien, bare fordi jeg tror, at det er noget, de unge vil have. Det skal have en litterær funktion og bidrage til historien. Og det skal tilpasses læserne. – På Forfatterskolen for Børnelitteratur, hvor jeg har gået, får man tævet ind i hovedet, at der ikke er noget, man ikke kan skrive til børn og unge. Det handler om, hvordan man skriver det. Selv har jeg ikke fundet grænsen for, hvad jeg kan skrive, men det er klart, at det afhænger af målgruppen. Jeg skriver for eksempel ikke om partnervold i mine bøger til 12-årige, siger Kit A. Rasmussen.

32 — Vi læser 2019

MARIA FRANTZEN SANKO (F. 1982) + E r uddannet lærer og arbejder som dansk- og tysklærer i udskolingen på Pilegårdsskolen i Kastrup. + D ebuterede som forfatter i 2019 med ungdomsromanen Hovedspring forbudt, der handler om kræft og frygten for at miste. + E r aktuel med ungdomsromanen Noa Nobody fra Alinea, der er en letlæsningsroman til unge. I et kapløb med tiden forsøger Noa at bevise, at hans eneste ven, Aske, er uskyldig. Aske er nemlig mistænkt for at have begået et overfald på en anden dreng i byen. Nu ligger drengen i koma, og Aske er væk. + I foråret 2020 udkommer Maria Frantzen Sanko med ungdomsromanen Pæne piger sladrer ikke, også fra Alinea. + F ødt i Aarhus og opvokset i Luxembourg. Bor i dag lidt uden for Malmø med sin mand, søn og to bonussønner. + A lle nævnte bøger fra Alinea kan ses bagerst i magasinet.

Det handler med andre ord mere om måden, forfatteren vælger at skrive om vold og sex på. – Selvom jeg elsker at skrive spændingsromaner, bryder jeg mig ikke selv om at læse om for meget blod og vold. Sådan tror jeg også, de unge har det. Det skal skrives med måde, siger Kit A. Rasmussen. Hverken hun eller Maria Frantzen Sanko kan forklare, præcis hvad den gode balance er, når det gælder sex, vold og blod. Eller hvordan man som forfatter undgår at præsentere de unge for noget, som de ikke er klar til. Og måske findes der ikke en klar linje. – Lige nu har jeg faktisk nogle etiske overvejelser i forhold til den bog, jeg er

i gang med (Pæne piger sladrer ikke, red.). Jeg har både en onaniscene, en sexscene og en overgrebsscene. Her er mit sprog helt afgørende. Hvordan skriver jeg, så det er ordentligt, ikke for udpenslet og samtidig formår at skabe en realistisk scene, som læseren kan genkende? spørger Maria Frantzen Sanko og fortsætter: – Jeg kan mærke, at vi som forfattere har fundet et grænseland, i forhold til hvornår sex bliver for meget. Det handler ikke om, at onaniscenen skal ud, for den er relevant for historien. Men hvordan passer vi på læseren, samtidig med at vi er tro mod historien? Det er et svært dilemma. 

KIT A. RASMUSSEN (F. 1982) + E r uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur, men var inden da vidt omkring i uddannelsessystemet. Startede med at læse til civilingeniør på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), men skiftede hurtigt til matematik-studiet, inden hun sprang videre til psykologi på Københavns Universitet, hvorfra hun har en bachelor. + D ebuterede som forfatter i 2008 og har siden skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger. Blandt andet ungdomsromanen Til døden os skiller fra Carlsen, der er en psykologisk thriller om kærestevold. + H ar også skrevet flere letlæsningsbøger til elever i udskolingen, blandt andre spændingsromanerne Spor af Liv om en teenagedreng, hvis lillesøster forsvinder, og Én chance om en lille by med dybe hemmeligheder. Begge udgivet hos Alinea i Sort Læseklub. + F ødt og opvokset på Nørrebro i København. Bor med sin mand på Amager.

Der er fuld smæk på Finderups nye ungdomsroman

METTE SOFIE KIRKEDAL

er adjunkt på Læreruddannelsen (UCN) og driver bloggen Bogoplevelsen. Vi har fået hende til at læse Mette

Finderups nye ungdomsroman Alfahun

er er fuld smæk på fra første linje i Mette Finderups nye bog Alfahun; et bevæbnet kioskrøveri i en snusket kiosk i Brønshøj med en efterfølgende hovedløs flugt ind i en ubeboet villa. Og sådan bliver det ved gennem hele bogen. Historien foregår over et par døgn i sensommeren og er spændt ud over de godt fem kilometer mellem Nørrebro og Brønshøj. Historien centreres omkring

“Personerne får liv og komplekse sider, når de kaster sig ind i en taxa, stjæler dyre tasker eller flygter ned ad gaden.” – Mette Sofie Kirkedal

Alinea — 33

en pigebande, som – efter eget udsagn – ejer hele Nørrebro. De tager adskillige taxature frem og tilbage mellem de forskellige lokationer; ud og ind mellem caféer, kiosker og tatovørforretninger af mere eller mindre pålidelig karakter. Det er hæsblæsende og tempofyldt. Historien er barsk, og den lægger ikke fingre imellem. Hverken når det kommer til sprog, detaljer eller fordomme. Det er altid en hårfin balance at skrive om (og til) denne type unge, uden det kommer til at fremstå klichéfyldt. Løsningen synes oplagt: at skrive en letlæst bog med en kriminel pigebande som omdrejningspunkt. De skal tage stoffer, de skal stjæle, de skal være indvandrere, og ja, så skal de selvfølgelig hade politiet og kommunen. Det lugter af en bog, som prøver for meget og derfor ikke vil fange målgruppen. Men når Mette Finderup skriver, så gør hun det med en nerve og intensitet, hvor det er svært ikke at blive smittet af tempo og plot. Med en spidsfindig leg med fabula og sjuzet formår hun at skabe en cirkulær fortælling, som starter og slutter samme sted. Læseren skal være opmærksom og lægge mærke til små detaljer, før denne kan stykke det egentlige forløb sammen. Personerne får liv og komplekse sider, når de kaster sig ind i en taxa, stjæler dyre tasker eller flygter ned ad gaden. Intet er sort-hvidt, og alting hænger sammen i et større spil. Det er utroligt, hvor meget historie en kort bog med et let sprog kan indeholde. Jeg er sikker på, at udskolingselever vil finde bogen både vedkommende, interessant og underholdende. De vil føle, at de læser en film, og det, tror jeg, vil være et kvalitetsstempel i deres verden. 

“Det er utroligt, hvor meget historie en kort bog med et let sprog kan indeholde.” – Mette Sofie Kirkedal

34 — Vi læser 2019

ISABELLA RENGNÉR FISCHER

er 15 år og går i 9. klasse. Hun

har også læst Mette Finderups nye ungdomsroman

Alfahun er en rigtig god bog. Den springer meget i tid og sted og mellem de forskellige personer, og det gør bogen bedre. Man får ikke det hele foræret på en gang, så man skal tænke sig frem til noget af det, der sker. Bogen er også som et slags puslespil, hvor man får brikker gennem hele bogen, der til sidst giver et fuldt billede af, hvad der foregår. Bogen fortjener helt klart en efterfølger, hvor man får at vide, hvad der sker efter slutningen. Jeg vil anbefale bogen til folk over 13 år, da sproget og handlingen kan være hård for yngre læsere, og den kan også være lidt svær at forstå. I Alfahun er der mange forskellige personer, man følger. Sukkermås og Pussegøj er et kærestepar, der røver små kiosker. Efter de har stjålet fra en kiosk i Brønshøj, gemmer de sig i et hus, men de skulle måske have valgt et andet hus. De kan godt virke som nogle hårde typer, men i virkeligheden er de det ikke. Jamilla og Michelle er to teenagepiger, der arbejder for Vanessa. Michelle er den hårde, der står for at smadre dem, der går imod Vanessa. Hun har svært ved at styre sit temperament, så hun har været på et vredehåndteringskursus, og hvis hun bliver fanget af politiet i at gøre én ting mere, ryger hun i spjældet. Jamilla har familieproblemer, og hun kan risikere at blive sendt til Beirut, hvis hun gør endnu en dårlig ting. Vanessa er lederen af banden. Alle er bange for hende, og man tør ikke gå imod hende. Hun styrer sit kvarter. Hun går i gymnasiet, men kan risikere at blive smidt ud, hvis hun ikke klarer det bedre. Hun prøver at bestikke Lærke til at lave sin opgave, men det skulle hun ikke have gjort. Lærke er klog og gør alting rigtigt. Hun får altid topkarakterer. Hun er en enspænder og fortrækker at være alene. Hun er kæreste med Kevin, som er den pæne, populære fyr. Hun er også sej, fordi hun tør at gå imod Vanessa og hendes bande. Alle personerne i bogen udvikler sig hele vejen igennem – både godt og dårligt. 

Titler til frilæsningen Find alle vores spændende titler på de næster sider. Køb på alinea.dk

Læs Lydret er en serie læsepædagogisk bearbejdede lette og lydrette bøger, som er inddelt i fire niveauer: Grøn, blå, rød og sort.

Lex-tal: 9

22/05/2019 09.09

ISBN 9788723546944

ISBN 9788723542151

ISBN 9788723542168

ISBN 9788723542649

L Æ S

L Y D R E T

L Æ S

LL YÆDSR EL Y T D2 R E T

MARIE DUEDAHL

Saga får en butik

LL YÆDS R L EY T D1R E T

MARIE DUEDAHL

Saga må sys

Saga får en guppy

L Æ S

MARIE DUEDAHL

Dy ser en kær lus

MARIE DUEDAHL

Dy får en BMX

L Æ S

L Y D R E T

9 788723 542915

9 788723 542670

Lix-tal: 5

Let-tal: 12

Marie Duedahl DY SER EN KÆR LUS

Marie Duedahl SAGA MÅ SYS

Marie Duedahl SAGA FÅR EN BUTIK

ISBN 9788723542656

ISBN 9788723542663

ISBN 9788723542670

ISBN 9788723546968

ISBN 9788723542915

Let-tal: 12

L Æ S

LL YÆDS R E L Y T D3R E T

9 788723 544407 Lix-tal: 5

Let-tal: 12

Lex-tal: 9

Marie Duedahl ROMEO ER BLÆST VÆK

Marie Duedahl ROMEO TIL MGP

ISBN 9788723542922

ISBN 9788723544414

ISBN 9788723544407

19/09/2019 10.31

9788723544407_omslag.indd 3

26/11/2019 15.35

L Æ S

LL YÆDS R E L Y T D3R E T

9 788723 545343 Lix-tal: 4

Marie Duedahl SAGA FÅR EN GUPPY 9788723544414_omslag.indd 3

MARIE DUEDAHL

Asta er firs år

26/11/2019 15.24

Asta får et stort dyr

9 788723 544414 Lix-tal: 5

L YÆDS R LE YT D3R E T

26/11/2019 15.07

MARIE DUEDAHL

L Æ S

MARIE DUEDAHL

Romeo til MGP

Asta er firs år

9788723542915_omslag.indd 3

MARIE DUEDAHL

LL YÆDSR EL Y T D2 R E T

Romeo til MGP

L Æ S

MARIE DUEDAHL

Romeo er blæst væk

MARIE DUEDAHL

Saga får en guppy

Romeo er blæst væk

Let-tal: 12

Marie Duedahl DY FÅR EN BMX

9 788723 542922 Lix-tal: 5

Marie Duedahl MO HAR EN GPS

MARIE DUEDAHL

L Y D R E T

Marie Duedahl MO FÅR EN BAS

Saga får en guppy

L Y D R E T

L Æ S

Marie Duedahl NO ER RÅ

MARIE DUEDAHL

L Æ S

Marie Duedahl NO SÅ ET FÆ

9 788723 542663

LL YÆDS R LE YT D0R E T

9 788723 542649

MARIE DUEDAHL

9 788723 542656

L Æ S

Dy ser en kær lus

No er rå

9 788723 542168

MARIE DUEDAHL

L Y Æ DS R LE YT D 1R E T

MARIE DUEDAHL

Mo har en GPS

Marie Duedahl NO PÅ IS

Dy får en BMX

Mo får en bas

L Æ S

LL YÆDS R LE YT D0R E T

MARIE DUEDAHL

Mo får en bas

L Æ S

9 788723 542151

ISBN 9788723542144

Mo har en GPS

Marie Duedahl GY PÅ WC

1001

L Y D R E T

LL YÆDSR EL Y T D0 R E T

9 788723 546944 Lix-tal: 3

L Æ S

MARIE DUEDAHL

9 788723 542144

No på is

No er rå

MARIE DUEDAHL

No så et fæ

MARIE DUEDAHL

LL YÆDS R LE YT D0R E T

No så et fæ

L Æ S

MARIE DUEDAHL

Gy på wc

No på is

Gy på wc

L Y D R E T

MARIE DUEDAHL

L Æ S

MARIE DUEDAHL

Asta får et stort dyr L Æ S

L Y D R E T

9 788723 545350 Lix-tal: 5

Lex-tal: 14

Marie Duedahl ASTA ER FIRS ÅR

ISBN 9788723545343

Marie Duedahl ASTA FÅR ET STORT DYR

ISBN 9788723545350

Alinea — 35

GRØN FAGKLUB

Grøn Fagklub er til de nye læsere i indskolingen.

HANNE KORVIG

MAJA PLESNER

I denne bog kan du læse om busse-mænd. Hvad er busse-mænd lavet af? Må du pille næse? Må du spise busse-mænd?

MAJA PLESNER

HANNE KORVIG

Akvarie

Hvaler 9 788723 546074

Busse-mænd 9 788723 546166

Let-tal: 15

Let-tal: 12

Maja Plesner IS

Maja Plesner HVALER

Maja Plesner AKVARIE

ISBN 9788723548498 LET-tal 13

ISBN 9788723548481 LET-tal 13

ISBN 9788723546074 LET-tal 15

9788723546074_omslag.indd 1,3

9788723546166_omslag.indd 1,3

I denne bog kan du læse om et sødt kæledyr. Kender du en, der har en kat? Har du rørt ved en kat? Måske har du selv en kat?

9 788723 536754 Let-tal: 13

Let-tal: 13

Søren Hemmingsen SPEJDERE

Maja Plesner DELFIN

Kenneth Jakobsen Bøye VENSKAB

ISBN 9788723544261 LET-tal 15

ISBN 9788723543646 LET-tal 13

ISBN 9788723522559 LET-tal 13

36 — Vi læser 2019

9788723522559_omslag.indd 1001

Katte

Venskab 9 788723 522559

Let-tal: 13

TRINE RISOM-ANDERSEN

KENNETH JAKOBSEN BØYE

MAJA PLESNER

Delfin 9 788723 543646

Let-tal: 15

Katte

9 788723 544261

TRINE RISOM-ANDERSEN

SØREN HEMMINGSEN

Spejdere

23/10/2019 13.56

ISBN 9788723546166 LET-tal 12

Venskab

Delfin

Spejdere

I denne her bog kan du læse om venskab. Har du selv en god ven? Hvad skal du gøre for at være en god ven? Kan du være venner med dyr? I denne bog kan du blive klog på, hvad venskab er.

I den her bog kan du læse om et sødt og klogt dyr, der lever i vandet. Synes du en delfin er sød? Har du set en delfin? Har dur rørt ved en delfin?

Hanne Korvig BUSSEMÆND

23/10/2019 13.44

KENNETH JAKOBSEN BØYE

MAJA PLESNER

SØREN HEMMINGSEN

dere.

uren. ejder.

Busse-mænd

Hvaler

Akvarie

MAJA PLESNER

I denne bog kan du læse om akvarier. Du kan have mange fisk i et akvarie. De er flotte at se på. Ønsker du dig et akvarie?

9788723536754_omslag.indd 1001

11/03/2019 16.17

Trine Risom-Andersen KATTE ISBN 9788723536754 LET-tal 13

11/03/2019 15.34

BLÅ FAGKLUB

Blå Fagklub er frilæsningsbøger til de letøvede læsere i indskoling og på mellemtrin.

FAGBØGER OM FODBOLDKLUBBER

Etra tem ina, que mo hostris. Dem auc re nonsuloca; non deorum pra mendac re at, comnostatu cerfirte patilicio nost? Pio C. Satui et C. Ignont. Etra tem ina, que mo hostris. Palerceribus actua mo cupplis. Ondicavere PLESNER erumMAJA spicupio, spicupimum issignost? que consum redin te fuem, quast corbiss olusque ad furei culum hocchus esse nonsum signa

MAJA PLESNER

JUVENTUS F.C. Lix-tal: 18

REAL MADRID C.F.

Lix-tal: 18

Maja Plesner MANCHESTER UNITED F.C.

Maja Plesner MANCHESTER CITY F.C.

Maja Plesner JUVENTUS F.C.

Maja Plesner REAL MADRID C.F.

ISBN 9788723546128 LIX 22

ISBN 9788723547316 LIX 22

ISBN 9788723546111 LIX 22

ISBN 9788723546104 LIX 22

Maja Plesner TOTTENHAM HOTSPUR F.C. ISBN 9788723547323 LIX 22

ISBN 9788723546098 LIX 22

ISBN 9788723548207 LIX 22

LEGETØJ

HJERNEN

Måske bliver han en dag en stor stjerne. Han er i hvert fald godt på vej. For han har masser af talent. MAJA PLESNER

ROBERT SKOV – et talent

SOFIE LINDE

Kender du Robert Skov? I sommeren 2019 blev han solgt til tyske Hoffenheim. Det skete efter kun én sæson i FCK.

MAJA PLESNER

Leger du tit med legetøj? HANNE KORVIG

PILOTER

Maja Plesner AFC AJAX

LEGETØJ

SOFIE LINDE

PILOTER

TITEL

Hun er modig og sjov og vild med skøre kjoler. SofieHANNE er helt sinKORVIG egen, og så elsker hun boller i karry.

AFC AJAX

Maja Plesner FC BARCELONA

MAJA PLESNER

HANNE KORVIG

FORFATTER

Lix-tal: 18

De fleste børn i Danmark har rigtig meget legetøj. Faktisk har børn aldrig haft så meget legetøj som i dag. Men mange leger ikke så meget med det. De bruger mere tid på at spille computer. Eller se film og lave video på deres mobil.

Kender du Sofie Linde? Sofie Linde er tv-vært, skuespiller og forfatter. Hun har lavet masser af børne-tv. Men hun er nok mest kendt som vært på X Factor.

MAJA PLESNER

Lix-tal: 18

ISBN 9788723545077 LIX 22

En pilot er en person, der styrer et luft-fartøj. HANNE KORVIG De fleste piloter flyver folk på ferie eller på arbejde.

Etra tem ina, que mo hostris. Dem auc re nonsuloca; non deorum pra mendac re at, comnostatu cerfirte patilicio nost? Pio C. Satui et C. Ignont. Etra tem ina, que mo hostris. MAJA PLESNER Palerceribus actua mo cupplis. Ondicavere erum spicupio, spicupimum issignost? que consum redin te fuem, quast corbiss olusque ad furei culum hocchus esse nonsum signa

FC BARCELONA

TOTTENHAM HOTSPUR F.C.

Maja Plesner LIVERPOOL F.C.

DYRLÆGE

TITEL

Etra tem ina, que mo hostris. Dem auc re nonsuloca; non deorum pra mendac re at, comnostatu cerfirte patilicio nost? Pio C. Satui et C. Ignont. Etra tem ina, que mo hostris. Palerceribus actua mo cupplis. Ondicavere erumMAJA spicupio, spicupimum issignost? que PLESNER consum redin te fuem, quast corbiss olusque ad furei culum hocchus esse nonsum signa

Lix-tal: 18

Vil du gerne arbejde højt oppe over skyerne? Og gå på arbejde i solskin hver dag? Og drømmer du om at sige: ”This is your captain speaking”? Så skal du måske være pilot.

FC BARCELONA

TOTTENHAM HOTSPUR F.C.

Lix-tal: 18

FORFATTER

MAJA PLESNER

LIVERPOOL F.C.

Etra tem ina, que mo hostris. Dem auc re nonsuloca; non deorum pra mendac re at, comnostatu cerfirte patilicio nost? Pio C. Satui et C. Ignont. Etra tem ina, que mo hostris. Palerceribus actua mo cupplis. Ondicavere erumMAJA spicupio, spicupimum issignost? que PLESNER consum redin te fuem, quast corbiss olusque ad furei culum hocchus esse nonsum signa

LIVERPOOL F.C.

Etra tem ina, que mo hostris. Dem auc re nonsuloca; non deorum pra mendac re at, comnostatu cerfirte patilicio nost? Pio C. Satui et C. Ignont. Etra tem ina, que mo hostris. Palerceribus actua mo cupplis. Ondicavere erum spicupio, spicupimum issignost? que consum redin te fuem, quast corbiss olusque ad furei culum hocchus esse nonsum signa

REAL MADRID C.F.

Lix-tal: 18

MAJA PLESNER

Etra tem ina, que mo hostris. Dem auc re nonsuloca; non deorum pra mendac re at, comnostatu cerfirte patilicio nost? Pio C. Satui et C. Ignont. Etra tem ina, que mo hostris. Palerceribus actua mo cupplis. Ondicavere erumMAJA spicupio, spicupimum issignost? que PLESNER consum redin te fuem, quast corbiss olusque ad furei culum hocchus esse nonsum signa

MANCHESTER CITY F.C.

MAJA PLESNER

e mo hostris. uloca; non deorum pra menstatu cerfirte patilicio nost? Ignont. e mo hostris. ua mo cupplis. Ondicavere picupimum issignost? que fuem, quast corbiss olusque occhus esse nonsum signa

JUVENTUS F.C.

Lix-tal: 18

MANCHESTER CITY F.C.

MANCHESTER UNTIED F.C.

Etra tem ina, que mo hostris. Dem auc re nonsuloca; non deorum pra mendac re at, comnostatu cerfirte patilicio nost? Pio C. Satui et C. Ignont. Etra tem ina, que mo hostris. Palerceribus actua mo cupplis. Ondicavere erumMAJA spicupio, spicupimum issignost? que PLESNER consum redin te fuem, quast corbiss olusque ad furei culum hocchus esse nonsum signa

MANCHESTER UNITED F.C.

MAJA PLENSER

MAJA PLESNER

e mo hostris. uloca; non deorum pra menstatu cerfirte patilicio nost? Ignont. e mo hostris. ua mo cupplis. Ondicavere picupimum issignost? que fuem, quast corbiss olusque occhus esse nonsum signa

Hvad sker der i din hjerne? Ingen kender svaret fuldstændig. Men der er meget, man ved. Fx at hjernen styrer alt, hvad du gør. PLESNER Og atMAJA den nogle gange snyder dig. I den her bog kan du blive klogere på, hvad der sker i din hjerne. Hvordan den passer på dig - og du passer på den.

ROBERT SKOV

MAJA PLESNER

HJERNEN

– et talent

I den her bog kan du læse om Robert Skov. Og om, hvad det vil sige at have talent.

9 788723 546067

9 788723 546388

9 788723 543097

9 788723 544278

9 788723 543837

Lix-tal: 18

Lix-tal: 19

Lix-tal: 18

Lix-tal: 19

Lix-tal: 18

Hanne Korvig DYRLÆGE

Hanne Korvig PILOTER

ISBN 9788723548160 LIX 17

ISBN 9788723546067 LIX 18

9788723546067_omslag.indd All Pages

9788723546388_omslag.indd All Pages

09/10/2019 15.15

Hanne Korvig SOFIE LINDE

01/11/2019 08.33

ISBN 9788723546388 LIX 19

Maja Plesner LEGETØJ ISBN 9788723543097 LIX 18

Maja Plesner ROBERT SKOV – ET TALENT ISBN 9788723544278 LIX 19

Maja Plesner HJERNEN ISBN 9788723543837 LIX 18

Alinea — 37

RØD FAGKLUB

Rød Fagklub er frilæsningsbøger til de øvede læsere på mellemtrinnet.

MAJA PLESNER

KÆRESTER

DANSK OL-GULD

MAKEUP

ANDREAS MUNK STAUGAARD

JADA

MAJA PLESNER

e musikscene. ådan en, der ser ned t stå på en scene, og

Mange synes, det med kærester er pinligt. Men langt de fleste vil alligevel gerne prøve det på et eller andet tidspunkt.

Mange, især piger, får på et tidspunkt lyst til at prøve at gå med makeup. Det er ikke så underligt. De har måske set deres mor eller søster bruge makeup, eller hørt youtubere og bloggere give tips ANDREAS MUNK STAUGAARD

Kærester er en bog for dig, der er optaget af at vide mere om, hvad det vil sige at blive eller være kærester. Måske har du mærket det første strejf af forelskelse? Måske vil du bare gerne vide mere om at flirte, holde MAJA PLESNER hånd og kysse og blive klogere på, hvorfor man ind imellem kan blive jaloux, og hvad man kan gøre ved det.

om makeup. Går du med makeup? Eller kunne du tænke dig at begynde med det?

r at lave fede å for at få lov at være til. Det kan nogle da holder fast – og gøre.

DANSK OL-GULD

MAJA PLESNER

I den her bog kan du blive klogere på makeup. Du kan læse om makeuppens historie, om kemi i makeup og om, hvordan du bliver makeup-artist.

JADA

e om i Jada

9 788723 548450

9 788723 547897

MAJA PLESNER

KÆRESTER

MAKEUP

Alt det og meget mere kan du læse om i Kærester – Rød Fagklub. 9 788723 546036

9 788723 546050

Maja Plesner JADA

Andreas Munk Staugaard DANSK OL-GULD

Maja Plesner MAKEUP

ISBN 9788723547897

ISBN 9788723548450

ISBN 9788723546050

9788723546036_omslag.indd All Pages

9788723546050_omslag.indd All Pages

Maja Plesner KÆRESTER

28/10/2019 11.30

05/11/2019 13.22

ISBN 9788723546036

SORT FAGKLUB

Sort Fagklub er frilæsningsbøger til de trænede læsere i udskolingen.

MARTIN PAARUP ANDERSEN

Stand-up

Dansk rap Stand-up, som vi kender det i Danmark, stammer først og fremmest fra USA. Her var der på barer og restauranter i 1950’erne ofte sang- og musikforestillinger. I pauserne mellem numrene var der behov for underholdning. Derfor ansatte man en mand til at stille sig op på scenen, ofte med jokes, løs snak og små historier.

MARTIN PAARUP ANDERSEN

Klimakamp

Martin Paarup Andersen DANSK RAP

Maja Plesner FREMTIDENS OPFINDELSER

Maja Plesner KLIMAKAMP

ISBN 9788723548177

ISBN 9788723546357

ISBN 9788723548467

SØREN HEMMINGSEN

Kunstig intelligens

SØREN HEMMINGSEN

JESPER ALLERUP

MARTIN PAARUP ANDERSEN

Under 2. verdenskrig havde USA og Sovjet kæmpet sammen mod Tysklands diktator, Adolf Hitler. Men da krigen sluttede i 1945, blev de to supermagter hurtigt fjender. Fra 1945 til 1989 foregik der en krig mellem de to parter, man i dag kalder Den kolde krig.

Stand-up, som vi kender det i Danmark, stammer først og fremmest fra USA. Her var der på barer og restauranter i 1950’erne ofte sang- og musikforestillinger. I pauserne mellem numrene var der behov for underMARTIN PAARUP ANDERSEN

Amerikansk fodbold

holdning. Derfor ansatte man en mand til at stille sig op på scenen, ofte med jokes, løs snak og små historier.

ændende, og bliver kke at følge med i det.

ere på det hele, erede kender til

9 788723 546081

JESPER ALLERUP

MARTIN PAARUP ANDERSEN

Vi har hver især vores helt egne favoritter blandt stand-up-komikere. I denne bog kan du læse om nogle af de sjoveste, de første og de største: Eddie Murphy, Casper Christensen, Anders Matthesen og mange flere.

Bitcoins

Stand-up

Den kolde krig

1. verdenskrig

Stand-up

Amerikansk fodbold

old kan være ret svært. der er mange regler ige opgaver på banen. ystemet, holdene, de og de mange penge.

MAJA PLESNER

Dansk rap

SØREN HEMMINGSEN

Den kolde krig

Denne bog giver dig et overblik over de vigtigste SØREN HEMMINGSEN begivenheder i Den kolde krig, som flere gange kunne have udløst en altødelæggende atom-krig mellem de to supermagter.

1. verdenskrig I samme serie kan du læse bogen 1. verdenskrig og 2. verdenskrig.

9 788723 536334

9 788723 542205

Martin Paarup Andersen

AMERIKANSK FODBOLD

Martin Paarup Andersen STAND-UP

Jesper Allerup BITCOINS

Søren Hemmingsen 1. VERDENSKRIG

Søren Hemmingsen DEN KOLDE KRIG

ISBN 9788723546081

ISBN 9788723542205

ISBN 9788723530363

ISBN 9788723539960

ISBN 9788723536334

9788723542205_omslag.indd 1001

38 — Vi læser 2019

14/10/2019 14.29

26/06/2019 09.09

9788723536334_omslag.indd All Pages

11/10/2019 12.59

GRØN LÆSEKLUB

Grøn Læseklub er til de nye læsere i indskolingen.

NY SERIE OM DOKTOR LULU AF ELLEN HOLMBOE

GRØN LÆSEKLUB indeholder mange lydrette og lydnære ord. Desuden er der fokus på korte, enkle sætninger og hyppige gentagelser.

9 788723 544384 Lix-tal: 5,8

Let-tal: 16

GRØN LÆSEKLUB indeholder mange lydrette og lydnære ord. Desuden er der fokus på korte, enkle sætninger og hyppige gentagelser.

9 788723 544391 Lix-tal: 5

Ellen Holmboe DOKTOR LULU, AV MIN HJERNE

1,3

Let-tal: 13

ISBN 9788723544384 LIX 5,8 | LET-tal 16

Let-tal: xx

25/11/2019 13.00

ISBN 9788723544391 LIX 5 | LET-tal 13

Han vil væk fra vinter. Så Bjørn går i hi.

Ida har fået et nyt ur. Li må låne Idas fine ur. Men nu er det fine ur vådt. Er uret nu itu? MARIE DUEDAHL Er Ida sur på Li?

GRØN LÆSEKLUB indeholder mange lydrette og lydnære ord. Desuden er der fokus på korte, enkle sætninger og hyppige gentagelser.

9 788723 546609 Lix-tal: 10

Let-tal: 14

Simon og Samira laver lister

9 788723 546630 Lix-tal: 9

Let-tal: 14

Susanne Arne-Hansen SANA SER EN SÆL

Susanne Arne-Hansen MONA SOVER I TELT

ISBN 9788723546616 LIX 12 | LET-tal 14

ISBN 9788723546609 LIX 10 | LET-tal 14

SANNE HAUGAARD OG PIA AAGESEN

SUSANNE ARNE-HANSEN

Susanne Arne-Hansen SIMON OG SAMIRA LAVER LISTER ISBN 9788723546630 LIX 9 | LET-tal 14

ANE GUDRUN

Lille panda er et b st

Bjørn går i hi

Bjørn er træt af vinter. Alt er surt og trist!

Samira laver lister. Med blomster, husdyr og ting man kan have i næsen. Simon laver også lister. Med biler og ting man kan have på hovedet. Men Simon og Samira laver også en liste sammen. Simon og Samira laver lister er en del af en serie i Grøn Læseklub, hvor du kan bruge din viden fra historien i korte og kreative opgaver.

ANE GUDRUN

SANNE HAUGAARD OG PIA AAGESEN

MARIE DUEDAHL

SANNE HAUGAARD OG PIA AAGESEN

Li, Noa, Ali og Ida vil bygge en hule af sne. Vax vil lege. Men nu er alt kaos. Hvor er Noa? Er det blod?

GRØN LÆSEKLUB indeholder mange lydrette og lydnære ord. Desuden er der fokus på korte, enkle sætninger og hyppige gentagelser.

9 788723 546616 Lix-tal: x

Ellen Holmboe DOKTOR LULU, AV MIN HALE

25/11/2019 12.51

9788723544391_omslag.indd 1,3

Mona sover i telt er en del af en serie i Grøn Læseklub, hvor du kan bruge din viden fra historien i korte og kreative opgaver.

Sana ser en sæl er en del af en serie i Grøn Læseklub, hvor du kan bruge din viden fra historien i korte og kreative opgaver.

Mona sover i telt

Simon og Samira laver lister

Av min hale er en del af serien om doktor Lulu og kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien.

Mona sover i telt i haven. Men hvad er det for en lyd? Lyden kommer helt tæt på. Så ser Mona, hvad det er.

SUSANNE ARNE-HANSEN

Av min hjerne er en del af serien om doktor Lulu og kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien.

Sana ser en sæl

Mona sover i telt

Doktor Lulu tager sig af alle, der har ondt: Folk og dyr og andre væsner.

Sana fanger krabber med sin far. De ser en sæl. Den ligger på en stor sten. Så glider den ned i vandet. Men sælen dukker op igen. Sana synes, den kigger på ham.

SUSANNE ARNE-HANSEN

Doktor Lulu tager sig af alle, der har ondt: Folk og dyr og andre væsner.

Sana ser en sæl

Doktor Lulu er taget til vandet for at bade. Hun hører noget: ”Av, min hale. Av! Av! Av!” Hvem kan det være? Doktor Lulu ser straks på sagen.

ELLEN HOLMBOE

SUSANNE ARNE-HANSEN

Doktor Lulu får besøg af Zola. Hun er død. Og hun har ondt i sin hjerne. Hvad kan der være galt? Doktor Lulu ser straks på sagen.

GRØN LÆSEKLUB indeholder mange lydrette og lydnære ord. Desuden er der fokus på korte, enkle sætninger og hyppige gentagelser.

ELLEN HOLMBOE

NY SERIE AF SUSANNE ARNE-HANSEN

Lille Panda er et bæst. Han hugger mad fra Ib. Og lille Panda tager en rive fra Rosa. Hvorfor nupper Panda alle de ting?

Men nu sner det. Bjørn må ud!

GRØN LÆSEKLUB indeholder mange lydrette og lydnære ord. Desuden er der fokus på korte, enkle sætninger og hyppige gentagelser.

9 788723 536464 Lix-tal: 4

Let-tal: 12

Sanne Haugaard og Pia Aagesen EN HULE AF SNE

1,3

GRØN LÆSEKLUB indeholder mange lydrette og lydnære ord. Desuden er der fokus på korte, enkle sætninger og hyppige gentagelser.

9 788723 540591 Lix-tal: 4,8

9788723540591_omslag.indd 1001

Let-tal: 12

Marie Duedahl BJØRN GÅR I HI

17/06/2019 10.56

9788723539793_omslag.indd 1,3

Ane Gudrun LILLE PANDA ER ET BÆST

17/06/2019 11.17

ISBN 9788723543073 LIX 5 | LET-tal 16

ISBN 9788723539793 LIX 5 | LET-tal 15

MARIE DUEDAHL

06/05/2019 09.19

ANE GUDRUN

UD MED DEN TAND!

Far skal købe en ny bil. En sej bil.

Let-tal: 16

ANE GUDRUN

Teo er træt af fars bil. Det er en lille grå Kia.

Leo hører en lyd. Er det en heks eller en ulv?

9788723543073_omslag.indd 1001

giv den gas, far!

Leo ser et lys - gys! Er det en fæl tyv?

MARIE DUEDAHL

9 788723 543073 Lix-tal: 5

Sanne Haugaard og Pia Aagesen ET VÅDT UR

20/06/2019 09.03

MARIE DUEDAHL

Musen Rosa er dum

et er svært at være lidt dum. en Rosa er meget mere end det.

MARIE DUEDAHL

ANE GUDRUN

osa er en sød mus. en hun er også lidt dum.

Let-tal: 14

ISBN 9788723540591 LIX 4,8 | LET-tal 12

ISBN 9788723536464 LIX 4 | LET-tal 12

ANE GUDRUN

GRØN LÆSEKLUB indeholder mange lydrette og lydnære ord. Desuden er der fokus på korte, enkle sætninger og hyppige gentagelser.

9 788723 539793 Lix-tal: 5

Raf har ondt i en tand. Far får en god idé. Den tand skal ud. Men Raf kan ikke lide fars idé.

Så de kan køre stærkt!

Leo ser en mand. Er det en vampyr?

RØN LÆSEKLUB indeholder mange lydrette lydnære ord. Desuden er der fokus på korte, kle sætninger og hyppige gentagelser.

All Pages

9 788723 539809 Lix-tal: 7,5

GRØN LÆSEKLUB indeholder mange lydrette og lydnære ord. Desuden er der fokus på korte, enkle sætninger og hyppige gentagelser.

Let-tal: 15

9 788723 537805 Lix-tal: 4

Let-tal: 12

GRØN LÆSEKLUB indeholder mange lydrette og lydnære ord. Desuden er der fokus på korte, enkle sætninger og hyppige gentagelser.

9 788723 536228 Lix-tal: 5,2

Let-tal: 11

GRØN LÆSEKLUB indeholder mange lydrette og lydnære ord. Desuden er der fokus på korte, enkle sætninger og hyppige gentagelser.

9 788723 534132 Lix-tal: 5,8

Let-tal: 13

UD MED DEN TAND!

Ane Gudrun MUSEN ROSA ER DUM

Marie Duedahl LEO SER ET LYS – GYS!

Marie Duedahl GIV DEN GAS, FAR!

Ane Gudrun UD MED DEN TAND

ISBN 9788723539809 LIX 7,5 | LET-tal 15

ISBN 9788723537805 LIX 4 | LET-tal 12

ISBN 9788723536228 LIX 5,2 | LET-tal 11

ISBN 9788723534132 LIX 5,8 | LET-tal 13

9788723537805_omslag.indd All Pages

15/10/2018 10.22

9788723536228_omslag.indd All Pages

07/11/2018 11.44

09/08/2018 12.48

Alinea — 39

BLÅ LÆSEKLUB

Blå Læseklub er frilæsningsbøger til de letøvede læsere i indskoling og på mellemtrin.

NY TEGNESERIE

LARS KRAMHØFT OG TOM KRISTENSEN

NY BOG I ENIGMA-SERIEN

Kramhøft & Kristensen X FRA DET YDRE RUM ISBN 9788723540300 LIX 7,5 | LET-tal 15

KIT A. RASMUSSEN

Let-tal: 15

KIT A. RASMUSSEN

9 788723 540300 Lix-tal: 7,5

KIT A. RASMUSSEN

Andys mor og far har løst en gåde og gjort et vildt fund. Men da de rejser ud for at følge gådens spor, 13/11/2019 14.48 forsvinder de. Sammen med butleren Jones beslutter Andy sig for at finde sin mor og far. Men først må de løse den samme gåde, som sendte Andys mor og far ud i verden.

Andys mor og far har løst en gåde og gjort et vildt fund. Men da de rejser ud for at følge gåden spor, vender de aldrig hjem. Sammen med butleren Jones, beslutter Andy sig for at finde sin mor og far. Men for at finde dem, må han først løse den samme gåde, som sendte mor og far ud i verden.

Andys mor og far har løst en gåde og gjort et vildt fund. Men da de rejser ud for at følge gådens spor, vender de aldrig hjem. Sammen med butleren Jones, beslutter Andy sig for at finde sin mor og far. Men for at finde dem, må han først løse den samme gåde, som sendte mor og far ud i verden.

finder Andy et foto af sine forældre på I deres efterladte kontor. De ser glade ud. Men da Andy ser grundigt efter, opdager han, at der er nogen bag dem. Det er en yeti. En afskyelig snemand!

I finder Andy et skrumpehoved i sin mor og fars kontor. Ved siden af skrumpehovedet finder Andy en seddel. Med mors skrift står der Fundet ved vores telt. Og så en række tal. Måske kan skrumpe-hovedet og sedlen lede Andy og Jones på sporet af mor og far?

finder Andy en voodoo-dukke I i sin mor og fars kontor. Dukken ligner Andys far. Ved siden af dukken ligger en besked. Måske kan voodoo-dukken og beskeden lede Andy og Jones på sporet af mor og far?

kommer fra det græske ord ainigma, som betyder gåde. Ordet bliver brugt om en ting eller en person, der er mystisk eller svær at regne ud.

9 788723 542700 Lix-tal: 11

kommer fra det græske ord ainigma, som betyder gåde. Ordet bliver brugt om en ting eller en person, der er mystisk eller svær at regne ud.

9 788723 542687

9 788723 542694

Lix-tal: 11

Kit A. Rasmussen ENIGMA, YETIEN

KIT A. RASMUSSEN

KIT A. RASMUSSEN 9788723542700_omslag.indd 3

KIT A. RASMUSSEN

Lix-tal: 11

07/10/2019 15.40

ISBN 9788723542700 LIX 11

Kit A. Rasmussen ENIGMA, SKRUMPE-HOVEDET

Kit A. Rasmussen ENIGMA, VOODOO-DUKKEN

ISBN 9788723542687 LIX 11

ISBN 9788723542694 LIX 11

ØVRIGE NYHEDER

ELLEN HOLMBOE

TRINE JUUL HANSEN

ELLEN HOLMBOE

CORNELIA STRØH

88723 544360

CORNELIA STRØH

Kit A. Rasmussen EN MATEMAGISK VERDEN

Mad-tyven har været på spil i 1. a igen. Men nu skal det være slut. Mon Siri og Gro kan fange tyven?

ISBN 9788723544360 LIX 9

Mad-tyven

„Nogen har spist min ris-kiks,“ siger Siri. „Og min agurk er væk,“ hyler Gro.

„Hov!“ siger Marie. Det kilder på hendes hånd. Det er en mariehøne. Hun aer den og siger: „Marie, Marie, Marolle, flyv op til Vor Herre og bed om … Av!“ Den dumme bille bider. Det sitrer i Maries krop. Og så sker det …

Dumme Ida, tænker hun. Som om hun kun spørger Ida. Sådan er det ikke. De andre piger bliver også spurgt. Nogle af dem. Det er Kaja helt sikker på. For hun sætter et kryds ved deres navn på sin liste, hver gang hun spørger.

TRINE JUUL HANSEN

9788723542823_omslag.indd 3

9 788723 542823

9 788723 546586

9 788723 537621

Lix-tal: 10

Lix-tal: 17

Lix-tal: 12

Cornelia Strøh MAD-TYVEN

14/10/2019 09.59

ISBN 9788723542823 LIX 10

40 — Vi læser 2019

Ellen Holmboe SUPER-MARIE

Trine Juul Hansen KAJAS KRYDSER

ISBN 9788723546586 LIX 17

ISBN 9788723537621 LIX 12

BLÅ LÆSEKLUB

Blå Læseklub er frilæsningsbøger til de letøvede læsere i indskoling og på mellemtrin.

JOSEFINE OTTESENS POPULÆRE FANTASY-SERIE

TESEUS

Prins Teseus fortsætter sin farlige rejse mod Athen, hvor han skal overtage tronen efter sin far. Teseus er blandt de udvalgte, der skal ofres. I den hellige labyrint kæmper han mod Minotaurus, der er halvt 1-3 mand og halvt tyr. Teseus skal vinde, for han har en vigtig opgave. Han skal være konge i Athen.

JOSEFINE OTTESEN

TESEUS 4-5

TESEUS 1-3

dragens offer

Prins Teseus er på en besværlig og farlig rejse. I Athen skal han overtage tronen efter sin far. Men rejsen er fyldt med farer. Teseus skal besejre en kyklop, Den Grå og Strækkeren for at lukke tre porte til de dødes verden. Og så skal han overliste Medea og hendes heksekunster.

dragens offer

Dian ud på en lang rejse. at befri landet Terra fra den ejse kæmper Dian mod onde også nye venner for livet. e for Terras frihed, mens de Dian i virkeligheden er.

JOSEFINE OTTESEN

drageherren 1

gen have et offer. Det har temt. I år er Dian dragens , kommer dragen efter ham.

JOSEFINE OTTESEN

Der bliver stille. . Det er første gang siden dragens nat. kal ske.”

SAMLEBIND OM TESEUS AF JOSEFINE OTTESEN

9 788723 537652

9 788723 539687

Lix-tal: 10

TESEUS 1-3

9788723537652_omslag.indd 1001

TESEUS 4-5

23/05/2019 15.37

9 788723 540096

ISBN 9788723537652 LIX 10

Lix-tal: 9,4

ISBN 9788723539687 LIX 10

DRAGENS OFFER ISBN 9788723540096 LIX 9,4

fanget af orker

Han ved, han har set det gamle smykke før. Så kommer han i tanke om det. I tågesøen så han et billede af en lille dreng. Den dreng bar et sådant smykke!

den magiske skov

smykket

De mange tanker roder rundt i hans hoved. Han er Terras prins. Han skal være konge. Men først skal han vælte Nagir fra tronen!

tyvetøsen

Sammen med Stella og Kempa vil Dian samle Nagirs fjender til kamp. Men Dian bliver taget til fange og ført til en lejr. Er alt nu tabt? I Drageherren tager Dian ud på en lang rejse. Han vil kæmpe for at befri landet Terra fra den onde Nagir. På sin rejse kæmper Dian mod onde fjender. Men han får også nye venner for livet. Sammen kæmper de for Terras frihed, mens de finder ud af, hvem Dian i virkeligheden er.

9 788723 540737

9 788723 540744

9 788723 540751

9 788723 540768

9 788723 540782

Lix-tal: 10

Lix-tal: 8,1

Lix-tal: 8,5

Lix-tal: 9,3

er alt tabt?

FANGET AF ORKER

DEN MAGISKE SKOV

SMYKKET

TYVETØSEN

ER ALT TABT?

ISBN 9788723540737 LIX 10

ISBN 9788723540744 LIX 10

ISBN 9788723540751 LIX 8,1

ISBN 978872340768 LIX 8,5

ISBN 978872340782 LIX 9,3

pigen med falken

Før han når at tlnke mere, bliver døren åbnet. Nagir træder ind sammen med to andre. Dian husker ham. Nu er det ham, der bærer drage-sværdet og den røde kniv.

forrådt

Nu må Dian kæmpe, selv om han kun har sin stav. Nagir ler hånligt. ”Nå, har du intet våben? Siger du ikke, du er konge!”

nagirs magt

Sammen med sine venner tager Dian ud på sidste del af sin rejse. Nu vil det vise sig, hvem der får magten over landet Terra. Det er tid til Dians sidste møde med Nagir.

9 788723 540799

9 788723 540812

9 788723 540829

9 788723 540836

9 788723 540843

Lix-tal: 9,4

Lix-tal: 9,2

Lix-tal: 8,5

Lix-tal: 9,3

Lix-tal: 10,1

PIGEN MED FALKEN ISBN 9788723540799 LIX 9,4

GODE KRÆFTER SAMLES ISBN 9788723540812 LIX 9,2

JOSEFINE OTTESEN

drageherren

I Drageherren tager Dian ud på en lang rejse. Han vil kæmpe for at befri landet Terra fra den onde Nagir. På sin rejse kæmper Dian mod onde fjender. Men han får også nye venner for livet. Sammen kæmper de for Terras frihed, mens de finder ud af, hvem Dian i virkeligheden er.

nagirs magt

JOSEFINE OTTESEN

drageherren 11

Dian er fanget hos Nagir. Foglan er her også, og nu skal Nagir giftes med hende. Nagirs magt er stor, og Dians kamp for Terra ser ud til at være tabt.

forrådt

Nagir har taget alt det, han holder af. Han har Foglan. Han har Dians sværd og hans kniv. Snart har han vel også det hellige smykke! Og hvad har Dian? Intet!

drageherren 10

gode kræfter samles

Dian er klar til den store kamp om Terra. Men han bliver forrådt og ender som fange hos Nagir.

JOSEFINE OTTESEN

drageherren 9

gode kræfter samles

drageherren 8

Dian træner sammen med Foglan. Han gør sig klar til at bruge drage-sværdet i kampen mod Nagir. Nu må alle gode kræfter samles, så Terra kan blive befriet.

JOSEFINE OTTESEN

Hånligt ser hun på Dian. “Og du skal være konge!” Med et bliver Dians øjne varme af tårer. Han sætter sig modløs på en sten. “Du har ret,” mumler han. “Jeg dur ikke.”

JOSEFINE OTTESEN

pigen med falken

drageherren 7

Dian slipper ud af den lejr, hvor han er blevet holdt fanget. Han rejser gennem de blå bjerge mod safir-dalen. Efter han er blevet såret i kamp, møder han pigen med falken.

JOSEFINE OTTESEN

Dian er svag. Han har mistet meget blod. Han tænker på Reda, der stoler på ham. Han må ikke dø nu.’

JOSEFINE OTTESEN

er alt tabt?

tyvetøsen

JOSEFINE OTTESEN

drageherren 6

Dian bliver taget til fange af Stella, der er en tyv. De to bliver venner, Stella træner med Dian, så han lærer at slås.

smykket

”Dette er det smykke, der bæres af drageherren. Det er bedre end guld. Det er håbet for Terra.” Den gamle mand bøjer sit hoved for Dian. ”Min prins!”

drageherren 5

En ældre mand hjælper Dian ind i byen Rai. Her ser Dian igen sin bedste-mor. Hun er gammel og skal dø nu. Men først vil hun give noget til Dian.

JOSEFINE OTTESEN

drageherren 4

den magiske skov

drageherren 3

Dian går gennem den magiske skov mod byen Rai. Da tågen kommer, og Dian vågner af sin søvn, møder han elverne og deres konge. I den sorte sø, ser Dian og kongen, hvem Dian i virkeligheden er.

JOSEFINE OTTESEN

Med undren ser han på kongen, der nikker. Dian kigger igen, men søen er sort. Så dukker et nyt billede op. En ung mand med et sværd. En drage, der går til angreb.

JOSEFINE OTTESEN

fanget af orker

drageherren 2

Dian rejser tilbage mod byen Rai. I sumpen bliver han fanget af lede orker. Sump-folket redder ham. De vil vide, hvem Dian er, og hvorfor han har konkens kniv.

JOSEFINE OTTESEN

Dian ser forsigtigt på kvinden. Hendes blik får ham til at slå sine øjne ned. “Hvordan har du fået fat i denne kniv?” “Jeg har fået den af Aro. Han reddede mig fra en minotaur.” Seff ser længe på ham, før hun taler. “Hvorfor gav han dig kongens kniv?”

FORRÅDT

NAGIRS MAGT

DRAGEHERREN

ISBN 9788723540829 LIX 8,5

ISBN 9788723540836 LIX 9,3

ISBN 9788723540843 LIX 10,1

Alinea — 41

RØD LÆSEKLUB

Rød Læseklub er frilæsningsbøger til de øvede læsere på mellemtrinnet.

Min bedste veninde:

var

Jeg er god til:

Matematik

Jeg er ikke så god til:

Jeg interesserer mig for: Mit højeste ønske:

Jeg er god til:

Sport Mine veninder, skolen

At blive lærer

Min største hemmelighed:

Jeg kan ikke finde ud af

matematik længere

At være uvenner

Jeg interesserer mig for: Mit højeste ønske:

Gymnastik

At komme til OL

Min største hemmelighed:

Jeg synes ikke, Clara er en

særlig god veninde

KIT A. RASMUSSEN

MIN STØRSTE HEMMELIgHED

er en del af serien

og kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien.

9 788723 545091

Gymnastik (men jeg kan blive endnu bedre!)

Jeg er ikke så god til:

MIN STØRSTE HEMMELIgHED

MIN STØRSTE HEMMELIGHED – NY SERIE AF KIT A. RASMUSSEN

Clara

MIN STØRSTE HEMMELIgHED

æt af tennis

Min bedste veninde:

MIN STØRSTE HEMMELIgHED

nder, neglelak, tennis

MIN STØRSTE HEMMELIgHED

timerne

Sofie

Alle har hemmeligheder. Men nogle hemmeligheder er større end andre. Det her er Astrids største hemmelighed.

KIT A. RASMUSSEN

Alle har hemmeligheder. Men nogle hemmeligheder er større end andre. Det her er Basmas største hemmelighed.

KIT A. RASMUSSEN

er større end andre. mmelighed.

Lix-tal: 14

og kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien.

9 788723 545084

9 788723 544438 Lix-tal: 15

Lix-tal: 14

Kit A. Rasmussen MIN STØRSTE HEMMELIGHED, SOFIE 9788723545084_omslag.indd 3

Kan du holde på en hemmelighed? I serien Min største hemmelighed fortæller tre piger om deres tanker og hemmeligheder. Kit A. Rasmussen leverer endnu en gang en velskrevet og nærværende serie, der vil skabe stærk identifikation og læselyst på mellemtrinnet.

Kit A. Rasmussen MIN STØRSTE HEMMELIGHED, BASMA

28/11/2019 11.40

Kit A. Rasmussen MIN STØRSTE HEMMELIGHED, ASTRID

29/11/2019 10.32

ISBN 9788723545084 LIX 14

ISBN 9788723545091 LIX 14

DE SIDSTE VIND-ULVE 2

DE SIDSTE VIND-ULVE 3

CAMILLA WANDAHL

DE SIDSTE VIND-ULVE 1 DE SIDSTE VIND-ULVE 1 En mystisk gave

DE SIDSTE VIND-ULVE 3 En svævende ø

En mystisk gave

9 788723 539991

DE SIDSTE VIND-ULVE 3

9 788723 540003 Lix-tal: 14

Lix-tal: 14

En svævende ø er tredje bog i serien De sidste vindulve. En spændende fantasy-serie om magi og ægte venskab for både drenge og piger. Læs også: CAMILLA WANDAHL

DE SIDSTE VIND-ULVE 1

CAMILLA WANDAHL

DE SIDSTE VIND-ULVE 2

DE SIDSTE VIND-ULVE 2 En mystisk gave

En falsk konge

9 788723 540027

Den svævende ø

En svævende ø

DE SIDSTE VIND-ULVE 3

Læs også:

Derfor må Will sammen sin kusine, Adia, rejse til Den svævende ø, hvor Sir Cort skjuler sig. Men der venter dem en grum opfindelse, som kan koste Will alt.

Den falske konge

En falsk konge

CAMILLA WANDAHL

En falsk konge er anden bog i serien De sidste vind-ulve. En spændende fantasy-serie om magi og ægte venskab for både drenge og piger.

CAMILLA WANDAHL

DE SIDSTE VIND-ULVE 3

CAMILLA WANDAHL

Sammen begiver Will og Byrd sig ud på en farlig rejse tilbage til Konge-borgen. For at befri Wills far og besejre Sir Cort. Men hvem kan de stole på?

DE SIDSTE VIND-ULVE 2

Læs også:

Ulvens hjerte

I serien De sidste vind-ulve møder vi prins Will af Istrana, som ved et uheld bliver ført sammen med vind-ulven Byrd. Men onde kræfter er på spil i landet, og det bliver igennem hele serien en kamp på liv og død for vores hovedpersoner. Serien er en ægte fantasy-serie med masser af fantastiske elementer, magi og stærke venskaber, der kommer på en hård prøve. Den er skrevet af forfatter Camilla Wandahl og flot illustreret af Morten Solgaard Pedersen.

DE SIDSTE VIND-ULVE 1

En mystisk gave er første bog i serien De sidste vindulve. En spændende fantasy-serie om magi og ægte venskab for både drenge og piger.

CAMILLA WANDAHL Will og hans vind-ulv, Byrd, har befriet Wills far, men den onde Sir Cort er ikke besejret. Ved hjælp af sort magi fanger han Byrd og lægger en forbandelse over landet.

CAMILLA WANDAHL

Men deres venskab bliver med det samme sat på prøve. Hans onkel, Sir Cort, har nemlig onde planer. Kan Will og hans venner stoppe ham i tide?

CAMILLA WANDAHL Prins Will er flygtet ud i Ødemarken sammen med sin vind-ulv, Byrd. Væk fra den onde Sir Cort, der vil have de tre vind-ulve selv. Trold-manden Davon og hans søn, Ed, har reddet Will og Byrds liv. Men Sir Cort holder Wills far fanget i Storm-hullet. Will må redde ham.

CAMILLA WANDAHL

Da prins Will bliver låst inde sammen med tre ulve-æg, klækker det ene pludselig. Det bliver prins Wills første møde med vind-ulven Byrd.

CAMILLA WANDAHL

DE SIDSTE VIND-ULVE 1, 2 OG 3

ISBN 9788723544438 LIX 14

DE SIDSTE VIND-ULVE 3 En svævende ø

Lix-tal: 14

Camilla Wandahl DE SIDSTE VIND-ULVE 1 – EN MYSTISK GAVE

Camilla Wandahl DE SIDSTE VIND-ULVE 2 – EN FALSK KONGE

Camilla Wandahl DE SIDSTE VIND-ULVE 3 – EN SVÆVENDE Ø

ISBN 9788723539991 LIX 14

ISBN 9788723540003 LIX 14

ISBN 9788723540027 LIX 14

DANIEL ZIMAKOFF

ER DU PARAT? HER KOMMER KARL SMART! I tre humorfyldte bøger møder vi den voldsomt selvoptagede dreng Karl Smart, der kun har ét mål for øje: At imponere klassens smukke pige Tilly med flotte middage, kagebageri og uhyggelige filmaftner.

Daniel Zimakoff KARL SMART – PARMIDDAG ISBN 9788723542960 LIX 15

42 — Vi læser 2019

Daniel Zimakoff KARL SMART – DEN STORE KAGEDYST ISBN 9788723542977 LIX 16

Daniel Zimakoff KARL SMART – EN MONSTER-DATE ISBN 9788723543110 LIX 15

DE SIDSTE VIND-ULVE 3

RØD LÆSEKLUB

Rød Læseklub er frilæsningsbøger til de øvede læsere på mellemtrinnet.

CORNELIA STRØH

ELLEN HOLMBOE

„En stor gruppe drenge i hvide dragter står i den ene ende af salen. De ligner nogen fra ottende og niende. Flere af dem sparker ud efter hinanden, mens de griner højt. Liv synker. Hun har prøvet flere slags sport: dans, badminton, svømning og håndbold. Det gik ikke særlig godt, så hun stoppede ret hurtigt. Hvad nu, hvis drengene griner, når de ser, hvor dårlig hun er til sport?“

Liv, du kan godt!

Anton kan ikke tro sit held, da han vinder en konkurrence. Han får fem minutter til at tømme en butik. Anton har store planer. Han vil have så meget som muligt ud af sine fem minutter.

Det er Alvas ide, det med jiu-jitsu. Liv sagde kun ja, fordi hun var bange for, at Alva ellers ville spørge en anden. Men hvad nu, hvis hun ikke kan finde ud af det? Eller Alva heller vi være veninder med en af de seje piger på holdet?

Antons hjerte banker så hårdt, at han kan mærke det gennem trøjen. Siden står og blinker til ham. Tag alt, hvad du kan slæbe på fem minutter. Klik straks, og læs mere. Kun i dag! Kun for dig!

CORNELIA STRØH

Men midt i sin iver er der noget, han har glemt at lægge mærke til. For er der ikke noget underligt ved den JOSEFINE OTTESEN konkurrence? Og ved manden, der fik ham med i den? 9 788723 530790

9 788723 545107

Lix-tal: 16

Lix-tal: 18

Liv, du kan godt!

Josefine Ottesen MÅNEKNIVEN

Ellen Holmboe DET TAGER KUN FEM MINUTTER

Cornelia Strøh JIU-JITSU

ISBN 9788723540584 LIX 14

ISBN 9788723530790 LIX 16

ISBN 9788723545107 LIX 18

9788723530790_omslag.indd 1001

28/05/2019 12.20

KOLDT BLOD — GYSERSERIE TIL PIGER OG DRENGE

I S E R I E N M E D TO B I A S O G S I M O N E .

Tobias klamrer sig til nedløbsrøret.

De støder sammen. Tobias stirrer op i hans ansigt. Det er blegt og gulligt … som om han er død.

I S E R I E N M E D TO B I A S O G S I M O N E .

„Kom her,“ råber manden. Han griber ud efter Tobias. Han kan mærke, at nedløbsrøret sidder løs. Bare manden ikke river det ned.

Var det lægen? Og hvad lavede han?

Oliver stirrer på baronen Han tør ikke røre sig.

JØRN JENSEN

DEN GALE BARON

En stor, mørk skikkelse kommer til syne. Han styrer lige mod Tobias.

SÅ LÆS DEN NÆSTE BOG

FANGET I FRYSERUMMET

Hun skynder sig ud. Men hun fik et glimt af en mand.

I S E R I E N M E D TO B I A S O G S I M O N E .

JØRN JENSEN

E R D U K O L D B L O D I G O G H A R N E R V E R A F S TÅ L ,

DEN STORE ZOMBIE

DEN GALE PROFESSOR

DE FORSVUNDNE BØRN

an hører ikke bilen, r kører lige bag ham …

Hun går ind på en forkert stue. Der ligger en meget syg dreng.

SÅ LÆS DEN NÆSTE BOG

DEN GALE PROFESSOR

Simone skal besøge Tobias på hospitalet.

gen ved, hvor de er blevet af. e er bare væk! an synes, det er uhyggeligt.

JØRN JENSEN

E R D U K O L D B L O D I G O G H A R N E R V E R A F S TÅ L ,

JØRN JENSEN

SÅ LÆS DEN NÆSTE BOG

JØRN JENSEN

I S E R I E N M E D TO B I A S O G S I M O N E .

JØRN JENSEN

E R D U K O L D B L O D I G O G H A R N E R V E R A F S TÅ L ,

DE FORSVUNDNE BØRN

bias går hjem fra skole. an tænker på de ni børn, r er forsvundet.

001

SÅ LÆS DEN NÆSTE BOG

JØRN JENSEN

S E R I E N M E D TO B I A S O G S I M O N E .

JØRN JENSEN

E R D U K O L D B L O D I G O G H A R N E R V E R A F S TÅ L ,

JØRN JENSEN

LÆS DEN NÆSTE BOG

JØRN JENSEN

D U K O L D B L O D I G O G H A R N E R V E R A F S TÅ L ,

Han sidder mellem baronens forældre. De ligner dukker. Nu ved han, at de ikke er dukker. Kan det være …

Lix-tal: 16

Lix-tal: 13

Jørn Jensen KOLDT BLOD 1, DE FORSVUNDNE BØRN 9788723542991_omslag.indd 1001

9 788723 543004

16/01/2020 11.03

ISBN 9788723542984 LIX 13

9 788723 542991

9 788723 542984

Lix-tal: 15

Jørn Jensen KOLDT BLOD 2, DEN GALE PROFESSOR 9788723543004_omslag.indd 1001

21/05/2019 15.35

ISBN 9788723542991 LIX 16

29 9 788723 542014

9 788723 541352

Lix-tal: 16

Jørn Jensen KOLDT BLOD 3, DEN STORE ZOMBIE 9788723541352_omslag.indd 1

21/05/2019 15.11

ISBN 9788723543004 LIX 15

Lix-tal: 16

Jørn Jensen KOLDT BLOD 28, FANGET I FRYSERUMMET 9788723542014_omslag.indd 3

13/06/2019 08.41

ISBN 9788723541352 LIX 16

Jørn Jensen KOLDT BLOD 29, DEN GALE BARON

06/06/2019 13.05

ISBN 9788723542014 LIX 16

Alinea — 43

RØD LÆSEKLUB

Rød Læseklub er frilæsningsbøger til de øvede læsere på mellemtrinnet.

FED KRIMISERIE I RØD LÆSEKLUB Journal X er en ny række af spændende krimi-bøger i Alineas Rød Læseklub. Bøgerne er selvstændige krimihistorier, der kan læses uafhængigt af hinanden.

9 788723 542847

Lix-tal: 18

Lix-tal: 19

Kit A. Rasmussen JOURNAL X, AFHUGGET 9788723542847_omslag.indd 1001

Kit A. Rasmussen JOURNAL X, FARLIGT AFFALD

ISBN 9788723542847

KIT A. RASMUSSEN

I Kobragift vil Anders og hans ven Kalle undersøge, om slangeforskeren Rasmus’ død skyldes en ulykke med en kobraslange, eller om der er tale om mord. Med giftige slanger, der kigger op af terrarierne, og kriblende historier fra Rasmus’ familie og venner nærmer drengene sig en opklaring. Men noget går galt. Og kobraslangens angreb afgør endnu en gang, om der er tale om liv eller død.

Kobragift er en del af serien Journal X og kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien.

hængigt 9 788723 536389 Lix-tal: 18

PETER GRØNLUND

KOBRAGIFT

JOURNAL X ROCKERDRABET

Peter Grønlund JOURNAL X, ROCKERDRABET

ISBN 9788723536341

ISBN 9788723529046

SANDRA SCHWARTZ

Lix-tal: 11,5

Lix-tal: 14

Josefine Ottesen DEN SKJULTE NØGLE 9788723542090_omslag.indd 1001

11/06/2019 11.19

ISBN 9788723542755 LIX 11,5

44 — Vi læser 2019

LARS KRAMHØFT OG TOM KRISTENSEN

et brev og nogle fotografier til dem. Det bliver starten på brødrenes søgen efter deres far. Siden de var små, har han været væk. Victor og Mike finder ud af, at deres far har kæmpet mod Regimet, der nu bestemmer alt. Men hvor er deres far? Og hvad kæmper han for? „Astoria… Det er det sted i farmors atlas!“ siger Mike og løber ind i stuen. Han tager det store atlas ned fra reolen. Slår hurtigt op på den side, som farmor altid viste dem, når hun fortalte sine historier. „Se, Victor, det er her!“

Jeg ser på det øde industriområde omkring mig. På månen, der kigger frem bag en sky. Og så ser jeg på telefonen igen. Det kan da ikke passe? Ukendt nummer: ”Hjælp! Kom til Industrivej 86. Skynd dig!” er fuld af matematiske gåder. Mens du leder efter stemmen bag Ukendt nummer, løser du gåderne for at finde en sikker vej ud af laboratoriet.

Før jeg mødte min tante og lærte om multiverset og de andre verdner, var jeg en helt almindelig dreng … Da Rasmus’ forældre dør i et biluheld, kommer han i pleje hos sin lidt underlige tante, forskeren Patricia Steinhard. Hun forsker i multiverset, som er ideen om, at der findes et uendeligt antal verdner, der er magen til vores. Rasmus ser nu en chance for at få sine forældre tilbage i en anden verden. Men hans rejse er ikke ufarlig. Når man rejser i multiverset, skabes der ubalance, og det kan gå helt, helt galt …

KOPIEN i atlasset. Ligesom på fotografierne.

9 788723 542090

KIT A. RASMUSSEN

Da Victor og Mikes farmor dør, efterlader hun en nøgle,

Oregon, Astoria!“ Vest for Charlie, står der

DEN SKJULTE NØGLE Læs også: Kopien – Udvalgt Kopien – Virus

LINE LEONHARDT

Udefra er huset mørkt og skummelt. På døren er der et stort skilt:

siger han og peger på en side. ”Nordamerika,

Til sidst er det op til Oscar at redde dem alle. Men en velkendt fjende lurer i baggrunden …

KIT A. RASMUSSEN

„Hvad laver du?“ siger Verner og gør modstand. „Vi kan da ikke gå uden Andy?“ „Det er vi nødt til,“ siger Oscar desperat. „Der er noget galt med ham.“ „Nej,“ siger Verner fast. „Vi må gøre noget. Vi svigter ikke vores ven.“

Kit A. Rasmussen JOURNAL X, KOBRAGIFT

LINE LEONHARDT

KOPIEN – Hjernevasket

Oscar, Verner og Andy er fanget i biffen. Filmen, Robot Revolution, er en fælde. Nu starter en hård kamp for ikke at falde i de onde kopiers kløer igen.

SANDRA SCHWARTZ

DEN SKJULTE NØGLE

9 788723 542755

Josefine Ottesen

JOSEFINE OTTESEN

de udgave af alle rie om Zip.

KIT A. RASMUSSEN

ISBN 9788723536358

9 788723 536341

ISBN 9788723536389

kemiske stoffer. en kloge er de ikke. gæld kun er bange

ISBN 9788723539823

Lix-tal: 18

Kit A. Rasmussen JOURNAL X, GRAVEN

n brudt sammen. ræk og rædsel. med andre overar forskanset sig finde den tabte gamle verden, og udbygge sin

Kit A. Rasmussen JOURNAL X, FLAMMERNES KLØER

20/11/2018 09.00

KOBRAGIFT

GRAVEN

I terrariet løfter kobraen sit hoved. Og mere og mere af kroppen. Kom nu, Kalle. Løb. Hop. Gør noget! Men benene rører sig ikke. Han kan næsten ikke trække vejret. Den lille tunge spiller ud af kobraens mund. Skub låget på plads. Det er bare fem skridt. Fem skridt og et lille skub. Før den når højere op.

Peter Grønlund JOURNAL X, KÆLDERRUMMET

27/06/2019 14.23

9788723539823_omslag.indd 3

GRAVEN

hans ven Kalle at grave på kirkegården. Den 13. net i nattens mørke. t finde ud af, hvem eller vene åbnet nedefra? Eller på kirkegården om nated at opklare sagen, bliver det svært at trække vejret.

dbøg, plukket ved midnat nikker, som om han er helt Skrællet af en nyligt afdød at holde kvalmen tilbage. rigt. „Og blod. r hun. r to år.“ er.

KIT A. RASMUSSEN

9 788723 536358 Lix-tal: 18

Lix-tal: 19

27/06/2019 14.37

I asken fra kriminalassistent Madsens nedbrændte hus finder Anders en gammel metalkasse. Den er fyldt med gamle journaler. Det er uopklarede sager, som Madsen har efterforsket. Nu er han død.

Flammernes kløer er en del af serien Journal X og kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien. 9 788723 539823

ISBN 9788723542854

Madsens nedbrændte hus metalkasse. Den er fyldt r uopklarede sager, som u er han død.

„Pyromanen brugte et system. Et imponerende lille setup. Uden at blive for teknisk kan jeg forklare det sådan her: Han tændte et stearinlys, og rundt om det lagde han klude, der var fugtet med brandbar væske. Når lyset brændte ned, fik flammen fat i kludene … Og så kan I nok regne ud, hvad der skete.“ Så fik flammerne fat. Kalle ser det for sit indre blik og gyser.

FLAMMERNES KLØER

Kælderrummet er en del af serien Journal X og kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien.

9 788723 542854

FLAMMERNES KLØER

KÆLDERRUMMET

Farligt affald er en del af serien Journal X og kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien.

En stemme lyder. „Hvad laver I her?!“ Anders og Kalle farer sammen. „Ikke noget, vi, øh, vi ...“ stammer Kalle. Det er, som om hans hjerte holder op med at slå i et par sekunder. Hvis det er skolelederen, får de sikkert en kæmpe skideballe. Hvis det er morderen, bliver de nok slået ihjel nu. „I må ikke være her. Det ved I da,“ afbryder stemmen bag dem.

KIT A. RASMUSSEN

I Flammernes kløer beslutter Anders og hans ven Kalle sig for at opklare en stor sag om syv brande på Egevej. Politiets efterforskning tyder på, at der er en pyroman på spil. Drengenes spor ender blindt med de manglende beviser. Men kriminalassistent Henrik, der selv bor på Egevej og arbejdede på sagen, hjælper Anders og Kalle videre i deres opklaring.

I Kælderrummet under skolen er der sket et mord. Sagen er aldrig blevet opklaret, så Anders og Kalle beslutter sig for at finde ud af, hvad der er sket. Lis Petersen, skolens søde rengøringsdame, er fundet død i skolens kælder. Men hvem kunne finde på at slå Lis ihjel? Og hvilken dødelig hemmelighed kendte Lis mon til?

FARLIGT AFFALD

Anders træder tættere på. Kalle er lige bag ham. „Hvad fanden er det?“ hvisker Anders. Lidt væske er løbet ud af tønden. Det skinner grønligt. Giftigt.

PETER GRØNLUND I asken fra kriminalassistent Madsens nedbrændte hus finder Anders en gammel metalkasse. Den er fyldt med gamle journaler. Det er uopklarede sager, som Madsen har efterforsket. Nu er han død.

KIT A. RASMUSSEN

FARLIGT AFFALD

I Farligt affald forsøger Anders og Kalle at opklare, hvordan liget af Berit Villum er havnet i en container bag en bar. Berit er blevet slået hårdt i baghovedet. Og hun er død af slaget. Berit arbejdede på den affaldscentral, som Anders og Kalles klasse nu skal besøge. På Affaldscentralen leder de efter spor. Men Anders og Kalle skal finde frem til tønder fyldt med farligt affald, før de finder nye spor i sagen.

AFHUGGET

Journal X og kan læses er i serien.

KIT A. RASMUSSEN I asken fra kriminalassistent Madsens nedbrændte hus finder Anders en gammel metalkasse. Den er fyldt med gamle journaler. Det er uopklarede sager, som Madsen har efterforsket. Nu er han død.

PETER GRØNLUND

AFHUGGET

og Kalle sig for at finde ndet Bella Tofts liller væk. Bellas søster ved, nd. Nu er han dømt for

e og mærker sin mave e har trådt i hende. g i skoen.

KIT A. RASMUSSEN

Madsens nedbrændte el metalkasse. Den r. Det er uopklarede forsket. Nu er han død.

Bøgerne har alle et lix-tal på mellem 16 og 19 og kan varmt anbefales til børn, der har været glade for serien Koldt blod.

Vest for Charlie er en fortælling om

to brødres søgen efter deres far. Men det er også en fantastisk historie om sorg,

Hjernevasket ansvar og retfærdighed i et samfund, der vil kontrollere alt.

Sandra Schwartz KOPIEN - HJERNEVASKET 9788723539755_omslag.indd 1001

9 788723 539755

9 788723 539984

Lix-tal: 19

Lix-tal: 16

25/04/2019 09.20

ISBN 9788723542090 LIX 14

Line Leonhardt VEST FOR CHARLIE 9788723539984_omslag.indd 1001

22/05/2019 08.46

ISBN 9788723539755 LIX 19

er en spændende og humorfyldt sci-fi-tegneserie om en ufattelig ide, der sætter fantasien og tankerne i gang.

9 788723 530387

9788723530387_omslag.indd All Pages

Kit A. Rasmussen MATEMYSTIK I LABORATORIET

11/03/2019 16.27

ISBN 9788723539984 LIX 16

Lars Kramhøft og Tom Kristensen PORTAL

20/12/2018 09.46

ISBN 9788723530387

SORT LÆSEKLUB

Sort Læseklub er frilæsningsbøger til de trænede læsere i udskolingen.

Emils vigtigste mål i sommerferien er at score en pige. Da han flytter på landet med sin mor, virker drømmen håbløs. Men rygmærker, dummebøder, narkosalg, sex i skoven og congobajere gør Udkantsdanmark til et langt vildere sted, end Emil havde troet.

Aske er Noas bedste ven. Og hans eneste. En dag dukker Aske op hjemme hos Noa. Han vil have Noas hjælp, for politiet leder efter ham. En dreng er blevet overfaldet og ligger i koma. I et kapløb med tiden forsøger Noa at bevise, at Aske er uskyldig. Samtidig vil Noa gøre alt for at være andet end bare .

er en ungdomsroman om kærlighed, sex, utraditionelle venskaber, men også om store valg og nye muligheder.

9 788723 542816

9 788723 544377

Lix-tal: 13

Lix-tal: 19

Maria Frantzen Sanko PÆNE PIGER SLADRER IKKE

Marie Frantzen Sanko NOA NOBODY

ISBN 9788723546562 LIX 17

ISBN 9788723542816 LIX 13

9788723542816_omslag.indd 3

Mette Finderup ALFAHUN

Dorte Schou CONGOBAJER

ISBN 9788723545039 LIX 26

ISBN 9788723544377 LIX 19

hitman

Andreas og Silje tager sammen fat på den opgave, som de begge ved, bliver deres sidste. Men kan de stole på hinanden, når alle sandheder om fortiden kommer frem?

HITMAN er en hæsblæsende serie spækket med hævntørst, tempo og moralske dilemmaer, og du bliver konstant udfordret som læser: Hvad er rigtigt, og hvad er forkert?

hitman 3

PETER KROGHOLM

Andreas lod tankerne flyve. Det var måske sidste gang, han kunne lade dem gøre det. Sammen med Silje var han på vej mod en skæbne, der kunne være værre end døden. Hvis han var heldig, kunne han nøjes med døden.

PETER KROGHOLM

hitman 2

hitman 1

hitman

PETER KROGHOLM

Jeg vidste ikke, hvorfor min far blev lejemorder. Jeg vidste ikke, hvor længe han var det. Jeg vidste ikke, hvor mange han havde slået ihjel. Men jeg vidste, han havde gjort én ting, som han fortrød mere end noget andet. Det var det, der fik ham til at sige stop. Så nu var jeg her. I et nyt hus i en ny by.

PETER KROGHOLM

hitman

tørst, tempo og moralske dilemmaer, og du bliver konstant udfordret som læser: Hvad er rigtigt, og hvad er forkert?

ensomhed, kærlighed og venskab. Men også en fortælling om, at familier ikke altid er, som de ser ud til at være.

29/10/2019 15.33

HITMAN er en hæsblæsende serie, spækket med hævn-

Spor af Liv er en spændende og dramatisk thriller om

nce er en stærk ungdomsbog om en lille

KIT A. RASMUSSEN „Andreas, inden du pakker op, skal du vide en ting: I vores familie betyder det rent faktisk noget at træde ind i de voksnes rækker. Det, der sker nu, er sket for alle drengene i min familie på deres konfirmationsdag. Jeg håber meget, du vil følge traditionen og gøre mig stolt,“ sagde far og så på mig, som han aldrig havde set på mig før. Med en blanding af respekt og nervøs forventning.

Andreas kommer i sit livs dilemma, da han får en noget anderledes konfirmationsgave af sin forældre. Lige meget hvad han gør, synes hans liv kun at have én retning: Direkte mod afgrunden.

Julian er en stille dreng uden mange venner. Da hans søster Liv ikke kommer hjem efter en bytur, opdager Julian nye sider af sig selv. Sammen med Livs veninde leder han efter en forklaring på søsterens forsvinden og efter spor af Liv.

ge vågner op spredt ud over en p-plads. ret forsvundet i 33 timer. Ingen ved, r været. Heller ikke dem selv. Oskar har m han har knoklet. Brugt al sin energi. ad? Og hvorfor husker han ingenting? blod i hovedbunden og blå mærker på ortæller Oskar, at der er sket noget

PETER KROGHOLM

„Liv kom ikke hjem?“ siger jeg. Far ryster på hovedet. Han er bleg i ansigtet. „Hvad siger mor?“ spørger jeg. Far ser sig over skulderen, før han svarer. Bilen holdt ikke i indkørslen, da jeg kom tilbage, så jeg ved, hun ikke er hjemme. „Du ved, hvor bekymret hun bliver over alting,“ siger han og tørrer sig over panden. „Jeg tænkte, at du måske havde en eller anden idé? Om, hvor hun kan være.“

KIT A. RASMUSSEN

r mig op mod væggen. Gør mig så lille t. Kulden trænger fra væggen ind genvide kittel og prikker mig på ryggen. ,“ siger stemmen over mig. „Du har kun “ Én chance? Til hvad? ben bevæger sig allerede. Jeg spurter ngen. Næsten lydløs på mine bare fødder. hamrer for hvert skridt. Kølig luft stikker i remme slår gangen et knæk. Jeg skæver kulder. Kan ikke se nogen. Men jeg kan t. Jeg er ikke alene.

DORTE SCHOU

Hendes øjne brænder ind i mine. Jeg tør næsten ikke trække vejret. ”Mente du, at du gerne vil hjælpe?” hvisker hun. ”Selvfølgelig!” svarer jeg. Jeg har aldrig i mit liv sagt noget, der var mere sandt. ”Hvad er det, der er galt?” ”Bare noget med penge … Dummebøder og sådan noget,” svarer hun og piller ved et hul i sine bukser. ”Emil, kan vi ses og snakke om det, når du har fri?” ”Klart!” Jeg får travlt med at nikke. ”Hjemme hos mig?” ”Nej, lidt mere … privat,” svarer hun. ”Ude i skoven.”

Noa synker en ekstra gang. Som om noget sidder fast i hans hals. Noget spidst. „Jeg har ikke set Aske siden i onsdags,“ siger han. Betjenten kniber øjnene sammen. Han ved det, tænker Noa. Selvfølgelig ved han det. Du er en ussel løgner, tænker han. Ikke engang dét kan du finde ud af. Noa fucking Nobody.

KIT A . R AS M U S S E N

mmeligheder, der gemmer sig dybt nede en og rækker langt tilbage i tiden.

Læs også: Hitman 1

Læs også: Hitman 2

Læs også: Hitman 1 og Hitman 2

9 788723 542830

9 788723 536303

9 788723 525734

9 788723 525741

9 788723 539663

Lix-tal: 17

Lix-tal: 19

Lix-tal: 23

Lix-tal: 20

Lix-tal: 24

Kit A. Rasmussen ÉN CHANCE

Kit A. Rasmussen SPOR AF LIV

ISBN 9788723542830 LIX 17

ISBN 9788723536303 LIX 19

9788723536303_omslag.indd 3

9788723525734_omslag.indd 3

JAGTEN JAGTEN BRANDEN er anden bog i serien

og kan læses uafhængigt af de andre.

UNDERCOVER UNDERCOVER 9 788723 524201

9788723539663_omslag.indd 3

ISBN 9788723525741 LIX 20

Jeg cykler gennem byen, rasende og sort indeni. Min telefon ringer og bipper. Men jeg er ligeglad. For jeg er nødt til at tage derud. Nødt til at se ham i øjnene. Nødt til at konfrontere ham. Ellers bliver jeg sindssyg. Måske er jeg allerede sindssyg. Måske kan jeg ikke styre mig, når jeg kommer derud. Måske er det sådan her, far havde det, når han gik amok. I virkeligheden hedder Johanne slet ikke Johanne. Og hendes bror, Christian Eriksen, har valgt sit navn efter fodboldspilleren af samme navn. De har været på flugt fra deres voldelige far, som nu er død, men deres jagt på et nyt og bedre liv er ikke slut. Lykkes det dem nogensinde at blive fri?

JAGTEN er en alvorlig, vigtig og medrivende serie om livet, når det er svært. Men det er også en varm og vedkommende fortælling om venskaber, forelskelse og det at starte forfra.

Anne-Marie Anne-MarieDonslund Donslund Anne-Marie Donslund

JAGTEN JAGTEN LORTELIV LORTELIV BRANDEN

Anne-Marie Anne-MarieDonslund Donslund

JAGTEN JAGTEN KIDNAPPET KIDNAPPET

Anne-Marie Donslund

JAGTEN PSYKOSE er femte bog i serien

og kan læses uafhængigt af de andre.

EFTERSØGT

9 788723 542236

Lix-tal: 19

9788723524201_omslag.indd 3

Peter Krogholm HITMAN 3

23/01/2018 09.25

12/10/2018 09.02

ISBN 9788723539663 LIX 24

PSYKOSE

når det er svært. Men det er også en varm og vedkommende fortælling om venskaber, forelskelse og det at starte forfra.

Anne-Marie Anne-MarieDonslund Donslund

Peter Krogholm HITMAN 2

JAGTEN

JAGTEN er en alvorlig, vigtig og medrivende serie om livet,

ISBN 9788723525734 LIX 23

BRANDEN

De er på flugt fra deres voldelige far, og mens de jagter et nyt liv, jagter faren dem. Lykkes det dem nogensinde at blive fri?

23/01/2018 08.49

ANNE-MARIE DONSLUND

I virkeligheden hedder Johanne slet ikke Johanne. Og hendes bror, Christian Eriksen, har valgt sit navn efter fodboldspilleren af samme navn.

9788723525741_omslag.indd 3

JAGTEN

Det er først, da falckmændene løfter hende op på båren, at hun vågner. Hun glipper med øjnene og råber fars navn og klynker, at han ikke må slå hende ihjel. Falckmændene kigger på hinanden. Så siger de, at de nok skal passe på hende, at hun ikke skal være bange, at hun er faldet om og skal på sygehuset.

Peter Krogholm HITMAN 1

ANNE-MARIE DONSLUND

„MOR!“ råber Christian inde fra soveværelset. „MOAR!“ skriger han.

07/09/2018 08.17

Anne-Marie Donslund

JAGTEN PSYKOSE

Lix-tal: 20

18/08/2017 14.52 9788723542236_omslag.indd 3

28/05/2019 13.18

Anne-Marie Donslund JAGTEN — UNDERCOVER

Anne-Marie Donslund JAGTEN — BRANDEN

Anne-Marie Donslund JAGTEN — KIDNAPPET

Anne-Marie Donslund JAGTEN — EFTERSØGT

Anne-Marie Donslund JAGTEN — PSYKOSE

ISBN 9788723524171 LIX 19

ISBN 9788723524201 LIX 19

ISBN 9788723525277 LIX 19

ISBN 9788723536679 LIX 19

ISBN 9788723542236 LIX 20

Alinea — 45

Nyhed fra Maria Frantzen Sanko

PÆNE PIGER SLADRER IKKE er en skarp ungdomsroman om alt det spændende og frække ved at dele nøgenbilleder. Om den første forelskelse og om at overskride grænser. Men også om konsekvenserne, hvis billederne af ens nøgne krop pludselig er tilgængelige. For alle.

46 — Vi læser 2019

Jeg står foran spejlet. Døren er låst. Tanken om, at der pludselig er nogen, der braser ind, gør mig helt dårlig. Men det kilder også i hele min krop, sådan sødt og boblende på samme tid. Pisseforbudt, tænker jeg. Det her er pisseforbudt. Selvom jeg ved, at Luna gør det hele tiden. Og Pernille gør det tydeligvis også. Det er helt normalt det her med at sende nudes. Men jeg har bare aldrig gjort det. Heller ikke dengang med Konrad, selvom han spurgte. Jeg er søde Selma. Pæn og velopdragen.