2 minute read
INGREDIENSER
Når jeg skriver en løsningsorienteret kogebog som denne, har jeg altid dig, læseren, i tankerne med det mål at tage dig ved hånden og hjælpe dig til at gøre hverdagens måltider superlækre, uden at du skal stå på hovedet. I jagten på at gøre alting friskt og inspirerende tager den serie tv-programmer, som akkompagnerer bogen, os med til nogle fantastiske steder omkring Middelhavet fulde af de mest sammensatte kulturer og utrolige smage. Jeg håber, at du vil få et rigt indtryk af de lande, byer og øer, jeg har besøgt, både for nylig og igennem de sidste 25 år. Middelhavet er et smukt og sammensat område, som består af mindst 22 lande (der er flere lande endnu, der hævder også at være en del af det), og hvor forskellige de end er, har de havet og alle dets fortræffeligheder til fælles. Jeg har derfor virkelig forsøgt at komme så vidt omkring som muligt i mine opskrifter ud fra mine mange oplevelser. Det her er kun toppen af isbjerget, men jeg håber virkelig, at du vil elske bogens retter – de er i sandhed en fejring af ægte middelhavsingredienser, smage og kombinationer. EN FEJRING
Af Gte
MIDDELHAVSINGREDIENSER, SMAGE & KOMBINATIONER
Det kræver snilde og overblik at lave velsmagende mad med kun 5 ingredienser, og det er netop min opgave her – at oversætte essensen af de forskellige køkkener og tage dem med mig tilbage, videre en tur igennem den virkelighed, der er det lokale supermarked, dit køkken og i sidste ende familiens spisebord og ned i de sultne maver. I realiteten betyder det at bruge sin sunde fornuft i forhold til, hvad der er tilgængeligt – det er også derfor, at du vil finde masser af tricks med ingredienser og smagsbomber overalt i opskrifterne for at give dig mere smæk for skillingen.
Tro det eller ej: Vi har aldrig lavet mindre mad end i dag. Fødevareindustriens pil peger på convenience, og travle som vi er, labber vi det i os. Så det her er ikke bare en kogebog, der skal være nyttig og pålidelig – målet er også at holde de hjemlige gryder i kog på en lettilgængelig måde. Hvad madlavning angår er udtrykket use it or lose it i den grad sandt, og jeg mener, at vi som mennesker er bedst tjent med fortsat at kunne lave mad og vedligeholde forbindelsen til vores ingredienser og dem, der laver dem, så vi altid kan glæde os over skønne måltider. Også på grund af den rare følelse, vi får, når vi laver mad til dem, vi elsker, og ved, at vi har gjort os umage.
Mit vigtigste mål med opskrifterne er at udruste dig med en masse nem og lækker mad uden et halvt ton ingredienser, lange indkøbslister og en masse opvask. Altså helt perfekt for begyndere, men hvis det går som med den sidste bog, vil mange erfarne kokke også elske den, fordi de på trods af alle deres talenter er lige så pressede på tid og de tusindvis af ting, vi alle jonglerer rundt med i hverdagen.
Jeg har bevidst valgt at give bogen et superenkelt layout, og opskrifterne er så korte og simple som muligt, så det er nemt at komme i gang. Her handler det ikke om nostalgi, men om at levere en bred palet af lækre måltider, du kan smække på bordet uden de store dikkedarer. Jeg har gjort mit bedste for at klare tankearbejdet og det værste besvær for dig – jeg håber, det er en hjælp, og at du ligesom jeg vil elske retterne og frem for alt at de med deres bare 5 ingredienser kan tage dig en tur med til det vidundersmukke Middelhav. Med kærlig hilsen