Calendar girl - læseprøve by Lindhardt og Ringhof / Forlaget Carlsen

22 00

N E W YO R K T I M E S B E STS E LL E R F O R FAT T E R

audrey car lan

02 13 14 15 16 17 18 19

lovebooks.dk

Fra bogen.

788711 561966

M ARTS

Forfatterportræt: © Melissa McKinley Omslagsdesign: eyelab.dk

F EBRUA R

www.lindhardtogringhof.dk

JA N UA R

CALENDAR GIRL er en serie i 12 afsnit, og denne bog samler de første 3. Hver måned flytter Mia Saunders ind hos en ny mand i en ny by. Rejsen begynder her.

audreycarlan.com facebook.com/AudreyCarlan Instagram: @audreycarlan

Mød Audrey på

er bestsellerforfatter med placeringer på best sellerlisterne i New York Times, USA Today og Wall Street Journal. Hun skriver sexede kærlighedshistorier, og Calendar Girl er hendes seneste serie.

CALENDAR

AU DREY CA R L A N

I JANUAR flytter Mia ind hos sin første klient, den charme rende manuskriptforfatter Wes Channing, som har brug for en date til en række events i Hollywood. I FEBRUAR er hun muse for den berømte franske kunstner Alec Dubois og skal stå model for en række malerier til en stor udstilling i Seattle. Og i MARTS hyrer den rige, italienske restauratør Tony Fasano Mia som ledsager til en familiemiddag i Chicago. Mia har dog svært ved at glemme Wes. Men kærlighed er ikke en del af kontrakten – og Mia har en mission, der skal fuldføres.

CALENDAR GIRL

Mia Saunders skal skaffe 1 million dollars til at betale sin fars spillegæld. Siden hun var barn, har hun taget sig af sin far og søster, og også denne gang beslutter hun sig for at tage sagen i egen hånd. Alting virker håbløst, for Mia er bare en 24-årig servitrice med skuespillerdrømme – men så bliver hun tilbudt et job hos Exquisite Escorts.

“Regel nummer fire.” Hans øjne glimtede, og han inhalerede min duft og slikkede så sine læber, som om han var ved at spise en særligt fin delikatesse og skulle til at kaste resten i sig. “Bliv aldrig forelsket,” sagde han med et smil, inden han sugede min dunkende knop ind i munden og slog med tungen mod dens spids. Jeg var lige ved at vælte. Jeg lænede mig tilbage, og han hjalp mig ned i en stilling, hvor jeg lå på sengen med benene ud over kanten, spredt så langt fra hinanden som muligt og med ham imellem dem. “Det kan godt være, det er umuligt ...” hviskede jeg, mens hans tunge trængte ind i mit køn. Jeg var lige på kanten, da han stoppede lige midt i den perfekte kombination af tunge og finger. Jeg stønnede højlydt. “Undskyld,” sagde han med en stemme så skarp som et barberblad. Jeg greb fat i hans hår og lavede en mave rulning, så jeg kom op på albuerne. “Slap af, Wes. Jeg er forelsket i din skide tunge. Stik den nu ind i mig igen, så jeg kan komme, og jeg kan gøre det samme for dig.” Det mest sexede smil, jeg nogensinde havde set, bredte sig på hans ansigt. “Det er den bedste beslutning, jeg nogensinde har truffet, at jeg ansatte dig.” Han slikkede sine læber og lænede sig frem og pustede på det våde kød. Jeg løftede hofterne. “Bevis det!” drillede jeg ham, og det gjorde han så, igen og igen.

Calendar girl 132x197 OMS.indd 2

+45 51 84 51 51

STD3 132x197 Layout:thomas@eyelab.dk

01/03/2016 13.49

Audrey Carlan

CALENDAR GIRL januar  februar  marts

På dansk ved Karen Strandbygaard Lotte Follin Lars Bøgeholt Pedersen

Calendar Girl 1 er oversat fra amerikansk efter Calendar Girl vol. 1 The Calendar Girl – January/February/March © 2015 Published by arrangement with Nordin Agency AB, Bookcase Literary Agency and Waterhouse Press LLC. All rights reserved Dansk copyright © 2016 Lindhardt og Ringhof Forlag A/S Bogen er sat med Palatino hos Christensen Grafisk og trykt hos ScandBook UAB, 2016 Omslag: eyelab.dk ISBN 978-87-11-56196-6 1. udgave, 1. oplag Printed in Lithuania Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

www.lovebooks.dk www.lindhardtogringhof.dk LOVEBOOKS – et imprint under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

JANUAR

K APITEL 1

Ægte kærlighed findes ikke. I mange år troede jeg, den gjorde. Jeg troede faktisk, jeg havde fundet den. Fire gange, for at være helt præcis. Lad os se, der var: Taylor. Min high school-kæreste. Vi var sammen hele vejen gennem high school. Han var en fantastisk baseball-spiller. Den bedste, skolen havde haft. Han var stor, mere muskler end hjerne, og havde en diller på størrelse med en jordnød. Sikkert på grund af alle de steroider, han tog bag min ryg. Han droppede mig den aften, vi fik huen på. Stak af med min uskyld og lederen af heppekoret. Sidst jeg hørte om ham, var han droppet ud af college og arbejdede som mekaniker i en lille flække og havde to børn og en kone, som for længst var holdt op med at heppe på ham. Så var der undervisningsassistenten fra mit første psykologihold på Las Vegas Community College. Han hed Max well. Jeg troede, han kunne gå på vandet. Det viste sig, at han i stedet trampede på mit hjerte ved at kneppe en pige i alle de klasser, han underviste. Han havde vist misforstået, hvad det var, han skulle undervise dem i. Det er i orden. Han endte 7

med at gøre to af pigerne gravide samtidig og blev smidt ud af college for dårlig opførsel. I en alder af nitten havde han allerede børn med to kvinder, der jagtede ham for at få børnebidrag. I sidste ende var der noget næsten poetisk over det. Jeg havde gudskelov altid bedt ham pakke den ind, før han stak den ind i mig. Da jeg var tyve, holdt jeg et helt års pause. Brugte hele året som tjener på MGM Grand på The Strip i Las Vegas. Det var her, jeg mødte Benny. Man siger, at tredje gang er lykkens gang, men hverken han eller jeg var særligt lykkelige. Han var korttæller. Dengang sagde han, at han arbejdede med salg, at han tog sig af kasinoerne og elskede at spille poker. Vi havde en heftig romance, som egentlig ikke var så romantisk, da det kom til stykket. Det meste af tiden var jeg fuld og lå under ham, men ak, jeg troede, han elskede mig. Det sagde han hele tiden. I to måneder drak vi; svømmede i hotellets pool og kneppede hele natten i et af de værelser, jeg skaffede os gennem en af mine venner, som gjorde rent på hotellet. Jeg sørgede for gratis drinks i baren til ham og hans venner, og de fleste aftener gav han til gengæld mig en nøgle til et af værelserne. Det fungerede. Lige indtil det ikke gjorde. Benny blev taget i at tælle kort og forsvandt. Det første år efter han var forsvundet, var jeg ude af mig selv. Så fandt jeg ud af, at han var blevet tævet halvt ihjel. Han havde været indlagt på hospitalet noget tid, og derefter havde han forladt byen. Og var skredet fra mig uden så meget som et ord. Man kunne sige, at den sidste fejltagelse var dråben, som fik bægeret til at flyde over. Det var også den, der fik mig til at tro, at ægte kærlighed er noget, som er opfundet af 8

firmaer, der laver lykønskningskort, og af folk der skriver kærlighedsromaner og romantiske komedier. Hans navn var Blaine, men det burde have været Lucifer. Han var en forretningsmand med ordet i sin magt. Forretningsmand er måske så meget sagt. I virkeligheden var han en lånehaj. Den lånehaj som lånte min far flere penge, end han nogensinde ville kunne betale tilbage. Først vendte han sig mod mig, så vendte han sig mod ham. Inden da havde jeg troet, at vores kærlighed var ligesom i eventyrene. Blaine lovede mig hele verden, men gav mig helvede på jord. “Det er også derfor, jeg synes, du skal tage imod det job fra din moster og tage den derfra.” Min bedste veninde Ginelle smældede højlydt en tyggegummiboble ind i røret. Jeg tog telefonen væk fra mit øre. “Det er faktisk din eneste mulighed, Mia. Hvordan skal du ellers få din far ud af det lort med Blaine og hans tæskehold?”. Jeg tog en tår af det friske vand, mens Californiens sol splintrede vanddråberne i bittesmå lyspletter over flaskens rillede overflade. “Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, Gin. Jeg har ikke den slags penge. Jeg har slet ingen penge.” Jeg sukkede, og det lød højt og overdrevent dramatisk, selv i mine egne ører. “Hør, du har altid været forelsket i kærlighed ...” ”Ikke længere!” mindede jeg min barndomsveninde om. Gennem telefonen kunne jeg høre larmen fra Las Vegas. Folk troede, ørkenen var et stille sted. Men sådan var det ikke på The Strip. Spillemaskiner bimlede, og klokker ringede i en monoton summen, lige meget hvor du var. Det var umuligt at slippe for. “Jeg ved det, jeg ved det.” Hun rodede 9

med telefonen, så det knitrede i mit øre. “Med du kan godt lide sex, ikke?” “Jeg er ikke ligesom Barbie, Gin. Jeg er ikke dum. Lad være med at stille dumme spørgsmål. Jeg har virkelig problemer.” Eller, det var faktisk min far, som ville få problemer, hvis jeg ikke fandt en måde at skaffe en million dollars på. Ginelle stønnede og smældede igen med sit tyggegummi. “Jeg mener bare, at hvis du tager jobbet som escortpige, så er det eneste, du skal gøre, at se yndig ud og have en masse sex, ikke? Du har ikke fået sex i månedsvis. Du kan lige så godt nyde det, ikke?” Det var typisk Ginelle at få jobbet som højt lønnet callgirl til at lyde som et drømmejob. “Det her er ikke Pretty Woman, og jeg er ingen Julia Roberts.” Jeg gik over til min motorcykel, en Suzuki GSXR 600, som jeg bare kaldte Suzi. Hun var det eneste af værdi, jeg ejede. Jeg satte min telefon på højtaler og satte den fast, mens jeg smed det ene ben over sadlen. Jeg delte mit lange, sorte hår i tre trykke bundter og flettede dem fingernemt sammen til et tykt tov. “Hør, jeg ved, at du mener det godt, og jeg ved helt ærligt ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er ikke nogen luder. Det er i hvert fald ikke det, jeg har lyst til at være.” Bare tanken sendte bølger af rædsel gennem mit bryst. “Men jeg bliver nødt til at finde en løsning. Tjene nogle gode penge, hurtigt.” “Ja, jeg er med. Fortæl mig, hvordan mødet med Exquisite Excorts går. Ring i aften, hvis du kan. Pis, jeg kommer for sent til prøverne, og jeg har ikke klædt om endnu.” Hendes stemme blev anstrengt, og jeg kunne forestille mig, hvordan hun løb gennem kasinoet med mobilen klistret til det 10

ene øre, fuldstændigt ligeglad med, hvem der så hende, eller om de tænkte, at hun var skør. Det var det, der gjorde hende speciel. Hun sagde tingene, som de var ... altid. Fuldstændigt ligesom mig selv. Ginelle var danser i Dainty Dolls Burlesque Show i Las Vegas. Og ligesom navnet på showet var min bedste veninde lille og sød og vidste lige præcis, hvordan hun skulle ryste med røven. Mænd kom fra hele verden for at se det vovede show på The Strip. På trods af det tjente hun ikke nok til at betale for at få mig eller min far ud af problemerne, ikke at jeg nogensinde ville spørge hende. “Okay, elsker dig, bitch,” sagde jeg sødt, mens jeg proppede fletningen ind under min læderjakke, hvor den faldt ned mellem mine skulderblade. “Elsker dig mere, bitch.” Jeg drejede nøglen rundt, gassede op og tog min hjelm på. Jeg lod telefonen glide ned i min inderlomme, trykkede på speederen og strøg af sted mod en fremtid, jeg ikke ønskede, men ikke kunne komme udenom. 

“Mia, min dejlige skat,” sagde min moster, mens hun foldede sine magre arme rundt om mig og trykkede mig ind til sit bryst. Hun var overraskende stærk i betragtning af sin størrelse. Hendes sorte hår var sat op i en elegant chignonfrisure. Hun havde en hvid bluse på, som var blød som silke, sikkert fordi det var silke. Den var stukket ned i den sejeste, stramme sorte lædernederdel, som hun havde sat sammen med et par 11

tårnhøje stilletter med den der røde sål, jeg havde læst så meget om i det seneste nummer af Vogue. Hun så smuk ud. Hvad mere var, hun så dyr ud. “Moster Millie, det er så godt at se dig,” begyndte jeg, da to fingre med lange, blodrøde negle straks tyssede på mig. Hun lavede en misbilligende lyd med tungen “Ah ah, når vi er her, kalder du mig miss Milan.” Jeg rullede dramatisk med øjnene. Hun kneb sine sammen og så på mig. “Putte, for det første, lad være med at rulle med øjnene. Det er uopdragent og ikke særligt elegant.” Hun strammede sine læber, så de blev til en smal streg i hendes ansigt. “For det andet ...” Hun gik rundt om mig, mens hun vurderede mig, som om jeg var et kunstværk, en statue. Noget koldt og uigennemtrængeligt. Måske var det det, jeg var. Under hele inspektionen holdt hun i sin ene hånd en sort blondevifte, som hun skiftevis foldede ud og i og så daskede mod den anden hånds åbne håndflade. “... Kald mig aldrig Millie. Den kvinde er for længst væk, døde da den første mand, jeg nogensinde stolede på, flåede mit hjerte ud og serverede det for sine hunde.” Det var et modbydeligt billede, men moster Millie var usædvanligt ærlig. “Op med hagen.” Hun slog på undersiden af min hage, og jeg rettede straks ind. Så gjorde hun det samme på det bare stykke følsom hud nederst på rygsøjlen, hvor min stramme koncert-T-shirt ikke helt nåede sammen med mine jeans, som så ud, som om de var malet på, og som jeg elskede. Jeg rettede ryggen og løftede brystet. Hendes røde læber skiltes i et bredt smil, som afslørede de perfekt blegede, lige tænder. Tænderne var de pæneste, man kunne købe for penge, og 12

her i Los Angeles lå det højt på listen over ting, de rige piger brugte deres penge på. Man kunne ikke spytte halvanden meter uden at ramme en, som brugte mere tid hos tandlægen, end hvad der kunne forsvares ud fra et medicinsk synspunkt, og kun lidt mindre tid end vedkommende brugte hos hudlægen for at få sine månedlige botox-indsprøjtninger. Moster Millie var tydeligvis fast kunde hos Tandkroner-Rus. Men jeg måtte indrømme, at hun så stjernegodt ud, selv her på kanten til de halvtreds. “Ja, du er uden tvivl lækker. Og du bliver endnu mere lækker, når vi får dig i noget mere præsentabelt tøj, så vi kan få taget nogle prøvebilleder.” Hendes ansigt fortrak sig i en grimasse, mens hun betragtede mine biker-klude. Jeg gik et par skridt tilbage og smed mig i en læderstol. “Jeg har ikke sagt ja til noget.” Millie kneb øjnene sammen. “Sagde du ikke lige, at du havde brug for en masse penge, hurtigt? Noget med min håbløse svoger, som er på hospitalet? I problemer?” Hun satte sig langsomt ned, lagde benene over kors og placerede sine arme forsigtigt på stolens hvide læderarmlæn. Moster Millie havde aldrig kunnet lide min far. Det var ulykkeligt, for han gjorde det så godt, han kunne, som enlig far, særligt efter at hendes søster, min mor, havde forladt sine to døtre. Jeg var ti år, da det skete. Madison var fem, og hun havde ikke så meget som en flig af en erindring om vores mor, intet at holde fast i. Jeg bed mig i læben og så ind i hendes lysegrønne øjne. Vi lignede hinanden så meget. Og hvis jeg så bort fra de små kosmetiske korrektioner, hun havde fået foretaget, var det ligesom at se mig selv i spejlet om 25 år. Hendes øjne var den 13

samme lysegrønne, næsten gule, farve, som folk var flippet ud over hele mit liv. Grøn ametyst, plejede de at sige. Som at se ind i en sjælden diamant. Vores hår var præcis samme nuance af blæksort, så sort, at når lyset ramte det, kunne man sværge på, at det var midnatsblåt. Jeg rettede på mine skuldre i den ukomfortable stol og trak vejret ind. “Ja, far har virkelig rodet sig ud i noget med Blaine denne gang.” Millie lukkede øjnene og rystede på hovedet. Jeg bed mig i læben, mens jeg tænkte på min far, som lå livløs på hospitalet, bleg og indfalden og med mærker efter slag overalt på sin krop. “Han er i koma i øjeblikket. De tævede ham sønder og sammen for fire uger siden. Han er stadig ikke vågnet. Lægerne tror, han kan have fået en hjerneskade, men det finder vi først ud af om noget tid. Mange af hans knogler var brækkede. Han har stadig hele kroppen i gips,” sluttede jeg. “Jesus Kristus. Barbarer,” hviskede hun og tog en hånd op til håret og strøg et hårstrå tilbage og rundt om øret, mens hun samlede sig uden et ord. Jeg havde set hende gøre det før. Millie var en mester i at manipulere og kunne styre sine følelser bedre end nogen anden, jeg nogensinde havde kendt. Jeg ønskede mig det talent. Havde brug for det. “Ja. Og sidste weekend, da jeg sad nattevagt ved ham, kom en af Blaines gorillaer. Sagde, at det var ovre med ham. At hvis de ikke fik deres penge med renter, så ville de slå ham ihjel. Bagefter ville de komme efter mig og Maddy for at få pengene. De kaldte det ‘de overlevendes gæld.’ Hvad det så end er. Under alle omstændigheder skal jeg have skaffet en million dollars hurtigt.” 14

Moster Millie pressede læberne sammen og knipsede sin pegefingernegl mod tommelfingeren igen og igen. Den uophørlige knipsen var lige ved at drive mig til vanvid. Hvordan kunne hun være så rolig, så ufølsom? En mands liv, mit liv og min lillesøsters afhang af det. Hun var ligeglad med min far, men hun havde altid haft et blødt punkt for min søster og mig. Millie fangede mit blik, hendes øjne udstrålede sejhed og glimtede af en ophidselse, jeg ikke vidste, hvad handlede om. “Det kan godt lade sig gøre, det vil tage et år. Tror du, de vil give dig et år, hvis du tilbyder at betale i rater?” Hendes øjenbryn samlede sig, mens hun så opmærksomt på mig. Hårene på mine arme begyndte at rejse sig, og jeg trak mine skuldre tilbage i forsvar. Jeg rystede på hovedet. “Jeg ved det ikke. Jeg er sikker på, at Blaine vil have sine penge, og eftersom vi har haft noget kørende engang, kunne jeg sikkert tigge ham om det. Det syge, sadistiske røvhul har altid foretrukket mig, når jeg lå på knæ.” “Hold dine seksuelle eskapader for dig selv, putte,” grinede hun muntert. “Vi må hellere få dig i sving med det samme. Selvfølgelig kun de rigeste kunder. Vi skal have fart på. Du skal møde her i morgen tidlig for at få taget billeder. Det kommer til at tage hele dagen. Vi skyder både billeder, video osv. Jeg sørger for, at mine folk får lagt det hele op på vores lukkede site dagen efter.” Det hele skete så hurtigt. Ordene “Det kan lade sig gøre” rungede i mine ører. Det var, som om jeg havde fået fat i en sikkerhedsline eller en redningsbåd, som godt nok var ude på åbent vand og omgivet af hajer, men som dog stadig var flydende. 15

“Men skal jeg have sex med dem? Jeg mener, jeg ved, der er forskellige slags aftaler inden for escort.” Jeg lukkede mine øjne og ventede, til jeg mærkede noget varmt tage fat om min hånd. Hun havde dækket begge mine hænder med sine. “Putte, du skal ikke gøre noget, du ikke vil. Men hvis du skal tjene penge i den størrelsesorden, så bliver du nødt til at overveje det. Mine klienter og jeg har en uskrevet overenskomst. Hvis mine piger har sex med dem, lægger de tyve procent oven i honoraret. De tyve procent lægger de i kontanter i en kuvert i min piges værelse. Jeg har ikke noget at gøre med de penge, for prostitution er ulovligt i Californien.” Millie rørte ved sin hage med sin pegefinger. “Men det er rimeligt, at mine piger får noget ekstra for deres ulejlighed, synes du ikke?” Hun blinkede. Jeg nikkede tamt, jeg vidste ikke, hvad jeg skulle mene om det, så jeg fulgte bare med. “Jeg booker dig på månedsbasis. Det er den eneste måde, du kan tjene et sekscifret beløb hver måned.” Hendes lysegrønne øjne lyste. Det fik mig næsten til at tro på, at det kunne blive nemt, hvis jeg bare gik ind til det med et åbent sind. “Du bliver fløjet derhen, hvor manden er, og jobbet går så ud på at være hvad end, han har brug for, i løbet af den måned. Men husk, jeg sælger ikke sex. Hvis du har sex med dem, er det, fordi du har lyst. Men lad mig bare sige, så snart du ser nogle af de mænd, jeg har på venteliste, så vil du overveje, om du ikke skulle tage at hoppe i kanen med dem og få den ekstra betaling.” Hun grinede og rejste sig op. Hun gik rundt om glasskrivebordet, satte sig ned og vendte opmærksomheden mod sin computer, og uden hun behøvede at sige et ord, forstod jeg, at vores møde var slut. Jeg havde 16

det, som om jeg sad fast i læderstolen ude af stand til at bevæge mig. Jeg tænkte på, hvordan i alverden jeg skulle klare det, og tankerne svirrede som gribbe i færd med at angribe mine moralske forbehold og flå dem fra hinanden et efter et. “Jeg gør det,” hørte jeg mig selv hviske. “Selvfølgelig gør du det.” Hun så på mig over computeren. Hendes mund trak sig ud i et skævt smil. “Du har ikke andre muligheder, hvis du vil redde din far.” 

Dagen efter var hektisk. Jeg havde det som Sandra Bullocks karakter i Agent Catwalk. Jeg blev prikket til, skrubbet, plukket og vokset næsten til døde. Jeg følte mig som en menneskelig version af en nålepude, og jeg var tæt på at komme op og slås med den kosmetolog, som Millie havde hyret til at “fikse” mig. Hendes ord, ikke mine. Men der var noget om snakken, for da jeg kiggede mig selv i spejlet bagefter, kunne jeg næsten ikke kende den kvinde, som stirrede tilbage. Mit lange, sorte hår var mere blankt end nogensinde og faldt i perfekte bølger ned over min ryg og mine skuldre. Overalt hvor lyset ramte min hud, glimtede den som tusindvis af stjerner. Og den kulør, det normalt tog mig ugevis at opnå under Californiens sol, skinnede nu som honning på min hud og fremhævede alle mine bedste træk. Kjolen var lavendelfarvet, behagelig og stram. Den fulgte hver eneste af mine kurver og kanter og gav dem den ønskede effekt. Sexet og velplejet. Fotografen placerede mig på en kold, hvid marmorbænk, og det fik mig til at ligne en mørkets engel. 17

Han flyttede rundt på mig, først den ene vej, så den anden, og inden længe fik jeg faktisk styr på det med at surmule yndigt, mens jeg stirrede tomt ud i intetheden, helt blottet for følelser. Det var det, jeg var nødt til at være nu. Følelsesløs. Da vi var færdige, og jeg igen havde fået mit eget tøj på, der som altid bestod af jeans og en stram T-shirt, gik jeg tilbage til Millies, eller rettere miss Milans, kontor. “Putte, de her billeder er fantastiske! Jeg har altid vidst, at du var den perfekte model.” Hun trykkede på computeren, idet jeg gik rundt om bordet og fik øje på det, hun stod og så på. Jeg tabte vejret, da jeg så det billede, fotografen havde taget af mig. “Hold da op.” Et øjeblik mistede jeg evnen til at tale. “Jeg kan næsten ikke tro, at det er mig.” Jeg rystede på hovedet i takt med, at det ene billede efter det andet blev uploadet til Exquisite Escorts’ hjemmeside. Hvis jeg ikke med sikkerhed havde vidst, at det var mig, ville jeg have nægtet at tro på det. Min moster smilede langsomt. “Du er meget smuk.” Hendes lyse blik ramte mit. “Du ligner fuldstændig ...” “Glem det.” Jeg rystede på hovedet og lænede den ene hofte mod glasskrivebordet. Jeg ville ikke høre, hvor meget hun syntes, jeg lignede mor. “Hvad sker der så nu?” Mens jeg spurgte, foldede jeg mine arme over brystkassen, som om jeg ønskede at beskytte mig selv mod hvad end, der nu skulle ske. Hun lænede sig tilbage i sin sorte læderstol, hendes øjne glimtede. “Vil du se din første opgave?” En følelse af rædsel krøb langsomt op ad min rygrad, men 18

jeg strammede mig an og så på hende med et ligegyldig udtryk. “Fint nok.” Millie fnisede, så klikkede hun et par gange, og billedet af en af de mest afsindigt lækre mænd, jeg nogensinde havde set, tonede frem på computerskærmen. Alt ved hans udseende var overvældende smukt. Selv det noget forretningsmæssige portræt kunne ikke skjule, at hans mørkblonde hår, grønne øjne og markante kæbe var noget ud over det sædvanlige. Hans hår var langt og klippet i forskellige længder, så det fik det der rodede og alligevel perfekt stylede look, som alle drømte om. Der var noget, der ikke stemte. Han kunne ikke være mere end tredive år gammel. Desuden var han ikke typen, som behøvede at betale for at få en date. Han lignede nærmere typen, som kvinder ville gøre alt for at få lov at kaste sig grådigt over. “Jeg forstår det ikke. Hvorfor skulle han” – Jeg pegede på den lækre, smilende mand på billedet – “have brug for en date?” Min moster lænede sig tilbage, foldede hænderne i skødet og smilede. “Han valgte dig.” Jeg ved, at jeg må have set forvirret ud, for hun skyndte sig at fortsætte. “Jeg sendte selv de første par testfotos til ham og hans mor. Jeg arbejder meget sammen med hans mor. Og hvorom alting er, så sagde han ja. Han sender en bil for at hente dig i morgen tidlig. Han er i området, men du skal alligevel bo hos ham de næste fireogtyve dage.” Jeg havde det, som om jeg var blevet ramt i hovedet af et baseballbat. “Fireogtyve dage! Er du sindssyg? Hvordan i alverden skal jeg kunne gøre det og samtidig sige ja til jobs 19

eller møde til auditions?” Min skuespilkarriere var ikke ligefrem blomstrende, men jeg havde en billig agent, som ind imellem sendte mig ud på et job. Og så var der restauranten, hvor jeg arbejdede om aftenen. Millie så på mig, som om jeg havde dristet mig til at få et ekstra hoved. Hendes læber pressede sig sammen til en tynd linje, og hendes næse rynkede sig sammen på en måde, som ikke var videre attraktiv. “Mia, du må droppe alle jobs i mindst et år. Du er nu ansat hos Exquisite Escorts. Dine opgaver vil vare fra en til fireogtyve dage alt afhængigt af kundens behov. Men fordi du har brug for at skaffe en masse penge på meget kort tid, bliver du nødt til at tage de store jobs. Efter de fireogtyve dage har du resten af den pågældende måneds dage derhjemme til at slappe af, lade op og få rettet op på dit udseende. Du vil få udpeget en ny klient den første i hver måned.” “Jeg nægter at tro det her!” Jeg begyndte at gå rundt i hendes kontor, jeg følte mig pludselig som et indespærret dyr, der længtes efter frihed. Da gik det op for mig, at mit gamle liv var slut. Det var slut med at gå ud på normale dates – ikke at jeg havde haft nogen på det seneste. Det var slut med auditions og dermed også slut på min drøm om at blive skuespiller, og det var næsten slut med at se noget til far, Maddy eller Ginelle. “Men sådan er det, lille pige. Det her er ingen joke. Det er din far og din ekskærestes handlinger, som er skyld i, at du er endt her. Du er heldig, at jeg overhovedet hjælper dig. Vær lidt taknemmelig. Og sæt dig så ned og hold mund!” Hendes stemme var helt blottet for den sædvanlige varme 20

og var i stedet blevet kold og formel som en beslutsom forretningskvindes. “Undskyld.” Hun prøvede at hjælpe mig, men det hele skete så ... pludseligt. Uforståeligt. Jeg faldt ned i stolen foran hendes skrivebord og gemte mit hoved i hænderne. Jeg rystede på hovedet igen og igen, men det ændrede ingenting. Jeg var hermed officielt en pige til salg. Hver måned ville jeg få en ny mand som opgave, og hvis jeg havde sex med ham, fik jeg tyve procent mere kontant. Jeg rystede på hovedet og grinede. Den slags grin, som afslører, at man er ved at gå bananas. Jeg lænede mig tilbage og hvilede mit hoved på det kølige læder og så op i det hvide loft. Lidt efter havde jeg besluttet mig, og en følelse af ro spredte sig i min krop. Jeg blev nødt til at gøre det her. Lade en sexet fyr tage mig med til kedelige forretningsmiddage, og hvad han ellers havde planer om. Jeg behøvede ikke at have sex med dem, og vigtigst af alt, det var helt udelukket, at jeg ville blive forelsket. En ny mand hver måned var simpelthen for kort tid med hver af dem, til at jeg kunne blive hovedkulds forelsket, som jeg var blevet før. Hvem sagde, at jeg blev nødt til at opgive min drøm om at blive skuespiller? Det var den perfekte træning for en skuespiller at optræde som de her mænds drømmepige. Og når måneden var slut, blev jeg igen en anden, og min far ville være uden for fare. Hvis bare jeg kunne få Blaine til at gå med til at få sin betaling i månedlige rater, skulle det hele nok gå. Jeg tog en dyb indånding og rejste mig og gav min moster hånden. Hendes smil var muntert og sexet på samme tid. Hun var virkelig god til sit job. “Okay, miss Milan,” jeg lagde 21

tryk på hendes alias, så hun forstod, at jeg havde besluttet mig. “Det ser ud til, at jeg er din nye kalenderpige.”

K APITEL 2

Weston Charles Channing, III. Jeg stirrede på navnet, mens jeg prøvede at finde en god grund til, at nogen skulle have lyst til at have et romertal efter deres navn. Jeg ville vædde med, at han var en selvfed overklassedreng, hvis mor var træt af at skamme sig over alle de billige Hollywood-duller, han kom slæbende med til alle deres glamourøse fester. Jeg kunne i hvert fald ikke komme på andre grunde til, at nogen så afsindigt smuk som han kunne have brug for at hyre en escortpige. Jeg bladrede i stakken af papirer, og til sidst lykkedes det mig at finde den liste med regler, som “miss Milan” havde givet mig med hjem aftenen før. 1. Sørg altid for at se perfekt ud. Lad aldrig klienten se dig, inden du er gjort i stand. Makeuppen skal være i orden, håret sat, neglene lakeret, og tøjet må aldrig være krøllet. Klienten sørger for et udvalg af tøj til dig. Hans personlige stylist har på forhånd modtaget dine mål og præferencer. Jeg rullede med øjnene og så længselsfuldt på den store stak jeans i mit garderobeskab. En personlig stylist? Jeez, de her typer havde alt for mange penge. Hvor svært kunne det være at vælge sit eget tøj? Mine mål var sendt over til ham? 23

Fedt nok. Så vidste han allerede, at jeg godt kunne trænge til at tabe et kilo eller to. Jeg var 1,75, og min højde gjorde, at jeg så tyndere ud, end jeg var, men jeg vidste, at min moster foretrak, at hendes piger var en størrelse 32. Jeg var størrelse 40 med kurver, nogle gange var jeg nærmere en størrelse 42, hvis jeg skulle være ærlig. I modelverdenen ville jeg være endt i kategorien “plus size”. Han valgte dig, mindede jeg mig selv om, mens jeg fyldte en lille rygsæk med det vigtigste. Creme, makeup, parfume, min Kindle og en lille pose med mine yndlingssmykker. Der var ikke noget af værdi i den pose, men det var mine smykker, og jeg havde brug for at have lidt af mig selv med. Jeg tog også en splinterny dagbog og mit personlige brevpapir med. Tænkte, at når det her nu skulle vare et helt år, kunne jeg lige så godt lære noget af det. Måske kunne jeg oven i købet skrive en film om det en dag. Jeg smed tasken på en overfyldt stol i den billige et-værelses, jeg lejede, og læste videre. 2. Smil hele tiden. Opfør dig aldrig, som om du er vred, ked af det eller på anden måde følelsesmæssigt påvirket. Mænd betaler ikke kvinder for at tage sig af deres følelsesmæssige problemer. De betaler netop for at undgå det. Følelsesløs. Den havde jeg styr på. Lige præcis det havde jeg haft en alvorlig snak med mig selv om, efter jeg havde besøgt Millie og sagt ja til jobbet. 3. Spørg aldrig, svar kun. Du er ansat til at være yndig og charmerende, når der er brug for det. Sørg for at få talt med klienten om, hvad han forventer af dig, inden selskabelige eller professionelle events, så I er enige om din rolle. 24

Er vi fem år, eller hvad? Opfør dig som en Barbiedukke. Fint nok. Det er ikke så svært. 4. Vær der for ham hele tiden. Hvis klienten ønsker at blive hjemme, så skal du blive hjemme med ham. Vær respektfuld, opfør dig ordentligt, og lad ham bestemme. Hvis han ønsker selskab, må du gerne tilbyde ham at nusse. Sex er ikke påkrævet. Foreslår hun virkelig, at jeg skal nusse med klienten, hvis han har lyst til at kneppe? Jeg grinede højt. Det skal nok blive sjovt. “Hej du, skal vi nusse lidt?” Jeg kunne ikke lade være med at fnise, da jeg læste videre. 5. Sex er ikke en del af kontrakten. Hvis du vælger at tilbyde klienten sex, er det dit eget valg og ikke Exquisite Escorts’ ansvar. Vi kræver dog, at vores escortpiger bruger prævention, og kan når som helst bede om at få bevis for dette, for eksempel i form af en blodprøve. Hvordan fandt hun på det her pis? Jeg mener, helt ærligt? Der er da ikke nogen, som har lyst til at blive gravide med en mand, de lige har mødt og ikke elsker. Nå nej, rige mænd, dumme kvinder. Det er en farlig cocktail. Nå, men jeg er ikke en af den slags kvinder. Så snart min far er i sikkerhed, og hans gæld er betalt af, skal jeg tilbage til mit gamle liv. Hvad end det så er. Jeg så på uret. Det var ved at være tid til at gå. Millie ville have, at jeg skulle ankomme i en af hendes limousiner, men jeg havde fået hende overbevist om, at jeg selv kunne klare det. Det var min eneste betingelse. Hvis den første gang gik godt, ville jeg være mere indstillet på at lade hendes klienter hente mig fremover. Men jeg var stadig helvedes skeptisk, og derfor tog jeg motorcyklen, selvom jeg havde lovet hende, at 25

jeg ville tage en taxa. Som om hun nogensinde ville opdage det alligevel. Jeg tog mine mest sexede, sorte jeans på og en stram, sort, gennemsigtig top. Så tog jeg min korte læderjakke og mine højhælede ruskindsstøvler, der gik helt op til knæet, på. Millie ville slå mig ihjel, hvis hun så mig i det her outfit, men jeg havde brug for at overraske ham lidt, så jeg kunne finde ud af, hvad han var for en, ham Weston Charles Channing den tredje, inden jeg sagde ja til at være hans ledsager de næste fire uger. Endelig kom der en sms. Den var fra et ukendt nummer. Fra: Ukendt nummer Til: Mia Saunders Jeg glæder mig til at møde dig. El Matador Beach. Find betontrappen ned til stranden. Vi ses snart. Kryptisk. Han vil mødes på stranden klokken otte om morgenen? Klokken var allerede syv, så jeg skyndte mig at tage min iPhone for at få Siri til at give mig ruten. Computerstemmen fandt stranden og viste, at det var tre kilometer nordvest for Malibu. Det måtte være tæt på hans hjem, for det var en hel time på motorcykel fra min lejlighed i downtown Los Angeles. Min lejlighed var ikke noget at skrive hjem om, den var under 30 m2, og futonen, jeg havde købt for halvtreds dollars på et loppemarked, fungerede både som sofa og seng, men jeg havde ikke råd til mere. Når jeg så rundt i lejligheden, tænkte jeg alligevel, at den lignede et hjem. Væggene var malet i en blød beige farve, og selvom møblerne var en gang skrabsammen, så fungerede det faktisk. 26

Det var min første rigtige lejlighed. Og nu skulle jeg forlade den. Jeg greb vandflasken og hældte resten ned i bambusplanten, som stod på det lille køkkenbord. Den gjorde et ynkeligt forsøg på at se grøn ud, men til gengæld skulle den efter sigende bringe held. Jeg håbede, den ville overleve, at jeg var væk. Da jeg gik ud af døren med rygsækken over min skulder og min hjelm i hånden, gik det op for mig, hvor meget planten og jeg egentlig havde til fælles. Jeg håbede virkelig, at jeg også selv ville overleve at være væk. 

Løst grus og sten fløj om ørerne på mig, da Suzi skred det sidste stykke, inden den ramte en jerndrager, som lå lige foran klippekanten. Betontrappen, som jeg havde kørt op og ned ad stranden for at finde, sås tydeligt her fra parkeringsområdet. Denne del af stranden var lille og virkede afsondret. Der var kun en bil på parkeringspladsen på denne kølige mandag morgen. Sikkert fordi almindelige mennesker var på arbejde klokken otte på en hverdag. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle mene om at møde min date her, men jeg havde det egentlig OK med det. De blå bølger rullede ind mod stranden, blev til hvide skyer og så til ingenting, når de ramte sandet. Det her var faktisk en af de meget få gange, jeg havde været på stranden, siden jeg flyttede hertil for et halvt år siden. Jeg havde brugt det meste af min tid på at få en fod indenfor i filmbranchen. Jeg var ligeglad med, hvor jeg var, jeg skulle bare væk fra ørkenen. Havet var på alle måder helt modsat det varme og tørre Las Vegas, og kontrasten virkede i sig selv beroligende. 27

En enkelt person var ude at surfe. Jeg betragtede ham tage den ene bølge efter den anden som en professionel, hvordan han sænkede brættet, så det matchede bølgerne. Jeg så op og ned ad stranden, men der var ikke andre. Der var heller ikke andre biler end den ene Jeep og så min motorcykel. Måske var han ikke kommet endnu? Jeg stod lidt længere og betragtede surferen tage en bølge hele vejen ind til stranden. Han sprang af brættet, som om det havde givet ham et lift ind til sandet. Han måtte have surfet mange år for at opnå den styrke og balance. Måske var han ovenikøbet instruktør her på stranden, selvom jeg godt nok ikke umiddelbart kunne få øje på nogen bygninger eller lignende på strandstykket. Manden rystede håret og fjernede det bånd om anklen, som var gjort fast til surfbrættet. Jeg kunne ikke se hans træk så langt væk fra. Som i slowmotion drejede han sig og så i min retning. Han kunne ikke se mig, fordi jeg stadig havde hjelmen på. Jeg løftede visiret for bedre at kunne se og betragtede ham, mens han lynede sin våddragt ned og afslørede en meget muskuløs og meget våd og solbrændt overkrop. Han fik armene ud af dragten og lod den hænge fra livet, mens han løftede brættet op i en arm og begyndte at trave op ad stranden. Jeg var fuldstændig fascineret af den måde, hvorpå hans krop bevægede sig i landskabet. Den surfer var en fryd for øjet. Pludselig forstod jeg, hvad man mente med udtrykket eye candy. Han kom nærmere og nærmere, og for hvert skridt blev hans muskler mere og mere tydelige. Det sexede stykke nederst på overkroppen, som tegnede et tydeligt V, var dækket af sand og havvand. Jeg kunne ikke lade være med at 28

tænke på, hvordan det mon smagte. Den salte smag af havvand blandet med hans egen, naturlige smag. Varmen skød op i min krop, da han begyndte at gå op ad trinene til toppen af trappen. Det begyndte at dunke i mine ører, og det var, som om havet brølede og brusede inde i det lukkede rum i min hjelm. På samme måde, som når man kører i en bil med lukkede vinduer, og der pludselig er en, der åbner et af dem. Pludselig fylder den der forvrængede lyd rummet og trænger ind i dine ører, bankende mod dine trommehinder. Jeg tog langsomt hjelmen af og kastede nakken tilbage, så mit hår væltede ud af hjelmen, hvor det havde været presset sammen. Jeg tog en dyb indånding, da manden, jeg havde ventet på, stoppede for enden af trappen og stirrede på mig. Hans blik var ... intenst, lystfuldt. Store dråber vand dryppede fra hans hår, ned på hans brede skuldre og videre ned over en brystkasse, der så ud, som var den mejslet af guderne. Han så på mine støvler og lod så sit blik glide op ad mig, til han nåede mine øjne. “Hvor dejligt uventet,” grinede han smørret. “Ja, uventet.” Jeg slikkede mine pludseligt så tørre læber og bed mig i underlæben. Han bevægede sig graciøst over til sin 4 x 4 Jeep Wrangler. Det var ikke nogen dyr bil, selvom den nu så ud til at være i udmærket stand. Der var ikke noget tag på bagenden, hvilket gjorde det muligt for ejeren at smide et gigantisk surfbræt ind i bagsmækken uden problemer. Var sådan nogen lette? Det virkede ikke sådan, men han fik det til at se ud, som om det ikke vejede noget som helst. 29

Hans armmuskler arbejdede, mens han forsøge at få surfbrættet på plads, og synet sendte en rislende byge af ophidselse gennem mine porer. “Er du Mia?” spurgte han, da jeg var steget af motorcyklen og var på vej over til ham. Jeg sørgede for at vugge lidt ekstra i hofterne, mens jeg gik. Hans blik kærtegnede min krop, og hans øjne glimtede anerkendende. “Det er mig. Du må være Weston Charles Channing den tredje?” Jeg holdt tre fingre op, mens jeg placerede en hånd på min hofte. Han kluklo og lænede sig ind mod jeepen, så jeg fik endnu bedre udsigt til hans bare brystkasse. For pokker, hvor var han smuk. Hans grønne øjne var mørke, da han så ind i mine. “Tredje,” han gentog min bevægelse. “Mine venner kalder mig Wes,” sagde han afslappet. “Er jeg din ven?” spurgte jeg drilsk. “Det håber jeg, miss Mia.” Han blinkede til mig og begyndte at rode rundt i bagsmækken. Han hev en hvid T-shirt ud og trak den over hovedet og dækkede sin smukke krop. Jeg var lige ved at takke ham for at fjerne opmærksomheden fra den. I samme øjeblik forsvandt dumme-Barbie, og intelligente Mia var tilbage. “Er du klar til at tage af sted?” “Det er dine penge, du siger hvor og hvornår,” sagde jeg. Wes slikkede sine læber, så på mig igen, smilede og rystede på hovedet. “Jeg ville gerne tilbyde dig et lift, men det ser ud, som om du klarer den.” “Det gør jeg. Jeg følger bare efter dig.” 

Da vi nåede frem til hans hus i Malibu, havde jeg fået min libido under kontrol, selvom jeg nu ikke troede, at der skulle særlig meget til at få den varmet op igen. Porten gled op, og jeg kørte efter ham op ad en smal og bugtet indkørsel, indtil han stoppede foran et hus, som lignede noget, man normalt ville finde i bjergene. Det var ikke helt en bjælkehytte, men huset var lavet af gigantiske sten blandet med træ. Rundt om huset var der frodige, grønne planter, hvilket gav indtryk af, at det var placeret midt i en hemmelig have. Jeg tog hjelmen af og holdt godt fast i min rygsæk, mens jeg gik efter ham op ad stentrappen. Døren var ikke engang låst, da han åbnede den. Måske gik man ikke så meget op i den slags, hvis man boede i Malibu og havde gitterport og mur omkring ens ejendom. Måske var der vagter et eller andet sted. Vi kom ind i et gigantisk, huleagtigt rum med blotlagte, mørke bjælker, som mødtes i midten. Gulvet var af kirsebærtræ og dækkede hele det enorme rum. Tæpper i mørke, rustikke farver lå som øer ud over gulvet sammen med mørkviolette, luksuriøse sofaer, som så ud, som om de var bløde nok til, at man kunne løbe hen og hoppe op i dem. Rummet var lyst og luftigt, og der var vinduer hele vejen rundt. TVskærmen var enorm og dækkede hele den ene væg. Bøger og et stort udvalg af DVD’er lå spredt ud over hylderne. Tapeter i sprudlende farver dækkede væggene. Der var planter og kunst overalt. Det var slet ikke, hvad jeg havde forventet at finde hos en mand sidst i tyverne eller først i trediverne. Jeg mindede mig selv om, at jeg skulle finde ud af, hvor gammel han egentlig var, og hvad han tjente sine penge på. Han 31

måtte enten været meget klog eller utroligt rig, når han ejede sådan et sted. “Hvor er her fantastisk,” sagde jeg og gik over til de franske døre, som åbnede ud mod en balkon af træ med et gelænder af smedejern. Der var udsigt ud over de kuperede bjerge, og bag dem kunne man se helt ud til horisonten. Min egen lejlighed lå midt i Los Angeles, og det var sjældent, jeg havde mulighed for at nyde det sydlige Californien på samme måde, som man kunne her fra balkonen. Wes smilede og tog min hånd. Hans var varm og blød. Behagelig. “Kom. Jeg vil vise dig, hvad det var, der fik mig til at købe det her sted.” Han trak mig efter sig hen ad balkonen, til vi nåede hele vejen om på den anden side af det store hus. Det syn, der mødte mig, fik mig til at tabe vejret. “Åh, gud,” hviskede jeg med ærefrygt. Han klemte min hånd og sendte et elektrisk stød op gennem min arm, op i nakken, hvor det snurrede og prikkede. Foran mig lå Stillehavet. Det strakte sig ned langs hele den ene side af huset. Wes lænede sig ind mod mig og pegede over mod et stykke strand, der puttede sig ind mellem klipperne, mens han hviskede ind i mit øre. “Det er El Matador Beach,” sagde han, og han var akkurat så tæt på, at jeg kunne mærke hans ånde kysse huden på min kind. Jeg kunne næsten se, hvor han surfede, herfra. “Det er ...” Jeg manglede ord. “Fantastisk. Jeg ved det,” sagde han, men ikke på en selvtilfreds måde. Nej, det virkede, som om han selv var overvældet af synet, og det overraskede mig. En mand, som bor her, ser det her hver dag og alligevel bliver overvældet over den vidunderlige gave foran ham. Det gik op for mig, at jeg 32

måske havde taget fejl, da jeg gik ud fra, at han var en ung, hotshot overklasseunge. Der var noget i hans øjne, som var ældre, meget ældre end hans alder. Han tog min hånd og trak mig mod huset. “Du skal se dit værelse.” Jeg fulgte efter ham gennem mange hundrede kvadratmeter hus. Vi gik gennem værelse efter værelse, uden jeg rigtigt nåede at registrere noget. Jeg syntes, det var lidt underligt, at han blev ved med at holde min hånd, men jeg sagde ikke noget af frygt for, at han skulle slippe den. Fornemmelsen af hans store, varme hånd var rar. Det fik mig til at føle mig tryg og beskyttet på en måde, jeg ikke havde følt i mange år. Wes førte mig hen til en dobbeltdør. Han slap min hånd og slog dørene op. “Det her bliver dit hjem de næste fireogtyve dage,” sagde han og smilede, da jeg gik ind i værelset. Værelset var hvidt i hvidt. Alt. Møblerne, sengetøjet, selv billederne på væggene var forskellige nuancer af hvid og kun med den svageste antydning af farver. Det var en overvældende kontrast til de fede, dybe farver i stuen. Jeg rynkede brynene uden selv at bemærke det. “Kan du ikke lide det?” Hans arme sænkede sig. Han gik hen og slog endnu et par dobbeltdøre op. Inde bag dem var der fyldt med tøj i alle slags farver, teksturer og stoffer. Nu begyndte det at ligne noget. Jeg kunne flytte ind i skabet. Det så i hvert fald stort nok ud. Jeg trak fingeren hen over rækken af tøj, der hang på bøjler, stadig med prismærkerne på. “Det er smukt. Tak. Hvorfor fortæller du mig ikke lidt om, hvad jeg laver her,” spurgte jeg, da jeg kom ud af skabet og satte mig på sengen. Wes var en høj, stor mand, men ikke pumpet. Han var over 1,80 og veltrænet. Han havde en krop 33

som en god svømmer, som uden tvivl brugte meget tid i fitnesscentret på at løfte vægte. Han trak vejret ind og løftede hånden op til sin kæbe, mens han hvilede sin albue på stolens armlæn. “Min mor,” sagde han, som om det forklarede alle universets hemmeligheder. Jeg løftede det ene øjenbryn, og han rystede på hovedet. “Jeg har nogle forskellige professionelle og private arrangementer, jeg skal deltage i de næste par uger. Hvis jeg har en date med, holder det de berømtheder og golddiggers på afstand, som ellers plejer at slås om min opmærksomhed, og som forhindrer mig i at få talt med de mennesker, jeg egentlig skal tale med.” “Så du har brug for en til at holde gribbene på afstand?” fnisede jeg og lagde benene over kors, hvorefter jeg trak en af mine lange støvler af, strakte det andet ben frem og gentog processen. Wes nikkede og så betaget og opmærksomt på mine tæer i strømpesokkerne, mens jeg strakte dem frem og vrikkede med dem. Jeg så ned, og det gik op for mig, at han holdt hånden for munden for ikke at komme til at grine. Jeg havde mine julestrømper på under støvlerne, og nu lyste et par knælange grøn- og rødstribede strømper op dernedefra som et tydeligt bevis på, at jeg netop havde begået stilmæssigt selvmord. For ikke at tale om at jeg var ret sikker på, at jeg lige havde brudt en af Millies escortregler ved at tage de frygteligt grimme strømper på. Jeg bed mig i læben og kastede et blik op på Wes, men han smilede stadig selvtilfreds som en kat, der havde nuppet en kanariefugl. “Jeg klædte mig på i mørke,” vrissede jeg og rullede med øjnene. ”Tydeligvis,” grinede han. “Jeg synes, det er nuttet”. 34

”Nuttet? Det er en dræber.” Jeg kneb øjnene sammen og så på ham. “Du synes, jeg er nuttet? Du får altså ikke pengene tilbage, makker. Du sagde selv, at jeg skulle være her i fireogtyve dage. Der er ingen fortrydelsesret.” Jeg rettede mig op og satte hænderne i siden. Han lænede sig tilbage og krydsede sine bare fødder ved anklerne. Åh, jeg havde ikke lagt mærke til hans fødder før nu. De var lange, smalle og perfekt velplejede. Der sad små sandkorn fast øverst på vristen af foden. Den libido, jeg havde besluttet mig for at gemme væk, tittede pludselig frem og bemærkede alle de små detaljer ved manden foran mig. Det var ikke fair. Selv hans fødder var sexede. “Tag det roligt, miss Mia. Jeg sagde, at dine strømper var nuttede, ikke dig. Du er sandsynligvis en af de mest overvældende smukke kvinder, jeg nogensinde har set. Jeg kan slet ikke vente med at se dig nøgen.” Hans mund fortrak sig i et frækt smil, og hans øjne ulmede. Jeg trak vejret langsomt ind, mens han rejste sig op. Vi så hinanden ind i øjnene, og det føltes, som om der gik flere minutter, hvor vi bare registrerede alle detaljer og nuancer ved hinanden. “Øhm, altså, jeg er glad for, at du synes, jeg er køn nok til at være her. Som jeg sagde tidligere, så har du mig resten af måneden og ... vent ...” Der var noget, der faldt på plads. “Undskyld mig? Sagde du lige, at du ikke kunne vente med at se mig nøgen?” Ordene væltede ud af mig i et sammensurium. “Det er altså ikke en del af kontrakten ...” “Åh, jeg er udmærket klar over, hvad der står i kontrakten,” sagde Wes og kom over til mig. Han lod sin hånd glide 35

rundt om min talje og trak mig helt tæt ind til sig. Jeg gispede, da jeg mærkede hans enorme erektion presse sig som stål ind mod min mave. Hans blik gled over mit ansigt, og han lænede sig helt tæt ind til mig, så tæt, at jeg kunne mærke hans ånde mod mine gloende læber. “Hvis du klæder dig af for mig, så er det ikke, fordi jeg betaler dig for det.” Wes’ læber rørte huden bag mit øre, hvor han placerede et blidt og fjerlet kys. Jeg stod helt stille, mens nydelsen skød gennem alle mine lemmer, og hver en nerve i min krop afventede næste berøring. Hans stubbede kæbes ru kant gled langs min egen glatte og fik mig til at skælve og sendte en bølge af varme ned mellem mine lår. “Du klæder dig af for mig, når du er parat. Jeg behøver ikke engang bede dig om det,” hviskede han, inden han kyssede mig på kanten af læben. Han trak sig tilbage. Hans grønne øjne lyste af tilbageholdt lyst. “Jeg har noget arbejde, jeg skal have ordnet nu. Du er velkommen til at se dig omkring, solbade, svømme i poolen. Men klokken fem sharp skal du være klar og i cocktailkjole. Vi skal til forretningsmiddag.” Han gav min hofte et sidste klem og drejede så rundt og forlod mig. Jeg kunne stadig mærke fornemmelsen af hans berøring på huden, som var den en fantomsmerte. “Damn,” sagde jeg, stadig ør i hovedet af at have holdt vejret så længe. Det øjeblik hans læber havde rørt huden bag mit øre, havde jeg mistet evnen til at trække vejret. “Ham her kommer til at give mig problemer.”