00
01
02
03
04
05
06
07
08
09
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22 00
01
02
03
04
05
06
07
30
31
32
33
34
35
35
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
00 09
– deungesord.dk om Calendar Girl 1
13
”Underholdende og velskrevet … Dejligt med fornyelse til genren.” – lektørudtalelse om Calendar Girl 1
12
11
”Jeg er virkelig imponeret over, hvor godt Calendar Girl er skruet sammen, og hvor vel skrevet den er. Den tog mig simpelthen med storm, og jeg ærgrede mig sådan, da jeg nåede den sidste side.” ★★★★★★
10 14
JULI AUGUST SEPTEMBER
16 17
3
”Stærk toer i kalenderserien tager dig ud på endnu en fantastisk og underholdende kærlig hedsrejse i herligt selskab med skønne Mia Saunders.” – Litteratursiden om Calendar Girl 2
15
DEL DIN LÆSEOPLEVELSE #kalenderpigen
788711 563670
18
9
”Jeg er spændt på, hvad resten af året byder på for Mia, og jeg glæder mig til at læse de kommende bøger.” ❤❤❤❤❤ – chrichri.dk om Calendar Girl 1
08
Forfatterportræt: © Melissa McKinley Omslagsdesign: eyelab.dk
OM CALENDAR GIRL-SERIEN
07
www.lindhardtogringhof.dk
06
audreycarlan.com facebook.com/AudreyCarlan Instagram: @audreycarlan
05
Mød Audrey på
CALENDAR
04
CALENDAR GIRL er en serie i 12 afsnit, som alle er op kaldt efter årets måneder. Denne bog samler JULI, AUGUST og SEPTEMBER.
03
er bestsellerforfatter med placeringer på best sellerlisterne i New York Times, USA Today og Wall Street Journal. Hun skriver sexede kærlighedshistorier, der er så hotte, at de kan få din bog til at bryde i brand. Calendar Girl er hendes seneste serie.
”Endelig sker der noget nyt i den erotiske genre.” – Litteratursiden
02
AU DREY CA R L A N
I JULI rejser Mia til det solrige Miami for at medvirke i en berømt hiphopstjernes musikvideo. I AUGUST går turen til Dallas, hvor hun er hyret til at spille en stenrig oliemagnats forsvundne arving. Og i SEPTEMBER rejser hun tilbage til hjembyen Las Vegas, hvor en endnu større udfordring venter. Undervejs tager Mias forhold til den flotte californiske surfer Wes en ny drejning, der vil forandre deres liv for altid …
CALENDAR GIRL
Mia Saunders har en mission: Hun skal skaffe 1 million dollars til at betale sin fars spillegæld. Først virkede alting håbløst, for Mia var bare en 24-årig servitrice med skue spillerdrømme – men så fik hun job hos Exquisite Escorts. Hver måned flytter Mia Saunders ind hos en ny mand i en ny by. Følg hendes rejse her.
NEW YORK TIMES BESTSELLERFORFATTER
01
audrey car lan
19
lovebooks.dk
20
Calendar girl 132x197 OMS.indd 6
+45 51 84 51 51
▶ SPOT
2
STD3 132x197 Layout:thomas@eyelab.dk
05/08/2016 13.17
C
Audrey Carlan
CALENDAR GIRL juli august september
På dansk ved Lars Bøgeholt Pedersen
3
Calendar Girl 3 er oversat fra amerikansk efter Calendar Girl 3 The Calendar Girl © 2015 Published by arrangement with Nordin Agency AB, Bookcase Literary Agency and Waterhouse Press LLC. All rights reserved Dansk copyright © 2016 Lindhardt og Ringhof A/S Bogen er sat med Palatino hos Christensen Grafisk og trykt hos ScandBook UAB, 2016 Omslag: eyelab.dk ISBN: 978-87-11-56367-0 1. udgave, 1. oplag Printed in Lithuania Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
www.lovebooks.dk www.lindhardtogringhof.dk LOVEBOOKS – et imprint under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
4
JULI
5
6
K APITEL 1
Blond. Blåøjet. Høj. Gudesmuk. Hold nu helt op. Jeg stod som limet til jorden, mens jeg måbende gav modelkvinden elevatorblikket. Hun kunne være Rachels guddommeligt perfekte søster, og jeg syntes ellers, at Rachel var noget af det smukkeste, jeg nogensinde havde set. Men niks. Jeg tog fejl. Kvinden stod ved siden af en skinnende sort Porsche Boxster og gik uroligt frem og tilbage på stedet, som om hun var utroligt bekymret over et eller andet. Hendes fingre bankede en fast rytme mod skiltet med mit navn på, som hun holdt op i luften. Så skiftede hun sin vægt fra den ene tårnhøje stilet til den anden i en knap så elegant bevægelse, og med ét så hun endnu mere utålmodig ud. Men på den anden side, det kunne også skyldes Miamis varme. For helvede, den var kvælende. Men kvinden var perfekt skruet sammen, som om hun var trådt direkte ud af en musikvideo. Skinny jeans så stramme, at jeg tydeligt kunne se hendes krops flotte kurver. Hendes tanktop fik mig næsten til at blive helt misundelig – hen over et par store bryster stod der Hug Me and Die i et monogram. Der var mindst ti halskæder af forskelligartede 7
perler, længder og størrelser viklet rundt om hendes glatte hals. Hendes hår var trukket tilbage i et komplekst system af snoede og løse lokker, som fik hende til at ligne en rockstjerne. Det så pissesmart ud. Efter jeg havde studeret hende, i hvad der føltes som minutter, låste hun sit stålblå blik fast på mig. Et lettelsens suk forlod hendes lunger, idet hun smed papskiltet ind gennem bilvinduet og kom mig i møde. Hun scannede mig fra mine sorte lokker, ned over min sommerkjole til de enkle, flade sko på mine store fødder. “Det går ikke.” Hun rystede forbitret på hovedet. “Kom nu, vi har ikke hele dagen,” lød det rapmundet over hendes skulder. Bagagesmækken røg op, og jeg smed min kuffert ind. “Jeg er forresten Mia.” Jeg rakte hånden frem, idet hun tog et par ultraseje pilotbriller på, drejede hovedet og så på mig hen over toppen af dem. “Jeg ved, hvem du er. Det var mig, der valgte dig.” Hendes stemme indeholdt en snert af irritation, da hun startede bilen og gav den gas. Hun ventede ikke engang på, at jeg skulle få sikkerhedsselen spændt. Min krop skød fremad, og jeg måtte støtte mig til det glatte læderinstrumentbræt. “Sig mig, har jeg gjort noget, der har pisset dig af, eller hvad?” Jeg justerede selen og kiggede på hende. Hun åndede langsomt ud, før hun rystede på hovedet. “Nej,” stønnede hun. “Det må du undskylde. Anton pissede mig af. Jeg var midt i noget vigtigt, da han bad mig hente dig, fordi han havde brug for vores chauffør, så han kunne kneppe et par groupies på bagsædet af vores Escalade.” Jeg krympede mig. Herligt, det lød, som om min nye klient var en slesk skiderik. Ikke endnu en. “Sur røv.” 8
Hun tog et hurtigt højresving ind på motorvejen. “Kan vi starte forfra?” Hendes stemme lød nu helt oprigtig og undskyldende. “Jeg hedder Heather Renee, personlig assistent for Anton Santiago. Den hotteste hiphopkunstner i landet.” “Det siger du ikke?” Wow. Det var ikke gået op for mig, at han var så stor. Jeg lyttede normalt ikke til hiphop. Jeg var mere en rockpige. Heather nikkede. “Jep, alle de album, han har lavet, har solgt platin. Han er kronprinsen i amerikansk hiphop, og det ved han desværre også selv.” Hun smilede. “Anton vil gerne møde dig med det samme, men du kan ikke have det der på.” Hendes blik bevægede sig ned over min helt almindelige, grønne sommerkjole. Den fremhævede mine øjne og fik mit hår til at se fantastisk ud. Og så var den behagelig at rejse i. “Hvorfor ikke?” Jeg trak ned i kjolen og følte mig pludselig meget bevidst om mig selv. “Anton forventer en sexbombe med kurver ud over det sædvanlige.” Endnu en gang løb hendes øjne ned over min påklædning. “Du er uden tvivl godt skabt, men der er for meget ‘naboens datter’ over den kjole. Du kan tage en af de kjoler på, som jeg har købt til dig. Der venter dig et helt skab fuld af tøj i huset. Tag noget af det på. Han forventer, at du er eye candy – på alle tidspunkter af døgnet.” Skulende rettede jeg min opmærksomhed ud ad vinduet, mens Porschen cruisede ned ad Ocean Drive. Art deco-bygningerne med udsigt over Atlanterhavet gled forbi over en enorm strækning. “Der er vand på begge sider?” bemærkede jeg, da vi var kørt over en af de større broer. 9
Heather gjorde en håndbevægelse. “Biscayne Bay og Atlanterhavet ligger på hver sin side af den lange, smalle ø, som Miami Beach ligger på, og som vi kører på nu. Som du kan se ...” Hun pegede på et par høje bygninger. “... er der flest hoteller, ligesom Colony Hotel og andre ikoniske vartegn. Resten af bygningerne er for de folk, der har råd til at bo her, som Anton.” Hendes øjenbryn vippede op og ned. Jeg scannede alle bygningerne, idet Porschen drønede ned ad vejen, vinden blæste ind gennem vinduerne og fik mit hår til at blafre, og jeg bemærkede myriader af stærke farvenuancer, jeg ikke så så ofte. I Las Vegas virkede alt brunt eller terrakottafarvet. I LA havde man alt fra strålende hvid til en række dæmpede toner, der passede til den Californiske vibe. Her syntes farverne at bryde ud i solgul, blå og lyserød iblandet lidt hvid. “Kan du se de der?” Hun pegede på Colony Hotel og Boulevard Hotel i en fejende bevægelse i den kraftige vind. Jeg nikkede og strakte mig ind over hende for bedre at se. “De er alle sammen lyst op i neonfarver om natten. Lidt ligesom i Las Vegas.” Las Vegas. Jeg var sikker på, at mine øjne blev større, da jeg følte et lille stik i brystet. Et stik af længsel. Jeg havde brug for at ringe til Maddy og Ginelle. Gin ville blive så pissesur, når jeg fortalte hende, hvad der var sket i Washington, DC. Måske kunne jeg slippe af sted med ikke at nævne det? Tanken havde helt afgjort sine fordele. “Det er virkelig sejt. Jeg er oprindeligt fra Las Vegas, så det vil være rart at se bygningerne lyst op.” Jeg satte mig tilbage i sædet og nød brisen, mens jeg forsøgte at give slip på den anspændthed, jeg havde 10
taget med fra DC og Boston, da jeg var nødt til at efterlade Rachel og Mason. Famlende trak jeg min telefon frem og tændte den. Der var kommet en masse beskeder. Jeg scannede dem, en fra Rachel, der bad mig om at sende en SMS, når jeg var kommet frem. En besked fra Tai, der spurgte, om den nye klient var en gentleman, eller om der var brug for, at han kom flyvende igen. Og en besked fra Ginelle. Åh, pis. Det var ikke godt. Min mave føltes som et hul på størrelse med Grand Canyon, og det gøs i mig, da jeg læste SMS’en. Til: Mia Saunders Fra: Bitchy Bitch Du blev overfaldet? På hospitalet? Hvorfor fanden skulle jeg høre om det i en SMS fra Tais bror! Hvis du ikke allerede er død, slår jeg dig SÅ meget ihjel! Jeg sugede luft ind mellem tænderne og svarede. Til: Bitchy Bitch Fra: Mia Saunders Det var bare et lille uheld. Ikke noget særligt. Har det helt fint. Du skal ikke bekymre dig om mig. Jeg ringer til dig senere, når jeg er blevet installeret hos Latin Lov-ah. Til: Mia Saunders Fra: Bitchy Bitch Latin Lov-ah? Virkelig? Han er nok den største i hiphop lige nu og lige så hot som en habanero-chili! 11
Til: Bitchy Bitch Fra: Mia Saunders Jeg har hørt, han skulle være lidt af en trussetyv. Til: Mia Saunders Fra: Bitchy Bitch Den mand må stjæle mine trusser til hver en tid! Til: Bitchy Bitch Fra: Mia Saunders Du er syg! Til: Mia Saunders Fra: Bitchy Bitch Jeg ville sgu gerne være ris og bønner til hans entrecote. Churroen, der afslutter hans måltid. Den brandvarme dessert, han puster på og slikker i sig. Til: Bitchy Bitch Fra: Mia Saunders Stop! Skøre kælling. Jesus Christ. Det er jo lige før, du får mig til at ligne en ren helgen, sådan som du taler. Til: Mia Saunders Fra: Bitchy Bitch I det mindste ved jeg så, at du kan give mig et lift, hvis jeg skal i Helvede!
12
Jeg lo højlydt, da Heather sagde ‘arbejde?’, mens hun gjorde en håndbevægelse mod min telefon. Jeg satte den på lydløs og lagde den tilbage i tasken. “Undskyld. Det var min bedste veninde. Skulle lige høre, hvordan det gik.” Jeg sukkede og skubbede mit hår over den ene skulder. Jeg var ved at gå til af varme. Jeg lænede mig frem og justerede lufthullet, så der strømmede iskold luft på mig. Ah, det var bedre. Heather var tydeligvis ikke bekymret over at spilde den kølige luft ved også at have vinduerne rullet ned. “Er I tætte?” Hun spidsede læberne, idet hun kørte ned i en underjordisk parkeringskælder. Jeg rynkede øjenbrynene. Hvilken del af ‘bedste veninde’ havde hun ikke hørt? “Jep. Så tætte, som man kan blive. Vi har kendt hinanden altid.” Hun fnyste og smækkede bilen ind på en parkeringsplads. “Du er heldig. Jeg har ikke nogen venner.” Hendes ord chokerede mig. “Hvad mener du? Alle har da venner.” Heather rystede på hovedet. “Ikke mig. For meget arbejde til at holde mine relationer ved lige. Jeg må nøjes med Anton. Selvom jeg kun er hans personlige assistent, har jeg også ambitioner. Desuden er jeg uddannet inden for business management. En dag vil jeg måske være den, der tager beslutningerne for en kunstner. Hvis jeg vil have mine drømme til at gå i opfyldelse, er jeg nødt til at arbejde hårdt.” “Det tror jeg på.” Jeg trak på skuldrene og fulgte efter hende, mens hun gik raskt hen mod en elevator og passerede en række virkelig imponerende luksusbiler på vejen derhen. 13
”Damn,” hviskede jeg, mens jeg savlede over Mercedes, Range Rover, Escalade, BMW, Bentley, Ferrari og flere andre europæiske biler, jeg ikke nåede at tjekke ordentligt ud på vejen. Men det, der fik mig til at stoppe, som var jeg limet til betonen, var de seks hotteste og mest sexede køretøjer på to hjul, jeg nogensinde havde set. BMW HP2 Sport – hvid med blå fælge og en 1170 motor. Jeg var nok allerede våd på det tidspunkt. Så var der en MV Agusta F4 1000, den eneste motorcykel i verden der har en radial ventileret motor. Jeg snurrede rundt, gav slip på håndtaget på min kuffert og gik hen til den tredje motorcykel, som havde et supersexet sæde. En Icon Sheene, fuldstændig sort med skinnende krom. Jeg kærtegnede den på samme måde, en kæreste ville kærtegne én med sin fingerspids, fulgte dens runde kurver og frække kantede design. Motorcyklen kostede over hundrede og halvtreds tusind dollars! Seriøst, jeg havde virkelig brug for at ride en tur på den motorcykel. Luft, jeg havde brug for luft! Jeg gispede og satte mig på hug, stadig ikke i stand til at tage øjnene fra den smukke genstand. Hey baby, kom til Mama. Jeg kunne sagtens bo i denne garage, bare stirre på mine drømmemotorcykler hver eneste dag. “Øhm, hallo? Jorden kalder Mia? Hvad i alverden laver du?” Hendes stemme trængte igennem, men jeg svarede ikke. Den var som en irriterende myg, uanset hvor mange gange man klasker den, bliver den ved med at komme tilbage. Jeg trak vejret roligt ind, mens jeg kiggede på rækken af motorcykler igen. En orange og sort KTM Super Duke med et 14
helt vildt udstyr fuldendte rækken. Sandsynligvis den mest økonomisk overkommelige i rækken, helt sikkert på min liste over fantastiske motorcykler, jeg måske ville få råd til en dag. “Hvis motorcykler er det?” spurgte jeg, min stemme var gået en oktav ned i ærefrygt over det mest sexede, der fandtes på to hjul. “Antons. Det er hans bygning. Her finder du hans musikstudie, en dansesal, et fitnesscenter og selvfølgelig penthouselejligheden, som han bor i. Resten af hans team har også hver en lejlighed i bygningen. Du har fået din egen loftslejlighed, som vi bruger til berømtheder eller folk, der arbejder på hans albums. “Kører han selv på motorcyklerne?” Hun smilede. “Motorcykelentusiast?” “Det kan man godt sige.” Jeg var nødt til at tvinge ordene ud, selvom jeg endnu ikke havde fjernet blikket fra rækken af de menneskeskabte skønheder. “Måske vil han give dig en tur.” Det fik min opmærksomhed. “En tur.” Hun nikkede. Hendes smil var så smukt, at det kunne bruges i reklamer, der solgte skønhedsprodukter over hele kloden. “Jeg sidder ikke bagpå, søde ven. Jeg styrer.”
Heather gav mig et kvarter til at friske mig op, før jeg skulle møde Anton. Jeg skyndte mig ud i bad, vaskede dagens rej15
sesnavs af og fik øje på det tøj, hun havde lagt frem. Tøj var så meget sagt. Det, der lå på sengen foran mig, var en stump stof, et par hotpants og et par stiletter, der blev lukket med remme hele vejen op ad læggen. Jeg tog shortsene på og tjekkede længden i spejlet. En stykke af min røv var klart synligt for enhver, der kiggede. Fuck det. Jeg vendte mig om. Shortsene var skåret så højt, at lommen stak ud forneden. Toppen var sød. Den var ærmeløs, bundet sammen af to tynde bånd på hver skulder. Jeg lukkede øjnene, talte til ti og gav mig selv en peptalk. Du kan godt, Mia. For bare lidt over en måned siden daskede du rundt i bikini med Tai og et hold modeller. Du har faktisk mere tøj på nu end dengang. Plus, du er her ikke for anstændighedens skyld, du er her for at se lækker ud i en rockvideo. Øh, en hiphopvideo. Et støn undslap min mund, mens jeg trak mit hår op i en hestehale. Det føltes som en million grader varmt, eller måske var det min egen krop, der var overophedet. Jeg trak vejret langsomt ind gennem næsen og ud af munden, rejste mig op og gik ind i stuen. Heather var der allerede, i gang med at tale i telefon. Hun tjekkede mig ud fra top til tå. Da hun kom til mit hoved, skæmmede en grim rynke hendes ansigt. Uden på noget tidspunkt at fjerne mobilen fra sit øre gik hun hen til mig, trak elastikken ud af mit hår og lod de tykke lokker falde ned over mine skuldre. “Bedre,” hviskede hun, mens hun puffede dem først til den ene side og så til den anden. Så knipsede hun med fingrene og gik hen til døren. “Knipsede du lige ad mig?” Den kammeratlige tone, vi lige havde haft på bilturen, forsvandt øjeblikkeligt. Heather så ikke engang krænket ud. “Undskyld,” mum16
lede hun. “Ja, Anton, jeg har hende her.” Ordene indeholdt en irritation, som om de var en fysisk ting, man kunne kaste op i luften efter en pludselig indskydelse. “Vi møder dig i dansesalen. Ja, om fem minutter.” “Undskyld, Mia. Det var ikke min mening at være grov, men han gør mig helt rundt på gulvet. Det kører desværre ikke, som det skal med videoen. Tilsyneladende er baggrundsdanserne så dårlige, at de ikke engang ville kunne bevæge sig, om de så havde bier i deres underbukser.” Jeg forsøgte at le med hende, men kunne ikke rigtig finde grinet frem. Angsten skød ned langs mine ribben og landede tungt i maven. Han ville helt sikkert ikke blive glad, når han fandt ud af, at jeg ikke kunne danse. I det mindste kunne jeg trøste mig med, at der ikke var nogen returret. Han betalte salæret, uanset om jeg kunne danse eller ej. Det var ikke en del af min portefølje, og jeg havde aldrig hævdet, at det var. Elevatoren åbnede ind til et lokale med spejlvægge, der dækkede den ene væg i hele dens længde. De almindelige lys i rummet var slukket, sorte lamper blinkede, og projektører lyste ned på adskillige kroppe, der vred sig til den voldsomme, høje musik. En mand i joggingshorts og T-shirt klappede beatet og råbte instrukser til danserne om, gik jeg ud fra, hvor de skulle placere deres fødder eller hænder, men jeg var ikke sikker. Heather førte mig ud til siden. Det var første gang, jeg fik et ordentligt kig på Anton Santiago. Jeg slugte hans muskuløse krop og blev tør i munden. Rummet omkring mig syntes at banke som et hjerteslag, da han langsomt gik fremad. Hver en takt i musikken understregede hans skuldres bevæ17
gelse, den ene foran den anden, samtidig med at han drejede hofterne skiftevis frem for hvert beat. Hans krop var dækket af sved, fra det fremskudte kraveben over hans muskuløse bryst og videre ned ad en fandens tonet mave. Ikke alene var han totalt trænet, hele hans krop skreg ‘Hold om mig, rør ved mig, put din nøgne krop ind til mig.’ Han snurrede rundt, baggrundsdanserne efterlignede hans bevægelse, og så ramte han gulvet ... med sin krop. Han lavede en række armbøjninger til rytmen, først med begge hænder og derefter med én hånd, musklerne i hans underarme svulmende vidunderligt. Han lavede endnu en, men med et ekstra rul i hofterne, som om han knaldede gulvet. Åh gud ... Jeg havde lyst til at danse derovre og lægge mig under ham, så han kunne øve sit move på en levende, lidenskabelig kvinde. Jeg havde det varmt. Så fucking varmt. Jeg viftede mig selv med hånden, mens jeg så hans krop snurre rundt, dreje og katapultere op i luften for så at lande på fødderne, hvor han gentog de rullende hofte-bækkenstød til den mest sexede tekst. “Ride it baby, ride ...” Rulle med kroppen. “With me, I’ll go all night ...” Støde. “Let me do you right ...” Rulle med kroppen. “And ride it baby, ride ...” Støde. Han kuplede sit skridt med sin store hånd, trak opad, mens hans krop buede i luften. Han lignede en gyldenbrun gud, der lige havde knaldet sin drømmepige og kontrollerede sit våbens status, før han vendte tilbage til en kamp, der var drevet af sex. Musikken stoppede brat. “Okay, venner, det er nok for i dag. Anton, vi er færdige,” råbte fyren i shorts. 18
A nton sagde ikke et ord, løftede bare hagen i en cool bevægelse. En flok piger kravlede op til ham med vand og et håndklæde. “Åh, Anton, du var fantastisk. Så sexet.” Han stoppede et par meter foran mig, hans øjne slap på intet tidspunkt mine. Grøn mod grøn. Hans blik tændte mig. “Smut.” “Men jeg troede, vi skulle lave noget sammen efter prøven?” De to piger skreg på hans opmærksomhed. Han rynkede brynene. “Anton her giver ikke ekstranumre. Vete al carajo,” sagde han og verfede dem væk med sin hånd. Ud fra deres grimasse og tristheden i deres ansigter at dømme, kunne det, han sagde, ikke have været godt. Senere fandt jeg ud af, at det betød ‘skrid’. “Lucita.” Han slikkede sine læber på en måde, der bogstaveligt fik min rygsøjle til at snurre og min mave til at slå knuder. Ja, han fik faktisk min fisse til at knibe sig sammen med et enkelt slik på læben. “Nu, hvor du er her, hvad skal vi så gøre med dig?” Hans puertoricanske accent gjorde skøre ting ved mine sanser, samtidig med at hans øjne tjekkede mig ud fra top til tå. Han kunne lige så vel have kørt en hånd hele vejen ned ad min krop, så intenst var hans blik. De grønne øjne var ved at svømme over af, hvad der kun kunne tolkes som rent kødeligt begær. Vi stod bare, blikket låst fast på hinanden, som om vi førte en tavs visuel krig med hinanden. Udspilede næsebor og sammenknebne øjne. Til sidst brød jeg tavsheden. “Du kunne give mig noget at spise. Jeg er ved at dø af sult,” sagde jeg. Heather, der stod meget tættere på, end jeg var klar over, kom med en fnysende latter, der brød spændingen mel19
lem mig og latinofyren. Nu, hvor han stod foran mig, gav det fuldstændig mening, hvor han havde fået sit navn fra. Hans hoved fløj i retning af hendes. “Beklager, Anton,” sagde hun og kiggede væk, men kunne ikke skjule smilet i sit ansigt. Anton holdt sin hånd ud mod mig. “Mia, lad os få dig fyldt op.” Måden han sagde ordene på, fik mig bogstaveligt talt til at tænke på hundrede andre helt upassende ting ud over mad. Jeg slikkede mine læber og lavede en smaskelyd. “Ja, lad os det.”
20
K APITEL 2
Anton førte os hen til elevatoren og op til penthouselejligheden, hans privatbolig. I samme øjeblik elevatordørene åbnedes, gik Anton igennem dem og lod Heather og mig tilbage. “Du ved, hvad du skal gøre, H,” brølede han over skulderen, uden så meget som at kigge på hende. Heather førte mig i den modsatte retning. “Kom, søde. Jeg tror, vi får brug for en drink. En stor en.” Vi trådte ind i et stort åbent køkken-alrum. Hvide skabe dækkede en hel væg, hvert af dem udstyret med et sort, snirklet, unikt udført håndtag. Et ualmindeligt langt køkkenbord strakte sig foran skabene og de superlækre hvidevarer. Ti barstole med rund ryg stod i en perfekt linje under den sorte bordplade i granit. Jeg trak en af dem ud og satte mig, trak ned i de bittesmå shorts for at sikre mig, at noget af min røv ikke hang ud over kanten på barstolen. Ingen ser godt ud fra den vinkel. “Kan du lide granatæble?” spurgte Heather og fandt to martiniglas i krystal frem. Jeg nikkede. “Elsker det.” 21
Hun gik videre og tog en kæmpe flaske Grey Goose-vodka frem, en cocktailshaker i metal og granatæblejuice. “Nå men, hvad har Anton af planer for mig?” spurgte jeg, mens hun kom isterninger i cocktailshakeren, hældte vodka i med løs hånd og tilføjede et stænk granatæblejuice. Heather grinede smørret. “Du mener ud over at knalde dig?” Udtalelsen lød mere som en anklage end et spørgsmål. Jeg stoppede op, ude af stand til at fatte frækheden i det, hun lige havde sagt. “Du skal ikke spille knibsk. Jeg så, hvordan I kneppede hinanden med øjnene i studiet lige før. Jeg giver det til i aften, før du ligger under ham.” Hun skubbede martiniglasset, der var fyldt til kanten med en bordeauxfarvet væske, over til mig. “Skål,” sagde hun og tog en ordentlig tår. Jeg gjorde det samme, havde brug for alkoholens mod til at irettesætte hende. “Du har ikke særlig høje tanker om mig, har du?” Ordene kom lige så giftigt ud som en klapperslanges bid. Hendes øjenbryn krøllede sammen. “Knalder du ikke alle dine kunder? Du er escortpige.” Ordet havde en enorm iboende foragt i sig. Jeg hamrede glasset ned i bordet, så den røde væske skvulpede ud over bordet. “Jeg knepper, hvem jeg vil, når jeg vil. Det er ikke en del af min kontrakt. Jeg er escortpige, ikke luder.” Jeg åndede hårdt ud og fortsatte: “Jeg tilbyder selskab eller udfylder et behov, men det behov indebærer ikke nødvendigvis at gå i seng med mine klienter.” Min stemme var fyldt med harme, teknisk set havde jeg kneppet nogle af mine klienter, men ikke dem alle. 22
Jeg bestemmer hvem og hvornår. Punktum. Tanker om manden, der havde ønsket at presse det fysiske hvem og hvornår ned over mig, krøb på uhyggelig vis ind i min underbevidsthed. Hvis jeg kunne, ville jeg banke de dårlige minder tilbage med en forhammer, låse dem inde i et meget mørkt skab og smide nøglen væk. I skal ikke få lov til at kontrollere mig. Hævntørsten klatrede op langs mit bryst og videre op gennem min hals, næret af min tilbagevendende angst over, hvad der var sket med Aaron for nylig. “Nu forstår jeg, hvorfor du ikke har nogen venner. Du er fordømmende, vred og ubehøvlet!” Heather bakkede et par skridt, indtil hun ramte det modsatte køkkenbord, hvor det stålfarvede brede Sub Zero-køleskab stod og summede. Hvis jeg ikke havde kigget godt efter, ville jeg ikke have set det skinnende blå i hendes øjne. Hun rømmede sig, tog en slank hånd op til sit bryst og talte. “Undskyld, Mia. Det var tarveligt af mig.” “Fandeme ja, det var tarveligt!” Min mund gjorde ondt af at bide tænderne sammen. Jeg tømte resten af min drink og lod den brændende væske overdøve den syrlige fornemmelse, jeg havde i maven. Hun slikkede sine læber, og hendes øjne flyttede sig fra side til side. “Igen, undskyld, jeg er ked af det. Jeg hyrede dig ikke, for at du skulle være hans sengekammerat. Dem har han masser af. Du skal være den kvindelige hovedperson i den nye video. En kvinde, han vil have, en forførerske, som han ikke kan få.” En forførerske. Se, det var noget, jeg ikke havde været 23
endnu. Det lød så latterligt, især set i lyset af den ophidsede samtale vi lige havde haft, at jeg vippede hovedet tilbage og lo. En højrøstet latter helt nede fra maven, der steg i volumen og hysteri. Heathers øjenbryn skød op i panden .”Øhm, okay ... godt, ikke flere martinier til dig!” Hun blinkede, og stemningen blev straks lettere. Jeg satte min albue på bordet og placerede hagen i min hånd. “Mærkelig dag i dag. Fuck det, de seneste måneder har været skøre. Det her topper blot det vanvittige kaos, jeg kalder mit liv.” Jeg rystede på hovedet og kørte mine fingre gennem håret. Det var virkelig blevet langt. Måske kunne jeg stjæle mig til lidt tid væk fra Latin Lov-ah for at blive klippet. Trods det Heather lige havde sagt, mixede hun endnu en drink til os begge. “Skal vi holde våbenhvile? Jeg har virkelig ikke lyst til, at du hader mig, og jeg misforstod betydningen af, hvad det er, du laver.” Hendes blå øjne så runde og store ud i hendes smukke ansigt, helt uskyldige. Jeg holdt min hånd frem. Hun kiggede på den, hendes bevægelse var langsom, da hun klappede min med sin egen. Vi trykkede hænder. “Våbenhvile.” Jeg smilede. Hun smilede tilbage og gentog ordet. “To kvinder, der giver hinanden hånden over et par alkoholrige drinks kan gøre enhver mand nervøs. Hvad står I to og konspirerer om?” Anton trådte ind, iført et par flagrende, hvide lærredsbukser med en snor hængende ualmindelig tæt på hans manddom. Han havde en nystrøget mintgrøn skjorte på, der stod åben og afslørede hans fantastisk trænede mave. Velplejede tæer tittede frem under hans løstsiddende buk24
ser. For pokker, selv hans fødder var lækre. Alt dette fortalte mere end det burde om det sindssygt smukke eksemplar af en mand, der stod foran mig. Jeg så ham bevæge sig med en pumas lethed, selv med alle hans muskler, der forsøgte at tynge ham ned. Anton var ikke lille, men han var heller ikke speciel høj. Jeg ville gætte på 178 cm, som var okay i forhold til mig, da jeg kun var 173 cm, men jeg foretrak normalt mine mænd højere, ligesom Wes og Alec. Wes og Alec. To mænd, to helt forskellige følelser fór gennem min krop blot ved tanken om dem. Den ene indebar muligheden for en fremtid sammen, og den anden var ren og skær begær. A nton gik hen til Heather og lagde en arm om hendes skuldre. “Nå, H, så Lucita her skal være hende, jeg ikke kan få i videoen?” Han klemte Heathers arm, trak hende ind til sig i et venligt greb, men uden på noget tidspunkt at slippe mine øjne. Hun nikkede stumt og rullede med øjnene. Han tog sin anden hånd op til ansigtet, hvor han fortsatte med at tappe på sin underlæbe med tommelfingeren, mens han vurderede mig. Det føltes, som om hans fingerspidser trak et spor hen over min krop, hver gang hans øjne flyttede sig over et nyt stykke af min hud. Jeg vil ikke lyve. Jeg faldt i svime. Voldsomt. For pokker, han kunne ikke bare tale og bevæge sig lækkert, han så også godt ud. Antydningen af den puertoricanske accent, måden hans ord syntes at rulle på hans tunge på, var ligesom sex ... det gjorde noget ved mig. Noget jeg ikke ønskede at føle, efter hvad jeg lige havde været igennem i juni måned med Aaron. Ikke desto mindre, denne fyr, Latin Lov-ah, må have haft su25
peropladede feromoner, for jeg følte hver og en af dem som et fysisk slag mod mit køn. “Du ser fandeme godt ud.” Han tippede min hage op. “Kan du bevæge dig?” “Øh, hvordan mener du?” spurgte jeg. Han snurrede væk fra Heather på tåspidserne og lavede en serie hurtige cirkler, indtil han nåede om på den anden side af køkkenbordet og gled hen mod mig på et klap, et vip med sine hofter og et skub med sit bryst. Anton stoppede en hårsbred fra mit ansigt. Han duftede af sæbe og kokos, det mindede mig om at ligge på en solrig strand på Hawaii. Jeg ville ønske, jeg lå på en strand på Hawaii lige nu, helst under denne sexgud. “Moves, muñeca,” hviskede han. Jeg kunne mærke varmen fra hans ånde mod mit ansigt, små pust af luft der pirrede mine nerver og vækkede mit begær fra dets månedslange søvn. Jeg holdt hans blik fast og lænede mig frem, hvilede min kind mod hans, så jeg kunne hviske i hans øre. “Hvad betyder muñeca?” Ordene var bløde, næsten som et kærtegn mod hans hud. “Flotte pige.” Hans stemme var grov, som havde han slugt en skefuld sand. “Og Lucita?” Jeg lod mine læber svæve tæt nok på hans kind, til at jeg kunne mærke skægstubbene på hans kæbe. Han stønnede og lagde en hånd på min hofte, et fjerlet greb som mit sind afviste henkastet. “Lille lys.” Lille lys? Jeg trak mit hoved til mig, brød øjeblikkets intensitet og glorien af begær, der omgav vores nærhed. “Lille lys?” Jeg kunne ikke holde en fnisen tilbage. “Hvorfor?” 26
Med den letteste berøring kørte han to fingerspidser hen over min skulder og lod dem glide ned langs den følsomme hud på min arm. Gåsehuden rejste sig mod overfladen, et par krogede kløer arbejdede sig op fra, hvor han holdt mit håndled, og op ad min arm, hen over mit bryst for at klemme sammen omkring mit hjerte. Så blev alt sort og lyden af et hjerte, der dunkede, blev højere og højere. Min hud føltes stram, sammensnøret, hver en nerve prikkede med ønsket om at stikke af, søge skjul ... undslippe. “Er du klar til at få nogle tæv?” knurrer han, hans ånde rammer mit ansigt med små dråber spyt. Min krop presses op mod betonvæggen i biblioteket. Den modbydelige lyd af hans bukser, der bliver åbnet, og støjen fra lynlåsen, der lynes ned, er ligesom min egen personlige dødsklokke. Jeg skriger så højt, jeg kan, men han styrtdykker lynhurtigt og stopper lyden fra mine læber og smækker mit hoved ind mod betonen. Smerter strømmer gennem mit syn som stjerner på en åben himmel. “Nej!” “Nej!” skreg jeg og skubbede til den hårde krop, der stod for tæt på, og sprang derefter tilbage, så jeg ramte kanten af en sofa. En sofa? Hvad? Jeg rystede på hovedet i et forsøg på at få minderne, der slørede min dømmekraft, til at gå væk. Holy fucking shit. Hvad. Skete. Der. Lige. Der? To par skræmte øjne kiggede på mig, da jeg kom til mig selv igen. “Mia ...” gispede Heather, hun holdt sin hånd op foran munden. “Lucita, jeg ... perdóname. Undskyld. Gjorde jeg dig fortræd 27
på nogen måde?” Antons stemme var en blanding af ubehag og noget, som jeg kun kunne beskrive som frygt. Pis. Det gik slet ikke. Hvorfor fik jeg det flashback? Hvad fanden havde udløst det? Jeg rystede på hovedet. “Nej, nej, undskyld. Jeg tror bare, jeg er træt efter rejsen, og jeg har ikke spist, og jeg drak martinien så hurtigt ... ja, jeg er sikker på, at det var det.” Det var det nødt til at være. A nton klemte læberne sammen til en tynd streg. “Lad os få givet dig noget mad. Jeg kan ikke have, at mit team ikke får deres basale behov opfyldt. Kom. H, lad os gå hen på vores yndlingssted.” Han rakte hånden frem mod mig, og jeg lagde min hånd i den. Den velkendte spirende spænding var der stadig, men nu med en kant af nervøsitet. Bare af at holde ham i hånden. Hvad. Fanden. Sker. Der. Det ligner ikke dig, Mia. Jeg havde brug for at finde ud af det, og gerne hurtigt. Men hvordan? Uden at vide hvad jeg ellers skulle gøre, fulgte jeg efter Anton og Heather ud af døren, mit sind var stadig et stort kaos, og frygten bed mig stadig i hælene.
Middagen var fantastisk. Lækker Gnocchi al Gorgonzola kaldte de det på Il Gabbiano, den fornemme italienske restaurant, som Anton tog os hen på. Jeg var totalt forkert klædt på, men det samme var han og Heather. Vi blev fulgt af flere af Antons sikkerhedsfolk, idet vi gik ind på restauranten. Det var, som om vi var kongelige. Restaurantbestyreren fik øje på os 28
og skyndte sig, som gik han barfodet på glohede sorte kul, hen til os. Han placerede os ved et hjørnebord med en smuk udsigt ud over Atlanterhavet. Anton bestilte adskillige appetizers med store armbevægelser og et blændende hvidt smil. Hans lysegrønne og brune blik blændede enhver kvinde i en seks meters radius og høstede opmærksomhed fra de andre gæster. Både Heather og jeg bestilte antipasti, jeg havde lyst til noget overdrevet dekadent og fyldt med en milliard kalorier, så jeg bestilte min yndlingsret, gnocchi med flødesauce. Det smagte absolut himmelsk. A nton bestilte rejer og pasta og spiste sin mad i et tempo og med en iver, som om det ville springe op fra hans tallerken og tilbage i havet, hvis han ikke gjorde. Da jeg spurgte til hans febrile spisning, rynkede han bare panden, tørrede munden og så ud over Atlanten. Heather skiftede omhyggeligt emne, før han kunne svare. Tilsyneladende vidste hun noget om dette særligt ømtålelige emne, som jeg ikke gjorde. Jeg kiggede på hende, og hun rystede på hovedet. Samtalen vendte tilbage til musikvideoen, og hvad planen var. Og så var det, jeg var nødt til at droppe den gigantiske bombe, at jeg absolut ingen færdigheder overhovedet havde udi kunsten at danse. “Ingen?” Anton klemte øjenbrynene sammen. Jeg rystede på hovedet og bed mig i læben. Han gned en hånd mod sine skægstubbe, mens han åndede ind. “Det bliver vi nødt til at gøre noget ved. Du ...” Han gestikulerede fra toppen af mit hoved til enden af bordet. “... er perfecto, øh ... perfekt som forførerske. H, du kunne ikke have valgt nogen bedre. Vi må få løst dette lille problem.” Han gned sine hænder 29
mod hinanden. Antons pupiller blev mørke. “Tænker du det samme som jeg?” Han talte til Heather, ikke mig. Hun skubbede læberne opad og trykkede sin pegefinger mod dem og trak på skuldrene. “Hvis hun er ledig. Dansetruppen i San Francisco er lige blevet færdig, og den onde mand, der stalkede hendes vennegruppe, er væk.” Hun dansede i sit sæde. “Nyheden er ude. Måske ville det fikse problemet med baggrundsdanserne, hvis du fik hende herop som koreograf. Jeg prøver at ringe til hende for at høre, om hun er interesseret i at redde din røv. Du ved, det kommer til at koste.” A nton lo. “Gør alt ikke det, H? Jeg vil have hende. Jeg er træt af at skulle forholde mig til den åndssvage skid, vi har nu, og hendes moderne arbejde er det bedste af det bedste. Dét tilsat videoens latin-element – hun vil vide, hvordan man binder tingene sammen. Jeg ønsker, at alle øjne skal være på Mia. Jeg vil have, hun skal være så lækker på den video, at alle kommer til at savle over hende. Alle mænd vil have hende, og ingen vil få hende.” Han grinede lystent, puttede en hel reje i munden og smed halen på sidetallerkenen. Anton strålede, tydeligvis begejstret over sin nye idé. “Øh, hvem er koreografen?” Heather nippede til sin hvidvin og tørrede sig om munden. “En virkelig begavet moderne danser, der har været på scenen med San Francisco Dance Company de sidste par år, så vi har ikke været i stand til at stjæle hende.” Hun pegede på Anton, mens hun holdt på sit vinglas. “Anton forelskede sig i hendes krop og den måde, hun bevæger sig, da vi så hendes show sidste år.” 30
Informationen overraskede mig. “Laver du også teaterproduktioner?” brød jeg ind. “Ja, Lucita. Det giver mig ro og inspiration. Jeg elsker at se andre danse og synge, både klassikerne og nye innovative stykker.” “Nå, men,” afbrød Heather, “vi fandt ud af, at hun underviser i dans på San Francisco Teater. Du ved jo, at hun vil ikke forlade San Francisco til fordel for Miami.” Hun rettede den sidste del mod ham. Anton rynkede panden. “Noget med at ville være der, hvor hendes søstre er. Men hvis vi tilbyder hende nok og rykker hurtigt, vil hun måske være villig til at komme herud, mens Mia er her, og mens vi filmer. Det kunne virkelig tilføje det manglende element, der ville bringe videoen op på det næste niveau.” Heather rejste sig brat. “Jeg ringer nu.” Hun kiggede på sit ur. “De er tre timer bagud, så det er okay at ringe.” Uden yderligere kommentarer forlod hun bordet og gik ud på den åbne balkon. Jeg nippede til min vin og kiggede ud over havet. Brisen svævede rundt om os, men varmelamperne tæt på vores bord gav nok varme. “Din assistent er temmelig effektiv.” Anton smilede. “Ja, det er hun. Det er derfor, jeg holder på hende.” “Må jeg være åbenhjertig?” spurgte jeg og pressede mine læber sammen, mens jeg ventede på svar. Han lænede sig tilbage, lagde en ankel op til knæet og bredte armene ud. “Selvfølgelig!” “Hvorfor bruger du den barske tone over for hende? Er du aldrig bange for, at hun vil forlade dig?” Jeg tænkte virkelig længe over, hvorfor nogen ville blive hos en mand, der op31
fører sig som et røvhul halvdelen af tiden og er sød og omgængelig den anden halvdel. Det var, som om der var to helt forskellige sider af ham. “Hvad får dig til at tro det?” Han kneb øjnene sammen. Jeg trak på skuldrene. “Det ved jeg ikke. Måske måden du snerrer ad hende på i telefonen, smider ordrer efter hende og afbryder hende, som om hun var dit tyende.” A nton skulede. “Jeg værdsætter Heathers mening højere end alle andres. Hendes er den eneste, jeg fæster min lid til ... nogensinde. Jeg stoler blindt på hende.” “Det ser ellers ikke sådan ud!” A nton tog sit glas og tømte resten af sin Shiraz. “Har hun sagt noget til dig om at sige op?” Hans stemme afslørede, at tanken om, at Heather ville forlade ham, ikke var velkommen. “Nej! Slet ikke. Jeg har mere indtryk af, at hun vil have mere.” “Mere?” Spørgsmålet hang tungt i luften. “Som i et forhold?” Jeg rystede på hovedet. Var han virkelig så narcissistisk? Jeg scannede hans krop og ansigt, som kunne få engle til at græde, og konkluderede, at han havde ret til at være det. På en måde. “Ikke hvad jeg ved af. Jeg hentydede til hendes arbejde. Noget med hendes drøm om at være manager for en kunstner. Det ser ud, som om du godt kunne bruge en manager for tiden.” A ntons hånd røg op til munden, hvor han strøg den overdrevne kysselækre underlæbe med puden af sin tommelfinger. “Jeg har ikke en. Normalt sender jeg bare alle beslutninger videre til H, og hun sørger for resten.” 32
Interessant. “Så hun er på en måde allerede din manager, uden de frynsegoder eller den indflydelse titlen manager indebærer. Surt for hende.” Jeg pillede skødesløst ved mit hår og rykkede rundt på stolen, så jeg vendte ud mod vandet, for at give ham fred. Havet var helt fantastisk. Det stak i mit hjerte, da jeg indså, hvor meget jeg savnede det derhjemme. Hjemme. Pis. Det så ud, som om jeg uforvarende havde svaret på et spørgsmål, jeg havde grublet en del over de seneste par måneder. Hjem var Californien.
33
䠀䄀刀 䐀唀 䰀夀匀吀 吀䤀 䰀 䄀吀 䰀였匀䔀 嘀䤀 䐀䔀刀䔀㼀 䬀�䈀 䈀伀䜀䔀一 䠀䔀刀
00
01
02
03
04
05
06
07
08
09
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22 00
01
02
03
04
05
06
07
30
31
32
33
34
35
35
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
00 09
– deungesord.dk om Calendar Girl 1
13
”Underholdende og velskrevet … Dejligt med fornyelse til genren.” – lektørudtalelse om Calendar Girl 1
12
11
”Jeg er virkelig imponeret over, hvor godt Calendar Girl er skruet sammen, og hvor vel skrevet den er. Den tog mig simpelthen med storm, og jeg ærgrede mig sådan, da jeg nåede den sidste side.” ★★★★★★
10 14
JULI AUGUST SEPTEMBER
16 17
3
”Stærk toer i kalenderserien tager dig ud på endnu en fantastisk og underholdende kærlig hedsrejse i herligt selskab med skønne Mia Saunders.” – Litteratursiden om Calendar Girl 2
15
DEL DIN LÆSEOPLEVELSE #kalenderpigen
788711 563670
18
9
”Jeg er spændt på, hvad resten af året byder på for Mia, og jeg glæder mig til at læse de kommende bøger.” ❤❤❤❤❤ – chrichri.dk om Calendar Girl 1
08
Forfatterportræt: © Melissa McKinley Omslagsdesign: eyelab.dk
OM CALENDAR GIRL-SERIEN
07
www.lindhardtogringhof.dk
06
audreycarlan.com facebook.com/AudreyCarlan Instagram: @audreycarlan
05
Mød Audrey på
CALENDAR
04
CALENDAR GIRL er en serie i 12 afsnit, som alle er op kaldt efter årets måneder. Denne bog samler JULI, AUGUST og SEPTEMBER.
03
er bestsellerforfatter med placeringer på best sellerlisterne i New York Times, USA Today og Wall Street Journal. Hun skriver sexede kærlighedshistorier, der er så hotte, at de kan få din bog til at bryde i brand. Calendar Girl er hendes seneste serie.
”Endelig sker der noget nyt i den erotiske genre.” – Litteratursiden
02
AU DREY CA R L A N
I JULI rejser Mia til det solrige Miami for at medvirke i en berømt hiphopstjernes musikvideo. I AUGUST går turen til Dallas, hvor hun er hyret til at spille en stenrig oliemagnats forsvundne arving. Og i SEPTEMBER rejser hun tilbage til hjembyen Las Vegas, hvor en endnu større udfordring venter. Undervejs tager Mias forhold til den flotte californiske surfer Wes en ny drejning, der vil forandre deres liv for altid …
CALENDAR GIRL
Mia Saunders har en mission: Hun skal skaffe 1 million dollars til at betale sin fars spillegæld. Først virkede alting håbløst, for Mia var bare en 24-årig servitrice med skue spillerdrømme – men så fik hun job hos Exquisite Escorts. Hver måned flytter Mia Saunders ind hos en ny mand i en ny by. Følg hendes rejse her.
NEW YORK TIMES BESTSELLERFORFATTER
01
audrey car lan
19
lovebooks.dk
20
Calendar girl 132x197 OMS.indd 6
+45 51 84 51 51
▶ SPOT
2
STD3 132x197 Layout:thomas@eyelab.dk
05/08/2016 13.17
C