Da danske møbler blev moderne - læseprøve by Lindhardt og Ringhof / Forlaget Carlsen

Per H. Hansen

er fortællingen om, hvordan dansk møbeldesign igennem 1950’erne og -60’erne blev en international succes. Gennem et velkoordineret samarbejde mellem arkitekter, snedkere og producenter blev moderne møbler udtryk for den gode smag. Det lykkedes at etablere Danish Design som et brand både nationalt og internationalt. Men med indførelsen af industrielle produktionsmetoder faldt denne alliance fra hinanden, fornyelsen gik i stå, og Danish Modern mistede pludselig sin appel. I dag er Danish Modern en uhyre stærk retrobølge, og på det internationale marked sælges vintage møbler til ekstremt høje priser. Samtidig er det lykkedes unge designere at bryde den kulturelle arv fra guldalderen og tilbyde et nyt, friskt bud på dansk møbeldesign. DA DANSKE MØBLER BLEV MODERNE er den mest omfattende fremstilling af moderne dansk designhistorie og er illustreret med et enestående billedmateriale. Bogen er uundværlig for alle, der interesserer sig for moderne danske møbler.

LINDHA R DTO GR INGHOF. DK

DA DANSKE MØBLER BLEV MODERNE

DA DANSKE MØBLER BLEV MODERNE SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG LINDHARDT OG RINGHOF

115661_210x269_indhold.indd 01_Indledning_DDMBM.indd 22

15/06/2016 09.12 11.12 15/06/2016

01_Ind

16 09.12

PER H. HANSEN

DA DANSKE MØBLER BLEV MODERNE Historien om dansk møbeldesigns storhedstid

Syd d a n s k U n i v e r s i te t sfo r l a g & L i n d h a rd t o g R i n g h o f

115661_210x269_indhold.indd 01_Indledning_DDMBM.indd 33

15/06/2016 09.12 11.12 15/06/2016

Da danske møbler blev moderne Historien om dansk møbeldesigns storhedstid © Aschehoug Dansk Forlag A/S, 2006 © Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, 2016 2. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-11-54154-8 Forfatter: Per H. Hansen Billedredaktion: Per H. Hansen og Conny Mikkelsen Forlagsredaktør: Stig Nielsen Omslag: Imperiet / Simon Lilholt Bogen er sat med SignaColumn og SignaNormal Illustrationer: se Illustrationsliste s. 675 Sats: Demuth Graphic Repro: Highlight A/S Trykkeri: Balto print Printed in Lithuania, 2016 Udgivet af: Lindhardt og Ringhof Vognmagergade 11 1148 København K Telefon 36 15 66 00 www.lindhardtogringhof.dk Syddansk Universitetsforlag Campusvej 55 5230 Odense M www.universitypress.dk Kopiering fra denne bog må finde sted på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med COPY-DAN, men kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Institutioner og virksomheder, der ikke har indgået aftale med COPY-DAN, skal ved ønske om kopiering henvende sig til Lindhardt og Ringhof. For enkelte illustrationer kan det have været umuligt at finde frem til den retmæssige copyrightindehaver. Såfremt vi på den måde har krænket ophavsretten, er det sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelse i forvejen.

115661_210x269_indhold.indd 01_Indledning_DDMBM.indd 44

15/06/2016 09.12 11.12 15/06/2016

01_Ind

16 09.12

I N D H O L D 7

Forord

Første del 11

Indledning

Mine tilgange til moderne danske møbler

Fortællingen om Kaare Klint og “Klint-skolen”

“Kan nogen gerning være smukkere end vor?” Snedkerfortællingen, håndværket og A.J. Iversen

Det særligt danske – opfindelsen af en tradition

Anden del

115661_210x269_indhold.indd 01_Indledning_DDMBM.indd 55

121

“Funktionalismen går som en storm over landene” – Møbler i maskinernes tidsalder

145

Københavns Snedkerlaug og møbeludstillingerne

171

Snedkerne finder retningen

189

Den Permanente og netværket

215

10.

“Civilisationen vandrer kun langsomt” Møbelindustrien og møbelhandelen retter ind

239

11.

Møbler til folket. FDB Møbler og møbelindustrien

267

12.

“Vis mig dit hjem, og jeg skal sige dig, hvem du er” Den gode smag, boligundersøgelser og bosætningslån

15/06/2016 09.12 11.12 15/06/2016

I N D H O L D Tredje del

115661_210x269_indhold.indd 01_Indledning_DDMBM.indd 66

301

13.

Quo vadis? Snedkere og arkitekter fra 1945 til 1960

337

14.

“Danish modern meets modern needs” – møbelindustrien på rette spor

373

15.

“Baby, where have you been all my life?” Danish Modern indtager Amerika

409

16.

“Smør, flæsk og kunsthåndværk”

447

17.

Danmark som brand – The Arts of Denmark

477

18.

Midt i en maskintid – håndsnedkerne og industrien

513

19.

Den Permanentes skæbnetime

541

20.

“Møbler – dødssyg sag for os i dag”

581

21.

“Alt hvad der kommer fra Danmark er godt”

599

22.

“Fedt at de ældre er med” – dansk møbeldesign mellem fortid og fremtid

629

Noter

663

Arkiver og forkortelser

663

Anvendt litteratur og trykte kilder

685

Illustrationsliste

690

Personregister

15/06/2016 09.12 11.12 15/06/2016

01_Ind

16 09.12

FORORD

Det er ti år siden, at første udgave af Da danske møbler blev moderne udkom. Siden er interessen for moderne danske møbler kun steget, både i Danmark og i udlandet. Derfor glædede det mig meget, da de to forlag bag udgivelsen foreslog en ny udgave af bogen. Min egen interesse for Danish Modern er usvækket, og jeg synes, at mine konklusioner fra første udgave af bogen holder. Derfor er der heller ikke ændret på det grundlæggende argument i bogen. I stedet har jeg tilføjet og indarbejdet den litteratur, der er udkommet siden 2006, ligesom jeg har udvidet og præciseret kapitel 2 om mine tilgange til dansk møbeldesign. Da danske møbler blev moderne er ikke endnu en lovprisning af designerhelte og de smukke møbler, de har designet. I stedet forsøger jeg at forklare og forstå, hvordan det gik til, at alle de kendte designeres møbler overhovedet blev kendt, og i et helt nyt kapitel 22 ser jeg bl.a. på de senere års retrobølger, og hvorfor møblerne i dag er blevet internationale samlerobjekter. Ud over et omfattende kildemateriale bygger bogen på mange interviews og samtaler med en række personer, som alle på forskellige måder var involveret i moderne danske møblers storhedstid. Til denne nye udgave har jeg suppleret med nye interviews og med nyt materiale, navnlig i forbindelse med det afsluttende kapitel. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke både de mange, der hjalp med samtaler og interviews til første udgave, og dem, der har stillet sig til rådighed til denne anden udgave – ingen nævnt, ingen glemt. En særlig tak skylder jeg Klaus Petersen, som ikke alene læste manuskriptet til første udgave fra ende til anden, men som også har været min medforfatter på de møbelguider, vi har lavet sammen. Jeg er også fortsat Grete Skovgaard megen tak skyldig for hjælp med at fremskaffe materiale til bogens første udgave. Sidst, men ikke mindst en dybfølt tak til min hustru, Anne Magnussen, for alt. København, juni 2016 Per H. Hansen

115661_210x269_indhold.indd 01_Indledning_DDMBM.indd 77

15/06/2016 09.12 11.12 15/06/2016

115661_210x269_indhold.indd 01_Indledning_DDMBM.indd 88

15/06/2016 09.12 11.12 15/06/2016

01_Ind

16 09.12

FÃ¸rste del

115661_210x269_indhold.indd 01_Indledning_DDMBM.indd 99

15/06/2016 09.12 11.12 15/06/2016

115661_210x269_indhold.indd 01_Indledning_DDMBM.indd 10 10

15/06/2016 09.12 11.12 15/06/2016

01_Ind

16 09.12

1. INDLEDNING

1950’erne var dansk møbeldesigns lykkeligste periode. Der var international opmærksomhed om Danish Design eller Danish Modern og hjemmefronten var ved at være erobret af moderne danske møbler. De københavnske møbelsnedkeres årlige udstillinger var et tilløbsstykke og de mest kendte møbelarkitekter som Finn Juhl, Hans J. Wegner, Arne Jacobsen og Poul Kjærholm var feterede designerhelte i ind- og udland. Og der var penge i det. Men det, der havde skabt succesen, blev samtidig årsag til, at dansk møbeldesign allerede mens det stadig gik godt løb ind i de første forhindringer i slutningen af 1950’erne. Det hele hvilede nemlig på en stadig mere skrøbelig alliance mellem tradition og modernitet, som var blevet brugt til at markedsføre møblerne med både i Danmark og i udlandet. På sin vis er denne bog derfor en klassisk historie om storhed og fald og med den ironiske pointe, at en del af de møbler, der var tænkt som en del af et socialt program, er endt som kostbare samlerobjekter på markedet for vintage retromøbler. Nu skal storhed og fald måske ikke tages alt for bogstaveligt. Dels var der grænser for, hvor stort dansk design nogensinde var i international målestok, dels er dansk møbelindustri stadig pænt placeret på internationale markeder, hvis man sætter det i forhold til Danmarks ringe størrelse. Hvordan gik det til? Hvad betingede moderne dansk møbeldesigns succes i første omgang, og hvad er forklaringen på, at den ikke kunne holde i det lange løb? Der er mange, der har forsøgt at svare på netop det spørgsmål, og hvis man spørger folk med forstand på moderne danske møbler, vil man med sikkerhed få en eller anden variant af historien om arkitekt og professor i møbeldesign Kaare Klint og hans og hans elevers samarbejde med medlemmerne af Snedkerlaugets Møbeludstillinger.

115661_210x269_indhold.indd 01_Indledning_DDMBM.indd 11 11

15/06/2016 09.12 11.12 15/06/2016

I samme åndedrag vil der blive fortalt om den enkelhed og ægte funktionalisme i formgivning samt den høje håndværksmæssige kvalitet, de mange kendte møbler var udtryk for. Møblerne bliver omtalt som tidløse og klassiske, netop i kraft af disse egenskaber, og det hævdes ikke sjældent, at netop det var noget særlig dansk. Når bølgerne går rigtig højt, bliver det særligt danske eller skandinaviske knyttet an til nogle mere abstrakte værdier. Møblerne fremstilles som demokratiske, sociale og ærlige og skabt ud af en særlig nøjsomhed og hensyntagen til omgivelser og menneskelige behov. Ret beset er der ingen grund til at tro, at det skulle være særligt skandinavisk, men det er en god historie, og den solgte. Historien er blevet fortalt igen og igen i mange varianter. Så mange gange, at det næsten er umuligt at tænke sig andre forklaringer på moderne danske møblers internationale sejrsgang efter anden verdenskrig. Historien giver indtryk af, at møblerne næsten solgte sig selv i kraft af den skønhed og kvalitet, som en række særligt dygtige designere og snedkere formåede at fremelske på baggrund af de unikke skandinaviske værdier. Forklaringen på nedgangsperioden for dansk design ligger i lige forlængelse af denne forklaring. For når nu succesen skyldtes en række særligt begavede designere og en alliance med møbelsnedkerne, så må nedgangen jo skyldes, at ingen af dem er aktive mere. Fortællingen har været så dominerende, at den i sig selv har bremset for fornyelse af dansk møbeldesign. Måske er der behov for en helt ny fortælling? Der er ingen tvivl om, at Kaare Klint og en række meget talentfulde designere og snedkere havde stor betydning for dansk møbeldesigns guldalder. Uden dem var det formentlig aldrig sket. Men der er nogle problemer i historien. For det første var det slet ikke Klint-skolens formgivningsidealer, der skabte gennembruddet for Danish Design. For det andet, hvis enkelhed, hensigtsmæssighed og kvalitet i design og forarbejdning var hele forklaringen på Danish Moderns succes, må det betyde, at skønhed og kvalitet er egenskaber ved møblerne selv, og dermed at disse begreber har en stabil betydning i tid og rum. Det er også det, der antydes, når møblerne kaldes tidløse og klassiske. Kan en stol i sig selv have sådanne rum- og tidsoverskridende kvaliteter? Vil alle mennesker i alle lande til alle tider f.eks. synes, at Hans J. Wegners armstol fra 1949, der i mange år har gået under navnet “The Chair” eller “Stolen”, er smuk? Hvis det er tilfældet, må det også betyde, at smag er et lige så rum- og tidsoverskridende begreb. Altså, at god smag faktisk ikke kan diskuteres. Det er der næppe mange, der vil skrive under på i dag. Smag forandres over tid og er forskellig fra kultur til kultur, og har en nær tilknytning til klas-

115661_210x269_indhold.indd 01_Indledning_DDMBM.indd 12 12

1. del

15/06/2016 09.12 11.12 15/06/2016

01_Ind

kvalitet i Stolen, handler det snarere om, at den er blevet tillagt og stadig tillægges en række betydninger, som får bestemte grupper til at blive enige om, at den er smuk. Man kan også spørge, om det er natur eller kultur. Mange mennesker synes, at Stolen er smuk, og sidder dagligt i den, men pointen er, at det ikke kun siger noget om Stolen, men også om dem. Derfor handler det om kommunikation. Ting kommunikerer nogle betydninger eller værdier, som giver mening hos bestemte grupper af forbrugere, fordi det svarer til deres smag og deres ønske om selv at kommunikere bestemte mere eller mindre erkendte værdier om deres livsstil og identitet. Det var i høj grad det, det moderne, funktionalistiske projekt gik ud på, både i Danmark og andre steder i verden. Hvis man i 1930’erne eller 1940’erne indrettede sit hjem eller sit kontor med moderne møbler, købte Ligger det tidløse og det klas-

man ikke bare “en maskine til at sidde i”, som et af de funktionalistiske

siske i stolen eller i beskuerens

slogans lød. Man købte også møbler, der sendte et klart signal om, hvem

øjne? Her er det Hans J. Weg-

og hvad man var. Det var umiddelbart til at se forskel på en moderne stol

ners kendte “the Chair” fra

og en stol i rokoko eller klunkestil. Og forskellen blev bemærket, fordi det

1949, der stiller spørgsmålet.

netop var en markant anderledes og ny måde at indrette en bolig på.

1. del

16 09.12

ser, social status og magt. Uden at ville forklejne hverken formgivning eller

115661_210x269_indhold.indd 01_Indledning_DDMBM.indd 13 13

15/06/2016 09.12 11.12 15/06/2016

Møbler er kort sagt en af de mange ting, mennesker bruger til at kate-

Forbrug af møbler handler

gorisere sig selv med og bliver kategoriseret på baggrund af. Men heller

også om at signalere livsstil,

ikke de betydninger er stabile, fordi verden forandres, og fordi forskellige

identitet og tilhørsforhold. Det

gruppers måde at forstå ting på forandres med den. Derfor er der heller ikke

er en kompliceret proces, som

en kat, der reagerer, når folk indretter sig med moderne, funktionalistiske

bl.a. påvirkes af markedsføring,

møbler i dag, for det er der mange der gør. I dag skal der andet og mere

både den direkte og indirekte.

til at skille sig ud – og høre til.

De to billeder (s. 15 og s. 16) fra Femina i hhv. 1957 og 1958

Den grundlæggende holdning i denne bog er altså, at smag og mode er

viser, hvor forskellig smag og

et historisk og kulturelt fænomen, som forandres med tiden og varierer

behag er. I løbet af 1950’erne

alt efter, hvilken gruppe mennesker man spørger. Med tiden blev der

vandt arkitekttegnede danske

tilstrækkeligt mange forbrugere i ind- og udland, der syntes at moderne

møbler stærkt frem, og ugebla-

danske møbler var udtryk for god smag, og derfor indrettede de deres

dene skubbede til tendensen

hjem med dem enten udelukkende eller i kombination med andre moderne

gennem hyppige billedrepor-

og mindre moderne møbler.

tager fra moderne hjem. Det

Hvis det ikke var på grund af egenskaber udelukkende ved møblerne selv,

moderne møblement på billedet

men skyldtes at de signalerede bestemte positive værdier for bestemte

til højre er fra møbelhandler

grupper af forbrugere, bliver et af de virkelig interessante spørgsmål,

Hans Kjærs hjem med bl.a.

hvem der bestemmer, hvilker værdier eller betydninger, en stol eller en

Wegner møbler.

gruppe møbler skal signalere? Svaret er, at det kan være producenter og designere og andre med tilknytning til branchen, men det kan også være forbrugere, og ofte er det nok begge dele i en vekselvirkning. Men når talen falder på moderne danske møbler og begyndelsen til deres succes, er svaret klart. Det var et vidt forgrenet netværk af designere, snedkere, møbelproducenter, journalister, arkitekter, møbelhandlere og deres organisationer og med tiden også staten, der skabte succesen. Personerne i dette netværk havde både økonomiske interesser og et stærkt socialt og kulturelt engagement i møblerne, og deres aktiviteter gjorde Danish Design til et verdenskendt begreb og førte til, at mange mennesker verden over kom til at synes, at disse møbler var smukke. Hos en stigende gruppe af forbrugere blev der opbygget en grundlæggende forståelse af, at moderne danske møbler var udtryk for god og rigtig smag. Det skete, naturligvis, først i Danmark, men forbrugere mange andre steder i verden fulgte efter. Det var et stærkt normativt projekt for de mennesker, der tog del i konstruktionen af disse møbler som den gode smag. Ikke noget med frit forbrugsvalg her. Det omfattende netværk af mennesker med interesser i og for moderne dansk møbeldesign troede på sagen og fremførte den ved enhver given lejlighed. De var smagsdommere i ordets bogstavelige forstand, men de havde også evnen til kritisk selviagttagelse – når den første fornærmelse over at blive kritiseret havde lagt sig. Lige fra begyndelsen af dansk funktionalisme talte de for en ny måde at indrette hjemmet på og for en ny og funktionel møbelstil – selv om mange af dem ikke ville erkende, at det var en stil.

115661_210x269_indhold.indd 01_Indledning_DDMBM.indd 14 14

1. del

15/06/2016 09.12 11.12 15/06/2016

01_Ind

alene fra de historiske stilarter som rokoko og renæssance og fra moderne møbler fra andre lande, ikke mindst den tyske Bauhaus-skole. Og at de var bedre. Markedsføringen af de moderne danske møbler skete derfor grundlæggende ved at skabe forskel. Det skete gennem opbygningen af en fortæl-

1. del

16 09.12

Der kunne sagtens være uenighed om, hvordan moderne danske møbler skulle se ud, men der var ikke mange meninger om, at de adskilte sig ikke

115661_210x269_indhold.indd 01_Indledning_DDMBM.indd 15 15

15/06/2016 09.12 11.12 15/06/2016

ling allerede i 1930’erne, der gjorde de danske møbler unikke og derfor forskellige fra moderne møbler fra lande som f.eks. Tyskland, Frankrig, USA og England. Det er naturligvis interessant, om denne forskel virkelig var der. Altså om det var muligt at skelne moderne danske møbler fra andre moderne møbler alene ved at se på dem. Det kan godt diskuteres, og forskellen er i hvert fald ikke altid så tydelig, som man kan få indtryk af. Derfor er det mindst lige så interessant, at det lykkedes at opbygge en fortælling om moderne danske møbler som god smag og som forskellige

115661_210x269_indhold.indd 01_Indledning_DDMBM.indd 16 16

1. del

15/06/2016 09.12 11.12 15/06/2016

01_Ind

proces lykkedes det netværket at skabe en bestemt forståelse af moderne danske møbler. Det var denne indsats, der betød, at grupper af forbrugere i Danmark og andre lande og navnlig USA ønskede at købe Danish Modern. Det betyder, at forskellen mellem moderne danske møbler og andre landes moderne møbler i det mindste delvis var en konstruktion, der blev skabt ved hjælp af sproget. Når forbrugerne hørte, at f.eks. en stol var Danish Design eller Danish Modern, satte det en række bestemte associationer i gang. På den måde blev Danish Design etableret som et begreb eller et brand. Der er nok ingen tvivl om, at det afgørende for modtagelsen i forskellige lande var, hvordan fortællingen om Danish Modern passede ind i allerede eksisterende opfattelser af, hvad der var moderne. Derfor gik øvelsen først og fremmest ud på at påvirke forbrugernes smag og dermed deres præferencer. Og her var der en vigtig forskel mellem markedet for møbler i Danmark og i andre lande. I Danmark var der ikke så mange andre moderne møbler, der kunne konkurrere med de danske. Men sådan var det ikke i USA og andre lande, der hver især havde deres egne moderne designbevægelser og samtidig importerede moderne møbler fra andre lande end Danmark. Dertil kom, at der også var forskelle mellem de udenlandske markeder. Det generelle indkomstniveau, toldsatser og andre reguleringer varierede fra land til land. For eksempel var det ualmindelig heldigt timet, da Danmark kunne følge Englands devaluering på 30 procent i september 1949. Det gjorde med et slag danske møbler billigere i USA. Og det skete nogenlunde samtidig med, at markedsføringen af moderne danske møbler “over there” netop var ved at begynde. Endelig var der den vigtige forskel, at erobringen af det danske marked begyndte allerede i slutningen af 1920’erne, hvor konkurrenterne var stilmøbler og klunkemøbler. Det var møbler med et markant anderledes udtryk, og det var i forhold til dem, fortællingen om de moderne danske møbler først blev konstrueret af tidens unge radikale, funktionalistiske arkitekter, snedkermestrene og andre med interesse for moderne danske møbler. Da tiden kom til erobringen af udenlandske markeder fra slutningen af 1940’erne, var forholdene stærkt forandrede. I modsætning til i Danmark måtte moderne danske møbler konkurrere med tilsvarende møbler fra andre lande. Alligevel var det grundlæggende den samme fortælling, der blev brugt til at markedsføre Hans J. Wegners, Finn Juhls og andres møbler over for forbrugerne. Men uden det normative og bedrevidende indhold, som var blevet brugt i den hjemlige markedsføring. Den kamp var vundet, og nu gjaldt det eksporten. Det var altså ikke vanskeligt at skabe forskel til de øvrige møbler på det danske marked i 1930’erne og 1940’erne. I Danmark bestod kampen

1. del

16 09.12

fra f.eks. moderne møbler i USA. Gennem denne fortælling og branding-

115661_210x269_indhold.indd 01_Indledning_DDMBM.indd 17 17

15/06/2016 09.12 11.12 15/06/2016

115661_210x269_indhold.indd 01_Indledning_DDMBM.indd 18 18

15/06/2016 09.12 11.13 15/06/2016

01_Ind

at få vundet forbrugerne over til en helt ny stilart. På efterkrigstidens udenlandske markeder var forarbejdet gjort af andre, så her var problemet snarere at kæmpe om markedsandele med moderne møbler fra f.eks. Italien og USA. Derfor var det navnlig på de udenlandske markeder, opbygningen af en fortælling om moderne danske møbler som bærere af en række særlige danske eller skandinaviske værdier fik betydning. Det var på de udenlandske markeder, det gav mening at gøre Danish Design og Danish Modern til begreber med særlige nationale kvaliteter – det gode håndværk, det menneskelige design og de gode, naturlige materialer. Set i det perspektiv giver den traditionelle fortællings fokus på designerheltene og de københavnske laugssnedkere en mangelfuld og delvis misvisende forståelse af det komplicerede samspil mellem mange forskellige faktorer, der var i spil, da moderne dansk møbeldesign gik sin sejrsgang verden over. Men det er ikke så mærkeligt, at der har været fokuseret på fortællingen om de store designere og de dygtige snedkere. Den historie blev nemlig sat i spil allerede i 1930’erne, og siden er den blevet fortalt om og om igen af folk, der ofte selv havde interesser i at fremme denne fortælling. Det var nemlig en fantastisk god markedsføringshistorie, og i øvrigt var den jo heller ikke helt forkert. Flere, primært udenlandske, forskere har fremhævet markedsføring som en vigtig del af Danish Designs succes. Arne Karlsen, en af Kaare Klints tilhængere, har også i forbifarten nævnt betydningen af Danish Design som et begreb, der stod for kvalitet.1 Men ingen af dem har anlagt et mere omfattende perspektiv, der ser fortællingen som vigtig i etableringen af Danish Design og Danish Modern som et internationalt brand.2 Det er væsentligt, fordi pointen med fortællinger er, at de er identitetsdannende og medvirker til at bestemme, hvordan vi opfatter verden. Dertil kommer, at den gængse fortælling om Kaare Klint og samarbejdet med snedkerne generelt er alt for forenklet. Den dominerende fortælling om moderne danske møbler har i årevis Efterhånden som moderne

understreget Kaare Klints metode, enkelheden, træet som det primære

danske møbler blev accepteret

materiale og det fine snedkerarbejde som de vigtigste elementer i dansk

blandt forbrugerne som udtryk

møbeldesign. Det er en tanke værd, om det gjorde det vanskeligt at vælge

for den gode og rigtige smag,

andre fremstillingsmetoder, materialer og formgivning, da 1960’ernes in-

blev de også anvendt til at

dustrialisering, markedsgørelse og ændrede forbrugsmønstre trængte sig

reklamere for andre produkter.

på.

I denne reklame fra Bo Bedre

I historien om moderne dansk møbeldesign og -produktion er der en

1961 låner Wegners bamsestol

gennemgående konflikt. Det er konflikten mellem tradition og modernitet.

og indskudsbord sine positive

Hele succesen byggede på den paradoksale alliance mellem et betrængt,

betydninger til et Gram Axmin-

traditionelt snedkerfag og en ny tids syn på formgivning og produktion. I

ster tæppe.

efterkrigstiden spidsede denne konflikt til, og møbelindustrien endte med

1. del

16 09.12

først og fremmest i at få gjort moderne danske møbler til god smag, altså

115661_210x269_indhold.indd 01_Indledning_DDMBM.indd 19 19

15/06/2016 09.12 11.13 15/06/2016

at overtage både designere og succes, mens snedkerne blev ladt tilbage, og det netværk, der havde sikret succesen, gik i opløsning. Det skete i takt med, at Danmark blev stadig mere industrialiseret og markedsorienteret samtidig med at forbrugsmønstre, livsstil og identitet blev mere flydende. Allerede i begyndelsen af 1960’erne var gassen gået af ballonen, og dansk møbeldesigns storhedstid var endegyldigt forbi. Men fortællingen lever fortsat og har aflejret en bestemt forståelse af succesen, der endnu afstikker retningslinjerne for, hvad Danish Design egentlig er. Den diskussion, der opstod hen over sommeren 2004 i Politiken, var i

115661_210x269_indhold.indd 01_Indledning_DDMBM.indd 20 20

1. del

15/06/2016 09.12 11.13 15/06/2016

01_Ind

den forbindelse meget sigende. Planer om at gøre designuddannelsen mere

og “Danish Design” blev så

teoretisk, affødte overskrifter som “Designpolitik: Hærværk mod håndværk”

udbredte i løbet af 1950’erne,

og “Designoprør: Dansk håndværk trues”. Det afslørede, hvordan Danish

at de kan karakteriseres som

Design stadig forbindes med det gode håndværk og ikke er kommet overens

et brand, der signalerede be-

med begreber som industriel design og mere teoretiske tilgange til design.3

stemte værdier som enkelhed,

Det er et meget konkret eksempel på den stiafhængighed, som er skabt

kvalitet og godt håndværk. En

af fortællingen om Danish Design.

lang række stormagasiner og møbelforretninger medvirkede

I denne bog forsøger jeg at opbygge en ny og mere tidssvarende fortælling

til at udbrede kendskabet til og

om moderne dansk møbeldesign og dets vej til succes. Ganske som den

markedsføringen af moderne

hidtidige dominerende fortælling er den en konstruktion i den forstand,

danske møbler.

at den ikke er fortiden, ikke er det, der skete. Det er en historie om det, der skete, og et forsøg på at forklare og forstå, hvordan det gik til. Jeg mener at det er en historisk fremstilling, der længe har været behov for, hvis moderne dansk møbeldesigns storhed og fald skal gøres begribelig. Det er også en fremstilling, der i modsætning til næsten alt, hvad der ellers er skrevet om emnet – og det er meget – ikke dybest set bør betragtes som et partsindlæg. Jeg forsøger mig altså med et bud på en historisk forståelse af Danish Design ikke bare fra designsiden, men fra design over produktion til markedsføring, salg og forbrug. Denne bog adskiller sig også fra, hvad der ellers er skrevet, ved at være baseret på et langt bredere materiale end hvad arkitekter og kunsthistorikere har benyttet sig af. Ud over en række samtidige tidsskrifter bygger bogen også på en del arkivmateriale, som mig bekendt ikke har været benyttet til lignende formål før. Endelig adskiller mit forsøg på en ny fortælling sig fra tidligere fremstillinger ved at være baseret på en række teorier, som jeg forsøger at forklare og koble sammen i det næste kapitel. Teori er nødvendig for at forstå vores verden og altså også for at forstå, hvordan moderne danske møbler blev verdenskendte.4 En del af hovedpointerne er imidlertid allerede præsenteret ovenfor, og hvis du bare har lyst til læse om, hvordan moderne dansk møbeldesign blev en succes, kan du sikkert godt springe det næste kapitel over, uden at der sker større skade ved det. Resten af bogen er i det store og hele forsøgt organiseret som en kronologisk fremstilling, der begynder med opbygningen af fortællingerne om henholdsvis Kaare Klint og snedkerne i kapitel 3 og 4. Derefter følger kapitel 5, der behandler forestillingen om det nationale særpræg ved dansk design og knytter trådene sammen. I kapitel 6 til 12 følges udviklingen fra slutningen af 1920’erne til slutningen af 1940’erne, da moderne møbler endelig begynder at få fodfæste. Endelig behandler kapitel 13 til 20 efterkrigstidens storhedstid og nedgangen i 1960’erne, mens trådene samles i kapitel 21. Endelig giver kapitel 22 et bud på situationen for både vintage-, retro- og nyt dansk møbeldesign i dag.

1. del

16 09.12

Begreber som “Danish Modern”

115661_210x269_indhold.indd 01_Indledning_DDMBM.indd 21 21

15/06/2016 09.12 11.13 15/06/2016

Per H. Hansen

LINDHA R DTO GR INGHOF. DK

DA DANSKE MØBLER BLEV MODERNE

DA DANSKE MØBLER BLEV MODERNE SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG LINDHARDT OG RINGHOF