Den rigeste mand på kirkegården læseprøve

– små historier, der skaber store tanker

af Line Knutzon & Cato Thau-Jensen

CARLSENS BILLEDNOVELLER TIL BØRN

DEN RIGESTE MAND PÅ KIRKEGÅRDEN

Vagn var ikke bare nærig. Han var muligvis det mest nærige menneske i verden. Han havde arvet det fra sin mor. Og det med at være nærig gik egentlig helt ﬁnt. Altså lige indtil den dag, hvor Vagns mor døde. For pludselig indså Vagn, hvor dyrt det er at dø.

Line Knutzon Cato Thau-Jensen

9 788727 004686

CARLSEN.DK

CARLSEN

Til Monty fra Mormor

Den rigeste mand på kirkegården Tekst © Line Knutzon og Forlaget Carlsen 2022 Illustrationer © Cato Thau-Jensen og Forlaget Carlsen 2022 Grafisk tilrettelægning: Lundén Grafisk Design Bogen er sat med Dorica og trykt hos Livonia Print 1. udgave, 1. oplag Printed in Latvia 2022 ISBN 9788727004686

FSC©-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder. Teksten er tidligere udgivet i samlingen Grydeklar – Godnathistorier, der får børn til at smile i søvne, Carlsen, 2019. Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst & Node. carlsen.dk lindhardtogringhof.dk Forlaget Carlsen - et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont. Egmont er Danmarks største mediekoncern og en fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til udsatte børn og unge.

Line Knutzon

Illustrationer af

Cato Thau-Jensen

C ARL SEN

Den 5. februar 2016 afgik den 83-årige Vagn Ellerbæk-Mortensen ved døden pga. noget, der hedder dehydrering. Det betyder, at man udtørrer ligesom en plante, der ikke har fået nok vand. Han var så udtørret, at han knækkede over i syv dele, da bedemanden skulle løfte ham over på en båre. Og da bedemanden, sammen med sin hjælper, skulle bære ham ned ad den stejle trappe, røg stykkerne af båren og landede på en repos med et brag. Vagn var blevet fuldstændig pulveriseret og steg kortvarigt op som en støvsky og lagde sig, dels på en stikkontakt og dels på bedemandens bukseben. Det eneste, der var tilbage af selve Vagn i fast form, var hans højre lilletå. Bedemandens hjælper måtte løbe ned i sin bil og hente en kost og derefter feje ham op i en plasticpose fra Netto.

Normalt bliver døde mennesker lagt ned i en kiste, og mange vælger bagefter at blive brændt på krematorium sammen med kisten. Men alt det sprang Vagn over, for da bedemanden kom tilbage til sit bedemandskontor, kunne han hælde Vagn direkte ned i en urne. Dette kunne jo alt sammen lyde som et skrækkeligt uheld, men det var det ikke. Vagn havde planlagt forløbet over lang tid. Han havde med vilje ikke drukket en eneste dråbe vand i to år. Hans ønske var at udtørre og blive til støv for på den måde at undgå at betale for både kiste og ligbrænding. Vagn var nemlig meget nærig, og tanken om at betale for en kiste, der alligevel skulle brændes, gav ham svedige håndflader og svien i maven.