Sommerfugle-serien er udviklet til piger mellem 9 og 14 år. Tema og sprog og følelser er nøje tilpasset læserne i målgruppen, og der er lagt vægt på kvalitet i udvælgelsen af historierne til serien. Da målgruppen til denne serie er forholdsvis bred, er titlerne fordelt i to grupper. Én sommerfugl markerer, at der er tale om en titel, der henvender sig til den yngre del af målgruppen (9-11 markerer, at titlen henår), og to sommerfugle vender sig til den ældre del af målgruppen (12-14 år).
Den sommer alt voksede vildt indhold.indd 6
24/11/14 15.17
Zakiya Ajmi
Den sommer alt voksede vildt
Den sommer alt voksede vildt indhold.indd 7
24/11/14 15.17
Kapitel 1
Den sommer alt voksede vildt indhold.indd 11
24/11/14 15.17
Arvin og Lau var mine fortabte drenge. Ligesom i Peter Pan. Jeg viste dem vej gennem mormors store have. Jeg kendte alle gemmestederne, genvejene, de hemmelige stier og bedene, vi ikke måtte træde på. Det var ligesom at lege kongens efterfølger, og det var altid mig, der var kongen. Sådan havde det været alle de somre, jeg kunne huske. For sådan var det nemlig bare, når man var ældst. Jeg havde glædet mig i månedsvis til den dag, mor og jeg stod af toget, og mormor ville hente os i sin faldefærdige Skoda, så vi kunne køre hele vejen til Vesttarpvej, hvor Arvin, Lau, onkel Jørgen og moster Birgitte ville sidde ved mormors køkkenbord og vente på os. Nu var den dag endelig kommet. Og i år var dagen 13
Den sommer alt voksede vildt indhold.indd 13
24/11/14 15.17
endnu mere særlig, end den plejede at være. Jeg havde nemlig en overraskelse med til mine fortabte drenge. De voksne sad stadig ved køkkenbordet og drak øl og spiste sildemadder. Vi var nået frem til vindmøllen, som var midt ude på marken bag mormors have. ”Jeg har noget, jeg skal vise jer,” råbte jeg. Vindmøllens vinger susede og kastede skarpe skygger på køerne, som gik og græssede. Arvin og Lau satte sig foran mig og ventede. Jeg tog min T-shirt af. Indenunder havde jeg en bh med hjerter og sommerfugle på. Eller ikke en ægte bh. Sådan en slags sports-bh, som mor havde købt til mig. Den største størrelse i H&M’s børneafdeling. Og det var ikke engang den, de skulle se. Den var bare lidt ekstra krydderi. Jeg lukkede øjnene og løftede armene højt op i luften. Så åbnede jeg det ene øje en lille smule på klem igen, så jeg kunne se deres reaktion. Arvin og Laus munde var to runde O’er. De kiggede på hinanden. Og på mig. Og på mine armhuler. Og på hinanden. Og på mine armhuler igen. Jeg smilede. ”I må godt røre,” sagde jeg. Lau, som faktisk var 10 år – kun to år yngre end mig – var lidt modigere end lille Arvin. Han rejste sig og rakte forsigtigt en hånd frem og lod fingrene løbe gennem det tætte krat af sorte, krøllede hår. 14
Den sommer alt voksede vildt indhold.indd 14
24/11/14 15.17
”De dukkede op i vinter,” sagde jeg. ”Dengang var det bare små dun. Nu er de mere ligesom to uvejrsskyer. Det er, fordi jeg er ved at blive til en kvinde. I får også jeres egne hår om et par år.” Arvin gispede. ”Men vi bliver da ikke til kvinder, gør vi vel, Lau?” Lau og jeg grinede. ”Bare rolig lille Arvin,” sagde jeg. ”Det er kun mig, der bliver til en kvinde.”
Man kan godt sige, at det var meget vigtigt for mig at være noget særligt. Og det, jeg så godt kunne lide ved sommerferierne hos mormor, var, at da var jeg noget særligt: Jeg var fra København. Arvin og Lau var fra en lillebitte by, næsten lige så lille som mormors lillebitte by. Jeg var en pige, som på et tidspunkt ville blive til en kvinde. Arvin og Lau var bare to små drenge. Jeg var den ældste. Jeg var den eneste med langt, krøllet hår, der voksede ud af mit hoved. Og nu var jeg også den eneste, der havde voksen krøller under armene.
Den sommer alt voksede vildt indhold.indd 15
24/11/14 15.17
Kapitel 2
Den sommer alt voksede vildt indhold.indd 17
24/11/14 15.17
”A-eu-a-eu-a-eu,” sagde Kaj. ”Hvad?” spurgte Arvin. ”A-eu-a-eu-a-eu,” gentog Kaj. Arvin, Lau og jeg nikkede og tog en tår af vores sodavand. Kaj var mormors nabo. Men han boede ikke ret tæt på hende. Man skulle gå langs med flere marker for at komme fra hendes hus til hans. Og man skulle være forberedt på, at der altså godt kunne lugte ret grimt. Han havde nemlig en kæmpe stald, som var fyldt med stinkende grise, og en høj silo, som var fyldt til randen af deres lort. Alligevel var det besværet værd. I Kajs entré stod der nemlig altid en kasse fyldt med sodavand, og hvis man tilfældigvis skulle 19
Den sommer alt voksede vildt indhold.indd 19
24/11/14 15.17
komme forbi, kunne man være sikker på at blive budt på en. ”Øi-o-øi-o-øi?” spurgte Kaj. ”Øh …” sagde jeg. Vi tog alle sammen endnu en tår. Det eneste, der var med det, var, at det godt kunne være lidt svært at forstå, hvad Kaj sagde. Han snakkede meget vestjysk. ”Ar-ø-ar-æ-i-ø.” Arvin, Lau og jeg fnisede ned i vores flasker. Så kiggede vi på hinanden, og så kiggede vi rundt i køkkenet. Der var meget Kaj-agtigt. Kopperne og glassene og tallerknerne havde revner og passede ikke sammen. De fleste af stolene var vakkelvorne og vippede, så man skulle sidde helt stille, hvis man ikke ville spilde sin sodavand. Der var hverken potteplanter eller magneter på køleskabsdøren eller endda gardiner i Kajs køkken. Der var kun to billeder, som stod i vindueskarmen. Det ene forestillede Jesus og to engle, og det andet forestillede en dame med leverpostejsfarvet hår og røde kinder og spids næse. Det var Kajs kone. Hende havde vi ikke mødt i virkeligheden, men vi vidste godt, hvem hun var alligevel. De voksne elskede at tale om hende, men de elskede endnu mere at lege, at de ikke brød sig om at tale om hende. Når snakken faldt på Kajs kone, sænkede de stemmerne og lagde ansigterne i alvorlige folder. Det var jo 20
Den sommer alt voksede vildt indhold.indd 20
24/11/14 15.17
sådan en trist historie med hende, mumlede de. Og det må man sige, at det var. Her er, hvad der skete med Kajs kone: Engang passede de to gården og grisene sammen. De var begge to meget lykkelige, for Kajs kone kunne godt forstå, hvad Kaj sagde. Så blev det efterår. En dag blæste og blæste det så meget, at hverken Kaj eller hans kone havde lyst til at gå ud af huset og over gårdspladsen ind i stalden. Men grisene skulle jo fodres, og til sidst sagde Kajs kone, at hun nok skulle gøre det. Kaj lovede, at han ville have en kop kaffe klar til hende, når hun kom tilbage igen. Han satte kaffen over og holdt øje med hende fra køkkenvinduet. Det blæste så meget, at hun flere gange var ved at lette og blæse væk. Det blæste så meget, at den tårnhøje silo svajede ubehagelig meget. Den svajede og svajede og … DONK. Så væltede den og landede lige oven på Kajs kone. Al grisenes lort flød ud og dækkede hele gårdspladsen og hele Vesttarpvej. Kajs kone var selvfølgelig helt kaput. Siden den skæbnesvangre dag havde Kaj ikke rørt sin kaffemaskine. Nu drak han sodavand, hvis han havde brug for lidt ekstra energi. Til sidst sagde mormor altid, at hun i det mindste var blandt englene nu. Og når mormor havde sagt det, vidste man, at samtalen om Kajs kone var slut for denne gang. 21
Den sommer alt voksede vildt indhold.indd 21
24/11/14 15.17
Nu stod Kajs kone, Jesus og englene og holdt øje med siloen og grisestalden. De sørgede for, at alt var, som det skulle være. Hver morgen og hver aften gav Kaj billedet af sin kone et kys, og han bad Jesus og englene om at lade siloen stå. Når vi sad og drak sodavand, kiggede han somme tider kærligt over på billederne og mumlede et eller andet, som vi ikke forstod. Jeg gabte og strakte mig, og Kaj kiggede på mine armhuler. ”Tak for sodavand, Kaj, men nu må vi vist også hellere se at komme hjemad.” Jeg stillede den tomme flaske tilbage i kassen, og Arvin og Lau gjorde det samme. Så gik vi den anden vej tilbage mod mormors hus. Vi gik i gåsegang i vejkanten, mig forrest, lille Arvin i midten og Lau bagerst. Dovent og med kroppene fulde af grønne, røde og cola-farvede bobler. Jeg bøvsede, og der var stille lidt, indtil stilheden pludselig blev afbrudt af et ordentligt drøn. Arvin og Lau for begge to sammen. Jeg kneb øjnene sammen og løftede min ene arm, så jeg kunne skygge for solen med hånden. Det var en rød knallert. Den kørte så hurtigt, at luftrykket fik mine armhulehår til at blafre. En knallert. Det var noget nyt. I alle de somre, jeg havde tilbragt i mormors gule hus, havde jeg aldrig nogensinde set en knallert før.
Den sommer alt voksede vildt indhold.indd 22
24/11/14 15.17
Kapitel 3
Den sommer alt voksede vildt indhold.indd 25
24/11/14 15.17
I et hjørne af mormors have stod ribsbuskene. Det var et af vores yndlingssteder. Her kunne vi bruge timer. Det var tidlig morgen, og alle andre sov stadig. Græsset var vådt under vores bare tæer, og marken bag mormors hus var dækket af et tykt lag dis. Arvin og jeg gik og plukkede. Eller jeg plukkede, for det var mig, der kunne se forskel på, hvilke ribs der var modne, og hvilke der ikke var. Arvin holdt spanden, hvor jeg lod de gode ribs dumpe ned. En gang imellem prøvesmagte vi også. ”Hvor er Lau?” spurgte jeg. Arvin trak på skuldrene. ”Måske sover han stadig.” Vi plukkede videre. Det var vigtigt, at fordelingen 27
Den sommer alt voksede vildt indhold.indd 27
24/11/14 15.17
af røde og grønne ribs var jævn, og det var endnu mere vigtigt, at vi ikke plukkede for mange. Der skulle være nok til mange flere omgange ribsplukning over de næste par uger. ”Se der,” sagde Arvin pludselig. Han satte spanden fra sig og pegede ud mod den tågede mark. To skikkelser kom gående imod os. Jeg holdt op med at plukke og greb om Arvins skuldre. ”Det er jo Lau!” sagde Arvin. ”Men hvem er det, han går sammen med?” spurgte jeg. Vi kneb øjnene sammen og koncentrerede os om at kigge. Man kunne kende Lau på den sjove gang. Han gik sådan lidt fedtmuleagtigt. Fjollede, klodsede, lillebitte-by-skridt. Ved siden af ham gik der en pige. Hun gik ikke fedtmuleagtigt overhovedet. Hun var lidt højere end ham med langt, lyst hår, som blafrede bag hende og lignede en stor, lysende glorie om hendes hoved. De vinkede. Arvin vinkede tilbage. Jeg strammede grebet om hans skuldre. ”Hej, Lau,” sagde jeg, da de var kommet tæt nok på. ”Det er min kusine, Malaika, og min lillebror, Arvin,” sagde Lau til pigen. Pigen smilede til os. ”Og hvem er hun?” spurgte jeg. ”Jeg hedder June,” sagde pigen. Hun kastede med 28
Den sommer alt voksede vildt indhold.indd 28
24/11/14 15.17
hovedet, så hendes glorie-hår blafrede og landede over hendes ene skulder. ”Hvad laver I?” ”Plukker ribs,” sagde Arvin. ”Vil du smage?” June tog en håndfuld fra spanden. ”Hvor har du fundet hende?” spurgte jeg Lau. ”June bor ovre på højskolen sammen med sine forældre.” June nikkede. ”Vi er fra København.” ”Det er jeg da også,” sagde jeg. ”Min far underviser ovre på højskolen her til sommer. I Urban Gardening,” sagde June. ”Min far er en sømand fra Afrika. Det er derfor, jeg har krøller,” sagde jeg. ”Og det er også derfor, hun er halvsort,” sagde Arvin. ”Mulat,” sagde jeg. ”Hvor i Afrika kommer han fra?” spurgte June. ”Tanzania,” sagde jeg. ”Der har jeg været. Der var vi på ferie sidste sommer, mig og mine forældre. Vi badede og var på safari.” Jeg havde faktisk aldrig været der, for jeg havde aldrig mødt min far. ”Nå. Det var da dejligt for jer,” mumlede jeg. ”Ja,” sagde June. Hun tog endnu en håndfuld af vores ribs. ”Nå, men Lau var lige ved at give mig en rundvisning. Skal vi gå videre, Lau?” 29
Den sommer alt voksede vildt indhold.indd 29
24/11/14 15.17
”Okay,” sagde Lau. En pige, som hed June. Det var noget nyt. I alle de somre, jeg havde tilbragt i mormors gule hus, havde jeg aldrig nogensinde mødt en pige, som hed June, og som kom fra København, og som havde en far, der underviste i Urban Gardening. ”Du kan bare fortsætte alene, Arvin. Jeg skal lige have styr på nogle ting,” sagde jeg. ”Spanden skal være helt fuld. Ses senere.”
Den sommer alt voksede vildt indhold.indd 30
24/11/14 15.17