Den svære kærlighed - læseprøve by Lindhardt og Ringhof / Forlaget Carlsen

CHRISTINA COPTY

DEN SVÆRE KÆRLIGHED

CHRISTINA COPTY

DEN SVÆRE

Går du på listefødder i dit forhold? Føler din partner sig kritiseret, når du udtrykker dine behov? Lever du i et for-

er specialiseret indenfor narcissisme i parforhold, og hun holder jævnligt foredrag, kurser og workshops om dette tema.

Læs mere på christinacopty.dk

Behandler han dig skiftevis som sin store kærlighed og sin fjende? Og synes du, at jeres problemer nemt kunne løses, hvis bare han ville forstå dig? Så lever du sandsynligvis i et forhold med en narcissistisk mand I ’Den Svære Kærlighed’ bliver du guidet igennem narcissismens mange facetter og faldgruber. Bogen giver dig både indblik i narcissistens karaktertræk og i, hvad der driver ham. Du får også gode råd og opgaver, så du selv bliver rustet til at håndtere den svære kærlighed.

DEN SVÆRE KÆRLIGHED

PSYKOTERAPEUT CHRISTINA COPTY

hold, hvor der er to sæt regler – et for ham og et for dig?

F ØR ENDE A F D A NM A R K S NF OR EK SPER T INDE OG N A RCIS SISME PA R F O R H O L D

KÆR LIG HED

OM NARCISSISME OG PARFORHOLD LINDHARDT OG RINGHOF

„Det er med masser af erfaring, grundighed og risikovillighed, at Christina Copty har skrevet denne (livs)vigtige bog om at være i parforhold med en narcissist. Det er næsten som at læse en gyser. Copty afslører og blotlægger nemlig narcissistens strategier og skyggehandlinger i mindste detalje, så enhver hurtigt vil finde årsagen til sin frustration og ulykkelighed. Vigtigst af alt vil læseren få at vide, hvordan hun kommer helskindet ud af sit usunde forhold og videre ud i livet.“

JOAN ØRTING

CHRISTINA COPTY

DEN SVÆRE

KÆR LIG HED OM NARCISSISME OG PARFORHOLD

LINDHARDT OG RINGHOF

Til Sofya, mit stjerneskud og mit anker. Må kærligheden flyde frit igennem dig og finde hvile, hvor den værdsættes og spejles.

INDHOLDSFORTEGNELSE

Sådan startede det hele 7

DEL 1 · NARCIS SIS TENS INDRE LIV Parforholdet med en narcissist 15 Hvad er en narcissist? 27 Hvem er den narcissistiske mand? 31 Narcissistens følelsesliv 59

DEL 2 · NARCIS SIS TEN I REL ATIONER Narcissistens forsyninger 71 Narcissisten og børn 81 Narcissistens kontrol 93 Narcissistens forsvar og manipulationer 109

DEL 3 · NARCIS SIS TENS PARTNER Hvem falder for narcissisten? 175 Narcissistens førstehåndsindtryk 193 Derfor er det svært at forlade en narcissist 199 Så længe man bliver sammen 217 Sådan kommer man videre 223 Livet efter narcissisten 241 Litteraturliste 245 Stikordsregister 249 5

SÅDAN STARTEDE DET HELE

Når man vælger at skrive en bog om narcissistiske mænd i parforhold, skyldes det højst sandsynligt, at man selv har stiftet bekendtskab med denne type mand og med sådan et parforhold. Jeg er ingen undtagelse. Efter min skilsmisse i starten af nullerne stod jeg alene med et lille barn og vidste ikke, hvad jeg skulle stille op med mit liv. Jeg følte mig som en fiasko, fordi mit ægteskab ikke havde det fornødne kærlige fundament, der skulle til for at redde os igennem de kriser, vi konstant blev kastet ud i. Jeg var uligevægtig, ked af det og havde det, man nok ville kalde voldsomme følelsesmæssige reaktioner med en klar tendens til krænkeradfærd over for min mand, der ikke vidste, hvordan han skulle stille sig an over for mig. Jeg var med andre ord alt andet end nem at være sammen med og kunne veksle mellem lige dele udadreagerende og indadrettet vrede til stor forvirring for mine omgivelser – og for mig selv i øvrigt. Jeg valgte at starte i terapi. Ikke fordi jeg egentlig troede på, at det kunne hjælpe mig, men fordi jeg stod alene uden støtte fra et familienetværk, og jeg havde brug for nogen at tale med, der turde gå ind i min sorg på en måde, som mine venner ikke kunne. Det blev hurtigt tydeligt, at min terapeut ikke kun var et godt øre, men også en brugbar rejseleder ind i mit indre landskab, der viste et tydeligt billede af tidlige svigt med tråde op til mit daværende smadrede kærlighedsliv. Jeg begyndte at forstå, hvorfor jeg havde svært ved tillid, og hvorfor jeg havde følt mig skiftevis taknemmelig og kvalt i mit ægteskab, og alt imens disse ting blev tydelige for mig, kastede jeg min tid efter en uddannelse som terapeut og min kærlighed på en ny mand, der satte alt det, jeg lærte om mig selv i 7

terapi over styr. Han var på en og samme tid ekstremt omsorgsfuld over for mine gamle sår og ekstremt ligeglad med min datter og mig, når vi kom i vejen for ham og hans behov. På trods af de gyldne stunder imellem os kæmpede jeg længe for at blive anerkendt og forstået, men efter seks år måtte jeg erkende, at ligegyldigt hvor hårdt jeg kæmpede, var der kun plads til, at en af os kunne få vores behov dækket, og det var ham. Det gik langsomt op for mig, at jeg havde kastet mig i armene på en mand, der passede sammen med den tidligere version af mig. Den version, der havde lært at nøjes med kun at få kærlighedskrummer, og jeg fornemmede tydeligt, at han var usund for mig, men samtidig havde jeg ikke tidligere oplevet en så gensidig intensitet, passion og gnist, og til tider bildte jeg mig selv ind, at dette var det samme som kærlighed, og at graden af intensitet måtte være beviset. Samtidig var jeg selvfølgelig ikke blind for, at han med både ord og handling tydeliggjorde, at det var mig, der skulle sørge for, at forholdet var godt, ellers kunne han uden forvarsel finde på at gå i vrede, blive fornærmet eller vise kulde, fordi han mente, at jeg sårede ham. Intensiteten gik altså også den vej med masser af turbulens og manglende forståelse: Jeg forstod ikke, at han havde så stort et frihedsbehov, at han ikke kunne tale i ’vi’, og han forstod ikke, at jeg havde så stort et samhørighedsbehov, at jeg ikke kunne forstå hans behov for anerkendelse og beundring fra andre kvinder. Det føltes, som om jeg konstant gik i retning af ham, og at han konstant var på vej væk fra mig, samtidig med at han nød godt af alle fordelene ved et forhold, uden at han af den grund forpligtede sig til det. Og fordi jeg er vokset op med at tro, at jeg ikke er værdifuld og værd at elske, var det paradoksalt nok nemt for mig at være i dette pseudoforhold, for han erklærede mig også sin kærlighed og bedyrede, at han aldrig havde åbnet sit hjerte så meget, som han gjorde for mig. Efter cirka tre turbulente år begyndte det at gå op for mig, at der var noget uldent ved vores relation, der ikke kun handlede om mig og min baggrund med følelsesmæssige svigt, for når jeg bad ham reflektere eller tage ansvar for sine handlinger, var han ude af stand til at tænke på den måde. Han kunne ikke sætte sig ind, hvordan jeg 8

oplevede vores forhold, for han kunne kun fokusere på, hvor såret han selv var, og i stedet vendte han situationerne på hovedet, så det kom til at handle om mig og noget, jeg havde gjort forkert, som jeg så skulle undskylde for. Første gang jeg satte ordet narcissist i forbindelse med ham var, da jeg læste en beskrivelse på nettet om kvinder i ustabile forhold. I stedet for den sædvanlige udlægning af, at vi kvinder elsker for meget og af den grund selv saboterer vores parforhold, skrev denne blogger om narcissisme og om, hvordan det kom til udtryk i parforholdet, og jeg følte med det samme et lille lys tænde i mig. Det her kunne jeg genkende. Det skulle jeg vide mere om. Da jeg til fulde forstod, at jeg ikke kunne redde os ved at blive ved med at ofre mig eller rumme alle hans løgne, slap jeg håbet og kunne lade være med at vende tilbage til ham, efter at han endnu en gang var gået fra mig, fordi jeg ikke udviste nok anger efter endnu et forgæves forsøg på at blive forstået.

Hvem har gavn af denne bog? Narcissisme er en forunderlig størrelse, der kan være svær at sætte fingeren på. Det skyldes, at det er en såkaldt spektrumlidelse. Det betyder, at man kan være narcissistisk i forskellige grader, eller på forskellige punkter, alt efter omstændighederne.

Der skelnes mellem sund og usund narcissisme. Den sunde narcissisme er den, vi alle har som en basis for selvagtelse og overlevelse. Vi må sørge for at passe på os selv, for at vi kan være der for andre. Denne form for narcissisme ligger i den ene ende af spektret og udgør det, der anses for normalt.

Der hvor narcissismen ikke længere anses for at høre under normalområdet er, når vi ikke længere passer på os selv for at leve et godt og afbalanceret liv, men hvor vi bilder os selv ind, at vi er så vigtige, at så længe vi har det godt, har andre omkring os det også godt. Et af de typiske eksempler vi ser i Danmark, er forældrene der undskylder deres egoisme med sætningen »Det er bedre, at mit barn har en glad forælder end en sur forælder«, når de igen vælger at bruge deres tid væk fra barnet i forfølgelsen af personlig tilfredsstillelse. Denne selvoptagethed, hvor empatien og forståelsen for andres virkelighed og behov forsvinder til fordel for egen behovstilfredsstillelse, er en vigtig markør for den usunde narcissisme. Når vi taler om den usunde narcissisme, kan et menneske med narcissistiske træk på den ene side opføre sig narcissistisk i sine nære relationer og samtidig bevare et tilsyneladende normalt liv udadtil. På den anden side kan man også have narcissistiske træk, der viser sig tydeligt i alle sfærer, og hvor pral, overdrivelser, løgne samt en tydelig afsky for al slags kritik ligger i forgrunden for kontakten til omverdenen. I denne bog er fokus på narcissismen i parforholdet, da den er sværere at gennemskue og oftere efterlader partneren forvirret og psykisk overbelastet, fordi den narcissistiske partner ændrer adfærd over for andre, der oplever ham som en venlig, kærlig og stabil partner. Bogen er primært henvendt til kvinder og handler om den mandlige narcissist, selv om der også findes kvindelige narcissister. Man anslår, at der for hver narcissistiske kvinde er tre narcissistiske mænd. Jeg bruger udtrykkene ‘narcissist’ og ‘narcissistiske træk’ i flæng som begreber for mænd med narcissistiske træk, og ikke ud fra en psykiatrisk diagnosticering. Bogen er derfor heller ikke ment som et redskab til psykiatrisk udredning, men som en hjælp til kvinder, der lever med mænd, der udviser narcissistiske træk i en sådan grad, at det har en negativ indflydelse på parforholdet og kvindernes psykiske helbred. Jeg vil i bogen bruge eksempler fra min praksis for at illustrere de forskellige sider af narcissismen. Samtaler, situationer og identifi10

cerende karakteristika er dog ændret, og nogle af historierne er sat sammen af flere forskellige for at anonymisere dem.

Sådan bruger du bogen Bogen er bygget op i tre overordnede dele. I den første del bliver du præsenteret for de diagnostiske kriterier og begreber, der er vigtige for at forstå narcissistens indre liv. I den anden del får du en gennemgang af narcissistens forsvarsmekanismer og manipulationsmetoder. Den tredje del handler om dig, og hvad det er, der gør, at du er en interessant partner for en narcissist. Du vil blive præsenteret for de forskellige psykiske følger af at være i sådan et forhold. Gennem hele bogen vil du ud over eksemplerne også få opgaver og gode råd, der har til formål at skabe øget opmærksomhed på din specifikke situation og ruste dig til at navigere bedre i kærligheden fremover. Til opgaverne anbefaler jeg, at du anskaffer en dagbog. Alternativt kan du skrive på computer, men det er en god idé at bruge kuglepen og papir, fordi der også er plads til at lave tegninger og figurer, og fordi der er noget mere intimt og privat over at skrive et sted, der kun er dit, og som du kan tage med dig på farten.

DEL 1

NARCISSISTENS INDRE LIV

PARFORHOLDET MED EN NARCISSIST

For at forstå, hvordan narcissistens indre liv påvirker hans parforhold, må man forstå forskellen på et narcissistisk og et sundt parforhold. Forskellene virker iøjnefaldende, når man får dem præsenteret på skrift, men kan i virkelighedens verden være svære at se, fordi man er hyllet ind i narcissistens opfattelse af, hvad ægte kærlighed er. Derfor indeholder dette kapitel, ud over en uddybning af, hvad et sundt parforhold er og ikke er, en liste over elementer og principper, der indgår i sunde parforhold. Et parforhold, hvor de to parter er jævnbyrdige og begge bidrager til den kærlige stemning og etableringen af et solidt fundament, der støtter begge to til vækst. Når man er i et forhold med en narcissist, er forholdet præget af følelsesmæssig turbulens, fordi narcissistens definition af kærlighed handler om lidenskab, forelskelse og opfyldelsen af hans behov, hvilket ikke kan eksistere side om side med et positivt, udviklende og modent parforhold.

Det turbulente forhold Når man er i et parforhold med en narcissist, oplever man langsomt at miste sin gnist og glæde, fordi livet er en konstant rutsjebanetur med intense højdepunkter og skræmmende kløfter, der truer med at knuse hjertet. Man forsøger at balancere på en knivsæg af rigtigt og forkert, men ender ofte med at føle, at man mister balancen. Man kæmper for retfærdighed, for at blive hørt, og for at partneren skal forstå, hvad man siger. Man kæmper med ham, for ham og mod ham for at få ham til at se, at man er et fællesskab, og at der er 15

noget, der hedder et ’vi’. Men jo mere man kæmper for at udvikle parforholdet, så der er plads til begge parter, des mere modstand møder man fra ham, og det bliver langsomt tydeligt, at han blokerer for samtlige forsøg på at blive hørt og forstået.

Kvinder i denne type forhold oplever ofte depressionslignende symptomer, og en del får en decideret depression. Mange lever også med et konstant øget stressniveau, altså et nervesystem i konstant alarmberedskab. Flere oplever at miste gnisten og lysten til at leve, imens andre igen får hjerteproblemer, udslæt og migræne.

Forholdene starter naturligvis ikke med at være så vanskelige at navigere i, og det er denne polaritet fra ekstase til depression, der er skadelig, fordi man bliver ved med at vende tilbage til minderne om den første lykkelige tid sammen, som man også sporadisk oplever, når man ikke skændes. Når kvinder kommer i terapi for deres turbulente forhold, tror de ofte, at det handler om, at de ikke har formået at knække den hemmelige kode, der løser mysteriet om, hvordan de skal være lykkelige sammen med deres mand, når de føler sig ulykkelige. Deres narcissistiske partner har overbevist dem om, at det er deres eget ansvar, at de har det dårligt, at det er deres egen skyld, at forholdet ikke er tilfredsstillende, og at de selv bærer på løsningen, der kan gøre dem lykkelige sammen. Han får dem til at tro, at den gordiske knude pludselig kan løses ved, at de gør det, han vil have, og holder op med det, han ikke vil have. Elisabeth, en smuk, selvstændig kvinde, var 39 år, da hun mødte Ole. Elisabeth havde været gift før, men havde været alene, siden hendes datter var 3 år. Da hun mødte Ole til et seminar for selvstændige, oplevede hun med det samme en stærk tiltrækning imellem dem. Han var cirka ti år ældre end hende og virkede som en mand, der vidste, hvad han ville. Der gik da heller ikke lang tid, før 16

han inviterede hende ud. Elisabeth fortalte, at de allerede på den første date havde fundet melodien, og at de havde talt til den lyse morgen. Efter kort tid havde Elisabeth introduceret Ole for sin datter, og hun begyndte for første gang siden sin skilsmisse at tro på, at hun måske havde fundet kærligheden:

»Ole var charmerende og dejlig i starten, og vi havde så meget til fælles, at det virkede uvirkeligt. Han var også sød ved min datter og gav udtryk for, at han var glad for hende. Vi havde det fantastisk i et halvt års tid, så begyndte problemerne at dukke op. Han kunne pludselig eksplodere ved det mindste, og hvis jeg ikke føjede ham, blev han kold og trak sig fra mig. Nogle gange kom det til så voldsomme konfrontationer, at jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle reagere. Han smed mig engang ud af sin bil, fordi jeg havde givet forkert kørselsvejledning. En anden gang blev han så vred over, at jeg syntes, det var mærkeligt, at hans ekskæreste skulle holde jul sammen med ham og hans familie i stedet for mig, at han smed mig ud af sit hus ude på landet midt om vinteren. Når han blev vred, kaldte han mig grimme ting, men bagefter lod han som ingenting, benægtede hvad der var sket eller sagde, at det var mig, der havde startet det, så det var min egen skyld. Men så kunne han pludselig vende på en tallerken og blive sød og omsorgsfuld igen, og så tilgav jeg ham, for jeg tænkte, at jeg også skulle lære at blive bedre til at udtrykke mig kærligt og lære at rumme, at vi var forskellige. Til sidst turde jeg ikke fortælle mine veninder, hvad der foregik imellem os, for vi gik fra hinanden flere gange om måneden over de mindste ting, men jeg gik hele tiden tilbage til ham, fordi jeg elskede at være sammen med ham, når det var godt. Det blev så pinligt til sidst, at jeg isolerede mig fra mine veninder, fordi jeg ikke turde fortælle dem, at jeg igen skulle se ham, og jeg ville også helst have, at min kalender var tom, så der var tid til at se ham, hvis han valgte at ville se mig. Jeg følte ikke, at jeg kunne undvære ham.«

Elisabeth havde ikke andre, hun kunne spejle sig i. Hun følte sig efterhånden alene, skamfuld og defekt i sin evne til at være i et forhold. Veninderne havde også problemer i deres parforhold, men af arten »Jeg ville ønske, han puttede ungerne lidt oftere« eller »Vi har ikke så meget kærestetid for tiden, for han arbejder meget«. Der var ingen, der kunne fortælle om lignende situationer, hvor de blev fornedret eller udsat for så svingende behandling. Elisabeths selvværd og selvrespekt var i bund, da hun kom i terapi, fordi han ikke interesserede sig for hende, men i ord og handling viste hende, at hun kun var værdifuld, når hun sørgede for at opfylde hans behov. Koncentrationsevnen forsvandt også, og det gik ud over hendes virksomhed og hendes privatliv, også som mor, hvor hun efterhånden følte, at hun kun levede for de uger, datteren var hos faren, mens hun følte sig som en tom skal, der ikke var følelsesmæssigt til stede for sin datter, når hun selv havde hende. Al hendes energi og tankevirksomhed kredsede konstant om Ole og deres parforhold, for hun var enten i ekstase over at skulle se ham eller bange for at miste ham endegyldigt. Hendes frygt var et paradoks, fordi hun på den ene side var bange for, at forholdet ødelagde hende, og på den anden side frygtede hun, at han ville gå fra hende og finde en anden, som han ville blive lykkelig med. Det turbulente parforhold er, som Elisabeths, præget af voldsomme følelsesmæssige udsving. Disse udsving skaber en basis af utryghed og mistillid, hvor man selv i de gode perioder mærker en usikkerhed nedenunder, fordi man aldrig er i balance sammen og aldrig ved, hvad der kan skabe det næste dramatiske udsving.

Det sunde parforhold Desværre er det ikke alle kvinder i destruktive forhold, der ved, at deres forhold er destruktivt. Et af de spørgsmål, der dukker op hos mange kvinder er, om deres forhold er normalt. Det kan være svært at mærke, hvor grænserne for acceptabel adfærd går, når man har at gøre med en personlighedsstruktur, der ligger i det grænseland, 18

hvor omgivelserne ikke ser og oplever de samme ting, som man selv gør inden for rammerne af parforholdet. Det kan skabe indre tvivl, også fordi narcissistens yndlingsforsvar er at så tvivl om partnerens berettigelse til at opleve, tro og tænke, som hun gør. Alle par oplever naturligvis uenighed og skændes nogle gange. Der kan også være perioder i forholdet, hvor man har lyst til at give op, og hvor man også giver op og går fra hinanden. Men sunde par oplever ikke, at livet sammen er en hyppigt forekommende kamp fra hver sin skyttegrav, hvor man går fra den ene ekstrem til det anden. Et sundt parforhold har nogle basale principper, der gør dem genkendelige.

Det sunde parforhold – tjekliste • Man bliver hørt og respekteret for sine holdninger og meninger. • Begge deltager i parforholdet på lige fod. Det betyder ikke nødvendigvis, at man deles om rengøring og madlavning, men at begge investerer i parforholdet og inddrager hinanden i vigtige og uvigtige beslutninger, der vedrører individerne og parforholdet. • Man kan regne med sin partner, når man har det svært, også selv om problemet handler om noget, den anden har gjort. • Man har en oplevelse af, at verden er blevet beriget af at være sammen. • Man støtter hinanden til at udleve sine fulde potentialer, der ikke er til skade for parforholdet. • Begge er ansvarlige for sig selv, ikke hinanden. • Man opfører sig fortsat respektfuldt, når man skændes. • Man bruger ikke dårlige undskyldninger for at være lede ved hinanden, altså bruger man ikke sætninger som »Jeg gør det kun, fordi du gør det« eller »Jeg stopper, når du stopper«. • Man føler sig grundlæggende elsket, som man er. • Man kan regne med hinanden. • Man stoler på hinanden.



• Man mærker stabilitet, nærhed og omsorg. • Man føler sig tryg i seksualiteten og føler aldrig, at man bør gøre noget, man ikke har lyst til.

Der kan udledes fem grundlæggende principper fra udsagnene i boksen, som viser, hvordan et sundt forhold ser ud. FØRSTE PRINCIP: Kærligheden og tosomheden er tryg, rar og stabil Parforholdet er den trygge base. Man ved, man kan regne med sin partner i alle situationer. Partneren er en fast klippe, og man ved, at man har opbakning i det, der har betydning. Man er ikke i tvivl om, at man kan komme til sin partner og dele sine inderste tanker, for man føler sig tillidsfuld og sikker på, at der bliver passet på en. ANDET PRINCIP: Livet er blevet bedre og er beriget af at være sammen Jo længere tid man er sammen, des bedre bliver forholdet. Man føler, at man kan udvikle sig, og føler sig støttet i at gøre ting, der gør en glad. Man er samtidig ikke usikker eller bekymret, når partneren gør ting, der gør vedkommende glad, for man er ikke i tvivl om, at der er troskab og loyalitet i forholdet, og man har tillid til, at partneren ikke vil gøre noget, der sårer en. Man føler, at man er et team og er gode til at støtte hinanden. Socialt er man også en del af hinandens liv og er beriget med fælles venner. TREDJE PRINCIP: Man har det samme værdigrundlag Selv om man måske er uenig om visse ting, er der en grundlæggende overensstemmelse i parrets livsværdier. Man føler ikke, at man skal ofre sig eller gå på kompromis med sine kerneværdier eller behov for at være i forholdet, og man ved, at man har en fælles forståelsesplatform, som man former og udvikler parforholdet ud fra. 20

FJERDE PRINCIP: Der er respekt og værdighed Man taler ikke ned til hinanden eller kalder hinanden grimme ting. Begge ved, at der er plads til at have forskellige meninger og holdninger, og man går ikke i kamp for at vinde retten til at have ret. Man har en fælles forståelse af, at man er i parforholdet sammen, og at begge skal give til parforholdet for at få det til at fungere. Der er ikke nogen oplevelse af, at den ene part tager og den anden giver. Man er der på lige fod, og man taler ordentligt om og til hinanden. FEMTE PRINCIP: Der er nærhed og intimitet Seksualiteten er god. Begge føler sig opfyldt og mættede i den, og begge giver og modtager på lige fod. Seksualiteten kan også være fræk, intens og lidenskabelig, men ikke på bekostning af den individuelles integritet. Man føler ikke, at man skal gøre bestemte ting for at holde fast i sin partner, og man føler sig tryg nok til at sige nej, når man ikke har lyst, uden at blive bange for bebrejdelser eller utroskab. Nærheden og intimiteten kommer også til udtryk på ikke-seksuelle måder, og det man har sammen, har man ikke med nogen anden. SKRIVEOPGAVE

Besvar følgende spørgsmål: • Er ovenstående principper til stede i dit parforhold? • Er nogle af dem til stede? Hvis ja, hvilke og hvordan kommer de til udtryk? Skriv konkrete eksempler fra din hverdag. • Hvis principperne ikke gør sig gældende i dit forhold, hvordan var det da at læse dem? Hvad tænkte du? Hvad følte du?

Det ikke-afhængige og nærværende parforhold Et parforhold der er baseret på sunde værdier følger de fem grundlæggende principper, og derudover er sunde forhold både ikke-afhængige og nærværende. For mange der har været sammen med en narcissist, er ordet »uafhængig« uløseligt forbundet med narcissistens konstante behov for sin frihed og sin følelse af at have ret til at gøre, hvad der passer ham på bekostning af forholdet. Anne var træt og udkørt, da hun første gang kom i terapi. Hun var 41 år og havde de sidste tre år været sammen med Jan, der ikke ville forpligte sig til et forhold. Anne arbejdede som sygeplejerske på det hospital, hvor Jan var læge. Han havde lagt an på hende til en julefrokost og ville i starten ikke vige fra hendes side. De tilbragte således perioden mellem jul og nytår sammen, men da hverdagen igen bankede på, satte Jan reglerne for deres samvær:

»Det havde været nogle vilde dage, og vi havde helt skørt valgt at tilbringe nytårsaften sammen også, selv om vi begge havde planer med venner, men vi ville nyde hvert et øjeblik vi kunne sammen. Dagen efter ændrede han karakter. Vi lå hjemme i sofaen og så en film, da han sagde til mig, at nu skulle jeg ikke forvente, at han ville binde sig, for han havde brug for sin frihed. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige, for vi havde ikke kendt hinanden på den her måde særlig længe, så jeg syntes, det var en lidt hård udmelding at komme med, men jeg sagde, at det kunne jeg godt forstå, og jeg var jo heller ikke sikker på, at det her var andet end bare hygge. Alligevel blev han ved med at komme hjem til mig og være sammen med mig, når han havde fri, men han sagde jævnligt til mig, at jeg ikke skulle misforstå noget, for han var ikke interesseret i et forhold, og han havde brug for sin uafhængighed.«

Det er ikke denne form for egoistisk uafhængighed, der tilstræbes i sunde forhold. Ikke-afhængigheden handler derimod om at stå så fast i sit eget liv, at man ikke føler, at man vælter, hvis partneren ikke længere er der. Man er med andre ord hel, og ikke en halvdel. Ikke-afhængigheden handler om at kunne tage vare på sig selv, respektere og elske sig selv, så man sætter en standard for, hvordan man gerne vil behandles og behandle andre. Hvis Anne havde mærket sin egen ikke-afhængighed, ville hun have været i stand til at sige nej tak til det ikke-forhold, som Jan tilbød hende, for hun ville have mærket, at hans manglende evne til at forpligte sig i længden ikke var godt for hendes selvrespekt og egen-kærlighed. I ikke-afhængighed har man tillid til hinanden og er afslappede i forholdet, fordi man kan regne med hinanden og med stabiliteten i tilknytningen. Mange kvinder, der har været sammen med narcissistiske mænd, er gode til at behandle andre godt på bekostning af dem selv. Det kaldes selvopofrelse og er en sikker vej til martyriet, hvor man mister sig selv og kan ende med at falde i en offer-rolle, hvor man ædes op af indestængt vrede over, at andre ikke tager hensyn eller udviser taknemmelighed over, hvor meget man ofrer sig. Hvis man ofrer sin integritet og sine behov, ønsker, tanker og følelser for en mand, er det et valg, man træffer, og man kan ikke forvente at høste beundring eller anerkendelse, fordi man tilsidesætter sig selv. En narcissist vil gøre, hvad han kan for at overbevise sin partner om, at hans kærlighed er hendes offer værdigt. Han vil også manipulere hende til at tro, at hendes behov bør være at opfylde hans, og at hendes tanker og følelser er forkerte, når de trækker hende i en sundere retning, hvor hun sætter grænser. Han vil forsøge at gøre hendes selvværd og selvtillid afhængigt af hans vurderinger og domme. Men i sidste ende er det partneren selv, der bestemmer, hvem der har magten og kontrollen over hendes liv, og hende selv der har ansvaret for at omgive sig med mennesker, der behandler hende ordentligt. Hvis ikke man vil behandles som en boksebold, må man lade være med at stille sig ind i bokseringen. Kvinder, oftere end mænd, ser det som en vigtig kønsspecifik 23

evne, at de er i stand til at elske en mand, der ikke kan forpligte sig følelsesmæssigt. De anser det for en dyd at kunne tilsidesætte egne behov for tosomhed, respekt og kærlighed og rumme mandens behov for frihed, afstand og følelsesmæssig utilgængelighed. I sunde, ikke-afhængige forhold er kærlighed ensbetydende med gensidighed og fraværet af jalousi, kontrol, magtkampe og medafhængighed. Sunde forhold balancerer mellem intimitet og ikke-afhængighed. Det betyder ikke, at man er sig selv nok, men at man aktivt og opmærksomt vælger sin partner hver dag, og at man vælger at være åben, sårbar og nærværende i samværet, med risiko for at blive såret. Den svenske livscoach Simeon Lindström beskriver ikke-afhængige og sunde parforhold som par, der lever sammen med omtanke og nærvær, og han beskriver en række områder, der adskiller det nærværende par fra destruktive par. Det nærværende par er tilstede i nuet, når de er sammen. De multitasker ikke, men lytter og nyder øjeblikkene sammen. Narcissisten kan være god til at være i nuet, når han kan drage personlig fordel af det. En narcissist kan nyde sin partners krop i timevis i sengen og være fokuseret på det øjeblik, man har sammen. Han kan mærke, når hun mister fokus og begynder at tænke på noget andet, for han har brug for, at hun er til stede med ham hundrede procent, og at hendes opmærksomhed kun er rettet mod ham. Denne form for væren i nuet kan for mange kvinder føles stressende, fordi de forventes at være til rådighed for hans behov for nærvær og nærhed. Forskellen på et nærværende par og et par, hvor den ene har narcissistiske træk er, at man i det sunde parforhold har respekt for hinandens grænser og hinandens forskellige mæthedspunkter for intimitet og fokus. Det nærværende par er bevidste. De arbejder begge på kvaliteten i deres forhold og overlader det ikke til magi eller andre tilfældigheder. Kærligheden skal plejes aktivt, og man er bevidst om og accepterer, at forelskelsen aftager over tid og erstattes af en dybere kærlighed, man skaber i samværet. Narcissisten er mere interesseret i de umiddelbare, intense følelser, og han ser det ikke som sin pligt at bidrage til forholdet, hvis ikke det tjener et decideret formål for ham. 24

Den nærværende person har, modsat narcissisten, ikke brug for at manipulere med andre, og vedkommende tillader ikke at lade sig manipulere. Den nærværende person accepterer og respekterer sig selv og andre og sammenligner ikke sig selv med andre. Narcissisten sammenligner hele tiden sig selv og sin partner med andre. Kan han få nogen, der er bedre? Rigere? Smukkere? Bliver han selv set som den bedste, sødeste, dygtigste, flotteste? Det nærværende par er ikke bange for at være uenige. Uenighed opfattes ikke som en trussel mod samhørigheden, men er et spændende og velkomment bidrag til flere måder at anskue verden på. Alle mennesker er produkter af deres historier og refleksioner, og derfor vil man altid anskue de samme ting forskelligt. Objektivitet findes ikke, selv om narcissisten påstår, at netop hans anskuelse er objektiv og derfor definitionen på sandheden. Narcissisten frygter uenighed, fordi det truer hans enevælde og øger hans frygt for at miste anseelse og beundring. Derfor ender uenigheder med en narcissist i et skænderi, hvis man tillader sig at holde fast i sin mening. Et nærværende par er ikke bange for foranderlighed. De ved, at intet varer ved, og at alt er forgængeligt. Både narcissisten og partneren er bange for forandring, fordi forandring ødelægger status quo. Partneren er bange for at miste narcissisten, og narcissisten er bange for at miste sin særstatus. Det betyder, at det destruktive par krampagtigt forsøger at holde fast i noget, der ikke længere eksisterer, hvilket efterlader relationen hul og falsk, og kun sporadisk tilfredsstillende. Hvis man derimod slipper jerngrebet og lader tingene og hinanden udvikle sig, er der plads til, at man bevarer sin integritet og sin respekt for hinanden og sig selv. Et forhold mellem en narcissist og hans partner slutter ofte med, at begge parter er bevidste om, at de ikke elsker hinanden, men de nægter at indrømme det, og i stedet håber de, at den anden vil gøre det forbi, så de ikke behøver at være den skyldige i bruddet. De fastholder også hinanden, fordi de nægter at se i øjnene, at livet forandrer sig, og at deres stormende narcissistiske forelskelse ikke havde den dybde og det 25

fundament, der skal til for at udvikle et nært, kærligt og gensidigt kærlighedsforhold.

Hvad er kærlighed? At arbejde med narcissisme i parforholdet er også at arbejde med kærlighed. Kærlighed kan være en vanskelig størrelse at definere, men hvis ikke man bestræber sig på at finde de rette ord til at beskrive den, kommer man ofte til at forveksle lidenskab, forelskelse eller intensitet med kærlighed, sådan som det sker i relationer med narcissistiske partnere. Når man gør dét, ender man med at blive såret, fordi man ikke opnår den samhørighed, der kun kan opstå, når man elsker hinanden fra et sundt, kærligt og ikke-afhængigt udgangspunkt. På dansk indeholder ordet ’kærlighed’ essensen af kærlighed, nemlig kærlig. At være kærlig er både en aktiv handling rettet mod ens partner, en måde at tænke om sin partner på og en følelse af glæde og varme over sin partners eksistens. Når man er kærlig, er man tunet ind på hinanden på en empatisk og nænsom måde. Det betyder ikke, at man bliver kedelig, eller at man ikke må have kant og bagage med, men at man har en grundlæggende respekt for og accept af hinanden, og at man investerer i forholdet, så det er trygt for begge parter at være i. Det sidste skaber problemer for dem, der har en narcissistisk partner, for ofte er de opdraget til at kunne gå på kompromis med, hvad det vil sige at blive elsket. De har ikke svært ved at give kærlighed til deres partner. Tværtimod ser de på ham med rummelighed og forståelse, selv om de ikke får det samme tilbage. Deres kærlighed bliver på én og samme tid et stolt og skamfuldt martyrium. Kærlighed er ikke lidelse. Kærligheden mellem to mennesker er i sin essens dejlig og ukompliceret og skaber de bedste betingelser for personlig vækst og velbefindende. Derfor er kærlighed en central drivkraft for mennesker.

CHRISTINA COPTY

DEN SVÆRE KÆRLIGHED

CHRISTINA COPTY

DEN SVÆRE

Går du på listefødder i dit forhold? Føler din partner sig kritiseret, når du udtrykker dine behov? Lever du i et for-

er specialiseret indenfor narcissisme i parforhold, og hun holder jævnligt foredrag, kurser og workshops om dette tema.

Læs mere på christinacopty.dk

DEN SVÆRE KÆRLIGHED

PSYKOTERAPEUT CHRISTINA COPTY

hold, hvor der er to sæt regler – et for ham og et for dig?

F ØR ENDE A F D A NM A R K S NF OR EK SPER T INDE OG N A RCIS SISME PA R F O R H O L D

KÆR LIG HED

OM NARCISSISME OG PARFORHOLD LINDHARDT OG RINGHOF

JOAN ØRTING