Den skjulte dreng læseprøve

Den skjulte dreng_indhold_trykklar.indd 2

18/02/19 6:33 PM

PĂĽ dansk ved Betty Frank Simonsen

Den skjulte dreng_indhold_trykklar.indd 3

18/02/19 6:33 PM

Den skjulte dreng Oversat fra engelsk af Betty Frank Simonsen Efter Nowhere Boy Text copyright © 2018 by Katherine Marsh Originally published in the United States by Roaring Brook Press Roaring Brook Press is a division of Holtzbrinck Publishing Holdings Limited Partnership 175 Fifth Avenue, New York, NY 10010 mackids.com All rights reserved Dansk udgave © Forlaget Carlsen, 2019 Omslag © Lizzy Stewart Dansk omslag: Christian Bach Sat med Tactile ITC Std og trykt hos Livonia Print, 2019 ISBN 9788711568101 1. udgave, 1. oplag, 2019 Printed in Latvia Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk Forlaget Carlsen - et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Den skjulte dreng_indhold_trykklar.indd 4

18/02/19 6:33 PM

Til Sasha, Natalia og alle verdens børn À Sasha, à Natalia et aux enfants du monde ‫إلى ساشا وناتاليا وأطفال العالم‬

Den skjulte dreng_indhold_trykklar.indd 5

18/02/19 6:33 PM

Den skjulte dreng_indhold_trykklar.indd 6

18/02/19 6:33 PM

KAPITEL ET 

D

e havde gået og ventet på en overskyet, måneløs nat. Smuglerne havde sagt, at det så ville være mindre sandsynligt, at den græske kystvagt fik øje på dem.

Men nu var deres usynlighed blevet et problem. Toppen af gummibåden vippede rundt knap ti centimeter over Det Ægæiske Hav, meget længere nede, end da de sejlede ud. Der var ikke land i sigte. Kaptajnen havde problemer med at genstarte motoren, og silhuetterne af atten mænd, tre kvinder og fire børn krøb sammen i båden. Nogle af dem havde redningsveste på, som ikke passede i størrelsen, og kun de færreste af dem kunne svømme. ”Hvis motoren ikke vil starte, drukner vi,” sagde en af kvinderne. Hendes spinkle stemme lød panisk.

Ingen modsagde hende.

Ahmed Nasser knugede redningsvesten ind til sig. Den var for lille til en dreng på fjorten, især en, der var næsten lige så høj som sin far. Han kom i tanke om historierne, han havde

Den skjulte dreng_indhold_trykklar.indd 1

18/02/19 6:33 PM

hørt i Tyrkiet, om smuglere, der solgte defekte redningsveste, som fik folk til at synke i stedet for at flyde.

Han mærkede en hånd på skulderen. ”Ahmed, min sjæl, du skal ikke være bange.”

Ahmed så på sin far. Hans store skikkelse klamrede sig til siden af båden. En sort cykelslange var slynget over den ene skulder, og han smilede roligt, som vidste han, at de nok skulle klare den. Men lugten af uvaskede og svedende kroppe, de skrækslagne blikke og den kvalmende rullende bevægelse af store bølger fortalte Ahmed noget andet. ”Damen har ret,” hviskede Ahmed. ”Båden er ved at miste luft. Hvis motoren ikke starter …” ”Schyy,” sagde hans far.

Hans stemme var myndig, men venlig, som om han forsøgte at trøste et barn. Men Ahmed var gammel nok til at kende magtesløsheden, der lå bag. Han tænkte på sin mor, sine søstre, sin morfar – ville hans egen død blive værre end deres? Deres måtte i det mindste have været hurtigere. Der havde ikke været tid til hule trøsteord.

Der var ikke engang ti kilometer mellem den tyrkiske kyst og den græske ø Lesbos. Ahmed forsøgte at skimte lys på land eller bare lys fra en anden båd, men der var intet at se. Hvor var Europa? Hvor var resten af verden? Der var ikke engang en stjerne på himlen, der kunne give løfter om et bedre sted.

Himlen var så mørk som vandet under den. Han kunne dårligt se skiven på det ur i rustfrit stål, som hans far havde haft på, indtil tidligere på aftenen, da han havde spændt det fast rundt 2 

Den skjulte dreng_indhold_trykklar.indd 2

18/02/19 6:33 PM

om Ahmeds håndled. Uret havde været Ahmeds oldefars Omega Seamaster. Et navn, der nu virkede som en dårlig joke. ”Baba, du ved, jeg ikke kan svømme,” hviskede Ahmed. ”Det behøver du heller ikke,” sagde hans far.

Men vandet sivede ind gennem Ahmeds sneakers. Han kunne mærke det skylle frem og tilbage i bunden af båden.

Folk kastede poser i vandet for at forsøge at lette båden. Ahmed så på poserne, der lå og vuggede på vandoverfladen for derefter at flyde væk eller synke. Nogen forsøgte at skovle vandet op med plasticflasker, men det så ikke ud til at have den store virkning. Kvinden foran dem begyndte at græde.

Ahmed så først nu, at hun havde en baby liggende i en slynge på maven. ”Du skal ikke græde,” sagde Ahmeds far til hende i en let tone. ”Der er allerede rigeligt med vand i båden.”

Men det fik bare kvinden til at græde endnu mere. ”Allahu Akbar.” Der var flere, der begyndte at bede. ”Baba …” ”Kvinden har ret,” sagde hans far. ”Vi er nødt til at holde båden i gang. Men du drukner ikke. Det gør de andre heller ikke.”

Ahmed så ham betragte kvinden og barnet og derefter resten af de desperate, skræmte fremmede i den overfyldte båd. Baba tog cykelslangen af skulderen og lagde den rundt om Ahmeds hoved og overkrop. Så lænede han sig ind mod ham og hviskede noget i hans øre. ”Tilgiv mig, min sjæl. Jeg er nødt til at forlade dig et øjeblik.” ”Forlade mig? Hvor?”  3

Den skjulte dreng_indhold_trykklar.indd 3

18/02/19 6:33 PM

Men hans far havde allerede vendt sig bort. ”Baba!”

Ahmed forsøgte at række ud efter ham, men hans arme blev presset ind mod kroppen af cykelslangen. Da han endelig havde fået dem fri, var farens ben allerede forsvundet ud over rælingen.

Ahmed kastede sig ud efter ham, men det var for sent.

Hans far gled ned i det mørke vand som en ål. Et øjeblik efter dukkede han op igen og trådte vande. ”Hvad laver du?” råbte Ahmed efter ham. ”Vi er nødt til at trække båden.” Hans far så rundt på de andre passagerer. ”Er der andre, der kan svømme?”

De kom fra mange forskellige lande – Syrien, Afghanistan, Irak – men at dømme ud fra de hjælpeløse blikke, de vekslede med hinanden, havde de alligevel én ting til fælles: Ingen af dem kunne svømme.

Men så var der en stemme bag ham, der talte arabisk med irakisk accent. ”Det kan jeg.”

Ahmed vendte sig om. En lille, adræt mand tog sin jakke og trøje af. Han rakte det til kvinden ved sin side, der lagde tøjet pænt sammen, som for at fortælle ham, at hun regnede med, at han vendte tilbage. Der sad en lille pige mellem dem, som næsten var helt forsvundet i sin redningsvest. ”Det kan jeg også,” sagde kaptajnen. Han så forlegen ud, på grund af motoren, men Ahmed havde på fornemmelsen, at det ikke var hans skyld. Han var ikke engang en rigtig kaptajn.

Han var bare en ingeniørstuderende fra Homs, som smuglerne 4 

Den skjulte dreng_indhold_trykklar.indd 4

18/02/19 6:33 PM

havde udpeget til at styre båden. Denne utaknemmelige opgave havde indbragt ham en orange, aflang bøje, som han nu kastede i havet og dykkede ned efter.

Ahmed forsøgte at give sin far cykelslangen, men han nægtede at tage imod den og hævdede, at den ville sinke ham.

Mændene svømmede hen til det forreste af båden og fæstnede bådens tov rundt om bøjen, mens en af passagererne med en lommelygte lyste over det mørke hav. Mændene konfererede så lavmælt med hinanden, at Ahmed ikke kunne høre, hvad de sagde. Så greb alle fat i rebet med den ene hånd, mens de padlede med den anden og sparkede med fødderne. Ahmeds far svømmede først, de to andre mænd bag ham.

Båden skubbede sig frem med et ryk, som om en kæmpe hånd puffede til den.

Passagererne i båden hujede og lovpriste mændene. Folk skovlede med vandflasker vand fra bådens bund og gav flaskerne videre til dem ude i siden, så de kunne hælde vandet ud. Ahmed kunne mærke, at hans frygt aftog, i takt med at han tømte flaskerne, og den blev afløst af en stolthed over, at det var hans far, der svømmede forrest. Det mindede ham om weekenderne inden krigen, hvor familien grillede og holdt skovtur med venner udenfor Aleppo. Sent på aftenen var det hans far, der førte an i dabke og hvirvlede hele kredsen af dansere rundt, mens de holdt hinanden i hænderne og stampede i takt til trommen og tamburinen. Så kiggede Ahmed op på den stjernebesatte nattehimmel og lod sig føre vildt af sted, fordi han vidste, at Baba havde styr på det.  5

Den skjulte dreng_indhold_trykklar.indd 5

18/02/19 6:33 PM

En halv time senere blev han revet ud af minderne, for vinden tog til, og store bølger fik gummibåden til at vippe.

Indimellem væltede bølgerne ind over bådens slunkne sider, og Ahmed kunne høre vandet plaske rundt i bunden. Han så ængsteligt ud på lyskeglen, der oplyste hans far og de andre svømmere. Bølgerne begyndte at vise tænder, så de måtte sætte farten ned, men deres frie arme hvirvlede stadig rundt.

Det begyndte at regne. En tung sommerregn. Ahmed blev i løbet af få minutter helt gennemblødt. Han mindede sig selv om, at en tung regn som denne aldrig varede særlig længe, men den gjorde havet endnu mere oprørt. Svømmerne trak gummibåden direkte ud i bølgerne. Båden slog og bukkede sig og trak voldsomt i svømmernes reb, men den holdt sig oppe.

Så kom der en bølge ind fra siden.

Ahmed så den ikke, men han mærkede den. Den fik gummibåden til at tippe om på den ene side og lod til at holde den der, som om den overvejede at skåne dem. Ahmed holdt vejret og regnede med at blive vippet ud. Men bølgen lod gummibåden glide ned igen på dens ene side og skyllede i stedet hen over svømmerne, så de forsvandt. Så rev den bøjen ud af tovet og kastede den ud i mørket.

Efter et øjebliks chokeret stilhed begyndte alle at råbe og lyse med telefonernes lommelygter hen over vandoverfladen. ”Hvor er de? Er der nogen, der kan se dem?”

Kaptajnen kom spruttende op til havoverfladen. Derefter kom irakeren op med et gisp, han havde stadig fat i rebet med den ene hånd.

6 

Den skjulte dreng_indhold_trykklar.indd 6

18/02/19 6:33 PM

Men hvor var Baba?

Det var, som om Ahmed gennem den silende regn kunne se sin fars hoved dukke op til overfladen et sted langt ude. ”Baba!” råbte han.

Men der lød intet svar, og da han kiggede igen, kunne han ikke se andet end en uendelig række bølger med havskum.

 7

Den skjulte dreng_indhold_trykklar.indd 7

18/02/19 6:33 PM

KAPITEL TO 

M

ax Howard var lige ved at få sin vaffel galt i halsen. ”I har hvad?!”

Han vidste, han burde være blevet mistænksom, da hans forældre foreslog en vaffel til. De havde lige forladt Grand Place, den kæmpe plads midt i Bruxelles, hvor turister stod og gloede på smukke bygninger udsmykket i guld. Det var deres tredje dag i Belgien, og hans mor ville have et familiefoto derfra. Hun ville sikkert lægge det ud på Facebook med en eller anden åndet kommentar, som for eksempel: ”Så begynder vores spændende år i Europa!”

Det var første gang, Max var i Europa, og som så meget andet af det, han havde set indtil videre, så Grand Place nærmest uvirkelig ud. De smalle brostensbelagte gader rundt om pladsen var fulde af chokoladebutikker, vaffelboder og souvenirshops.

De solgte ølkrus og nøgleringe med Manneken Pis, statuen af den lille, tissende dreng, der var byens vartegn. Turister, der pludrede løs på alle mulige sprog, gik forbi deres bord uden-

Den skjulte dreng_indhold_trykklar.indd 8

18/02/19 6:33 PM

for vaffelboden, og selv om det stadig føltes som morgen, var tjenerne begyndt at skrive aftenmenuerne på restauranternes tavler. Max befandt sig i en tåge af jetlag, men vidste alligevel, at der var noget helt galt med det, hans forældre lige havde sagt. ”Jeg troede, jeg skulle på den amerikanske skole. Ligesom Claire.”

Han så på sin storesøster, der sad på den anden side af cafébordet. Vidste hun noget om det her? Men hun kastede bare med sit lange, lyse hår og fortsatte med at skrive med nogle af sine millioner af venner derhjemme. Max havde lyst til at rive telefonen ud af hænderne på hende og råbe: ”Forræder!”

Hjemme i Washington havde hun altid fortalt ham, hvad deres forældre havde gang i. Hun havde endda givet ham tips til, hvordan han undgik, at de flippede ud over hans karakterer.

Men hun havde været endnu mere vred end Max, da deres forældre meddelte, at de flyttede til Bruxelles i et år, så deres far kunne blive forsvarskonsulent for NATO, en militær alliance, der beskyttede Europa mod Rusland. Og nu gjorde hun det helt klart, at han stod alene.

Hans mor lænede sig ind mod ham. Hun var lille, ikke meget højere end ham, men det lykkedes hende alligevel at få Max til at føle sig fanget. ”Claire går på highschool. Hun kan ikke tage på eventyr ligesom dig.”

Men ordet ’eventyr’ narrede ikke Max. Han vidste godt, hvad hun egentlig mente. Claire får topkarakterer og kommer direkte ind på Harvard eller Yale. Du havde svært nok ved at bestå  9

Den skjulte dreng_indhold_trykklar.indd 9

18/02/19 6:33 PM

terminsprøverne, og vi har på fornemmelsen, at du kommer til at bo i vores kælder.

Max vendte sig om mod sin far. Han sad og nippede til en lillebitte europæisk kaffe, men med sit solbrændte ansigt, sine lærredsshorts og Marine Corps T-shirt var det tydeligt, at han var amerikaner. Max havde ikke set en eneste i shorts udenfor Grand Place. ”Far?” Max vidste, at hans forældre sjældent var enige. Men hans far smilede bare, som om han allerede vidste, hvad Max var ude på, og rystede på hovedet. ”Det er en god idé, Max.” Max så med afsky på sine forældre. Han ville også have inkluderet Claire, hvis ellers hun gad at se op fra sin telefon. ”Øhm, ved I godt, at jeg ikke taler fransk?” ”Det lærer du,” sagde hans far. ”Miss Krantz sagde, at du har sprogøre,” tilføjede hans mor.

Max havde på fornemmelsen, at advokaten i hende havde ventet på at komme med dette hårdtslående argument. Jeg forstår ellers ikke, hvad du siger, var han lige ved at sige. Men det var en dårlig joke, og han var for deprimeret til at lave sjov.

Miss Krantz var den tutor, hans forældre havde hyret hjemme i Washington, D.C., da han næsten var dumpet i alle fag, på nær historie. Hun havde sagt til hans forældre, at han var nødt til at arbejde på koncentration og metode og være mindre impulsiv.

Men det var sikkert bare på grund af det med cyklen. Da en eller anden åndssvag dreng i ottende havde taget hans ven, Kevins, 10 

Den skjulte dreng_indhold_trykklar.indd 10

18/02/19 6:33 PM

cykel, var Max cyklet efter ham. Det ville ikke have været nogen big deal, hvis ikke det var, fordi ham fra ottende havde mistet kontrollen over cyklen, da Max hev fat i ham, og havde brækket armen. Drengens forældre havde bebrejdet Max, og selv Kevin havde været vred på ham, fordi hans cykel var helt smadret.

Men uheldet med cyklen var intet i sammenligning med dette. Her var han fanget i et underligt, fremmed land, hvor mennesker spiste hestekød (hans mor havde udpeget det for ham i en butik, så han vidste, det var sandt) og talte et sprog, der mest af alt lød, som om de hostede slim op, og han blev nægtet de mest basale rettigheder – at sidde og stene i timerne, der foregik på et sprog, han rent faktisk forstod. Det havde været slemt nok i den almindelige folkeskole på engelsk. Og det ville blive helt umuligt at få venner. Dem havde han i det mindste haft nogle stykker af i Washington. Kevin og Malik, der kunne lide rollespil og tegneserier. Men hvordan skulle han få venner, når han ikke engang kunne tale med dem?

Selv vejret lod til at tage pis på ham. For få minutter siden var der blå himmel, men nu var der et gråt skydække.

Han kunne mærke, at hans mor pressede på. Et stormangreb af påtaget entusiasme. ”Du kan sove længe! Skolen ligger lige rundt om hjørnet.

Claire er nødt til at stå tidligt op for at tage bussen …” ”Okay, han er jo ikke komplet idiot,” sagde Claire.

Max havde måske kunnet tro, at det var et forsvar for ham, hvis ikke det var, fordi hun havde lagt tryk på ordet ’komplet’.

Hendes mor så på hende. ”Hvad siger du?”  11

Den skjulte dreng_indhold_trykklar.indd 11

18/02/19 6:33 PM

”Han ved da godt, det ikke er et eller andet sjovt eventyr.

Det ved vi alle sammen.” ”Claire,” sagde hans far formanende.

Max forstod hende godt. Hun havde været lykkelig i Washington med sine millioner af venner. Hun elskede Walls, den super-elitære highschool, hvor hun lige var blevet færdig med første år. Men hun opførte sig, som om det var hans skyld, de var flyttet, selv om han slet ikke havde noget med det at gøre.

Og han havde i hvert fald ikke ondt af hende nu. I det mindste kom hun til at gå i skole på engelsk.

Max skubbede vaflen fra sig. ”Jeg gør det ikke.”

Hans mors stemme var venlig, men bestemt. ”Du har ikke noget valg, Max.” ”Hvordan skal jeg klare syvende klasse på fransk?”

En gruppe turister skævede til dem. Det gik op for ham, at han råbte. Han hadede, at alle i Bruxelles gik rundt og så tavse og bitre ud, som om nogen lige havde råbt ad dem. Selv børnene var mindre larmende end amerikanske børn. ”Nu kommer det,” mumlede Claire. ”Åh, hold dog kæft,” sagde Max. Hun så op fra telefonen og så ham lige ind i øjnene. ”Du skal ikke gå i syvende.”

Hans forældre så ængsteligt på hinanden, og Max vidste straks, at Claire talte sandt. ”Hvad?!” ”Vi tænkte, at det ville være lettere for dig at lære fransk, hvis du gik sjette om,” sagde hans far.

12 

Den skjulte dreng_indhold_trykklar.indd 12

18/02/19 6:33 PM

Det her var ikke en vaffel- og kaffebod. Det her var et bagholdsangreb! Max rejste sig straks. ”Så I vil have, at jeg går klassen om?” ”Forestil dig lige, hvor godt dit franske er, når vi vender tilbage til USA,” sagde hans mor. ”Du bliver den bedste i klassen!”

Den bedste. Altid den bedste. Det var det eneste, hans forældre gik op i. Max tog fat i de klæge vaffelrester, gik forbi sin mor og hen til skraldespanden. Så smed han den ud. ”Max!” råbte hun efter ham.

Max ignorerede hende og lagde armene over kors. En dråbe vand landede i hans pande, og han tørrede den væk med bagsiden af hånden. Perfekt. Nu begyndte det også at regne.

Han havde været i Bruxelles i sådan noget som tooghalvfjerds timer, og han var allerede voldsomt træt af byen. De små biler; røgskyerne fra cigaretterne; de afpillede, overbeskårede træer, der så amputerede ud; de fedtede snackbarer, der solgte pomfritter og kebab; de sure tjenere, der nægtede at skynde sig. I løbet af en enkelt eftermiddag var han næsten blevet kørt ned af en sporvogn og havde trådt i en hundelort (byen var nærmest en slags hundelorteforhindringsløb, for ingen i Bruxelles lod til at fjerne lortene efter deres hunde). Der var dele af byen, der så lige så eventyragtige ud, som han havde forestillet sig, med store vinduer og blomsterkasser og skrå tage, andre var meget anderledes (Max havde aldrig set så mange kvinder med tørklæder om hovedet). Og intet af det føltes hjemligt.

En bølge af hjemve skyllede ind over ham. Han ville bare have en burger – ikke det der underlige rå kød, som belgierne af  13

Den skjulte dreng_indhold_trykklar.indd 13

18/02/19 6:33 PM

uransagelige årsager kaldte en ’filet américain’. Han forestillede sig Kevin og Malik, der sad og gnaskede en god, fed burger i sig hjemme på dineren på Connecticut Avenue. Hvad ville han ikke give for at sidde i båsen sammen med dem og snakke om den sidste nye Avengers-film og aftale noget med at sove sammen.

Han overvejede at skrive til dem, men han skammede sig over at fortælle, at hans forældre ville tvinge ham til at gå sjette klasse om. Ville de overhovedet være hans venner næste år, hvis de gik på forskellige årgange?

Han havde aldrig følt sig så alene før.

Han hørte fodtrin bag sig, og en hånd gav hans skulder et klem. Hans far var ikke nogen stor mand, men han havde et stærkt, beroligende håndtryk på grund af flere års golfspil og de mange Washington-håndslag. ”Jeg ved godt, det kommer som en overraskelse for dig.” ”Hvilken del af det? At vi skulle flytte til Belgien? Den franske skole? At jeg skulle gå sjette om?” ”Det hele,” sagde han. ”Men som mor siger, er det en mulighed for noget nyt. Og det tager noget af presset af. Det eneste, du skal, er at lære fransk …” ”Det eneste, jeg skal, er at lære fransk? Et helt nyt sprog.

Wow, tak. Det er jeg bare glad for.”

Hans far grinede, og Max kunne mærke, at noget af vreden forsvandt.

Der kom små smilerynker ud fra hans fars øjne, da han lænede sig ind til ham. ”Der er faktisk kun fire franske ord, man behøver at kunne.”

14 

Den skjulte dreng_indhold_trykklar.indd 14

18/02/19 6:33 PM

Men Max ville ikke have, at hans far skulle tro, at han bare kunne joke sig ud af det. Han stirrede tavst ud på den brostensbelagte gade. En kvinde med hovedtørklæde stod på hjørnet med et krus i hånden. Max forstod ikke, hvad der stod på det håndskrevne skilt i hendes anden hånd – kun ordet faim, sulten, og réfugié, flygtning. Max ville ønske, han ikke havde bestilt den vaffel, så kunne han have givet hende de fire euro i stedet. ”Max, kom nu,” sagde hans far kærligt. ”Giv det en chance.” ”Jeg har jo ikke rigtig noget valg, vel?” mumlede Max. ”Sådan skal det være! Nå, men de ord …” Hans far så sig til begge sider, som om han ville tjekke, at ingen lyttede. ”Où est la toilette,” hviskede han.

Max stønnede. ”Hvor er toilettet? Seriøst?”

Hans far kørte drillende hånden gennem Max’ krøllede, brune hår. ”Se bare. Du forstår det allerede!”

 15

Den skjulte dreng_indhold_trykklar.indd 15

18/02/19 6:33 PM

Fjortenårige Ahmed bor i en fremmed by, hvor ingen vil have noget med ham at gøre.

På den farefulde flugt fra Syrien mistede Ahmed sin far. Nu kæmper han for at overleve på egen hånd i et nyt land, men det er svært, for der er ikke nogen, han kan stole på, og håbet om et godt liv er ved at svinde ud.

Så møder han Max, en trettenårig amerikansk dreng, der er ensom og fuld af hjemve. Max har det svært på sin nye skole, og han føler ikke, at han passer ind. De to drenge mødes ved et tilfælde, og de ender med at udvikle et helt særligt venskab. Sammen trodser de alle odds og hjælper hinanden med at finde en ny vej … til et andet og bedre liv.

En hjertevarm historie om venskab, ukuelighed og hverdagens helte.

carlsen.dk