Kapitel 1
Hedvig kniber øjnene sammen, men hun kan ikke falde i søvn igen. Hun kigger ud ad vinduet. Det er bælgmørkt derude, blandet med en lille smule lyserødt. Hedvig begynder at tælle. 1 hund, 2 hunde, 3 hunde ... Da hun har talt til 78 hunde, banker det på hoveddøren.
Det er sikkert far! Han lovede at komme her til morgen, selvom han ikke bor her. Hedvig kan høre, at mor lister ud i entreen og lukker op. Så kan hun høre fars stemme og en raslen af gaver. Er der mon også en anden lyd? Lyden af en lille én, der piber lidt? Hedvig løfter hovedet for bedre at kunne høre. Måske kan man slet ikke høre små, bløde poter? Hun tænker på den ønskeseddel, der hænger på køleskabet. Der står kun ét eneste ønske: HUND.
ØNSK E S E D DEL
Rundt om ordet har hun tegnet de fineste hjerter og en glad hund, der smiler.
Far rømmer sig, og så begynder hendes forældre at synge.
“I dag er det Hedvigs fødselsdag, hurra, hurra, hurra!”
Døren knirker, da den bliver åbnet. Hedvig ser på mors ansigt bag lysene i lagkagen. Smiler hun ikke lidt hemmelighedsfuldt? Betyder det mon ...?
“Av!”
Far snubler over et eller andet og taber gaverne, så de flyver over i sengen. Hedvig skynder sig at tænde sengelampen. Far hopper rundt på ét ben og holder sig om den anden fod.
“Prøver du at slå mig ihjel?” udbryder han og samler en legoklods op fra gulvet.
“Sammy!” sukker mor, selvom hun godt ved, at han bare lader, som om han er vred.
“Tilde!” Far efterligner hendes suk.
10
Hedvig læner sig ud over sengekanten og kigger ned på gulvet. Hvor ville hun ønske, at hun kunne se nogle små poter, et par store, blanke hundeøjne, en blød pels og søde hængeører. Så ville hun lige så forsigtigt have løftet den lille hvalp op i sengen til sig. Men hun kan ikke få øje på andet end mors store leopardtøfler og fars ene fod, der hopper rundt for at holde balancen.
11
Derudover er der bare det sædvanlige: kludetæppet, legoklodser, robothunden, der er gået i stykker, tegneblokken og farveblyanterne. Hun blinker med øjnene for at få dem til at holde op med at svie.
“Har du fået en nullermand i øjet?” ler mor.
“I har da vist ikke set min ønskeseddel.”
Hedvig griner, som om hun synes, det er sjovt, men hun har en stor klump i halsen.
“Man kan da ikke bare være ligeglad med, hvad ens barn ønsker sig,” fortsætter hun og blinker igen med øjnene, for nu svier det, så det gør ondt.
Far og mor smiler på én gang. Det ser anstrengt ud – som om de skal fotograferes, men virkelig ikke har lyst.
“Nah ... det ...” begynder far, men han gør ikke sætningen færdig.
“Du ved godt, vi ikke kan have en hund – det er et meget stort ansvar,” siger mor og holder kagen frem. “Skal du ikke puste lysene ud?”
Hedvig sidder lige så stille som en statue. Far og mor ser på hinanden. Far rømmer sig.
12
“En hund er jo ikke bare en ting eller et stykke legetøj. Det er ligesom at have et lille barn.”
Hedvig lægger armene over kors. “Ligner jeg måske en idiot?”
Far aer hende på kinden. På den ene side har hun lyst til at puffe hans store hånd væk, men på den anden side vil hun gerne have, at det skal være en god fødselsdag, så hun lader være. Mor ser på kagen. Lysene er brændt næsten helt ned. Der er otte lys. Hedvig fylder lungerne med luft og puster, alt hvad hun kan.
“Hold da op!” siger mor. “Jeg er lige ved at blæse væk!”
“Man kan godt se, at du er min datter!” griner far og sætter sig på sengekanten.
“I glemte at sige, at jeg kan ønske mig noget. Det må man, hvis man puster alle lysene ud!”
“Vi ved godt, hvad du ønsker dig,” smiler mor.
“Men jeg får det jo ikke.”
“Ikke lige nu, i hvert fald,” siger far og kaster en gave op i luften og griber den igen. Og igen.
Mor puffer til ham med albuen og ser strengt på
13
ham. Hans blik flakker lidt rundt i værelset.
“Men en gang imellem er det jo også rart med andre ting,” mumler han.
Hedvig knuger dynen ind til sig. Han sagde ikke lige nu. Det kan godt betyde senere. Klumpen i halsen må vente, for hun fylder trods alt otte år i dag.
Mor flytter nogle ting ned fra stolen og sætter fadet med lagkagen på den. Far kaster gaven over til Hedvig. Hun griber den.
“Pak den op!” siger han ivrigt.
“Vi har ikke travlt,” siger mor og strækker armene op over hovedet i en yogahilsen.
Far ser på Hedvig og laver sjove ansigter. Han spærrer øjnene op og kniber læberne sammen, så han ser meget forbavset ud og får en masse rynker i panden. Han ser så fjollet ud, at Hedvig ikke kan lade være med at fnise, og til sidst holder det op med at svie i de dumme øjne. Mor bøjer sig forover, hun strækker ud og presser hovedet mod benene.
Hedvig mærker på gaven. Det er noget stort og blødt.
14
“Jeg håber ikke, det er en legetøjshund,” siger hun. “Jeg har faktisk ret mange.”
“Pff, det er noget HELT andet!” siger far.
Hedvig flår papiret af og holder en langærmet trøje op foran sig. Far læner sig frem og peger på et mærke, der sidder på trøjen.
“Det er et rigtigt skatermærke,” siger han stolt. “Du sagde jo, at du ville lære at skate. Så skal man have det rigtige grej.”
Har hun sagt det?
“Har Hedvig sagt det?” spørger mor og retter sig langsomt op igen.
“Ja,” siger Hedvig hurtigt.
Far rejser sig og lader, som om han hopper op på sit skateboard og balancerer med armene ud til hver side.
“Det lærer du hurtigt, for du er min mirakeltøs!” siger han.
“Og jeg er god til at tage ansvar,” siger Hedvig og åbner den næste gave.
“Den bedste!” siger mor og får blanke øjne.
“Det er næsten ikke til at forstå, at jeg kun fylder
15
otte år,” fortsætter Hedvig.
“Det har du ret i!” Far er helt enig. “Du kunne lige så godt være 12!”
“Så er jeg gammel nok til at have ansvaret for en hund.”
Mor og far siger ikke noget. Hedvig har pakket den sidste gave op. Rundt om hende i sengen ligger ting, som hun ikke har ønsket sig. Hun tager den notesbog,
som mor har foræret hende. Der er en sød hund på forsiden.
“Jeg tænkte, at du måske havde lyst til at skrive noget,” foreslår mor. “Breve og sådan.”
“Jeg kan bedre lide at tegne.”
Mor sukker og laver en ny yogaøvelse. Far kilder Hedvig under fødderne.
“Kom, nu går vi ud i køkkenet og spiser lagkage, ellers kommer du for sent i skole!” siger han.
“Og i aften kommer mormor og morfar!” siger mor, der ligger på alle fire med numsen i vejret.
Det bobler i Hedvigs bryst. Mormor og morfar! De er de sødeste i hele verden, og de ved, at hun ønsker sig en hund. Måske, måske har de en hund med, når de kommer. Hedvig lader pegefingeren glide hen over hundehvalpen på forsiden af notesbogen. Og hvis hun ikke får en hund i dag, ved hun lige præcis, hvad hun vil skrive i sin nye bog.
17
MIN HUNDEBOG!
Jeg vil ikke have en notesbog. Jeg vil have en hund. Men nu har jeg en hundebog, det er også godt. Her vil jeg skrive alt muligt om hunde, og så kan mor læse det. Så vil det gå op for hende, at jeg er hundeekspert. Jeg begynder med begyndelsen: NÅR HVALPEN KOMMER HJEM Når hundehvalpen kommer hjem, skal du være rolig. Du skal sidde stille og lade den snuse rundt. Den tisser over det hele, og den har skarpe tænder. Men det gør ikke noget, for du vil elske den alligevel. TI S
Hedvig har fødselsdag, og hun har kun ét ønske: en hund! Så da mor og far kommer med flag og gaver, lytter hun efter bjæffen og små, bløde poter … Men der er helt stille?! Hvorfor forstår de ikke, at Hedvig er hundeekspert? Og at hun sagtens kan passe en hund!
En hund til Hedvig er en varm fortælling om inderligt at ønske sig en hund, og hvordan man får overtalt sine forældre …
carlsen.dk
