En lille hvid løgn_ins.indd 2
21.10.2020 18.34
En lille hvid løgn_ins.indd 3
21.10.2020 18.34
Sommerfugleserien er bøger til piger mellem 9 og 14 år. Tema, sprog og følelser er nøje tilpasset læserne i målgruppen. Da målgruppen til serien er bred, er titlerne delt op i to grupper: Én sommerfugl markerer, at der er tale om en titel, der henvender sig til den yngre del af målgruppen (9-11 år), og to sommerfugle markerer, at titlen henvender sig til den ældre del af målgruppen (12-14 år).
En lille hvid løgn_ins.indd 6
21.10.2020 18.34
SOFIE BOYSEN
En lille hvid løgn En lille hvid løgn_ins.indd 7
21.10.2020 18.34
Sofie Boysen ’En lille hvid løgn’ Tekst © 2021 Sofie Boysen og Forlaget Carlsen Omslag: Simon Lilholt, Imperiet Grafisk tilrettelægning: Flemmer Grafisk Design Bogen er sat med Times New Roman 1. udgave, 1. oplag 2021 Trykt hos Livonia ISBN 9788711989265 Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk Forlaget Carlsen – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S et selskab i Egmont
En lille hvid løgn_ins.indd 8
21.10.2020 18.34
KAPITEL 1
Det gode kys “Hvordan er det at kysse?” Josefine ser på mig med store øjne. “Fyldt med spyt.” “Ej!” “Okay, okay. Det er dejligt. Men man skal huske læbepomade.” Kigger Noah herover? Jeg er ikke sikker. Han sidder sammen med nogle andre drenge ved vindueskarmen. Josefine og Silke står foran mig og stiller spørgsmål. Der er ingen anden, de kan spørge til råds om at have en kæreste. I hele ottende klasse er det kun Masja og Noah, der er kærester. Og ingen tør spørge Masja om noget. “Skriver I så sammen hver dag?” spørger Silke. “Ja, ellers savner vi hinanden for meget.” 9
En lille hvid løgn_ins.indd 9
21.10.2020 18.34
Josefine sukker. Jeg smiler til hende. Så snart frikvarteret begyndte, gik Josefine og Silke hen til mit bord. Normalt er det mig, der render efter de andre. I de små klasser sad vi i en hestesko. Men nu sidder vi ved borde, hvor der er plads til to. Og fordi vi er et ulige antal, vil der altid være en plads tilovers. Og den plads er ikke ved siden af Frederikke, som altid lugter af sved. Eller ved siden af Omar, som spiser sine egne bussemænd. Nej, den plads er selvfølgelig lige ved siden af mig. På den måde har jeg altid været speciel. Altså specielt upopulær. Det skyldes nok, at jeg har en … fantasifuld tilgang til sandheden. Og ja, det har måske givet mig flere problemer end venner, men nogle gange er det bedre at stikke en lille hvid løgn end at fortælle sandheden. Især hvis sandheden sårer folk. Det lærte jeg i de små klasser. Men jeg synes selv, at jeg er blevet bedre til at tale med de andre. Især her i starten af dette skoleår, hvor alt bare handler om kærester og drenge. Den sidste uge har de andre villet snakke med mig i frikvartererne. Tænk, at en kæreste kan gøre så meget, uden at han overhovedet er der! 10
En lille hvid løgn_ins.indd 10
21.10.2020 18.34
“Kan vi ikke se et billede?” spørger Silke. Hun sætter sig på mit bord og svinger med benene. “Ej, det er lidt pinligt.” “Pinligt?” Masjas stemme skærer gennem lokalet og får mine skuldre til at spændes. “Hvad er pinligt?” Silke hopper ned fra bordet, som om hun har gjort noget forkert. Masja værdiger hverken Silke eller Josefine et blik. Hun står i døråbningen, med begge hænder i siderne, og ser direkte på mig med løftede øjenbryn. Hvis vores klasse var et spil skak, ville Masja være dronningen. Jeg ville være en bonde ude i siden. En af dem, der dør først. Sjovt nok er det Masja, der første gang fik mig til at fortælle en stor løgn. Det skete dengang, jeg så hendes mor skælde hende ud til hendes syvårs fødselsdag, så hun var lige ved at græde. Hun havde taget et lille bitte stykke af kagen, før den blev serveret. Jeg syntes, at det var synd, at hun fik skældud på sin egen fødselsdag, så jeg gik hen til hendes mor og sagde, at det var mig, som havde spist af kagen. Selvom jeg også sagde, at det var en rigtig god kage, og at jeg sagtens kunne spise et stykke til, blev jeg sendt tidligt hjem. Efter det er jeg ikke blevet inviteret til en eneste af Masjas fødselsdage 11
En lille hvid løgn_ins.indd 11
21.10.2020 18.34
igen (hvor der åbenbart heller aldrig er blevet serveret kage siden, men sunde dadelkugler og veganske banansnacks). Ikke at hun nogensinde har været taknemmelig. Tværtimod har hun virket, som om hun har hadet mig lige siden. Måske fordi jeg så hende i et svagt øjeblik, og ingen må se Masja være svag. Jeg ser den samme afsky glimte i Masjas øjne nu, da hun træder nærmere. “Snakker du nu om din kæreste igen, Astrid? Jeg har brugt hele ugen på at forstå jeres forhold. Er han blind eller døv? Eller måske begge dele?” Jeg rynker panden. “Han er faktisk vildt lækker!” siger jeg så. “Silke, du har jo set ham på min story!” Silke tøver. “Man kunne ikke se så meget,” mumler hun. “Har du ham ikke på din telefon?” Masja tager sin egen telefon frem. Lyset skinner i hendes lakerede negle. Da skærmen lyser op, viser den et billede af Noah og Masja, som kysser. Jeg forstår ikke, hvorfor de kommer sammen! Noah fortjener bedre. “Ej, hvor er det et godt billede,” siger Josefine straks. 12
En lille hvid løgn_ins.indd 12
21.10.2020 18.34
“Sååå sødt!” Silke nikker. For sent kommer jeg i tanke om, at jeg også bør nikke. Jeg ville ønske, at jeg vidste, hvad jeg skulle sige. Ligesom Silke og Josefine. “Jeg er heeelt sikker på, at din kæreste er lige så sød.” Masja smiler sukkersødt til mig. Og jeg er heeelt sikker på, at hun ikke mener det. “Har Astrid en kæreste?” lyder en dyb stemme. En guddommelig dyb stemme, der kan smelte knogler, så man sidder med geleknæ. Det er Noah! Han er kommet herover! Og han ser direkte på mig. Mit ansigt stivner. Lammet af panik i et forsøg på at finde et ansigtsudtryk, der siger jeg-er-sletikke-forelsket-i-dig-ligesom-alle-andre-piger. Men det er jeg selvfølgelig. Noah er klassens, nej, skolens, nej, UNIVERSETS sødeste, pæneste, klogeste dreng, som jeg har kysset tusind gange. I mine drømme, altså. Derfor stikker det ekstra i maven, da Masja ruller med øjnene og tager Noahs hånd. “Har du ikke hørt det? Virkelig? Astrid har overscoret for vildt, og hun snakker så meget om det, at man skulle tro, at det var den største begivenhed siden The 13
En lille hvid løgn_ins.indd 13
21.10.2020 18.34
Big Bang.” Masja skubber til Noah. “Her gik jeg og troede, at jeg havde den lækreste kæreste.” Noah smiler skævt til mig, og jeg har en mistanke om, at jeg smiler fjollet til ham. “Må vi se et billede?” spørger han så. Han er ikke pænere end dig, har jeg lyst til at råbe. Heldigvis kan jeg godt styre mig. “Man kan jo ikke sammenligne et billede og en levende person,” siger jeg bare. “Har du overhovedet en kæreste?” fnyser Masja. Hun fnyser ret meget. Som om hun er halvt menneske, halv sporhund. De andre står og stirrer afventende på mig. Før jeg når at tænke mig om (en anden ting, jeg skal arbejde lidt med), siger jeg bare: “Ja, jeg har, og jeg tager ham med til skolefesten!” Jeg kigger på Masja og løfter mine øjenbryn, som hun plejer at gøre. “Så skal I nok få ham at se!” Masja ruller med øjnene (det er hun glad for at gøre, når jeg er i nærheden) og hiver Noah efter sig hen til sit eget bord. “Pænt hår, Astrid,” siger Noah, før han bliver trukket efter Masja. 14
En lille hvid løgn_ins.indd 14
21.10.2020 18.34
Jeg tager en hånd op til mine krøller. Synes han virkelig det? Josefine og Silke følger selvfølgelig efter Masja. Jeg overvejer et øjeblik at gå med, men så begynder Masja og Noah at snave, og jeg bliver siddende. Det ser ud, som om Noah forsøger at suge hendes indvolde op gennem halsen. Er det virkelig sådan, kærlighed ser ud? Masja trækker endelig sine læber væk fra Noahs. Det lyder som en sugekop, der giver slip. “Sådan kysser man,” siger hun og blinker til Josefine og Silke, der fniser og nikker. “Sådan gør mig og min kæreste også,” mumler jeg, men ingen hører mig. Noah trækker sig fri af Masjas arme og ligner en, der omsider er undsluppet en blækspruttes fangarme, før han går tilbage til drengene, der sidder og grynter og pifter. Masja ignorerer dem bare og smiler til veninderne. “Har I hørt, at der starter en ny fyr i niende?” spørger hun så, og de kaster sig ud i en snak om alle de rygter, de har hørt om den nye dreng. Ingen af dem værdiger mig så meget som et blik. 15
En lille hvid løgn_ins.indd 15
21.10.2020 18.34
Det niver i min mave. Hvis jeg forsvandt nu, ville der så overhovedet være nogen, der savnede mig? Måske ville de ikke engang lægge mærke til, at jeg var væk. Sådan er det, når man ikke sidder med ved de populæres bord. Men jeg har spillet masser af skak. Jeg ved, at hvis en bonde når hele vejen ned til enden af skakspillet, så bliver den forvandlet til en dronning. Hvis min kæreste er lækker til festen, så vil alle lægge mærke til mig. Der er kun et lille problem. Min kæreste findes ikke.
16
En lille hvid løgn_ins.indd 16
21.10.2020 18.34
Astrid: Hey, Nicklas! Verdens sejeste fætter! Det ved du godt, at du er, ikke?
Nicklas: What’s up, Astrid?
Astrid: Kan du gøre mig en kæmpetjeneste?
Nicklas: Jeg sender ikke flere billeder af mig selv, så du kan lade, som om du har en kæreste!
Astrid: Nej, nej!!!! Det skal du heller ikke.
Nicklas: Godt! Synes ærligt talt, det var lidt skørt.
Astrid: Men jeg tænkte, om du ikke kunne komme til min skolefest og lade, som om du er min kæreste? Jeg vil betale dig for det! Astrid: Nicklas? Come on! Svar!!!
En lille hvid løgn_ins.indd 17
21.10.2020 18.34
SOFIE BOYSEN
spørger en af Astrids klassekammerater hende en dag.
Astrid aner ikke, hvordan man kysser. Men hun er god til at lyve. Faktisk er hun så god, at ingen har
SOFIE BOYSEN
“Hvordan er det at kysse?”
opdaget, at hendes kæreste slet ikke eksisterer! Hun har kun fundet på ham for at hænge ud med de populære piger. Nu vil de andre piger have hende til at tage sin kæreste med til skolefesten. Astrid løber hurtigt tør for gode undskyldninger. Men så starter en ny dreng på skolen, og Astrid er ikke i tvivl om, at han er svaret på hendes problem. Nu skal hun bare overbevise ham om, at han gerne vil være hendes ‘kæreste’ i et par uger …
Hvor svært kan det være?
carlsen.dk
En lille hvid løgn
CARLSEN