Content_9788727000350.indd 2
17/05/21 7:05 PM
SOFIE DUE
Før vi ved af det vender lyset tilbage roman
Lindhardt og Ringhof
Content_9788727000350.indd 3
17/05/21 7:05 PM
Før vi ved af det vender lyset tilbage Copyright © 2021 Sofie Due og Lindhardt og Ringhof Forlag A/S Omslag: Alette Bertelsen, AletteB.dk Bogen er sat med Minion og trykt hos Livonia Print Printed in Latvia 2021
ISBN: 978-87-27-00035-0 1. udgave, 1. oplag 2021 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
Denne bog er udgivet med støtte fra Statens Kunstfond.
www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont
Content_9788727000350.indd 4
17/05/21 7:05 PM
Til min mor og min mormor, og til dem, der måtte have brug for denne historie
Content_9788727000350.indd 5
17/05/21 7:05 PM
Content_9788727000350.indd 6
17/05/21 7:05 PM
Jeg har én gang, siden jeg holdt op med at bede til Gud, oplevet den dirrende, sælsomme følelse, jeg forbinder med at mærke Helligånden i mig. Det skete i Maltes lejlighed. Vi havde drukket rødvin, og jeg, beruset, mærkede tyngden i kroppen og letheden i tankerne. Jeg sad i vindueskarmen. Dér, hvor Malte året forinden havde kysset mig på munden som tak for en cigaret. Han sad i sofaen med sin spanske guitar, spillede lidt af én melodi, så en anden, indtil jeg genkendte introen til Alesund af Sun Kil Moon. Den sang han havde fortalt mig om på vores første gåtur sammen, en efterårsdag på Assistens Kirkegård. Jeg havde lyttet til den om og om igen i tiden efter. Malte kludrede lidt i fingerspillet, hans stemme var luftig. Jeg lukkede øjnene. Mærkede en varme pumpe ud fra hjertet og videre til maven. En susen for ørerne. Noget, der løsnede sig i mit indre, så tårerne pressede 7
Content_9788727000350.indd 7
17/05/21 7:05 PM
på bag øjenlågene. Det var ikke fuldskab, det var ikke forelskelse, det var en følelse af ånd. Jeg måtte åbne vinduet, mærke den kolde luft mod mit ansigt. Jeg havde ikke troet, at den følelse kunne slå ned i mig længere. At øjeblikke stadig kunne føles kosmiske.
Content_9788727000350.indd 8
17/05/21 7:05 PM
Content_9788727000350.indd 9
17/05/21 7:05 PM
Content_9788727000350.indd 10
17/05/21 7:05 PM
1
Da jeg flyttede til København, havde jeg ingen møbler med. Det kunne virke impulsivt, sådan som jeg ankom til Hovedbanegården med en enkelt kuffert. Min morfar ventede under uret. Han spejdede til begge sider, trak en kam frem fra inderlommen i jakken og kørte den igennem håret. Så opdagede han mig, vinkede. Han bar min kuffert ud til bilen og lagde den ind på bagsædet. Han skævede til kufferten i bakspejlet. De havde lidt forskelligt stående i det gamle hønsebur derhjemme, sagde han. Borde, stole, malerier, ting, der var blevet skiftet ud gennem tiden. Hvis nu der var noget, jeg manglede. Han omtalte sig selv som et vi, selvom min mormor var død for over fire år siden.
11
Content_9788727000350.indd 11
17/05/21 7:05 PM
Alfred, min morfars golden retriever, gøede ved havelågen til amagervillaen. Jeg klappede den akavet på hovedet i et forsøg på at undgå dens tunge. Ved første øjekast var alt i hønseburet skrammel. En havestol med sprungne fjedre. Mølædte ternede sofahynder. Et rustent cykelstel, lamper uden fatning eller skærme. Men jeg fandt to stole i mørkt træ gemt længst inde, under sofahynderne. Jeg fandt også et natbord, hvor malingen var skallet af. Det var mig selv, der havde pillet flager af tør maling af det som barn. Havde set, hvordan træfarven var kommet til syne under det hvide. Min morfar tilbød at male det for mig. Men jeg kunne bedre lide det, som det var. I kælderen fandt han en lampe, der kastede den rigtige slags lys. Ikke effektivt lys, men blødt, varmt lys. Pinsekirken lå lige om hjørnet fra min nye adresse, bemærkede min morfar. Han pustede luft ud mellem læberne, når han kørte. Vi drejede ned ad Amager Boulevard. Gul betyder sæt farten op. Jeg sagde til ham, at han ikke behøvede at komme med op i lejligheden. En af de andre piger, der boede der, ville gerne hjælpe med at bære. Men min morfar ville sikre sig, at jeg kom godt på plads. Jeg ringede på, og vi ventede på den summen12
Content_9788727000350.indd 12
17/05/21 7:05 PM
de lyd af døren. Væggene i opgangen var mørkeblå, døren til lejligheden stod på klem. Jeg bankede på og gik et skridt indenfor, hvor jeg blev mødt af Mona. Min morfar stod bag mig i opgangen med hovedet tittende ind. Hun sagde, det må være dig, der er Leah. Hendes hår var sat op i en tilfældigt udseende knold, som hoppede, når hun bevægede sig. Jeg hilste og sagde, at jeg havde min morfar med. Han spurgte, om det var Mona, der skulle passe på mig, hans lille tulipan. Mona grinede. Jeg var ikke sikker på, om hun forstod min morfars indgroede bornholmske dialekt. Min morfar slog på rørene, kradsede i tapetet, trådte en ekstra gang på de brædder i gulvet, der knirkede. Det lod ikke til, at Mona tænkte nærmere over det. Værelset vendte ud mod gården. Det var mindre, end jeg havde forestillet mig. En døsig solstråle faldt ind i rummet. Der var et klædeskab og en enkeltmandsseng, jeg havde fået lov at overtage. To af væggene var malet gule. Jeg sagde, at der var hyggeligt. Satte mig på sengen. Jeg spurgte Mona, om det var hendes forældre, der ejede lejligheden. Mona svarede, at det var Kristines forældre, den anden, der også boede der. Kristine ville gerne have været der til at byde mig velkommen, men 13
Content_9788727000350.indd 13
17/05/21 7:05 PM
hun var ude og rejse det meste af sommeren. Lige nu var hun i Tyrkiet. Jeg fulgte med Mona. Hun pegede, sagde køkken til det, der var køkkenet, stue til det, der var stue. Før Mona viste mig Kristines værelse, tøvede hun. For fremtiden skulle jeg sikre mig, at det var okay, at jeg gik derind. Så blinkede hun til mig, som om der allerede var en indforståethed mellem os. Et hvidt, ryddeligt rum dukkede op bag døren. Så manglede jeg kun at se Monas værelse – plakater, planter, en guitar, tøj på gulvet. Hun fortalte mig, at der havde været mange henvendelser om værelset, det var heldigt, at jeg havde skrevet med det samme. Jeg sagde, at jeg følte mig heldig. Vi stod lidt i stuen. Der var en fransk altan, der vendte ud til den store vej. En grøn sofa på et persisk tæppe i rødlige farver. Fra loftet voksede planter i hængepotter, i et hjørne stod en pladeafspiller. Alt passede sammen, med undtagelse af en stor, stribet Kählervase på gulvet. Mona sagde, at det skulle nok blive godt. Jeg sagde, at vi havde mere i bilen. Mona hev sine strømper af og pillede noget sort fnuller ud mellem tæerne, før hun stak fødderne i et par klipklappere. Min morfar var i gang med at stabilisere hylderne 14
Content_9788727000350.indd 14
17/05/21 7:05 PM
i det tøjskab, der stod på mit værelse. Jeg bad om bilnøglerne. Han slog hovedet mod en hylde på sin vej ud af skabet. Ved bilen spurgte Mona mig, hvor jeg havde boet før. Hun virkede overrasket over, at jeg kom fra Odense. Selv var hun vokset op på Frederiksberg. Hun pegede ned ad gaden. Hun syntes, min morfar var sød. Jeg sagde, at det var godt at have ham tæt på, når resten af familien boede på Fyn. Mona kunne bære begge stole. Hun satte sig forpustet på en af dem, da vi nåede op. Hun sagde, at de var flotte. Min morfar tog fat i ryggen på den anden for at understrege robustheden. De var over 40 år gamle. Mona foreslog, at vi kunne lede efter et bord en dag i en af genbrugsbutikkerne i nærheden. Jeg tog afsked med min morfar ved bilen. Så kommer du til at savne dit lyserøde værelse hos morfar i aften, sagde han. Jeg gav ham ret. Men det skulle nok gå. Han kyssede mig på kinden, skægstubbene kradsede. Jeg svarede med et kys på issen. Så satte han sig ind i bilen. Rullede vinduet ned og tilføjede, at jeg ikke måtte glemme min gamle morfar. 15
Content_9788727000350.indd 15
17/05/21 7:05 PM
Jeg vinkede fra fortovet. Han bakkede ud fra kantstenen uden at se sig tilbage. Bremsede hårdt op, så bilen gik ud. Han fumlede med at starte den op igen. Bilisten bag ham trykkede hornet ind, en insisterende tuden, da min morfar kørte af sted.
Content_9788727000350.indd 16
17/05/21 7:05 PM
2
Jeg havde tilladt mig selv en uges ferie. Jeg skulle ose. Mit kendskab til København begrænsede sig til turistattraktionerne og Amager, hvor min mormor og morfar havde boet hele mit liv. Mona havde skrevet en liste til mig på et kaffefilter med hyggelige steder i området. Jeg gik ned ad Nørrebrogade og drejede til højre, da jeg nåede Skt. Stefans kirke. Ude foran kirken hang et banner, der reklamerede for babysalmesang og kaffe den kommende lørdag. I en lille interiørbutik fik jeg lyst til at købe et stykke sæbe. De små firkanter lå side om side på et bord, arrangeret i farver fra de lyseste til de mørkeste. Jeg udvalgte et stykke i olivengrøn, løftede det op med tommel- og pegefinger, som var det et fedtet stykke kage. 17
Content_9788727000350.indd 17
17/05/21 7:05 PM
Jeg havde altid købt sæber til min mormor på vores familieferier sydpå. Lavendel var duften, jeg plejede at vælge. Siden leddegigten havde hun været for syg til at rejse. Hun udstillede sæberne på en hylde ved spejlet på badeværelset. Der lå en hverdagssæbe på kanten af vasken, de fine sæber brugte hun kun en gang imellem. Sæber, stearinlys, servietter, det havde jeg givet hende hele livet igennem i rotation. Ekspedienten pakkede sæben ind i et stykke silkepapir og puttede den i en brun papirspose. Hun klipsede et visitkort fast på posen. Måske troede hun, at det var en gave. På en café med udsigt til Nørrebroparken lå der hynder i de brede vindueskarme. Jeg satte mig i en af dem. Lidt efter kom baristaen med den cappuccino og pain au chocolat, jeg havde bestilt. Han talte engelsk. Jeg hældte det lille brev med sukker i kaffen og rørte rundt, til svanen blev visket ud. Det hjalp på ensomheden at være i en by, hvor jeg ikke havde nogen venner. Der var ingen risiko for, at en bekendt ville træde ind ad døren og fange mig i min alenehed. Ingen mor til at fortælle mig, at jeg burde socialisere noget mere.
18
Content_9788727000350.indd 18
17/05/21 7:05 PM
Jeg havde sendt en besked til både min far og min mor om, at jeg var landet godt. Min far havde svaret med en thumbs up efterfulgt af en række emojis. Hus, sol, hammer, blomst, peacetegn. Min mor havde jeg ikke hørt fra. En mødregruppe baksede med at få plads til deres barnevogne udenfor. En efter en trak de babyer op fra vognene, gulerødder der høstedes. En brise gik igennem cafeen. Kvinderne fyldte rummet med snak. Jeg så på de små, buttede ankler, der tittede frem fra bukser, der var blevet for korte. Jeg vinkede diskret til en af de små, der kiggede på mig med forvirrede øjne fra armen. Min bror skulle være far. Han havde mødt Gry på bibelskole i tiende klasse. Kort før de var blevet studenter, havde Daniel friet. Han havde bedt om sin svigerfars velsignelse, havde han fortalt mig, samme aften som han viste mig ringen. Mødregruppen voterede om, hvor de skulle sidde. Flere af dem kiggede på mig, som havde den ideelle plads ved vinduet med udsigt til barnevognene. Jeg lod, som om jeg ikke mærkede presset, tog en bid af mit bagværk. Sprøde flager landede på min trøje. Endelig slog de sig ned. De fyldte det meste af cafeen.
19
Content_9788727000350.indd 19
17/05/21 7:05 PM
På mit værelse pakkede jeg sæben ud af silkepapiret. Lagde den i en skål, jeg havde fundet i et af køkkenskabene. Jeg satte den i vindueskarmen. Sæben duftede af gran og noget mere, jeg ikke kunne bestemme. Jeg lagde mig i min seng. Kom i tanke om, at sæbens farve ville falme dér, i solen. Jeg tænkte eukalyptus.
Content_9788727000350.indd 20
17/05/21 7:05 PM
3
Jeg købte en cykel et sted på Frederikssundvej. Med sine bagere, solarier og frisører i udskiftning lignede Nordvest mere en forstad end Nørrebro. Grillbarer med pølsemix og grillkylling. Jeg var fem år gammel, da min far forsøgte at lære mig at cykle. Han havde sat et kosteskaft fast til den slidte, limegrønne cykel, som jeg havde arvet efter Daniel. Men jeg ville ikke træde i pedalerne. Jeg hang, kun båret af min far, der holdt fast i skaftet. Han råbte af mig. Men jeg nægtede. Flere år senere havde Daniel lært mig det. Han løb efter cyklen med en hånd under sadlen. Jeg kunne høre hans åndedræt bag mig, han var hos mig. En dag så jeg i konturen af min skygge, at jeg var på egen hånd. Så kunne jeg endelig cykle. Jeg havde fortsat med at tage bussen til alt. 21
Content_9788727000350.indd 21
17/05/21 7:05 PM
Det var en rød damecykel med en kurv foran. Cyklisterne var aggressive. Jeg trak over fodgængerfeltet. Jeg var glad for den hjelm, jeg havde fået med i prisen. Jeg tænkte på det, folk siger, om de ting, man aldrig glemmer, det er ligesom at cykle. Nørrebro Bibliotek var småt og kommunalt med lysstofrør i lofterne. Jeg orienterede mig på skiltene, fandt frem til skønlitteraturen. Afdelingen var mindre end den på hovedbiblioteket i Odense. Jeg havde for vane aldrig at starte ved A, og hvis bøgerne var for smudsige, satte jeg dem tilbage igen. Jeg var halvvejs gennem D’erne, så ringede min telefon nede i tasken. En pige, der sad ved et bord i nærheden med et kompendium, stirrede irriteret på mig. Jeg skyndte mig ud. Det var min mor. Jeg fortalte, at jeg var ved at lære Nørrebro at kende. At Mona var sød. Min mor kunne ikke forstå, at jeg ikke var gået i gang med at søge arbejde som det første. Jeg spurgte hende, om hun havde det godt. Hun kunne ikke klage. Daniel og Gry havde fundet en større lejlighed, til når babyen kom. Min mor havde mødt Amalie i kirken. Hun havde sendt mig en sms, jeg ikke havde svaret på. Havde jeg ikke fået den sms, ville min mor vide. 22
Content_9788727000350.indd 22
17/05/21 7:05 PM
Så skulle hun videre med sin dag. Jeg lod min nye cykel stå ved biblioteket. Jeg gik forbi den røde plads og den sorte. Satte mig på en bænk. Ville ønske, at jeg havde lånt en bog. En pige snakkede ud i luften, ærkekøbenhavnsk. Jeg hørte brudstykker af hendes samtale, noget med en fyr, der var fuldstændig fucked, tænk, at han forventede, at hun skulle troppe op, så snart han havde lyst til at se hende. Med høretelefonerne gemt bag håret lignede det, at hun talte med sig selv. Min mor havde tilbudt at købe en lejlighed til mig, da jeg første gang havde luftet tanken om at flytte til København. Jeg forstod ikke, hvor hun havde pengene fra. Hun, der gav indtryk af at vende hver en krone. Jeg havde frygtet, at jeg ville blive investeringen. Hun var blevet såret, da jeg takkede nej. Hun tilbød mig sikkerhed og frihed. Det var bare at tage imod. Men for mig var frihed noget andet. På den måde forstod vi ikke hinanden. En gruppe drenge fyldte hele fortovet. En tog en andens kasket. En spændte ben, så en anden snublede. Der var hele tiden en af dem, der ikke kunne finde plads på rækken. Jeg havde læst beskeden fra Amalie. Hun havde skrevet mere end én gang. Jeg havde følt mig glemt, siden jeg var holdt op med at komme i kirken i Oden23
Content_9788727000350.indd 23
17/05/21 7:05 PM
se. Men når nogen rakte ud, kunne jeg alligevel ikke være i det. En hjemløs spurgte mig, om jeg ville købe et Hus Forbi. Jeg ledte i min pung, fandt en tyver. Han kaldte mig frøken, da han sagde tak. Løftede på en hat, han ikke havde på.
Content_9788727000350.indd 24
17/05/21 7:05 PM
Content_9788727000350.indd 2
17/05/21 7:05 PM
132 mm
Det var ikke fuldskab, det var ikke forelskelse, det var en følelse af ånd. Jeg måtte åbne vinduet, mærke den kolde luft mod mit ansigt. Jeg havde ikke troet, at den følelse kunne slå ned i mig længere. At øjeblikke stadig kunne føles kosmiske.
198 mm
Leah ankommer til København med ganske få ejendele. Foran hende ligger byen og lyser af frihed og muligheder, bag hende ligger en barndom og en familie stærkt forankret i Pinsekirken. Leah flytter ind med to roommates og går på opdagelse i sit nye liv, men kan hun – og vil hun – slippe alt det, hun kommer fra? For selvom nye møder, forelskelser og erfaringer åbner verden op, så er der også meget, hendes nye vennekreds fra Nørrebro ikke forstår. FØR VI VED AF DET VENDER LYSET TILBAGE er
roman om ungdom, tro og fællesskaber.
OMSLAG: ALETTE BERTELSEN, ALETTEB.DK
LR_For vi ved af det vender lyset tilbage_Sofie Due_omslag_FINAL.indd 1
en
15,5 mm
132 mm
FØR VI VEDSofie AF DET VENDER LYSET Due TILBAGE ROMAN
100 mm
FOTO: DANIEL HJORTH
100 mm
SOFIE DUE FØR VI VED AF DET VENDER LYSET TILBAGE
CMYK + MATTE KASCHE
SOFIE DUE f. 1993, læser Språk og Litteratur på Universitetet i Sørøst-Norge og har gået på Talentskolens Forfatterlinje og Forfatterstudiet i Bø. Hun er opvokset i Odense og er bosat i København. Før vi ved af det vender lyset tilbage er hendes debutroman.
LINDHARDT OG RINGHOF
19.05.2021 12.59