Anmelderne skrev:
Bennys bukser brændte, Børge råbte, åh!
”Det livfulde, letlæste og detaljerede nærbillede af et liv, der blev til så højt elsket digtekunst.” Politiken ”Lene Bredsdorff har skrevet en rigtig folkebog om Halfdan Rasmussen, som rummer en masse, De nok ikke vidste om ham. De
Alle danske børn kender fortsættelsen på Halfdans kendte
færreste vidste nemlig ret meget, for hans
remse og resten af ABC’en. Men hvem var forfatteren bag
blufærdighedstærskel var høj.”
rimene?
Information ”Med udgangspunkt i breve, personlige
Lene Bredsdorffs biografi bygger på breve, dagbøger og en
papirer og en lang række interviews fortæller
lang række interviews med Halfdan Rasmussens nærmeste
hun underholdende og med bid og vid om
familie og venner. Hun tegner et billede af et varmt og
op- og nedture i Halfdan Rasmussens liv og gerning. Og selv om det er et omfangsrigt
humoristisk menneske og en engageret digter, der tidligt
kildemateriale, der jongleres med i biografien, så gør Lene Bredsdorff det med stor behæn-
fandt ind til sit talents kerne.
dighed og indføling og et aldrig svigtende
LENE BREDSDORFF
vidste, at han ville skrive for at leve, men kun langsomt
lindhardtogringhof.dk
blik for det centrale og essentielle i stoffet.” Kristeligt Dagblad
BIOGRAFI LENE BREDSDORFF LINDHARDT OG RINGHOF
Lene Bredsdorff, cand. mag. i Nordisk Sprog & Litteratur, underviste en række år i gymnasieskolen og tidligere ansat i DR.
Halfdan Rasmussen © Lene Bredsdorff og Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, København 2016 Omslagslayout: Harvey Macaulay / Imperiet Bogen er sat og tilrettelagt af Bjørn Ortmann med Cardea og Akkurat Trykt hos Livonia Print Printed in Latvia 2016 Forlaget har efter bedste evne søgt at spore alle relevante rettighedshavere til fotografierne. Eventuelle rettighedshavere, som det ikke er lykkedes forlaget at finde, kan ved henvendelse til forlaget få godtgjort almindeligt vederlag. ISBN 978-87-11-56202-4 2. udgave, 1. oplag Tidligere udgivet som Halfdan – en biografi om Halfdan Rasmussen, 2005, Aschehoug Dansk Forlag A/S Illustration s. 219 © Arne Ungermann/ copydanbilleder.dk 2016 Illustration s. 103, scanning Holger Terp Forsidefoto: Jacob Maarbjerg/Polfoto Flapfoto: Bror Bernild/Polfoto www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont
116142_Halfdan_indhold.indd 6
30/06/2016 09.37
Lene Bredsdorff
biografi Lindhardt og Ringhof
116142_Halfdan_indhold.indd 5
30/06/2016 09.37
Noget om forvaltning af pund Jeg er en lille digter.
Så blev jeg sat i lære
Mit pund er ikke stort.
hos en berømt barber.
Det vejer firehundred gram.
Der stod jeg så og raged folk
Det har det altid gjort.
som raged mig en fjer.
Jeg skriver sjove digte.
Det gik vist skidt. Så gik jeg.
Jeg skriver osse triste.
Og det var godt jeg gik.
De første læser andre folk.
For man har aldrig hørt om en
Selv læser jeg de sidste.
barber, der skrev lyrik.
Jeg fødtes, som de fleste,
Jeg blev poet i Danmark.
udi min barndoms vår.
Her lever jeg i fred.
Men efter knap et års forløb
Og mangler pundet nogle gram,
var jeg omtrent et år.
husk, posen tæller med!
Og siden blev jeg større,
Den vejer ikke meget.
hvad ofte sker med små,
Og får du knebent mål,
når de får rejst sig og forstår
så læg dit eget rige pund
at det kan gå at stå.
i vægtens anden skål.
En tid gik jeg i skole,
Så stiger jeg til himmels
men gjorde skolen skam,
i kraft af dine gram.
fordi jeg skrev at Amsterdam
Og du vil hviske fra din jord:
var verdens største dam.
O, var jeg bare ham!
Og at den lå i Jylland,
Tosserier 1954
hvor Luther førte krig mod Absalon hvis søn, Kong Hans, blev myrdet af Marsk Stig.
116142_Halfdan_indhold.indd 7
30/06/2016 09.37
Indhold
116142_Halfdan_indhold.indd 8
Forbemærkning
11
Tak
15
I
Vejen til talentet (1915-1943)
17
1. Arbejderdrengen
18
2. Unge Kunstneres Klub
57
3. Kunstnerkollektiv i Skovbyhus på Lolland
74
4. Børnebøgerne
101
II
Hjælpere og modstandere (1943-1950)
106
5. Rundt om Morten Nielsen
108
6. Frøbogen
124
7. Fem smaa Troldebørn
152
8. To børn vokser op
157
III Forfatter og publicist (1950-1964)
192
9. Fra Klinte til Hvedekorn
194
10. På tommelfingeren
212
11. Lyriske installationer
218
12. Rejse til Irland
224
13. Grækenland og Grønland
231
30/06/2016 09.37
IV Aktivist (1961-1966)
242
14. Med solen i ryggen
244
15. Ekstra Bladets udsendte
252
16. Påskemarch og familieproblemer
256
V
Stilstand og opbrud (1967-1977)
266
17. Kvinderne
268
18. Skilsmisse
274
19. Halfdans ABC 1967
290
20. Og det var det
297
VI Slutspil og status (1977-2002)
312
21. Signes tid
314
22. Med faxen som telefon
322
23. Halfdansk – på udenlandsk
328
24. Alder dom
332
Efterskrift
342
116142_Halfdan_indhold.indd 9
30/06/2016 09.37
116142_Halfdan_indhold.indd 10
30/06/2016 09.37
Forbemærkning
At skrive en biografi om Halfdan Rasmussen er som at springe ud fra anden sal med paraply og regne med at man kan flyve. Mere dumt end dristigt, for resultatet kan – med et af digterens egne udtryk – blive asfalteret gåsehud. Essensen af Halfdan er en poesi der er vanskelig at beskrive, men let at huske: en rytme der bærer og bobler fra rim til rim, en humor der er både overstadig og finurlig, og et sprogligt svæv der får selv små børn til at klukke af hjertet. Essensen af Halfdan Rasmussens liv kunne rummes i tre sætninger: Han blev født i arbejderklassen, han var arbejdsløs i mange år – og det gav ham modet og lysten til at skrive. Sådan kunne han måske selv have formuleret sig. Hensigten med denne bog har været at beskrive hans liv og forsøge at finde ud af hvordan springet fra arbejdsløs til digter fandt sted, og hvad det medførte i hans liv og i det han skrev. Når jeg kalder Halfdan Rasmussen for Halfdan, skyldes det ikke bare at jeg efterhånden synes jeg kender ham som var han en gammel ven, men også at der kun er én Halfdan, nemlig ham der er kendt af ethvert barn i Danmark. Enhver skildring af et liv må nødvendigvis bygge på tolkninger, der fremhæver visse sider af et livsforløb og udelader andre, men jeg har ikke digtet. Jeg har prøvet at leve mig ind i det liv Halfdan levede, og de valg han traf, men min fremstilling bygger på kilder: forfatterskabet, utrykte breve, optegnelser fra hans egen hånd og hans nærmestes og samtaler med nulevende der har kendt ham. Jeg har selvfølgelig ansvaret for den helhed der er kommet ud af kilderne. Det er mig der har stykket dem sammen og tolket dem. 11
116142_Halfdan_indhold.indd 11
30/06/2016 09.37
Desværre er mange af Halfdans venner døde, og jeg har kun få vidnesbyrd fra deres hånd i form af breve og optegnelser. Det gælder hans illustratorer Ernst Clausen, Arne Ungermann og Kaj Matthiessen. Hans digtervenner Morten Nielsen, Tove Ditlevsen og Ivan Malinowski. Hans ungdomsven Povl Møller Taasinge, hans første kone, Ester Nagel og og hans anden kone, Signe Plesner Andersen. I et menneskes liv fylder de første 16 år mere end resten, har Doris Lessing sagt, da hun i en høj alder begyndte at skrive sin selvbiografi. Halfdan ville sikkert have samtykket, hans barndom og ungdom var fundamentet for den han var og blev. Også jeg har i denne biografi vægtet barndommen og ungdommen tungere end resten af hans lange liv. Han blev 87 år gammel.
En død i skønhed Halfdan døde søndag den 3. marts 2002, en død i skønhed, omgivet af sine nærmeste. Han havde skrantet om efteråret, været på hospitalet et par gange, men havde insisteret på at komme hjem til villaen i Saunte. De voksne børn var hos ham da han døde. Han havde vand i lungerne og måtte sidde op for at kunne trække vejret. Lægen blev tilkaldt og sagde at han var for syg til at være hjemme og burde på hospitalet. Men Halfdan, der på det tidspunkt trak vejret med største besvær, sagde med svag, næsten hviskende stemme: “Nej, det vil jeg ikke!” Han ville være hjemme og kunne godt klare sig selv. Da lægen spurgte om han vidste hvad det betød hvis han blev hjemme, svarede Halfdan at ja, han vidste hvad det betød. Hans søn Tom spillede og sang et af Halfdans digte, “Vinterens himmel”. Og hans datter Iben sad på sengekanten og holdt ham i hånden. Da Tom kom til sidste vers, “og stjernerne danser og stilheden synger os hjem”, gik der en skælven gennem Halfdans krop, hjertet gik i stå, og hans øjne viste at han var død. Han blev i hjemmet, hvor han blev lagt i kiste.
12
116142_Halfdan_indhold.indd 12
30/06/2016 09.37
Om natten vågede den nærmeste familie over ham. Der blev sunget, drukket vin, talt om ham og talt til ham. Begravelsen fandt sted i Espergærde kirke om tirsdagen, hvor
Syngende børnehavebørn ved Halfdans begravelse. Lars Poulsen/Polfoto.
gamle venner og familien var mødt op. Johannes Møllehave prædikede og foretog jordfæstelsen. Vejret var tåget og regnfuldt, stemningen bedrøvet. Men uden for kirken havde 30 børnehavebørn taget opstilling og stod og lyste i alle regnbuens farver. Da kisten blev båret ud, gav de sig til at synge “Mariehønen Evigglad”, og stemningen lettede. Halfdans sang kaldte smil frem på de efterladtes ansigter.
13
116142_Halfdan_indhold.indd 13
30/06/2016 09.37
Hans gravsted befinder sig på Hellebæk kirkegård, og det er Iben der har valgt teksten der er mejslet ind i den lyserøde granitsten: Jeg tror, der ligger et barn dybt inde i alle levende ting, der gror. Et barn, der er som en fuglevinge en lille Gud, der er evigt stor. Halfdan bevarede barnet i sig selv og brugte det i sin digtning til glæde for andre børn og voksne med barnlige sjæle. Men han skulle tage et par nødvendige omveje før han turde kaste sig ud i skriveriet.
116142_Halfdan_indhold.indd 14
30/06/2016 09.37
16
116142_Halfdan_indhold.indd 16
30/06/2016 09.37
i Vejen til talentet 1915-1943
Det kunne være gået anderledes, det var i hvert fald ikke bestemt fra fødslen at Halfdan skulle blive ikke blot digter, men en så kendt digter at man uden tøven kunne kalde ham berømt. Han var ikke født i et miljø hvor det var indlysende at vælge den levevej, det var tiden og forholdene der fik ham ind på den. Samt ikke mindst en forbløffende indre sikkerhed. 17 Mirakuløst kunne man næsten kalde det. I bakspejlet virker det let. Det var det ikke.
116142_Halfdan_indhold.indd 17
30/06/2016 09.37
Arbejderdrengen
Halfdan Rasmussen blev født den 29. januar 1915 på Christianshavn. En kold dag hvor temperaturen faldt til minus seks grader og kulpriserne steg. Kommunens skøjtebaner åbnede, og samtidig blev der hugget hul til vinterbadernes nytårsdukkert ved Helgoland. Den store krig foregik uden for Danmark. I weekenden omkring Halfdans fødselsdag mistede 20.000 soldater livet i skyttegravene ved Vestfronten, men i Danmark var der roligt, sådan da. Der var boligmangel i de store byer, der var fattigdom og smalhals, og samtidig var der opblomstrende morskabsliv i København med et købedygtigt publikum hvis indtægter flød fra verdenskrigen, der havde sat gang i eksport af dåsemad til fronten. “Gullaschbaroner” døbte københavnerviddet disse entreprenante rigmænd. Halfdans kommende svigerfar var én af slagsen. Men det kunne Halfdan endnu ikke vide. Blodbadet i skyttegravene fortsatte, men det var langt væk. i Danmark havde krigen kun sendt en enkelt minestryger gennem Storebælt. Her var fred og ingen fare trods tordenen i syd. Man kunne roligt se dagens lys, få et klask i enden og vente sig det bedste. En lille ny verdensborger fik navnet Halfdan Wedel Rasmussen.
Huset på Christianshavn Burmeistergade ligger i dag, som dengang Halfdan var barn, tæt på skolen, kasernen og kirken. Solide etageejendomme fra slutningen af 1800-tallet flugter med gaden og går i højden med fem etager, så gaden virker smallere end den er. I stueetagen har der dengang 18
116142_Halfdan_indhold.indd 18
30/06/2016 09.37
været butikker, nu bliver den mest brugt til cycler og barnevogne, men man kan stadig skimte butiksskiltene på murene: Fødevare Udsalg, Grønt og Koks. Her i Burmeistergade nr. 8, stuen til højre,
Unger i gården, bl.a. Halfdan, som står som nr. tre fra højre.
boede familien Rasmussen da Halfdan gjorde sin entré i verden. Han lå lunt i svinget som nummer tre i en børneflok der voksede til seks børn, hver anden dreng, hver anden pige. Flokken var stor og broget som i mange andre arbejderfamilier, hvor prævention ikke var så udbredt som i middelklassen. Et kig ind gennem vinduerne i stuen nr. 8 viser en forholdsvis stor stue mod gaden, hvor Halfdans mor havde rulleforretning. Bagved ligger et værelse mod gården, der i dag giver udsigt til sol, græs og bænke, mens udsynet dengang spærredes af et utal af baggårde og baghuse. Køkkenet vender også ud mod gården, og i dag er der naturligvis indlagt wc og bad i et hjørne af det. 19
116142_Halfdan_indhold.indd 19
30/06/2016 09.37
20
116142_Halfdan_indhold.indd 20
3 søskende: Ester, Gunner og øverst Halfdan.
30/06/2016 09.37
Fra gaden kan man kigge over mod et grønt område, Christiania, der tidligere var kaserne, hvor børnene sneg sig til at lege. Man kan skimte skolen i Prinsessegade, hvor drengene i familien gik i skole. Og over bygningerne knejser Vor Frelsers Kirke med spiraltrappen uden på spiret. Halfdan kravlede tit herop efter skole og sad og kiggede. Han kan ikke have lidt af højdeskræk, gelænderet er ubehagelig lavt. Måske har han trængt til lidt privatliv, til et sted hvor han kunne kigge langt og drømme. Der var trangt i lejligheden, fortæller Halfdans yngre bror, Milner, født 1919. I den pæne stue til gaden stod en tung håndrulle, fyldt med kampesten som moderen stod og drejede på hver dag. På stole, borde og chaiselongen lå der rulletøj, så her kunne familien kun opholde sig på søn- og helligdage. I soveværelset til gården var der propfyldt med senge, for her sov hele familien, otte mennesker i samme værelse – man skulle tro det i sig selv
Rullestuen i Burmeistergade med Halfdans mor og de to ældste børn, Gunner og Ester.
21
116142_Halfdan_indhold.indd 21
30/06/2016 09.37
var børnebegrænsende – Halfdan og Milner i samme seng. Da Halfdan blev for stor til det, stillede moderen spisestuestole på geled med ryggene skiftevis hver sin vej, det blev så Halfdans seng. Man måtte kante sig mellem sengene for at komme hen til vinduet. Køkkenet vendte også ud til gården og var forholdsvis stort. Der var plads til et bord hvor børnene kunne læse lektier og lege stilfærdigt, når de da ikke var over alle bjerge og ude at lege i gården og kvarteret, hvor der var masser af andre børn. Til hverdag samledes familien til spisning i køkkenet. Der var das på trappen ned til kældergangen og pissoir i gården. Man kunne høre rotterne gnave i træværket, og faderen satte fælder og aflivede dem, de skreg så børnene måtte holde sig for ørerne. Engang var to rotter gået i samme fælde, og den ene var begyndt at æde den anden. Erindring fremkaldes hyppigt af bestemte dufte, et strejf af en lugt et fremmed sted kan ramme én som en chokbølge der åbner ind til den tabte barndom. I gården til Burmeistergade 8 blandedes stanken af urin fra folk der kom ind i gården og lettede sig, med den liflige duft af friskbagt brød fra bageren, der lå ved siden af familien Rasmussens lejlighed. Om aftenen smed bageren en gang imellem alle flødekagerne i en stor bøtte og satte dem hen ved vinduet. Det gav børnene gode ideer. “Vi haspede vinduerne af, de var nogle gange på klem, og så kan du godt se sådan en flok unger med en hel bøtte gamle flødekager – vi svælgede i dem!” husker Milner. Det er et rørende forhold der er mellem Halfdan og Milner, fra de yngste år har storebror taget sig af sin lillebror med en ømhed der holdt hele livet. Og i Halfdans sidste år, hvor han sad som enkemand i Saunte, ringede Milner til ham fast to gange om ugen. De talte om politik og hvad de havde set i fjernsynet. Der har været et slip i denne nære kontakt omkring 14-18-års-alderen, hvor lillebror stadig var et barn, men ellers er det et smukt, stabilt
22
116142_Halfdan_indhold.indd 22
30/06/2016 09.37
venskabsforhold de to brødre har haft. I tykt og tyndt har de delt oplevelser og politisk holdning. Begge med udpræget humoristisk sans. Men Halfdan voksede ud af det arbejdermiljø de begge kom af, mens Milner blev der. Han er den eneste overlevende af børneflokken, i dag enkemand der bor i egen lejlighed og klarer sig selv. Han er mit vigtigste vidne om Halfdans barne- og tidlige ungdomsår. En mild og charmerende mand der ligner Halfdan.
Slægten Halfdan har skrevet sine erindringer på vers, i samlingen Og det var det fra 1977. Og det var far der kom fra Værftet med stor kasket og brandert på og sang med høj og salig stemme: “Her komme, Jesus, dine små”. Og der hang snefnug i hans frakke og smeltede da han kom ind og fyldte stuen med en blanding af brændevin og barnesind. Og vi fik rigtig chokolade med nødder i og sølvpapir og mor syn’s far var meget fjollet og slog ham for en ekstra tier. Og hun tog fat på julegåsen der skulle plukkes ren for fjer og far fik endnu flere fjer på da gåsen ikke havde fler.
23
116142_Halfdan_indhold.indd 23
30/06/2016 09.37
Og mor blev varm og svensk i mælet og talte smålandsk til min far der gav et vers om Gubben Noah og sang tenor og var til nar. Og farmor sad på køkkenstolen med kaffe i en underkop og skændte på de dovne tøser som ikke havde vasket op. Så trak hun vredt i vinterfrakken og stod og gøs et øjeblik. Det blæste koldt og der faldt snefnug på hendes frakke da hun gik. Halfdans mor var svensk. Hun var med sin mor og sine to søstre emigreret fra det stenede, fattige Småland og var kommet til Lolland, hvor hun arbejdede i roerne. Faderen kom fra Nykøbing, hvor han var kusk, og her fandt de to unge sammen. Da der kom krise i landbruget i årene op til første verdenskrig, var de som så mange landboere rejst til København for at søge lykken dér. Her begyndte faderen som arbejdsmand på Orlogsværftet og arbejdede sig siden op til en fast stilling som chauffør. Han var i uniform med kasket når han kørte for kaptajner og kommandører. De var et umage par. Moderen var dybt religiøs og læste i biblen hver dag, faderen var godt nok medlem af folkekirken, og alle seks børn blev døbt og konfirmeret, men han brugte mere tid og flere tanker på politik. Moderen sled sig krum af det hårde arbejde med strygerullen. Når familien var gået til ro, kunne hun sidde oppe med stoppeog lappetøj i timevis, en gang imellem blev vægen i petroleumslampen så høj at børnene vågnede med sod på overlæben. Hun var stilfærdig af væsen og forsøgte ikke at pådutte børnene sin religion. Men hvis nogen jamrede sig over småting, kunne hun finde på 24
116142_Halfdan_indhold.indd 24
30/06/2016 09.37
Halfdans forĂŚldre.
116142_Halfdan_indhold.indd 25
30/06/2016 09.37
at komme med sin Bibel, slå op på Jobs Bog og sige: “Værsgo, læs her! Om bylder og pest og ulykker og elendighed! – Man måste ju jämnföra.” Det aftvang respekt og ærefrygt. Faderen var socialdemokrat og aktivt medlem af partiet i 9. kreds på Christianshavn. Han holdt Social-Demokraten, og den blev læst grundigt. Han var med under påskekrisen i 1920, hvor arbejderne gik i demonstration til Fælleden. Her fik han én i nødden da politiet gik løs på demonstranterne. Til alt held havde han en sort bowlerhat på der tog af for stødet og reddede hans forstand. Ved middagsbordet i Burmeistergade blev der talt politik – om hvad der stod i avisen, og om episoder der foregik i nabolaget. Børnene fik politik ind med sulevællingen. Der var solidaritet blandt arbejderne, det har Halfdan understreget gang på gang når han har fortalt venner og børn om sin barndom. En solidaritet der var til at tage og føle på. Milner husker strejkerne på B&W hvor der blev indforskrevet folk fra Jylland til at tage det strejkeramte arbejde. Så gik christianshavnerne i aktion: “De gik ned og tog dem i hoved og røv og smed dem i kanalen, alle strejkebryderne. Det godtede vi os over, det havde de rigtig godt af!” Familien var musikalsk, faderen var interesseret i opera og brugte en hel ugeløn på at komme til Beniamino Gigli-koncert i København. Den ældste bror blev musiker, Halfdan købte en mandolin og lærte sig at spille på den, og Milner havde en flot tenor, der stod til pigernes lyse stemmer. Det var et hjem hvor der blev sunget, når der var familiesammenkomster: arbejdersange og viser, især af Evert Taube, som de siden fik på grammofonplader. At bo på Christianshavn dengang var som at bo i et landsbyfællesskab; farmoderen boede i kvarteret, ligesom en onkel og tante med deres børn. Farmoderen havde været laborant på Sukkerfabrikkerne i Maribo, højst usædvanligt, hun var eneste kvindelige laborant på fabrikken. Hun var mærkelig, husker Milner, stramtandet over for de fleste, især over for pigerne i familien, der
116142_Halfdan_indhold.indd 26
30/06/2016 09.37
kunne kigge i vejviseren efter omsorg eller slik, mens drengene blev forkælet når de kom på besøg. Og det gjorde de tit, hun boede nemlig i Prinsessegade lige ved skolen, og så vankede der æbleskiver. En gang imellem kunne hun tilmed finde på at forære dem tøj. Jo, Christianshavn var et godt område for børn; der var mange steder de kunne være i fred for de voksne og opfinde deres egne lege. Milner og Halfdan legede nede ved Overgaden oven Vandet hvor finnebådene lå med træ. Halfdan lavede en slags harpun af et kosteskaft med søm i den ene ende og en snor i den anden, så pirkede de træ op der var faldet ned når skibene lossede. De kunne finde på at tage det med hjem til kakkelovnen, eller de kunne bygge huler til at lege i. Milner husker en dag da Halfdan fandt en bamse med et stel af stål med hjul under. Den gik de og smed op i luften, men den ramte lysledningerne, og det gnistrede og knitrede – og så gik lyset ud på hele Christianshavn! “Vi styrtede hjem og gemte os. Der blev snakket meget om hvem der havde lavet det, men der var ingen der sladrede. Det gjorde man ikke dengang.” Som 26-årig mindedes Halfdan drengetidens Christianshavn i en kronik i Social-Demokraten, den 30. november 1941: “Christianshavn har et Utal af smaa, trange Baggaarde. Her lever Ungerne det meste af deres ’sorgløse’ og ’lykkelige’ Barndom. Imellem Skraldekasser og Lokummer, stinkende Kloaker og Lyskasser legede de sig ind i Voksenlivet. Aaja – de morede sig. De drømte om Prærier og Urskove. De var Gentlemantyve og Gangstere, Revolverbanditter og Opdagelsesrejsende. Men den kolde Virkelighed drev dem hurtigt ud af Vildfarelsen. Der var gale Gaardmænd og gamle Koner, der ogsaa skulde tilbringe Livet her. Der var Snavs og Sjofelhed til op over Hustagene, og der var høje Mure, som trykkede alt Liv ned på Bunden af en beskidt, stinkende Baggaard. Blodfattig og spinkel. En videbegærlig Fyr med store, opladte Øjne. 27
116142_Halfdan_indhold.indd 27
30/06/2016 09.37
Chauffør. Halfdans far ved bilen og et par af Halfdans søskende.
116142_Halfdan_indhold.indd 28
30/06/2016 09.37
Og man elskede at sidde inde med en Bog og drømme sig bort fra alt. Men Omgivelserne var ikke indstillet på Læsning. Et Opholdsværelse til en halv Snes Voksne og Børn var ikke beregnet paa individuelt Liv med tykke Bøger.” Gården var ikke det hele. Der var en verden udenfor, et helt stykke dansk provinsland midt i storbyen: “Nede ved Vandet er alt som før. Intet er forandret (…) Det er Sommer. En Flok Drenge med opkrammede Bukser gaar ude bag Sivene og fanger Rejer i et snavset Lommetørklæde. Vandet er lunkent og blødt. Mudderet smutter dem varmt mellem Tæerne, og Bølgerne slubrer op i de smaa Drengenumser. Midt ude i Voldgraven ligger Kaninøen som et stort, grønt Salathoved. Her boltrer Kaninerne sig frit og ugenert i langøret Uvidenhed om, at man ogsaa kan spises. Sommeren var god, men alt for kort til at rumme det, som disse Knægte vilde presse ind i den. Om Vinteren, naar der var Is paa Vandet, var her et dejligt Eventyrland for alle raske Drenge. De glemte alt omkring sig for at lege Indianere og Nybyggere. Sorte Ørn og gule Ulv røg mange Fredspiber og tog mange Skalpe paa denne Ø, hvor den fjendtlige Stamme, der bestod af Mænd med guldtressede Kasketter, havde slaaet Skilte op med ’Adgang forbudt’. Først naar Maverne blev arrige og knurrede, gik Ungerne i Land over den gyngende Is for at stille til Øretæver hos den nævenyttige ’Syner’. Men hvad var et Par Lussinger mod en hel Dags spændende Leg?”
Skolen “Et Opholdsværelse til en halv Snes Voksne og Børn var ikke beregnet paa individuelt Liv med tykke Bøger,” skriver Halfdan i kronikken. Hjemmet havde da også kun én eneste bog ud over Biblen. Det var Fra den gamle Fabrik af Vilhelm Bergsøe. Halfdan 29
116142_Halfdan_indhold.indd 29
30/06/2016 09.37
har fortalt at han faktisk læste den en gang om året, den kunne om ikke andet bruges til at slå et par timer ihjel med. Han var ellers lidt af en læsehest og gik tit på biblioteket på Christianshavns Torv som barn. Her var der læsero og metervis af tykke bøger. Halfdan og hans brødre gik i skole i Prinsessegade tæt ved Vor Frelsers Kirke, der var en ren drengeskole, mens søstrene gik i pigeskolen i Dronningensgade. Ingen af børnene gik i skole mere end syv år, så var det ud at tjene penge. Det stod ikke til diskussion. Ingen af forældrene troppede nogensinde op på skolen, bortset fra den første skoledag hvor børnene havde mor ved hånden. Skoletiden var lidt af en ørkenvandring. Der var for få udfordringer for en opvakt dreng. Og der var for mange lærere der aldrig skulle have været lærere. Mange år senere mindedes Halfdan i Og det var det sin gymnastiklærer, en afdanket officer der med spanskrør svirpede tugt ind i eleverne: Og når du sprang buk blev dit spring en flugt fra angsten og den militære tugt som låste og lukkede i din krop den blidhed kun blidhed kan løse op. Og stadigvæk går du i frygtens ring og ængstes og vover et enkelt spring og standser en dirrende evighed i luften der stinker af angst og sved. Men selv på en dårlig kommuneskole med overfyldte klasseværelser, terperi og lussinger kan der være en god lærer som får betydning for børnene. Også i Halfdans tilfælde: Og det var din lærer hr. Ørnebjerg som aldrig talte ned til en dværg og gerne fortalte om kæmper så små at de næppe var til at få øje på. 30
116142_Halfdan_indhold.indd 30
30/06/2016 09.37
Og han kunne mer end sin ABC for han kunne lege og slås med sne og lærte os mer om at tro på os selv end om det vi sku glemme alligevel. Og han kunne mer end sit Fadervor for han ku forstå hvad kun få forstår at større end kæmper i afgrund og dal er en dværg på en kvist på en femtesal. I Milners tilfælde var det en lærer der underviste i forplantning uden at tale om bier og blomster, og som tog børnene med op på Christianshavns Torv og ind på biblioteket, hvor han viste dem hvordan en avis er bygget op, og lærte dem hvordan de skulle læse den, så de kunne danne sig deres egne meninger. Lærer Egebjerg hed manden med den fremsynede pædagogik. Den blev han siden fyret på. Det var efter Halfdans tid. Da Halfdan i 1929, 14 år gammel, forlod skolen efter 7. klasse, kunne han ikke få læreplads, så han arbejdede i forskellige ufaglærte job, som svajer, tallerkenvasker i Tivoli, barbermedhjælper på Rigshospitalet og piccolo i varehuset Messen i Købmagergade. “Han var jo ikke så stor, og så fik han en brun uniform med en lille rund kasket uden skygge, men med guldkant på – ligesom på films!” fortæller Milner. Arbejdsdagen var lang, lønnen til gengæld lav. Halfdan tjente 12 kr. om ugen, og så længe børnene boede hjemme, skulle de lægge de 10 kr. til kost og logi, så de havde kun 2 kr. til sig selv. Halfdans interesse for film blev grundlagt i en tidlig alder, han og Milner brugte gerne deres få penge på en biografbillet. Det var mest cowboyfilm og danske film de så: “Vi gik meget i biografen, en billet kostede 35 øre, og lige ved siden af lå der en isbar hvor man kunne få budding med saft på. Det blev der råd til når vi skulle ind og hygge os. Og en 10-styks pakke cigaretter, så 31
116142_Halfdan_indhold.indd 31
30/06/2016 09.37
var der ikke råd til mere. Vi begyndte at ryge som 10-årige, både Halfdan og jeg.”
Ung uden arbejde 1930’erne var en urolig tid i Danmark. Arbejdsløsheden steg op gennem tiåret, på et tidspunkt gik i gennemsnit hver tredje arbejder arbejdsløs. Det gav uro, demonstrationer og sammenstød mellem politi og demonstranter i København. Syd for grænsen var en ung malersvend klar til at løse arbejdsløshedsproblemet og rejse folkemasserne med sin ideologi. Og østpå havde revolutionen udviklet sig til et rædselsregimente. Ikke uden grund var der nervøsitet i regeringsmagten. Halfdan blev politisk bevidst gennem DSU, Dansk Socialdemokratisk Ungdom, mens Milner senere meldte sig ind i DKU, Dansk Kommunistisk Ungdom, hvor han var medlem et år. At de var i hver sin ungdomsafdeling, skilte dem ikke ad. Om de vigtige år fra Halfdan er 14 til han er 21, ved vi ikke så meget. Efter de mange småjob han havde som ung dreng, blev han som så mange ramt af arbejdsløsheden der var massiv i København. Hvad han tænkte sig og forestillede sig om sit liv, er usikkert. Han flyttede hjemmefra og boede på forskellige værelser i byen. Et af de mere opmuntrende lå på Amager, på Strandlodsvej, hvor der på første sal var en gang med fem-seks kvistværelser, fyldt med unge arbejdsløse, bl.a. Eigil Jensen, der skrev romanen om at være ung uden arbejde i 30’erne, Hør, var der ikke én som lo? Hvis ikke Henning Carlsen havde drejet en film over den i 1977 med Jesper Christensen i hovedrollen, ville bogen nok være glemt i dag. Halfdans bror Milner boede på samme gang og fortæller at de dårligt havde råd til mad, men spadserede den lange vej fra Amager til et folkekøkken på Vesterbro, lige ved Platanvej. Der stod de i kø for at få en portion vandgrød og en sammenklappet sukkermad med margarine under. Og så spadserede de tilbage igen. 32
116142_Halfdan_indhold.indd 32
30/06/2016 09.37
Men når de endelig fik penge, var der råd til at købe et halvt rugbrød og noget fedt, så smovsede de i fedtemadder det meste af ugen. Og gik ellers på kaffebarer hvor så mange unge arbejdsløse slog tiden ihjel over en kop kaffe. “Dér diskuterede vi politik, det var det mest nærliggende under de kår vi havde. Man får jo hurtigt blik for uretfærdighederne når man er dernede,” siger Milner. Halfdan mindes tiden i en kronik i Social-Demokraten, den 31. august 1948. Han beskriver sig selv som en korsfæstet, “med bekymringens nagler i kødet. Du hang mellem de to røvere, krisen og hans tro følgesvend, arbejdsløsheden”. Kronikken har overskriften “Det, du ikke maa glemme”, hvilket netop er problemet for den der har gået arbejdsløs i en årrække: “Din hukommelse er elendig, ødelagt af aar, som kræver glemsel, om livsvilkaarene skal ændres, men eet husker du og vil altid huske, fattigdommens forbandelse og lediggangens store onde cirkel tegnet om de aar, man stjal ud af dit liv.”
Arbejdslejr Når de unge havde gået arbejdsløse en vis periode, kunne de blive sendt på en af statens autoriserede arbejdslejre. Det svarer vel ikke direkte til vore dages aktivering, men var et tilbud til de unge der af nogle blev opfattet som en spejdertur med fællesskab og samvær med ligestillede. Sådan har LO’s legendariske formand Thomas Nielsen beskrevet sit ophold i Asserbolejren. Milner var også i Asserbolejren. Han oplevede det ikke som nogen skovtur, men snarere som et fængsel. Om Halfdan selv var i arbejdslejr, er usikkert. I et interview han gav som 50-årig, fortæller han at han var i arbejdslejr som 18-årig og hadede hvert sekund. Og af kronikken “Det, du ikke maa glemme” fra 1948 fremgår det ligeledes at han har været der. Andre af hans venner hævder at han aldrig var i nogen arbejdslejr, deriblandt broderen Milner og tegneren Ib Spang Olsen.
33
116142_Halfdan_indhold.indd 33
30/06/2016 09.37
Anmelderne skrev:
Bennys bukser brændte, Børge råbte, åh!
”Det livfulde, letlæste og detaljerede nærbillede af et liv, der blev til så højt elsket digtekunst.” Politiken ”Lene Bredsdorff har skrevet en rigtig folkebog om Halfdan Rasmussen, som rummer en masse, De nok ikke vidste om ham. De
Alle danske børn kender fortsættelsen på Halfdans kendte
færreste vidste nemlig ret meget, for hans
remse og resten af ABC’en. Men hvem var forfatteren bag
blufærdighedstærskel var høj.”
rimene?
Information ”Med udgangspunkt i breve, personlige
Lene Bredsdorffs biografi bygger på breve, dagbøger og en
papirer og en lang række interviews fortæller
lang række interviews med Halfdan Rasmussens nærmeste
hun underholdende og med bid og vid om
familie og venner. Hun tegner et billede af et varmt og
op- og nedture i Halfdan Rasmussens liv og gerning. Og selv om det er et omfangsrigt
humoristisk menneske og en engageret digter, der tidligt
kildemateriale, der jongleres med i biografien, så gør Lene Bredsdorff det med stor behæn-
fandt ind til sit talents kerne.
dighed og indføling og et aldrig svigtende
LENE BREDSDORFF
vidste, at han ville skrive for at leve, men kun langsomt
lindhardtogringhof.dk
blik for det centrale og essentielle i stoffet.” Kristeligt Dagblad
BIOGRAFI LENE BREDSDORFF LINDHARDT OG RINGHOF
Lene Bredsdorff, cand. mag. i Nordisk Sprog & Litteratur, underviste en række år i gymnasieskolen og tidligere ansat i DR.