© BRIGITTE LACOMBE
DANIELLE STEEL er en af USA’s allerstørste forfattere. Hendes bøger er trykt i mere end 600 millioner eksemplarer og udkommer på 28 sprog. Hun bor i både Californien og Paris.
Selvom de fire unge kvinder er meget forskellige, bliver de hurtigt hjerteveninder og hjælper hinanden gennem livets forskellige op- og nedture med familie, job og kærester. Som tiden går, og de hver især bliver stillet over for nye udfordringer og spændende muligheder, må de dog indse, at de alle med tiden bliver nødt til at flytte væk fra det sted, hvor drømmene begyndte, og deres venskab for alvor slog rødder.
ISBN 978-87-11-56569-8
Hjerteveninder
Læs mere på Danielle Steels hjemmeside www.daniellesteel.com
Hjerteveninder
Da den unge skodesigner Claire får mulighed for at leje en fantastisk lejlighed i hjertet af New York, må hun på jagt efter nogle roommates for at få råd til huslejen. Først flytter forfatterspiren Abby ind, så følger den ambitiøse finansrådgiver Morgan, og til sidst den medicinstuderende Sasha.
lindhardtogringhof.dk
9 788711
565698
ROMAN LINDHARDT OG RINGHOF
Hjerteveninder er oversat fra amerikansk efter The Apartment Copyright © 2016 by Danielle Steel All rights reserved Dansk Copyright © 2017 Lindhardt og Ringhof Forlag A/S Forfatterfoto: Brigitte Lacombe Omslagsfoto: Females © Adam C. Bartlett/Getty Images og Peshkova/Shutterstock.com Bogen er sat med Minion og trykt hos ScandBook UAB ISBN 978-87-11-56569-8 1. udgave, 1. oplag 2017 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
HJERTEVENINDER.indd 4
16/02/17 10:00 am
Danielle Steel
HJERTEVENINDER
På dansk ved Lars Bøgeholt Pedersen
LINDHARDT OG RINGHOF
HJERTEVENINDER.indd 3
16/02/17 10:00 am
Til mine elskede børn Beatrix, Trevor, Todd, Nick, Sam, Victoria, Vanessa, Maxx og Zara. Jeg ønsker, at I må få et lykkeligt liv omgivet af de rette mennesker og partnere. Må jeres liv blive fyldt med lykke, glæde og kærlighed. Af hele mit hjerte og i stor kærlighed Mor/DS
HJERTEVENINDER.indd 5
16/02/17 10:00 am
HJERTEVENINDER.indd 6
16/02/17 10:00 am
KAPITEL 1
Claire Kelly skyndte sig op ad trappen med en indkøbspose i hver hånd. Det var varmt, og det var hendes tur til at købe ind, men uanset vejret, var det altid noget af tur op til taglejligheden på fjerde sal, som hun delte med tre andre kvinder. Det var efterhånden ni år siden, hun var flyttet til Hell’s Kitchen i New York for at gå på Parsons School of Design. Hun var iført en kort, sort bomuldskjole og sexede højhælede sandaler med snører, der var bundet op til knæet. De havde været en udstillingsmodel, som hun havde købt på en messe i Italien året før. Claire var skodesigner for Arthur Adams, hvis linje var konservative, klassiske sko. De var godt forarbejdet, men uspændende og hindrede hende i at være kreativ. Walter Adams, hvis far havde grundlagt virksomheden, troede fuldt og fast på, at modesko var en forbigående trend, og han kasserede alle hendes nyskabende designs. Som følge heraf var Claires arbejdsdage en kilde til konstant frustration. Forretningen hang økonomisk sammen, men voksede ikke, og Claire havde en følelse af, at den kunne blive så meget bedre, hvis bare han gav hende lov. Men Walter var ikke til at rokke i. Han var tooghalvfjerds år og troede fuldt og fast på sin egen kurs og ikke på designersko, uanset hvad hun sagde. Claire havde intet andet valg end at gøre, som han bad om, hvis hun ønskede at beholde sit job. Hendes drøm var at desig7
HJERTEVENINDER.indd 7
16/02/17 10:00 am
ne sexede, moderigtige sko, hun selv havde lyst til at gå i. Men det var der ingen chance for hos Arthur Adams, Inc. Walter hadede forandringer til Claires store ærgrelse. Og så længe hun blev der, vidste hun, at hun kom til at lave fornuftige, klassiske sko, til hun skulle på pension. Selv deres flade sko var alt for konservative efter hendes smag. Walter lod hende nogle gange tilføje en lille bitte ændring på deres sommersandaler, der blev købt af dem, der tog til Hamptons, Newport, Rhode Island eller Palm Beach om sommeren. Hans mantra var, at deres kunder var velhavende, konservative og ældre, som vidste, hvad de kunne forvente af mærket. Og intet Claire havde at sige kunne ændre ved det. Han ønskede ikke at appellere til yngre kunder. Han foretrak de gamle. Der var ingen grund til at diskutere det med Walter. Og år efter år var der ingen overraskelser i de varer, de sendte af sted. Hun var frustreret, men i det mindste havde hun et job. Hun havde været der i fire år. Inden da havde hun arbejdet for et billigt skomærke, hvis sko var sjove, men billigt fremstillet. Virksomheden var da også lukket efter to år. Hos Arthur Adams handlede det kun om kvalitet og traditionelt design. Og så længe hun fulgte retningslinjerne, var mærket og hendes job sikret. I en alder af otteogtyve ville Claire have elsket at tilføje mindst et par spændende designs til linjen og prøve noget nyt. Men Walter skældte hende ud, når hun forsøgte at presse på, så det var hun holdt op med, men hun havde aldrig opgivet at tilføre skoene noget af sin egen stil. Han havde hyret hende, fordi hun var en god, omhyggelig, veluddannet designer, der vidste, hvordan man lavede sko, der var gode at gå i og nemme at fremstille. De fik dem produceret i Italien på den samme fabrik, som Walters far havde brugt, i en lille by kaldet Parabiago tæt på Milano. Claire tog dertil tre til fire gange om året for at tale med dem om produktionen. Det var en af de mest pålidelige og 8
HJERTEVENINDER.indd 8
16/02/17 10:00 am
respekterede fabrikker i Italien, og de producerede en del flere spændende mærker end deres. Claire kiggede længselsfuldt på dem, når hun var på fabrikken, og spekulerede på, om hun nogensinde ville få chancen for at designe sko, hun selv var vild med. Det var en drøm, hun nægtede at opgive. Hendes lange, glatte lyse hår klæbede fugtigt til hendes hals, da hun endelig nåede fjerde sal i sine høje hæle. Efter ni år var hun vant til turen og bildte sig selv ind, at det holdt hende i form. Hun havde fundet lejligheden ved et tilfælde ved at gå rundt i kvarteret. Hun havde boet på Parsonskollegiet på Eleventh Street på det tidspunkt og var gået op gennem Chelsea og fortsat ind i det, der engang havde været et af de værste områder i New York, men som langsomt var blevet pænere. Siden det nittende århundrede havde Hell’s Kitchen haft ry for at være et slumkvarter med lejlighedskomplekser, hvor der var bandeopgør og mord blandt de irske, italienske og senere puertoricanske bøller, der boede der. Det havde mindet om krigstilstande. Alt dette var forsvundet, da Claire havde taget turen fra San Francisco for at gå på designskolen. Det var den samme skole, hvor hendes mor havde studeret boligindretning i sine unge dage. Det havde været Claires store drøm at komme ind på Parsons og læse til modedesigner. På trods af deres stramme budget havde hendes mor sparet op og gjort det muligt for Claire at melde sig ind og bo på kollegiet det første år. I andet semester havde Claire været på udkig efter en lejlighed og tilfældigt hørt om Hell’s Kitchen, men ikke turdet tage derhen, indtil en lørdag eftermiddag i foråret. Hell’s Kitchen strakte sig fra Upper Thirties til Fifties til vest for Eighth Avenue og var blevet hjemsted for skuespillere, dramatikere og dansere. Det lå tæt på teaterdistriktet, det berømte Actors Studio, Baryshnikovs Arts Center og Alvin Ailey American Dance Theater. Mange af de gamle bygninger lå der stadig, og 9
HJERTEVENINDER.indd 9
16/02/17 10:00 am
de tidligere pakhuse og fabrikker var blevet lavet om til lejligheder. Men på trods af de beskedne forbedringer havde kvarteret bevaret meget af sit oprindelige præg, og mange af bygningerne så stadig nedslidte ud. Hun havde set et lille skilt i et vindue, der fortalte, at der var en lejlighed til leje, og havde ringet senere samme aften. Ejeren sagde, at han havde en ledig taglejlighed på fjerde sal. Bygningen var en gammel fabrik, der var blevet lavet om til beboelse femten år tidligere, og han lovede, at lejen ikke ville stige, hvilket hun syntes lød lovende. Da hun tog derhen den næste dag for at se den, var hun blevet fuldstændig paf over, hvor stor lejligheden var. Der var en enorm stue med rå murstensvægge og et sandfarvet betongulv, fire store lagerrum, der kunne bruges som soveværelser, to moderne badeværelser og et helt almindeligt køkken fra IKEA. Det var langt mere plads, end Claire havde brug for, men det var lyst og solrigt og i ordentlig stand, eftersom bygningen var blevet moderniseret for nyligt. Huslejen var præcis det dobbelte af, hvad hun havde råd til, men hun kunne heller ikke forestille sig at bo der alene. Indgangspartierne i bygningen var lidt mørke, og kvarteret havde stadig noget råt over sig. Ejeren fortalte hende stolt, at det havde været en af de værste gader i Hell’s Kitchen for fyrre år siden, men det kunne man ikke mærke nu. Gaden så bare lurvet ud og havde noget industrielt over sig, men hun var vild med lejligheden. Alt, hvad hun havde brug for, var at finde en, der kunne bo sammen med hende og betale halvdelen af huslejen. Hun fortalte ikke noget om det til sin mor. Hun havde ikke lyst til, at hun skulle bekymre sig over, hvad den kostede. Claire havde regnet ud, at hvis hun fandt en at dele huslejen med, ville det være billigere end kollegiet. Den følgende uge mødte hun en pige til en fest, der var hovedfagsstuderende i Creative Writing på NYU. Hun var tyve og 10
HJERTEVENINDER.indd 10
16/02/17 10:00 am
dermed et år ældre end Claire, og var vokset op i L.A. Abby Williams var lige så lille, som Claire var høj. Hun havde mørkt, krøllet hår og næsten helt sorte øjne i modsætning til Claires lange, glatte lyse hår og blå øjne. Hun virkede sød og var passioneret med hensyn til sit forfatterskab. Hun skrev noveller og ville gerne skrive en roman, når hun dimitterede, og hun nævnte henkastet, at hendes forældre arbejdede i TV-branchen. Claire erfarede senere, at Abbys far var en kendt direktør for et større TV-selskab, og hendes mor havde haft en perlerække af populære TV-shows som forfatter og producent. Både Abby og Claire var unge og ambitiøse og opslugte af deres studier, fast besluttet på at leve op til deres forældres forventninger. De tog sammen hen for at se lejligheden, og Abby forelskede sig ligesom Claire i den med det samme. De havde ingen idé om, hvad de skulle møblere den med, men regnede med, at de ville få råd til at købe noget brugt. Og to måneder senere, med deres forældres velsignelse og underskrifter på lejekontrakten, flyttede de ind og havde boet der lige siden. Da de to kvinder havde delt lejlighed i fire år, og begge var blevet færdige med deres studier, besluttede de sig for at være mindre afhængige af deres forældre og tog yderligere to bofæller ind. Claire havde mødt Morgan Shelby til en fest på Upper East Side, der blev holdt af en gruppe unge børsmæglere. Festen var kedelig, mændene havde nok i sig selv, men hun og Morgan var begyndt at snakke sammen. Morgan arbejdede på Wall Street og boede sammen med en værelseskammerat i en lejlighed, hun ikke havde råd til, og fortalte, at hun var på udkig efter noget tættere på centrum, hvor hun arbejdede. De udvekslede telefonnumre og efter at Claire havde talt med Abby, ringede hun et par dage senere til Morgan og inviterede hende over for at se lejligheden i Hell’s Kitchen. 11
HJERTEVENINDER.indd 11
16/02/17 10:00 am
Claires eneste forbehold var, om Morgan var for gammel. Hun var otteogtyve, fem år ældre end Claire, og havde en stor stilling i finanssektoren. Morgan var køn med sit velklippede mørke hår og lange ben. Claire arbejdede på det tidspunkt i det skofirma, der senere var gået konkurs og levede på et stramt budget. Abby arbejdede som tjener på en restaurant, mens hun forsøgte at skrive en roman, og de spekulerede begge på, om Morgan var for ‘voksen’, men hun forelskede sig i lejligheden, i samme øjeblik hun så den, og nærmest tryglede dem om at lade hende flytte ind. Placeringen var meget mere bekvem i forhold til hendes job på Wall Street. De spiste sammen med hende to gange og kunne begge to godt lide hende. Hun var intelligent, havde humor og en sund økonomi. Seks uger senere flyttede hun ind. Nu havde hun boet der i fem år, og de var bedste venner. Abby mødte Sasha Hartman gennem en ven af en ven fra NYU, to måneder efter Morgan var flyttet ind, mens de stadig var på udkig efter en fjerde bofælle. Sasha læste til læge på NYU og håbede på at specialisere sig i gynækologi, og placeringen passede også hende perfekt. Hun kunne godt lide de tre andre kvinder og sagde, at hun nok alligevel aldrig var hjemme. Hun var enten til undervisning, på hospitalet eller på biblioteket for at læse til eksamen. Hun var en mild ung kvinde fra Atlanta og fortalte, at hun havde en søster i New York, der boede i Tribeca. Hun undlod at nævne, at de var identiske tvillinger, hvilket forårsagede betydelig bestyrtelse den dag, hun flyttede ind og hendes søster pludselig dukkede op med samme manke af lyst hår, i den samme T-shirt og jeans. De tre beboere i lejligheden troede, at de så dobbelt. Valentina, Sashas tvilling, nød at forvirre dem og havde gjort det regelmæssigt i løbet af de fem år, Sasha havde boet der. De to søstre var tætte, så Valentina havde en nøgle til lejligheden, men de var lige så forskellige som nat og dag. Valentina var en succesfuld model, 12
HJERTEVENINDER.indd 12
16/02/17 10:00 am
der færdedes i de kendtes verden, og Sasha var en dedikeret læge, hvis garderobe hovedsageligt bestod af hospitalstøj, og som stadig var i gang med at specialisere sig på NYU Langone Medical Center fem år efter, hun var flyttet ind. I fem år havde de fire bofæller hjulpet og støttet hinanden og var hurtigt blevet venner. Hvad end opskriften måtte være, så virkede det, trods deres forskelligheder. De var blevet en familie, og taglejligheden i Hell’s Kitchen var blevet deres hjem. Deres levevis passede alle fire kvinder perfekt. De havde travlt, levede livet fuldt ud og havde krævende jobs, og de nød den tid, de tilbragte sammen. Og alle fire var stadig enige om, at lejligheden, Claire havde fundet for ni år siden, var et sjældent fund, en perle. De elskede Hell’s Kitchen for dets historie og dets blakkede ry. Folk sagde, at det på mange måder lignede den måde, Greenwich Village havde set ud på for halvtreds år siden, og at de aldrig ville have kunnet finde to hundrede og firs kvadratmeter til den pris andre steder i byen. Kvarteret havde ikke noget af det polerede og prætentiøse over sig eller astronomisk høje huslejer som i SoHo, Meatpacking District, West Village, Tribeca eller sågar Chelsea. Hell’s Kitchen havde en ægthed over sig, man ikke fandt de andre steder. Alle fire kvinder elskede deres hjem og havde intet ønske om at bo andre steder. Der var naturligvis gener ved at bo i en etageejendom uden elevator, men det gjorde dem ikke rigtigt noget. De var kun en blok væk fra en af de mere berømte brandstationer i byen, Engine 34 Ladder 21, og på travle nætter kunne de høre brandbilerne køre ud fra stationen, men det havde de vænnet sig til. Og de havde alle splejset til at få installeret en aircondition, der var et stykke tid om at virke i det store rum, de brugte som en stue, men rummet blev kølet ned til sidst, og varmeapparaterne fungerede fint nok om vinteren, og deres værelser var små, hyggelige og varme. De havde alle de bekvemmeligheder, de kunne ønske sig. 13
HJERTEVENINDER.indd 13
16/02/17 10:00 am
Da de flyttede sammen, bragte de deres drømme, håb, karrierer og historier med sig, og lidt efter lidt fik de også kendskab til hinandens bekymringer og hemmeligheder. Claires karrierevej var klar. Hun ønskede at designe fantastiske sko og blive berømt i modeverdenen. Hun vidste, at det aldrig kom til at ske hos Arthur Adams, men hun turde ikke opgive sit job. Hendes arbejde var helligt for hende. Det havde hun lært af sin mor, som havde forladt et lovende job hos et anerkendt boligindretningsfirma i New York for at følge Claires far til San Francisco, da de blev gift. Han havde startet en virksomhed, som han kæmpede med i fem år, før den gik konkurs. Han havde ønsket, at Claires mor ikke behøvede at arbejde, men hun havde i mange år taget små indretningsopgaver i skjul uden sin mands vidende, for ikke at såre hans ego. Men de havde brug for pengene, og hendes omhyggeligt skjulte opsparing havde gjort det muligt for Claire at komme på privatskole og derefter på Parsons. Hendes fars anden virksomhed havde mødt samme skæbne som den første, og det gjorde Claire ked af det, når hun hørte sin mor opmuntre ham til at prøve igen efter de to fiaskoer. Nu var han ejendomsmægler, hvilket han hadede, og han var blevet tvær, tilbagetrukket og ekstremt bitter. Hun havde set sin mor opgive sine drømme for ham, skrinlægge sin egen karriere, gå glip af store muligheder og skjule sin karriere for at støtte ham og beskytte ham. Det havde gjort, at Claire var fast besluttet på aldrig at gå på kompromis med sin karriere for en mand, og hun havde i årevis sagt, at hun aldrig ville giftes. Claire havde spurgt sin mor, om hun fortrød, at hun havde vinket farvel til den karriere, hun kunne have haft i New York, men det havde Sarah Kelly nægtet. Hun elskede sin mand og havde fået det bedste ud af tilværelsen, hvilket Claire havde fundet trist. Hele deres liv havde de 14
HJERTEVENINDER.indd 14
16/02/17 10:00 am
måttet nøjes og undvære enhver form for luksus og nogle gange endda droppet ferier, så Claire kunne komme på en god skole. For Claire betød ægteskab et liv i selvopofrelse, selvfornægtelse og afsavn, og hun svor, at hun aldrig ville lade det overgå sig selv. Ingen mand skulle nogensinde forstyrre hendes karriere eller stjæle hendes drømme fra hende. Og Morgan delte den samme frygt. Begge havde set deres mødre underlægge sig de mænd, de havde giftet sig med, selv om Morgans historie var noget mere dramatisk end Claires. Hendes forældres ægteskab havde været en katastrofe. Hendes mor havde forladt en lovende karriere ved Boston Ballet, da hun blev gravid med Morgans bror, Oliver, og kort efter med Morgan. Hun havde inderligt fortrudt, at hun havde opgivet dansen, så hun udviklede et alvorligt alkoholproblem og havde dybest set drukket sig ihjel, mens Morgan og hendes bror gik på universitetet. Deres far var død i en ulykke kort tid efter. Morgan havde selv klaret sig igennem business school og var først for nylig blevet færdig med at betale af på sit studielån. Og hun var overbevist om, at det havde ødelagt hendes mors karriere som danser at blive gift og få børn. Hun havde ingen intentioner om at lade det ske for hende også. Hendes forældres voldelige kampe og hendes mor, der drak, til hun faldt om, eller var beruset, når de kom hjem fra skole, var alt, Morgan huskede fra sin barndom. Morgans to år ældre bror, Oliver, var flyttet til New York fra Boston efter studietiden og arbejdede med PR. Firmaet, han arbejdede for, specialiserede sig i sportshold, og hans partner var Greg Trudeau, den berømte ishockeymålmand fra Montreal, der var stjernen i New York Rangers. Morgan elskede at gå til ishockeykampe sammen med Oliver for at heppe på Greg. Hun havde taget sine bofæller med et par gange, og de nød det alle 15
HJERTEVENINDER.indd 15
16/02/17 10:00 am
sammen, og de to mænd var ofte gæster i lejligheden og alle holdt af dem. Sashas familiesituation var mere kompliceret. Hendes forældre havde været gennem en bitter skilsmisse, som deres mor aldrig var kommet sig over. Det skete, efter Sasha var dimitteret fra universitetet, og Valentina allerede arbejdede som model i New York. Deres far havde forelsket sig i en ung model, der arbejdede i et af de stormagasiner, han ejede, og havde giftet sig med hende et år senere. Han havde fået to døtre med sin nye kone, hvilket kun gjorde tvillingernes mor endnu mere rasende. Hun var et levende bevis på, at en kvindes raseri kan være helvedes flammer, hvis hendes mand forlader hende og gifter sig med en yngre model. Men han virkede lykkelig, hver gang tvillingerne så ham, og han elskede sine døtre på tre og fem. Valentina havde ingen interesse i dem og mente, at deres far var latterlig, men Sasha syntes, at deres halvsøstre var søde og havde holdt tæt kontakt med deres far efter skilsmissen. Deres mor var skilsmisseadvokat i Atlanta og var kendt for at være en haj i retssalen, især efter sin egen skilsmisse. Sasha tog til Atlanta så sjældent som muligt og hadede at tale i telefonen med sin mor, som stadig kom med ondskabsfulde kommentarer om Sashas far, flere år efter han havde giftet sig igen. Det var udmattende at tale med hende. Abbys forældre var stadig gift og kom godt ud af det med hinanden, men deres travle TV-karrierer havde gjort, at de ikke havde haft så meget tid til deres datter. Men de havde altid støttet Abby og hendes forfatterdrømme. De fire kvinders karrierer strøg opad i et støt tempo i de fem år, de havde boet sammen. Claire drømte som nævnt om at arbejde for et rigtigt modefirma en dag. Morgan arbejdede for George Lewis, et af genierne på Wall Street. I en alder af niogtredive havde George opbygget et im16
HJERTEVENINDER.indd 16
16/02/17 10:00 am
perium til sig selv ved hjælp af investeringsstyring for private indskydere, og Morgan elskede sit job med at rådgive klienter om deres investeringer og flyve til spændende møder i andre byer i hans privatfly. Hun beundrede sin chef vældig meget, og i en alder af treogtredive havde hun nået sit mål. Sasha var i gang med sit speciale i obstetrik og havde et ønske om at skrive et mere om højrisikograviditeter og infertilitet, så hun havde stadig en del år foran sig i samme hektiske tempo. Og hun elskede at komme hjem til sine bofæller og snakke og hygge, når hun endelig havde fri. Den eneste, hvis sti havde ændret sig betydeligt, var Abby, der havde opgivet sin roman tre år tidligere, da hun mødte og forelskede sig i Ivan Jones, en Off Off Broadway-teaterinstruktør, der havde overtalt hende til at skrive et stykke til hans eksperimentalteater. Hendes bofæller og forældre havde foretrukket hendes fiktion og prosa, frem for det hun skrev til Ivan. Han havde overbevist hende om, at det, hun skrev nu, var langt vigtigere, og at hun ville skabe sig et navn med det mere avantgardistiske, i stedet for det ‘kommercielle vrøvl’ hun havde skrevet før, og hun troede på ham. Han havde lovet at sætte hendes skuespil op, men havde stadig ikke gjort det efter tre år. Han satte kun sine egne op. Hendes bofæller mistænkte ham for at være en bedrager, men Abby var overbevist om, at han var talentfuld, oprigtig og et geni. Ivan var seksogfyrre år gammel, og Abby arbejdede som hans assistent, støvsugede i teatret, malede kulisser og sad i billetkontoret for ham. I de seneste tre år havde hun været hans fuldtidsslave. Han havde aldrig været gift, men havde tre børn med to forskellige kvinder. Han så aldrig sine børn, fordi han mente, at forholdet til deres mødre var alt for kompliceret og forstyrrede hans kunstneriske flow. Og trods alle hans dårlige undskyldninger om, hvorfor han aldrig satte hendes skuespil op, var Abby stadig overbevist om, at han 17
HJERTEVENINDER.indd 17
16/02/17 10:00 am
ville gøre det en dag, trods beviser for det modsatte. Hun var blind for hans fejl og mangler, blandt dem de løfter, han konstant brød. Og til hendes bofællers store forfærdelse var Abby villig til at tro ham og give ham endnu en chance. Det var med Ivan som at spille på en automat, hvor man aldrig vandt. De andre havde mistet tålmodigheden med ham for længst. De fandt ham på ingen måde charmerende, men det gjorde Abby. Hun var tillidsfuld og kærlig og hang ved hans læber. Hendes bofæller diskuterede det ikke længere med hende, fordi det gjorde dem alle sammen i dårligt humør. Hun dansede efter Ivans pibe og ofrede sit liv, sin tid og sin forfatterkarriere for ham uden at få noget til gengæld. Hendes forældre havde bedt hende om at komme tilbage til L.A. for at arbejde på sin roman igen eller lade dem hjælpe hende med at finde arbejde i film- eller TV-branchen. Ivan sagde til hende, at det var det samme som at sælge ud af sin kunstneriske integritet, og han insisterede på, at hun var bedre og mere talentfuld end det, så hun blev hos ham og ventede på, at han skulle sætte et af hendes skuespil op på teatret. Hun var ikke dum, men hun var loyal og naiv, og det udnyttede han på alle måder. De vidste, at han havde lånt penge af hende flere gange og aldrig betalt hende tilbage. Hun var sikker på, at han ville gøre det, når tingene gik bedre for ham. Han betalte heller ikke til sine børn. Deres mødre var begge skuespillerinder, der havde fået succes efter deres forhold med ham, og han sagde, at de var langt bedre i stand til at sørge for børnene, end han var. Han unddrog sig ansvar på enhver måde. Han havde tryllebundet Abby, og de håbede alle, at hun snart ville vågne op. Men der var gået tre år nu. Og der var ingen tegn på, at hun ville vågne op fra sit Ivan-mareridt endnu. Og det var ikke det første dårlige forhold, Abby havde haft. Det var, som om hun samlede på dem. I de fem år de havde 18
HJERTEVENINDER.indd 18
16/02/17 10:00 am
boet sammen, havde der været en skuespiller, der ikke ejede fem flade ører og aldrig var lykkedes med at få et job, ikke engang som tjener. Han havde tilbragt en måned på deres sofa, indtil de andre brokkede sig. Abby havde været forelsket i ham, og han havde været forelsket i en pige, som var på afvænning. Der havde været forfattere og andre skuespillere og en charmerende britisk aristokrat, der godt nok havde være inde i en uheldig periode og derfor konstant havde lånt penge af hende, og en række tabere, håbefulde kunstnere og mænd, der havde skuffet hende konstant, indtil hun gav op. Men desværre var hun endnu ikke klar til at opgive Ivan. Claire havde kun haft tilfældige forhold de sidste mange år. Hun arbejdede så hårdt, at hun sjældent havde tid til at date, og i virkeligheden var hun også ligeglad. Hun arbejdede til sent om aftenen og i weekenderne. Hendes karriere som designer betød mere for hende end nogen mand. Hun brændte af den ambition, hendes mor aldrig havde haft. Og intet og ingen skulle tage den fra hende. Det var hun overbevist om. Hun mødtes sjældent mere end et par gange med en mand. Hun havde aldrig haft en seriøs kærlighedsaffære, undtagen med de sko, hun designede. Mænd var altid overraskede over at opdage, hvor lidenskabelig hun var med sit arbejde, og hvor utilgængelig hun blev, når de blev interesseret i hende. Hun så enhver seriøs romance som en trussel mod sin karriere og følelsesmæssige velbefindende. Hun havde et arbejdsbord i hjørnet af stuen og sad ofte og arbejdede, efter de andre var gået i seng. Og Sasha, der nu var specialestuderende i gynækologi, havde ikke tid til at date. Hun havde korte forhold fra tid til anden, men hun levede et liv efter en tidsplan, der gjorde enhver form for privatliv næsten umulig. Hun var enten på vagt, udmattet eller sov. Hun så fantastisk godt ud, men havde bogstaveligt talt ikke tid til en mand og tilbragte sit liv i sit hospitalstøj i 19
HJERTEVENINDER.indd 19
16/02/17 10:00 am
modsætning til hendes lige så smukke tvilling, der festede hele tiden. Sasha kunne godt lide tanken om ægteskab og en familie, men for hende lå det stadig år ud i fremtiden. Og i virkeligheden tænkte hun tit, at det ville være lettere at forblive single. Og de mænd, hun gik ud med, blev hurtigt trætte af, at hun hele tiden var på arbejde. Af de fire bofæller var det kun Morgan, der havde et seriøst forhold, og de kunne heldigvis alle sammen godt lide ham, da han ofte overnattede i lejligheden. Max Murphy havde selv en lejlighed på Upper West Side, men deres lå bedre i forhold til hans arbejde, da hans restaurant lå lige rundt om hjørnet. De havde alle mødt ham samtidig, en nat et år efter Morgan og Sasha var flyttet ind, da de alle fire var gået ned for at prøve den nye restaurant, som havde været en gammel nedslidt bar. Han havde købt og omdannet den til en populær restaurant med en livlig bar og god mad. Han og Morgan var begyndt at date tre dage senere. I de fire år, der var gået, var restauranten blevet en kæmpe succes. Den holdt ham travlt beskæftiget dag og nat. Han var der indtil klokken to hver nat og var tilbage på arbejde klokken ti om morgenen for at være klar til frokost. Max var en fin fyr, og de holdt alle meget af ham. Han var sportsnørd og en dygtig, hårdtarbejdende kok. Han kom fra en stor irsk familie, der altid skændtes, men som i bund og grund elskede hinanden. Han var femogtredive og ville have elsket at blive gift og få børn, men Morgan havde gjort ham klart fra starten, at ægteskab og børn ikke var en del af hendes fremtidsplaner. Max troede, hun ville blive mildere stemt, men hun havde ikke ændret mening i de fire år, de havde været sammen, og han pressede hende ikke. Hun var treogtredive år, så han regnede med, at de nok skulle nå det, og han havde travlt med restauranten og havde planer om at åbne mindst én til, hvilket var dyrt, så han havde heller ikke travlt. Men det var gået op for 20
HJERTEVENINDER.indd 20
16/02/17 10:00 am
ham, hvor stejlt Morgan stod på aldrig at blive gift eller få børn. Deres forhold var godt og solidt, men Morgans karriere betød alt for hende, og det havde hun ingen planer om at lave om på. Claire skiftede til shorts, T-shirt og flade sandaler, da hun kom hjem fra arbejde. Abby kom hjem lidt efter, iført overalls over en slidt tanktop, helt dækket af maling. Da hun kiggede op fra sit tegnebræt kunne Claire se, at hun havde maling i håret og en blå plamage i ansigtet. Hun smilede til hende. Morgan kom normalt sent hjem fra arbejde efter et møde med sine klienter, der ofte blev holdt over en drink, og Sasha kom hjem fra hospitalet på alle mulige forskellige tidspunkter, afhængigt af sin vagt, og væltede direkte i seng. “Hej,” sagde Claire med et varmt smil. “Jeg ved godt, hvad du har lavet i dag.” “Jeg har malet hele dagen,” sagde Abby med et træt suk, da hun kollapsede på sofaen, glad for at være hjemme. Ivan havde et møde med en potentiel økonomisk bagmand den aften, men havde sagt, at han ville ringe til hende senere. Han boede på et værelse på sjette etage i East Village, han havde fremlejet af en ven. Det var ikke meget større end et kosteskab. “Der er noget mad i køleskabet,” sagde Claire. “Jeg købte ind på vej hjem. Der er sushi, og det ser ret godt ud.” De skiftedes til at købe ind, hvilket fungerede bedre end at forsøge at regne ud, hvem der havde spist hvad. De var gavmilde og godhjertede og sloges aldrig om penge. De havde respekt for hinanden, hvilket var grunden til, at deres boform fungerede så godt. “Jeg er for træt til at spise,” sagde Abby, malingen havde gjort hende utilpas. Ivan havde skiftet mening om farven på landskabet fire gange. Og eftersom han var dramatiker, instruktør og producer, så havde han ret til at diktere, hvordan landskabet skulle se ud. “Jeg tror, jeg tager et bad, og så går jeg i seng. 21
HJERTEVENINDER.indd 21
16/02/17 10:00 am
Hvordan var din dag?” spurgte Abby. Claire tænkte, som hun altid gjorde, at det var rart at komme hjem til folk, der spurgte ind til og bekymrede sig om en. Hendes forældre talte aldrig til hinanden og havde ikke gjort det i årevis. Det var lettere på den måde. “Lang. Jeg har drønet rundt,” svarede Claire med et modløst look. “Walter hadede alle mine nye designs og vil have, at jeg ‘modificerer’ dem, så de passer til firmaet. Og jeg har en ny praktikant, en af hans venners datter fra Paris. Hun opfører sig som en på tolv og hader alt ved USA. Ifølge hende er alt bedre i Paris, og ingen her aner, hvad de laver. Hendes far er bankmand, og hendes mor arbejder for Chanel. Hun er 22 år og tror, hun ved alt. Walter gør hendes forældre en tjeneste, så jeg hænger på hende.” “Måske har hun lyst til at male kulisser,” sagde Abby med et grin. “Eller støvsuge teatret. Det skulle nok få sat skik på hende.” “Hun vil hellere kritisere mit design,” sagde Claire og rettede noget på sit tegnebræt, da Morgan i det samme trådte ind. Hun var iført stiletter og et mørkeblåt sæt med en kort nederdel. Hendes mørke hår var moderigtigt klippet til skuldrene. Hun havde mad med fra Max’ restaurant, som hun placerede på metalbordet, som Claires mor havde fundet til dem online til en fantastisk pris. “De trapper tager livet af mig en skønne dag. Max gav os grillstegt kylling og Cæsarsalat.” Han sendte altid mad op eller lavede mad til dem om søndagen, hvilket de satte stor pris på. “Har I spist?” Morgan smilede til dem, mens hun satte sig ned ved siden af Abby i sofaen. “Det ser ud, som om du har malet kulisser igen,” sagde Morgan. De var vant til at se hende plettet af maling. Hun lignede ikke en forfatter – hun lignede en maler det meste af tiden. “Du kunne få et job hos en entreprenør. I det mindste ville du være organiseret og få en anstændig løn,” 22
HJERTEVENINDER.indd 22
16/02/17 10:00 am
drillede hun, mens hun sparkede sine stiletter af og strakte sine ben. “Restauranten var propfuld i aften,” sagde hun. “Det er den altid,” svarede Claire. “Tak for maden.” Hun rejste sig fra tegnebordet, lokket af den lækre duft af det, Max havde givet dem. Kyllingen duftede fantastisk. De gik alle tre ud i køkkenet for at hente tallerkener og bestik, Morgan åbnede en flaske vin, mens Abby fandt servietter og glas, og et minut senere sad de ved bordet, grinede og talte, mens Claire beskrev sin nye praktikant for dem. Intet problem blev stort og tyngende, når de kunne grine af det eller tale om det. Deres meningsudvekslinger var altid godhjertede, der var ingen jalousi imellem dem, de var bare gode venner uden noget udestående med hinanden, og de kendte hinanden godt, både deres svagheder og styrker. De var tilgivende, tolerante over for dårligt humør og var stærke støtter for hinanden i de udfordringer, de måtte stå over for. Alle havde krævende jobs, der stressede dem. De var lige blevet færdig med at spise, da Sasha trådte ind, hendes lyse hår var sat op i en elastik på hovedet med to penne stukket igennem. Hun havde et stetoskop om halsen og var iført træsko og det velkendte hospitalstøj, der var grundlaget i hendes garderobe. Claire kunne ikke huske, hvornår hun sidst havde set hende i en kjole. “Jeg var med til at bringe trillinger til verden i dag,” annoncerede hun til de tre kvinder, der sad ved bordet, samtidig med at hun satte sig ned ved siden af Morgan. “I det mindst gjorde du noget nyttigt,” sagde Claire beundrende. Sasha rystede på hovedet, da Morgan tilbød hende et glas vin. “Jeg er stadig på vagt. Jeg er måske nødt til at tage tilbage senere. Vi mistede næsten en af trillingerne, men der var tre fødselslæger på operationsstuen. De lod mig lukke kejsersnit23
HJERTEVENINDER.indd 23
16/02/17 10:00 am
tet, det var ret sejt. Der var også tre børnelæger. Moren var seksogfyrre og var blevet kunstigt insemineret. De blev født to måneder for tidligt, men det ser ud, som om de kommer til at klare den. Jeg ved ikke, hvorfor nogen ville ønske sig trillinger i hendes alder. Hendes mand er i tresserne – han vil være i firserne, når de er færdige på universitetet. Men de var helt ekstatiske, det var første børn for dem begge. De blev gift sidste år, og hun blev insemineret med det samme. Hun er en stor kanon på Wall Street, og han er administrerende direktør for et eller andet. Måske vil det være os en dag,” sagde Sasha med et smil, mens hun tog noget Cæsarsalat. Hun havde fået en sandwich på hospitalet, men hun kunne aldrig modstå maden, Max sendte hjem med Morgan. Det smagte alt for godt. “Du skal ikke regne med mig,” sagde Morgan og tømte sit glas ved tanken om at få trillinger i fyrrerne. “Jeg vil hellere springe ud fra en bro.” “Jeg ville elske at få et barn,” sagde Abby stille, “bare ikke endnu.” “Forhåbentlig ikke med Ivan,” sagde Morgan ærligt, “hvis du vil have ham til at hjælpe med det. Du har brug for en fyr med et job, en som er ansvarlig, hvis du vil have børn, hvilket Ivan ikke er.” De vidste, at Abbys forældre stadig hjalp hende i en alder af niogtyve, hvilket hun var flov over. Hun ønskede at være uafhængig, men hidtil var der ikke nogen, der havde købt noget af det, hun havde skrevet. Claire tjente rimelig godt, og Morgan arbejdede hårdt for sin løn hos George Lewis. Hendes forældre havde ikke haft en rød reje, og hun og hendes bror havde haft job, siden de var børn. De vidste begge, hvad det ville sige at vokse op uden penge. Abby og Sasha var født ind i velhavende familier, eller i det mindste familier, der havde penge. Men de forskellige omstændigheder, de fire bofæller havde oplevet som børn, skilte dem 24
HJERTEVENINDER.indd 24
16/02/17 10:00 am
ikke. De var åbne om deres tidligere liv og historier og var godt klar over, at intet liv, med eller uden penge, var lige så nemt, som det så ud. “Jeg har ikke lyst til at få børn før om meget lang tid,” sagde Abby eftertænksomt. “Du kan også bare få et barn, når du er seksogfyrre,” sagde Sasha med et smil og tog et stykke kylling. De var alle glade for at være sammen over et måltid mad, hvor de kunne slappe af efter en hård dag. “Det virker lidt sent,” sagde Abby alvorsfuldt. Hun tog alt bogstaveligt, ligesom hun troede på Ivans løgne. “Det siger du ikke,” sagde Sasha og lo. “Mind mig om ikke at få børn, når jeg nærmer mig de halvtreds.” Men hun kunne heller ikke forestille sig at få børn inden for den nærmeste fremtid. Hun havde stadig års studier foran sig med det speciale, hun havde valgt. “Jeg ved ikke, hvad svaret er. Livet går så pokkers hurtigt, og pludselig vågner man op en dag, og så er man gammel. Jeg kan ikke fatte, at jeg allerede er toogtredive. Det føles, som om jeg var atten for bare to uger siden.” Sasha rystede på hovedet, mens hun tænkte over det. “Du skal ikke klynke over for mig – jeg er et år ældre, end du er.” Morgan talte direkte til hende og så alvorligt på de to andre kvinder. “Og jeres fyre er jo selv kun babyer.” Hun var fem år ældre end Claire og fire år ældre end Abby. “Det hele går alt for hurtigt, og der er så meget, jeg stadig gerne vil gøre for at komme derhen, hvor jeg ønsker at være.” Hun var kommet langt, siden hun var dimitteret fra business school, og i de fleste menneskers øjne var hun succesfuld, men Morgan havde altid sat barren højt for sig selv. Sasha rejste sig fra bordet og gik med en gaben ud med sin tallerken i køkkenet for at sætte den i opvaskemaskinen. “Jeg må hellere komme i seng, hvis de ringer til mig senere,” sagde 25
HJERTEVENINDER.indd 25
16/02/17 10:00 am
hun og forsvandt ind på sit værelse efter at have takket Morgan for maden. Abby gik ud for at tage et brusebad i et forsøg på at få malingen af. Og lidt senere gik Morgan i seng med noget, hun skulle læse til arbejdet, og Claire gik tilbage til tegnebordet. Det havde været en dejlig aften. Det var sjældent, de alle var hjemme og kunne spise sammen. Det fik dagen til at synes mildere og bumpene i den mindre ubehagelige. Claire smilede for sig selv, tænkte på sine bofæller. De var alle søde kvinder, og de var de mennesker, der betød mest for hende, udover hendes mor. De støttede hinanden. Det var præcis sådan, en familie burde være, tænkte Claire, og fandt i det samme på en detalje, der ville pynte på en af skodesignene. Og det bedste var, at dette ikke var den familie, de var født med, det var en familie, de havde valgt. Og det fungerede for dem alle. Mens Claire tænkte over det og fortsatte med at tegne, håbede hun, at de ville bo sammen for evigt, eller i hvert fald i meget, meget lang tid. Lejligheden var stille, mens hun arbejdede. De andre var faldet i søvn. Hun var natteravnen af de fire, og hun elskede at arbejde sent. Den var over to, da hun pustede lysene ud og gik ind på sit værelse. Hun børstede tænder, tog natkjole på og kravlede i seng. Det havde ikke været planlagt, men det var det hjem og den familie, hun altid havde ønsket sig. Ingen var bitre, ingen var vrede, og de havde aldrig skuffet hinanden. Ingen havde ofret sig for noget, de senere ville fortryde. Og lejligheden i Hell’s Kitchen var den sikre havn, de hver især havde brug for, så de kunne forfølge deres drømme.
HJERTEVENINDER.indd 26
16/02/17 10:00 am
© BRIGITTE LACOMBE
DANIELLE STEEL er en af USA’s allerstørste forfattere. Hendes bøger er trykt i mere end 600 millioner eksemplarer og udkommer på 28 sprog. Hun bor i både Californien og Paris.
Selvom de fire unge kvinder er meget forskellige, bliver de hurtigt hjerteveninder og hjælper hinanden gennem livets forskellige op- og nedture med familie, job og kærester. Som tiden går, og de hver især bliver stillet over for nye udfordringer og spændende muligheder, må de dog indse, at de alle med tiden bliver nødt til at flytte væk fra det sted, hvor drømmene begyndte, og deres venskab for alvor slog rødder.
ISBN 978-87-11-56569-8
Hjerteveninder
Læs mere på Danielle Steels hjemmeside www.daniellesteel.com
Hjerteveninder
Da den unge skodesigner Claire får mulighed for at leje en fantastisk lejlighed i hjertet af New York, må hun på jagt efter nogle roommates for at få råd til huslejen. Først flytter forfatterspiren Abby ind, så følger den ambitiøse finansrådgiver Morgan, og til sidst den medicinstuderende Sasha.
lindhardtogringhof.dk
9 788711
565698
ROMAN LINDHARDT OG RINGHOF