KVINDER DER FORANDREDE DANMARK
LINDHARDT OG RINGHOF
115007_Kvinder_der_indhold-tryk.indd 1
10/02/15 12.07
115007_Kvinder_der_indhold-tryk.indd 2
10/02/15 12.07
FORORD
Valgretten gør det ikke. Ligeløn gør det heller ikke. Lighed er nemlig andet og mere end love og håndhævelse deraf. Det er en sublim retfærdighed, en følelse af lige muligheder til at udtrykke sig, til at blive hørt, til at vælge anderledes. I Danmark er der indført valgret, ligeret og ligeløn, og det er derfor ikke en juridisk kamp at sikre kvinder lige muligheder, men en kamp der skal kæmpes på det mentale plan. For den farligste barriere for kvinder er måske troen på, at alle kvinder er ens. Alle kvinder. Og at man ud fra en kvinde kan slutte, hvordan alle andre kvinder tænker og opfører sig. Denne bog handler om de kvinder, der har været med til at forandre Danmark. Det er historien om en lille gruppe kvinders gerninger og liv. Ikke kun individer. Også grupper. Kvinder, der kæmpede for at blive hørt, for at vise hvem de var, og hvad de kunne, og som forsøgte at sætte deres præg på politik, institutioner og tankegang. Ofte med ryggen mod muren, men uden at de af den grund gjorde sig selv til et offer, når deres ambitioner ikke lykkedes, eller de lykkedes med noget helt andet, end de havde forventet. Deres udgangspunkt var kønsbestemt. Men deres aftryk var ikke nødvendigvis kønsbegrænset. Nogle ønskede slet ikke at forandre verden, og deres position var ikke altid resultat af et aktivt valg: Jeg vil være synlig, jeg vil være forbillede. De fleste havnede så at sige i en skyttegrav og besluttede sig for at kravle op og gå ind i striden. An-
115007_Kvinder_der_indhold-tryk.indd 3
10/02/15 12.07
4
FORORD
dre forsøgte målrettet at ændre på verden, men endte som negative billeder og blev historiens skurke. Men hvad end deres eftermæle måtte fortælle, så var de først og fremmest mennesker, der bare med fuld ret og rimelighed havde brug for at få de samme rettigheder og muligheder, som den anden halvdel af samfundet havde. Derfor kan det heller ikke undgå andet end at blive paradoksalt, når man f.eks. betegner Tove Ditlevsen som „digterinde“, fordi denne betegnelse er en klasse under (den mandlige) digter. Det bliver nemlig deres køn, forud for deres litterære udtryk, der afgør, hvilken kategori de placeres i, og som sådan man samler dem: fordi de er kvinder. Så sent som 2013 forsøgte amerikanske Wikipedia at flytte alle kvindelige amerikanske romanforfattere til en underkategori, „American women novelists“, mens „American novelists“ kun omfattede mænd. Det blev dog stoppet igen. Vi er ikke mand og kvinde, to forskellige dyreracer. Kvinder stammer ikke fra Venus, og mænd heller ikke fra Mars, mange af denne bogs hovedpersoner har faktisk forenet Mars med Venus. Måske er kvindeligt og mandligt ikke så modsatrettet endda? Vi er ved at udforske kønsforskelle og udskille dem fra kulturskabte forskelle. Når kvinder fik (eller tog!) chancen, ser det unægtelig ud til, at forskellene var/er mindre end alment antaget.
115007_Kvinder_der_indhold-tryk.indd 4
10/02/15 12.07
115007_Kvinder_der_indhold-tryk.indd 5
FORORD
5
10/02/15 12.07
6
INDHOLD
INDHOLD DRONNING DAGMAR 8 Ca. 1187 Regent
THOMASINE GYLLEMBOURG 122 1773 Forfatter
MARGRETHE VALDEMARSDATTER 18 1353 Regent
MADAM MANGOR 138 1781 Kogebogsforfatter
SIGBRIT WILLOMSDATTER Ca. 1460 Politiker, købmand
30
JOHANNE LUISE HEIBERG 148 1812 Skuespiller, diva, dramatiker, instruktør, forfatter
BIRGITTE GØYE 44 1511 Skolestifter
NATALIE ZAHLE 160 1827 Skoleleder
ELLEN MARSVIN 54 1572 Godsejer, lensmand
MATHILDE FIBIGER 170 1830 Forfatter, telegrafist
LEONORA CHRISTINE ULFELDT 66 1621 Politiker, forfatter
MATILDE BAJER 182 1840 Politiker, kvindesagsforkæmper
JULIANE MARIE AF DANMARK-NORGE 80 1729 (Enke-)dronning CHARLOTTE DOROTHEA BIEHL 98 1731 Oversætter, slotssladdertaske CHARLOTTE SCHIMMELMANN 110 1757 Salonværtinde
115007_Kvinder_der_indhold-tryk.indd 6
EMMA GAD 192 1852 Forfatter, journalist ANNA ANCHER 200 1858 Maler NINA BANG 212 1866 Historiker, første kvindelige minister AGNES HENNINGSEN 1868 Forfatter
222
10/02/15 12.07
INDHOLD
ANDREA BROCHMANN 232 1868 Fagforeningskvinde BETTY NANSEN 240 1873 Skuespiller, teaterchef THIT JENSEN 258 1876 Forfatter, debattør ASTA NIELSEN 270 1881 Filmstjerne LIS JACOBSEN 284 1882 Filolog KAREN BLIXEN 294 1885 Forfatter, kaffebonde BODIL KOCH 308 1903 Politiker INGER MERETE NORDENTOFT 1903 Skoleleder
324
LISE NØRGAARD 350 1917 Journalist, forfatter
115007_Kvinder_der_indhold-tryk.indd 7
RØDSTRØMPERNE 370 ELSA GRESS 380 1919 Forfatter, debattør DE MODERNE BUSINESSKVINDER 396 MARGRETHE DEN ANDEN 408 1940 Repræsentativ monark PLATTEDAMERNE 418 RITT BJERREGAARD 1941 Politiker
428
JYTTE ABILDSTRØM 442 1943 Teaterleder, skuespiller PIA KJÆRSGAARD 452 1947 Politiker, partileder MIMI JAKOBSEN 464 1948 Politiker, partileder HELLE THORNING-SCHMIDT 478 1966 Første kvindelige statsminister
LIS GROES 338 1903 Forbruger-politiker
TOVE DITLEVSEN 1917 Forfatter
7
ANJA ANDERSEN 492 1969 Holdboldspiller, træner NAVNEREGISTER
504
360
10/02/15 12.07
JYTTE
ABILDSTRØM
Fabeldyret Jytte forandrede teatret, gjorde det legitimt at more sig, genoplivede nonsens og vaudeville. Alt i overensstemmelse med sit talent og sin personlighed. Her ses hun sammen med Elsa Gress ved premieren på „Svend, Knud og Valdemar“ i 1970. Polfoto.
115007_Kvinder_der_indhold-tryk.indd 442
10/02/15 12.07
115007_Kvinder_der_indhold-tryk.indd 443
10/02/15 12.07
444
JY T TE ABILDSTRØM
I LANG TID VAR ALLE øjensynlig enige om, at kvinder ikke kunne være morsomme. De kunne ikke lære standup, ja, de kunne simpelthen ikke optræde som komikere. Kvinder havde ifølge synspunktet ikke sans for humor og kunne hverken skrive komik eller optræde som komikere. For komik drejede sig om at gå nedad, og kvinder var jo allerede placeret nederst … Imens disse absurde påstande blev fremført, havde Jytte Abildstrøm allerede åbnet sit teater i Riddersalen. Jytte Abildstrøm er dansk komiks moder. Hun alene kvinde beviste, at kvinder sagtens kan optræde som komikere, og at det er individet, ikke kønnet, som skaber kunst. Hendes debut fortaber sig tilbage i Studenterrevyen i 1953. Den professionelle debut kom i Fynrevyen i 1957. Egentlig var det ikke meningen, at hun skulle spille hverken revy eller teater. Faktisk har hun en uddannelse bag sig som tresproglig korrespondent. Men hun medvirkede i studenterrevyerne under sine studier, og hun fortsatte i diverse revyer. I danske revyer var kvinderne ellers mest henvist til at synge og danse. Jytte kunne det hele, plus bidrage med en grotesk, burlesk humor uden sidestykke. Det forekommer i dag ret vanvittigt, men Jytte Abildstrøm forsøgte faktisk at komme ind på Det Kongelige Teaters elevskole – og blev afvist. Hvad skulle de dog kunne lære hende? Hendes stilfornemmelse havde ellers været lidt af en gave til det noget stivbenede teater i 60’erne, hvor egentlig kun Ernst Bruun-Olsens mod-musical „Teenagerlove“ virkelig rykkede ved traditionerne. Men for Jytte Abildstrøm var det faktisk en stor lykke at blive afvist, på den måde var hun overladt til selv at finde sine løsninger. I stedet for at blive institutionaliseret skulle hun gå hen og blive en institution i sig selv. Hun rejste, hun så, hun oplevede, hun lod sig inspirere, og hun integrerede straks de elementer, som fascinerede hende. I 1961 faldt hun pladask for Philpotts folkeeventyr med hånddukker – og købte ti bøger med hjem om Østens teater og viderudviklede siden med kunstneriske medarbejdere „dukker“ for børn og voksne.
115007_Kvinder_der_indhold-tryk.indd 444
10/02/15 12.07
JY T TE ABILDSTRØM
445
I lang tid var alle øjensynlig enige om, at kvinder ikke kunne være morsomme Fra 1964 ledede hun et seriøst, moderne dukketeater med turneer, fastansatte og til sidst endda offentlige tilskud. I teaterverdenen virkede hun som et skævt, selvafskudt stjerneskud, men synlig blev hun for alvor, da Jytte Hauch-Fausbøll skabte en tv-serie, „Sonja fra Saxogade“. Her brugte man en „ægte“ lille pige, der spillede sig selv og i vid udstrækning kopierede sit eget liv ind i filmen. Pigens (enlige) mor spilledes af Jytte Abildstrøm. Det var så tæt, som Jytte Abildstrøm nogensinde kom socialrealismen. Hun forsvarede den sære kvinde, med humor, energi og originalitet, man havde aldrig set noget lignende. For virkelighedens Sonja blev tv-serien senere hen en ubehagelig erfaring. For Jytte Abildstrøm betød serien et folkeligt gennembrud. Der var som bekendt kun én tv-kanal, så hvis man medvirkede på DR, blev man ganske automatisk landskendt, på godt og ondt. Hendes spidsnæsede københavner-kvinde i stramt miniskørt og med franskbrød i det opsatte hår var hverken parodi eller realisme. De bløde 60’ere var blevet kulørte, burleske – og åbne over for nye udtryk. Nonsens-humor dukkede op, selv i det stivnende BBC, som „Monty Python’s Flying Circus“. I 1968 spurgte Bodil Udsen, om de skulle spille revy sammen. Det blev til „Elverstøj“ på Comediehuset, og efter at have mødt Paul Valjean og Jytte Hauch-Fausbøll fik Jytte Abildstrøm mod til sammen med dem og Jesper Klein at lave en ny revy, „Kameldamen“, på Bristol Teatret. Titlerne siger noget om Jytte Abildstrøms metode. Hun elskede at lege med det allerede kendte og at forholde sig respektløst til traditionen, uden at afskrive eller håne. Og så var hun god til at spotte og fremelske andres talent, i dette tilfælde var det Jesper Klein, som blev inkluderet i Abildstrøms flyvende cirkus. Hun og hendes fæller havde brug for et teater med en passende
115007_Kvinder_der_indhold-tryk.indd 445
10/02/15 12.07
446
JY T TE ABILDSTRØM
intim scene. Derfor lejede man i 1969 Riddersalen i Lorry. I dag har TV2’s Københavnske lokal-tv til huse i nabobygningen og har overtaget navnet Lorry. Jytte Abildstrøms teater lagde ud med en forestilling, som blev transmitteret af DR – derfor har vi hele forestillingen dokumenteret. Det var lidt af en sjældenhed i en tid, hvor egentlig kun Det Kongelige Teaters produktioner blev transmitteret. „Svend, Knud og Valdemar“ var egentlig en gammel parodi, skrevet af Peter Fristrup i 1887 til Nørrebros Teater. Et „historisk, romantisk udstyrsstykke i fem changementer med indlagte sange“. I den nye version blev det lidt matte stykke, fuld af dårlige vittigheder og brandere, forvandlet til ægte crazy-komik. Stykket betød Jytte Abildstrøms store gennembrud som teaterpraktiker. Hun havde samlet en unik flok komiske skuespillere, der var sat ind i en (dengang) uvant ramme, teater-i-teatret. Det turnerende teater Det Piperske Selskab opfører stykket for et festklædt publikum i slutningen af 1800-tallet. Trods de bedste intentioner om at levere dramatik i Adam Oehlenschlägers stil går alt galt.
Hun elskede at lege med det allerede kendte og at forholde sig respektløst til traditionen, uden at afskrive eller håne Jytte Abildstrøm brillerede som den uheldige kong Valdemar den Store i stykket snarere end en spidsnæset, storøjet kvinde i brynje. Jesper Kleins milelange mand, tilsyneladende udformet i spaghetti, dør stemningsfuldt og langsomt som kong Svend. Bodil Udsen er den på alle måder store prinsesse Astrid. Brøleren Dollerup som bisp Absalon er i Carl Ottosens skikkelse skræmmende, forrygende overrislet. Den lille, mere og mere nervøse praktiske gris i
115007_Kvinder_der_indhold-tryk.indd 446
10/02/15 12.07
JY T TE ABILDSTRØM
447
teatret spilles med skærende fortvivlelse af Gotha Andersen. Alle skuespillerne var ved at blive folkeeje i 1970, og transmissionen af „Svend, Knud og Valdemar“ betød, at de erobrede en platform. Jytte Abildstrøm slog fast med titommersøm, at det er legitimt at more sig, og at de rette kunne forvandle mudder til guld. „Svend, Knud og Valdemar“ var en raffineret, begavet og tilpas plat kærlighedserklæring til teater på trods af alt. Den kan i vore dage opleves på DR’s Bonanza-server. Stykkets succes betød også, at Jytte Abildstrøms trup besluttede sig til at blive. Ud af et midlertidigt lejemål voksede en selvejende institution, Jytte Abildstrøms Teater/ Riddersalen. Formen har været den samme op gennem årene, forestillingerne er født af fællesskab/kollektivt, og de samme kunstnere dukker op igen og igen: Mens ensemblerne blev brudt op mange andre steder, selv på Det Kongelige Teater, har Jytte Abildstrøm i ekstremt høj grad formået at bevare og udbygge sit ensemble. Burleske forestillinger over et kendt emne er sikre vindere: Denne forfatter mindes en kærlig version af „Antony and Cleopatra“, engang af Shakespeare, hvor Bård Owe spillede Cæsar og Erik Clausen Antonius. De fik begge morskaben ind i den alvorlige historie. Det mest utrolige er egentlig, at teatret har fastholdt formen, men bevaret friskheden. Men Riddersalen har kunnet rumme både Elsa Gress’ dramatik (1976), moderne opera, absurde klassikere og en slags ny-revy. Så længe det morer de medvirkende, morer publikum sig nok også, lader til at være moralen, og den holder hver gang. Begavet morskabsteater, en burlesk blanding af gammelt og nyt, sang og revy, aldrig belærende, men gerne med mening. Det er ikke for meget at tale om en egentlig stil – svær at efterligne og forunderligt virkningsfuld gennem fem årtier. Det er nok ikke det første, man tænker på, når man taler om Jytte Abildstrøms teater, men rent faktisk har hun bragt udenlandske strømninger og ideer til dansk teater, der ellers tit har været indad- og tilbageskuende snarere end ivrigt efter fornyelse. Ligesom hun hele tiden har haft blik for nye talenter hos sine yndlings-
115007_Kvinder_der_indhold-tryk.indd 447
10/02/15 12.07
448
JY T TE ABILDSTRØM
skuespillere: Hvem kunne vide, at Daimi Gentle ikke alene havde en stor stemme og revytalent, men faktisk er en stor komiker? Teatret er stadig unikt, men har selvfølgelig inspireret andre teaterfolk, ikke til kopi, snarere til at bruge dele af formen. Og så har Riddersalen siden 1969 vist, hvor meget illusion man kan få uden at bruge millioner, uden besværlig moderne teknik og uden at dværge skuespillerne. Hverken social- eller tv-realismen er Jytte Abildstrøms favorit. Hun har heller aldrig ønsket at bruge teatret som prædikestol. På trods af sit engagement i miljø har hendes teater kun nærmet sig miljøproblemer med kærlig snusfornuft. Og på trods af, at det ville være lettere at indkøbe færdige tekster og shows, er størsteparten af Riddersalens forestillinger „urpremierer“ på hjemmelavede stykker. Men den internationale teaterverden er aldrig langt borte. Man kan let finde f.eks. Dario Fo som inspiration i mange af teatrets forestillinger. Hvis noget virkede, brugte man det. I 2009 overlod Jytte Abildstrøm posten som daglig leder til teatrets skuespiller og manuskriptforfatter gennem flere årtier, Signe Birkbøll, men stilen er den samme, således 2013 en ny version af Henrik Ibsens „Peer Gynt“. Stilen består. Jytte Abildstrøm medvirker nu senere på året i Jan Herz’ talkshow på scenen. Riddersalen ligger som en del af Lorry-ensemblet ved Allégade på Frederiksberg. Her voksede en hel forlystelsesby op, lige fra 1700-tallet, fordi Det Kongelige Teater havde monopol inden for voldene. Ydermere lå kongehusets „sommerhus“, Frederiksberg Slot, lige rundt om hjørnet på „Valby Bakke“. Her var gøglere, cirkus, udskænkningssteder og underholdning. Ikke så folkeligt som på Dyrehavebakken. „Lorry“ var kælenavnet for den mand, som påtog sig at opbygge en hel institution på Allégade. Laurentius Feilberg havde store ambitioner. Han åbnede stedet under mottoet „festligt, folkeligt og fornøjeligt“. Her havde man varietéen Landsbyen, teaterlokalet Riddersalen, spisestedet Drachmann Kroen, natklubben Guldaldersalen og Parken med udendørsservering og koncerter. Han havde smag. Han engagerede for
115007_Kvinder_der_indhold-tryk.indd 448
10/02/15 12.07
JY T TE ABILDSTRØM
449
eksempel Tango Jalousis komponist, Jacob Gade, som dirigent. Nok skulle alt her være festligt, folkeligt og fornøjeligt, men med kvalitet, hvad ellers? Bygningen er fra 1896, i 1914 blev den restaureret efter et hårdt liv og fik den foyer, som stadig kan beundres. En helt ny tid begyndte for huset. Litterære aftener, Cooptimisternes revyer, PH-revyer. Liva Weel optrådte her. Det var et hus med store og stolte traditioner, Jytte Abildstrøm overtog. Og hendes ensembles liv på teatret var en garanti for husets overlevelse. På vejen fra „Svend, Knud og Valdemar“ til „Peer Gynt“ fik hun og hendes ensemble bevist, at selvfølgelig kan kvinder være komikere, de kan spille komisk, parodiere, være selvironiske, onde og platte og sære. Og ja, det er svært at indfange alle Jytte Abildstrøms aktiviteter. På et tidspunkt, hvor økologi og alternativ energi endnu opfattedes som noget sekterisk, arbejdede hun med at popularisere og forenkle. Ikke med ord, men i handling. Selvfølgelig skulle teatret gå forrest.
Jytte Abildstrøm nævnes kun to steder i Dansk Teater-Historie, men ikke for sit teater eller sin stil Men Jytte Abildstrøm har åbenbart også „fjender“: Hvis man slår op i Kela Kvams ellers grundige „Dansk Teater-Historie“ fra 1992, nævnes hun kun to steder, men ikke for sit teater eller sin stil. Bogen er udgivet i 1992, hvor Jytte Abildstrøms teater havde fungeret i 22 år. Man kan gisne om årsagen til denne blindhed – blev Abildstrøms teater opfattet som for kommercielt succesfuldt til at fortjene omtale? Eller var teaterforskerne simpelthen ikke interesserede i hendes blanding af humor, musik, spex, dukker, økologi
115007_Kvinder_der_indhold-tryk.indd 449
10/02/15 12.07
450
JY T TE ABILDSTRØM
og kønsroller, fordi det forekom dem for eklektisk? Svaret blæser i vinden. Teatret består.
JYTTE ABILDSTRØM fødes i 1934, og i 1962 oplever hun folkeeventyr med hånddukker spillet af Philpott og går hjem og begynder selv. I 1964 åbnede hendes dukketeater i København, og i 1968 spurgte Bodil Udsen, om hun ville være med i en revy. Det blev til “Elverstøj” på Comediehuset, og efter at have mødt Paul Valjean og Jytte HauchFausbøll fik hun mod til sammen med dem og Jesper Klein at lave en ny revy, “Kameldamen”, på Bristol Teatret. Skuespiller og inspirator kan man sige sprang mere ud i de år. Samtidig spillede hun moderen i tvserien „Sonja fra Saxogade“. I 1970 opførtes den gamle komedie „Svend, Knud og Valdemar“ på Riddersalen i Lorry med enorm succes, og Jytte Abildstrøm og hendes teater lejede sig ind. Teatret eksisterer endnu, men i 2009 gik Jytte Abildstrøm af som daglig leder. I den lange periode i Riddersalen udviklede hendes specielle teaterform sig fra burlesk komedie til komedie med mening – ofte økologisk – eller måske rettere: simpelthen livsbekræftende.
Litteratur: Jytte Abildstrøm: Mor som pige. Borgen 2003.
115007_Kvinder_der_indhold-tryk.indd 450
10/02/15 12.07
SIDE 1 KUN TIL PRESENTATION
MARIA HELLEBERG
DRONNING DAGM A R M A RGRE THE I L EONOR A CHRIS T INE JOHA NNE L UISE HEIBERG A NN A A NCHER BE T T Y N A NSEN THI T JENSEN K A REN BL I X EN BODIL KOCH L ISE NØRGA A RD TOV E DI T L E VSEN EL SA GRESS M A RGRE THE II RI T T B JERREGA A RD J Y T T E A BIL DS T R ØM PIA K JÆRSGA A RD MIMI JA KOBSEN HEL L E THORNING-SCHMIDT A NJA A NDERSEN OG M A NGE F L ERE .
Her er historien om en række markante personer, der alle brød normen for, hvad en kvinde kunne. Hvad end det var en politisk beslutning af hensyn til rigets fremtid, eller fordi de ikke ville lade deres tanker, ideer
Samtidig er deres historier en vigtig påmindelse om, at kvinder ikke er ens. At man ikke ud fra én kvinde kan slutte, hvordan alle andre kvinder opfører sig og tænker.
W W W.L INDH A RD T ORGRINGHOF.DK
DER FORANDREDE DANMARK
og visioner begrænse af deres køn.
DER FOR A NDR EDE
Maria Helleberg LINDHARDT OG RINGHOF