Af samme forfatter Sonjas sidste vilje Verden er lille Toscana tur og retur Sonja für en chance til Et uventet besøg Sonjas hemmelighed Velkommen til Flanagans
Content_9788711982600.indd 2
03/11/20 2:33 PM
PÃ¥ dansk ved Louise Urth Olsen
LINDHARDT OG RINGHOF
Content_9788711982600.indd 3
03/11/20 2:33 PM
Velkommen til Flanagans er oversat fra svensk efter Välkommen till Flanagans Copyright © by Åsa Hellberg 2020 First published by Bokförlaget Forum, Stockholm, Sweden Published in the Danish language by arrangement with Bonnier Rights, Stockholm, Sweden All rights reserved Dansk copyright © 2020 Lindhardt og Ringhof A/S, København Omslag: eyelab.dk ISBN 978-87-11-98260-0 1. udgave, 1. oplag 2020
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof A/S, et forlag i Egmont
Content_9788711982600.indd 4
03/11/20 2:33 PM
Denne bog tilegnes dig, der arbejder med pleje og omsorg, på skoler, i børnehaver og vuggestuer, til dig, der er rengøringsassistent, ekspedient og buschauffør, og til alle I andre, som ikke kan blive hjemme, fordi vi har brug for jer derude. Tusind tak!
Content_9788711982600.indd 5
03/11/20 2:33 PM
Content_9788711982600.indd 6
03/11/20 2:33 PM
1 Nytårsaften 1982 ”… i mange, mange år,” sang Elinor og dirigerede ivrigt resten af koret, der bestod af hendes datter Billie og Emmas datter Frankie. ”Hun skal leve, hun skal leve …” Billie stemte i, mens Frankie lod til at være i dårligere humør end nogen sinde før. ”Hurraaa,” sagde hun surt og tilføjede så: ”Er vi færdige nu? Må jeg godt gå?” ”Frankie,” bed Elinor. ”Din mor har fødselsdag, vil du være sød at opføre dig, som det passer sig for en voksen kvinde på 21?” Hvad gik der af pigebarnet? Billie løb over til sofaen, hvor Emma sad. ”Tillykke med fødselsdagen,” sagde hun, dumpede ned ved siden af hende og rakte hende gaven. ”Hvordan føles det at være så gammel?” spurgte hun så. ”Jo tak, det er slet ikke så tosset,” svarede Emma og trak et kashmirsjal op af den elegante æske. ”Hvor er det smukt, og hvor er det sødt af dig,” sagde hun og bøjede sig frem og kyssede Billie på kinden. ”Det skal jeg have over skuldrene på de kølige aftener på kontoret.” Elinor så Emma kigge over mod sin datter, og Frankie gik langsomt og demonstrativt over til sin mor og rakte hende sin gave. ”Tillykke.”
7
Content_9788711982600.indd 7
03/11/20 2:33 PM
”Tak, min skat.” Emma åbnede gaven. Det var en bog. ”Sådan bliver du en bedre mor,” læste hun højt. ”Hvor betænksomt, Frankie, den vil jeg glæde mig til at læse,” sagde hun tørt og ville række ud efter sin datter, men Frankie trådte et skridt baglæns. ”Jeg må af sted. Godt nytår og alt det der.” ”Hvad mener du? Skal du ikke med til Flanagans nytårsmesse?” Frankie gøs. ”Øh, nej. Men hyg jer. Og Billie – tag en flæsekjole på. Det vil se godt ud til dit krøllede hår.” ”Du har da selv krøllet hår.” ”Jo, men det er permanentet. Der er forskel.” Og så marcherede hun ud af Emmas suite og smækkede døren efter sig. Emma rystede stille på hovedet. ”Jeg er ked af, at hun altid er sådan efter dig, Billie,” sagde hun dæmpet. ”Det rager mig en papand. Hun er bare misundelig. Vi er vist omtrent lige vilde med hinanden.” Elinor udvekslede et blik med Emma, som hun havde gjort så tit gennem de sidste 20 år. Deres jævnaldrende døtre hadede hinanden, og det kunne de to mødre ikke ændre på.
Content_9788711982600.indd 8
03/11/20 2:33 PM
2
Eftersom Frankie ikke længere rutsjede ned ad gelænderet fra familiens hjem på øverste etage af Flanagans, fór hun i stedet ned ad trappen. Hendes mor bad hende altid om at gå langsomt, nyde stedets skønhed og tænke over, hvad det stod for, men Frankie havde løbet rundt på hotellet hele sit liv og kendte hver eneste detalje af mønstret på væg til væg-tæppet, hun vidste, hvem der var portrætteret på alle billederne, vidste, at hotellets tidligere ejer var en kvinde ved navn Lansing, at krystallysekronerne blev pudset en gang om året op til jul, at marmorgulvene var robuste, og det var godt, når man tænkte på, hvor mange par sko der betrådte dem hver eneste dag – og hun vidste, at hendes mor og Elinor havde arbejdet sig op i hierarkiet. Alt det kunne hun rable af sig i søvne. Hun skulle skynde sig at stikke af, hvis hun ville slippe for alle spørgsmålene om nytårsaften, og hun spænede forbi Charles, som kom slæbende med en gæsts taske, uden at stoppe op. Charles måtte være mindst hundrede år nu. Hun vinkede, og han nikkede til hende og blinkede konspiratorisk. Så sneg hun sig forbi receptionen, hvor hendes far stod, for hun havde slet ikke lyst til at stå til ansvar over for ham. Der ville blive et værre hyr, når det gik op for ham, at hun blæste på Flanagans en nytårsaften, men den diskussion måtte hendes
9
Content_9788711982600.indd 9
03/11/20 2:33 PM
mor tage. De ville alligevel skændes i aften, som alle andre aftener, så de kunne lige så godt skændes om hende også. Der fandtes ikke nogen mere ulykkelig end dem. Frankie trådte ud gennem dørene på hotellet i Mayfair, tog vanterne på og slog kraven op på rævepelsen. Det var koldt, men ikke frysende, og det ville højst tage 20 minutter at gå over til Carols lejlighed i Covent Garden. Det var så skønt at slippe for Flanagans. For Frankie vidste, præcis hvordan aftenen ville forløbe, hun havde været med alt for mange gange. Først ville hendes mor og far stå smilende ved siden af hinanden på trappen med gæster og pressefotografer samlede for foden af dem, og Ellinor og hendes mand, Sebastian, og deres kedelige datter, Billie, ville stille sig ved siden af dem. Far ville nikke til Sebastian og sige: ”Sebastian,” og Sebastian ville møde hans blik, nikke og sige: ”Alexander.” Og så ville de smile til alle kameraer, og dagen efter ville pressen fortælle om den storslåede succes, Emma og Elinor havde skabt sammen med deres mænd. Der var bare det ved det, at hendes far og Sebastian hadede hinanden. Eller hadede var måske så stærkt et ord, men Frankie havde altid haft en fornemmelse af, at de ikke kunne lide hinanden. Deres forhold var lige så køligt som Frankie og Billies. Hun anede ikke hvorfor. Nogle mennesker gik vel ganske enkelt bare ikke i spænd. Så snart fotograferingen var overstået, ville hendes far og Sebastian gå i hver sin retning. Far ville se sur ud, og Sebastian ville drikke sig fuld. Det var jo ikke første gang, de tilbragte nytårsaften sammen. Derefter ville hendes mor, Elinor og Billie gå rundt og hilse på gæsterne. Diana og Charles kom vistnok. Og Elton. Det kunne hendes mor godt lide. Det samme kunne Elinor og Billie. De elskede deres gæster, især de prominente. Hvis mor havde
10
Content_9788711982600.indd 10
03/11/20 2:33 PM
inviteret Kim Wilde eller Bowie, ville Frankie have overvejet at blive hjemme. Men Elton? Krystallysekronerne var blevet pudset i flere uger, det samme var bestikket. Alle tjenerne havde fået nye skjorter og havde fået at vide, at de bare skulle tale med gæsterne, hvis de blev tiltalt. Servitricerne skulle have opsat hår, og Gud nåde og trøste dem, der kom med kortklippede og ulakerede negle. Mændene måtte ikke have overskæg – medmindre de lignede Tom Selleck, og det gjorde ingen af dem. Det var latterligt, men så latterlige var reglerne på Flanagans. Når hendes far havde taget en runde for at tjekke, at alt var, som det skulle være, ville han vende tilbage til hendes mor, lægge armen om hende og kysse hende på kinden – og lade, som om ingen så, at hun trak sig væk. Det kunne ikke kun være Frankie, der kunne se, at hendes far var mere forelsket i hendes mor, end hun var i ham. Isdronningen, som kun tænkte på sit hotel. Hvordan kunne man være forelsket i sådan et menneske? Det burde ikke kunne lade sig gøre. Men det havde hendes far været, i hvert fald indtil for et par år siden. Nu lod han mest som om af hensyn til Flanagans. Det virkede, som om Sebastian var den eneste, der ikke var begejstret for hotellet. Men det skyldtes måske, at han drak så meget. Han ville sikkert ikke engang bemærke det, når hendes mor og far trak sig tilbage til lejligheden for at indlede årets første kæmpeskænderi. Det var svært at sige, om Elinor var lykkelig sammen med Sebastian. Han var sød nok og lidt pudsig, men han drak jo, og hvor sjovt var det lige? Mors og fars skænderier handlede altid om det samme: Hendes far sagde, at hendes mor havde et unormalt stort behov for opmærksomhed fra mænd, og hendes mor sagde, at det havde hun overhovedet ikke. Frankie syntes, at hendes mor fedtede lige meget for alle, men hvad vidste hun om det. Hun havde
11
Content_9788711982600.indd 11
03/11/20 2:33 PM
engang overhørt hendes mormor kalde hendes mor for løs på tråden. Måske var det rigtigt nok. Det ville under alle omstændigheder være så skønt at slippe for dem i aften. Frankie skulle blive og sove i Carols hybel. Hendes mor ville dø, hvis hun vidste, at Frankie og Carol gik i seng med hinanden. Måske kom Tom også til festen, og så ville de være tre, der kastede sig over både kokain og kærlighed. Det ville under alle omstændigheder blive en mindeværdig nytårsaften. Frankie tog kun stoffer en gang imellem; hun ville under ingen omstændigheder blive afhængig. Men kokain var fantastisk. Man blev uovervindelig på kokain, sex blev så utrolig hedt, og livet så glasklart. Det var jo ikke, fordi Frankie var forelsket i hverken Carol eller Tom, men deres sex var så vild, og hun havde spist p-piller i flere år nu, så hun kunne slappe helt af. Hendes mor havde været 18, da hun blev gravid. Det var sikkert derfor, hun var så kold; hun syntes vel, at Frankie havde ødelagt hendes liv. Frankie blev snart 22, og hun ville ikke have børn. Man gentog ikke sine forældres fejltagelser, vel? Frankie havde været i seng med ret mange. Hun stoppede op ved Piccadilly og talte efter. 33? Var der ikke flere? Sidst hun havde talt efter, og det var jo kun en måneds tid siden, var hun kommet frem til, at det måtte være mere end 30 fyre og 11 piger. For det kom jo an på, hvordan man talte det sammen, når de nogle gange lå i én stor bunke. Der var proppet med mennesker henne ved statuen. Frankie nikkede til et par stykker, hun kendte. Den ene af dem havde solgt en del stoffer, var blevet taget, men var indtil videre sluppet for at ryge ind. Det var godt gjort. Hun smilede opmuntrende til ham, inden hun skråede over vejen, ned mod Trafalgar Square. En hvilken som helst anden mor ville have reageret, hvis ens datter kom hjem høj som et hus, men ikke Frankies mor. Hun
12
Content_9788711982600.indd 12
03/11/20 2:33 PM
sukkede kun, rettede på en af sine skulderpuder, der var ved at glide ned, og mødte aldrig sin datters blik længe nok til at se de store pupiller eller de stive bevægelser, der skyldtes kokainen. Og hendes far havde så travlt med at kigge på hendes mor, at han heller ikke lagde mærke til noget som helst. Det var altså ret nemt at tage stoffer i familien Nolan. Alle var ligeglade. Frankie bankede på Carols dør. Høje, glade stemmer afslørede, at festen var i fuld gang. Tom kom over mod hende og gramsede på hende, allerede inden hun havde fået pelsen af, og før hun vidste af det, havde hun taget en bane og sluttet sig til resten af selskabet. Det var så god en afslutning på året, det her.
Content_9788711982600.indd 13
03/11/20 2:33 PM
3
”Vil du være sød at lyne op?” Emma betragtede sig selv i helfigurspejlet i lejligheden på Flanagans. Kjolen i glitrende sølv var ikke ny, men stadig lige smuk. Hun ville tage matchende similiøreringe på til og en lille kuverttaske, det måtte gå. De tårnhøje hæle var ulidelige at have på en hel aften, men der var ikke andre alternativer nytårsaften. Alexander lynede op og kyssede hendes nøgne hals. Hun gøs. Hvis det dog bare havde været af velbehag. ”Ikke nu,” sagde hun og gik over til sit sminkebord. ”Det havde jeg heller ikke regnet med,” sagde hendes mand roligt. ”Er du klar?” Han bandt slipset foran spejlet. ”Om lidt, jeg skal bare lige have øreringene på,” sagde hun og åbnede smykkeskrinet. ”Og så har jeg lige et par småting, jeg skal ordne på kontoret, det tager nok et kvarters tid. Du kan jo tage en drink så længe,” smilede hun og satte øreringen i øreflippen. ”Jeg går da bare med.” ”Nej, nej, det behøver du ikke, jeg kommer ned, når jeg er klar. Tag nu bare en drink,” sagde hun igen. Hun var ligeglad med, om han tog en drink eller ej. Hun havde brug for et par minutter for sig selv, inden festlighederne gik i gang. Når hun først trådte ind i salonen, ville hun næppe
14
Content_9788711982600.indd 14
03/11/20 2:33 PM
trække vejret igen før langt over midnat, og det var der mange timer til. Frankie orkede hun ikke at tænke på nu, og alligevel var det hende, hun tænkte på konstant. Ville de kunne nå hinanden igen? De havde været så tætte engang, og hun savnede det så inderligt, at det gjorde ondt. Men hvad kunne hun stille op? Som hvis Alexander kunne læse hendes tanker, sagde han: ”Og vores datter, hvor er hun?” ”Jeg ved det ikke,” svarede hun. ”Hun smuttede ud for lidt siden. Hun troede vel ikke, jeg så det.” ”Er hun ikke sammen med os i aften?” Han kiggede forbavset på hende. Hun rystede stille på hovedet. ”Det tror jeg ikke.” For første gang nogen sinde skulle de fejre nytår uden Frankie. Billie kom ud fra sit værelse i det store hus i Belgravia og stødte på sin far ude på gangen. ”Hvor ser du godt ud,” sagde Sebastian oprigtigt og smilede. ”Hvor er mor?” ”Jeg er her,” svarede Elinor og dukkede op i døren ind til soveværelset. Han fløjtede. ”Gider du lige, far,” sagde Billie. ”Skal vi gå?” Hendes mors stramme kjole afslørede alle hendes former, og hendes brune hud glinsede af den creme, hun smurte sig ind i. Billie følte sig så dum sammen med sine alt for smukke forældre. Hendes hudfarve var betydelig blegere end hendes mors; alt for mange kridhvide menneskers blod løb i hendes årer. Hendes mor var både ældre og smukkere, det var jo i virkeligheden helt skørt. Kjolen, Billie havde på, gjorde det ikke bedre. Burde det ikke være hende, der havde den stramtsiddende kjole på?
15
Content_9788711982600.indd 15
03/11/20 2:33 PM
Sebastian bød dem hver sin arm, da de gik ned ad gangen mod trappen. Billie hadede, at Frankie havde frigjort sig så meget, at hun ganske enkelt var ligeglad med nytårsfesten på Flanagans. Hun kunne aldrig selv så meget som drømme om at sige, at hun ikke ville være med. Snart ville hun som altid stå mellem sin mor og far på Flanagans berømte trappe og føle sig som et lille barn, selv om hun var næsten 22. Da hendes mor havde været på hendes alder, var hun allerede den første sorte chef på Flanagans, var blevet gift med hendes far og havde fået barn. Og hvad brugte Billie sit liv til? Indtil videre ingenting. Hun behøvede ikke arbejde for at tjene penge, for dem fik hun af sin far, når hendes mor ikke så det, og ganske vist læste hun også lidt og arbejdede på hotellet, men hun udrettede jo ikke noget. På den anden side opførte Frankie sig som en billig tøs, hun drak og tog stoffer og spildte sine muligheder. Det var jo ikke, fordi hun lavede noget mere fornuftigt end Billie. Frankie så godt ud, hun var lynende intelligent, og var valset gennem skoletiden – og havde desuden fået blændende karakterer, selv om hun var rapkæftet og var blevet bortvist fra skolen. Billie derimod havde måttet kæmpe for sine karakterer, som alligevel var dårligere end Frankies. Det var så uretfærdigt. Billie var så ordentlig, og det var derfor, hun nu havde en kedelig, usexet kjole på og lignede en på 14. 1983 bliver mit år, tænkte hun i bilen på vej over til Flanagans. Jeg skal vise dem. Efter at det traditionsrige familiefotografi var blevet taget på trappen, og deres mænd og Billie havde sluttet sig til selskabet, tog Elinor et par skridt over mod Emma. Nu var det kun de kvindelige ejere tilbage at forevige.
16
Content_9788711982600.indd 16
03/11/20 2:33 PM
”Jeg tror, Sebastian har en affære igen,” hviskede hun i Emmas øre. ”Åh nej, hvorfor tror du det?” ”Jeg ved det ikke, det er bare en fornemmelse.” Hun smilede stift, vinkede til nogen, hun kendte, og hviskede så igen: ”Hvad ville du gøre, hvis det var Alexander?” Emma trak på skuldrene. ”Jeg ville næsten ønske, at Alexander skaffede sig en elskerinde. Jeg giftede mig kun med ham af hensyn til Frankie, det ved du jo godt,” svarede hun ærligt. ”Ja, jeg ved det. Men jeg ved også, at du har holdt af ham gennem alle årene.” Elinor hilste på en bekendt mere, som stod for foden af trappen. Fotograferne elskede det her, de knipsede med blitzene uafbrudt. Rundt om dem hvirvlede festklædte kvinder og mænd forbi. ”Hvad gør du, hvis han er utro igen?” sagde Emma. Sebastians affærer tog hårdt på Elinor. Hun havde ikke tal på, hvor mange gange han havde såret hende. De sidste ti år havde været svære. ”Jeg ved det ikke,” hviskede hun. ”Elsker du ham stadig?” spurgte Emma. Hvad skulle Elinor svare på det? Uanset hvor slemt det kunne være, så kunne hun ikke forestille sig et liv uden sin familie. De var nødt til også at klare det denne gang. ”Ja … ja, men er et ægteskab ikke mere end kærlighed?” sagde hun. ”Jeg har altid tænkt, at det er større end det, et forhold indeholder så meget, som ikke har et hak med kærlighed at gøre. Vi har jo lovet hinanden at holde sammen i medgang og modgang, vi er en familie. Og jeg elsker min familie.” ”I mine øjne har du alt. En mand, du elsker, en guddommelig datter, som du kan enes med, og et arbejde, som gør dig lykkelig. Desuden er du frisk og rask.” Emma smilede over gelænderet mod en kameralinse, inden hun vendte sig om mod Elinor igen.
17
Content_9788711982600.indd 17
03/11/20 2:33 PM
0
01
02
03
04
05
06
07
08
09
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26 0
27 01
28 02
29 03
30 04
31 05
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
06 0 01 02 03
ÅSA H E LL B E R G
04 05
KVINDERNE PÅ FLANAGANS
06
London, 1980’erne. På det berømte luksushotel Flanagans har de to veninder Elinor og Emma overtaget driften efter den forrige ejer, Linda Lansing. De har bogstaveligt talt arbejdet sig op fra bunden og med stor succes. Forretningen går strålende, men prisen for at nå dertil har været høj.
07 08 09
ÅSA H E LL B E R G
10 11 12 13 14
Kvinderne på Flanagans er anden bog i trilogien om luksushotellet med masser af drama, intriger og kærlighed.
15
LINDHARDT OG RINGHOF ROMAN
16 17 18
ÅSA HELLBERG bor i Farsta, Stockholm, og har skrevet i alt 14 bøger. Hun er en af Sveriges store bestsellerforfattere, og samlet set har hendes bøger solgt næsten en million eksemplarer. Hun skriver feel good- og kærlighedsromaner, bl.a. den succesfulde serie om Sonja, der også er udgivet på dansk. Kvinderne på Flanagans er anden bog i trilogien om hotellet Flanagans.
Drømmen er, at deres unge døtre, Frankie og Billie, engang vil overtage hotellet, men de har begge travlt med at finde deres egne veje – så langt væk fra Flanagans som muligt. På det personlige plan er både Elinor og Emma under pres, og dertil kommer, at en skamfuld hemmelighed ligger og ulmer mellem dem. Kan sandheden tåle at komme for dagens lys? Hvor stærkt er Elinor og Emmas venskab i virkeligheden?
19 20
2
21 22
Forfatterportræt: © Anna-Lena Ahlström Omslagsdesign: eyelab.dk
lindhardtogringhof.dk
23
ISBN 9788711982600
29/10/2020 12.30
24
FLANAGANS 1-3 155x232 STD4 OMS.indd 8,10,12