218440_Mad_Mentor_indhold.indd 2
17/01/2017 10.27
Sofia Manning og Marie Steenberger
MADMENTOR FRA INDRE KAOS TIL MADRO
Lindhardt og Ringhof
218440_Mad_Mentor_indhold.indd 3
17/01/2017 10.27
Forord
Sofia: Fra jeg var 16 til 27, kæmpede jeg en opslidende kamp med mig selv, maden og kiloene. Jeg prøvede alle kure. Lige fra detox til Atkins. Det lykkedes aldrig. Jeg fik det kun værre og værre med mig selv. Mit forhold til mad fyldte alt for meget. Og det gik både ud over mit selvværd og mine livsvalg. Det var ikke før, jeg som 27-årig mødte en madmentor i USA, at jeg fik hjælp til at normalisere mit forhold til mad. Sikken en frihed. Tænk, hvis vi kunne frisætte al den energi, så mange af os bruger på at tænke over vores krop, vores vægt og vores mad. Hvis vi kunne få et naturligt og afslappet forhold til mad, spise det, vi har lyst til og kunne nyde et måltid uden at skulle tænke over, om maden på tallerkenen feder og koster ekstra timer i træningslokalet eller kræver færre kalorier næste dag for at holde vægten nede. Måske kan du genkende Sofias historie? Så ved du også, hvor meget mad kan komme til at fylde. Og kender den selvkritik, der følger med, når man efter en periode med rigide madregler ofte ender med at proppe sig med den mad, man har udelukket fra sin kost. Vi møder rigtig mange mennesker, som i årevis har kæmpet
[ 4 ]
218440_Mad_Mentor_indhold.indd 4
FORORD
17/01/2017 10.27
med vægten. Og ikke mindst dem selv. Mennesker, der føler sig for tykke. Forkerte i forhold til, hvordan de synes, deres krop burde se ud. Og når tanken om, at vi er for tykke fylder for meget, bliver den mad, vi spiser, et problem for mange. Fordi madregler, kalorietælling og tallet på badevægten bliver løsningen på mange af vores problemer. Men problemet er ikke dig. Og ikke din vægt. Det er derimod dit forhold til mad, den er gal med, fordi det ofte er forbundet med følelser. Vi spiser på vores følelser og bliver det, vi kalder for madafhængige. Dulmer ubehag med mad. Spiser i stedet for at forholde os til det, der måske i virkeligheden er problemet. Da vi i 2016 åbnede Madmentoruddannelsen var det med et ønske om at uddanne andre til at vejlede mennesker, der søger hjælp til at ændre deres forhold til mad og hjælpe dem med at kunne rumme deres følelser og håndtere virkeligheden, som den er – i stedet for at styrte mod køleskabet og søge løsninger i maden. Bogen her er både til dig, der ønsker at ændre på dit forhold til mad og dine spisemønstre. Den er også til dig, der allerede arbejder med sundhed måske som kostvejleder, personlig træner, sundhedsplejeske eller læge, og som synes du mangler det sidste værktøj til at følge folk i mål med deres sundhed. Hvis du sidder med denne bog i hånden, så kender du måske til et forstyrret spisemønster – enten i din egen fortid, nutid eller i din omgangskreds. Du kan tage det forholdsvis roligt. De fleste mennesker er lidt afhængige af noget – shopping, alkohol, drama, sex, spil, sociale medier, skænderier eller motion. Det er faktisk temmelig normalt. Måske er din afhængighed mad? Slankekure? Eller træning? Vi har selv begge haft et forstyrret forhold til mad og har arbejdet os igennem det på hver vores måde. Vi har været utilfredse med vores kroppe og ønsket at ændre på lår, baller og mave. Vi har begge opdelt mad i tilladt og forbudt, hvor forbudslisten blev så lang, at det kun levnede plads til frugt og salat. I perioder har
FORORD
218440_Mad_Mentor_indhold.indd 5
[ 5 ]
17/01/2017 10.27
vi fulgt kure og madregler efterfulgt af perioder med overspisning og selvhad. For os begge to har det været ønsket om at se ud på en bestemt måde, der har skabt det forstyrrede forhold til mad. Marie: Jeg havde en veninde, der havde en virkelig flot røv i et par jeans. Og jeg kan huske, at jeg tænkte, at hvis bare jeg tabte mig lidt mere, så ville jeg se ud på samme måde. Så jeg udelukkede hvede og sukker fra min kost og skar ned på kalorierne. Det virkede, og jeg tabte mig. Men jeg kan huske den dér bidende sult og den lave energi, der var konsekvensen ved at spise så lidt. Og så kan jeg huske, at den restriktive periode ophørte brat ved den første bid af den forbudte mad, og ind røg rå mængder af både boller med smør og slik. Vi siger ikke, at du skal opgive at få en krop, som du er glad for, og som du godt kan lide at klæde på og bruge. Tværtimod. At få et afslappet forhold til krop og mad er ikke ensbetydende med at tage på. At få et afslappet forhold til din krop og til den mad, du spiser, betyder, at du lærer at vælge den mad, du har brug for og lyst til, og droppe mærkelige regler og selvpineri.
Hvis du eller nogen, du kender, har en alvorlig, sundhedsskadelig spiseforstyrrelse som bulimi eller anoreksi, så synes vi, at du skal søge professionel hjælp. De spiseforstyrrelser giver for alvorlige skader til, at du skal takle dem selv. Men hvis du er en af de utallige kvinder i den vestlige verden, der tænker på din vægt som det første om morgenen, som ved, hvor mange kalorier, der er i en croissant, og som anser det for at være en dyd at sige nej til et stykke lagkage til en fødselsdag – men som ikke har et sundhedsskadeligt forhold til mad – så er der rigtig meget, du kan gøre selv eller sammen med en madmentor.
[ 6 ]
218440_Mad_Mentor_indhold.indd 6
FORORD
17/01/2017 10.27
Vi ved, at det er muligt at give dig selv et godt forhold til krop og mad. Vi har selv lÌrt at droppe tvangstanker om mad og negative forestillinger om kroppen og har i stedet lÌrt at elske mad som kilde til nydelse og sundhed og at elske vores kroppe for deres skønhed og styrke. Denne bog er til alle jer, der gerne vil lÌre det samme.
Sofia Manning og Marie Steenberger
FORORD
218440_Madmentor_indhold.indd 7
[ 7 ]
18/01/2017 08.47
Indhold
Kapitel 1
HVORDAN ER DIT FORHOLD TIL MAD? 13
Har du et ubekymret forhold til mad? Eller er det som rigtig mange andre menneskers forhold til maden fyldt med bekymringer og dårlig samvittighed? I dette kapitel får du hjælp til at skelne mellem overspisning og underspisning og en forklaring på, hvorfor rigide kostregler og kure ikke er løsningen på vægtproblemer.
Kapitel 2
ER DU MADAFHÆNGIG? 25
Spiser du, når du er overvældet, utilpas, stresset, spændt eller hvad som helst? Spisning har ingen egentlig virkning på dine følelser, men omvendt kan dine følelser have en meget stor indflydelse på din appetit. Hvis vi bruger mad til at dulme vores følelser, bliver vi madafhængige. I dette kapitel kan du læse mere om madafhængighed og forskellige spisemønstre.
[ 8 ]
218440_Madmentor_indhold.indd 8
INDHOLD
18/01/2017 08.47
Kapitel 3
MÆRK DINE FØLELSER 39
Ofte søger vi løsninger uden for os selv i stedet for at have det o.k. med det, vi mærker inden i. Det er i sig selv et paradoks. Lær i stedet at acceptere de svære følelser.
Kapitel 4
FIND DIN NATURLIGE VÆGT 49
Din drømmevægt er noget andet end din naturlige vægt. Din drømmevægt er ofte den, der får dig til at indføre rigide kostregler, som er umulige at overholde i længden. Din naturlige vægt er netop naturlig. Det er den vægt, du ville have, hvis du spiste efter din krops behov og ikke efter sindets tanker. I dette kapitel får du hjælp til at finde din naturlige vægt.
Kapitel 5
FÅ ET NATURLIGT FORHOLD TIL MAD 61
Hvis man i en længere periode har svunget i pendulfart mellem overspisning og underspisning, mister man sin sult- og mæthedsfornemmelse. I dette kapitel kan du læse om madmentormodellen, som vi bruger til at hjælpe klienter med at få et naturligt og afslappet forhold til mad, hvor man igen kan mærke kroppens behov.
INDHOLD
218440_Madmentor_indhold.indd 9
[ 9 ]
18/01/2017 08.47
Kapitel 6
MEKANISK SPISNING 69
Mekanisk spisning er en metode, der kan hjælpe dig med at genvinde sult- og mæthedsfornemmelsen. Det er en forholdsvis simpel metode, hvor du spiser tre gange om dagen, må spise alle former for mad og har fokus på mængde frem for kalorier.
Kapitel 7
OPSKRIFTER 87
Lækre opskrifter til morgen, middag, aften – og desserter. For det er helt naturligt at spise dessert.
Kapitel 8
INTUITIV SPISNING 117
Intuitiv spisning består af fire principper: Spis, når du er sulten, stop, når du er mæt. Lær at håndtere dine følelser på en anden måde end at spise, giv dig selv lov til at spise alle madgrupper – og spis varieret, groft og med masser af grøntsager. I dette kapitel finder du øvelser, der kan hjælpe dig med at følge de 4 principper og en guide til et sundt vægttab.
[ 10 ]
218440_Madmentor_indhold.indd 10
INDHOLD
18/01/2017 08.47
Kapitel 9
KROP MULIG! 153
Lær at elske din krop, som den er. For meget ofte bliver vi bedre til at træffe sunde valg, hvis vi holder af vores krop.
Kapitel 10
SELVKÆRLIGHED OG NYDELSE 167
Hvad betyder de to ting for dig? De er vigtige for, at du kan finde lykken i dig selv, i stedet for at søge den uden for dig selv.
OM FORFATTERNE 178
INDHOLD
218440_Madmentor_indhold.indd 11
[ 11 ]
18/01/2017 08.47
foto Her skal der vĂŚre et stemningsbillede
218440_Mad_Mentor_indhold.indd 12
17/01/2017 10.27
kapitel 1 HVORDAN ER DIT FORHOLD TIL MAD?
Hvordan er dit forhold til mad? Er det naturligt, ubesværet og nydelsesfyldt, eller er det fyldt med bekymringer, dårlig samvittighed og hemmelige affærer med køleskabet? I dette kapitel får du hjælp til at genkende forskellige spisemønstre, skelne mellem overspisning og underspisning og en forklaring på, hvorfor rigide kostregler og kure ikke er løsningen på vægtproblemer.
218440_Mad_Mentor_indhold.indd 13
17/01/2017 10.27
Hvordan er dit forhold til mad?
Når vi kigger os omkring i vores egne liv, så er der rigtig mange mennesker, som har et problematisk forhold til deres kroppe. Mange af os føler os tykke, forkerte og grimme. Vi skjuler vores kroppe og vælger tøj ud fra, hvad der skjuler det fedt, som vi tror, buler frem alle vegne. Vi udsætter alle mulige ting, fordi vi tror, det hele bliver bedre, når vi har tabt os. Vi tror, at det gode liv begynder, når de magiske fem kilo er røget af. Vi kigger med misundelse efter mennesker, som vi tror, er slanke uden at gøre en indsats – kun for at opdage, at vores slanke forbilleder også kæmper med negative tanker om deller og runde hofter. Når tanken om, at vi er tykke, fylder så meget i vores sind, bliver den mad, vi spiser, til et problem. Vi bilder os selv ind, at hvis vi bare kan kontrollere den mad, vi spiser, så bliver alt godt. Når vi ikke kan kontrollere det, vi spiser, fyldes vi med skam og selvhad. Og modsat, når det lykkes, med god samvittighed og stor selvtilfredshed. Helt ærligt! Vi ved jo godt, at vi ikke bliver bedre mennesker af at sige nej til en kanelsnegl eller veje et kilo mindre. Lykken findes ikke i et tal på en badevægt.
[ 14 ]
218440_Mad_Mentor_indhold.indd 14
KAPITEL 1
17/01/2017 10.27
OVERSPISER OG UNDERSPISER DU? Det er ret normalt at have et unormalt forhold til mad i dag. Desværre. Vi vil faktisk gå så langt som at sige, at stort set alle har et forstyrret forhold til mad i større eller mindre grad. Marie: Jeg havde regler for, hvilke madvarer der var tilladte, og hvilke der var forbudte. Jeg kom ind i et åndssvagt mønster, hvor jeg undgik sukker, slik og hvede. I lange perioder holdt jeg mig til mad fra den tilladte liste, og jeg fik simpelthen for få kalorier. Jeg følte mig først rigtig god, når jeg overholdt mine mange madregler, og min krop føltes så let som en fjer. Hvis jeg spiste hvede, sukker eller andet fra min forbudsliste, så følte jeg mig tung og usund, og så skruede jeg bare endnu mere op for forbuddene. Men det blev desværre bare en skrue uden ende, hvor overspisning og underspisning blev hverdag. Sofia: Inden jeg taklede mit problem med mad, stod jeg op til spinning hver morgen kl. 06.00 og gik på ekstreme detox-kure i Californiens ørken med syv dage på grøn juice og daglige tarmskylninger. Jeg var på raw food, hvor madvarer ikke må varmes op til mere end godt 42 grader, indtog udelukkende flydende grøntsager indtil kl. 12.00, og i en periode fjernede jeg al gluten fra min kost, fordi jeg var overbevist om, at jeg var glutenallergiker. I en anden periode fjernede jeg al sukker fra min kost, og i en tredje periode spiste jeg efter en kur, der foreskrev, at jeg skulle spise en masse små måltider hver dag for at holde mit blodsukker stabilt. En overgang var jeg vegetar, selvom jeg altid har elsket rødt kød. Jeg brugte tre måneder på at spise efter min blodtype, og jeg fik en eksperts ord for, at jeg helt sikkert havde for meget gær i systemet og derfor skulle eliminere alle madvarer, der kunne gære. Jeg spiste efter Susan Powters fedtfattige principper, og jeg var på Atkins-kuren med masser af fedt og protein.
218440_Mad_Mentor_indhold.indd 15
HVORDAN ER DIT FORHOLD TIL MAD?
[ 15 ]
17/01/2017 10.27
Det var skørt. Men værst af alt var, at det ikke virkede. Jeg var overspiser, og det var mit tilbagevendende problem, som alle reglerne ikke kunne løse. Måske kan du genkende dig selv i vores beskrivelser af skrappe regler og kure. Og måske har du lavet dine egne mærkelige og uigennemskuelige regler for, hvad du må og ikke må spise og hvornår. Uanset hvordan du forsøger at kontrollere den mad, du spiser, så ved vi af erfaring, at kontrollen på et tidspunkt ikke holder længere. Man overgiver sig til lysten eller sulten, spiser en brownie, og pludselig er man i gang med at overspise og proppe sig med langt mere mad, end kroppen har brug for. Overspisning sker ikke, fordi man er slap og ikke har en rygrad. Overspisning er en direkte konsekvens af en alt for kontrolleret måde at spise på. Ingen mennesker kan leve for længe på en restriktiv diæt. Før eller siden vil man hoppe af kuren. Resultatet er et lavere hvilestofskifte – dvs. forbrænding – end da man begyndte på kuren, ledsaget af en lyst til al den mad, kuren ikke levnede plads til. Det giver en grundlæggende mistillid til, at kroppens egne valg er hensigtsmæssige, og derfor vil du holde kroppen i stramme tøjler, så den ikke går amok, når du slipper dem. Som madmentorer ser vi overspisning og underspisning som to sider af samme sag. Det er to forskellige spisemønstre, der eksisterer i kraft af hinanden. Mange svinger mellem de to tilstande som et pendul, hvor det ene spisemønster afløser det andet. Jo mere du underspiser, spiser restriktivt, er på kur eller opfinder madregler for dig selv, des mere overspiser du, når pendulet svinger i den modsatte retning. Du kender måske følelsen af at være ude af kontrol og spise meget, meget mere, end du behøver. Du kender måske også den tunge, ubehagelige fornemmelse i maven, når portion nummer tre er røget ned i en form for trance. Så kan du også genkende, hvordan skyld og skam vælter over dig som en altopslugende bølge.
[ 16 ]
218440_Mad_Mentor_indhold.indd 16
KAPITEL 1
17/01/2017 10.27
Hvis du kan genkende dig selv i noget af det ovenstående, så ved du også, hvor svært det nogle gange kan være at lade chokoladen være, når den ligger i køkkenskuffen og lokker. Du kender spændingsfeltet mellem den tilladte og den forbudte mad, og hvordan den tilladte mad giver god samvittighed og godt selvværd. Og hvordan den forbudte mad er som den hemmelige elsker, der lokker med forbudt nydelse, men giver dig sort samvittighed. Ligesom den hemmelige elsker får dig til at dyrke et destruktivt forhold, får den forbudte mad dig til at gøre ting, som du måske allerede ved, ikke er gode for dig, som fx at kaste op, tvangsovertræne, sulte dig selv eller noget fjerde. Måske kan du nikke genkendende til, at dine tanker, dit fokus og din opmærksomhed på mad bliver større for hver gang, du befinder dig i yderpolerne – når du enten overspiser eller kontrollerer hver en bid og hver en kalorie. Og det er ikke positiv opmærksomhed. Du tænker nærmest hele tiden på mad og vægt. Som en spændetrøje. Det er tanker, som du ikke kan gøre dig fri af, men som styrer dig, dit humør og din hverdag, og som gør dig træt og sur. Det mønster er hverken fysisk eller psykisk sundt. Når du svinger mellem yderpolerne, er der mange andre ting, der også svinger. Vægten svinger op og ned som en yoyo. Dit humør er godt, når du spiser sundt, og dårligt, når du overspiser. Dit blodsukker svinger op og ned, så du har et alt for højt blodsukker, når du overspiser, og alt for lavt, når du underspiser. Det stresser kroppen, fordi musklerne ikke får den energi, de skal bruge til at fungere. Og en stresset krop modarbejder både sundhed og vægttab. Sådan kan du genkende et forstyrret spisemønster: • • • • •
Intenst ønske om vægttab Mange mislykkede vægttabsforsøg Negativ kropsopfattelse Fanatisk optagethed af mad Frygt for at miste kontrollen over spisning
218440_Mad_Mentor_indhold.indd 17
HVORDAN ER DIT FORHOLD TIL MAD?
[ 17 ]
17/01/2017 10.27
• Indtagelse af større mængder mad end andre • Følelsen af ikke at kunne stoppe eller kontrollere hvad og hvor meget • Spiser hurtigere end normalt • Spiser til ubehagelig mæthedsfølelse • Spiser mad uden at være sulten • Spiser alene og skammer dig • Føler afsky, nedtrykthed eller skyld efter overspisning Hvis du genkender nogle af ovenstående kendetegn hos dig selv eller nogen omkring dig, så skal du vide, at der er en vej ud af de negative tanker. Ingen behøver bruge resten af deres liv på at bruge så stor en del af deres hjerne på at spekulere på mad eller på at hade sig selv for deres skæve forhold til mad. Hvis du enten i dit arbejde eller dit privatliv møder mennesker, som du mener, har et udfordret forhold til mad, så er det vigtigt, at du sørger for, at det menneske, der står over for dig, ikke føler sig dømt eller forkert. Emnet er meget sårbart, og vedkommende har måske aldrig blottet sig før.
OVERSPISNING PÅVIRKER DIG FYSISK OG MENTALT Mange af os har et forhold til mad, hvor vi hovedsageligt overspiser – og hvor kontrollen stort set er opgivet. Overpisning i Danmark er en stor trussel mod folkesundheden. Det er overspisning, der gør, at hver anden dansker og hvert femte danske barn i dag er overvægtige. Overvægt øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, diabetes og kræft. Ud over sygdommene fører det ofte til dårlig selvværd, lav selvtillid og en heftig og konstant indre selvkritik. Det går ud over relationer, både til os selv og andre. Selvkritikken slider på vores tilværelse og går ud over vores livskvalitet.
[ 18 ]
218440_Mad_Mentor_indhold.indd 18
KAPITEL 1
17/01/2017 10.27
Tvangsoverspisning er den mest udbredte spiseforstyrrelse i Danmark. Selvom det ”kun” er 40.000, der lider af tvangsoverspisning, så er der mange flere, der har tendenser til overspisning. Undersøgelser viser, at overspisningen ofte starter i de sene teenageår, og mennesker, der lider af overspisning (BED, som det hedder – Binge Eating Disorder), er længere om at opsøge hjælp end mennesker, der lider af andre spiseforstyrrelser. Typisk opsøger de hjælp for at takle andre psykiske lidelser eller for at få hjælp til at tabe sig, inden de takler deres overspisning. Det betyder mange år med fysisk belastning og selvhad. Det er ikke svært at forestille sig, hvordan de år ser ud. For de fleste er det mange år med utallige mislykkede slankeforsøg bag sig. En vægt, der drøner op og ned som en yoyo, alt efter om de er på eller af slankekuren, samt et selvværd, der skraber bunden, hver gang de skraber bunden af bøtten med flødeis. Des mere du overspiser, des dårligere har du det med dig selv, dit udseende, din vægt. Og så opstår behovet for at kompensere for alle de ekstra kalorier, du har spist. Nogle kompenserer ved at overtræne, andre ved en ny slankekur, nogle ved at kaste op, og endnu andre med alle ting på én gang. Hvis det ikke lykkedes for dig at gøre aflad, vokser selvhadet.
SLANKEKURE GØR DIG TYK Nogle mennesker har et skævt forhold til mad, der er præget af kontrol og underspisning. Det er ikke et område af deres liv, der svinger op og ned, men som bevæger sig stille og roligt i den forkerte retning – fordi de spiser for lidt. Deres stofskifte fx. For hver restriktiv slankekur sænkes hvilestofskiftet. Det har den konsekvens, at kaloriebehovet falder, for hver slankekur de er på. I praksis betyder det, at de skal spise betydelig mindre portioner for at undgå at tage på. Også selvom de træner. Deres selvværd får et hak nedad, for hver gang en slankekur
218440_Mad_Mentor_indhold.indd 19
HVORDAN ER DIT FORHOLD TIL MAD?
[ 19 ]
17/01/2017 10.27
ikke lykkes. Deres selvværd ligger på et meget lille sted, hvis det har stået på i årevis. Men forskningen viser, at langvarige slankekure er dømt til at mislykkes. Minnesota-sult-eksperimentet er et eksempel på, at slankekure gør mere skade end gavn for den, der gerne vil være slank. (Forsøget kaldes Minnesota Starvation Experiment og blev udført på University of Minnesota i USA). Under 2. verdenskrig, i 1944, blev 36 sunde voksne mænd i Minnesota udvalgt til et sulteeksperiment, der varede ét år. Eksperimentet gik ud på at undersøge de psykiske og fysiske konsekvenser ved delvis faste, samt hvordan man bedst kom sig oven på en længerevarende sulteperiode. Udgangspunktet var, at mændene skulle miste 25 % af deres kropsvægt, samtidig med at de bevægede sig ved fysisk arbejde. Deres kost bestod mest af kartofler, rodfrugter, brød og pasta, og forsøgsperioden var inddelt i fire faser: 1. Tre måneder med normal mad. 2. Seks måneder med semifaste og kun to daglige måltider. 3. Tre måneder på en stram rehabilitering på begrænset, men tilstrækkelig kost. 4. Otte uger helt uden restriktioner. Forsøget viste, at den strenge diæt gik ud over mændenes udholdenhed og styrke. De frøs, og deres hjerterytme og sexlyst faldt. Samtidig blev de besatte af mad. De drømte og fantaserede om mad. Læste om mad. Snakkede om mad og gik op i de to eneste måltider, de fik om dagen. Desuden fortalte mændene om træthed, irritabilitet, depression og apati, og nogle opgav at være med i forsøget. Under den fulde rehabilitering – hvor alt var tilladt – var der mange mænd, der overspiste og indtog meget mere, end deres krop havde brug for. De havde altså mistet enhver fornemmelse for at give deres kroppe, hvad de havde brug for.
[ 20 ]
218440_Mad_Mentor_indhold.indd 20
KAPITEL 1
17/01/2017 10.27
NÅR LØSNINGEN BLIVER PROBLEMET Vi fortæller om Minnesotaforsøget for at understrege, at forskningen viser, at vi skal lade være med at gå på kur. Og vi ved det egentlig også selv. Så det er egentlig skørt, at vi hopper fra den ene slankekur til den anden, når både undersøgelser og egne erfaringer fortæller os, at de kun gør os mere usunde og forstyrrede. Men hvorfor gør vi det så? Fordi slankekuren opfattes som løsningen på alle vores problemer med vægten, selvværdet og udseendet. Madregler, kalorieberegninger og tallet på badevægten bliver vores forkrampede metoder til at opnå alt det, slankekuren lover os. Derfor holder vi stædigt fast i sure kure og tør ikke give slip på kontrollen, selvom vi med vores fornuft ved, at kontrol ikke virker. Prøv engang at spørge dig selv: Har de mange slankeforsøg hjulpet dig til at få en naturlig og stabil vægt, et naturligt forhold til mad og en positiv kropsopfattelse? Nej vel? Måske tværtimod. Løsningen – slankekuren – er blevet til problemet. Den dæmon, som forfølger os og formørker vores liv. Og det er synd. Vi har set alt for mange skøre eksempler på, at vigtige ting i livet bliver udsat til den dag, vægten er anderledes. Helle på 37 var en af de kvinder, der efter 20 år med et forstyrret spisemønster opsøgte hjælp. Hun havde et mønster, hvor hun svingede mellem at overspise og være på kur. Hun var så træt af det, og hun følte, hun havde prøvet alt. En ting var, at hun syntes, det havde slidt på hendes selvværd. Noget andet var, at hun syntes, hun var begyndt at sjuske med sit liv. Madmønstret var begyndt at gå ud over hendes egenomsorg, og hun følte også, at hun var mindre og mindre til stede, når hun var sammen med sin familie. I mange måneder arbejdede vi med hendes forhold til mad og med det ”kærlige valg”, hvor hun lærte at mærke, hvad der var bedst for hende, og dernæst at give sig selv netop det. Nogle gange var
218440_Mad_Mentor_indhold.indd 21
HVORDAN ER DIT FORHOLD TIL MAD?
[ 21 ]
17/01/2017 10.27
det protein, andre gange var det kulhydrater som brød eller kartofler, hun havde brug for. Skridt for skridt kom hun tilbage til et sundt og afslappet forhold til mad. Til madfrihed. Marie arbejdede med en kvinde, Anne-Marie, som havde udsat at stifte familie til det tidspunkt, hvor hun havde det godt med sin krop. Da hun opsøgte Maries vejledning, havde hun indset, at hun var ved at miste det vigtigste i sit liv, som hun så det, nemlig evnen til at få børn. Hun var simpelthen ved at blive for gammel. Så hun ønskede hjælp til at slippe kampen om kiloene og få et positivt kropsbillede, uafhængigt af sin vægt. Hun kæmpede for at slippe det spisemønster, hvor hun først underspiste og trænede hårdt efterfulgt af en periode med overspisning og selvhad. Kimen til at spise normalt var, at hun ændrede sin negative kropsopfattelse til en positiv kropsopfattelse. I stedet for at se kroppen som tyk, begyndte hun at se sin krop som stærk. Hun huskede sig selv på alle de gange, hun havde rejst rundt i verden, trekket, besteget bjerge og i det hele taget udsat kroppen for ret ekstreme ting, som kroppen havde klaret på fineste vis. Anne-Marie genvandt respekten for sin krop, så hun kunne se på den med kærlige øjne og som en del af sig selv, der var værd at passe på med gode, sunde og selvkærlige valg. Efter et halvt år fik hun faktisk en kæreste, og derefter blev hun hurtigt gravid. I dag er hun mor til en dejlig lille datter. Vi ved altså, at det er muligt både at lære at få et sundt forhold til mad og at få en kærlig kropsopfattelse. Og vi ved, at der intet er at tabe ved at gøre forsøget. Er du villig til at prøve noget andet end det, der ikke har virket indtil videre? Der skal være harmoni mellem din valgte livsstil og den vægt, du ønsker at have. Der skal være overensstemmelse mellem din
[ 22 ]
218440_Mad_Mentor_indhold.indd 22
KAPITEL 1
17/01/2017 10.27
vægt og dit fokus på mad. Du skal være i stand til at spise din mad uden restriktioner og uden overspisning og være i stand til at spise og nyde din mad, når du er sulten, og holde inde, når du er mæt. Forestil dig lige nu, at du faktisk kan opnå og holde en naturlig vægt, som passer til din krop, og som er sund, og at du kan holde den vægt ved at spise intuitivt og naturligt. Uden restriktioner. Uden selvhad. Og uden selvbebrejdelser. Forestil dig, at du kan finde en tilstand, hvor du spiser sundt og med glæde. Og motionerer, fordi det er et kærligt valg for dig. Hvordan lyder det? Det er muligt! Og vi vil gerne vise dig hvordan.
218440_Mad_Mentor_indhold.indd 23
HVORDAN ER DIT FORHOLD TIL MAD?
[ 23 ]
17/01/2017 10.27
218440_Mad_Mentor_indhold.indd 100
17/01/2017 10.28
FROKOST
Hjemmebagt knækbrød med rygeostcreme, røget laks og avocado 2-4 skiver hjemmebagt knækbrød (se opskrift nedenfor) 3-4 spsk. rygeostcreme (se opskrift nedenfor) 1 avocado Røget laks
2 dl majsmel 1 dl olivenolie 1 tsk. bagepulver 1 spsk. havsalt, 2 dl vand, 3 spsk. HUSK Psyllium-frøskaller
Hjemmebagt knækbrød, 10-20 stk. 1 dl hørfrø 1 dl sesamfrø, afskallede 1 dl økologiske solsikkekerner 1 dl økologiske boghvedegryn
Rygeostcreme 100 g rygeost 3 spsk. fraiche 9 % Citron, saft Salt og friskkværnet peber
Smør 2-4 skiver knækbrød afhængigt af størrelsen med rygeostcremen. Skær en avocado i skiver og læg dem ovenpå cremen. Top med røget laks. Knækbrød Bland alle ingredienser sammen. Tilsæt HUSK til sidst. Læg halvdelen af dejen på et stykke bagepapir. Læg et andet stykke bagepapir over og udrul dejen til en flad pandekage med en kagerulle. Gentag med den anden halvdel af dejen. Fjern øverste stykke papir fra dejen. Skær dejen i passende stykker. Bag i ca. 20 min. ved 180 grader. Afkøles på en brødrist. Knækbrødene skal bages straks. Rygeostcreme Rør rygeost, fraiche og citronsaft sammen til en luftig creme. Smag til med salt og peber.
OPSKRIFTER
218440_Mad_Mentor_indhold.indd 101
101 ] [
17/01/2017 10.28
218440_Mad_Mentor_indhold.indd 106
17/01/2017 10.28
AFTENSMAD
Asiatisk kokossuppe med tigerrejer Til 2 personer 1 fed hvidløg 1 rød chili 1 tsk. revet ingefær Olivenolie 1 ds. kokosmælk 3 dl vand ½ grøntsagsboullionterning 1 tsk. citrongræs 2-3 limeblade 10 stk. svampe
Salt og friskkværnet peber Saft fra ½ lime Rejespyd 8 stk. tigerrejer Olivenolie 1 fed hvidløg Til servering Frisk koriander Brød, fx ciabatta
Hak hvidløg og chili fint. Steg ingefær, hvidløg, chili i lidt olie. Hæld kokosmælk, vand og bouillon i gryden sammen med citrongræs og limeblade. Bring suppen i kog, og lad den simre. Skær svampene i skiver og kom dem i suppen. Smag til med salt, peber og saften fra lime. Steg tigerrejerne i rigeligt med olie og hvidløg. Kom dem på træspyd. Fordel suppen i 2 skåle, top med koriander, server spyddene ved siden af suppen sammen med en skive brød.
OPSKRIFTER
218440_Mad_Mentor_indhold.indd 107
107 ] [
17/01/2017 10.28