Mary - læseprøve

Page 1

FOTO: THOMAS A.

list og var ansat på DR gennem 24 år med bl.a. den kongelige familie som stofområde. Hun har tidligere udgivet Kongehusets

Grønland (2004), Margrethe – Mit liv i billeder (2010), 10 år – Kronprinsparrets 10 års bryllupsdag (2014) og Jeg Peter – Et portræt af Peter Langdal (2015).

I denne bog fortæller nogle af Fondens og Kronprinsessens nærmeste samarbejdspartnere om samarbejdet med hende og arbejdet med bl.a. Mary Fonden, Dansk Flygtningehjælp og Hjerteforeningen. Fortællingerne, der tegner et portræt af en ikonisk kronprinsesse og en stærk kommende dronning, krydres med flotte officielle fotos, de mere uformelle fra Kronprinsessens besøg og rejser i forbindelse med protektionerne samt familiefotos.

LINDHARDT OG RINGHOF

Helle Bygum er uddannet journa-

Mary PRINSESSE AF HJERTET

Med oprettelsen af Mary Fonden, som i 2017 kan fejre 10 års jubilæum, har hun redefineret en kronprinsesses rolle. Mary Fonden er en værdibaseret og personlig platform for mange af de initiativer, Kronprinsessen er med til at sætte i verden.

HELLE BYGUM

Kronprinsesse Mary er for alvor trådt i karakter som fortaler for nogle af de svageste grupper i samfundet, blandt andre de ensomme, de hjertesyge kvinder og børn samt flygtninge her og ude i verden. Samtidig ligger kampen for kvinders rettigheder hende meget på sinde.

PRINSESSE AF HJERTET

Helle Bygum 9 788711 449844

207949_Mary_smudsomslag.indd 1

28/09/2016 12.19


207949_Mary_indhold.indd 2

28/09/2016 10.19


H E L L E

BYG U M

PRINSESSE AF HJERTET

LINDHARDT OG RINGHOF

207949_Mary_indhold.indd 3

28/09/2016 10.19


Kronprinsesse Mary holder tale ved det stiftende møde i Mary Fonden, Amalienborg 11. september 2007.

207949_Mary_indhold.indd 4

28/09/2016 10.19


Indhold Forord 6 En ide fødes 11 En bedre verden for kvinder og børn 52 Kvindernes kamp 78 Verdens udsatte 99 Hjertet er en hjertesag 126 Kronprinsessen som brand 146 Kronprinsessens baggrund 188 Kronprinsessens protektioner 190 Billedliste 192

207949_Mary_indhold.indd 5

28/09/2016 10.19


Forord 2004 fik den unge australske kvinde Mary Donaldson sin prins i Vor Frue Kirke i København. Et lykkeligt og forventningsfuldt Kronprinspar forlod kirken til pompøs musik og med præstens, familiens, venners og alle danskeres varmeste ønsker om en lys fremtid sammen. For ham, Kronprinsen, en på mange måder allerede given fremtid, for hende en fremtid i en ikke nærmere beskrevet rolle. Kun med sikkerhed en fremtid fyldt med det nye lands uendelige forventninger til deres Kronprinsesse. Ung, smuk, elegant. En kvinde med åbenlys star quality. Simpelthen et godt brand for Kongehuset. Men det skulle vise sig, at den smukke kvinde også er en klog kvinde. Kronprinsesse Mary har vist sig at have et socialt engagement ud over det sædvanlige, og hun er en kvinde, som med kløgt bruger sin privilegerede status til at få vores – og resten af verdens – øjne op for sociale problemer og uretfærdigheder. Med sit engagement i blandt andet organisationen Women Deliver, hvor hun taler for alle verdens kvinders ret til selv at bestemme over deres krop, har hun sat nye standarder for, hvad en upolitisk kongelig person kan kæmpe for. Med sit engagement i hjerteforskning, især i kvinders hjerter, og i Børnehjertefonden, og med sit engagement for flygtninge herhjemme og i den store verden bliver hun ved med at sætte sit markante aftryk. For slet ikke at tale om Mary Fonden, som for ti år siden voksede ud af den folkegave på godt en million kroner, hun og KronDen 14. maj

· 6 ·

207949_Mary_indhold.indd 6

28/09/2016 10.19


prinsen fik til deres bryllup. Med solid økonomisk støtte fra erhvervslivet var hun efter to års overvejelser parat til at realisere sin vision med en fond, som har til formål at bekæmpe vold mod kvinder, mobning, ensomhed og social isolation. I dag er Mary Fonden i kraft af Kronprinsessens engagement en væsentlig spiller i det sociale Danmark. Som det er blevet sagt om hende: Hvis man et øjeblik kan se bort fra hendes umiddelbare skønhed, vil man opdage, at der er et meget begavet og engageret menneske bagved. Danskerne har fået meget mere, end de troede og håbede på, de ville få, den dag i maj 2004. De fik ikke blot en Kronprinsesse. De fik en Prinsesse af Hjertet.

· 7 ·

207949_Mary_indhold.indd 7

28/09/2016 10.19


”Det er vigtigt for mig, at vi i Mary Fonden er med til at bryde tabuer. At vi giver de socialt udsatte en stemme og et håb. At vi i samarbejde med andre igangsætter initiativer, der forebygger og afhjælper social isolation – og at vi i sidste ende støtter op om et samfund med plads til alle. Vi har alle en rolle at spille – ved at være mere åbne og tolerante kan vi hver især gøre en forskel for de mange, der står alene. Og hvis vi kan hjælpe bare en enkelt person til at forblive i eller træde tilbage ind i fællesskabet, så har vi opnået meget.”

Kronprinsesse Mary om Mary Fondens formål

207949_Mary_indhold.indd 10

28/09/2016 10.19


En ide fødes ”Alle har ret til at høre til.”

altid: Husk, det her firma blev startet af en mus! Vel kan Mary Fonden ikke sammenlignes med Walt Disneys imperium, men det, der startede med godt en million kroner indsamlet i Danmark og Grønland som folkets gave til Kronprinsparret ved deres bryllup i 2004, er i dag en social fond med en formue på godt 175 millioner kroner. Det er en social fond med stor betydning bygget på ønsket om ”at give noget tilbage til befolkningen og gøre noget for den udsatte gruppe af mennesker, som står alene”. Bryllupsgaven blev efter et par år suppleret med ganske mange millioner fra nogle af dansk erhvervslivs tunge virksomheder. I 2006 var Mary Fonden med en startkapital på 73,6 millioner kroner en juridisk realitet med en bestyrelse og en formand. Fundamentet for Marys livsopgave var skabt med den enkle, men forpligtende grundtanke ”Alle har ret til at høre til”. Året efter begyndte to medarbejdere i sekretariatet, hvoraf den ene var Helle Østergaard, der i dag er Mary Fondens direktør. Sammen med en usædvanligt vidende og engageret formand har hun tilbagelagt de første ti år af en rejse, som også udenforstående betegner som en klar succes. I dag, knap ti år senere, består sekretariatet af ni ansatte og en studentermedhjælp. ”Hvis du havde spurgt os i 2007, da sekretariatet blev etableret,

Walt Disney sagde

· 11 ·

207949_Mary_indhold.indd 11

28/09/2016 10.19


’Hvor er I om ti år?’, så er jeg ikke sikker på, at vi havde troet, at vi ville være, hvor vi er i dag – med så mange medarbejdere og partnere, så mange projekter og gang i så mange samarbejder. Selvfølgelig var vi ambitiøse, men det er jo altid svært at forudse, hvordan det vil gå. Vi kom godt fra start med en god platform og har holdt fast i at gå grundigt til værks, have styr på økonomien og på projekterne, og meget er lykkedes. Og sådan skal det jo være, når vi har det navn, vi har, og den formand, vi har,” siger hun. Fondens indsatsområder er at bekæmpe mobning, vold i hjemmet og ensomhed, og fundatsen er ”at virke til gavn for børn, voksne og familier, hvor miljø, arv, sygdom eller andre forhold har resulteret i, at den enkelte føler sig socialt isoleret eller ekskluderet. Fonden skal gennem opfyldelse af formålet søge at give den enkelte et bedre liv, tilhørsforhold og fællesskab samt fremme tolerance over for forskellighed og skabe håb.”

”Jeg valgte at stifte Mary Fonden for at etablere en platform for socialt engagement og arbejde,” siger Kronprinsessen i et interview, der kan læses på fondens hjemmeside. ”Jeg har altid haft svært ved at se mennesker stå alene. Det har altid berørt mig dybt, når et menneske står uden for fællesskabet og kigger ind – uden at kunne forstå, hvorfor han eller hun ikke er med. Og jeg tror, at det ligger naturligt i os at frygte ikke at høre til. Vi har alle – børn som voksne – et behov for at føle os accepteret og at være en del af fællesskabet. Derfor er bekæmpelsen af social isolation vores mission i Mary Fonden – en mission, der er relevant for alle.”

· 12 ·

207949_Mary_indhold.indd 12

28/09/2016 10.19


De tre arbejdsområder er bestemt af Kronprinsessen. ”Og hun har været med til at tænke det hele fra starten, det er hendes visioner, hun har fastlagt retning og strategi,” siger Helle Østergaard. Mary Fonden er ikke en almindelig fond, der uddeler penge, den fokuserer på projekter og samarbejde med andre sociale spillere, ”for i fællesskab kan vi gøre mere for flere”, som Kronprinsessen har formuleret det. Fonden arbejder for formuens afkast, og inspirationen er hentet fra nogle af de store internationale fonde. ”De arbejder også med et overordnet formål, de har fokusområder, og de laver tingene i partnerskaber. Tanken i Mary Fonden var helt fra start, at det overordnede formål skulle være at bekæmpe social isolation. Det er jo bredt. Kronprinsessen startede med at arbejde med forskellige protektioner og kunne ret hurtigt se, at der er social isolation i samfundet … det kan være et resultat af, at du for eksempel bliver mobbet eller er psykisk sårbar. Men det kan også være årsagen. Hvis du føler dig udenfor og isoleret, kan det medføre sociale eller psykiske problemer. Social isolation er forbundet med virkelig mange områder, som du kan arbejde med, og for at fokusere vores indsats bestemte vi os med det samme for nogle særlige områder. Samtidig er vi meget bevidste om, at vi rent kommunikationsmæssigt også kan gøre en stor forskel. Vi kan være med til at sætte nogle ting på dagsordenen og gøre opmærksom på nogle problemstillinger – både for dem, det handler om, og over for hele befolkningen.”

· 13 ·

207949_Mary_indhold.indd 13

28/09/2016 10.19


207949_Mary_indhold.indd 14

28/09/2016 10.19


Kronprinsesse Mary er en usædvanlig formand for Mary Fonden, for modsat næsten alle andre bestyrelsesformænd holder hun ugemøder med sin direktør, Helle Østergaard. Det gør hun, fordi Mary Fonden er hendes fond, hendes ide og hendes hjertebarn.

· 15 ·

207949_Mary_indhold.indd 15

28/09/2016 10.19


Kommunikationsmanden og samfundsiagttageren Christian Have, der har fulgt Kronprinsessen, siden hun kom til landet, og har arbejdet sammen med hende og rejst med hende, kalder hende for en supernova. Ikke en superstjerne, ”for dem er der jo flere af”. ”Kronprinsessen er noget helt unikt. At hun går ind og får etableret Mary Fonden ganske få år efter brylluppet, synes jeg er meget, meget visionært. Det viser, at hun har et ægte engagement, at hun vil noget med det. At hun ikke bare kommer hertil og er glad og tilfreds med alt det, det nu medfører at blive kronprinsesse. Engagementet ser jeg som ægte, for ellers havde hun ikke lavet den fond, så var den ikke struktureret på den måde, og den er jo også baseret på et langsigtet perspektiv. Den er ikke bare lavet til lejligheden, den vil også være der, når hun engang bliver dronning. Så derfor ser jeg, at hun på mange måder tegner, hvordan man som kongelig kan træde ind i denne tidsalder, i en samfundsstruktur, som er så langt væk fra det, et monarki egentlig består af – og være med til at give det en nutidig legitimitet. Jeg tror også, at hun med fonden har et ønske om at sætte et aftryk inden for de rammer, der er mulige for hende. Det er derfor, det virker. Hun har et ægte ønske om at gøre en forskel, og så bliver det måske hen ad vejen meget vigtigere, end man troede, da man fik etableret fonden.” Helle Østergaard fortæller om, hvad præmisserne var. Og er. ”Det er klart, at det i sidste ende var Kronprinsessen, der bestemte, hvad vi skulle satse på, og det er noget af det, hun brænder mest for. Men beslutningen blev taget på baggrund af en grundig kortlægning af det sociale område, hvor vi afdækkede, hvor der var brug for en indsats. Det var samtidig en præmis fra start, at vi skulle udvikle og drive projekter i partnerskab med andre. Det har aldrig været meningen, at Mary Fonden skulle være en traditionel fond, som delte penge ud. Mary Fonden skulle være en fond, som var med til at identificere projekter og med til at udvikle dem og

· 16 ·

207949_Mary_indhold.indd 16

28/09/2016 10.19


være en del af at drive dem. Vi er en slags katalysator, og i begyndelsen sagde folk, ’katalysere … hvad betyder det?’ Men vi kunne se, at det at bringe folk sammen er den måde, vi kommer længst på. At vi skaber tingene i partnerskaber.” Projekter kræver projektledere, og mange af dem, der blev ansat i starten, er stadig ansat og besidder i dag stor viden. ”Så selv om vi hedder Mary Fonden, ser vi os selv som en hybrid mellem en fond og en NGO. Vi arbejder jo meget sammen med fagligt stærke organisationer som for eksempel Red Barnet og Røde Kors, men det, vi gjorde i starten, og som vi stadig har meget stor glæde af, var at nedsætte et ekspertpanel for hvert område. Altså professionelle på hvert deres område, som vi kan sparre med, så vi er helt skarpe.” Mary er i den grad arbejdende bestyrelsesformand, der holder møde med sin direktør en gang om ugen for løbende at drøfte tingene. Det kan være et nyt projekt, en rejse, der skal forberedes, en event – alt muligt fra dagligdagen. Der er bestyrelsesmøder 4-5 gange om året, ”som man jo har,” siger Helle Østergaard. ”Det er jo ikke typisk, at en bestyrelsesformand sidder og holder møde med sin direktør en gang om ugen, men det er hendes fond, og hun har et enormt engagement og har oparbejdet en stor viden om emnerne og er derfor også fagligt involveret i projekter og events og tiltag. Hun kan i dag ikke være nede i alle detaljer, men hun har lagt strategien og retningslinjerne.” Indimellem gør hendes øvrige engagementer dog, at hun må springe et ugemøde over, men Helle Østergaard har været med i så mange år, at hun har en veludviklet fornemmelse for, hvornår Kronprinsessen gerne vil involveres. Det er ikke sikkert, det lige kan vente, til der er ugemøde, ”men så mailer vi, ringer sammen eller sms’er”.

· 17 ·

207949_Mary_indhold.indd 17

28/09/2016 10.19


207949_Mary_indhold.indd 18

28/09/2016 10.19


Et af målene med fondens tre indsatsområder er at bryde tabuer, få problemerne italesat og på den måde gøre noget ved dem. Vold mod kvinder er trods lovgivning et stort, skjult og tabuiseret fænomen, og derfor arbejder Mary Fonden på at forbedre børns og kvinders vilkår i hjem med vold. Der samarbejdes med kvindekrisecentre, og sammen med bl.a. Grevinde Danner Stiftelsen indgår Mary Fonden i et projekt, der skal opkvalificere medarbejdere på kvindekrisecentre i Grønland. Inspirationen til projektet, Kattunneq, er hentet i Marokko, Tunesien og Jordan.

Kattunneq hedder det projekt, Mary Fonden er med i på grønlandske krisecentre. I august 2016 deltog Kronprinsessen i en konference for 200 medarbejdere fra hele landet. I Grønland har 62 procent af kvinderne været udsat for vold, og det er et meget stort tabu i landet. Til DR Nyheder sagde Mary blandt andet: ”Vold i hjemmet er et stort samfundsproblem, ikke blot i Grønland, men i hele verden, og jeg mener, vi har et fælles ansvar for at være med til at bryde voldelige handlinger. Det er vigtigt at forstå, hvad et voldeligt forhold gør ved mennesker. Hvad det gør ved deres livskvalitet. At leve med frygt og skam og isolation og blive totalt afskåret fra resten af verden. Men også hvad det betyder for børn, der vokser op i et voldeligt forhold. Det er en stor omkostning. Ikke bare på det personlige plan, men også for samfundet.” På spørgsmålet om, hvorfor hun engagerer sig i den problemstilling, sagde hun: ”Jeg er en kvinde, en mor, en datter og en veninde – ligesom den kvinde, der bliver udsat for vold. Men samtidig diskriminerer vold ikke. Det kan ske for os alle sammen. Vi har et ansvar som mennesker til at støtte dem, der har været ude for noget, der er ulovligt og forkert.”

· 19 ·

207949_Mary_indhold.indd 19

28/09/2016 10.19


FOTO: THOMAS A.

list og var ansat på DR gennem 24 år med bl.a. den kongelige familie som stofområde. Hun har tidligere udgivet Kongehusets

Grønland (2004), Margrethe – Mit liv i billeder (2010), 10 år – Kronprinsparrets 10 års bryllupsdag (2014) og Jeg Peter – Et portræt af Peter Langdal (2015).

I denne bog fortæller nogle af Fondens og Kronprinsessens nærmeste samarbejdspartnere om samarbejdet med hende og arbejdet med bl.a. Mary Fonden, Dansk Flygtningehjælp og Hjerteforeningen. Fortællingerne, der tegner et portræt af en ikonisk kronprinsesse og en stærk kommende dronning, krydres med flotte officielle fotos, de mere uformelle fra Kronprinsessens besøg og rejser i forbindelse med protektionerne samt familiefotos.

LINDHARDT OG RINGHOF

Helle Bygum er uddannet journa-

Mary PRINSESSE AF HJERTET

Med oprettelsen af Mary Fonden, som i 2017 kan fejre 10 års jubilæum, har hun redefineret en kronprinsesses rolle. Mary Fonden er en værdibaseret og personlig platform for mange af de initiativer, Kronprinsessen er med til at sætte i verden.

HELLE BYGUM

Kronprinsesse Mary er for alvor trådt i karakter som fortaler for nogle af de svageste grupper i samfundet, blandt andre de ensomme, de hjertesyge kvinder og børn samt flygtninge her og ude i verden. Samtidig ligger kampen for kvinders rettigheder hende meget på sinde.

PRINSESSE AF HJERTET

Helle Bygum 9 788711 449844

207949_Mary_smudsomslag.indd 1

28/09/2016 12.19


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.