CARLSENS STRIBEDE er en serie spændende bøger for børn, der har læst et lille stykke tid, men som nu kræver mere sproglig udfordring. Bøgernes lix i CARLSENS STRIBEDE varierer, men alle bøgerne er lette at læse. Da lixberegning ikke fortæller hele sandheden om sværhedsgraden i en bog, har vi bestræbt os på også at gøre bøgerne tilgængelige for målgruppen af let øvede læsere på andre områder. I udformningen af teksterne er der fortrinsvis brugt letgenkendelige ord, ligesom der er anvendt en stor, åben og let læsbar typografi. Samtidig er bøgerne rigt illustrerede, således at illustrationerne fungerer som støtte for læsningen. Denne bog har lix 23.
Illustreret af Patrick Steptoe
CARLS EN
Michael laver stunts
Michael laver stunts i frikvarteret. Sammen med Alexander. Alexander falder baglæns hen over bænken. Han knalder hovedet ned i asfalten og bløder fra læben. Vildt stunt! Men det synes Johnny ikke. Han er matematiklærer. Og gårdvagt. Han hiver Alexander op at stå. ”Vi laver stunts!” råber Michael og hyler af grin. Johnny siger: ”Er du okay, Alexander?” ”Megastunt!” skriger Michael. Men Alexander er sur. ”Hvorfor fanden skubbede du mig?” råber han. 7
”Vi laver stunts. Syge stunts!” ”Spasser!” snerrer Alexander. Og så kommer Michael på bænken. Bænken står uden for inspektørens kontor. Her sidder man og venter på at få skældud. Der sidder to andre drenge ved siden af Michael. Said og Adam. Adam siger ikke et klap. Said skubber. Michael skubber igen. Det gælder om at få den anden ned fra bænken. Men så kommer inspektøren. ”Stop så!” siger han. Inspektøren kigger på Said, Adam og Michael. ”Adam, gå tilbage til klassen. Og Said ... vent her. Michael, du kommer med mig.” Michael og inspektøren går ind på kontoret. ”Du har været voldelig igen, Michael.” ”Vi lavede stunts!” ”Hvorfor?” ”Det er sejt!” Michael sparker til bordbenet. 9
”Du skal holde op med at slås.” ”Jeg slås ikke.” ”Du må ikke slå, Michael ... Michael, se mig i øjnene, når jeg taler til dig!” Michaels snørebånd dingler sjovt. ”Michael ... ” Michael kigger op på inspektøren. Inspektøren ser pludselig meget træt ud. Han ryster på hovedet. ”Okay, Michael ... gå tilbage til klassen.” Næste time er gymnastik. ”Vi spiller volleyball i dag!” brøler Torben, deres lærer. ”Pigerne mod drengene.” ”Tissekoner mod tissemænd!” råber Michael. ”Hold nu kæft, Michael. Ellers kommer du på bænken.” ”Det har jeg lige været.” ”Så sæt dig ud i omklædningsrummet og vent.” ”Næ ...” ”Gå så ... ” ”Tissekoner, tissekoner, tissekoner,” synger 11
Michael, mens han går ud i omklædningsrummet. Han venter i omklædningsrummet, mens de andre spiller volleyball. Han tegner et billede af Torben på væggen. På billedet har Torben en stor tud med en kæmpe bussemand i næseboret. Han har også hugtænder. Næste time er dansk. Louise er klassens dansklærer. Hun siger, at Tea skal læse. Og det gør Tea. Hun læser op med robotstemme: ”Da hans far omsider fandt en plads til ham som tjenestedreng, var det langt væk, i en anden landsby. To mil, sagde han tungt og satte sig efter den lange tur. Larus krympede sig ... Krympede sig! Stod der virkelig det? Michaels bog er blevet væk. Han går over til Tea for at tjekke. ”Sæt dig lige ned, Michael,” siger Louise. ”Men jeg skal lige ...” 12
Hvor var det? Jo, der, midt på siden. Larus krympede sig. Michael råber: ”Hvordan kan man krympe sig?” Men Louise svarer ikke. Hun siger bare: ”Nu læser vi teksten, Michael. Så snakker vi om den bagefter.” ”Hvis du ikke kan svare, så ved du det ikke!” ”Vi tager det bagefter, Michael.” ”Du ved det ikke!” ”Ro på, Michael!” ”Dumme luder!” Med et bliver der helt stille i klassen. Luder ... Nu er det for sent at tage ordet tilbage. Det er jo sluppet ud af hans mund. Nu hænger det der i luften og dirrer. Om lidt vil de ringe efter hans mor. Så bliver Michael hentet. Medmindre ... Michael rømmer sig og siger med lav stemme: ”Jeg går i kassen ...” Louise nikker til ham.