Pigen med røvgeviret - læseprøve

Page 1

01

02

03

04

05

06

07

08

09

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

00

01

02

03

04

05

06

07

33

34

35

35

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

19 20 21

788711 558355

18

lindhardtogringhof.dk

PIGEN MED RØVGEVIRET

17

Lindhardt og Ringhof 22

layout: thomas@eyelab.dk +45 51 84 51 51

CMYK

➋ Spot varnish

04/08/2016 11.44

23

Pigen med røvgeviret L&R SOFT-FLAP 153x226.indd 1

16

Omslag: eyelab.dk efter original af Lisa Litwack

GLAMOUR

15

flydelsesrige personer i 2015.

”Super morsom og fantastisk talentfuld. Amy Schumer er alt lige nu.”

14

Magazines liste over verdens 100 mest ind­

13

Saturday Night Live og er med på Time

NEW YORK TIMES

12

i tv-serier som Girls, optrådt i programmet

”Lige dele uvorn cheerleader, selv­mis­bil­li­ gende hverdagskvinde og frygtløs sandsigerske. Schumer formår at få kontakt til mænd såvel som kvinder.”

11

komediefilmen Trainwreck, haft mindre roller

GUARDIAN

10

har Schumer skrevet og spillet hovedrollen i

”En stærk feministisk stemme.”

09

igennem sit sketchshow Inside Amy Schumer og sit virke som standupkomiker. Derudover

08

for sine skamløse og feministiske udtalelser

PRESSEN OM AMY SCHUMER 07

på Long Island, New York. Schumer er kendt

06

er født i 1981 på Manhattan og voksede op

05

AMY SCHUMER

04

BERLINGSKE

03

METROXPRESS

02

Amy Schumer har selvironi og et stort hjerte, og hendes historier vil få dig til at nikke genkendende, grine højt og krumme tæer.

”Alle elsker Amy.”

01

PIGEN MED RØVGEVIRET

Amy Schumer fortæller historier om sine teenageår, familie, forhold og sex og deler ud af de erfaringer, som har formet hende til den, hun er: en kvin­de, der tør blotte sin sjæl og stå frem og tale højt om det, hun tror på, sam­tidig med hun får alle til at grine.

”Verdens sjoveste kvinde.”

AMY SCHUMER

00

samling (ekstremt) personlige og nærgående essays, som spidder de nor­mer og idealer om kvinder, der præger vores kultur og medierne.

AMY SCHUMER

© Mark Seliger

PIGEN MED RØVGEVIRET er en forfriskende ærlig og provokerende sjov

9

00


Pigen med røvgeviret

Amy Schumer På dansk ved Julie Top-Nørgaard og Betty Frank Simonsen

Lindhardt og Ringhof

Pigen med røvgeviret.indd 3

02/08/16 21.19


Pigen med røvgeviret er oversat fra amerikansk efter The Girl with the Lower Back Tattoo Copyright © 2016 by Amy Schumer All rights reserved Dansk copyright © 2016 Lindhardt og Ringhof Forlag, København Omslag: Thomas Szøke efter originaldesign af Lisa Litwack Forfatterfoto: Mark Seliger Bogen er sat med Fournier hos Lymi DTP-Service og trykt hos Livonia, 2016 ISBN: 978-87-11-46552-3 1. udgave 1. oplag Printed in Latvia, 2016 NOTE TIL LÆSERE: Flere navne og beskrivelse af personer er blevet ændret i dette værk, uanset om disse ændringer er specificeret. Kopiering af denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Billedkreditering: Fotos af Marcus Russell Price: side 191 og 333; foto taget i en fotoautomat i en forlystelsespark: side 235; side 312: foto af Mayci Breaux af Coco Eros Boutique; foto af Jillian Johnson af Lucius A. Fontenot (Billedark) Foto af Ben Hanisch: side 7 (nederst); copyright © 2015 Universal Pictures, courtesy of Universal Studios Licensing LLC: side 10 (nederst); fotos af Marcus Russell Price: side 13 (nederst), 14 (nederst), 15 (begge), 16

Pigen med røvgeviret.indd 4

02/08/16 21.19


Til Kimby og Jasy

Pigen med røvgeviret.indd 5

02/08/16 21.19


Pigen med røvgeviret.indd 6

02/08/16 21.19


Indhold

En bemærkning til mine læsere 11 Et åbent brev til min vagina 13 Mit eneste engangsknald 15 25 Jeg er introvert Om at være Nye Penge 35 49 En præsentation af mine tøjdyr Far 55 Uddrag fra min dagbog i 1994 (tretten år gammel) 71 med fodnoter fra 2016 77 Officelt kvinde Camp Anchor 83 Sådan mistede jeg min mødom 97 Ting, du ikke ved om mig 107 Den indre hustler 113 Uddrag fra min dagbog fra 1999 (atten år gammel) med fodnoter fra 2016 129 Bluff 133

Pigen med røvgeviret.indd 7

02/08/16 21.19


Uddrag fra min dagbog fra 2001 (tyve år gammel) 147 med fodnoter fra 2016 Smuk og stærk 151 Uddrag fra min dagbog fra 2003 (toogtyve år gammel) med fodnoter fra 2016 163 165 Sådan bliver man standupper Hvornår det er okay for en mand ikke at give en 193 kvinde orgasme i forbindelse med sex: Den værste aften i mit liv 195 Ting, der gør mig vanvittigt rasende 207 211 Sportsmænd og musikere Brev til redaktøren 225 237 Hemmelige, dårlige vaner Mor 251 New York City-lejligheder 267 279 Blackouts og stamceller En spændende tid for kvinder i Hollywood 293 303 Mayci og Jillian Ting, der gør mig glad 313 319 Solen står op igen i morgen Hvad jeg ønsker folk skal sige til min bisættelse 335 At tilgive mit røvgevir 341 Tak 351

Pigen med røvgeviret.indd 8

02/08/16 21.19


Mi t e n e s t e e n g a n g s k n a l d

Jeg har kun haft ét engangsknald i mit liv. Ja, et. Jeg er ked af at måtte skuffe dem, der måske tror, at jeg konstant går rundt med en margarita i den ene hånd og en dildo i den anden. Måske skyldes misforståelsen, at jeg på scenen bylter alle mine vildeste, værste seksuelle eskapader sammen – det løber op i den imponerende sum af cirka fem i løbet af femogtredive år. Når man hører om dem alle sammen lige efter hinanden, lyder det muligvis, som om der er lige så meget trafik ud og ind ad min vagina som i svingdørene til Macy’s ved juletid. Men jeg fortæller disse skrækhistorier, fordi der ikke er noget sjovt eller interessant ved at høre om folks sunde, almindelige, kærlige sexliv. Forestil dig, at jeg står på scenen og siger: “Så i går aftes gik jeg i seng med min kæreste. Først holdt vi om hinanden på en kærlig, omsorgsfuld måde, og derefter elskede han blidt med mig.” Publikum ville udvandre, og det ville jeg også selv. Desuden kan jeg godt selv komme til at rode lidt rundt i min scenekarakters seksuelle persona, og hvad der er mit eget fornuf­

Pigen med røvgeviret.indd 15

02/08/16 21.19


16 – amy schumer

tige, følsomme, virkelige jeg. Nogle gange forsøger jeg at overbevise mig selv om, at jeg kan have sex uden følelser, den slags, jeg altid hører om fra mænd og fra Samantha i Sex and the City. Og jeg har også mine øjeblikke, men nioghalvfems komma ni procent af tiden er jeg ikke sådan. Jeg er ikke en eneste gang endt sammen med en fyr efter et af mine shows. Er det ikke sørgeligt at tænke på? Jeg har været på tour i tolv år, og ikke én gang har jeg mødt en fyr efter at have optrådt og har taget ham med hjem. Jeg har ikke engang snavet med en. Aldrig. Jeg kender nogle mandlige komikere, der siger, at de aldrig har scoret, uden at pigen havde set dem optræde først. For mig er det lige omvendt. Jeg gør ikke det her for at få pik. Jeg har lige så meget eller lidt sex som gennemsnittet, og det plejer at være med en, jeg dater, og så ligger jeg bare der i happy baby-yogastilling og sørger for at lyde, som om det er vildt godt. Når jeg er single, og jeg møder et potentielt engangsknald, plejer jeg at være relativt reserveret, og tanken om en eller anden mystisk pik på vej op i mig gør mig ikke specielt stakåndet. Altså lige bortset fra én gang ... Jeg var på tour og på vej fra én skrækkelig by til en anden, nemlig fra Fayetteville i North Carolina til Tampa i Florida. Jeg er ikke bange for at skrive sådan og gøre folk der sure, for jeg ved, at ingen i de to byer nogensinde har læst en bog. Ha, ha. Det er gas. Men mener det faktisk lidt. Når man skal rejse mellem to byer af den slags, får man fornøjelsen af at flyve med verdens mindste minibus, som af en eller anden grund har fået lov til at kalde sig et fly. Man er nødt til at dukke sig, når man går ind, man kan høre propellerne hele tiden og også den meget, meget lave lyd af en, der synger “La la la la la bamba”, og man håber virkelig, at det er noget, man bare bilder sig ind. Det var tidligt om morgenen, og jeg havde tømmermænd. Som jeg fortalte, så havde jeg lige optrådt i Fayetteville, og der

Pigen med røvgeviret.indd 16

02/08/16 21.19


pigen med røvgeviret – 17

er ingenting at tage sig til bagefter ud over at drikke, indtil man falder om. Jeg mødte som sædvanlig op i lufthavnen uden makeup eller bh på, i joggingbukser og flade sko. Jeg ser ikke fantastisk ud om morgenen. Jeg har en vis lighed med Beetlejuice – ham, som Michael Keaton spiller i filmen, ikke ham fyren, der er med i Howard Sterns radioprogram. Dengang var jeg så heldig, at ingen tog billeder af mig, bortset fra når jeg selv fotobombede andre. Jeg var bare en sød og dejlig 31-årig pige, der åbnede og lukkede munden og opdagede, at hun havde glemt at børste tænder. Eller rettere, som havde glemt sin tandbørste i Charleston og ikke havde overvejet at købe en ny i North Carolina. Jeg ved, at jeg har drukket for meget om aftenen, hvis jeg vågner op med blå tænder og nok eyeliner under øjnene til at ligne en footballspiller. Nå, men den morgen så jeg afskyelig ud og lugtede af karry, og hvis nogen havde smidt en dollar i min kaffekop, fordi jeg lignede en hjemløs, ville det ikke have overrasket mig. Jeg kom ind til sikkerhedstjek, og der stod han. Han var omkring en halvfems høj, en muskuløs rødblond fyr på omkring femogtredive år. Mit første kys var med en rødhåret, så jeg har altid haft en svaghed for dem. Han var den smukkeste mand, jeg nogensinde havde set, og jeg blev liderlig bare af at kigge på ham. Lige en sidebemærkning: DET SKER ELLERS FUCKING ALDRIG. Hver dag kigger mænd på kvinder, der går forbi i nederdele og stramme jeans, og får små erektioner, eller bliver i hvert fald mere eller mindre ophidsede. Men for kvinder er det meget sjældent, at man ser en fyr og tænker Uuuuuhhhm! Jeg studerede ham indgående og forsøgte uden held at finde en kvadratcentimeter af ham, der ikke lignede Gaston fra Skønheden og Udyret. Det eneste, der manglede, var hestehalen og sløjfen om den pågældende hestehale.

Pigen med røvgeviret.indd 17

02/08/16 21.19


18 – amy schumer

Jeg sukkede højlydt, og før han gik igennem metaldetektoren, kiggede han på mig. Blodet strømmede til min vagina, og jeg nåede at smile til ham, før jeg kom i tanker om, at jeg lignede Bruce Vilanch. (Hvis du ikke ved, hvem han er, og er for doven til at google det, så bare forestil dig en slørugle med en lyshåret paryk). Jeg kom igennem sikkerhedstjekket og gik hen til min gate og BAM! Der stod han igen – endnu lækrere end før. Han havde en langærmet bluse på, der var så tilpas stram over brystkassen, at man virkelig kunne se, hvad han havde at byde på. Det var hævet over enhver tvivl, at der under den trøje fandtes et sted, hvor man havde lyst til at hvile sit hoved og indsnuse alle hans feromoner, indtil han kneppede en med en attitude som Marlon Brando i Omstigning til Paradis eller som Ryan Gosling i HVAD SOM HELST. Jeg piskede ud på toiletterne og ledte desperat efter noget makeup i min taske, som imidlertid er et slags sort hul, hver eneste gang jeg har brug for noget i den (og også på alle andre tidspunkter faktisk). Jeg lyver ikke, når jeg siger, min taske er en slags moderne version af Pandoras æske. Og jeg kunne ikke drømme om at sige ja til at være med i en af de der “Hvad har du i din ­taske”-interviews i sladderbladene, for hvis folk vidste, hvor mange sære, klamme ting, der er dernede, ville de få mig indlagt på den lukkede. Jeg fandt en rouge og en læbepomade og tænkte, Perfekt, det er lige nok til at få mig til at gå fra en toer til en firer. Så fik jeg øje på mig selv i spejlet og så de store røde plamager, jeg havde fået i ansigtet af tømmermændene, og kom til at grine. Fuck det. Jeg rullede mine træningsbukser op til midt på læggen i et forsøg på at sætte fokus på mine fortrin. Jeg børstede tænder med fingeren og pjaskede vand i ansigtet. Og i håret. Jeg valsede ud derfra, som om det var en catwalk, og strøg lige forbi ham. Han så ikke på mig så meget som et splitsekund.

Pigen med røvgeviret.indd 18

02/08/16 21.19


pigen med røvgeviret – 19

Jeg købte noget tyggegummi og et blad med Jennifer Aniston på forsiden og boardede nedslået mit fly. Jeg fik min lillebitte vinduesplads og begyndte at læse om, hvordan Jennifer ville ende med at dø ensom og alene, og hvor uretfærdigt det var, og så stod han der pludselig igen, på vej ind i flyet. Han kom gående ned ad midtergangen, og jeg fulgte ham med øjnene. Jeg så, hvordan hans overarme svulmede, og hvordan hans kæmpestore hænder bar taskerne, mens han gik ned igennem flyet. Måske går han forbi, og så kan jeg lade som om jeg nyser ... og falder ud på gangen lige foran ham, tænkte jeg. Og så snubler han ligesom over mig og falder, sådan at han trænger op i mig ... Så så jeg, at han kiggede på sædet ved siden af mig. Nej, tænkte jeg. Det kan ikke passe, at han skal sidde der. Nej, nej nej. Men JO! Hun får bolden og går selv, hun skyder, og der er scoreeeet, tænkte jeg, så er det NU! Jeg taler aldrig med folk, når jeg flyver. Man løber en sindssygt stor risiko ved at gøre det, og man ender fx med at sidde og høre James Toback (du kan jo google ham) fortælle, at: “Man kender ikke en kvinde rigtigt, før man har slikket hendes røv,” før man overhovedet er lettet, eller en kvinde, der viste mig billeder af sin døde fugl i tre timer. Men denne gang vendte jeg mig alligevel om mod ham. “Hej, jeg hedder Amy.” Han smilede, så jeg kunne se, at han havde et lillebitte mellemrum mellem fortænderne. Og der er ikke noget, jeg er vildere med hos mænd, end når de har mellemrum mellem fortænderne. “Hej, jeg hedder Sam,” sagde han med britisk accent. Han fortalte, at han var i den britiske udgave af marinekorpset og bare var i byen i et par dage. Jeg kunne fandeme næsten ikke håndtere det. Jeg havde det, som om jeg var besat, og jeg mistede

Pigen med røvgeviret.indd 19

02/08/16 21.19


20 – amy schumer

kontrollen med min stemme ligesom Sigourney Weaver i slutningen af Ghostbusters. Jeg var i løbetid, som man siger. Eller, hvem siger egentlig det? Aner det ikke. Luk røven, og læs videre om, hvordan jeg blev knaldet af en engelsk superhelt. Vi lettede, og jeg lod, som om jeg var skrækslagen for at flyve. Der var ingen turbulens overhovedet, og alligevel lagde jeg min hånd på hans arm og puttede mig ind til hans skulder, så jeg kunne indsnuse hans duft. Jeg serverede mig selv på et sølvfad for ham, og vi grinede begge to af, hvor pågående jeg var. Min klit dunkede som en lille sladderhank, og jeg blev ved med at tænke på 98 Degrees’ sang “Give Me Just One Night (Una Noche)”. Selv om jeg var en lille smule kendt på det tidspunkt, havde han aldrig hørt om mig, hvilket gjorde mig endnu mere vild med ham. Jeg fortalte, at jeg havde et show samme aften, og at vi måske kunne mødes bagefter. Vi udvekslede emailadresser, og jeg bad til alle de guder, jeg kunne komme i tanker om, om at det ville ske. Jeg har været i sådan en situation et par gange før, hvor jeg kunne have haft et engangsknald, men hvor jeg er bakket ud. Et par gange fordi mine instinkter har sagt mig, at jeg skulle. Det føltes ikke sikkert. Men for det meste har jeg simpelthen været for doven. Jeg tænker på alt det praktiske: Hvornår kan jeg komme derfra, så jeg kan spise pasta? Vi dater ikke, så jeg kan ikke gøre almindelige ting som at børste tænder og vaske mig i ansigtet og tage øjenmaske på og ørepropper i. Det skal være vildt og sexet, men jeg ligner en lyshåret version af Shrek om morgenen. Hvordan bliver det i morgen tidlig? Hvad skal vi sige til hinanden? Skal jeg bestille en Uber til ham? Hvad nu, hvis han siger noget grimt til mig, eller han prøver at have sex med mig om morgenen, hvor vi begge to godt ved, at mit underliv lugter som en skål ramen? Jeg er simpelthen for praktisk og for doven til engangsknald. Jeg tænker for meget

Pigen med røvgeviret.indd 20

02/08/16 21.19


pigen med røvgeviret – 21

over konsekvenser, og jeg drikker ikke lige så meget, som da jeg gik i college. Alligevel føltes situationen med Sam anderledes. Han var så lækker, typen, man ville fantasere om. Selv hans accent var fantastisk. Og det gjorde ikke noget, at han skulle rejse tidligt næste morgen. Da vi havde sagt farvel i lufthavnen, tog jeg videre for at lave mit show, og hele tiden undervejs håbede jeg, at jeg ville høre fra ham bagefter. Og ganske rigtigt, da showet var slut, var der en mail fra ham, hvor han spurgte, hvordan det var gået. Jeg jokede med, at jeg var blevet opdaget og nu ville blive en stor stjerne. “Hvem opdagede dig?” skrev han tilbage. “En tryllekunstner. Jeg skal være hans assistent,” skrev jeg. Jeg syntes selv, at det var ret sjovt. “Skal han så save dig over i to?” skrev han. “Det håbede jeg, at du ville gøre,” skrev jeg tilbage. BAM! Det er det mest seksuelt aggressive, og samtidig sandfærdige, jeg nogensinde har skrevet. Og det virkede. Vi aftalte at mødes på den natklub, der lå i mit hotels lobby. Vi drak en halv øl, dansede til Ice Cubes “You Can Do It”, der sang, at vi kunne gøre det, hvis vi kom i omdrejninger, og så gik vi. At gå igennem den skarpt oplyste lobby og ind i elevatorens dæmpede belysning var temmelig hård kost for den her sexede affære, vi begge to håbede på, at det her ville være. Mine tanker i elevatoren lød nogenlunde sådan her: knep mig knep mig knep mig knep mig knep mig. I den periode trængte min seksuelle selvtillid virkelig til et boost. Jeg havde for nylig fundet ud af, at en fyr, jeg havde været forelsket i og datede engang, var bøsse. Selv om vi ikke var sammen længere, blev jeg alligevel knust, da han sprang ud. Og det fik mig til at tvivle på mig selv. Dette menneske, der havde fået

Pigen med røvgeviret.indd 21

02/08/16 21.19


22 – amy schumer

mig til at føle mig smuk og sexet så længe, var tiltrukket af mænd. Jeg tænkte: Minder jeg om en mand? Når man bliver ældre og klogere, kommer selvtilliden indefra og ikke fra det menneske, man går i seng med. Men at finde ud af, at en, jeg havde datet, var bøsse på netop det tidspunkt i mit liv, var hårdt for mig. Jeg havde svært ved at føle mig som et seksuelt væsen og grublede meget over mit eget værd. Og her kom Sam så ind i billedet – denne smukke, maskuline drømmemand, der gerne ville hjælpe mig tilbage på rette spor. Turen i elevatoren op til mit værelse kunne kun gå for langsomt. Vi kom op på mit meget businessagtige værelse. Jeg smed min taske, og vi tog alt tøjet, på nær undertøjet, af og kom op i sengen. Der var ingen tvivl om, hvad det gik ud på. Vi havde den samme plan: at æde hinanden med hud og hår. Aaaad, jeg ved det godt, beklager. Men sådan var det. Alt føltes rigtigt. Det føltes rigtigt at kysse ham. Hans krop føltes rigtig. Vi gik i gang. Jeg kan ikke gå Fifty-Shades derudad lige nu og skrive et sexet afsnit, så du får bare nogle facts. Vi var begge to meget generøse (oralt set). Vi kunne næsten ikke tro vores eget held (vi kom begge to flere gange). Han var virkelig anerkendende og begejstret (på et tidspunkt gav vi hinanden en highfive). Hvilket var fantastisk (at have sex, altså, ikke at give highfive.) Efter den deprimerende opdagelse, at den fyr, jeg havde haft mest sex med nogensinde, tændte på mænd, var det fantastisk, at denne himmelske skabning tog mig i sine arme og fik mig til at føle mig både begæret og smuk. Vi havde fantastisk sex. Han var fantastisk. Vi var begge to helt ekstatiske og nød virkelig alle lugte, lyde og berøringer. Da vi langt om længe var færdige, sagde jeg til ham, at jeg virkelig havde været glad for at møde ham, og jeg ønskede ham

Pigen med røvgeviret.indd 22

02/08/16 21.19


pigen med røvgeviret – 23

held og lykke fremover. Han fattede nærmest ikke, at jeg ikke ville have, at han skulle blive og sove. Han havde faktisk så svært ved at forstå det, at han bare blev, og vi havde sex mindst tre gange mere, med små følsomme pauser, hvor vi fortalte anekdoter og grinede og holdt om hinanden. Til sidst sagde jeg til ham, at nu var det på tide, at han gik. Jeg havde det åbenbart fint med at have sex med en fremmed mand, men at sove sammen med ham var for intimt. Han forsøgte at tale om, hvornår vi kunne ses igen, og jeg måtte fortælle ham, at jeg bare ønskede, at det skulle være denne ene gang. Jeg sagde, at det var perfekt, og at jeg aldrig nogensinde ville have et engangsknald igen, fordi det aldrig ville kunne måle sig med det her. Så kyssede vi hinanden farvel, og jeg lagde mig til at sove med det største smil i verden og tænkte: Tak. Jeg er godt klar over, at en af de bedste nætter i mit liv bare var et engangsknald i Tampa. Men jeg følte mig som Marlene Dietrich i Marokko. Jeg mener selvfølgelig ikke, at folk bør begrænse sig til ét engangsknald. For alt i verden ikke; tværtimod. Nogle af os ville sikkert have godt af kun at have engangsknald resten af vores liv. Men for mig faldt det her møde lige ned i min turban på et tidspunkt, hvor jeg ikke følte mig særlig tiltrækkende for mænd. Eller som et seksuelt væsen i det hele taget. Jeg havde brug for at blive bekræftet, og en nat med uventet sex med en velbygget, engelsk rødhåret fyr var lige den penicillinkur, jeg havde brug for til at få ram på de sidste slimrester. Kan man forestille sig en mere usexet metafor? Nej, vel? Desuden synes jeg aldrig, at antibiotika virker. Vi ved alle sammen, at engangsknald ikke helbreder knuste hjerter og lavt selvværd. Den slags lort kan virkelig give bagslag. Vi har alle sammen prøvet at bruge sex til et eller andet bestemt formål og er endt med at føle os endnu mere alene, hvorefter vi

Pigen med røvgeviret.indd 23

02/08/16 21.19


24 – amy schumer

er rendt tilbage til den kæmpe nar, vi ellers lige havde samlet os mod til at gå fra. Men nogle gange kan engangsknald løse helt konkrete problemer. Og, endnu bedre, nogle gange når man forsøger at løse et problem ved hjælp af sex, finder man ud af, at sex i sig selv er løsningen. Der er ikke nogen lektie, der skal læres. Ingen anden dagsorden end at nyde livet. Og nogle gange er en hel stribe orgasmer sammen med en fyr, der kigger på en, som om man er en dessert, lige præcis den rigtige kur. Kan vi ikke lave en national helligdag for rødhårede? Den mand fortjener fandeme en medalje. Han kontaktede mig et par gange senere, hvor han igen var i USA, men jeg holdt mit løfte til mig selv om at holde den nat hellig, som på besynderlig vis føltes som den fineste i mit liv. Og det gør den stadig.

Pigen med røvgeviret.indd 24

02/08/16 21.19


01

02

03

04

05

06

07

08

09

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

00

01

02

03

04

05

06

07

33

34

35

35

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

19 20 21

788711 558355

18

lindhardtogringhof.dk

PIGEN MED RØVGEVIRET

17

Lindhardt og Ringhof 22

layout: thomas@eyelab.dk +45 51 84 51 51

CMYK

➋ Spot varnish

04/08/2016 11.44

23

Pigen med røvgeviret L&R SOFT-FLAP 153x226.indd 1

16

Omslag: eyelab.dk efter original af Lisa Litwack

GLAMOUR

15

flydelsesrige personer i 2015.

”Super morsom og fantastisk talentfuld. Amy Schumer er alt lige nu.”

14

Magazines liste over verdens 100 mest ind­

13

Saturday Night Live og er med på Time

NEW YORK TIMES

12

i tv-serier som Girls, optrådt i programmet

”Lige dele uvorn cheerleader, selv­mis­bil­li­ gende hverdagskvinde og frygtløs sandsigerske. Schumer formår at få kontakt til mænd såvel som kvinder.”

11

komediefilmen Trainwreck, haft mindre roller

GUARDIAN

10

har Schumer skrevet og spillet hovedrollen i

”En stærk feministisk stemme.”

09

igennem sit sketchshow Inside Amy Schumer og sit virke som standupkomiker. Derudover

08

for sine skamløse og feministiske udtalelser

PRESSEN OM AMY SCHUMER 07

på Long Island, New York. Schumer er kendt

06

er født i 1981 på Manhattan og voksede op

05

AMY SCHUMER

04

BERLINGSKE

03

METROXPRESS

02

Amy Schumer har selvironi og et stort hjerte, og hendes historier vil få dig til at nikke genkendende, grine højt og krumme tæer.

”Alle elsker Amy.”

01

PIGEN MED RØVGEVIRET

Amy Schumer fortæller historier om sine teenageår, familie, forhold og sex og deler ud af de erfaringer, som har formet hende til den, hun er: en kvin­de, der tør blotte sin sjæl og stå frem og tale højt om det, hun tror på, sam­tidig med hun får alle til at grine.

”Verdens sjoveste kvinde.”

AMY SCHUMER

00

samling (ekstremt) personlige og nærgående essays, som spidder de nor­mer og idealer om kvinder, der præger vores kultur og medierne.

AMY SCHUMER

© Mark Seliger

PIGEN MED RØVGEVIRET er en forfriskende ærlig og provokerende sjov

9

00


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.