SERGEI SVIATCHENKO JEG ER EN COLLAGE En kunstbiografi af Jørn Jacobsen
SER_BIO_DANISH_V15_INTRO_FINAL_AC.indd 1
8/20/18 12:15 AM
SERGEI SVIATCHENKO – JEG ER EN COLLAGE En kunstbiografi © Jørn Jacobsen, Sergei Sviatchenko og Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, 2018 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-11-90168-7 Forfatter: Jørn Jacobsen Billedredaktion: Faye Dowling og Helene Nyborg Bay Forlagsredaktør: Stig Nielsen Grafisk design: James Greenhow + Tom Browning (NEW.AGENCY) Reprographics: Adam Carbajal Omslag: Sergei Sviatchenko fra serien ”Jeg er en collage”, 2017 Fotos: Kurt Nielsen, Helena Sviatchenko, Sergei Sviatchenko Trykkeri: Specialtrykkeriet Arco, Skive TAK Denne udgivelse er muliggjort af generøs støtte fra Jyske Bank, Bestseller A/S og Cobra Invest 1974. En særlig tak til lektor Conni Paldam, lektor Hans Henrik Jacobsen og Christian Dam for kritisk læsning og gode råd. Desuden en særlig tak for støtte fra familie og nære venner. Printed in Denmark 2018 Udgivet af: Lindhardt og Ringhof Vognmagergade 11 1148 København K Telefon 36 15 66 00 www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof – et selskab i Egmont Kopiering fra denne bog må finde sted på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med COPY-DAN, men kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Institutioner og virksomheder, der ikke har indgået aftale med COPY-DAN, skal ved ønske om kopiering henvende sig til Lindhardt og Ringhof.
SER_BIO_DANISH_V15_INTRO_FINAL_AC.indd 2
8/20/18 12:15 AM
INDHOLD
SER_BIO_DANISH_V15_INTRO_FINAL_AC.indd 3
Prolog
Et møde i Berlin
004
Kap. 1
Eufori og frihed. Berlin 21. juli 1990.
012
Kap. 2
Den store og den lille historie
036
Kap. 3
Æbletræet – Barndom og opvækst
052
Kap. 4
Meet The Music
072
Kap. 5
Arkitektstudier
100
Kap. 6
Tarkovskys spejl
130
Kap. 7
Collagen
148
Kap. 8
Maleriet
184
Kap. 9
Danmark – En ny scene åbner sig
218
Kap. 10
Byen og verden
250
Kap. 11
Far, mor og børn
262
Kap. 12
Close Up And Private
278
Kap. 13
YOU – Kunsten som spejl
302
Epilog
Undervejs. Viborg 2018
330
8/20/18 12:15 AM
SER_BIO_DANISH_AllChapters_MinusFront_FINAL_AC.indd 4
8/19/18 11:46 PM
PROLOG
SER_BIO_DANISH_AllChapters_MinusFront_FINAL_AC.indd 5
8/19/18 11:46 PM
ET MØDE I BERLIN
SER_BIO_DANISH_AllChapters_MinusFront_FINAL_AC.indd 6
8/19/18 11:46 PM
ET MØDE I BERLIN
Midt i maj måned 2017 møder jeg Sergei Sviatchenko sammen med hustruen Helena på kunstmuseet Hamburger Bahnhof i Berlin. Vi har aftalt et frokostmøde denne lune forårsdag, der varsler sommerens snarlige ankomst. På museets restaurant Sarah Wiener bliver det pludseligt indlysende, hvorfor titlen på denne udgivelse må være Jeg er en collage. 7
SER_BIO_DANISH_AllChapters_MinusFront_FINAL_AC.indd 7
8/19/18 11:46 PM
ET MØDE I BERLIN
8
SER_BIO_DANISH_AllChapters_MinusFront_FINAL_AC.indd 8
From the series Berlin, 2018, photography, C-print, 54 x 42 cm
8/19/18 11:46 PM
ET MØDE I BERLIN
For Sviatchenko er ikke blot et menneske, der lever af at lave kunst til et interesseret publikum. Han er selv en del af sin egen kunstproduktion. Han er uafladeligt i gang med at tænke, planlægge og skabe kunst, som han selv og de, der kommer i berøring med den, hvirvles ind i. Som han sidder dér ulasteligt klædt, indtager han sin plads i den stilrene restaurant og skaber på en måde et selvbillede, som synes at være bevidst om sin egen metafortælling. Og i den fortælling er han selv en sammensat collage. Sviatchenko er nemlig som menneske og kunstner et produkt af et umådelig komplekst mønster af påvirkninger. Nationale, kulturelle, historiske, kunsthistoriske og private forhold virker ind på hans kunstneriske udtryk. Han er meget bevidst om denne påvirkning og benytter sig af dens muligheder, så hans kunst også bliver et spejlbillede af alle disse forudsætninger. Fortællingen om Sergei Sviatchenko udgør tilsammen en slags collage, der er sammensat af 13 kapitler, der fører os vidt omkring. Historisk følger vi udviklingen fra barndoms-og ungdomsårene i 1950’erne og 1960’erne med en stadigt stigende interesse for Vestens musik og livsstil efter Nikita Khrusjtjovs magtovertagelse. Dernæst følger tiden med de epokegørende år efter Mikhail Gorbatjov og Perestrojka, der gjorde det muligt at forlade Ukraine og bosætte sig i Danmark. Fortællingen er indlejret i sociale og historiske omstændigheder, der flere gange på afgørende vis forandrede betingelserne for Sviatchenko og til slut gav ham mulighed for at realisere sin kunstnerdrøm. Men det er også en fortælling, der skitserer rammerne for de kunsthistoriske påvirkninger, der har formet og inspireret Sviatchenkos egen kunst. Det er en sammensat påvirkning, der både trækker tråde tilbage i tiden, men også eksisterer samtidigt med kunstneren selv. Ser vi bort fra den kunstneriske inspiration fra Sviatchenkos egen far, så er han først og fremmest påvirket og fascineret af den russiske avantgarde og dermed især konstruktivismen, der havde sine gyldne år før og efter revolutionen i 1917, og hvis fremmeligste repræsentanter blandt andre var Aleksander Rodtjenko, Kazimir Malevitj og El Lissitzky. Det var det russiske og sovjetiske bidrag til den bølge af modernistisk avantgarde, der på den tid skyllede ind over Europa og formede tidens kunst, design og arkitektur. Integreret i denne strømning var der et særligt surrealistisk greb, der også præger en del af Sviatchenkos egne collager.
Sviatchenkos kunsthistoriske arv er imidlertid også fortællingen om mødet med de russiske mestre i malersammenslutningen Peredvizhniki – også kendt som Vandrerne fra sidste halvdel af 1800-tallet. En dengang moderne gruppe af malere, der progressivt ønskede, at det kritiske og realistiske samtidsmaleri skulle vandre ud i det store rige. Vi kender også i Vesten de store ikoner fra den periode: Ivan Kramskoj, Ilja Repin, Vasily Polenov, Isaac Levitan og ikke mindst Ivan Shishkin fortryllede Sviatchenko, når han som barn blev ført rundt på museerne i hjembyen Kharkov af sin far. Russisk 1800-tals realisme, sovjetisk og europæisk avantgarde og endelig 1960’ernes amerikanske ekspressionisme og pop art sammen med beatkulturen er den basis, Sviatchenkos kunst udspringer af. Med en hel del forgreninger!
9
SER_BIO_DANISH_AllChapters_MinusFront_FINAL_AC.indd 9
8/19/18 11:46 PM
ET MØDE I BERLIN
Derfor virker det også, som om Hamburger Bahnhof er den perfekte kulisse for vores møde med museets faste samling af pop art og netop nu i maj kombineret med en soloudstilling af tyske Rudolf Belling, hvis funktionalistiske og konstruktivistiske skulpturer og arkitektur danner en passende ramme for Sergei Sviatchenko. Sviatchenko er i Berlin gennem Artist in Residence, og selv om han har været tilknyttet denne internationale ordning adskillige gange, så slår det en, at han jo selv er en artist in residence og har været det, siden han efter Sovjetunionens sammenbrud forlod Ukraine og bosatte sig i Danmark. Og pudsigt nok samme år, som da han i 1990 netop besøgte Berlin som det første sted uden for Kiev, hvor han levede og arbejdede som arkitekt og direktør for kunstsammenslutningen Soviart, der stadigt eksisterer som et center for moderne kunst i Kiev. 2017 var i øvrigt et særligt år for Sergei Sviatchenko – trods alt. Han fyldte 65 år, og hjemme i Viborg, hvor han bor med den nærmeste familie, havde Viborg Kunsthal arrangeret en imponerende og repræsentativ udstilling af og om hans kunst. Med udstillingen YOU kom publikum vidt omkring alle de udtryksmedier, han arbejder indenfor: collage, maleri, tekstil, foto, kunstfilm og skulptur. Viborg – Berlin. Urbi et Orbi. Byen og verden er Sviatchenkos tumleplads. Han er født og opvokset i Sovjettidens Ukraine under den kolde krig, men han er blevet statsborger og kunstner i Danmark. Hans kunst er hverken entydigt russisk eller udpræget dansk, og dog er den forankret i en russisk og dansk kontekst. Han betragter sig selv som international med kosmopolitiske præferencer. Og de præferencer er vidt forgrenede.
I Danmark er han mest kendt for sine malerier. De er ofte malet i så store formater, som det nu engang kræver at skabe en naturfortælling, der løfter sløret for den følsomme romantiker, han også er. Og Sviatchenko har sin egen, helt personlige fortolkning og umiskendelige signatur, der aldrig efterlader publikum i tvivl om, at dette er hans palet. Internationalt er Sviatchenko derimod også anerkendt for sine collager. Især deres klare farvetone og et minimalistisk formsprog. Og selv om han atter og atter fornyer, udvikler og tilpasser sine collager til skiftende udstillinger og rammer, så hviler de på en tradition hentet fra både russisk avantgarde og europæisk surrealisme. Oveni de malerier og collager, han har arbejdet med i nu mere end 25 år, kan tilføjes fotos, der dels er egentlige kunstbilleder, dels nyfortolkninger af modefotografiet tænkt som et kunstprojekt. På bloggen Close Up And Private dekonstruerer Sviatchenko radikalt det gængse modefoto og tilfører det elementer fra de collageprincipper, han normalt arbejder med. Denne bogudgivelse vil kaste lys over kompleksiteten i Sergei Sviatchenkos kunst. Dens udtryk og indhold og dens mange forgreninger i tid, sted og stil. God fornøjelse.
10
SER_BIO_DANISH_AllChapters_MinusFront_FINAL_AC.indd 10
8/19/18 11:46 PM
ET MØDE I BERLIN
From the series LessRoyal, 2012, collage, C-print, 58 x 41 cm
SER_BIO_DANISH_AllChapters_MinusFront_FINAL_AC.indd 11
11
8/19/18 11:46 PM
SER_BIO_DANISH_AllChapters_MinusFront_FINAL_AC.indd 12
8/19/18 11:46 PM
1
SER_BIO_DANISH_AllChapters_MinusFront_FINAL_AC.indd 13
8/19/18 11:46 PM
EUFORI OG FRIHED Berlin 21. juli 1990
14
SER_BIO_DANISH_AllChapters_MinusFront_FINAL_AC.indd 14
8/19/18 11:46 PM
EUFORI OG FRIHED
Helt tilbage fra ungdomsårene havde Sergei Sviatchenko følt sig draget mod Vesten. Fredag den 20. juli 1990 kom han til Berlin for første gang i sit liv. Sammen med en officiel ukrainsk delegation, som bestod af ti ambitiøse arkitekter fra Sovjet, skulle han besøge en række tyske tegnestuer og tale med repræsentanter fra rådhus og Reichstag. Efter Murens fald skulle den tyske hovedstad bygges op, og de ti ukrainere skulle både inspirere og inspireres. 15
SER_BIO_DANISH_AllChapters_MinusFront_FINAL_AC.indd 15
8/19/18 11:46 PM
EUFORI OG FRIHED
16
SER_BIO_DANISH_AllChapters_MinusFront_FINAL_AC.indd 16
From the series Berlin, 2018, photography, C-print, 80 x 110 cm From the series Berlin, 2018, photography, C-print, 140 x 105 cm From the series Berlin, 2018, photography, C-print, 140 x 105 cm
8/19/18 11:46 PM
EUFORI OG FRIHED
Han havde foreslået turen for Foreningen af Yngre Arkitekter i Kiev, og gennem en uge skulle han med sine kollegaer følge et overfyldt dagsprogram. Om aftenen havde man dog fri og kunne færdes, hvor man ville. Det udnyttede Sviatchenko allerede om lørdagen, da han på sin vej hjem til det luksuriøse Grand Hotel Esplanade stødte på en flok unge tyskere på Straße des 17. Juni. Gruppen viste sig at være en del af en hurtigt voksende menneskemængde, der langsomt bevægede sig hen imod en strålende oplyst scene og lyden af rockmusik. Destinationen var området omkring Potsdamer Platz. Under alléens lindetræer havde berlinerne opstillet interimistiske boder, hvor der blandt andet blev solgt lp’er, plakater, kunst og tøj. Sviatchenko gik tættere på og læste navnene: Beatles, Rolling Stones, Deep Purple, Led Zeppelin, Black Sabbath. Alle de bands, han beundrede fra de talrige og forbudte vinylplader og kassettebånd, han gennem mange år havde samlet sammen hjemme i Sovjet. Ét band gik dog igen og overskyggede alle andre denne aften i Berlin. Pink Floyd. Og med dem især deres tidligere sanger og bassist, Roger Waters. I løbet af 1980’erne havde utallige musikjournalister interviewet rocklegenden Roger Waters. Ét spørgsmål gentog sig: ”Hvad skal der til for, at du genopfører ’The Wall’-koncerten?” Waters plejede at sno sig udenom ved at forklare, hvordan det ville være hyklerisk at genopføre koncerten, når den netop kritiserede musikernes grådighed. Men én journalist var særligt vedholdende og accepterede ikke Waters’ standardsvar. Waters svarede med et smil, at han kun ville spille koncerten igen, hvis Berlinmuren faldt, og han kunne optræde mellem dens ruiner som en hyldest til menneskelig frigørelse. 9. november 1989 blev det svar mere aktuelt, end han kunne have forudset.
Aftenen mellem den 9. og 10. november krydsede indbyggerne fra det tidligere Østberlin for første gang i årtier grænsen til Vestberlin. Gennem Bornholmerstraße. Foranlediget af den folkelige eufori konfronterede en journalist Waters med hans humoristiske løfte. Waters erkendte, at aftalen gjaldt – og gik i gang med at forberede koncerten. Han lagde ud med at kontakte gæstemusikere. Bruce Springsteen, Eric Clapton, Rod Stewart og Joe Cocker stod alle på listen, men blev streget over igen, enten fordi de afslog eller var på turné. Til gengæld satte Waters flueben ud for etablerede navne som Joni Mitchell, Cyndi Lauper, Bryan Adams, Sinead O’Connor, Van Morrison, The Scorpions og et sovjetisk militærband, som han selv hvervede fra en østtysk kaserne. Sammen med sine gæster forberedte Waters en koncert, der dels bestod af musikalske optrædener, dels af teater-lignende indslag. Blandt andet en 25 meter høj og 80 meter lang kopi af Berlinmuren, som skulle rives ned i løbet af koncerten. For at det kunne lade sig gøre, var der brug for plads. Den fandt han ved Potsdamer Platz. Før anden verdenskrig husede Potsdamer Platz udsøgte boligblokke. Pladsen var fuld af liv og lys og var Berlins svar på Londons Piccadilly Circus og New Yorks Times Square. I 1920’erne var Potsdamer Platz endda så trafikeret, at bystyret satte Europas første lyskryds op her. Det ændrede sig alt sammen med krigen. Nazisterne placerede hovedkvarter og en række institutionsbygninger nær pladsen, der derfor hurtigt blev ’bullseye’ på russernes skydeskive i kampen om Berlin. Efter krigen opstod der uenighed om det udbombede område, og de sejrende parter endte med at lade grænsen mellem øst og vest løbe lige igennem her.
17
SER_BIO_DANISH_AllChapters_MinusFront_FINAL_AC.indd 17
8/19/18 11:46 PM
EUFORI OG FRIHED
Da Roger Waters kort efter Murens fald besøgte Berlin for at lede efter steder, der kunne huse hans koncert, faldt han for Potsdamer Platz. Et mineret og pigtrådsindhegnet ingenmandsland mellem øst og vest, der lå oven på en glemt nazibunker og et større våbenlager. En berygtet dødsstribe, hvor ethvert flugtforsøg var forbundet med sikker død. På det tidspunkt Sviatchenko nåede frem til koncert– pladsen, var flere hundredtusinder allerede lukket ind og fyldte koncertpladsen op. Sviatchenko stillede sig i kø i håb om at få adgang. Han ville ikke gå glip af en musiker, hvis progressive og psykedeliske rocktoner han havde beundret siden 60`erne. Da han endelig kom frem til kontrollørerne, var alt udsolgt – og mere til. 300.000 havde lovligt købt billet, men andre tusinder søgte at få adgang til koncert– området uden billet. Unge lige fra Berlins punkmiljø til eventyrlystne tilrejsende fra hele Europa. En halv million endte med at fylde pladsen op. I køen faldt han imidlertid i snak med et tysk par, og de besluttede sig for at gå tilbage til lindealléen og høre koncerten sammen med utallige andre, der heller ikke havde fået adgang. Unge mennesker klædt i afslappet tøj. De spillede guitar, drak vin og sang med på Cyndi Laupers skingre og skurrende vokal i Another Brick in the Wall samt Waters’ og Van Morrisons afdæmpede udgave af Comfortably Numb. Sviatchenko var også en tur rundt blandt boderne og købte både plader, merchandise og et stykke af Muren. Da tonerne til Outside the Wall markerede koncertens afslutning, begyndte Sviatchenko tungt læsset at bevæge sig hjem mod hotellet. Han kendte sangens tekst fra sin store samling lp’er i Kiev, men det var, som om betydningen denne aften var en anden, og at ordene, mens han gik i retning ad Tiergartenstraße og Waters’ høje mur faldt, talte mere bogstaveligt til ham. ”All alone, or in two / The ones who really love you / Walk up and down outside the wall / Some hand in hand /Some gathering together in bands / The bleeding hearts and the artists / Make their stand / And when they’ve given you their all / Some stagger and fall, after all it’s not easy / Banging your head against some mad bugger’s wall.”
Hjemme på hotellets værelse lagde Sviatchenko forsigtigt tre nye lp’er med Santana, Led Zeppelin og Steppenwolf på sengen. Det var allerede langt over midnat, men Sviatchenko kunne ikke falde i søvn. I tre årtier havde han drømt om Vesten, og allerede på sin anden dag over grænsen oplevede han sit Woodstock. En koncert, der talte til det almenmenneskelige. Et fællesskab på tværs af politik, ideologi og landegrænser. Og en forløsende følelse af eufori og frihed.
18
SER_BIO_DANISH_AllChapters_MinusFront_FINAL_AC.indd 18
8/19/18 11:46 PM
From the series LESS, 2008, collage, 29 x 21 cm
SER_BIO_DANISH_AllChapters_MinusFront_FINAL_AC.indd 19
19
8/19/18 11:46 PM
”Jeg er en collage” er en kunstbiografisk rejse gennem den dansk-ukrainske billedkunstner Sergei Sviatchenkos univers. Bogen er en collage om alt det, der har præget hans kunst. De store 1800-tals realister inden for bevægelsen ”Vandrerne”. Om konstruktivismen i sovjetisk avantgarde. Om mellemkrigstidens surrealisme og 1960’ernes amerikanske ekspressionister og Pop Art. Om filmikonet Andrei Tarkovsky og The Beatles. Det er også den personlige beretning om livet i Ukraine og udlængslen efter Vesten. Fra Khrusjtjovs tøbrud til Gorbatjovs nye åbenhed og Murens fald. Om rejsen til Danmark i 1990 og den danske og internationale anerkendelse. JØRN JACOBSEN Cand. mag. Lektor i dansk og historie. Medforfatter til en række udgivelser herunder Mytemotiver i dansk litteratur, Folkeviser og De moderne gennembrud 1870–1914.
En kunstbiografi af JØRN JACOBSEN
SERGEI SVIATCHENKO JEG ER EN COLLAGE
SERGEI SVIATCHENKO JEG ER EN COLLAGE En kunstbiografi af JØRN JACOBSEN
Har siden 2013 samarbejdet med Sergei Sviatchenko bl.a. om flere kunstprojekter støttet af Statens Kunstfond.
lindhardtogringhof.dk
SER_BIO_DANISH_COVER_FINAL_AC.indd 4-5
LINDHARDT OG RINGHOF
8/20/18 12:12 AM