Content_9788711909577.indd 2
19/03/21 8:29 PM
Jesper Clemmensen Thomas Albrektsen
Skibet fra helvede Da Anden Verdenskrigs rædsler drev i land på Møn
LINDHARDT OG RINGHOF
Content_9788711909577.indd 3
19/03/21 8:29 PM
Content_9788711909577.indd 4
19/03/21 8:29 PM
»Hvordan klarede de det? En lille havn med kun få indbyggere, på selve deres frihedsdag, hvor de skulle afvæbne fremmede soldater og klare så mange ting, ankom næsten 400 sultende og lusebefængte fanger ud af det blå. Kære danskere! Jeg ved ikke, hvordan I kunne overkomme det, men det var en storslået indsats af jer… I gjorde mig og mine medfanger – totalt fremmede mennesker for jer – til jeres hengivne venner. Det var jer, som gjorde, at jeg genvandt mine kræfter og troen på det gode i mennesket.« Kazimierz Badziag, polsk koncentrationslejrfange
Content_9788711909577.indd 5
19/03/21 8:29 PM
Content_9788711909577.indd 6
19/03/21 8:29 PM
Dette er en dokumentarisk beretning. Fortællingen baserer sig først og fremmest på de overlevendes og efterkommernes vidnesbyrd. Derudover er der benyttet aviser, en lang række dokumenter, breve, dagbøger, fotografier, dokumentarfilm og fagbøger til at researche og formidle historien.
Content_9788711909577.indd 7
19/03/21 8:29 PM
Content_9788711909577.indd 8
19/03/21 8:29 PM
Indhold Persongalleri ���������������������������������������������������������������������������������������������10 Kapitel 1: Tankpasseren med de to fødselsdage ����������������������������������13 Kapitel 2: Befrielsen ���������������������������������������������������������������������������������19 Kapitel 3: Stormens øje ����������������������������������������������������������������������������33 Kapitel 4: Dette galehus ��������������������������������������������������������������������������49 Kapitel 5: Partisanernes kamp ����������������������������������������������������������������79 Kapitel 6: Blandt mennesker �����������������������������������������������������������������102 Kapitel 7: Dårlige nerver �����������������������������������������������������������������������143 Kapitel 8: Fanger i Himmlers helvede ������������������������������������������������150 Kapitel 9: Udbruddet �����������������������������������������������������������������������������184 Kapitel 10: En fuldstændig forrykt tid ������������������������������������������������194 Kapitel 11: At indfange ondskab ����������������������������������������������������������210 Kapitel 12: Dødstogtet ���������������������������������������������������������������������������230 Kapitel 13: Mellem slutninger og begyndelser ����������������������������������252 Kapitel 14: Frie og ufrie �������������������������������������������������������������������������287 Kapitel 15: En god dag at dø ����������������������������������������������������������������303 Efterskrift ������������������������������������������������������������������������������������������������� 311 Forfatternes note og tak ������������������������������������������������������������������������313 Noter, kilder og litteratur ����������������������������������������������������������������������315
Content_9788711909577.indd 9
19/03/21 8:29 PM
Persongalleri
Piotr Mierzejewski var 30 år, da han ankom med fangeprammen til Klintholm Havn. Han blev i Danmark, hvor han giftede sig og fik tre børn. Om sine oplevelser i koncentrationslejren Stutthof og evakueringen på Østersøen i 1945 fortalte han kun sjældent og nødigt. Zygmunt Szatkowski. Fyldte 31 år i maj 1945. Uddannet lærer og pianist fra konservatoriet i Poznań. Reserveofficer i den polske hær i 1939 og senere aktiv i den polske undergrundsbevægelse under den tyske og sovjetiske besættelse af landet. Arresteret i marts 1944 og overført til Stutthoflejren efter seks måneders tortur hos Gestapo. I Danmark fungerede han som polakkernes talsmand og formand. Franciszek Wysocki blev født i 1908 og var dermed 36 år gammel i maj 1945. Polsk flådeofficer. Senere medlem af den polske modstandsgruppe De Grå Rækker. Arresteret i efteråret 1942 og overført til koncentrationslejren Stutthof i januar 1943. Sammen med Zygmunt Szatkowski var han blandt de mest fremtrædende polakker på Møn. Han beherskede tysk og fungerede ofte som tolk. Kazimierz Badziag var medlem af De Grå Rækker og blev deporteret til Stutthof i efteråret 1943. Her blev han i begyndelsen af 1945 smittet med tyfus. Han vejede kun 37 kilo, da han som 24-årig ankom til Møn, hvorfra han senere måtte hastes videre til Blegdamshospitalets epidemiafdeling. 10
Content_9788711909577.indd 10
19/03/21 8:29 PM
Hilda Novachová. 25 år. Jødisk sygeplejestuderende fra Tjekko slovakiet. Deporteret til Theresienstadt i maj 1942. Derfra videre til Auschwitz-Birkenau i december 1943, hvorfra hun blev sendt til Stutthoflejren i 1944. Hermine Koschmieder blev arresteret af Gestapo på grund af sit tilhørsforhold til Jehovas Vidner, også kaldet bibelstudenterne. Deporteret til Stutthof i 1944. Her sad hun sammen med andre medlemmer, deriblandt Eduard Warter, Mary Smigiel og Nadja Kazak. Hele gruppen formåede at holde tæt sammen undervejs. Helene Mortensen tog som leder af den lokale Dansk Røde Kors-afdeling på Møn ansvaret for at lede redningsaktionen. Den 47-årige sygeplejerske var gift med den jævnaldrende praktiserende læge i Stege, Bendt V. Mortensen, som også deltog i redningen af de mange koncentrationslejrfanger. Rasmus Fenger. Fyldte 44 år i maj 1945. Praktiserende læge på Østmøn. Doktor Fenger blev ligesom Helene Mortensen en ledende figur i redningsaktionen i Klintholm. Niels Rosenkrantz. Baron på Liselund på Østmøn. Fyldte 32 år i maj 1945. Under besættelsen fungerede han som delingsfører for flere af modstandsbevægelsens ventegrupper på Møn. Rosenkrantz koordinerede blandt andet den mønske del af redningen af de danske jøder i 1943 og to år senere også modstandsbevægelsens indsats ved fangeprammen i Klintholm Havn. Gert Munch. 20-årig ihærdig journalistelev på Møns Dagblad. Var en af de første danskere, som bevidnede rædslerne på prammen. Oplevelsen gjorde voldsomt indtryk, og Munch rapporterede næsten dagligt om redningsaktionen. Han kom tæt på både fanger og redningsfolk og slap aldrig helt historien. 11
Content_9788711909577.indd 11
19/03/21 8:29 PM
Content_9788711909577.indd 12
19/03/21 8:29 PM
KAPITEL 1
Tankpasseren med de to fødselsdage Klintholm Havn, Møn 2020
Historien er klemt inde. Mellem en betonbelagt parkeringsplads, lagerhaller og en grå bygning med tonede ruder, der huser hovedkvarteret for Danmarks største havvindmøllepark, står mindestenen. Det er uden tvivl i den bedste mening, at den bastante granitklump er placeret, så du har mulighed for at bemærke den, straks du drejer ind på Klintholm Havn på Østmøn, og alligevel er den nem at overse. I baggrunden glider sejlbåde og fiskekuttere ind og ud af havnen, og lidt længere væk skimtes sandstranden og klitterne med den bølgende, grønne marehalm. Det er Østersøen og de røde og sorte ferieboliger, byens små restauranter og nu havvindmølleindustrien, der trækker turister og arbejdere til den lille kystby. Selv hvis du i skyndingen skulle kaste et blik på granitten, er det ikke engang sikkert, at du mærker nysgerrigheden pirke. 5. MAJ 1945 står der i toppen af mindestenen – umiddelbart skiller den sig ikke ud fra de hundredvis af andre befrielsessten i danske byer og landsbyer. Ved dette mindesmærke på det østlige Møn valgte en familie fra Falster at mødes i det tidlige forår 2020. Det skete under den første bølge af covid-19, der pludselig satte grænser for, hvem vi 13
Content_9788711909577.indd 13
19/03/21 8:29 PM
kunne ses med, og hvor det kunne foregå. Udflugten under åben himmel gav mormor og morfar en mulighed for at være sammen med deres datter og to børnebørn. Men mødestedet var langtfra et tilfældigt valg for dem. Fire af familiemedlemmerne kunne med rette sige, at havde det ikke været for Klintholm Havn og menneskene omkring havnen, var de måske slet ikke til. Men her stod de nu en aprildag og så ned over verset, der er mejslet i hvide bogstaver på stenen: FRA SULT OG NØD, TORTUR OG DØD / DE MØDTE PÅ EN FREMMED KYST / I HJÆLPSOM ÅND, EN UDSTRAKT HÅND. De tre voksne var nogenlunde klar over, hvilken historie verset dækker over, og behøvede derfor heller ikke at kaste et blik på den lille informationstavle ved siden af stenen. Her kan besøgende læse en uddybning, selvom indtrængende regnvand gennem årene har fået dele af teksten bag plexiglasset til at svinde bort eller løsne sig. Enkelte bogstaver er drysset ned i bunden af tavlen, som var det et spil Scrabble. Men det meste sidder der endnu, også overskriften: Aktion Prammen. Skrevet på fire forskellige sprog: dansk, tysk, engelsk. Og polsk. Teksten beretter ganske kort om en flodpram, der på selve Danmarks befrielsesdag den 5. maj 1945 blev bugseret ind til Klintholm Havn. Ombord befandt sig hundredvis af udmattede og døende mennesker fra koncentrationslejren Stutthof i Polen. Forpinte af sult, skadet fra tortur og sygdom var fangerne i slutningen af Anden Verdenskrig blevet gennet ned i en pram og sendt ud på Østersøen. Der står også, at mindestenen blev rejst i 1995 til ære for de mønboer, der uden at tænke på deres egen sikkerhed kæmpede for at redde fangerne – og til ære for de fanger, som overlevede, og i mindet om dem, der ikke gjorde. Familiens oldefar var en af fangerne ombord. Og derfor blev Klintholm Havn et passende sted at mødes den dag i det tidlige forår 2020. De voksne havde været der flere gange før, men ingen af dem havde forudset, at de denne dag ville blive spurgt ind til 14
Content_9788711909577.indd 14
19/03/21 8:29 PM
hans historie. For »hvad var det med oldefar?« ville det otteårige barnebarn pludselig vide, da familien var på vej videre. Og så måtte de fortælle – det lidt, de vidste. Polske Piotr Mierzejewski blev i Danmark, hvor de fleste kom til at kende ham som tankpasseren i Gedser, der med sin svigersøns udtryk talte »cirkusdansk«, og som altid kunne redde trådene ud for de østeuropæiske lastbilchauffører, når tolderne ved færgen snuppede dem med for store partier af vodka og smøger. Med årene blev Piotr et omdrejningspunkt i Danmarks sydligste by, og både lokale og rejsende begyndte at kalde ham ”Peter Veedol” med henvisning til navnet på tankstationen. Det var nemmere at udtale. De færreste kendte ret meget til tankpasserens fortid. Enkelte erindringsglimt kom dog gennem årene frem, når journalisterne fra lokalaviserne troligt mødte op på tankstationen ved “Veedols” jubilæer og mærkedage. Til en af dem sagde han, at han havde to fødselsdage. Den 22. juni 1914. Og den 5. maj 1945. Men tankpasseren øsede aldrig af sin voldsomme fortid, og alle i familien fornemmede, at de ikke skulle spørge. Sådan var det bare. Nogle gange bankede minderne selvfølgelig på ved en tilfældighed, og så reagerede han. For eksempel kunne han finde på at slukke for fjernsynet, hvis nyhederne handlede for meget om krig. Han havde set rigeligt med elendighed, lød den korte forklaring. Eller dengang hans svigersøn Ole ønskede grønkål til julemiddagen, og Piotr nærmest mistede besindelsen. Kål mindede ham om det sted og den tid, de ikke måtte tale om. En anden gang spurgte Ole, hvorfor spisebordet altid bugnede af mad. Piotrs svar faldt prompte: »Jeg har sultet engang i mit liv, og det skal jeg ikke igen, hvis jeg kan undgå det.« Alle gæster skulle spise, til de revnede, sagde han. Men for det meste blev han bare stille, når minderne dukkede op. Det kunne ske midt i børnebørnenes højlydte leg på stuegulvet. Så 15
Content_9788711909577.indd 15
19/03/21 8:29 PM
satte han sig over i sin lave bordeauxrøde læderstol og forsvandt ind i sig selv. Sådan blev bedstefar bare en gang imellem; stille. I Rigsarkivets kæmpe magasin, i arkivet for det hedengangne Tilsynet med Udlændinge, gemmer Piotr Mierzejewski sig i kasse 3126 bag et brunt omslag med nummeret 126926. Sagsmappen er fyldt med gulnede skrivelser, hvor brevhoveder fra Justitsministeriet, politimesterkontorer, rigspolitichefen, FN’s Højkommissariat for Flygtninge og Dansk Røde Kors ligger side om side med håndskrevne anmodninger »i ærbødighed«. Der er i lange stræk tale om en ørkenvandring i bureaukratiet, men mellem alt det formelle kancelli findes også spor af et menneske, som var plaget af sine oplevelser. Den fortid, som Piotr Mierzejewski havde så svært ved at tale med sine børn, børnebørn og venner om, blev han i maj 1950 nødt til at konfrontere. Det skete, da hans ansøgning om opholdstilladelse til sig selv og sin etårige søn skulle behandles af de danske myndigheder. I den forbindelse sendte Fremmedpolitiet en betjent mod Idestrup ved Nykøbing Falster, hvor Piotr sammen med hustruen Maria og deres lille søn, Poul Henrik, boede i en af landarbejderboligerne ”Kannikehusene”, som tilhørte det nærliggende Orupgaard Gods. Her var Piotr beskæftiget som sæsonarbejder. Rapporten fra afhøringen er en del af udlændingesagen. Heraf fremgår det, at han kom til verden i byen Pinsk i 1914, da den stadig var russisk. Således blev Piotr født som russisk statsborger, men fik det konverteret til polsk statsborgerskab, da Versaillesfreden var en realitet, og Polen kunne vokse frem som en selvstændig stat oven på Første Verdenskrig. Han blev senere mekaniker og soldat, men kun 13 dage inde i Anden Verdenskrig arresterede Hitlers soldater ham – og Mierzejewskis seks år som krigsfange og tvangsarbejder i de tyskbesatte områder tog sin begyndelse. De første uger tilbragte han i en fangelejr oppe ved Königsberg, inden tyskerne udskrev 16
Content_9788711909577.indd 16
19/03/21 8:29 PM
ham til tvangsarbejde i markerne. Her fik han for første gang at mærke, hvordan nazisterne så på størstedelen af polakkerne. Piotr blev beordret til at bære et stort stofmærke på brystet, samme sted, som jøderne i Tyskland og i mange af de besatte lande senere skulle have den gule davidsstjerne siddende. På Piotrs bryst sad et P. Polak. Den 24. april 1944 blev han arresteret af Gestapo og overført til et af deres berygtede fængsler. I de officielle dokumenter fra Stutthofs arkiv står, at årsagen til hans arrestation var et »seksuelt forhold til en rigstysker«. Samkvem mellem polakker og tyskere havde alle dage været mere eller mindre almindeligt, al den stund at Østpreussen var beboet af mange forskellige etniske grupper, men under Hitler blev det forbudt. 13. november 1944 blev Piotr overflyttet til koncentrationslejren Stutthof. I den fire sider lange og tætskrevne rapport fra afhøringen i maj måned 1950 fylder opholdet i koncentrationslejren og den senere evakuering til søs kun 12 konstaterende linjer. Med tanke på, hvad Piotr Mierzejewski sandsynligvis gennemgik og oplevede som koncentrationslejrfange, er hans gengivelse af den periode forbløffende kort. Eller måske netop på grund af minderne skyndte han sig forbi dem. Han fortæller, at han noget af tiden udførte tvangsarbejde på et værft i Danzig, inden den sidste evakuering af fangerne begyndte i slutningen af april 1945 og sendte ham ud på Østersøen: »[…] prammen drev på må og få rundt på havet. Forholdene ombord var forfærdelige. Mange døde af mangel på mad, og mange var syge af smitsomme sygdomme.« De næste sider i hans udlændingesag bekræfter, hvad hans familie fortæller: at rædslerne fra krigen aldrig forlod hans sjæl. Men hvad var det helt præcist for oplevelser, der gav ham de »dårlige nerver« – »hvad var det med oldefar?« som spørgsmålet lød under besøget i Klintholm Havn i foråret 2020? Hverken dokumenterne eller hans familie kan besvare spørgsmålet særligt konkret. Alligevel er hans historie svær at slippe. Der er noget i det usagte, 17
Content_9788711909577.indd 17
19/03/21 8:29 PM
som bærer en fortælling i sig selv. Desuden findes vidnesbyrd fra mange andre af fangerne på prammen. Erindringer, hvor Piotr Mierzejewski ganske vist er næsten usynlig, men som kaster lys over det helvede, han helst tav om.
Content_9788711909577.indd 18
19/03/21 8:29 PM
Content_9788711909577.indd 2
19/03/21 8:29 PM
JESPER CLEMMENSEN (f. 1975) er
Det er fortællingen om en lokalbefolkning, der ved et tilfælde blev hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviste et unikt sammenhold og hjælpsomhed, men også en historie om at blive reddet fra ondskab og uhyrligheder og leve med minderne om rædslerne og tabet af familie og fædreland.
SKIBETFRA HELVEDE
uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole. Forfatter til Flugtrute Østersøen, der blev kåret som Årets Historiske Bog i 2012 og nomineret til Weekendavisens Litteraturpris. Har derudover udgivet de anmelderroste dokumentariske bøger Skyggemand og Afhopperne.
SKIBET FRA HELVEDE er den bemærkelsesværdige historie om, hvordan en gruppe lokale modstandsfolk, læger, sygeplejersker og Dansk Røde Kors-medlemmer satte deres eget liv på spil, da Anden Verdenskrigs rædsler drev i land på Møn og satte befrielsesfesten på pause.
JESPER CLEMMENSEN THOMAS ALBREKTSEN
Mens beboerne på Møn den 5. maj 1945 langsomt vågnede efter at have fejret frihedsbudskabet, blev en ramponeret flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn. Nede i lastens stinkende og jamrende mørke befandt sig 345 udsultede, syge og døende fanger fra koncentrationslejren Stutthof i det tyskbesatte Polen – og en redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse.
JESPER CLEMMENSEN THOMAS ALBREKTSEN
SKIBETFRA HELVEDE DA ANDEN VERDENSKRIGS RÆDSLER D R E V I L A N D PÅ M ØN
THOMAS ALBREKTSEN (f. 1989) er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt University of Iceland. Journalist ved TV2 ØST og før da Berlingske og Lolland-Falsters Folketidende.
lindhardtogringhof.dk
L I N D H A R D T OG RINGHOF
»
Herinde har der engang været fyldt op med kæmpe kulbunker, nu er det mennesker, som udgør lasten. Og jo længere doktoren når frem gennem prammen, i des ringere forfatning forekommer skikkelserne. Nogle kryber langs dørken. De har udtryksløse øjne, mens de tigger om mad. Andre ligger apatiske hen, uden at ænse doktoren i habitjakken, som forsøger at tælle dem. Selvom det virker umuligt lige nu, må han prøve at danne sig et overblik. Der er i hundredvis af sjæle.
Uddrag fra bogen