Sku' det være en anden gang læseprøve

Page 1


Sku’ det være en anden gang Copyright © 2019 Sarah Skyt Persson og Lindhardt og Ringhof Forlag A/S Omslag: Alette Bertelsen, aletteb.dk Bogen er sat med Garamond Premier Pro og trykt hos ScandBook UAB Printed in Lithuania, 2019 ISBN 978-87-11-91078-8 1. udgave, 1. oplag 2019 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer

Tak til Statens Kunstfond for støtte til produktionen

www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont

Sku det vaere en anden gang_indhold_trykklar.indd 4

11/06/19 2:22 PM


SARAH SKYT PERSSON

SKU’ DET VÆRE EN ANDEN GANG ROMAN

LINDHARDT OG RINGHOF

Sku det vaere en anden gang_indhold_trykklar.indd 3

11/06/19 2:22 PM


Sku det vaere en anden gang_indhold_trykklar.indd 5

11/06/19 2:22 PM


Sku det vaere en anden gang_indhold_trykklar.indd 6

11/06/19 2:22 PM


Til alle dem fra Herning

Sku det vaere en anden gang_indhold_trykklar.indd 7

11/06/19 2:22 PM


Sku det vaere en anden gang_indhold_trykklar.indd 8

11/06/19 2:22 PM


Sku det vaere en anden gang_indhold_trykklar.indd 8

11/06/19 2:22 PM


Mandag

Der er morgenmøde i Sydbanks privatafdeling. Maria står mellem de ansatte i det farvekoordinerede kontormiljø, ­beige, hvid og sort, og betragter afdelingslederen Jan. Han gør status over udlån og peger på en skærm med en opadgående kurve. Hænderne er brede og en smule behårede, og Maria ved, hvor blødt deres kærtegn kan være, hvor fast de kan gribe om arme og talje og baller, men det forsøger hun ikke at tænke på. Hun forsøger at lytte, når han siger, at den næste måned bliver krævende. 1. december er lige om hjørnet, og allerede nu er aktiviteten hektisk. De skal huske at holde øje med røde kunders overtræk og begrænse udstedelsen af Mastercard, medmindre der er tale om grønne eller mørkegrønne kunder. De formuende har sandsynligvis ferieplaner, og de skal mindes om den udvidede rejseforsikring, som følger med Mastercard Gold og Platinum. Snak med dem, der veksler valuta ved k­ assen, foreslår Jan og ser på Maria. Hvis der er kø, så send dem ned

9

Sku det vaere en anden gang_indhold_trykklar.indd 9

11/06/19 2:22 PM


til en rådgiver. Hun nikker, og han fortsætter med et par ord om det kursus i mindfulness, som Trivselsudvalget afholdt for en måneds tid siden. Der var mange fine redskaber, som kan bruges i juleræset, siger han. Hvordan var det eksperten formulerede det? Noget med at selvindsigt og selvudvikling er nøglen til et effektivt og stressfrit arbejdsliv. De, der ikke allerede er begyndt på det ti- ugers træningsprogram, kan passende starte nu, siger Jan. Kom december i forkøbet, så kommer vi godt ud på den anden side. Han ser rundt og spørger, om der er nogen, der har noget, de vil tilføje. Det er der ikke, og så hæver han mødet og ønsker alle en god dag. Banken åbner om tyve minutter, Maria kan godt nå en pause, og hun tager trappen op til kantinen på første sal. Duften af nybagte boller møder hende på vejen. De andre ansatte har fået morgenkaffe, mens hun har gjort døgnboksen op. Den skal afstemmes inden åbningstid, og om mandagen gør hun det selv, for der møder den anden kasserer først klokken halv tolv. Det løb op i godt en halv million, og hun låste de bundtede sedler af vejen, inden hun satte beløbene ind på erhvervskundernes konti. Heldigvis har kantinedamen ikke ryddet pålægget væk, og der er et par boller tilbage i kurven. Maria smører to halve med ost og solbærmarmelade og finder en kop. Kaffeautomaten brummer et øjeblik, inden den går i gang. Sneen sidder langs kanten af det store vinduesparti, og ude i mørket kan hun skimte gågadens butikstage. Det er den koldeste november i otte år, siger meteorologerne, i nat var den tiende med frost, og på vej til arbejde knasede sneen under

10

Sku det vaere en anden gang_indhold_trykklar.indd 10

11/06/19 2:22 PM


hendes sko. Hun skutter sig ved tanken, og imens drypper det sidste mælkeskum af. Med koppen i den ene hånd og tallerkenen i den anden går hun tværs over parketgulvet og ind i rygerummet. Da banken byggede til for en del år siden, blev der føjet en glassøjle til facaden, og her på første sal er det ekstra lokale det sidste, hvor det er tilladt at tage en cigaret. Snart skal rygerne stå udenfor, for der er ikke ret mange tilbage, og resten af de ansatte vil have rygerummet nedlagt. Det er blevet Marias lod i banken at tilhøre en fraktion, som svinder ind. Snart lukker ledelsen også for kassebetjeningen, men det vil hun gerne se som starten på et spændende, nyt kapitel. Negative tanker er ikke produktive, sagde mindfulnesseksperten på kurset, og Maria har fulgt træningsprogrammet i fire uger. I rygerummet sætter hun sig med ryggen til døren og tager en bid af bollen. Kantinedamen bager klassiske mormorboller, luftige og søde, og hun burde ikke spise den slags. Den mentale træning kan med fordel ledsages af sund kost og motion, bemærkede mindfulnesseksperten, men vinteren har sat sig som en stivhed i Marias krop. Systemet skal smøres for at klare en ny uge, og den bløde masse, hun synker, er lige det, der skal til. Den glider ubesværet ned, og hun skyller efter med kaffe. Så sætter hun høretelefonerne i og starter øvelsen til uge fem. En panfløjte begynder at spille først højt, så skrues der ned for volumen, og en stemme går i gang. Slap af, siger den, og find en behagelig stilling. Hun tager pakken med cigaretter frem, tænder en og læner sig tilbage. Giv slip på alle tanker og ret

11

Sku det vaere en anden gang_indhold_trykklar.indd 11

11/06/19 2:22 PM


opmærksomheden mod kroppen, fortsætter stemmen, mærk kroppen. Hun tager et hiv og lukker øjnene, koncentrerer sig om kropsdelene, der remses op. Fødder. Ben. Mave. Arme. Skuldre. Fornem, om der er spændinger eller ømme områder, siger stemmen, hvis der er, så slap af det pågældende sted. Maria har ondt i nakken, hun lader hovedet falde ned mod brystkassen og strækker musklerne ud. Panfløjten tager over et øjeblik, og hun drejer hovedet langsomt fra side til side. Fortsæt med at trække vejret dybt, lyder den næste besked. Hun retter sig op og tager endnu et hiv, suger røgen iiiiiiiiiiind. Når du puster ud, løsnes der op for de sidste spændinger, siger stemmen, og det kan hun godt mærke. Kroppen er afslappet nu, og den tilstand skal hun holde fast i. Forsvinder den, skal hun stoppe op og kalde den frem igen. Roen er hendes udgangspunkt. På kurset sagde eksperten, at afspænding var første skridt mod et mindfuldt liv og et ideelt middel mod stress. Hele filialen sad i kantinen, og han kaldte bankansatte ”en særlig udsat gruppe på arbejdsmarkedet”. Efter finanskrisen var de lige så forhadte som parkeringsvagter og ansatte hos SKAT, sagde han, og afspænding gav ro og fornyede kræfter. Maria noterede, selvom hun ikke er en af dem, der har det slemt. Hendes arbejdsbyrde bliver faktisk mindre og mindre, for de fleste benytter sig efterhånden af selvbetjening. Det er hovedsageligt de ældre, der er tilbage, og de røde kunder, hvis dankort er spærret. Den sidste gruppe stresser hende selvfølgelig, særligt her op til jul,

12

Sku det vaere en anden gang_indhold_trykklar.indd 12

11/06/19 2:22 PM


hvor de er flere og mere aggressive, men hun minder samtidig sig selv om, at det ikke er hende, de er vrede på. I fredags stod en ophidset mand ved kassen. Kinderne var frostbidte, og han spyttede ordene ud sammen med små dråber vand, der regnede ned på skranken. Hun pegede endnu en gang over mod privatafdelingen og sagde, at det var råd­ giverens beslutning at lukke kortet, hun kunne ikke åbne det igen uden tilladelse. Kunden talte videre, som om han intet hørte, og Maria havde lyst til at forklare, at hun bare er et tandhjul i Sydbanks maskineri, som sætter i gang, når andre trykker start. Hun drejer rundt og rundt og rundt, og sådan har det været de sidste elleve år. Det er det, der reelt stresser hende, at hun ikke formår at flytte sig. Seks måneder i Sydbank, tænkte hun efter gymnasiet, så var der penge nok til en tur til Thailand. Nu er hun enogtredive og har aldrig været i Sydøstasien, og hun har heller ikke taget en videregående uddannelse. Når kassererjobbet forsvinder, er hun nødt til at sætte skub i tingene, og tidspunktet nærmer sig. Til sidste MUS-samtale sagde Jan, at det var en balancegang, for på den ene side var der god økonomi i at gå hundrede procent over til selvbetjening. På den anden side gik det galt for Nordeas filial i gågaden, fordi de droppede kassebetjeningen for hurtigt. Kunderne strømmede over i Sydbank. Men han kunne lige så godt være ærlig og sige, at på sigt lukkede kassen også her. I København var den service allerede droppet, og resten af landet ville følge trop. Det betød ikke nødvendigvis, at Maria blev arbejdsløs, der kom muligvis andre opgaver, og

13

Sku det vaere en anden gang_indhold_trykklar.indd 13

11/06/19 2:22 PM


måske kunne der blive tale om en form for omskoling. Under alle omstændigheder skulle hun indstille sig på, at tingene kom til at se anderledes ud, og at der ikke var nogen garantier. Man skal se muligheder i de udfordringer, man står overfor, sagde mindfulnesseksperten, og Maria gør sit bedste. Kurset blev for alvor interessant for hende, da eksperten forklarede, at mindfulness var mere end afspænding. Næste skridt var at træne sit fokus. Når man lærte at lukke alle distraktioner ude, blev man afklaret og målorienteret, og det var nøglen til succes. Eksperten viste et nærbillede af en mand med lukkede øjne og et smil i mundvigen. Denne mand befinder sig i et mentalt træningscenter, sagde han, han øver sig i at holde fokus ved at give åndedrættet sin fulde opmærksomhed. I rygerummet gør Maria det samme, hun suger igen cigaretrøgen iiiiiiiiiiind og fornemmer, hvordan røgen bevæger sig ned gennem luftrøret og fylder lungerne. Det er svært ikke at tænke på andet, men hun prøver, for eksperten garanterede resultater. Hvis man gjorde sig umage, kunne man ende som Alan Wallace, sagde han, et levende eksempel på, hvad der var muligt med et højtydende sind. Wallace var den største vestlige autoritet inden for mindfulness, og han rejste og underviste ni ud af tolv måneder. Samtidig deltog han i adskillige internationale forskningsprojekter og udgav gennemsnitligt to bøger om året. Alt det kunne han præstere, fordi han var rolig og fokuseret. Hele dagen. Hver dag. Den tilstand var opnåelig, og mindfulness var vejen.

14

Sku det vaere en anden gang_indhold_trykklar.indd 14

11/06/19 2:22 PM


Sku det vaere en anden gang_indhold_trykklar.indd 6

11/06/19 2:22 PM


100 mm

8

138 mm

216 mm

UDDRAG FRA BOGEN

OMSLAG: ALETTE BERTELSEN, ALETTEB.DK

LR_Sku det vaere en anden gang_FINAL.indd 1

SKU’ DET VÆRE EN ANDEN GANG er en satirisk samtidsroman om livet i provinsen for en ung kvinde. Maria arbejder som kasserer i Sydbank i Herning. Hun er single og barnløs og har en affære med sin gifte chef, mens hendes grænseoverskridende mor håbefuldt dækker op til en eventuel svigersøn ved familiefødselsdagene. Livet er ikke helt blevet, som Maria havde forestillet sig. Herning er en by, hvor der tænkes stort, men det kan godt være et pres med al den succes, synes hun. Ikke engang øvelserne fra et mindfulness-kursus hjælper. Bogen foregår i en uge omkring den 1. december, hvor personalet i banken gør klar til den årlige julefrokost.

SKU’ DET VÆRE EN ANDEN GANG

privatafdeling. Maria står mellem de ansatte i det farvekoordinerede kontormiljø, beige, hvid og sort, og betragter afdelingslederen Jan. Han gør status over udlån og peger på en skærm med en opadgående kurve. Hænderne er brede og en smule behårede, og Maria ved, hvor blødt deres kærtegn kan være, hvor fast de kan gribe om arme og talje og baller, men det forsøger hun ikke at tænke på. Hun forsøger at lytte, når han siger, at den næste måned bliver krævende. 1. december er lige om hjørnet, og allerede nu er aktiviteten hektisk. De skal huske at holde øje med røde kunders overtræk og begrænse udstedelsen af Mastercard, medmindre der er tale om grønne eller mørkegrønne kunder. De formuende har sandsynligvis ferieplaner, og de skal mindes om den udvidede rejseforsikring, som følger med Mastercard Gold og Platinum. Snak med dem, der veksler valuta ved kassen, foreslår Jan og ser på Maria. Hvis der er kø, så send dem ned til en rådgiver. Hun nikker, og han fortsætter med et par ord om det kursus i mindfulness, som Trivselsudvalget afholdt for en måneds tid siden. Der var mange fine redskaber, som kan bruges i juleræset, siger han.

SARAH SKYT PERSSON

DER ER MORGENMØDE i Sydbanks

18 mm

138 mm

8

100 mm

SKU’ DET VÆRE EN ANDEN GANG roman

SARAH SKYT PERSSON Lindhardt og Ringhof

SARAH SKYT PERSSON FOTO: MORTEN H OLTUM

CMYK

(1985) er født og opvokset i Herning. Arbejdede som piccoline og kasserer i Sydbank i Herning, inden hun flyttede til København og blev cand.mag. i dansk og filosofi. Sku’ det være en anden gang er hendes debutroman.

11/06/2019 10.05


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.