Sommerfugle-serien er udviklet til piger mellem 9 og 14 år. Tema og sprog og følelser er nøje tilpasset læserne i målgruppen, og der er lagt vægt på kvalitet i udvælgelsen af historierne til serien. Da målgruppen til denne serie er forholdsvis bred, er titlerne fordelt i to grupper. Én sommerfugl markerer, at der er tale om en titel, der henvender sig til den yngre del af målgruppen (9-11 markerer, at titlen henår), og to sommerfugle vender sig til den ældre del af målgruppen (12-14 år).
Provinspiger indhold2.indd 6
09/12/14 09.35
Louise Roholte
Provins足 piger
Provinspiger indhold2.indd 7
09/12/14 09.35
1. kapitel Klara sidder som forstenet med hænderne i skødet og stirrer frem for sig. For et kvarter siden kaldte mor og far på hende og Lasse, og de sagde, at de havde en dejlig nyhed. Klara troede, at de skulle på en vild ferie, ud og kigge på en hundehvalp eller noget i den stil, men det skulle de ikke. Det var noget helt andet, de ville sige, og Klara er stadig så meget i chok, at hun hverken kan skælde ud eller rejse sig og skride i protest. ”Hvor længe har I vidst det?” spørger Lasse. Mor smiler lykkeligt til far, og Klara kan se, at hun tager hans hånd under bordet. ”Jeg testede positiv for tre måneder siden, men vi 9
Provinspiger indhold2.indd 9
09/12/14 09.35
ville vente med at fortælle jer om babyen, til vi var helt sikre på, at det hele var, som det skulle være.” ”Ja,” nikker far. ”Og så tænkte vi, at I måske bedre kunne forholde jer til det, hvis vi først fandt ud af, om det var en dreng eller en pige.” Klara finder styrke til at himle med øjnene, da far kærtegner mors mave. Det er bare for meget, at hendes forældre skal have en baby. De er alt for gamle til den slags, og det er megaflovt, at alle snart vil vide, at de stadig har sex. Klara gyser ved tanken, og hun hader allerede den dumme lillesøster, der ligger og skvulper rundt indeni mor. ”Jeg troede bare, du var blevet tyk,” siger Lasse. ”Hov, hov, unge mand,” ler mor. ”Jeg har kun taget fire kilo på indtil videre, og det er fem kilo mindre, end da jeg var tre måneder henne med dig.” Klara var fem år gammel, da Lasse blev født, og hun kan godt huske, at mor var stor som et hus. Hendes ben mindede om et par hudfarvede nylonstrømper, der var proppet til bristepunktet med mel, og hun havde så meget vand i kroppen, at Klara kunne få en femkrone til at sidde fast på læggen. ”Hvad tænker du om, at du skal være storesøster igen, Klara?” spørger mor. ”Jeg synes ikke, det er særlig fedt.” 10
Provinspiger indhold2.indd 10
09/12/14 09.35
Mor suger underlæben ind i munden og læner sig frem på albuerne. ”Det er okay, at du har det sådan, men jeg er sikker på, det nok skal blive rigtig godt.” ”For hvem?” ”Klara …” ”Nej! Jeg gider ikke tale mere om det.” Klara vifter med hænderne foran ansigtet og skubber stolen ud. ”Hvor skal du hen?” spørger far. ”Jeg skal lige være for mig selv et øjeblik.” ”Bliv nu her, skat.” ”Nej.” Klara går op på sit værelse og smækker døren i bag sig. Hvordan kunne mor og far tro, at hun ville blive glad for at få hele sin tilværelse smadret af en lille skrigeunge? Mor bliver jo lænket til baby og sofa i et halvt år eller mere, og hele huset vil stinke af gylp og lortebleer. Som om det ikke er slemt nok, at landmændene ræser gennem byen med deres klamme gyllevogne, når sæsonen starter i februar. Nej, mor og far synes også, at de skal have en gyllespreder indenfor. Klara kaster sig på sengen og slår sine knyttede næver ned i hovedpuden af alle kræfter. Det er så egoistisk, at de vil have et barn mere. Og så lige inden, hun skal begynde i 7. klasse på den nye skole. Det er hun 11
Provinspiger indhold2.indd 11
09/12/14 09.35
nødt til at tale med Pernille og Simone om, for de er de eneste, der vil forstå, hvor slemt det er. Klara finder sin telefon frem, og hun skriver en fællesbesked og indkalder til øjeblikkeligt krisemøde i busskuret. OK, er der om fem, svarer Simone. Åh nej, er du okay? Jeg bliver helt nervøs … skriver Pernille. Det banker på døren, da Klara trækker en sweatshirt over hovedet, og mor kigger forsigtigt ind. ”Jeg ved godt, at du vil være alene, men jeg synes lige, vi skal tale ordentligt om det med lillesøster,” siger hun. Mor kanter sig forbi Klara og sætter sig på sengekanten. Det er det internationale mor-symbol for, at det bliver en lang snak. ”Jeg skal altså mødes med Pernille og Simone,” siger Klara og fejer håret om bag ørerne. Mor rækker hænderne frem for at få Klara til at træk ke hende på benene. ”Okay, så tager vi den senere.” Det overhører Klara, og hun løber foran mor og hinker mod døren, mens hun trækker sine slidte sneakers på. Lasse sidder på bryggerstrappen med snuden i sin iPad, og hun er lige ved at falde over ham, da hun træder ud. ”Ej, lad dog være med at sidde sådan et tumpet sted,” snerrer hun. 12
Provinspiger indhold2.indd 12
09/12/14 09.35
Lasse løfter hovedet og lægger det på skrå. ”Sygt nok med den baby, hva’?” ”Ja, den havde jeg ikke lige set komme.” Klara sender et surt blik mod køkkenvinduet og fnyser. ”Hvor skal du hen?” spørger han. ”Jeg skal mødes med pigerne.” ”Må jeg komme med?” ”Hvad tror du selv?” Lasse kigger ned i sin iPad igen, og Klara vender ryggen til ham og sætter i løb. Deres by er så lille, at der ikke er noget fortov. Når hun står ved det byskilt, der ligger højest, kan hun se ned til det andet, hvis hun hopper. Faktisk er det en fornærmelse mod rigtige byer at kalde det en by, for det er egentlig bare 15 huse, der ligger tæt på hinanden. Der er ikke engang gadelamper, og alt er så mørkt om vinteren, at de må bruge lommelygter for at finde ned til stoppestedet. For nogle år siden brækkede far benet en aften i december, da han skvattede over en cykel, Simone havde smidt på havegangen. Siden har de fået forbud mod at smide cykler og andet grej rundt omkring i vinterhalvåret, og far har plastret havegangen til med sensorlys. Klara kan se, at Simone allerede sidder på den hårde bænk i busskuret og venter, men hun bor også lige ovre på den anden side. 13
Provinspiger indhold2.indd 13
09/12/14 09.35
Simones hus er det største i byen. Det er en kæmpe kasse med kælder og 1. sal, og huset ligger så tæt på vejen, at Simone ikke kan åbne vinduerne på sit værelse i de måneder, landmændene har travlt på markerne. Hvis hun gør det, risikerer hun nemlig, at de bliver kørt af, når de store høstmaskiner brager forbi. Den slags problemer ligger de helt sikkert ikke og roder med i de rigtige byer, men mor og far holder stædigt på, at det er en del af charmen ved at bo på landet. Simone fik det store værelse på 1. salen, da hendes mellemste storebror flyttede til København i april. Den ældste flygtede for fire år siden, og nu er Simone alene tilbage med sine forældre og sin yngste storebror, Silas. Det er nok kun et spørgsmål om tid, før han også smutter, for han er fyldt 18, og han er alt for køn til at bo i deres lille, fjollede by. ”Hey, smukke,” siger Simone. “Hvad sker der?” Klara løfter den ene hånd til en slatten hilsen, og hun dumper tungt ned på sædet ved siden af Simone. ”Vent!” råber Pernille. ”I må ikke begynde uden mig.” Pernille bor i et rødt bindingsværkshus i T-krydset sammen med sin mor. De er alene, og det har de været så længe, Klara kan huske. Det er vist noget med, at Pernilles far rejste ud for at grave huller, da 14
Provinspiger indhold2.indd 14
09/12/14 09.35
Pernille blev født, og han kom aldrig tilbage. Pernille taler sjældent om ham, men hendes mor er også supersød, og hun serverer nybagt brød, hver gang Klara er på besøg. ”Så, nu er jeg klar.” Pernille maser sig ned på bænken mellem Klara og Simone, og hun tager Klaras hånd og giver den et klem. ”Hvad er det så?” ”Det er frygteligt,” siger Klara stille. ”Skal dine forældre skilles?” spørger Pernille. ”Nej!” udbryder Klara forfærdet. ”Det er …” Simone sukker dybt. ”Er det fordi, jeg kom til at give dig den sandwich, jeg tabte på gulvet?” ”Nej?” Klara og Pernille læner sig frem og kigger på Simone. ”Hvornår har du givet Klara en gulvsandwich?” spørger Pernille. Simone bider i en negl og slår blikket ned. ”Øhm, det kan godt være, din sandwich gled af tallerkenen, da vi købte mad i boden lige inden sommerferien.” ”Ej, Simone, vi bestilte tre ens sandwichs med kylling og bacon, og du kan sgu da selv spise den mad, du taber!” Pernille lægger en hånd på Klaras skulder. ”Du har ret i, at det var klamt og dårlig stil af Simone, men du 15
Provinspiger indhold2.indd 15
09/12/14 09.35
blev jo hverken syg eller noget, og jeg er sikker på, at hun aldrig vil gøre det igen.” Pernille sender Simone et opfordrende blik, og Simone nikker alvorligt. ”Undskyld, det var forkert af mig, og jeg lover, at jeg giver sandwichen til Pernille næste gang.” ”Hvad er der galt med dig?” ”Slap af, det var bare for sjov.” Pernille ryster på hovedet. ”Nå, tilbage til emnet,” siger hun. ”Er det så fordi, du har opdaget, at din far har spillet alle jeres penge væk?” ”Eller har du fundet ud af, at du i virkeligheden er adopteret?” Klara løfter hænderne for at få dem til at stoppe. ”Lad nu være! Jeg er hverken adopteret eller datter af en ludoman, og jeg får stress af alle jeres sindssyge bud.” ”Nå, nå,” mumler Pernille såret. ”Hvad er det så?” ”Lasse og jeg har lige fået at vide, at min mor er gravid, og vi får en lillesøster i slutningen af februar.” Klara venter på en reaktion, men den kommer ikke, og hun kan også godt selv høre, at det lyder rimelig fredeligt i forhold til de ting, Pernille og Simone foreslog. 16
Provinspiger indhold2.indd 16
09/12/14 09.35
”Det er da megafedt!” jubler Simone så og klapper i hænderne. ”Jeg har kun tre ældre brødre, og jeg har altid ønsket mig en søster.” ”Ja, jeg ville være ligeglad med, om det var en pige eller dreng, for jeg er bare træt af at være enebarn,” siger Pernille. ”Kæmpe til lykke!” Klara rynker panden og kigger på dem. Måske er det ikke den vilde skandale, at mor venter sig? Det er stadig irriterende, og hun ville hellere være fri for at få en skrigeunge i huset, men hun kan godt se, at det kunne være tusind gange værre. ”Jeg har det,” hviner Simone og stritter med en pegefinger. ”Skal vi ikke lave en bog til Klaras lillesøster om, hvordan det er at være teenager?” ”Sådan en slags overlevelsesguide, hvor vi skriver gode råd og advarer hende mod de fejl, hun ikke skal lave?” uddyber Pernille. ”Det lyder faktisk som en virkelig god idé.” ”Ja, det er slet ikke så dumt,” nikker Klara tankefuldt. ”Jeg kunne for eksempel godt have brugt nogle erfaringer fra andre end min mor, da jeg fik menstruation første gang.” De kigger rundt, mens de smiler til hinanden. ”Det er sgu da det, vi gør,” slår Simone fast. ”Vi skriver det ned, når vi opdager noget godt eller dårligt, og 17
Provinspiger indhold2.indd 17
09/12/14 09.35
så samler vi det hele i et hæfte, som vi giver til pigebarnet, når vi synes, hun er klar.” Pernille kigger ned mod T-krydset og klasker sine håndflader mod lårene. ”Nå, jeg lovede min mor at hjælpe med opvasken, og jeg må hellere se at komme hjem.” Klara og Simone rejser sig også, men Simone får de andre til at stoppe op, da hun pifter. ”Hey, tøser, skal vi ikke tage ind til byen i morgen og se på tøj til den store dag?” Klara er på med det samme, for hun havde selv tænkt sig at foreslå en shoppetur, men hun glemte det igen på grund af det med babyen. ”Jo, lad os det,” svarer hun. Pernille vipper hovedet fra side til side. ”Jeg vil gerne med, men det er ikke sikkert, jeg køber noget.” ”Det er lige meget,” siger Simone og bakker hen mod sit store hus. ”Skal vi sige, at vi tager bussen klokken 11?” Klara og Pernille råber i kor, at det er en aftale, og Simone sender et luftkys til dem begge to og forsvinder om bag hækken.
18
Provinspiger indhold2.indd 18
09/12/14 09.35
På mandag er sommerferien slut, og Klara, Pernille og Simone skal begynde i 7. klasse. Det er noget, Klara har set frem til længe, for det betyder, at de skal gå på en større skole. Deres egen stopper nemlig efter 6. klassetrin, og det bliver så fedt, at de slipper for den lille bondeskole. Skiftet har fyldt meget i hendes tanker, og det er nok derfor, hun ikke har opdaget, at mor er gravid. Nu kan hun godt se, at der har været nogle tegn. Mor har brugt mere tid på sofaen, og hun har ændret mening om, hvad de skulle spise til aften flere gange i løbet af få timer. Og i går måtte far ud og lede efter kokosnødder klokken 21, fordi det var det eneste, mor havde lyst til. Far kunne selvfølgelig ikke finde nogen, og han kom tilbage med to stykker bountychokolade, som mor proppede i munden på en gang. ”Nå, der er du,” siger mor, da Klara kommer ind i køkkenet. ”Er du klar til at tale om det med babyen?” ”Næ, det har jeg egentlig ikke lyst til.” Mor lægger hovedet på skrå, og Klara sukker opgivende og peger på maven. ”Jeg gider faktisk ikke have flere søskende, for det er mere end rigeligt med Lasse, men når nu det skal være, er det rart, at det er en pige.” Mor trækker Klara ind til et knus, og Klara tæller til tre, inden hun vrider sig fri og løber op på sit værelse. 19
Provinspiger indhold2.indd 19
09/12/14 09.35
Til jul fik hun en dagbog af sin mormor, men den ligger vist stadig i en skuffe et sted, for der er jo ingen, der skriver dagbog mere. Det nænnede Klara bare ikke at sige, for det var en fin bog med et flot print og lækre, tykke sider. Klara skubber en stol hen til skabet, og hun roder rundt, indtil hun finder dagbogen under bunken med vintertøj. Den er perfekt til de notater, de skal lave til hendes lillesøster, og hun finder en sort tus og skriver Guide til at overleve teenageårene udenpå.
Opdatering i Guide til at overleve teenageårene Nå … Nu skal jeg altså være storesøster igen. Det kom seriøst som et chok, for jeg var sikker på, at mor og far var færdige med det pjat. Helt ærligt, far er næsten 40, og det er længe siden, han begyndte at klippe sig med en trimmer, fordi han har tabt håret på toppen. Mor er lidt yngre, men jeg får kvalme ved tanken om, at hun skal sidde og amme. Ad, jeg kan jo ikke være bekendt at have nogen med hjem, når hendes lange bryster hænger frit fremme hele tiden. Måske har de fået sådan en midtlivskrise, og de blev enige om, at en baby var billigere end en sportsvogn? Simones forældre er faktisk også gamle, men hun siger, at det er okay, fordi hun har sine brødre. 20
Provinspiger indhold2.indd 20
09/12/14 09.35
Ligesom du har mig og Lasse. Vi skal nok fortælle dig om, hvad der er cool, for mor og far er fuldstændig tabt på den front. Mor siger, at du kommer ud til februar, og det betyder, at jeg har seks måneder til at vænne mig til tanken. Det er jo ikke din skyld, at de vil have en baby, og måske bliver det hyggeligt nok med en lillesøster, når du bliver så stor, at jeg kan bruge dig til noget. Der kommer næsten til at være 14 år imellem os, og du har bare at være stille i kirken, når jeg skal konfirmeres til foråret. Kh. Klara.
Provinspiger indhold2.indd 21
09/12/14 09.35
Provinspiger indhold2.indd 1
09/12/14 09.35