Specialoperationer - læseprøve by Lindhardt og Ringhof / Forlaget Carlsen

LARS R. MØLLER

meligheder og myter. Hvad lavede specialstyrkerne under Den Kolde Krig? Hvad laver de i dag? Oberst Lars Møller gennemgår deres udvikling, tankerne bag korpsene og fortæller nogle af de helt utrolige historier, der har været medvirkende til at danne myterne. Hvem ved for eksempel, at forfædrene til de amerikanske SEAL-specialstyrker og til de danske frømænd er italienske specialstyrker, der under Anden Verdenskrig ændrede styrkeforholdet i Middelhavet? SPECIALOPERATIONER handler om de vanskeligste og

”Århundreders krige og fortjenester foldes ud med et overblik, en præcision og et sigte” Anders Jerichow, Politiken

mest umulige, men også helt afgørende indsatser, der ydes af specialkorps som frøerne og jægerne. Med konkrete eksempler hentet fra historien og fra soldaterne, skrevet af oberst Lars Møller, forfatter til bl.a. Operation Bøllebank, Vi slår ihjel og lever med det og Snigskytter.

”Fascinerende læsning” Christian Brøndum, Berlingske

LINDHARDTOGRINGHOF.DK

SPECIAL OPERATIONER LARS R. MØLLER

LINDHARDT OG RINGHOF

Gitte Sofie Hansen / Scanpix

”Veloplagt, velskrevet, modig” Weekendavisen

Specialstyrker og deres operationer er omgærdet af hem-

SPECIALOPERATIONER

Tak for turen! er oberstens erindringer fra et langt liv i Forsvarets tjeneste, fra grøn rekrut til hærdet kriger. Fra øvelsesterrænet i Oksbøl over operation Bøllebank i Bosnien til rævekagerne på de bonede gulve i Forsvarskommandoen.

LARS R. MØLLER, tidl. oberst i Forsvarskommandoen, forfatter til ni bøger, heriblandt Operation Bøllebank (2001), Det danske Pearl Harbor (2008), Vi slår ihjel og lever med det (2010), Snigskytter (2013) og Tak for turen! (2014)

SPECIALOPERATIONER LARS R. MÃ&#x2DC;LLER

Lindhardt og Ringhof

bog0157_Special-operationer.indd 3

28-07-2017 10:38:24

Specialoperationer Copyright © Lars R. Møller og Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, 2017 Omslag: Harvey Macaulay / Imperiet Forsidefoto: Privateje Bogens kort er tegnet af: Steen Frimodt Tilrettelægning/sats: Jeanette Bech / Bech Grafisk Sat med Adobe Devanagari og Helvetica Neue LT Std Trykt hos ScandBook AB 2017 ISBN: 978-87-11-53762-6 1. udgave, 1. oplag Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof Forlag A/S er et selskab i Egmont

bog0157_Special-operationer.indd 4

28-07-2017 10:38:24

INDHOLD

Forkortelser 10 Forord 11 Prolog 13 Indledning 18

Specialoperationer i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Militær tænkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 FREM TIL AFSLUTNINGEN AF FØRSTE VERDENSKRIG Historisk oversigt

Mytologiske specialoperationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Den trojanske hest (1250 f.v.t.) . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Gideon (1100 f.v.t.) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Tidlige specialoperationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Assassinerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Ninja . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Befæstede borge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 De to vigtigste specialoperationer (1519-1532) . . . . . . . . . 61 Første Verdenskrig og T.E. Lawrence . . . . . . . . . . . . . . . . 63 MELLEMKRIGSPERIODEN OG ANDEN VERDENSKRIG England 73

Revolutions- og Napoleonskrigene . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Orde Wingate . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Special Operations Executive . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Kommando . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88

bog0157_Special-operationer.indd 5

28-07-2017 10:38:25

Baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Organisering og uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Operationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Reorganisering af kommandostyrkerne . . . . . . . . . . . . 105 Ørkenpatruljen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Special Air Service (SAS) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 David Stirling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 Special Boat Section og Special Boat Squadron . . . . . . . . 126 Royal Navy . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 Combined Operations Assault Pilotage Parties (COPP) . . . 135 Royal Marines . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 Royal Marines Boom Patrol Detachment . . . . . . . . . . . . 143 Royal Marines’ andre enheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146 Afslutningen af krigen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149 Hærens Specialstyrker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150 Flådens specialstyrker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 USA 153

OSS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154 First Special Service Force . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156 Alamo Scouts . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158 Det amerikanske marinekorps . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 Rangers . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161 Robert Rogers . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164 Rangers under Anden Verdenskrig . . . . . . . . . . . . . . . 165 Tyskland 171

Von Hippel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172 Brandenburgerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174 Felttoget i vest 1940 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176 Østfronten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180 Afrika . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183 Organisation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 186 Skorzenys kommandosoldater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187 Maritime Specialstyrker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 192 Flyvende specialstyrker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 194

bog0157_Special-operationer.indd 6

28-07-2017 10:38:25

Italien 196

Maritime specialstyrker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197 10. lette flotille . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201 EFTER ANDEN VERDENSKRIG England 211

Special Air Service . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 212 Malaya . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 212 Mike Calvert . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 220 Muscat og Oman (Jebel Akhdar) . . . . . . . . . . . . . . . . 223 Aden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 227 Borneo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 230 Oman (Dhofar) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 238 Antiterror . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 246 Organisation i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 258 Royal Marines . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 260 Special Boat Squadron . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 261 H.G. Hasler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 265 USA 268

Rangers . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 269 US Special Forces (De grĂ¸nne baretter) . . . . . . . . . . . . . . . 272 Vietnam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 274 Son Tay . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 279 Efter Vietnam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 282 Delta . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 284 Teheran 1980 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 287 Delta i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 295 Special Operations Command (SOCOM) . . . . . . . . . . . . . 297 Intelligence Support Activity . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 298 Flyvende specialenheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 299 1. Air Force Commando . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 300 160. Special Operations Aviation Regiment (SOAR) . . . . . 304 FlĂĽdens specialstyrker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 305 Underwater Demolition Team (UDT) . . . . . . . . . . . . . 306 SEAL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 308 Bin Laden (2011) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 312

bog0157_Special-operationer.indd 7

28-07-2017 10:38:25

Sovjetunionen 319

Spetsnaz . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 320 Tjekkoslovakiet (1968) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 326 Afghanistan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 328 Spetsnaz efter Sovjetunionens opløsning . . . . . . . . . . . . 331 Danmark 338

Frømandskorpset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 340 Krigsopgaver under Den Kolde Krig . . . . . . . . . . . . . . 345 Jægerkorpset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 347 Krigsopgaver under Den Kolde Krig . . . . . . . . . . . . . . 352 Danmark efter Den Kolde Krig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 354 Udvælgelse og uddannelse 362

Uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 365 Operationer 369

Eben Emael (1940) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 369 Falkland (1982) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 374 HMS Sheffield . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 377 South Georgia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 379 Pebble Island . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 382 San Carlos . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 383 Port Stanley . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 385 Grenada (1983) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 386 Kuwait (1992) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 390 Antiterror . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 395 München (1972) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 395 Entebbe (1976) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 396 Mogadishu (1977) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 403 Indsatsområder 406

Afghanistan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 406 11. september 2001 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 407 Operation Enduring Freedom . . . . . . . . . . . . . . . . . . 408 Erobringen af Afghanistan (2001-2002) . . . . . . . . . . . . 412

bog0157_Special-operationer.indd 8

28-07-2017 10:38:25

Afghanistan efter 2002 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 429 Irak 2003 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 435 Operation Iraqi Freedom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 437 Genopbygningen af Irak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 447 Terroristjagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 455 Direkte aktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 457 Afrika og Mellemøsten 460

Djibouti . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 461 Somalia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 461 Libyen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 463 Mali . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 464 Sierra Leone . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 465 Syrien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 467 Afslutning 469

Teoretikerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 470 Specialstyrkernes fremtidige opgaver . . . . . . . . . . . . . . 473 Betragtninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 477 Kilder 481 Noter 484 Kort

Frankrigs vestkyst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Nordafrika . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 Det Græske Øhav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 Borneo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231 Oman og Temen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 240 Teheran . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 290 Maginot-linjen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 370 Eben Emael . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 371 Falklandsøerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 375 Afghanistan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 409 Irak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 438

bog0157_Special-operationer.indd 9

28-07-2017 10:38:25

FORKORTELSER

AFO Advanced Force Operations BALTAP Allied Forces Baltic Approaches BAOR British Army of the Rhine CENTCOM US Central Command CODC Combined Operations Development Centre CoG Center of Gravity COPP Combined Operations Assault Pilotage Parties DEVGRU Naval Special Warfare Development Group FAC Forward Air Controller FOB Forward Operating Base FSSF First Special Service Force HAHO High Altitude High Opening HALO High Altitude Low Opening HUMINT Human Intelligence ICTF Iraqi Counterterrorism Force ISA Intelligence Support Activity ISAF International Security Assistance Force JCS Joint Chiefs of Staff JSG Joint Support Group JSOC Joint Special Operations Command JSOTF Combined Joint Special Operations Task Force LANDJUT Allied Land Forces Schleswig-Holstein and Jutland MNBDO Mobile Naval Base Defence Organisation

bog0157_Special-operationer.indd 10

MRF Military Reaction Force NSA National Security Agency OSS Office of Strategic Services PRT Provincial Reconstruction Team RAF Royal Air Force RM Royal Marines SAS Special Air Service SASR Special Air Service Regiment SBS Under Anden Verdenskrig Special Boat Section og Special Boat Squadron. Efter Anden Verdenskrigs afslutning Special Boat Squadron indtil 1983, hvor enheden blev omdÃ¸bt til Special Boat Service SDV Swimmer Delivery Vehicle SEAL Sea Air Land SIG Special Interrogation Group SIS Secret Intelligence Service SOAR Special Operations Aviation Regiment SOCOM Special Operations Command SOE Special Operations Executive SOG Small Operations Group SOTF Special Operations Task Force SRS Special Raiding Squadron SSB Special Service Brigade TOW Tube launched Optical Wireguided Missile UDT Underwater Demolition Team

28-07-2017 10:38:25

FORORD

Af generalmajor Jørgen Høll, chef for Specialoperationskommandoen Oberst Lars R. Møller beskriver i sin bog specialoperationer i et historisk perspektiv. Det gør han med stor indsigt og passion: Fra Odysseus’ anvendelse af den trojanske hest, snilde og snuhed til at indtage Troja. Genopdagelsen af specialoperationer under Anden Verdenskrig som et væsentligt instrument til at skabe ny operativ dynamik. Konflikterne i kolonierne. Anvendelsen af specialstyrker til imødegåelse af terror og terrorister og en række enkeltstående, men spektakulære gidselbefrielsesaktioner og op til nutidens specialoperationer, hvor teknologien har ændret sig, men behovet for at tænke anderledes og ud af boksen stadig er af afgørende betydning for at kunne løse de militære opgaver. Lars Møller beskriver specialstyrkeenhederne på specialstyrkernes præmisser sammen med en række af de enkeltpersoner, som har haft betydning for udviklingen af de forskellige enheder og den kultur, som selv i dag danner grundstammen for den særlige militære metier, der udføres af specialstyrkerne. Herunder beskriver han blandt andet den danske major Anders Lassen, der var blandt de højest dekorerede danske soldater i allieret tjeneste under Anden Verdenskrig. Lars Møller fanger med sin sædvanlige skarpe iagttagelsesevne kernen i specialoperationer og specialoperationsstyrkerne og sætter det hele i en historisk kontekst. Specialstyrkerne udvider de nationale strategiske handlemuligheder gennem anderledes operationer og fremmer de nationale interesser og 11

bog0157_Special-operationer.indd 11

28-07-2017 10:38:25

værdier. Specialstyrkernes opgaveløsning er noget særligt og er karakteriseret af uventede og innovative metodevalg, tætte partnerskaber og overraskende styrkeanvendelse. Specialstyrkerne er samtidig utrolig fleksible og dækker nationale og internationale opgaver i et spektrum fra forebyggende stabilisering til offensive indsatser – de kan anvendes over hele paletten. Og de er altid klar med specialiserede kompetencer og høj parathed. Lars Møller argumenterer i det historiske lys for, at specialoperationsstyrkerne også i den hjemlige arena er værd fortsat at investere i, styrke og udvikle, fordi noget er værd at kæmpe for.

bog0157_Special-operationer.indd 12

28-07-2017 10:38:25

PROLOG

I krig har der har altid været behov for mænd med særlige egenskaber, når utraditionelle opgaver skulle løses. Når den almindelige taktik ikke slog til, var der behov for hårdføre og barske mænd, der kunne tænke ud af boksen og løse den foreliggende opgave. Hvad man kaldte det, var ikke vigtigt: Det gjaldt om at løse opgaven. For at forstå moderne specialoperationer bør man tage udgangspunkt i den historiske udvikling. Den har været afgørende for specialoperationer i dag. Specialstyrker har altid været godt og dramatisk stof, men ofte bliver de behandlet i leksikonagtige fremstillinger, der har mere fokus på de enkelte korps’ bedrifter end på sammenhængen mellem dem og den historiske udvikling, der binder dem sammen. Derfor er den slags bøger ofte fyldt med gentagelser og fejler normalt også i at belyse en sammenhængende historisk udvikling. Denne bog adskiller sig og ligger tættere op ad mine øvrige bøger som Kvinder i kamp eller Snigskytter. Jeg vil forsøge at vise forbindelseslinjerne mellem de moderne frømænd og Mussolinis elitedykkere, mellem Lawrence of Arabia og de engelske specialstyrker, mellem Anden Verdenskrigs kommandosoldater og snart sagt enhver amerikansk specialstyrke. Jeg har i flere år læst en del om de forskellige specialstyrker, deres historie og deres operationer. Ud fra denne viden har jeg udvalgt nogle få specialstyrker, der efter min vurdering har været betydende eller afgørende for udviklingen frem til i dag. Jeg har således ikke lavet et opslagsværk over alverdens specialstyrker, men derimod en fortælling om 13

bog0157_Special-operationer.indd 13

28-07-2017 10:38:25

de vigtigste; dem, der tilsammen beskriver specialstyrkernes historie og udvikling. Jeg har desuden medtaget et mindre kapitel om udvælgelse og uddannelse, fordi jeg efterhånden er nået frem til den konklusion, at de, der blev udvalgt til specialstyrkerne under Anden Verdenskrig, besad de samme karaktertræk som dem, der efterlyses i dag. Det har været svært at finde en rimelig balance mellem specialstyrker og efterretningstjeneste, fordi sammenhængen mellem efterretningstjenester og særlige organisationer med ansvar for guerillakrig og specialstyrker ikke er sort-hvid. Eksempelvis anvendte CIA amerikanske specialstyrker i Vietnam, og nogle af de organisationer, der blev oprettet under Anden Verdenskrig, har haft stor betydning for moderne specialstyrker. Selvom en del efterretningstjenester således havde og har kapaciteten til at udføre specialoperationer, har jeg begrænset mig af hensyn til bogens omfang og har derfor afstået fra en nærmere beskrivelse. Bogen er bygget op over en historisk oversigt, som er opdelt i tre overordnede temaer. Et stærkt koncentreret og selektivt tema op til Anden Verdenskrig. Et mere dybdegående tema om de moderne specialstyrkers fødsel under Anden Verdenskrig fordelt på de krigsførende nationer, som jeg har vurderet som de vigtigste, og endelig et tema om udviklingen efter Anden Verdenskrig. Jeg har valgt at medtage et kort kapitel om flyvende specialstyrker under Tyskland i Anden Verdenskrig. England, USA, Italien og Sovjetunionen havde også, hvad vi i dag ville kalde flyvende specialstyrker, men de er af begrænsningsmæssige årsager udeladt. Tilsvarende har jeg placeret et kapitel om flyvende specialstyrker efter Anden Verdenskrig under USA og af samme årsager. Anden Verdenskrig fylder meget, fordi det er første gang, at udvælgelse og uddannelse af specialstyrker systematiseres, ligesom alle militære specialstyrker i dag baserer sig på erfaringer fra denne krig. Det fremgår også, at jeg koncentrerer mig om den vestlige krigsskueplads. Det skyldes primært pladshensyn og ikke mangel på respekt – kampagnen i Stillehavet er en hel bog værd, men jeg har her kun udvalgt nogle få eksempler. Jeg har valgt at koncentrere mig om britiske, amerikanske, tyske og italienske specialstyrker under Anden Verdenskrig. Tyskerne 14

bog0157_Special-operationer.indd 14

28-07-2017 10:38:25

og italienerne var førende i begyndelsen af krigen, men i krigens sidste år ændrede billedet sig. Fra 1945 og frem til i dag koncentrerer jeg mig om britiske, amerikanske og danske specialstyrker og deres potentielle modstandere: de sovjetiske/russiske specialstyrker. Ud over disse specialstyrkers opbygning og operationer beskrives et antal udvalgte operationer. Her gør jeg et par undtagelser under antiterroroperationer, hvor jeg behandler den israelske befrielsesaktion i Entebbe og den tilsvarende tyske i Mogadishu. Selvom jeg ikke har beskrevet de israelske og tyske specialstyrker, er deres operationer lysende eksempler på, hvordan en vellykket antiterroroperation ser ud. Endelig beskrives tidligere og igangværende specialstyrkeoperationer under et overordnet tema om indsatsområder, der både henviser til fortiden og giver et fingerpeg om fremtiden. Der er rigtig mange operationer, der ikke er beskrevet: Historien om, hvordan SAS i november 1975 standsede Honduras’ forsøg på at erobre den tidligere koloni Belize, eller hvordan enkelte SAS-operatører sammen med faldskærmstropper fra Senegal standsede et oprør i Gambia i august 1981, SAS’ involvering i krigen mod narko i Colombia i august 1990 eller regimentets rolle i befrielsen af gidsler i Lima, Peru, i december 1996.1 Det hele er et spørgsmål om at give en overordnet sammenhængende beskrivelse af de udvalgte specialstyrker og ikke en leksikal opremsning. Der har været nogle begrebs- og oversættelsesudfordringer under skrivningen. Jeg valgt udtrykket “specialstyrker”, selvom de i Danmark kaldes specialoperationsstyrker. Udtrykket anvendes i USA, England og Australien, og det er godt nok til mig. Jeg anvender ordet “operatør” som en betegnelse for et medlem af en specialstyrke. Terminologien var oprindelig forbeholdt soldaterne i den amerikanske Delta-enhed, fordi enhedens første chef, oberst Charlie Beckwith, ønskede en ny betegnelse for sine soldater.2 CIA anvendte allerede ordet “operative”, og FBI havde agenter. Den største oversættelsesudfordring er, at en konsekvent oversættelse af engelske ord til dansk undertiden bliver noget køkkenmødding. 15

bog0157_Special-operationer.indd 15

28-07-2017 10:38:25

En “task force” er en styrke, der samles med henblik på at løse en særlig opgave. “Task” betyder opgave; “force” betyder styrke, men kombinationen bliver ikke elegant. Jeg anvender derfor den engelske betegnelse. Hvis en task force er joint, betyder det, at flere værn arbejder sammen. Det kaldes på dansk værnsfælles – under Anden Verdenskrig hed det combined, hvilket i dag betyder, at flere nationer arbejder sammen. Der er flere ord, jeg har valgt ikke at oversætte, raid er et af dem. Ordet stammer oprindelig fra hæren og betyder “at ride”, men i moderne betydning er det “et lille overraskende angreb”.3 Jeg oversætter heller ikke særlige enheder, for eksempel Royal Horse Guards. Den militære verden er fyldt med begreber, som ikke altid giver mening. Man bør ikke undre sig over, at nogle specialstyrker benævner deres enheder som “eskadroner”. I gamle dage var en eskadron en kavalerienhed, senere er betegnelsen blevet brugt om kampvognsenheder. Der er ingen umiddelbar forklaring på, hvorfor det britiske Special Air Service (SAS) blandt andet anvender samme udtryk om deres enheder; det skal bare læres. For læsere uden militær baggrund kommer her en koncentreret og simplificeret gennemgang af den militære verdens undertiden mystiske opdeling og benævnelse af militære enheder. Den mindste enhed kaldes en gruppe, som normalt består af op til ti mand under ledelse af en sergent. Tre grupper samles i en deling eller en trop (anvendes af nogle specialstyrker), der er under ledelse af en løjtnant, premierløjtnant eller ved nogle specialstyrker en kaptajn. Tre delinger samles normalt i et kompagni eller en eskadron (jeg skal undlade andre varianter) på mellem 100 og 150 mand, normalt under ledelse af en major. Tre/fire kompagnier samles i en bataljon under ledelse af en oberstløjtnant. Bataljonen kan undertiden også benævnes en kommando eller et regiment. Hvis man samler tre/fire bataljoner, får man en brigade under ledelse af en oberst eller en brigadegeneral. Tre/fire brigader samles i en division under ledelse af en generalmajor, og samles tre/fire divisioner, er det et korps, der ledes af en generalløjtnant. Flere korps samles afslutningsvis i en armé under ledelse af en general. 16

bog0157_Special-operationer.indd 16

28-07-2017 10:38:25

Der er gjort lidt ekstra ud af beskrivelsen af de to danske specialkorps, fordi det lykkedes mig som noget helt nyt at erhverve nok viden om dem til at kunne beskrive deres skarpe krigsopgaver. Jeg skylder en stor tak til de mange personer, der har ladet sig interviewe for at hjælpe mig. Nogle er blevet interviewet under forudsætning af, at de kunne være anonyme – sådan må det nødvendigvis være, hvis man vil kaste lys over specialstyrkernes opgaver under Den Kolde Krig samt deres samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste. Dette vil for de fleste være nye oplysninger. Specialkorpsenes krigsopgaver var klassificeret i forsvarets højeste kategori som “yderst hemmelige”, og en del af de gamle operatører var meget forbeholdne over for at udtale sig, uanset om opgaverne ikke længere er klassificerede. Nu havde de holdt kæft i 40 år, og så kunne man ikke bare begynde at tale løs. Her har jeg haft stor hjælp fra jæger nr. 2, general Jørgen Lyng. Jeg fik nemlig lov til at henvise til ham, og om nødvendigt kunne de mest forbeholdne ringe til generalen for at høre, om planerne stadig var klassificerede. Det siger lidt om generalens omdømme, at alle godt ville tale om deres krigsopgaver, efter at der var meldt klar fra ham. Jeg skylder også en stor tak til major Jørgen Vindeballe (jæger nr. 3), oberstløjtnant Bodo Grenzien (jæger nr. 15) og oberstløjtnant Beck (jæger nr. 65) samt Georg H. Petersen (frø nr. 41), orlogskaptajn Clemens Vest Hansen og de frøer, der har hjulpet mig anonymt. De ved selv, hvem de er. Endelig en stor tak til chefen for Den Danske Specialstyrkekommando, generalmajor Jørgen Høll, oberst Michael Hyldgaard, oberst Frank Lissner og ikke mindst daværende chef for operationsafdelingen og nuværende chef for Frømandskorpset kommandørkaptajn Jens Bach, i frømandskredse kendt under sit frønavn “Puslingen”.

bog0157_Special-operationer.indd 17

28-07-2017 10:38:25

DANMARK

I Danmark oprettede man efter Anden Verdenskrig to specialkorps – Frømands- og Jægerkorpset – som skulle fungere i relation til den generelle forsvarsplan, General Defence Plan (GDP), for Danmark under Den Kolde Krig. GDP tog udgangspunkt i, at Warszawapagten ville iværksætte et angreb mod Danmark som et led i en overordnet angrebskrig mod NATO. Den ansvarlige NATO-kommando for den danske og tyske krigsskueplads BALTAP (Allied Forces Baltic Approaches), også kaldet enhedskommandoen, forventede, at angrebet ville bestå i et angreb mod de dansk-tyske styrker, der var samlet i NATO-korpset LANDJUT (Allied Land Forces Schleswig-Holstein and Jutland) i Jylland og Slesvig-Holsten og et angreb mod den sjællandske øgruppe. LANDJUT indgik i NATOs fremskudte forsvar, og her skulle Jægerkorpsets operatører advare LANDJUT og BALTAP om fjendens bevægelser. Enhedskommandoen, der var garnisoneret i Karup BALTAP, havde lavet en værnsfælles operativ plan med kodeordet Operation Hurricane, der skulle bekæmpe et amfibieangreb mod den sjællandske øgruppe eller et fjendtligt amfibieangreb bag LANDJUT i Slesvig-Holsten eller Jylland. En amfibieoperation kombineret med et luftbårent angreb krævede stor styrkeoverlegenhed; Warszawapagten havde derfor afsat mange styrker til operationen – dens flådestyrker i Østersøen havde en talmæssig overlegenhed på 4:1 eller 5:1.765 Herudover ville man anvende en luftbåren division, en marineinfanteridivision (forstærket med et regiment på omkring 2.000 mand), en panserinfanteridivision 338

bog0157_Special-operationer.indd 338

28-07-2017 10:38:32

og en artilleribrigade på ca. 3.000 mand. Landsætningen skulle finde sted i Fakse Bugt bag en skærm af faldskærmssoldater nedkastet på de høje bakkepartier omkring Kongsted.766 Forudsætningen for Operation Hurricane var, at NATOs flystyrker kunne bekæmpe Warszawapagtens fly. Planen var, at NATOs flystyrker bombede de nordlige flybaser i Polen og Østtyskland, mens fjendtlige flådestyrker skulle nedslides af ubåde, der samtidig skulle give et varsel om, hvad der skete ved de østtyske og polske havne. Her anvendte man også operatørerne fra Frømandskorpset, der skulle advare om, hvornår invasionsflåden afsejlede. Når frømænd og ubåde havde meldt, at invasionsstyrken var stået til søs, skulle German Naval Air Arm med 90 Tornado-fly bevæbnet med specialmissiler og særligt uddannede piloter sammen med danske og tyske overfladeenheder rette et koordineret massivt langtrækkende missilangreb mod invasionsstyrken. Imens ville tyske og især danske minelæggere have udlagt søminefelter. Skulle invasionsflåden overleve missilangrebet og trænge gennem næste forsvarszone af danske og tyske overfladeenheders mere kortrækkende våben som kanoner og torpedoer, skulle den stryge de udlagte søminefelter for at nå frem til invasionsstrandene på Sjælland. Disse blev forsvaret af de mobiliserede sjællandske kampgrupper, der i fredstid øvede sig på at forsvare deres tildelte strand mod amfibiske angreb. Hjemmeværnet skulle sikre baglandet, melde om luftbårne angreb og inddæmme dem, inden felthæren kunne tilintetgøre dem. Når invasionsstyrkens brohoved blev identificeret, stod hæren klar med to brigader, en opklaringsbataljon samt korpstropper med artilleri mv., som herefter skulle smide de uinviterede gæster ud i vandet. Begge specialkorps skulle som en del af deres krigsopgave indgå i det netværk, som briterne og amerikanerne havde oprettet i Vesteuropa i tilfælde af et angreb fra Warszawapagten. Man havde lært af situationen under Anden Verdenskrig, hvor SOE oprettede netværk i Europa under den tyske besættelse. Dette behandles ikke yderligere her, da det har karakter af efterretningsvirksomhed snarere end specialstyrkeindsats.

339

bog0157_Special-operationer.indd 339

28-07-2017 10:38:32

FRØMANDSKORPSET

Søværnets Frømandskorps blev oprettet i 1957 under søværnets dykkerskole på Holmen. I 1970 blev korpset en selvstændig enhed, som administrativt var underlagt 5. eskadre (ubådseskadren) og operativt underlagt Søværnets Operative Kommando (SOK). Opstarten til korpset foregik i 1955, hvor søværnet sendte fire mand til henholdsvis USA og Norge for at vurdere disse to nationers dykkerenheder, US UDT (Underwater Demolition Teams, senere Navy SEALs) og Froskemandskorpset. De fire gennemgik de pågældende nationers uddannelse og kunne derefter virke som instruktører de første to år efter uddannelsen.767 Forud for oprettelsen af Frømandskorpset var der i 1952 blevet oprettet en frømandsskole. En af de første deltagere var Robert Christensen, som havde været premierløjtnant og frømand for SOE under Anden Verdenskrig. Han blev sendt på navigations- og skibsførerskole og blev søofficer af reserven. Efter et kursus ved den norske frømandsskole returnerede han og meldte sig til orlogskaptajn William Ric-Hansen, som skulle være chef for dykkerskolen. Robert Christensen blev næstkommanderende for begge skoler med sæde på Holmen. Frømandsskolen blev fra starten lagt an på krigsoperationer, og her kom Robert Christensens erfaringer fra Anden Verdenskrig til nytte. De fik overdraget en lille træningsfacilitet ved torpedostationen i Kongsøre ved Isefjorden, hvor tre oversergenter fra Kystbefæstningen, en sanitetsoverfenrik og sytten mather (konstabler) var starten på det, der senere blev Frømandskorpset. Det første hold frømandselever fik deres uddannelse i dybvandsdykning i Ebeltoft Vig. De bar gummibådene fra Kongs øre til Røsnæs, en tur på 55 km, roede over til Samsø, bar gummibådene over Samsø og fortsatte til Djursland.768 På et andet tidspunkt skulle eleverne gå fra Kongsøre til Røsnæs, svømme fra Røsnæs til den sydlige del af Samsø, gå derfra til Nordøen og svømme til Helgenæs.769 Frafaldet var stort, og på Robert Christensens næstsidste hold var der kun to, der slap igennem nåleøjet. Den ene var en officer ved navn Finn Volke. Efter frømandsuddannelsen i 1959 blev han sendt til USA for at gennemgå den amerikanske 340

bog0157_Special-operationer.indd 340

28-07-2017 10:38:32

frømandsskole (SEAL-uddannelsen), og da han kom hjem, blev han næstkommanderende ved Søværnets Dykkerskole og skoleforstander ved Frømandsskolen i Kongsøre. Han indførte nye elementer i uddannelsen, herunder den såkaldte helvedesuge, som han selv havde været igennem i USA. “Maren” var med fra begyndelsen.770 Maren er en 320 kg tung egeplanke (i våd tilstand), som var forsynet med stropper, der var så tilpas ulige i længden, at den var umulig at bære på normal vis. Forskellige kilder har anført vægten til mellem 250 og 400 kg, men frø nummer 41 har opgivet den til 320 kg, og så er det sådan, det er. Da Volke overtog kommandoen over frømandsskolen, havde man sådan set ingen problemer med navnet, bortset fra at Volke ikke mente, at man kunne blive ved med at gå i skole. Han søgte om at få et nyt navn og fik det næsten foræret, da hæren i 1961 oprettede Jægerkorpset. Frøerne blev sat i skyggen og blev nærmest tiet ihjel. Ingen nævnte, at der allerede eksisterede et specialkorps i forsvaret, og da ingen ville lytte, begyndte frøerne selv at omtale sig som et Frømandskorps. Der gik ikke lang tid, før en øvelsesrapport, som de havde sendt til Søværnskommandoen, kom retur med en bemærkning om, at den skulle arkiveres under “Søværnets Frømandskorps”. Frømandskorpsets camouflagehue blev indført på samme måde, som de amerikanske specialstyrker fik indført deres grønne baret: De begyndte bare at gå med den. I 1968 var Volke i Frederikshavn og gik under et regnvejr i læ under en markise ud for en jagtforretning. Han fik øje på en camouflagehue og besluttede på stedet, at den skulle indføres som uniformsgenstand til patruljeudrustningen, når han kom tilbage til korpset. Han vidste, at det aldrig kunne lade sig gøre, hvis han skrev en officiel skrivelse, hvorfor de indførte den stille og roligt over en periode. For at skille sig ud fra andre, der brugte huer magen til, fik korpset produceret en lille kobbermønt, som blev påsyet huen som tegn på, at det var en frømand, der bar den. Huen blev senere godkendt med dette mærke som korpsets officielle hue.771

341

bog0157_Special-operationer.indd 341

28-07-2017 10:38:32

LARS R. MØLLER

”Århundreders krige og fortjenester foldes ud med et overblik, en præcision og et sigte” Anders Jerichow, Politiken

”Fascinerende læsning” Christian Brøndum, Berlingske

LINDHARDTOGRINGHOF.DK

SPECIAL OPERATIONER LARS R. MØLLER

LINDHARDT OG RINGHOF

Gitte Sofie Hansen / Scanpix

”Veloplagt, velskrevet, modig” Weekendavisen

Specialstyrker og deres operationer er omgærdet af hem-

SPECIALOPERATIONER