TÆNK SOM EN KRIGER
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 1
20/09/18 6:18 pm
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 2
20/09/18 6:18 pm
LARS MØLLER
TÆNK SOM EN KRIGER Din vej til mental robusthed
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 3
20/09/18 6:18 pm
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 4
20/09/18 6:18 pm
INDHOLD
Forord 7 Kapitel 1: Et spring ud i mørket 11 Kapitel 2: Krigerens manifest 40 Kapitel 3: Tilbage til urtiden 55 Kapitel 4: Den frie tanke 102 Kapitel 5: Det skal ske med vilje 141 Kapitel 6: En ægte beslutning 165 Kapitel 7: Lev og dø 207 Kapitel 8: Livserklæringen 250 Opsummering 262
5
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 5
20/09/18 6:18 pm
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 6
20/09/18 6:18 pm
Forord
I 2011 udgav jeg bogen ”Jæger 200 – med hjertet som indsats”. Den handlede om mit kvarte århundrede som jægersoldat; om afsavn, livsdrift, ustoppelig energi og komplicerede missioner i verdens brændpunkter. Det var en personlig beretning om mit arbejdsliv et helt særligt sted med en fantastisk energi og ånd blandt enestående brødre i Jægerkorpset. Det her er også en beretning med udgangspunkt i mine egne erfaringer, og jeg bruger stadig historier fra min tid som jægersoldat, men det er ikke en bog om Jægerkorpset. Det er en bog om de mentale aspekter og perspektiver, livet som jægersoldat har givet mig. Jeg stoppede i Forsvaret i 2009 og har efterfølgende blandt andet arbejdet som personlig coach, foredragsholder og forretningsudvikler i virksomheder, mens denne bog er blevet formet og udviklet i tankerne. Jeg har læst, reflekteret, undervist, holdt oplæg, skrevet indlæg og artikler om mentale aspekter og hele tiden vidst, at hvis jeg kunne udkoge de vigtige processer, der foregår i den sindsmæssige skabelse af en stærk kriger, så kunne flere mennesker få gavn af det. Hovedparten af indholdet kom7
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 7
20/09/18 6:18 pm
mer fra mine egne oplevelser og erfaringer gjort på bjerget, i ørkenen, i sumpen eller i skoven med en tung rygsæk på ryggen. Selv om bogen visse steder er understøttet af forskning, har jeg ikke en akademisk tilgang. Jeg mener i øvrigt, at der er nok af specialister, der den ene dag mener, at kartofler er sundt, og dagen efter, at kulhydrater kan være dræbende. Der er eksperter i det ene, andet og tredje, og undersøgelser og rapporter i ét væk, og alle sætter de på en måde en dagsorden for vores liv, fordi vi efter min mening tillægger denne viden meget stor magt. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det kan være problematisk at udgive bøger, når man har en fortid som en del af det særlige broderskab i Jægerkorpset. Der er et stort krav om tavshed i forbindelse med hemmelige operationer. Det siger sig selv. Arbejdet er ofte intenst og farligt, så det er vigtigt at beskytte den personlige sikkerhed for jægerne. Nogle af mine bedste kammerater er stadig tjenestegørende, og jeg har absolut ingen intentioner om at afsløre noget, der kan skade dem eller korpset. Det er også følsomt i forhold til militære samarbejdspartnere, der naturligvis skal kunne føle sig sikre på, at der ikke kommer afslørende bøger ud af Jægerkorpset. Jeg er ikke på et korstog for at afsløre noget eller skabe sensation, men der er så mange spændende mentale elementer, man kan lære fra et elitekorps, hvor selvledelse og samarbejde antager enorme højder. Det er urimeligt at kræve, at denne viden bare skal blive i Forsvaret. Et elitekorps, der løser svære opgaver med dette helt særligt tankesæt, kan vi alle lære noget af. I min lange karriere som jægersoldat handlede alt om samarbejde i teams og om lederskab, men hele grundlaget for at skabe resultater i fælleskab og lykkes med tingene er det enkelte menneske og vores evne til at træffe beslutninger og eksekvere dem. 8
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 8
20/09/18 6:18 pm
Denne bog handler derfor om at lede ind, altså lede sig selv og frigøre et skjult potentiale, blive bedre til at samarbejde og forbedre sin mentale tilstand. For du kan simpelthen få mere ud af det liv, du lever, hvis du tænker som en kriger. Det er mit håb, at denne bog kan gøre dig mentalt stærkere.
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 9
20/09/18 6:18 pm
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 10
20/09/18 6:18 pm
Kapitel 1
ET SPRING UD I MØRKET
Det var en kulsort nat i 10 kilometers højde om bord på et Hercules-fly, at jeg blev bevidst om, at mit arbejde var meget anderledes og krævede et specielt tankesæt. Jeg havde været jægersoldat i omkring otte år og var med tiden steget i graderne. Jeg var efter mange forskellige faldskærmsuddannelser og solid rutine blevet uddannet til sikkerhedsofficer. Det, der i daglig tale blev kaldt for springleder, når man stod for sikkerheden før et udspring. På flyet var det derfor min opgave at sørge for sikkerheden for den patrulje, der med faldskærm skulle indsættes til en opgave langt under os. Jeg havde også selv været en del af et sådan team, der sprang ud og løste opgaven på landjorden, men nu havde jeg altså ansvaret på et overordnet niveau og skulle ikke med ind i selve operationen. Mine tanker var todelte. På den ene side var det lidt fedt ikke at skulle igennem det slid og slæb, der ventede jægerpatruljen, når de satte ben på jorden. Deres rygsække vejede som altid 50 kilo, og vi plejede at lave lidt sjov med, at selv om udstyret blev lettere og lettere, så lå vægten altid omkring de samme 50 kilo. Den skulle som altid 11
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 11
20/09/18 6:18 pm
slæbes igennem et hårdt og kuperet terræn til den lyse morgen. Og det ville også – som altid – blive en undertrykkelse af alle fysiske behov og en krop, der skreg over at blive presset til det yderste. På den anden side havde jeg ikke rigtig lyst til at blive tilbage i flyet. Jeg ville også have en faldskærm på; med videre i næste fase af operationen og yde en indsats sammen med de andre, ud og skabe en effekt i målet, som man siger i Forsvaret. Jeg vidste, at jeg på sigt nok skulle få flere af den slags ture, for jeg var stadig operativ jæger, men det føltes altså lidt tamt at stå der som springleder. Vi nærmede os udspringspunktet. I dag er det en computer, der udregner det i forhold til vindretning og styrke, men dengang i begyndelsen af 1990’erne gjorde vi det selv med kort, linealer og vinkelmåler, og jeg havde givet de udregnede koordinater til flyets navigatør. Rampen på det store Hercules-fly åbnede sig med et højt hyl fra hydraulikken, og natten åbenbarede sig foran os. Der var absolut intet lys at se. Operatørerne var tunge. Deres faldskærmsudstyr vejede 30 kilo, og så var der jo også den tunge rygsæk med våben og ammunition. Flere slæbte på mere end deres egen kropsvægt. Jeg gav dem tegnet til, at der var få minutter til exit. Jægerne rejste sig op fra de røde netsæder og vraltede målrettet hen til rampen. Rygsækken sad fastspændt på en måde, så det var svært at gå normalt, og udstyret var tungt. I det svage røde lys i kabinen kunne man kun lige akkurat ane personerne. Foroven var deres ansigter dækket af briller, der allerede duggede af den fysiske anstrengelse, og iltmasken skjulte den nederste del af ansigtet. Men alligevel genkendte jeg hver eneste af mine brødre på deres statur, omrids og bevægelser. De mange timer, vi havde 12
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 12
20/09/18 6:18 pm
tilbragt sammen på øvelser og operationer, gjorde, at vi kendte hinanden indgående. Jeg vidste også præcis hvem af dem, der ville være lidt mere spændt end andre over at skulle springe. Jeg vidste, hvem der var banebrydere, hvem der var følgere, hvem der som typer var vilde, og hvem der var kontrollerede. Som medarbejdere på alle andre arbejdspladser er også jægersoldater meget forskellige som mennesker. Jeg lavede en sidste procedurekontrol på hver enkel jægers udstyr og noterede mig, at de også selv huskede at gennemgå hinandens faldskærme og udrustning for at dobbelttjekke, at det hele var i orden. På ”et minut til spring”-signalet rykkede jægerteamet helt ud til rampen og stod afventende. Jeg vidste, at de befandt sig i en fuldkommen fokuseret tilstand, og de fleste ville have en kontrolleret, dyb vejrtrækning. Det er afgørende, at man hopper af flyet i så tæt en rækkefølge som overhovedet muligt, og man må ikke tøve. Flyet flyver cirka 500 km/t oppe i den tynde luft, og sekunders tøven betyder, at jægerteamet bliver spredt så meget i luften, at de ikke finder hinanden igen, når faldskærmen har foldet sig ud. Selve udspringet skal være et hurtigt hovedspring ud over rampen, og straks efter rammes man af et vildt og kontant vindpres. Hvis man ikke er rutineret, kan en arm, et ben eller en rygsæk, der sidder skævt, bringe en ud af balance på et splitsekund, så man slår kolbøtter og tumler rundt luften, indtil man får kontrol med situationen eller i værste fald styrter i døden. Hvis man derimod gør det rigtigt – ligger med den rigtige kropsstilling i den rigtige vinkel i forhold til vinden og har kontrol fra start – glider man ud i et frit fald i en fuldkommen stabil stilling og får et vellykket exit fra flyet, hvilket påvirker resten af udspringet positivt. I det fjerne kom en lille samling huse med lidt lys til syne. Heroppefra så de mere gule ud, end de gør på jorden. For at 13
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 13
20/09/18 6:18 pm
lave den sidste kontrol af udspringspunktet med det blotte øje kiggede jeg ud for at få landkending med de få ting, jeg hjemme på basen havde indprentet mig, jeg skulle kigge efter. Der var en indsø, en lille by og så knækket på floden. Det hele var, hvor det skulle være, og flyet havde den rette kurs. Efter exit var det op til jægerteamet selv at styre det sidste stykke til landingsstedet eller så tæt på det som muligt. Så skete det. Det lille røde lys ved rampen skiftede fra rødt til grønt. Jeg gav tegnet til spring, og den første jæger forsvandt ud i natten. Jeg råbte ”GO-GO-GO” inde i min egen iltmaske, selv om det var uden betydning, da ingen kunne høre det. Det var da også min arm og udstrakte hånd, der bestemt pegede ud over rampen, som fortalte operatørerne, at springet skulle gennemføres nu. Når operatørerne forlod rampen, var de væk. De forsvandt én efter én på en brøkdel af et sekund ud i det sorte intet. Synsindtrykket overdøvede fuldkommen den dybe konstante brummen fra flyets fire store motorer. Jeg havde selv 500 faldskærmsspring bag mig og havde også fungeret som springleder før, men denne gang var det alligevel en anderledes oplevelse for mig. Den nat blev jeg ramt af en ny bevidsthed. Et helt nyt perspektiv. Situationen føltes næsten for utrolig og skræmmende inde i mit hoved. Det virkede helt surrealistisk at se mine brødre hoppe ud i mørket og straks forsvinde, og på en måde så det faktisk farligt ud. Sådan havde jeg aldrig haft det omkring vores arbejde før, måske fordi jeg ikke tidligere havde haft tid til at tænke over det. Men for første gang i min tid som jægersoldat slog det mig: ”Gud, det er vildt det her!” og jeg tænkte videre: ”Hvordan kan man få mennesker til at gøre sådan noget?” Indtil den nat havde jeg udført mit arbejde som jægersoldat uden at tænke dybere over dette meget specielle fag og min 14
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 14
20/09/18 6:18 pm
egen plads i det. Jeg havde ikke stillet spørgsmål, og jeg gjorde bare det, der skulle gøres, selv om et liv som jæger langt fra er normalt og ofte er dramatisk. Jeg har selv på nærmeste hånd oplevet kanten af livet flere gange. Under et faldskærmsspring over Thisted Lufthavn i midten af firserne blev min reserveskærm revet op i exit fra Hercules- flyets ellers ret brede rampe i fire kilometers højde. En af de andre jægere var for tæt på mig og ramte håndtaget til min reserveskærm, så den blev udløst straks efter udspringet. Dengang sad vores reserveskærme i en lille container på brystet, og ovenpå den sad en stor klodset højdemåler af metal. Jeg faldt med 500 km/t, da reserveskærmen med et hårdt ryk foldede sig ud og gjorde, at højdemåleren blev banket op i mit ansigt, og jeg blev slået bevidstløs. Jeg vågnede efter kort tid, men hang og dinglede desorienteret under den runde reserveskærm med blod i hele hovedet. Jeg havde kun været jæger i et års tid og var urutineret, så jeg opdagede ikke straks, at det var min reserveskærm, som havde foldet sig ud. Lidt efter lidt fattede jeg, hvad der var sket, og måtte konstatere, at jeg i den grad var gået glip af den egentlige frit falds-træning, hvor vi skulle øve at flyve hen til hinanden. Jeg kom mere og mere til mig selv og begyndte at gennemtænke nødprocedure ved landing i reserveskærm. Den var nemlig mindre, og man kunne ikke styre den på samme måde som hovedfaldskærmen. Det kunne ske alle steder. I vand, i skov, i en by eller på en mark. Det var umuligt endnu at afgøre, og pludselig hørte jeg en underlig lyd. Noget nærmede sig. Jeg kunne ikke bestemme, hvad det var, og jeg havde aldrig hørt denne lyd før. Lyden blev kraftigere, og jeg kiggede mig omkring, og i samme øjeblik passerede et F-104 Starfighter jagerfly i 20-30 meters afstand under mig. Det var så tæt på mig, at min faldskærm blafrede, og jeg begyndte at svinge ustabilt som 15
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 15
20/09/18 6:18 pm
et pendul under reserveskærmen, der blev voldsomt påvirket af turbulens og det kraftige lufttryk fra jagerflyet. Nogle måneder senere talte jeg med piloten, der ikke nåede at se mig, før han passerede mig. Han blev selv fuldkommen overrasket og alvorligt forskrækket. Han havde fløjet med næsten 1000 km/t, og en kollision havde sandsynligvis slået os begge ihjel – uden tvivl mig. Jeg var ung og tænkte, at den slags episoder skete, når man skulle lære nyt, der var svært. Det var en del af risikoen ved arbejdet. Videre. Jeg gennemførte det næste spring en time senere, hvor såret i mit ansigt sprang op. Blodet svinede mine faldskærmsbriller til, så jeg næsten ikke kunne se det team, jeg sprang med. Sådan gik endnu en arbejdsdag. Jeg tænkte ikke meget på, hvorfor jeg handlede og agerede, som jeg gjorde. Men alligevel kunne jeg med et bredt smil og en indre ro være til stede i akkurat den slags situationer med entusiasme og engagement. Det var vildt, og det var spændende, og jeg var nøjagtigt, hvor jeg gerne ville være. Læremesteren B.S. Når jeg ser tilbage på det, kan mine 25 år i Jægerkorpset opdeles i to forskellige perioder. Den første halvdel handlede om at blive god til mine opgaver, og jeg ville være en gennemført professionel jægersoldat. Jeg var i mine tidlige år som jæger også deltager på det første danske triatlonlandshold og deltog i konkurrencer over hele Europa. En gang imellem kunne jeg få fri til et EM eller et VM. Jeg svømmede, løb og cyklede mange timer om ugen. Det passede sådan set godt til de andre aktiviteter på øvelseslis ten som jægersoldat, for dengang var træningen meget fysisk orienteret. Jeg var ekstremt opsat på at blive den bedste til alt, jeg kom i nærheden af, og jeg ville være verdens bedste jægersoldat. Intet 16
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 16
20/09/18 6:18 pm
mindre. I grunden en ret umoden tanke, men sådan er det at være en ung mand med fokus på konkurrence og anerkendelse, og jeg var nok også en lidt irriterende type, der stort set altid vidste bedre. Jeg blev i hvert fald et par gange kaldt kværulant af nogle af de yngre jægere, men forstod det ikke, for jeg var sikker på, at de tog fejl. Til gengæld havde jeg en enorm respekt for de ældre jægere i korpset. De var mine rollemodeller. De vidste nøjagtig, hvordan al udstyret skulle sidde, og hvad man skulle pakke til de forskellige opgaver. De havde mange hundrede faldskærmsspring bag sig, kendte alle manøvreplanerne udenad og kunne give befalinger uden at kigge på papiret. Jeg brugte særlig meget tid sammen med B.S. Christiansen, som blev min læremester, fordi jeg kom ind i hans patrulje, straks efter jeg var blevet optaget i Jægerkorpset i 1984. Dengang var B.S. ukendt, men i dag ved næsten hele Danmark, hvem han er, og det overrasker mig ikke, for han skilte sig også virkelig ud i Jægerkorpset. B.S. var opfindsom og positiv. Han kom altid med anderledes og spændende løsninger på udfordringerne og tænkte ud af boksen. Jeg kan huske en stor øvelse i Skotland for hele den vestlige verdens specialkorps, hvor B.S. gjorde noget helt uforudsigeligt, for at vi ikke skulle blive fanget. Denne øvelse indeholdt altid en unormalt stor styrke af det, vi kaldte hunterforce. Det var enheder, der var gode til at jage og opspore de indsatte specialstyrkers patruljer. Midt i operationsområdet lå der en kæmpe sø. Man kunne enten gå den ene eller den anden vej uden om søen, men uanset hvilken retning, man valgte, var ruten ret forudsigelig, og koncentrationen af hunterforce var derfor særligt stor på begge sider af søen. Men vi kom uden om dem alle ved at medbringe kampsvømmerudstyr. Det vejede 17 kilo ekstra at slæbe 17
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 17
20/09/18 6:18 pm
på tørdragt og finner, men fordi vi nu svømmede tre kilometer lige over søen, undgik vi stort set hele hunterforce-styrken og klarede os igennem øvelsen uden at blive fanget. Der var nu også god grund til at være opfindsom dengang, for Jægerkorpset var slet ikke så avanceret, som det er i dag, og firserne var stadig en pionertid. Eksempelvis var vi ikke særligt godt forberedt til egentlig kamp. Vi medbragte to magasiner med løst krudt, for det var alt, der skulle til for i øvelsessammenhæng at vise, at man havde tænkt sig at skyde. I dag har man 10 magasiner og ekstra ammunition, der naturligvis vejer det femdobbelte, granater og flere forskellige våben med på missioner. Derfor er det naturligvis rigtigt også at træne med 10 magasiner, granater og de rigtige våben. Vi vidste ikke meget om skydning, og det var ikke noget, man trænede, som man gør det i dag. Nu er træningen meget mere realistisk og passer til det scenarie, man kan risikere at møde. Men vi havde ikke erfaringer at trække på, fordi vi ikke havde været i krig. B.S. var også modig, særligt når det kom til på anarkistisk vis at gøre det rigtige, selv om det ofte var noget, man ikke havde fået lov til, noget man officielt ikke måtte, eller som stred imod en eller anden regel. Hans styrke var bestemt ikke at skrive store planer på skrift, men det gjorde ikke noget, for han kunne huske alt et halvt år frem i tiden, og så kunne andre hjælpe ham med det. Han var energisk og meget målrettet. Intet kunne stoppe ham, selv ikke vores egne chefer. Han var en vigtig inspiration for mig i begyndelsen af min tjeneste i Jægerkorpset, men også mange af de andre ”gamle” jægere var betydningsfulde for oplæringen af unge jægersoldater. Jimmy Havgaard var en ener, når det kom til at fortælle historier og have en skarp holdning til, hvad der var rigtigt og forkert, mens Finn Sørensen var min læremester på radioen og 18
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 18
20/09/18 6:18 pm
lærte mig alt om morsesignalernes udbredelse, antennelængder og aldrig at give op på at få sendt eller modtaget signaler. Radioen var lige så krævende som et spædbarn. Den skulle behandles med omsorg, og den krævede opmærksomhed døgnet rundt. Man skulle forstå den indgående. Det var tit forbundet med dyb frustration at lytte til de meget svage signaler, der forsvandt i atmosfærisk støj, og man måtte bede om at få gentaget signalet i værste fald op til 30 gange, før man havde alle morsetegnene. Uden alle tegn kunne man ikke afkode det endelige signal. Det var et nærmest spirituelt arbejde at lytte til noget, der næsten ikke fandtes. Jeg lærte alt om patruljens spædbarn på den tekniske side, men Finn gav aldrig op, og det lærte jeg endnu mere af. De første år som jægersoldat var en meget intens periode, og det var bare om at hænge i. Der var så meget at lære. Det vigtigste var, at man blev god til sit eget speciale. Jeg var som sagt radiomand. Derefter skulle jeg mestre de forskellige indsættelsesmetoder. Det var kampsvømning, faldskærmstræning, gummibådssejlads og navigation på vandet og til lands. At kunne genkende WAPA-styrkens (Warszawapagtens militære alliance) køretøjer havde høj prioritet, fordi opgaven dengang var at melde til NATOs hovedbase om den trafik, vi observerede bag fjendens linjer. Vi terpede og kunne navnene på omkring 500 forskellige køretøjer ned til mindste detalje, så vi kunne identificere de rigtige enheder. Men der var også sanitetstjeneste, som er meget udvidet førstehjælp, sprængningstjeneste, manøvretræning i baghold og angreb og en masse træning i at virke som et team bag fjendens linjer. Det meste var krævende, og man kunne altid blive bedre til et eller andet. Hele tiden var der noget mere, jeg ville bevise, jeg nu kunne. 19
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 19
20/09/18 6:18 pm
Mine første ti år i Jægerkorpset gik så hurtigt, at jeg stadig ikke kan fatte det. Jeg elskede det! Men jeg var også en kæmpe egoist i den periode. Jeg havde en sød kæreste, Marianne. Vi boede sammen i en lejlighed, jeg havde købt, kort tid efter jeg blev optaget i Jægerkorpset. Marianne var elitesvømmer og blev også triatlet. Vi mødte selvfølgelig hinanden i svømmehallen i Aalborg, hvor jeg trænede ofte og længe, inden dagens arbejde begyndte. Vi var sammen til konkurrencer i weekenden og hyggede os sammen, når jeg endelig var hjemme, men alt andet end Jægerkorpset og triatlon var sekundært for mig. Jeg gik ikke op i mit privatliv, og der var heller ikke ret meget af det. Jeg skal være ærlig at sige, at jeg langt fra havde nok fokus på forholdet, og jeg turde heller ikke tale om det eller om følelser. Jeg blev en dygtigere og dygtigere jægersoldat, men de store dybe tanker om livet og mentale kræfter havde ikke fanget mig endnu. Det handlede kun om mit arbejde i Jægerkorpset og om sport. Alt andet kom i anden række. Da jeg som 20-årig gennemførte optagelsesprøven hos Jægerkorpset, tænkte jeg ganske vist kortvarigt over, hvad det mentale plan betyder for at nå sine mål – i det her tilfælde også i forhold til fysisk styrke. Man skulle tro på det, ellers ville det aldrig lykkes. Alle de andre aspiranter omkring mig havde selvfølgelig også et ønske om at klare skærene, men det var meget tydeligt, at de, der enten ikke for alvor havde besluttet sig for at gå hele vejen eller omvendt accepterede, at der kunne være andre muligheder for dem end at gennemføre kurset, begyndte at falde sammen. De aspiranter, der gav sig selv lov til at vælge andre løsninger end bare at blive ved i et langt sejt træk, var allerede ved at afgå fra kurset, før de selv vidste det. De ville ikke klare den, fordi de ubevidst påvirkede sig selv. Og ganske rigtigt. Efter den næste hårde prøvelse var de pludselig ikke 20
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 20
20/09/18 6:18 pm
med mere. De klarede ikke den lange orienteringsmarch, hvor man gennemblødt gik alene i 12 timer og fandt vej med tunge, mudrede støvler og 25 kilo i rygsækken, mens man ledte efter bittesmå ophængte refleksposter i en nordjysk klitplantage, eller den efterfølgende times svømning i koldt vand, hvor kroppen skreg efter at komme op af bassinet og hvert sekund truede med at overtage sindet. Ofte oplevede jeg dem faktisk forsvinde, før de forsvandt. Det var udtalelser og udtryk i deres ansigter, jeg ikke helt kunne forklare, men som jeg kunne mærke. Jeg fandt ud af, at der var mange, der slet ikke havde taget en fuldendt beslutning. De lavede om på den undervejs og ønskede sig bare frem til målstregen. Jeg tror, mange af dem slet ikke havde forestillet sig, hvad de skulle igennem. En særlig indstilling Det er naturligvis afgørende, at man tillægger sig et bestemt tankemønster for at kunne kapere udfordringerne i Jægerkorpsets optagelsesprøve. Derfor indtog jeg, uden at tænke over det dengang, en bestemt mental indstilling, som ikke kun hjernen og hjertet måtte tage til sig, men som også fysikken efterhånden absorberede. Det begyndte at påvirke tankerne og følelserne og dermed også mine handlinger. Jeg ville bestå! De fleste kender nok dette indstillingsparadoks: At man aldrig ser et problem som et problem, men som en udfordring (der kan løses). I sproget alene kan man ændre sin egen indstilling til det, man står overfor: Er glasset halvt fuldt eller halvt tomt? Selv om det kan udtrykke det samme ønske, er forskellen på ”jeg bør tage en løbetur, når jeg kommer hjem” og ”jeg vil tage en løbetur, når jeg kommer hjem” himmelråbende, og det er sandsynligvis kun den ene, der får motioneret. Vi kan med vores tankers kraft forbedre vores evne til at handle og forbedre hele vo21
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 21
20/09/18 6:18 pm
res ydeevne. Det kræver, at vi indstiller os lidt anderledes, men det er simpelt, og det virker. Vi kan bevidst påvirke vores egen adfærd, for bare ved at tænke på den rigtige måde kan vi få en enorm kontrol over vores humør, attitude og resultater. Der var også andre små mentale elementer i spil på optagelsesprøven, som jeg senere hen har tænkt meget mere over. Det var blandt andet vigtigt at parkere alt det, man alligevel ikke kunne gøre noget ved. Jeg så mange aspiranter med stift blik, stirrende lige ud i luften, som om de kiggede på noget, der lå langt væk. Vi kaldte det tusind mils-blikket. De aspiranter var et andet sted mentalt, end de var fysisk. De drømte sig væk til andre situationer, hvor det ikke gjorde ondt, eller hvor de vidste, hvad der skulle ske. Jeg havde hele min ungdom oplevet, at smerte var et ganske udmærket middel til at skaffe sig nogle bestemte resultater, fordi jeg som 14-årig begyndte at køre cykelløb. Smerte lyder måske dramatisk, så lad os bare kalde det at håndtere fysisk ubehag, velvidende at det ikke er farligt. I cykelløb er der rent faktisk tale om smerte. Den, der kunne kapere smerte og i øvrigt lod, som om den aldrig havde eksisteret, kom med de forreste hjem. Ofte føltes det, som om ens ben var ved at eksplodere i mælkesyre, og mange gange oplevede jeg at gå totalt sukkerkold, så det næsten var umuligt at træde pedalerne rundt. Kroppen fortæller dig med et meget tydeligt fysisk sprog, at den gerne vil have, at du holder op med det, du har gang i lige nu. Men det mest underlige er, at kroppen rent faktisk også her tilpasser sig og næste gang bliver lidt bedre til at håndtere denne modstand. Jeg blev god til at kapere smerte, og det tog jeg senere med ind i alle mulige andre sportsgrene; triatlon, cross country-løb, orienteringsløb, orienteringsbiatlon, feltsportsidræt og ugelange adventure races. Jeg ville nok ikke have haft samme succes 22
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 22
20/09/18 6:18 pm
med at kaste mig over billard, fodbold eller bordtennis, for mine evner ligger ikke der. De lå i udholdenhedssport, men det er de samme mentale mekanismer, der gør sig gældende. Min evne til at bide tænderne sammen var ikke teknik, jeg havde lært fra andre, eller som jeg bare kunne. Det var en opdagelse, der kom fra egen erfaring. Jeg gjorde noget – det virkede. Jeg gjorde det igen – det virkede stadig. Når noget virker, skal vi gøre mere af det. Så det gjorde jeg. Jeg opdagede, at det kunne betale sig ikke at ligge under for fysiske behov, og jeg vidste, at det var værd at ignorere de af kroppens signaler, der meldte sig på den korte bane, og fortrænge dem til fordel for de resultater, jeg kunne opnå på sigt. Der er naturligvis grænser for, hvad en krop kan klare. Faktisk kender jeg kun én person, hvis viljestyrke var ved at tage livet af ham. Han hedder Mikkel og blev jæger 15 år senere end jeg. Han er i særklasse, når det gælder om at presse sig selv, og under et langdistancebjergløb i alperne løb han sig til nyresvigt, fordi hans vilje hele tiden skubbede hans egen fysik længere og længere ud. Han kom i mål med et flot resultat, men knækkede så sammen, fordi hans organer svigtede. Han lå på hospitalet i flere uger, og man vidste ikke, om der ville komme gang i hans organer igen. Det gjorde der heldigvis. Denne evne besidder kun meget få mennesker, og de kan præstere mere end det normale. Men for langt de fleste af os gælder det, at vi aldrig har mødt de yderste grænser, men bevæger os inden for det, der blot kan kaldes ubehag. Og ubehag kan håndteres mentalt, hvis det har et klart formål. Under optagelsesprøverne til Jægerkorpset er det utroligt vigtigt bare at være akkurat der, hvor man er. Det er uklogt og irrationelt 23
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 23
20/09/18 6:18 pm
at bekymre sig om det, der skal ske om en time eller i morgen, og man skal ikke tænke på, om næste uge mon også bliver hård og uden søvn og med strabadser i døgndrift. Fokus skal være på at få det bedste ud af situationen her og nu. Vi kan jo hverken ændre på længden af en kilometer, vandets temperatur eller det intensive program … så hvorfor overhovedet tænke på det? Denne mentale indstilling, mener jeg, er én af hovednøglerne til gennemførelse af verdens hårdeste ansættelsesprøve. Det er selvfølgelig ikke let, og det betyder ikke, at det ikke kommer til at gøre ondt. Det er meget lettere og måske behageligere at drømme sig væk, men så snart det sker, er man i både tanker og fysik rent faktisk på vej væk, fordi vores eget fokus er med til at dominere den virkelighed, vi skaber for os selv. Ved at bekymre sig har man ubevidst taget nogle beslutninger, man ikke engang selv kender til endnu. Man har åbnet for andre muligheder end dem, man nu engang har sat sig for, eksempelvis optagelse i Jægerkorpset. Da jeg var blevet optaget i Jægerkorpset, og den egentlige træning og uddannelse i jægerpatruljerne begyndte, gik det mentale arbejde som sagt i glemmebogen. Nu var det praktisk læring og on the job-træning. Hvis vi ser på en akademisk uddannelse, hvor man studerer teori i seks-syv år, får et job i relation til studiet, arbejder og skaffer sig praktisk erfaring, så skete min indlæring omvendt. Jeg blev kastet ud i et meget praktisk orienteret arbejde og begyndte først senere at finde ud af, hvad det egentlig var, vi havde lært. Faktisk ikke en ulogisk rækkefølge, fordi så mange bøger og tanker senere hen gav en helt anden naturlig mening og beskrev noget, jeg allerede kendte til, for jeg havde jo oplevet det meste på min egen krop og set alle eksemplerne i virkeligheden. Teorier giver mening, når man har været med i forsøget. 24
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 24
20/09/18 6:18 pm
Med livet som indsats Under min anden periode i Jægerkorpset, som blev indledt under den tidligere omtalte taktiske øvelse med jægerpatruljens natfaldskærmsspring i 1990’erne, hvor jeg var springleder, havde jeg opnået et højt fagligt niveau, og der var færre udfordringer i det daglige arbejde. Nye tanker spirede i mig. Jeg fik løbende flere overordnede opgaver og skulle lede andre jægere i forskellige sammenhænge. Jeg blev patruljefører og senere delingsfører for tre jægerteams og senere operationsbefalingsmand med ansvar for alle operationer. Min interesse for både team- og lederkulturen voksede, og jeg blev i stigende grad også optaget af den mentale kultur, der skabte et helt særligt selvudviklende miljø, hvor ting bare virkede. Jeg begyndte at se mig selv og de andre jægere udefra eller nok nærmere oppefra. Jeg interesserede mig især mere og mere for de mentale mekanismer, der var fremelsket for lettere at kunne udføre et så vildt og grænseoverskridende arbejde på øvelser eller farlige operationer i Irak og Afghanistan eller på Balkanhalvøen, hvortil jeg har været udsendt mange gange. Der har været mange forskellige opgaver, som strækker sig fra observations- og angrebsoperationer i Tora Bora-bjergene i det østlige Afghanistan, hvor opgaven var at fange eller dræbe Al Qaeda-netværkets medlemmer og ødelægge deres træningslejre, til opgaver, der indebar tilfangetagelse af højtstående medlemmer af det samme netværk eller de Taliban-strukturer, som understøttede Al Qaedas arbejde i Afghanistan. Jeg har også – som en af de allerførste danskere – været udsendt som forpatrulje og opklaringsteam til hjælp for andre danske enheder i Irak for at skaffe vigtige efterretningsoplysninger, så deres arbejde ville blive så sikkert som muligt. Det handlede om at finde ud af, hvilke stammer der var fjendtligtsindede eller venligt stemt, 25
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 25
20/09/18 6:18 pm
hvor der var våbensmuglerruter fra Iran ind i Afghanistan, og hvem der stod bag dem, og hvilke stammer der ville udvikle konflikter med hinanden efter Saddam Husseins fald. Det handlede om jagt på masseødelæggelsesvåben, personbeskyttelse af ambassadøren og andre diplomater i Baghdad, før det var så sikkert og indarbejdet, at militærpolitiet kunne overtage disse missioner, og mange andre opgaver. Det har været livsfarligt. Hver eneste gang. Og det er nok naturligt at tænke dybere over livet, når man en gang imellem står over for at kunne miste det. Jeg så altså tydeligere og tydeligere, at der var et mentalt lag under at være jæger i et stærkt team. Der var så meget mere end rutiner, procedurer, systemer, materiel, taktik, teknik og fysik, og ofte var det faktisk den mentale side af arbejdet, der egentlig løste opgaverne. Mod, opfindsomhed, offervilje, vedholdenhed eller disciplin var ofte en afgørende faktor, men det var en side af jægerprofessionen, som ingen rigtigt italesatte. Vi talte mere om detaljer i planen, magasiners og granaters placering på udrustningsvesten, vægtfordeling, radiofrekvenser, justering af organisationen, holdopdeling, køretøjets bevæbning, dæktryk eller andre praktiske ting. Ingen i Jægerkorpset vidste rigtig noget om de mentale aspekter eller brugte særlig meget tid på at granske dem, mens der til gengæld var masser af fokus på systemer, procedurer og teknikker. At blive jægersoldat var en stærk og konsistent mesterlære præget af ”sådan har vi altid gjort, og det virker”-indstilling. Det bevidst strukturerede mentale arbejde i Jægerkorpset begrænsede sig dengang til, i grove træk, at fremelske, viderebringe og handle efter sproglige mantraer og huskeord. Det var enkle, velvalgte sproglige vendinger, som førte til den rigtige adfærd hos den unge jæger, og som ef26
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 26
20/09/18 6:18 pm
terfølgende fører til konstant arbejde med vilje, udholdenhed, præcision og disciplin. En sådan huskesætning kunne være ”at skynde sig langsomt”, der skal hjælpe til fokus i en snæver, koncentreret indsats, selv når kuglerne flyver om ørene på en. Hvis man sjusker eller fejler med eksempelvis at placere en sprængladning på den rigtige måde, så den ikke har fuld kontakt med det, den skal sprænge og ødelægge – fordi man er under pres, bliver stresset og lader sig påvirke af det, der sker omkring én – kunne man i princippet ligeså godt lade være med at placere sprængladningen. Flere døgns arbejde med at infiltrere fjendtligt terræn, holde sig skjult i dagevis, leve ydmygt på en klippehylde i afsavn og i det hele taget operere med livet som indsats kan være fuldkommen spildt, hvis man sjusker i det afgørende øjeblik. Så lige der i det sekund skal man levere en bevidst fokuseret handling, glemme alt andet og kun tænke på, at denne ene ting, der er kritisk, bliver gjort rigtigt. Et anden vending i korpset var ”rigtigt første gang”. Det betød, at det altid ville tage længere tid at skulle gøre noget om, end at fokusere 120 procent på noget, der skulle gøres nu og her, så det blev gjort rigtigt i første forsøg. Det kunne handle om alt fra at binde et knob til at lave et bagholdsangreb. For at øve denne indstilling ser man derfor tit aspiranter, der under optagelsesprøver skal binde knob under vandet. Det handler ikke kun om at belaste en aspirant eller lære at binde et knob. Det handler om at træne det ekstreme fokus. Der var også huskesætningen ”hvis du er i tvivl, er du ikke i tvivl”. Det kunne gælde, når man stod foran den stejle klippeside med sit team og overvejede, om man kunne komme op her med det udstyr, man havde med, eller om den rem, man havde pakket om sin rygsæk, der faktisk så lidt slidt ud, nu kunne holde til 27
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 27
20/09/18 6:18 pm
endnu en hård åbning af faldskærmen. I sådanne situationer skal tvivlen komme os til gode. Tvivl betød, at man skulle stole på sin tvivl og intuition og vælge en ny rute eller en ny rem. De ældre og mere erfarne jægere sørgede for, at disse mantraer og huskesætninger ikke lige blev glemt. De blev en slags handleprincipper, en måde at styre adfærd på, og med dem alene kan man løse mange militære opgaver. Men det er mere en slags kulturindlærte handlemønstre, der går i arv fra en jægergeneration til den næste, end det er egentlig læring i at få fuldstændig kontrol over sig selv, hvilket egentlig er lidt underligt, når man tænker på det fantastiske mentale eksperimentarium, Jægerkorpset faktisk er. Men sådan er det, og sådan har det altid været. Man havde bare at følge trit med form og norm. Det er lidt old school og learning by doing, men det virker grundlæggende rigtig godt og bliver en del af operatørernes DNA i Jægerkorpset. Ikke for dybt, ikke for avanceret, men med fuld fokus på at skabe en stærk effekt i målet. Når alt dette er sagt, vil jeg gerne sige, at Jægerkorpset og jægere også kan fejle ligesom alle andre organisationer og mennesker. Måske fejler de endda mere, fordi jægersoldater ofte skal overskride eller flytte grænser for at nå deres mål. Det er i virkeligheden også ganske ufrugtbart ikke at opleve og måske endda opsøge fejl, medmindre man er hjernekirurg eller pilot på et passagerfly. I de fleste tilfælde kan det være vigtigt at begå fejl, hvis man er villig til at lære noget af det. Finde ud af, hvorfor fejlen opstod og efterfølgende ændre på tingene. På den måde bliver systemer, procedurer, tankemønstre, indstilling og relationer bedre. Jægere er forskellige I begyndelsen af min jægerkarriere, når vi var på opgaver, lagde jeg mærke til, at der altid var ro og stabilitet over de ældre 28
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 28
20/09/18 6:18 pm
og erfarne krigere. De havde mere sjov, var mere frigjorte og tog ikke tingene så tungt. Jeg kunne løbe fra dem alle sammen og kunne i de fleste fysiske discipliner udkonkurrere næsten dem alle, men alligevel var jeg langt mere anspændt, end de var. Jeg kontrollerede eksempelvis min pakkeliste mange gange, fordi jeg var bange for at glemme noget, og jeg var derfor langsommere til at få pakket. En-to-tre så havde de pakket og var på vej over for at drikke en øl på basens kaffestue eller bar. Jeg er sikker på, at de også glemte noget en gang imellem, men så klarede de sig med det, de havde, og gjorde ikke noget stort nummer ud af det. De havde erfaringen og vidste selvfølgelig, hvordan deres kræfter skulle prioriteres og doseres. De havde ikke travlt med at skulle bevise sig selv, men mere travlt med at lære fra sig og hjælpe andre. De vidste nøjagtigt, hvor og hvornår de skulle sætte ind. Det lærte jeg selvfølgelig også, men det var et tydeligt bevis på, at det ikke altid er det tekniske, faglige og alle kompetencerne, der afgør udfaldet. Det er langt oftere det mentale overskud, timingen og erfaringen med sig selv og andre, der bestemmer, om du klarer dig med den opgave, du skal i gang med. Det mentale overskud og den mentale robusthed kommer naturligvis, hvis du kan dine ting rent fagligt og øver dig i at samtidig at arbejde med de mentale aspekter. Det er selvforstærkende. Jægersoldater er lige så forskellige som folk i så mange andre organisationer, og guderne skal vide, at jeg har haft mange super dygtige våbenbrødre, som meget sjældent tænkte ret meget over tingene. De gjorde bare det, vi havde aftalt, og de var gode til det. Det var i grunden ret befriende, og der var aldrig brok eller intriger. De kan lære mange faglige ting fra sig, men de kommer aldrig til at lære dybere indstilling fra sig, for den er ikke bevidstgjort hos dem. 29
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 29
20/09/18 6:18 pm
Når Jægerkorpset aldrig har brugt mange resurser på at granske mentale aspekter hverken under uddannelsen eller tjenesten, skyldes det nok også, at jægersoldater i forvejen er af en særlig sindsmæssig støbning. De klarer optagelsesprøven, fordi den indstilling, de enten har eller hurtigt tilegner sig, er nødvendig for at kunne modstå de udfordringer og den usikkerhed, man udsættes for. Man kommer ikke igennem på det, man kan, men på det, man vil. Kun få slipper igennem nåleøjet. Optagelsen i Jægerkorpset er blandt de hårdeste i verden og under den efterfølgende uddannelse er det et krav, at man håndterer et ubønhørligt højt aktivitetsniveau, kan tilpasse sig et højt fagligt niveau, hele tiden viser sig i stand til at blive dygtigere til systemer, procedurer og teknologi. Det har været det altoverskyggende mål i al den tid, jeg var en del af Jægerkorpset. Sådan er det garanteret endnu. Samtidig er det helt afgørende, at hver enkelt jægersoldat er bevidst og afklaret om sine evner, styrker og begrænsninger og sin rolle i forhold til en opgave og desuden formår at samarbejde uden ego. Godt samarbejde hænger nemlig sammen med selvindsigt, selvdisciplin og mental robusthed. Det er ikke teknologi, procedurer eller systemer, der alene løser opgaver. Det gør i sidste ende mennesker. Mennesker der arbejder godt sammen og tager personligt og fælles ejerskab for løsningen af en opgave, hinanden og den situation, de er i. Jeg kalder det for det totale ejerskab, og jeg mener, at vi alle skal stræbe efter det i vores tilværelse, i vores familieliv og særligt på en arbejdsplads. På overfladen er jægersoldater helt almindelige, danske mænd. De kommer fra hele landet og tilhører ikke en bestemt samfundsgruppe. Nogle er introverte, andre ekstroverte, nogle er ledere, andre er bedre som følgere, nogle er detaljeorienterede, 30
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 30
20/09/18 6:18 pm
andre er generalister. Nogle har kæreste, nogle har kone og nogle har børn. Alle har et hjem; nogle har store og moderne huse, andre har små lejligheder eller ufærdige boliger på landet. Nogle lader skæg og hår gro, andre er karseklippede, nogle kan løbe langt og nogle kan løfte tungt, men når de møder ind i Jægerkorpsets hovedkvarter ved Flyvestation Aalborg bliver de til en effektiv enhed. Hver især er de forskellige individer, men de har nogle særlige egenskaber til fælles. Alle er selvfølgelig i ret god fysisk form. Igennem fysisk træning udvikles også viljestyrke og disciplin, og alle jægersoldater er også ret gode til at tage en beslutning og følge den til dørs. Men det er den mentale indstilling, der gør forskellen, og den, der kan transformere den unge mand til at blive en bevidst, ustoppelig, rationel, velovervejet, kompetent kriger. Det var altid utroligt for mig at se forskellige individer samle sig i et team med det ene mål for øje at komme igennem til tider voldsomme forhindringer for at løse en opgave sammen. At opleve, hvordan ingen sparede sig, men kastede sig ud i opgaverne og kørte på med krum hals, til de var overstået, eller til de fuldkommen udmattede faldt om i forsøget for dagen efter at være klar til en ny opgave. Fuld fart fremad, ingen egoisme. Alle satsede alt for hinanden. Når vi udførte opgaver, blev jeg til stadighed overrasket over de tilsyneladende umulige opgaver et stærkt sammentømret team alligevel kunne gennemføre. Jeg tænkte igen, hvordan kan man få mennesker til at gøre det her? Kloakker og kilppehylder Jeg har oplevet helt afklarede, modne mænd kravle på alle fire imellem nedgravede, improviserede sprængladninger i en kloak, i menneskeafføring op til albuerne, fordi det var den eneste 31
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 31
20/09/18 6:18 pm
overraskende adgangsvej til det lille hus i det sydlige Irak, der måske gemte på et våbenlager. Jeg tænkte på menneskeligt overskud og mental styrke, når vi sad i en helikopter fem minutter fra et mål, der skulle angribes for at fange en farlig og højt prioriteret fjende. Alle mand om bord var i fuldkommen ro, havde fuldt fokus og styr på deres udstyr og klarhed over deres rolle i den farlige operation, selv om døden kunne lure lige bag ved den første dør, de skulle storme ind ad. Det gjorde sig også gældende, når vi nat efter nat infiltrerede et uforudsigeligt afghansk bjergterræn og nærmest følte os frem for at komme hen til vores opgaveområde uden at vide, om der stod en bevæbnet fjende bag det næste klippefremspring. Christian, min bedste ven og våbenbroder, har fortalt om en infiltration i det østlige Afghanistan, hvor han gik på en smal klippeafsats som teamets forreste mand, vejfinder og spejder. Efter mange timer i livsfarligt terræn med tykke lag af glatte skifferplader under deres fødder, der hele tiden var i fare for at skride ned i dybet, var teamet endelig kommet til fast klippe igen. Klippen snævrede dog ind, indtil jægerne kun gik på en smal klippeafsats, men de var nødt til at fortsætte. Det ville tage alt for lang tid at gå tilbage igen, og de ville ikke nå deres mål i tide, hvis de vendte om. Risikoen ved at gå tilbage hen over skiferpladerne var også alt for stor til at tage igen. Til sidst forsvandt klippehylden rundt om et klippefremspring. Christian måtte tage sit livs største sats, da han med en 65 kilo tung rygsæk famlede sig rundt om klippehjørnet, følte sig frem og fik fodfæste igen på den anden side. Heldigvis fortsatte den smalle afsats, men han vidste det ikke på forhånd. Et fald ville have betydet døden. Christians patrulje kom frem, fordi de valgte det.
32
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 32
20/09/18 6:18 pm
Jeg husker også Jan, der engang tumlede rundt i en åbning af sin faldskærm under et natspring med tung udrustning. Den tunge rygsæk kan være en stor opgave at håndtere i frit fald, selv for øvede springere. Hvis den ligger lidt skævt eller vægten forskydes, kan den i svær grad påvirke det frie fald, og man skal være dygtig for at rette det op. Det var Jan også, men alligevel skete der noget, ingen kunne beregne eller forudsige. Flere jægere er tidligere gået i fladspin – det betyder, at man ligger vandret, og rygsækken får springeren til at dreje rundt som en propel. Hvis man ikke retter op, eller måske retter forkert op, kan man begynde at dreje hurtigere og hurtigere. Til sidst drejer man måske så hurtigt, at man besvimer eller ikke selv kan trække sin faldskærm på grund af centrifugalkraften. Jan fik selv udløst sin hovedskærm. Desværre gjorde han det i en ret ustabil position, så den viklede sig rundt om ham, da den åbnede sig. Der var stof overalt omkring ham, og han vidste med det samme, at hvis han ikke fik sig viklet ud, ville en udløsning af hans reserveskærm være meningsløs, for den ville åbne sig direkte ud i den anden faldskærm, han var omsluttet af. Han ville dø inden for nogle minutter, når han ramte jorden med to hundrede kilometer i timen. Men Jan bevarede roen, viklede sig ud, og da han vidste, han var fri af hovedfaldskærmens liner og stof, trak han sin reserveskærm og landede nogle minutter senere sikkert på jorden. Han var rystet, da han ved samlingspunktet fortalte om sin nærdødsoplevelse, for han var fuldkommen klar over, hvor kort tid han havde at arbejde i, hvis han skulle overleve. Han var helt bevidst om, at en panisk beslutning ville være fatal. Jeg husker stadig udtrykket i hans ansigt, der viste, at han i et minuts tid havde set døden i øjnene. Jan blev siden en af Danmarks mest rutinerede militære faldskærmsspringere.
33
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 33
20/09/18 6:18 pm
Jeg er godt klar over, at jægersoldater kan lyde som supermænd, og det er der også en grad af sandhed i, for selv om de ikke kan flyve, så kan de præstere på et til tider umenneskeligt niveau, fordi de har valgt det. Min holdning til den måde, hvorpå specialstyrkeoperatører skal løse en opgave, har altid været delvist styret af, at det skal gøres på en måde, som ingen kan forudsige. Det skal helst være sådan, at fjenden, der altid holder ekstra øje med specialstyrker, tænker: ”Der kommer de ikke, for det kan jo ikke lade sig gøre!” Det kan være op ad den stejle klippeside eller fra det mudrede vandhul. Eller: ”Der i den våde grøft kan de ikke have ligget så længe, for det er der jo ikke nogen mennesker, der kan.” Men det kan de. Det kræver mennesker, der er villige og har evnen til at udføre noget helt særligt fysisk, men også mentalt. Det kræver ikke nødvendigvis en stor tung krigsmaskine af en mand på 110 kilo, der kan løfte hele sin familie i strakt arm, eller en hurtigløber, der træner med kilometertider på tre minutter. En god og velfungerende fysik er naturligvis en betingelse for at blive jægersoldat, men disse handlemønstre kræver mere end muskler. Det kræver viden, selvindsigt, bevidsthed om egen fri vilje og en større vision, accept af og forståelse for sine handlinger. Det kræver mod, motivation, selvkontrol og disciplin. Dette er ikke egenskaber, man kan få på flaske. Det er ikke noget, man kan indlære i en fart på et weekendkursus. Der findes ingen quick fixes til at lære at besidde disse mentale egenskaber. Det skal man opdage, tænke, styre og disciplinere sig igennem, og ofte kommer det fulde udbytte først efter lang tid. Der kan gå år. Det skal modnes i en selv, og det skal gradvist erkendes og udvikles. Første skridt på vejen er at opdage og være selvbevidst, nysgerrig og have et ønske om at udvikle sig. At turde tænke: Jeg kan meget mere! Jeg kan det, jeg vil! 34
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 34
20/09/18 6:18 pm
Vi har selvfølgelig alle brudgrænser i forhold til den samlede størrelse af modstand eller art af udfordring, vi står overfor. Det at være mentalt robust betyder ikke, at man kan overkomme alt her i verden, men at man kan klare det, man har besluttet sig for og har sat sig som mål. Det er at tænke som en kriger at leve i åben og synlig overensstemmelse med sine egne værdisæt og leveprincipper. Det er en person, der klart og tydeligt tør sige ja og nej, og som ved, hvorfor svaret er enten det ene eller det andet. Det er en person, der er pålidelig, og som kan tage beslutninger – også de svære. Ud af uniformen Da jeg stoppede som jægersoldat i 2009, havde jeg et stærkt ønske om at ”komme hjem” til mit gamle landsted i Himmerland. Jeg ville have mere indflydelse på min egen tid, og jeg ville være mere sammen med mine børn. Jeg reflekterede også over mine 25 år i Jægerkorpset og begyndte at tænke over, hvordan mine erfaringer og tanker som kriger kunne udkoges og inspirere andre mennesker uden for Jægerkorpset til at blive mentalt stærkere i en tid og i et samfund, hvor vi i farten og med alle forstyrrelserne har tendens til at glemme, hvem vi egentlig er. Alle disse tanker omkring at lede ind, altså at lede sig selv indefra, førte mig direkte ind i mit nye arbejdsliv som forretningsudvikler, coach, personlig udvikler, ledertræner og teamskaber i mange forskellige virksomheder. Når man bliver mentalt stærkere, bliver man nemlig også bedre til at samarbejde, om det så er privat eller professionelt. Som det, jeg kalder MindScout, har jeg arbejdet med mere end 70 små og mellemstore virksomheder og med detailbutikker, der ønskede, at medarbejderne blev et stærkt team, der klarede alle udfordringer og stod sammen om at ville det. 35
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 35
20/09/18 6:18 pm
Torben Walthers tøjbutik i Aalborg er et godt eksempel på en arbejdsplads, der ville mere end bare sælge tøj. De ville også hænge bedre sammen som team og have en spændende hverdag, hvor hver enkelt medarbejder udviklede sig personligt og sammen med de andre. Under mine udviklingsforløb oplever jeg ofte, at deltagerne gang for gang selv begynder at skabe et nyt, åbent og effektivt miljø, hvor de tør sige ting ærligt til hinanden. Også det, der er svært. Jeg ser med glæde, hvordan de omsætter teori til praksis, fordi de finder ud af, at det er okay at være sårbar, at lave en fejl eller at rette på hinanden, uden at man behøver at tage det personligt. Meget af det er teori og undervisning med eksempler fra min tid i Forsvaret, men der skal en gang imellem øvelser til, så man mærker på egen krop, hvor svært det egentlig kan være eksempelvis at kommunikere. Jeg oplever endda også det helt fantastiske, at jeg får tilbagemeldinger på, at det ikke kun virker i virksomheden, men også har haft stor indflydelse på deltagernes privatliv, hvor mænd, koner og kærester pludselig bemærker, at deltagerne har haft en ændret adfærd til det bedre, er blevet mere konstruktive og løsningsorienterede. Jeg har også arbejdet i mellemstore og helt store og velrenommerede C20-virksomheder. Jo mere vi tænker som en kriger, des bedre kan vi virke med andre mennesker, og det giver i sidste ende et bedre bundlinjeresultat. Jeg har lavet stærke udviklingsprogrammer, der handler om opbygning af teams, lederudvikling eller sparring til virksomhedens ledelse. Alle steder for at optimere de sociale operative mekanismer, som er den vigtige menneskelige olie i virksomhedens drift: Hvordan man i arbejdet med sig selv viser vejen, finder de mentale spor og skaber bedre resultater for sig selv og sine omgivelser eller den organisation, man er en del af. Ikke kun til gavn for sig selv, men også for alle andre omkring en. 36
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 36
20/09/18 6:18 pm
Det er en evne, jeg mener, at vi alle kan opnå, og det er en evne, som vi alle bør stræbe efter. Usunde signaler Når jeg ser på samfundets sindsstemning og væsen, synes jeg, at der er usunde signaler at spore. Jeg kan nok ikke helt sige mig fri for at have mistet en god portion af tilliden til samfundssystemet, som det har udviklet sig. Overordnet styrer det mere, end det frigiver. Jeg oplever, at menneskeheden flere steder er kørt af sporet i jagt på profit, et ubesværet liv, hurtig underholdning og materielle goder, der i virkeligheden ikke betyder noget. Jeg kommer ikke med dommedagsprofetier, men mennesket befinder sig i en forvirrende tidsalder, hvor gamle dyder som solidt håndværk, vennetjenester, hårdt fysisk arbejde, at stå ved sine ord og have sunde og stærke relationer er under pres. Alle de ting, vi ved, er gavnlige og meningsfyldte, kolliderer ofte hårdt med pauselån, vandafledningsafgifter, Facebook-opdateringer, overdreven fokus på boglige, smalle og meget specifikke uddannelser, længere køer på motorvejen og et ydre og indre pres for anerkendelse alle steder. Medierne er medskyldige, fordi de ofte tager budskaber ud af en kontekst i jagten på en god og dramatisk historie og præsenterer dem som nye sandheder. Vi er måske ved at glemme, hvem vi er. Det kalder på eftertænksomhed, synes jeg. I marts måned 2018 udgav Sundhedsstyrelsen en rapport over danskernes sundhed, og den var mildest talt alarmerende. Flere og flere yngre får stress. Over en million danskere har forhøjet stressniveau, og over 600.000 angav at lide af dårlig mental sundhed. Særligt blandt unge kvinder var antallet af dem, der følte sig ensomme, rekordhøjt. 20 procent af alle adspurgte var meget generet af træthed, og næsten halvdelen af de adspurg37
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 37
20/09/18 6:18 pm
te havde søvnproblemer i mere eller mindre grad. Langt over 300.000 mennesker i undersøgelsen, der kan betragtes som et bredt udpluk af normalbefolkningen, led af nedtrykthed, depression eller følte sig på en eller anden måde ulykkelige. En sådan undersøgelse burde jo i dagens velfærdssamfund vise noget helt andet. Samtidig stræber mange efter naboens liv og den næste bil i stedet for at være tilfredse med det, de nu selv har. Alle kæmper for at passe ind i kulturfabrikerede samfundsskabeloner, der bestemt ikke passer til os alle. Mit liv har lært mig, at tingene ofte bliver alt for besværlige, når regler, systemer og status overtager styringen, og jeg tænker, det er en af grundene til, at jeg altid har elsket mit liv som jægersoldat. Det var på mange måder simpelt. Uanset om det sker på en operation eller under træning, så er det enormt livsbekræftende at gå op på toppen af et bjerg med noget tungt på ryggen. Man er alene mod tyngdekraften. Naturen er sandfærdig og har ikke forventninger til status eller position, og som jægersoldat på job er det blod, sved og tårer og med bevidstheden om, at man måske ikke kommer levende hjem igen. Derfor bliver livet mere umiddelbart, nærværende og meningsfyldt end frysevarer, higen efter opmærksomhed og den næste store bil foran villaen i det rigtige kvarter af byen. Uden forstyrrende input fra medier, elektronik og de mange mennesker, der omgiver os hver dag, er det lettere at reflektere over det ofte meget underlige liv, vi har skabt for os selv anno 2018. Et liv, hvor vi hele tiden bliver påvirket, lokket, skubbet og presset til at leve efter et helt bestemt sæt af mønstre, som vi ikke selv bevidst har valgt, men bare er gledet med i. Men vælger vi et mere simpelt liv – uden de mange forstyrrende input – med et mere præcist indre kompas, kan vi lettere finde en mening med os selv og finde ud af, hvad det egentlig er, 38
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 38
20/09/18 6:18 pm
vi vil, og hvordan vi vil være i vores omgivelser. Hvis vi lykkes med at simplificere vores eget liv, bliver det lettere at finde løsninger på problemer og udfordringer. Mit liv i Jægerkorpset har lært mig, at de mentale indstillinger er tilgængelige for os alle. Vi kan alle blive stærkere, mere mentalt robuste og afklarede. Måske endda lykkeligere. Vi kan alle blive krigere.
Taenk som en kriger_indhold_trykklar.indd 39
20/09/18 6:18 pm
5
150
om jægersoldat blev Lars Møller ekspert i at håndtere stort mentalt pres og vanskelige udfordringer under operationer på Balkan og i Afghanistan og Irak.
212
I TÆ N K S O M E N K R I G E R lærer Lars Møller nu dig at tænke som en elitesoldat og giver dig et indblik i mentalt arbejde og fokusering. Med udgangspunkt i konkrete oplevelser fra sin tid som jæger lærer han dig at kigge ind i dig selv og tage ansvaret for din egen trivsel, så du opnår en øget mental robusthed og en stærkere selvbevidsthed.
LARS MØLLER
TÆ N K S O M E N K R I G E R indeholder både tankevækkende historier og oplevelser samt opgaver og værktøjer, der vil hjælpe dig til at arbejde med målsætninger, prioriteringer og problemløsninger.
(f. 1962) arbejdede i 25 år som operativ jægersoldat og var i den periode bl.a. patruljefører, delingsfører og en del af Jægerkorpsets operationssektion. I dag arbejder han med udvikling af mennesker og organisationer, herunder ledelse, teams, coaching og mental robusthed i virksomheder og for enkeltpersoner. I 2011 udgav Lars Møller bestselleren ”Jæger 200 – med hjertet som indsats”. TÆ N K S O M E N K R I G E R er hans anden bog.
EN DEL AF
L ARS M ØLLER TÆ N K S O M E N K R I G E R
S
21,5
150
5
100
LARS MØLLER
FORFAT TER TIL BESTSELLEREN J Æ G E R 2 00
”D
et har taget mig mange år at udkoge essensen af mine erfaringer som kriger i Jægerkorpset og omsætte dem til ord, og jeg ved nu, at vi ved at tænke som krigere kan skabe og underbygge mental styrke. Vi bliver simpelthen mere robuste indefra af at have en krigers mindset. Det er også nødvendigt. Personligt er jeg overbevist om, at det fremover bliver en meget vigtig menneskelig faktor som familiemenneske, kammerat, medarbejder eller som leder, fordi den teknologiske udvikling og digitaliseringen af alt og alle kalder på mere menneskelig autenticitet. Når vi opbygger det og selv tager kontrollen, så kan vi få mere ud af livet.”
TÆNK SOM EN KRIGER
Uddrag fra bogen
DIN VEJ T I L M E N TA L ROBUSTHED
9 788711 901434
STORYHOUSE.DK 100
5
150
21,5
150
5
100
212
100