kapitel 3
AT FORTÆLLE I BILLEDER Man siger, at et billede siger mere end tusind ord. Men du må først lære at tale billedsproget.
Tegneseriens byggesten At sætte et godt billedmanuskript sammen er som at bygge et hus. De mange enkeltbilleder i samspil med teksten bliver til en spændende bygning med en dør, forskellige rum, man kan gå rundt i, vinduer, man kan kigge ud af, osv. Samspillet mellem alle de forskellige elementer skaber værket, bygningen eller fortællingen. Men lad os begynde med at kigge på byggestenene – de enkelte billeder – hver for sig, før vi sætter dem sammen. Tegneren må nøje overveje, hvor stort hvert billede skal være, om det skal være smalt eller bredt, hvad vi skal se på billedet, hvor tæt vi skal være på motivet, om vi skal kigge lige ind på det, fra siden, oppe- eller nedefra, og hvor i billedet det vigtigste skal befinde sig. Her handler det ikke kun om, hvad der vil se sejt ud, men i høj grad om, hvordan historien fortælles bedst.
Billedbeskæring Tegneren skal variere sin billedbeskæring for at undgå at tegneserien bliver monoton og kedelig. Flere forskellige billedbeskæringer vil skabe variation på siderne og gøre dem mere spændende, men først og fremmest vil et korrekt valg af billedbeskæringer støtte fortællingen. pPå denne side bruges næsten alle de forskellige beskæringer, som bliver gennemgået på de næste sider. Her møder H.C. Junior et spøgelse. Variationen i beskæringerne gør hele siden spændende og understreger det usædvanlige i situationen.
t Denne stribe viser, hvordan variationen i billedbeskæringen kan intensivere fortællingen. Læseren stopper op ligesom Odin i billede 3, fordi vi pludselig ser hans ansigt helt tæt på. For at det hele ikke skal blive for rodet at læse, er der også en (usynlig) linje, på tværs af billederne, der fører læserens blik gennem de vigtigste elementer.
48
SuperTotal
Total
HalvTotal
Actionscener bliver mere dramatiske, slapstickscener mere komiske, og billederne bringer i det hele taget følelserne i historien frem. Der findes mange grader af beskæring er. De hovedgrupper, man normalt anvender er: supertotal, total, halvtotal, nærbillede og ultranærbillede.
Supertotal Denne billedbeskæring viser, som navnet antyder, et stort område. Det kunne være en by, en markedsplads eller en festsal. Når du begynder din tegneserie, vil det ofte være en god idé som det første at beskrive, hvor læseren befinder sig. Hvilket land er vi i? Er vi på en anden planet? Og hvad med tiden? Er vi i fremtiden, nutiden,
fortiden? Det er vigtigt at få læseren til at føle sig hjemme i seriens univers fra starten (medmindre du bevidst ønsker, at læseren skal være forvirret). Supertotal er oftest en kæmpestor tegning, som beskriver et miljø, og som placerer seriens figurer i dette miljø. Her kan du vise forskellige monumenter eller bygninger, som er vigtige for historien. Er de først præsenteret tydeligt i et supertotalbillede, har læseren den grundlæggende ‘geografi’ på plads i sit hoved, og han vil ikke blive desorienteret, når han støder på dem senere. Hvis der senere i serien skiftes scene til et nyt sted, er det også her en god idé at indlede med et (nyt) supertotalbillede.
nær
Zoom. Du kan zoome ind og ud, som du har lyst til på et motiv ved at lade forskellige beskæringer følge hinanden trinvist ned eller op. Nøjagtig som på film, hvor det så dog som regel sker trinløst (det vil sige ikke i klip, men i én glidende bevægelse). Når du ser det brugt trinvist på film, er det faktisk tit tænkt som en effekt, som skal efterligne tegneserien.
Total Hvis du vil gå tættere på motivet, f.eks. et par personer i et værelse eller en gruppe mennesker omkring et cafébord, skal du bruge total. På totalbilledet vises mennesker tættere på, men stadig i fuld figur.
49
Halvtotal Halvtotalbilledet går et skridt tættere på og viser eksempelvis en person fra livet og op. Halvtotal kaldes også nogle gange ‘actionbillede’. Vi kan bruge det til at fokusere på underkroppen med ben, der løber, eller overkroppen med arme, der slår. Hvis vi virkelig vil inddrage læseren i en action scene, er halvtotal perfekt.
Nærbillede Her går vi endnu tættere på. Nu er det ikke halvdelen af kroppen, men måske ansigtet, der fylder det meste af billedrammen.
Her kan vi vise de små ting som bæven i mundvigen eller en flakken i blikket. Nærbilleder bruges tit til at beskrive følelser. Har vi brug for mere kropsprog til at beskrive følelsen, kan vi gå længere ud og bruge halvtotal. Med et nærbillede kan vi også komme tættere på et objekt, som betyder noget for historien. Man kan f.eks. tegne en hånd, der rækker ud efter et forgiftet æble, eller en fod, lige inden den træder på en bananskræl.
▼ Tilfredshed, frygt og glad bedrevidenhed. I nærbillederne kommer vi helt tæt på personerne og deres sindsstemninger.
I halvtotalbillederne er vi så tæt på figurerne, at vi kan se deres mimik i store træk, og samtidig er der plads til at vise deres kropssprog.
50
Ultranærbillede Nu har vi næsten forstørrelsesglasset fremme og går helt tæt på en lille detalje: en del af krop eller et objekt. Hvis en person er rasende, kan man f.eks. vælge kun at tegne hans øjne eller pupillen. Den slags tegning kræver ofte en del detaljer og struktur for at være troværdig. Som regel vil ultranærbilledet være et forholdsvis lille billede.
Valg af beskæring Du vil nok hurtigt finde ud af, at for at fortælle din historie mest effektivt, vil du
komme til at bruge halvtotalbilledet mest, efterfulgt af nærbilledet og eventuelt totalbilledet. Supertotalbilledet bør kun bruges ved særlige lejligheder, da det bliver kedeligt for læseren i længden, hvis man hele tiden befinder sig på stor afstand af begivenhederne. Man skal heller ikke bruge for mange ultranærbilleder på den samme side, fordi læseren i så fald nemt mister orienteringen. Men lyt efter, hvad historien har på hjerte, så giver det som regel sig selv, hvilket udsnit du bør vælge. Det krævede flere ultranærbilleder at vise, hvordan Loke i loppeham lirker Frejas halssmykke af i “Frejas smykke”. Læg mærke til, at hendes øre er tegnet en del mere detaljeret end normalt, for at få det til at virke troværdigt.
Her er et eksempel på, hvordan vi kan åbne en scene og hurtigt komme frem til spændingen i scenen via de fire indstillinger: supertotal, total, halvtotal, nærbillede.
51