9 788711 541241
Til trods for en hård opvækst har Nick nogenlunde styr på livet: Arbejde på værkstedet, byture med vennerne, ikke for meget hash, løs aftale med Emma om sex. Så møder han Isabelle. Hun er alt for god til ham, det kan han se med det samme. For smuk, for rig, for intelligent - for god til at være sand. Alligevel kaster han sig ud i kampen for at vinde hende. Mod alle odds lykkes det. Men hvad er prisen?
KIT A. RASMUSSEN
Til døden os skiller_TRYK.indd 2
06/04/2017 13.18
Til døden os skiller_TRYK.indd 3
06/04/2017 13.18
Til døden os skiller_TRYK.indd 4
06/04/2017 13.18
Til døden os skiller_TRYK.indd 5
06/04/2017 13.18
Til døden os skiller_TRYK.indd 6
06/04/2017 13.18
kit a . rasmussen
Til døden os skiller_TRYK.indd 7
06/04/2017 13.18
Kit A. Rasmussen Til døden os skiller © Kit A. Rasmussen og Forlaget Carlsen, 2017 Omslagsdesign: River/Sune Ehlers Sat med Minion hos BogGrafisk og trykt hos Livonia Print, 2017 ISBN 9788711556214 1. udgave, 1. oplag Trykt i Letland www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk Forlaget Carlsen - et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont
Til døden os skiller_TRYK.indd 8
06/04/2017 13.18
“Alarmcentralen.” “Det er Nick. Nick Hansen. I er nødt til at komme.” “Hej Nick, træk vejret. Hvad drejer det sig om?” “Det er min kæreste …” “Ro på. Hvad er der sket med din kæreste?” “Det gik galt … Helt galt.” “Nick, jeg er nødt til at have lidt flere oplysninger. Hvad er der sket?” “Det … det var ikke meningen. Jeg var ikke …” “Tag en dyb indånding. Lyt til mig. Har du brug for en ambulance?” “Jeg … Ja, det … det tror jeg. Det er bare …” “Fortsæt med at trække vejret, Nick. Har du brug for brandvæsen?” “I skal skynde jer.” “Nick! Brænder det?” “Nej?” “Okay. Der er en ambulance på vej. Fortæl mig, hvad der er sket med din kæreste.” “Hun er … fuck. I er nødt til at komme.” “Vi er på vej, Nick, rolig. Jeg tror hellere, du må starte fra begyndelsen.” 9
Til døden os skiller_TRYK.indd 9
06/04/2017 13.18
Til døden os skiller_TRYK.indd 10
06/04/2017 13.18
Tidligere
Til døden os skiller_TRYK.indd 11
06/04/2017 13.18
Til døden os skiller_TRYK.indd 12
06/04/2017 13.18
1 Jeg stikker hånden i lommen efter pengene og mærker fingeren dunke, hvor jeg ramte den med hammeren tidligere. Det er altid det samme gulvbræt i køkkenet, der går løs, popper op og gør min lejlighed til en fucking dødsfælde, når man kommer fuld hjem og skal have et glas vand. “Nick!” siger pusheren og lyser op i et stort smil, der afslører en fuldstændig mangel på tandhygiejne. Med tunge skridt træder han op fra kældernedgangen, der lugter af pis, før han ser op og ned ad gaden. Husene hænger trætte op ad hinanden, og det eneste menneske i sigte er sutten på den slidte bænk på hjørnet ved den brune græsplæne. “Det sædvanlige,” siger jeg. Han rækker sin rynkede hånd frem. Håndleddet er så tyndt, at jeg kunne knække det ved at puste på det. Mens vi trykker hinandens hænder, glider 100‑kronesedlerne ud af min hånd og ind i hans, mens hashklumpen glider den modsatte vej. “Du skal nok have en hyggelig weekend, hva’?” spørger han med en latter, der hviner i lungerne. Han afslutter med et hosteanfald, og jeg klapper ham forsigtigt på ryggen for ikke at slå de tynde knogler i smadder. 13
Til døden os skiller_TRYK.indd 13
06/04/2017 13.18
“Jah, det sædvanlige,” mumler jeg, da han har fået vejret igen. “Overlever du?” “Ja ja.” Han tørrer en hånd over munden og nikker. “Slåskamp?” “Man ved jo aldrig, hvad der sker,” siger jeg med et skævt smil. “Hvad med en kæreste, Nick?” Han nikker for sig selv. “Holde om nogen i stedet for at slå på nogen?” Jeg griner. Højt. “Den slags egner jeg mig sgu ikke til. Jeg fucker alting op, sådan er det bare.” Men han ryster på hovedet, og smilet forsvinder. “Du er kun … hvad? Et par og tyve? Det er for tidligt at opgive, min ven. En pæn dame og to unger.” Jeg nikker for at få ham til at holde kæft. Hvis jeg var sådan en, der skulle have en kernefamilie, stod jeg nok ikke her hos en pusher i min frokostpause. “Nå, men jeg må også tilbage til værkstedet,” siger jeg og stikker klumpen i lommen. “Hende der. Hun ser da sød ud, gør hun ikke?” siger han, som om jeg ikke har sagt noget. Per refleks følger jeg hans pegende finger. En flok tøser går fnisende over græsresterne i en tæt klynge, som et ottebenet væsen, kun optaget af deres egen verden. Jeg trækker på skuldrene og skal til at vende mig tilbage mod pusheren for at sige farvel, da en af dem fanger mit blik. Langt, mørkt, krøllet hår, der indrammer et smukt ansigt. Øjnene lyser af latter, og et sekund bryder hun ud af deres lukkede univers. Ser mig. Smiler genert og kigger 14
Til døden os skiller_TRYK.indd 14
06/04/2017 13.18
væk. Jeg vil gå nærmere, men glor bare efter hende, mens hun og veninderne drejer rundt om en mur og forsvinder ud af syne. Pusheren griner igen den stønnende latter. Hoster. Harker. “Hvad så?” raller han. Jeg trækker på skuldrene. “Det er bare maven,” siger jeg. “Jeg spiste mexicansk i går, det er alle de skide løg og bønner.” “Ja ja,” siger han og blinker med det ene øje. “Lige pludselig er hun der. Og så er du ikke herre over en skid, vel?” Jeg ryster på hovedet og løfter hånden til en hilsen, da jeg vender mig rundt og går tilbage mod værkstedet. Som om jeg er herre over en skid i forvejen. Jeg ser på uret. Mester bliver tosset, hvis jeg ikke når tilbage og fylder olie på Puntoen, men jeg kan godt lige bruge fem minutter længere. Ukrudt kigger frem mellem fortovets fliser, mens jeg går ned ad de smalle gader, hvor parkerede biler nærmest holder i lag. Den er der stadig. Bygningen er betonfarvet og slidt. De grønne neonbogstaver er slukket, men ordene er tydelige alligevel. Knuds Auto. Næsten endnu mere tydelige er de røde bogstaver, der står på den snavsede rude med hoppende bogstaver: TIL SALG. 15
Til døden os skiller_TRYK.indd 15
06/04/2017 13.18
Prisen står der ikke, men det er mere, end jeg har på min bankkonto. Mere end banken nogensinde vil låne mig. Knud har ikke så mange kunder, men med lidt maling, nye skilte og lapning af de mest tydelige huller i taget, så er der ingen grænser for, hvad jeg kan opnå. Jeg er gået forbi værkstedet mindst tusinde gange som barn. Det er stedet. Hvis jeg kunne vælge bare en enkelt ting, jeg ikke ville ende med at fucke op, så var det at eje det værksted.
Til døden os skiller_TRYK.indd 16
06/04/2017 13.18
2 “Hva’ så, Nick, minder den her dig om noget?” Sigurds stemme overdøver lyden af syg motor. Jeg ser op fra Puntoen og i retning af hans stemme. Han sidder bag rattet i en rød Ford Ka, der hoster og harker, som om nogen har gjort sig umage for at køre den i smadder. Præcis som jeg gjorde. Puntoen og resten af værkstedet forsvinder omkring mig, og selvom jeg ikke har lyst, husker jeg alt for godt den aften. Jeg var skæv og høj, fuld og dum. Og en eller anden idiot havde glemt nøglerne i tændingen på sin Ka. “Tør du?” spurgte pigen med et fnis. Jeg behøvede ikke engang at se på hendes solbrune ben eller den dybe kavalergang. Selvfølgelig turde jeg, og jeg åbnede straks døren og satte mig ind. Skubbede sædet tilbage, så stængerne kunne være der. Så drejede jeg nøglen og gassede op. Pigen udenfor fnisede stadig, men rystede på hovedet, da jeg pegede, at hun skulle sætte sig ind. Jeg kiggede efter Lasse, men han snakkede med en fyr, forklarede noget ved hjælp af sine tændstikarme og så meget optaget ud. Og hvad 17
Til døden os skiller_TRYK.indd 17
06/04/2017 13.18
fanden, jeg havde ikke brug for nogen til at holde mig i hånden. Jeg gassede hårdt op. Slap bremsen. Bilen hakkede fremad som den lille lortespand, den var, men jeg var fast besluttet på at lave en donut. Dækkene var i hvert fald blanke nok. Rattet vred jeg så langt til venstre, det kunne komme, og så masede jeg speederen i bund. Bilen snurrede velvilligt i larmende cirkler. Rundt og rundt, så drinks og stoffer kørte rundt i min krop og fik maven til at vende sig. Jeg slap rattet med venstre hånd for at rulle vinduet ned, men min venstre fod ville også være med og jokkede på bremsen. Bilruden, som skulle være kørt ned, befandt sig alligevel til venstre for mig og hamrede ind i mit hoved. Blod silede straks fra mit øjenbryn ned i øjet, og jeg nåede lige at tænke, at det kunne være gået meget værre, da jeg opdagede, at jeg havde sluppet bremsen. Kaen smadrede sin udskridende bagende ind i en parkeret stationcar med et brag. Så stod den stille. Jeg og bilruden mødtes på ny, og denne gang tog jeg sejren. Jeg hørte den klirrende lyd, da glassplinter ramte asfalten, og da jeg så op, kom Lasse løbende, helt hvid i ansigtet. Han råbte mit navn, og jeg nikkede, mens jeg prøvede at sætte kroppen i bevægelse. Bag ham kom to mænd løbende. “Nej!” råbte Lasses kammerat, netop som en af 18
Til døden os skiller_TRYK.indd 18
06/04/2017 13.18
mændene stoppede, greb fat i hans trøje og nikkede ham en skalle. Lasse nåede bilen og drejede hovedet, netop som den anden mand indhentede ham. Slaget ramte hårdt. Blod sprøjtede ud over den smadrede rude. “Hvad fanden laver I med min bil?” Jeg prøvede at forklare ham, at det var hans egen skyld. At det faktisk bare var for sjov. Og lidt for at imponere en pige, der i mellemtiden var forsvundet. Men min krop fungerede ikke. Han slog Lasse igen. Jeg famlede efter dørhåndtaget, men mine fingre var følelsesløse. Den anden mand kom nærmere. “Kan du lide det, din tøs?” skreg manden, mens han ramte Lasses ansigt igen og igen. “Det er fandeme som at slå på en pige. Slå dog igen!” Hans ansigt var rødlilla. Spyttet fløj. Jeg ville rejse mig. Slå igen. Kunne ikke engang kæmpe imod, da den anden mand åbnede bildøren og lod mig falde ud. Fortovet var hårdt og ramte mig på siden af hovedet, så alt blev sort. Dagen efter vågnede jeg på hospitalet. Med plettet straffeattest og besked om at betale for mine ødelæggelser. Selvom det var dem, der slog først. “Nick! Hvad fanden laver du?” Lasses stemme ekkoer mellem bilerne. “Fuck.” 19
Til døden os skiller_TRYK.indd 19
06/04/2017 13.18
Motorolien sejler ud over tragten og ned i motoren. “Fuck. Fuck. Fuck.” Den gyldne væske drypper ned på gulvet under Puntoen, og jeg griber hurtigt den nærmeste klud. Forsøger at søbe op. “Gør den, Nick? Minder den dig om noget?” råber Sigurd og slukker den lidende motor. “Hold nu lige kæft!” råber jeg og skæver til Lasse. Han smiler og ryster på hovedet, så fregnerne danser i luften. Jeg giver Sigurd en fuckfinger og finder en klud mere, mens jeg hurtigt tjekker over skulderen, at Alfred ikke er på vej. “Det var dengang, du og Lasse blev totalsmadrede.” Jeg har lyst til at kaste den gennemvædede klud efter Sigurds stemme, men bremser mig selv i sidste sekund. ‘Hvis du taber hovedet én gang mere’, lyder Alfreds stemme i mit hoved. Og jeg orker ikke flere samtaler på kommunen om, hvad en tidligere straffet kan lave, bortset fra at ryge på kontanthjælp. “Jeg kan godt se det,” snerrer jeg og klemmer i stedet kluden i min hånd, så et par dråber mere rammer gulvet. “Tænk, at du klarede at lave donuts i den,” siger Sigurd. “Kunne du ikke i det mindste have nakket en ordentlig slæde?” siger Lasse roligt og børster lidt usynligt støv væk fra en gennemrusten Volvo. Man kan ikke se, at han blev syet med tolv sting. “Der holdt ikke så skide mange Ferrarier.” Jeg fanger de sidste dråber på motoren med kanten af mit ærme. 20
Til døden os skiller_TRYK.indd 20
06/04/2017 13.18
Heldigvis. Jeg er kun næsten færdig med at afbetale Kaen. En Ferrari havde taget mig tre liv. “Men stadig. En fucking Ka,” siger Sigurd. “Du er for vild, Nick. Du kunne lige så godt have taget en Fiat 500.” “Der er ikke noget galt med Fiat.” Jeg sparker til Puntoens dæk for at understrege min pointe, og et par dråber, jeg alligevel ikke har fanget, laver gyldne søer under bilen. “Det handler om følelsen. Blå himmel. Rød Ferrari. Eller Fiat. Frihed.” “Bliver du helt poetisk nu?” spørger Lasse og kradser i rusten, så lyden giver mig gåsehud på armene. “Din mor tænder på det,” svarer jeg. “Fuck dig.” “Ja, det var det, hun gjorde i går.” Lasse kniber øjnene sammen. Skuler til mig. Jeg genkender attituden, og straks strømmer adrenalin ud i blodbanerne. Pulsen stiger, og jeg knytter hænderne, men så smiler han. “Du er sådan en nar,” siger han og kigger så opgivende på Volvoen. “Går vi ind for aktiv dødshjælp?” “Nick kan få den ned på sit eget værksted,” siger Sigurd. “Hvornår køber du det?” Jeg skulle ikke have sagt noget. Jeg ryster på hovedet. “Det er dyrt.” “Apropos dyrt,” siger Lasse. “Tager vi i byen i aften?” “Jeg er på,” kvækker Sigurd og kravler ned i mekanikergraven under Kaen. Jeg nikker bare. 21
Til døden os skiller_TRYK.indd 21
06/04/2017 13.18
“Saints & Sinners?” Lasse ser på mig. “Hvis du synes,” siger jeg med et skuldertræk. “Kommer Emma?” Stemmen runger fra graven. Lasse og jeg udveksler et blik, og han smiler skævt. “Hva’, er du vild med hende, eller hvad?” råber jeg til Sigurd. “Hvad? Nej. Nej, nej. Du og Emma er jo … Altså, jeg tænkte bare …” “Emma og jeg er hvad?” spørger jeg. Lasse ryster irriteret på hovedet, men jeg kan jo ikke gøre for, at Sigurd er så nem at drille. Han når aldrig at svare på, hvad Emma og jeg er. “Det er ikke fyraften endnu, drenge.” Alfred er igen gået hjemmeværnsninja og har sneget sig ind på os. Han pudser brillerne i en pudseklud, der efter et øjeblik forsvinder ned i en af de dybe lommer i hans overalls. Med et koncentreret blik under de gråsprængte øjenbryn kigger han på det store ur, der hænger på bagvæggen og viser, at klokken kun er halv to. Jeg lukker Puntoens kølerhjelm og stiller mig mellem Alfred og bilen, så han forhåbentlig ikke ser sporene efter mit lille uheld. “Lasse,” siger han, og Lasse ser afslappet på ham. “Jeg har lovet Knudsen, at Volvoen er klar mandag. Det er dit ansvar, at jeg holder det løfte, er du med?” “Yes, sir,” siger Lasse og klikker hælene sammen som en soldat, der står ret. “Nick?” Alfred vender sig mod mig. 22
Til døden os skiller_TRYK.indd 22
06/04/2017 13.18
“Ja?” Jeg rykker mig en mikrometer til venstre i håb om at dække for oliepletterne. Efter upseren i sidste uge, hvor jeg kom til at sætte olieaftryk på en mands lædersæder, og i forrige måned, da jeg tabte en hammer og lavede både en bule og en ordentlig ridse i lakken på en Hyundai, har jeg balanceret på kanten af Alfreds tålmodighed. Alfreds blik søger nedad, og med et suk afslører han, at han ved præcis, hvad der lige er sket. “Kom med mig,” siger han, vender sig rundt og går så ind på sit kontor. Jeg er færdig.
Til døden os skiller_TRYK.indd 23
06/04/2017 13.18
Til døden os skiller_TRYK.indd 24
06/04/2017 13.18
Lidt mindre end 2 % af danskerne bliver hvert år udsat for vold. Fysisk vold kan være at blive skubbet, rusket, slået, sparket, kastet mod noget og udsat for livstruende vold som kvælningsforsøg eller brug af våben. Psykisk vold er fx trusler, chikane og mobning via telefon eller internet. Det kan også være at blive ydmyget, igno‑ reret, nedværdiget, kontrolleret eller overvåget. Seksuel vold er at blive krænket seksuelt via deling af intime billeder eller berøringer på intime steder imod ens vilje. Det kan også være at blive tvunget til seksuelle handlinger ved hjælp af trusler og vold. Det Kriminalpræventive Råd
Til døden os skiller_TRYK.indd 25
06/04/2017 13.18
9 788711 541241
Til trods for en hård opvækst har Nick nogenlunde styr på livet: Arbejde på værkstedet, byture med vennerne, ikke for meget hash, løs aftale med Emma om sex. Så møder han Isabelle. Hun er alt for god til ham, det kan han se med det samme. For smuk, for rig, for intelligent - for god til at være sand. Alligevel kaster han sig ud i kampen for at vinde hende. Mod alle odds lykkes det. Men hvad er prisen?
KIT A. RASMUSSEN