Tre dage og et liv - læseprøve

DEN DANSKE PRESSE OM ET BESKIDT JOB:

”KONSTANT SPÆNDENDE.” BØRSEN OM ET BESKIDT JOB

”KNIVSKARPT SKREVET OG KOMPONERET.” BØRSEN OM ET BESKIDT JOB

PIERRE LEMAITRE (f. 1950) bor i Paris og har i mange år undervist i litteratur. Han har skrevet fem anmelderroste og prisvindende krimier.

På dansk er udkommet Alex (da. 2014), som bliver filmatiseret, Irène (da. 2014), Camille (da. 2015), kortromanen Rosy & John (da. 2015), Brudekjolen (da. 2016) og Et beskidt job (da. 2016). I 2013 blev Lemaitre ligeledes hædret med den største litterære pris i Frankrig, Prix Goncourt, for sin første

I en lille fransk landsby forsvinder den seksårige Rémi en dag sporløst. Alle byens borgere leder sammen med politiet efter ham i de omkringliggende skove – men uden resultat. Imens går 12-årige Antoine rundt ude af sig selv.

For han ved noget. Noget, der æder ham op indefra. Byen er på den anden ende, og snart skal det vise sig, at Rémis forsvinden blot er den første i en række uforklarlige katastrofer, som rammer byen.

TRE DAGE OG ET LIV er en gribende fortælling om en skæbnesvanger hændelse, der sætter en kæde af begivenheder i gang og for altid påvirker en ung mands liv.

historiske roman, Vi ses deroppe (da. 2014).

LINDHARDTOGRINGHOF.DK

FORFATTERFOTO © THIERRY RAJIC | OMSLAG: IMPERIET

PIE RE LEMAIT E TRE DAGE OG ET LIV

POLITIKEN OM ET BESKIDT JOB

BØRSEN POLITIKEN

POLITIKEN OM ET BESKIDT JOB

TRE DAGE OG ET LIV

DEN DANSKE PRESSE OM BRUDEKJOLEN: NORDJYSKE STIFTSTIDENDE BERLINGSKE

DEN DANSKE PRESSE OM IRÈNE: BERLINGSKE FYNS AMTS AVIS

DEN DANSKE PRESSE OM ALEX: FYENS STIFTSTIDENDE POLITIKEN

DEN DANSKE PRESSE OM CAMILLE: BERLINGSKE ÅRHUS STIFTSTIDENDE

Tre dage og et liv er af Karsten Nielsen oversat fra fransk efter Trois jours et une vie Copyright © Editions Albin Michel, Paris 2016 All rights reserved Dansk copyright © 2017 Lindhardt og Ringhof A/S, København Omslag: Imperiet Bogen er sat med Minion og trykt hos Livonia Print, 2017 ISBN 978-87-11-56337-3 1. udgave, 1. oplag 2017 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Tre dage og et liv.indd 4

19/04/17 3:05 pm

Pierre Lemaitre

Tre dage og et liv PÃ¥ dansk ved Karsten Nielsen

LINDHARDT OG RINGHOF

Tre dage og et liv.indd 3

19/04/17 3:05 pm

Til Pascaline Og til min ven Camille Trumer, i hengivenhed

Tre dage og et liv.indd 5

19/04/17 3:05 pm

Tre dage og et liv.indd 6

19/04/17 3:05 pm

1999

Tre dage og et liv.indd 7

19/04/17 3:05 pm

Tre dage og et liv.indd 8

19/04/17 3:05 pm

1 I slutningen af december 1999 blev Beauval uden varsel ramt af en række tragiske begivenheder, og den værste var selvfølgelig, at den lille Rémi Desmedt forsvandt. I denne skovklædte del af landet, hvor livet leves efter sin egen stille rytme, var alle chokerede over drengens pludselige forsvinden, og ganske mange af indbyggerne var endda overbevist om, at hændelsen var et forvarsel om kommende katastrofer.

For Antoine, der spillede en afgørende rolle i dette drama, begyndte det hele med, at hunden døde. Odysseus. Et hvidt og rødbrunt gadekryds, radmagert, med lange stankelben, og det er ikke til at sige, hvorfor hundens ejer, hr. Desmedt, havde opkaldt den efter en græsk helteskikkelse, det er endnu et af mysterierne i denne historie.

Familien Desmedt boede inde ved siden af, og Antoine, som på daværende tidspunkt var tolv år gammel, følte sig stærkt knyttet til hunden, ikke mindst fordi hans mor aldrig havde tilladt kæledyr at komme inden for hjemmets fire vægge, hverken katte, hunde eller hamstere, næ, ellers tak, for de griser.

Når Antoine kaldte på Odysseus, kom den helt af sig selv hen til hegnet, og den fulgte ofte med flokken af kammerater, 9

Tre dage og et liv.indd 9

19/04/17 3:05 pm

når de gik ned til den lille sø eller de omkringliggende skove, og hvis Antoine var ude på egen hånd, slæbte han altid hunden med. Han tog sig selv i at tale til den, som om den var en god ven. Når det skete, lagde den hovedet på skrå og så meget alvorlig og koncentreret ud, indtil den lige pludselig pilede af sted, hvilket var tegn på, at det fortrolige øjeblik var forbi.

Det meste af sensommeren var gået med at bygge en hule sammen med klassekammeraterne oppe i den privatejede Saint-Eustache-skovs bakkede terræn. Det var Antoines idé, men som sædvanlig lod Théo, som om det var ham, der havde fået den, og på den måde tilranede han sig kommandoen over byggeriet. Han fik lov at udøve sit tyranniske lederskab over drengeflokken, fordi han både var den største af dem og borgmesterens søn. Den slags tæller i en by som Beauval (alle hader de personer, som de selv genvælger gang på gang, men alligevel mener man, at borgmesteren er alles skytshelgen og hans søn den næste i arvefølgen, et socialt hierarki, der har sit udspring i handelsstanden, breder sig til foreningslivet og i yderste instans når helt ned i skolegården). Théo Weiser var også den i klassen, der var dårligst i skolen, hvilket i hans kammeraters øjne var et bevis på hans karakterfasthed. Når Théo havde fået en dragt prygl af sin far, hvilket skete med jævne mellemrum, fremviste han stolt sine blå mærker, som han anså for at være den pris, de rige i ånden måtte betale for at hæve sig over de almindelig dødelige. Han gjorde også et vist indtryk på pigerne, hvilket betød, at han blandt drengene var frygtet og beundret, men langtfra elsket. Antoine var tilfreds med situationen og heller ikke spor jaloux. For ham var det nok at få bygget en hule, han havde ikke behov for at stå i spidsen for projektet.

Alt ændrede sig, da Kevin fik en PlayStation i fødselsdagsgave. Saint-Eustache-skoven blev lagt øde i løbet af ingen 10

Tre dage og et liv.indd 10

19/04/17 3:05 pm

tid, for alle var ovre og spille hos Kevin, hvis mor hævdede, at hun foretrak det frem for skoven og søen, som hun altid havde syntes var farlige. Antoines mor derimod var alt andet end begejstret for disse onsdage i sofaen, den slags er rent ud sagt fordummende, så til sidst forbød hun ham at gå derhen.

Antoine brokkede sig højlydt over beslutningen, ikke så meget fordi han elskede computerspil, men mere fordi han ikke kunne være sammen med sine kammerater. Om onsdagene og lørdagene følte han sig meget alene.

Han tilbragte en del tid sammen med Émilie, datteren af familien Mouchotte, der ligeledes var tolv år gammel, havde krøller så gyldne som nyslået hø og spillevende øjne, en rigtig lille strik, som man ikke kunne nægte noget, selv Théo sværmede for hende, men at lege med en pige er nu engang ikke helt det samme.

Antoine så ikke anden udvej end at vende tilbage til Saint-Eustache-skoven og gå i gang med at bygge en ny hule, denne gang oppe i et bøgetræs krone, tre meter over jorden.

Han holdt byggeriet hemmeligt og nød på forhånd den hyldest, som ville regne ned over ham, når hans kammerater blev trætte af PlayStation og vendte tilbage til skoven, hvor de ville få øje på hans hule.

Byggeriet holdt ham beskæftiget. Nede på savværket fandt han små stykker presenning, der kunne skærme indgangene mod regnen, stumper af tagpap til taget, og stofsnipper, så der blev lidt mere hyggeligt, han lavede små nicher i væggene, hvor han kunne gemme sine skatte, det fik ingen ende, eftersom han ikke havde nogen overordnet plan og derfor blev nødt til at bygge om adskillige gange. I disse uger optog hulen al hans tid og tankevirksomhed, så derfor var det svært at holde på hemmeligheden. Han kunne ikke dy sig for at fortælle ovre i skolen, at han havde en overraskelse, og de skulle bare vente og se, men 11

Tre dage og et liv.indd 11

19/04/17 3:05 pm

det faldt til jorden. På det tidspunkt var alle kammeraterne helt elektriske, fordi det var blevet annonceret, at der var en ny version af Tomb Raider på vej, de talte ikke om andet.

I al den tid Antoine arbejdede på sit bygningsværk, fulgte Odysseus ham i tykt og tyndt. Ikke fordi den var til nogen særlig nytte, men den var der i det mindste. Dens tilstedeværelse gav Antoine idéen til at konstruere en hundeelevator, så Odysseus kunne holde ham med selskab, når han var oppe i hulen.

Han måtte kort sagt tilbage til savværket for at nole en trisse, derefter nogle meter snor og til sidst noget, han kunne lave en platform af. Elevatoren var kronen på værket og et symbol på byggeriets høje ambitionsniveau, og det tog adskillige timer at justere de sidste detaljer, ikke mindst fordi han brugte en stor del af tiden på at løbe efter kræet, der efter første forsøg var hunderæd for at lette fra jorden. Platformen holdt sig kun vandret, hvis man understøttede dens venstre hjørne med en kæp. Det var ikke optimalt, men det lykkedes alligevel at få transporteret Odysseus op til hulen. Under hele opstigningen peb den på den mest ynkelige facon, og lige så snart Antoine selv nåede op, trykkede den sig ind til ham, mens den rystede over hele kroppen. Antoine benyttede sig af lejligheden til at ae den og indsnuse dens lugt, han lukkede øjnene i ren nydelse. Det var altid nemmere at få Odysseus ned igen, for hver gang sprang den af, før elevatoren var helt nede ved jorden.

Antoine tog en del ting med derhen, blandt andet nogle køkkenredskaber, han havde fundet oppe på loftet, en lommelygte, et tæppe og noget, han kunne læse i og skrive med, det mest nødvendige til at være selvforsynende, eller i hvert fald næsten.

Men ud fra alt det skal man dog ikke tro, at Antoine foretrak sit eget selskab frem for andres. Det var kun noget, han gjorde på det tidspunkt, tvunget af omstændighederne, fordi hans mor hadede computerspil. Hans tilværelse var fyldt op med 12

Tre dage og et liv.indd 12

19/04/17 3:05 pm

love og regler, som fru Courtin indførte med stor hyppighed og betydelig kreativitet. Efter sin skilsmisse var hun blevet en særdeles principfast kvinde, som det ofte sker for enlige mødre.

Seks år tidligere havde Antoines far skiftet job, og nu da han var ved det, kunne han lige så godt benytte sig af lejligheden til også at udskifte sin hustru. Han havde anmodet om at blive forflyttet til Tyskland, og i samme ombæring anmodede han Blanche Courtin om skilsmisse. Hun opførte sig, som var hun blevet ramt af en tragedie, hvilket virkede temmelig overraskende i betragtning af, at parret aldrig rigtig havde haft det godt med hinanden, og at ægtefællerne efter Antoines fødsel kun yderst sjældent nød en intim stund sammen. Efter at hr.

Courtin var rejst, satte han aldrig igen sine ben i Beauval. Han sendte punktligt gaver til sin søn, og hver gang var de helt ude af trit med det, drengen ønskede sig. Da Antoine var otte, fik han for eksempel ting, der ville have glædet en sekstenårig, og da han var elleve, modtog han legetøj til en seksårig. Antoine havde besøgt ham en enkelt gang, i Stuttgart, og i tre lange dage havde de siddet stift over for hinanden som to statuer, så efter fælles overenskomst havde de ikke gentaget succesen. Hr. Courtin var lige så dårligt egnet til at have en søn, som hans kone var til at have en ægtemand.

Den forfærdelige oplevelse betød, at Antoine knyttede sig mere til sin mor. Da han kom hjem fra sit besøg i Tyskland, begyndte han at se en sammenhæng mellem hendes livs træge, langsomme rytme og det, han mente, var hendes ensomhed og sorg, han så hende i et nyt lys, et vagt tragisk skær. Og selvfølgelig endte det på samme måde, som det ville være endt for enhver anden knægt på hans alder, nemlig med at han begyndte at føle sig ansvarlig for hende. Det gjorde ikke noget, at hun var en yderst irriterende kvinde (og endda indimellem decideret pinlig), for han kunne altid finde en undskyldning 13

Tre dage og et liv.indd 13

19/04/17 3:05 pm

for hvad som helst, hun foretog sig, for eksempel dagligdagens trængsler, hendes karakter, omstændighederne … For Antoine var det helt utænkeligt, at han kunne gøre sin mor endnu mere ulykkelig, end han i forvejen forestillede sig, hun var.

Sådan blev han ved at have det for tid og evighed.

Hvis man lagde alt dette sammen med, at Antoine ikke var særlig udadvendt af natur, fik man en dreng, der summa summarum hældte en smule til den triste side, og den tendens blev blot bestyrket, da Kevins PlayStation kom på banen. En treenighed af en fraværende far, en stivstikker af en mor og venner, der var uden for rækkevidde, bevirkede i sagens natur, at hunden Odysseus fik afgørende betydning.

Da den døde, og især fordi den omkom på den måde, den gjorde, var det en voldsom oplevelse for Antoine.

Odysseus’ ejermand, hr. Desmedt, var en tavs, vredladen mand, en solidt bygget fyr med buskede øjenbryn og et ansigt som en rasende samurai, han mente altid at have retten på sin side og var ikke nem at få til at skifte mening. Desuden var han en slagsbror. Hele sit liv havde han været arbejdsmand hos Weiser, trælegetøj siden 1921, Beauvals største virksomhed, hvor hans karriere havde været spækket med uoverensstemmelser og skænderier. To år tidligere var han ovenikøbet blevet smidt hjem for at have stukket arbejdsformanden, hr.

Mouchotte, en lussing i overværelse af alle deres kolleger.

Han havde en datter på femten, Valentine, der stod i lære som frisør i Saint-Hilaire, og en søn, Rémi, der var seks år gammel, nærede en afgrundsdyb beundring for Antoine og rendte i hælene på ham, når han fik chancen.

Her må lige indskydes, at den lille Rémi ikke var nogen byrde. Han var bygget på samme måde som sin far og allerede sådan en kraftkarl, at man levende kunne forestille sig, at han ville få en karriere som skovhugger, og han kunne sagtens klare hele 14

Tre dage og et liv.indd 14

19/04/17 3:05 pm

turen til Saint-Eustache og endda helt hen til den lille sø. Fru Desmedt så sådan på det, og deri havde hun ret, at Antoine var en pligtopfyldende dreng, og at man godt kunne betro Rémi i hans varetægt, når muligheden bød sig. Den lille dreng havde i forvejen udstrakt bevægelsesfrihed. Beauval er ikke en stor by, og de folk, som bor i samme kvarter, kender mere eller mindre alle sammen hinanden. Når børnene leger oppe ved savværket eller går ind i skoven eller forvilder sig hen i nærheden af Marmont eller Fuzelières, er de altid inden for synsvidde af en voksen, som er på arbejde, eller som har ærinde i nærheden.

Antoine havde svært ved at holde på sin hemmelighed, så en dag havde han taget Rémi på slæb for at vise ham hulen i træet. Den lille dreng kunne slet ikke styre sin begejstring for dette tekniske vidunder, og han havde været ellevild, da han fik lov at tage elevatoren op og ned flere gange. Hvorefter der udspandt sig en længere samtale: Hør her, Rémi, det er en hemmelighed, og ingen må vide noget om den her hule. Ikke før den er helt færdig, er du med? Jeg kan godt stole på dig, ikke? Du siger ikke noget til nogen, vel? Rémi havde sværget, lovet højt og helligt, ama’r, og så vidt Antoine vidste, havde han holdt sit ord. At dele en hemmelighed med Antoine var for ham det samme som at være accepteret af de store drenge, ja, ligefrem selv være en stor dreng. Han havde vist, at ham kunne man roligt betro den slags.

Den 22. december var en mild dag med temperaturer et par grader over normalen for årstiden.

Antoine glædede sig selvfølgelig til jul (han håbede, at hans far for denne ene gangs skyld ville læse hans brev opmærksomt og sende ham en PlayStation), men han følte sig en smule mere alene, end han i forvejen gjorde til hverdag.

Da han ikke mere kunne holde det ud, vovede han springet: Han fortalte Émilie om hulen.

15

Tre dage og et liv.indd 15

19/04/17 3:05 pm

Et år tidligere havde Antoine opdaget masturbationens velsignelser, og han praktiserede aktiviteten adskillige gange om dagen. Når han var ude i skoven, havde han utallige gange støttet sig op ad et træ med den ene hånd og bukserne nede om haserne, mens han tænkte på Émilie og lettede trykket.

Det var gået op for ham, at han havde gjort sig alle sine anstrengelser til ære for hende, at han havde bygget en rede, som han havde lyst til at tage hende med op i.

Nogle dage forinden var hun gået med ham ud i skoven, hun havde været lettere skeptisk, da hun så hulen, skulle de virkelig derop? Hun interesserede sig ikke synderligt for ingeniørkunsten og var kommet for at flirte med Antoine, men hun havde vanskeligt ved at se, hvordan hun skulle kunne gøre det tre meter over jorden. Hun blev stående lidt og gjorde sig lækker ved at sno en gylden hårlok om sin pegefinger, og eftersom Antoine, der var fornærmet over hendes reaktion, ikke så ud til at være i humør til at lege med, gik hun sin vej.

Hendes besøg efterlod Antoine med nederlagets smag i munden, for Émilie ville sladre til de andre, og han følte sig en smule til grin.

Han gik også selv hjem fra Saint-Eustache, og hverken julestemningen eller tanken om hans gave kunne få ham til at glemme det nederlag, han havde lidt over for Émilie, og med tiden antog det oppe i hans hoved skikkelse af en ydmygelse.

Det hører også med til historien, at julestemningen i Beauval var iblandet et anstrøg af bekymring. Udsmykning, juletræ på torvet, koncert med byens kor og så videre, Beauval bidrog som altid til festligholdelsen af julen, men holdt en smule igen, eftersom virksomheden Weiser følte sig truet af højtiden og følgelig opførte sig noget truende over for alle. Det var et faktum, at den almindelige forbruger interesserede sig mindre og mindre for legetøj i træ. Man satse16

Tre dage og et liv.indd 16

19/04/17 3:05 pm

de alt på en fabrikation af sprællemænd og marionetdukker, snurretoppe og små futtog i asketræ, mens man forærede sine egne børn spilkonsoller, alle vidste, at der var noget galt, og at fremtiden var usikker. Der gik tilbagevendende rygter om, at Weiser skar ned på produktionen. Man var allerede gået fra halvfjerds ansatte til femogtres, så til tres, og nu til tooghalvtreds. Hr. Mouchotte, arbejdsformanden, var blevet fyret to år tidligere og havde endnu ikke fundet noget nyt.

Også hr. Desmedt levede i usikkerhed, selvom han var en af dem, der havde været der længst. Ligesom så mange andre frygtede han at se sit navn figurere på den næste liste, som nogle mente at vide, ville blive offentliggjort lige efter nytår …

På denne dag krydsede hunden Odysseus lidt før klokken 18 hovedgaden i Beauval ud for apoteket og blev kørt over af en bil. Chaufføren stak af.

Hunden blev båret hen til familien Desmedt. Nyheden spredte sig. Antoine hastede derhen. Odysseus lå ude i haven og trak vejret med besvær. Den vendte hovedet om mod Antoine, der blev stående som forstenet henne ved lågen. En pote samt nogle ribben var brækket, og en dyrlæge var påkrævet.

Hr. Desmedt stod længe med hænderne i lommerne og så på sin hund, så gik han ind i huset, kom ud igen med et gevær og skød den en kugle i maven på klos hold. Derefter proppede han liget af hunden ned i en plasticsæk, som var beregnet til byggeaffald. Så var det klaret.

Det hele var gået så hurtigt, at Antoine bare stod dér med åben mund ude af stand til at mæle et ord. Og hvis han havde kunnet, ville han i øvrigt ikke have haft nogen at sige noget til.

Hr. Desmedt var gået indenfor igen og havde lukket døren bag sig. Den grå sæk indeholdende Odysseus jordiske rester var blevet sat ned i bunden af haven sammen med gipsaffald og 17

Tre dage og et liv.indd 17

19/04/17 3:05 pm

cementrester fra de kaninbure, hr. Desmedt havde revet ned ugen i forvejen, så der var plads til at bygge nye.

Antoine gik hjem til sig selv, helt ude af den.

Det gjorde så ondt på ham, at han samme aften ikke engang havde kræfter til at fortælle sin mor om det, og hun havde under alle omstændigheder ikke hørt noget om, hvad der var sket. Med en klump i halsen og et forfærdelig tungt hjerte så han igen og igen scenen for sig, geværet, Odysseus’ hoved, især dens øjne, hr. Desmedts massive skikkelse … Han var ude af stand til at sige noget og kunne heller ikke få en bid ned, så han lod, som om han var dårlig, gik op på sit værelse og lå længe og græd. Hans mor råbte op til ham: ”Er du okay, Antoine?” Det overraskede ham selv, at det lykkedes ham at fremstamme et: ”Jo tak, jeg har det fint!”, som var tilstrækkeligt overbevisende til, at fru Courtin tog det for gode varer.

Det blev meget sent, før han faldt i søvn, i nattens løb fik han besøg af døde hunde og geværer, og da han vågnede, var han helt udkørt.

Hver torsdag tog fru Courtin af sted tidligt om morgenen til sit arbejde på markedet. Det lykkedes hende som regel at opstøve forskellige småjobs i løbet af året, og dette var det eneste af dem, som hun hadede af et godt hjerte. Det var på grund af hr. Kowalski. En gnier, sagde hun, han betalte kun sine ansatte mindstelønnen, den kom aldrig til tiden, og han solgte dem dagligvarer, der skulle have været smidt ud alligevel, til halv pris. Tænk at skulle stå op, når morgenen gryede, blot for at tjene tre francs og en klatskilling!, men det havde hun så alligevel gjort de sidste næsten femten år. Man var vel pligtopfyldende. Hun havde ikke snakket om andet siden dagen før, hun var dødtræt af det. Hr. Kowalski var høj og tynd med et benet ansigt, indfaldne kinder, smalle læber og brændende øjne, desuden var han nervøst anlagt, kort sagt 18

Tre dage og et liv.indd 18

19/04/17 3:05 pm

svarede han ganske godt til ens forestillinger om en mand, der solgte slagtervarer og fjerkræ. Antoine mødte ham med jævne mellemrum og var bange for ham. Han havde overtaget en slagterforretning i Marmont og drevet den med hjælp fra to ekspedienter, siden hans hustru døde, to år efter at de var flyttet til egnen. ”Har ikke tænkt sig at ansætte mere personale,” brummede fru Courtin, ”synes stadig, vi er nok.” Han havde sin forretning på markedet i Marmont, og hver torsdag tog han rundt til et par landsbyer med sidste stop i Beauval. Hr. Kowalskis lange, udtærede ansigt vakte almindelig moro hos børnene, der kaldte ham Frankenstein.

Denne morgen tog fru Courtin som altid om torsdagen den første bus til Marmont. Antoine var allerede vågnet og hørte hende lukke hoveddøren forsigtigt i, han stod op, kiggede ud ad vinduet fra sit værelse, lige over i hr. Desmedts have. Dernede, i et hjørne, som han ikke kunne se fra sin udsigtspost, stod den sæk til byggeaffald, som …

Han blev igen oversvømmet af tårer. Hundens død var ikke den eneste grund til, at han var utrøstelig, det handlede lige såvel om, at den var et smertefuldt ekko af den ensomhed, han havde følt de seneste måneder, som havde budt på én lang række af skuffelser og fejlslagne håb.

Hans mor kom aldrig hjem før først på eftermiddagen, og derfor skrev hun dagens pligter på en stor tavle, som hang i køkkenet. Der var altid noget husarbejde, ting, som skulle hentes, og indkøb, der skulle foretages i minimarkedet, samt en endeløs række af råd og formaninger, ryd op på dit værelse, der ligger skinke til dig i køleskabet, spis mindst én yoghurt og et stykke frugt og så videre.

Fru Courtin gjorde alt klart på forhånd og kunne altid finde på noget, han skulle lave, hun løb aldrig tør. I den sidste uges tid havde Antoine skævet til den pakke, hans far havde 19

Tre dage og et liv.indd 19

19/04/17 3:05 pm

sendt, den lå inde i skabet, og emballagen havde en størrelse, som godt kunne svare til en PlayStation, men han havde ikke helt hjertet med. Hundens brutale og pludselige død hjemsøgte ham. Han gik i gang med at gøre det, der skulle gøres. Han købte ind uden at tale med nogen, hos bageren nøjedes han med at nikke, for han ville ikke have været i stand til at sige noget som helst.

Da han nåede hen på eftermiddagen, længtes han kun efter én ting, nemlig at flygte ud til Saint-Eustache.

Det, han ikke havde spist, tog han med, så han kunne smide det et sted på vejen. Da han kom forbi familien Desmedts hus, tvang han sig selv til ikke at kigge ned i det hjørne af haven, hvor affaldssækkene stod opmarcheret, han satte farten op, hjertet bankede på højtryk, hans smerte blev genoplivet, når han var så tæt på. Han knyttede hænderne, stak i rend og stoppede ikke, før han stod ved foden af sin hule. Da han igen fik vejret, så han op. Det tilflugtssted, som han havde brugt så mange timer på, forekom ham at være tudegrimt. Stumperne af presenning, stof og tagpap fik det til at ligne en hjemløs mands telt. Han genkaldte sig det skuffede udtryk, Émilie havde haft i ansigtet, da hun så vidunderet … Han kravlede rasende op i træet og ødelagde det hele, træstykker og planker blev smidt langt væk. Da han havde fået splittet det hele ad, kravlede han forpustet ned igen. Han lænede ryggen op ad træet, lod sig glide ned ad stammen og blev siddende dér et godt stykke tid, mens han spekulerede over, hvad han skulle gøre. Livet forekom ham farveløst og gråt.

Han savnede Odysseus.

Men i stedet kom Rémi gående.

Antoine så hans lille skikkelse nærme sig i det fjerne. Han gik forsigtigt, som om han var bange for at træde på nogle svampe. Langt om længe stod han foran Antoine, der sad med 20

Tre dage og et liv.indd 20

19/04/17 3:05 pm

hovedet i hænderne og hulkede, han stod bare dér uden at fortrække en mine. Han så op i træet, det gik op for ham, at det hele var blevet ødelagt, og han åbnede munden for at sige noget, men blev straks afbrudt. ”Hvorfor gjorde din far det?” hylede Antoine. ”Hvad?

Hvorfor gjorde han det?”

Vreden havde fået ham på benene. Rémi stod og så på ham med vidt opspilede øjne, han tog imod udskældningen, men forstod ikke helt, hvad den sigtede til, for derhjemme havde de blot sagt til ham, at Odysseus var stukket af, hvilket den gjorde med jævne mellemrum.

Antoine var efterhånden helt ved siden af sig selv og kunne ikke tænke på andet end, hvor uretfærdigt det hele var. Chokket over Odysseus’ død havde nu forvandlet sig til vrede. Fuld af forbitrelse greb han fat i den kæp, der indtil nu var blevet brugt til at understøtte vareelevatoren, og løftede den truende, som om Rémi var en hund og han selv dens herre.

Rémi, der aldrig før havde set ham i det humør, blev skræmt fra vid og sans.

Han vendte sig om og tog et skridt.

Antoine greb fat om kæppen med begge hænder, og svimmel af raseri slog han ud efter drengen. Kæppen ramte højre tinding. Rémi sank sammen, Antoine gik helt hen til ham, rakte hånden ud og rystede hans skulder.

Rémi?

Han måtte være blevet slået bevidstløs.

Antoine vendte ham om for at give ham nogle klap på kinderne, men da drengen lå på ryggen, så han de vidåbne øjne.

Stirrende og glasagtige.

Og pludselig følte han sig sikker: Rémi var død.

Tre dage og et liv.indd 21

19/04/17 3:05 pm

DEN DANSKE PRESSE OM ET BESKIDT JOB:

”KONSTANT SPÆNDENDE.” BØRSEN OM ET BESKIDT JOB

”KNIVSKARPT SKREVET OG KOMPONERET.” BØRSEN OM ET BESKIDT JOB

PIERRE LEMAITRE (f. 1950) bor i Paris og har i mange år undervist i litteratur. Han har skrevet fem anmelderroste og prisvindende krimier.

På dansk er udkommet Alex (da. 2014), som bliver filmatiseret, Irène (da. 2014), Camille (da. 2015), kortromanen Rosy & John (da. 2015), Brudekjolen (da. 2016) og Et beskidt job (da. 2016). I 2013 blev Lemaitre ligeledes hædret med den største litterære pris i Frankrig, Prix Goncourt, for sin første

I en lille fransk landsby forsvinder den seksårige Rémi en dag sporløst. Alle byens borgere leder sammen med politiet efter ham i de omkringliggende skove – men uden resultat. Imens går 12-årige Antoine rundt ude af sig selv.

For han ved noget. Noget, der æder ham op indefra. Byen er på den anden ende, og snart skal det vise sig, at Rémis forsvinden blot er den første i en række uforklarlige katastrofer, som rammer byen.

TRE DAGE OG ET LIV er en gribende fortælling om en skæbnesvanger hændelse, der sætter en kæde af begivenheder i gang og for altid påvirker en ung mands liv.

historiske roman, Vi ses deroppe (da. 2014).

LINDHARDTOGRINGHOF.DK

FORFATTERFOTO © THIERRY RAJIC | OMSLAG: IMPERIET

PIE RE LEMAIT E TRE DAGE OG ET LIV

POLITIKEN OM ET BESKIDT JOB

BØRSEN POLITIKEN

POLITIKEN OM ET BESKIDT JOB

TRE DAGE OG ET LIV

DEN DANSKE PRESSE OM BRUDEKJOLEN: NORDJYSKE STIFTSTIDENDE BERLINGSKE

DEN DANSKE PRESSE OM IRÈNE: BERLINGSKE FYNS AMTS AVIS

DEN DANSKE PRESSE OM ALEX: FYENS STIFTSTIDENDE POLITIKEN

DEN DANSKE PRESSE OM CAMILLE: BERLINGSKE ÅRHUS STIFTSTIDENDE