Terror 6k.indd 2
19/11/2018 15.18
ANJA DALGAARD-NIELSEN LOTTE LUND
TRYG I EN
TERRORTID Når vi forstår mere, bliver vi mindre bange
LINDHARDT OG RINGHOF
Terror 6k.indd 3
19/11/2018 15.18
Anja Dalgaard-Nielsen Lotte Lund
TRYG I EN TERRORTID © 2019 Anja Dalgaard-Nielsen, Lotte Lund & Lindhardt og Ringhof Forlag A/S Omslag: Simon Lilholt Grafisk tilrettelæggelse, sats og figurer: Nina Hagen Grafisk Design Bogen er sat med Charter og Gotham Trykt hos Livonia ISBN 978-87-11-90177-9 1. udgave, 1. oplag 2019 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof, et selskab i Egmont Billedliste Ritzau Scanpix: s. 24 (Win McNamee), s. 27 (AP/Carmen Taylor), s. 39 (AFP), s. 51 (AP/Kurt Strumpf), s. 56 (AFP/ Phil Loftus), s. 71 (Preben Niemeyer), s. 91 (AP/David Longstreath; EPA/STR; DPA), s. 99 (AFP), s. 104 (AP), s. 119 (AFP/HO/Daily News), s. 189 (Simon Skipper), s. 195 (AP/Lefteris Pitarakis), s. 199 (Linda Kastrup) Anne Gyrite Schütt: s. 45
Terror 6k.indd 4
19/11/2018 15.18
INDHOLD
Indledning 7 KAPITEL 1
Hvordan kom det så vidt? 15 Introduktion til nutidens terrortrussel KAPITEL 2
Hvad tæller som terrorisme? 42 Definition og dansk lovgivning KAPITEL 3
Terrorisme i Europa 65 Hvor farligt er det? KAPITEL 4
Terrorismens omkostninger 74 Økonomi og retssikkerhed
Terror 6k.indd 5
19/11/2018 15.18
KAPITEL 5
Terroristernes fortælling om verden 86 Krig, kamp og frelse KAPITEL 6
Radikalisering 114 Vejen ind i voldelig ekstremisme KAPITEL 7
Én gang terrorist, altid terrorist? 147 Exit fra voldelig ekstremisme KAPITEL 8
Dansk terrorbekæmpelse 171 Myndighedernes indsats og almindelige menneskers rolle
Konklusion 201 Tidslinje 206 Udvalgte terrorangreb og terrorlignende hændelser
Hvis du vil vide mere 224 Kilder og litteratur
Noter 236 Register 257 Om forfatterne 262
Terror 6k.indd 6
19/11/2018 15.18
INDLEDNING
ER DU UTRYG? I 2018 spurgte TrygFonden et repræsentativt udsnit af danskerne om deres bekymring i forhold til en række økonomiske, sociale og sikkerhedsmæssige problemer. Hver femte angav, at de var personligt utrygge i forhold til terrortruslen – altså bange for at blive offer for et terrorangreb. Det var lidt færre end de 23 procent, der i 2017 gav udtryk for personlig terrorfrygt, men mere end dobbelt så mange som i 2004, hvor TrygFonden første gang stillede spørgsmålet i forbindelse med Fondens tryghedsmåling. Dengang svarede “kun” ni procent, at de var meget eller noget utrygge i forhold til terrortruslen.1 Det var formodentlig serien af terrorangreb mod europæiske storbyer i årene 2015, 2016 og 2017, der for alvor gjorde terrortruslen nærværende for almindelige danskere. Mænd, kvinder og børn på gågader og markeder, ved koncerter og trafikknudepunkter i Paris, Nice, London, Man7
Terror 6k.indd 7
19/11/2018 15.18
chester, Bruxelles, Berlin, Stockholm og Barcelona blev ofre for angreb udført i militant islamistiske gruppers navn. København gik ikke ram forbi. Den 14. og 15. februar 2015 skød og dræbte en i forvejen kriminel gerningsmand, Omar El-Hussein, to personer ved henholdsvis et debatmøde om ytringsfrihed i kulturhuset Krudttønden og synagogen i Krystalgade. Terrorangreb på steder, vi kender, og mennesker, vi kan identificere os med, gør os vrede og bange. Man kan næsten ikke slippe tanken: Det kunne have været mig! Den type angreb er designede til at sætte vores hverdagstryghed, den gensidige tillid og sammenhængskraften i vores samfund under pres. Du kender måske selv til den lille bekymring, når du befinder dig på et travlt trafikknudepunkt? Eller når du planlægger turen til London eller Nice med familien – er det nu sikkert? Måske finder du det svært at forklare dine børn, hvad der foregår, når de endnu en gang er stødt på medieomtale af et terrorangreb eller en terrorsag. Måske har dit lokalområde været berørt af voldelig ekstremisme. Som sagen om en ung pige fra den lille sjællandske Kundby viser, er geografi ikke afgørende, når vi taler rekruttering til voldelige ekstremistiske miljøer. Pigen blev radikaliseret via de sociale medier og afsoner i dag en dom for at have planlagt et terrorangreb mod sin egen skole. Måske er du endvidere bekymret for, hvad terrortruslen gør ved vores samfund og vores demokrati. Ifølge TrygFondens målinger er danskerne i det store og hele tilfredse med 8
Terror 6k.indd 8
19/11/2018 15.18
den måde, myndighederne håndterer terrortruslen på. Men mange frygter, at terrortruslen kan “udnyttes af politikere, jeg ikke bryder mig om”, og at den kan gå ud over den gensidige tillid, der ellers er så stor i det danske samfund.2 Den bekymring er desværre reel nok. Studier af, hvordan andre vestlige samfund, der rammes af terrorisme, reagerer, viser blandt andet, hvordan der optræder mere hadefuldt indhold på de sociale medier, og at ekstreme grupper søger at udnytte situationen til at mobilisere, rekruttere og polarisere.3
HVAD VIL VI MED BOGEN? Heldigvis behøver det ikke at være sådan. Det er op til os, hvordan vi vil agere og reagere. Med bogen her vil vi gerne give dig den baggrundsviden, der skal til, for at du på et oplyst grundlag kan forholde dig til og tale med dine børn, dit nærmiljø og de politikere, der repræsenterer dig, om frygt, om terrortruslen og om, hvordan vi skal forebygge og inddæmme den i Danmark. Vi vil gerne give dig tilstrækkeligt perspektiv til, at du kan føle dig tryg og handle velovervejet i en tid, hvor terrorisme fylder meget på den sikkerhedspolitiske dagsorden og i medierne. Vi diskuterer blandt andet, hvorfor terrorisme kan virke så skræmmende til trods for, at risikoen for at blive ramt af et terrorangreb er langt mindre end risikoen for at komme til skade, når vi gør dagligdags ting som for eksempel kører i bil. Vi ser nærmere på de mekanismer, der er i spil, når mennesker bliver radikaliserede og kommer ind i voldelige 9
Terror 6k.indd 9
19/11/2018 15.18
ekstremistiske miljøer, og når de omvendt får nok og frivilligt forlader disse miljøer igen. Vi tager dig også med ind i nogle af de dilemmaer, der præger terrorbekæmpelsen og myndighedernes indsatser, så du kan vurdere, hvad du synes er rigtigt og forkert, og hvor langt du synes, vi skal gå for at begrænse truslen. Vi vil også gerne vise dig, hvordan du selv kan gøre en forskel. Du behøver ikke udvise ekstraordinært mod som for eksempel den danske filminstruktør Finn Nørgaard, der forsøgte at overmande gerningsmanden bag skudepisoderne i København i 2015. Almindelige menneskers udramatiske hverdagsvalg spiller nemlig en vigtig rolle. Almindelige mennesker kan skabe de lokale netværk og den sociale kapital, der er med til at gøre et samfund modstandsdygtigt over for ekstremistiske gruppers forsøg på at rekruttere og på at sprede frygt. Almindelige mennesker kan vælge ikke at spille med på terroristernes sort-hvide fortælling om verden eller deres forsøg på at legitimere volden religiøst og grave grøfter i vores samfund. Almindelige mennesker kan hejse røde flag, når de støder på ekstremistisk indhold på nettet – og lære deres børn at gøre det samme. Vi vil gerne vise dig, hvordan du kan gøre en forskel, fordi det kaster grus i terroristernes maskineri, og fordi det tager en del af terroren ud af terrorisme. Når vi ved noget om, hvem der gør hvad for at modvirke truslen, og hvad vi selv kan gøre, så forsvinder unødig frygt nemlig som regel, og vi handler mere velovervejet. Helt overordnet er vores budskaber at: 1) Terrorisme er 10
Terror 6k.indd 10
19/11/2018 15.18
et genstridigt problem, der aldrig lader sig “løse” fuldstændigt. 2) Til gengæld er det meget sjældent, at terrorgrupper når deres overordnede politiske og strategiske mål ved hjælp af terrorisme – på den måde kan man sige, at terrorisme sjældent virker. 3) Og vi er godt rustede til at begrænse den terrortrussel, vi står over for i dag – Danmarks forsvar mod terrorisme består af adskillige lag, og mange kan gøre en forskel.
BOGENS AFGRÆNSNING Terrorisme og terrorbekæmpelse er omfattende problemstillinger med en lang historie. Ingen enkelt bog kan omfatte alt, hvad der er værd at sige om de fænomener. Terrorisme har siden slutningen af 1800-tallet været et grænseoverskridende problem. Internationalt samarbejde er derfor selvsagt vigtigt i terrorbekæmpelsen. Staters interesser, værdier, ressourcer og strategier spiller en stor rolle, og terrorbekæmpelse er ofte noget, vi tænker på som “high politics” – et spørgsmål om national sikkerhed og dermed et kerneanliggende for nationale regeringer. Terrorbekæmpelse er også et retligt anliggende. I takt med at lovgivningen er blevet strammet, og myndighedernes beføjelser udvidet, rejser der sig en række spørgsmål om balancen mellem sikkerhed og retssikkerhed. Skønt vi berører aspekter af international terrorbekæmpelse, lovgivning og retspleje, så kommer vi ikke i dybden med disse emner. Vores hovedfokus i denne bog er på det mere nære og, 11
Terror 6k.indd 11
19/11/2018 15.18
om man vil, menneskelige: På hvorfor nogle mennesker bliver ekstremistiske og på, hvordan vi bedst forebygger og modvirker det i en national og lokal ramme. Vi tager udgangspunkt i, hvad forskningen kan fortælle os om radikalisering, om exit fra voldelig ekstremisme og om lokalmiljøers rolle, når det handler om at skabe tryghed og sikkerhed. Vi fokuserer mest på militant islamisme, fordi det er den form for voldelig ekstremisme, der dominerer trusselsbilledet i disse år. Men som det vil blive klart i løbet af bogen, så bruges mange af de samme kommunikations- og rekrutteringsgreb på tværs af militante islamistiske, højreekstremistiske og venstreekstremistiske terrorgrupper og -netværk. Mange af de sociale og psykologiske mekanismer, der spiller ind på radikalisering, er også de samme. Spørger man, hvorfor nogle ekstremister får nok og frivilligt vender terrorismen ryggen, så finder man igen ligheder. Mange af de dilemmaer, der opstår i terrorbekæmpelsen, er også de samme, ligegyldigt hvilken form for ideologi en militant gruppe eller et militant netværk påberåber sig. Og meget af det, almindelige mennesker kan gøre for at fastholde trygheden og sikkerheden i deres nærmiljø, er det samme, uanset hvilken form for voldelig ekstremisme vi er oppe mod. Med andre ord, skønt bogens fokus er på militant islamisme, så er de fleste indsigter relevante på tværs af forskellige former for terrorgrupper og -netværk. Vi fokuserer på terrorisme udført af ikke-statslige grupper og netværk. Det er ikke for at negligere fænomenet statsterrorisme. Et kort blik på historien understreger, at 12
Terror 6k.indd 12
19/11/2018 15.18
statslige aktører som for eksempel det nazistiske regime i Tyskland eller det sovjetiske regime under Stalin har terroriseret i en skala, der er svær at fatte. De faktorer, der giver ophav til statsterror, er imidlertid anderledes end dem, der giver ophav til ikke-statslig terrorisme. Spørger man, hvordan de to fænomener bedst bekæmpes, så vil svarene også være meget forskellige. Pointen her er, at det er bedst at analysere dem hver for sig. Et andet tema, vi ikke beskæftiger os med, er terroristers forsøg på at opnå adgang til staters masseødelæggelsesvåben. Der er tale om et scenarie, der ikke er særligt sandsynligt, men til gengæld aldeles alvorligt, hvis det skulle blive en realitet. Problemstillingen er omfattende, og den falder uden for denne bogs rammer, men er behandlet af mange dygtige kolleger i andre værker.
BOGENS OPBYGNING Vi lægger ud i kapitel 1 med en kort historisk introduktion til nutidens terrortrusselsbillede med fokus på militant islamisme og højreekstremisme. Vi viser, hvordan terrorisme sjældent forsvinder, men snarere muterer, når vi forsøger at tackle den, men også hvordan terrorgrupper næsten aldrig når de overordnede mål, de hævder at kæmpe for. I kapitel 2 drøfter vi definitioner og dansk retspleje, blandt andet hvad der adskiller frihedskamp og terrorisme. Det forekommer måske teoretisk. Det er det absolut ikke for de unge, der måske i naivitet har flirtet med militant islamis13
Terror 6k.indd 13
19/11/2018 15.18
me og i dag afsoner lange fængselsstraffe. I kapitel 3 viser vi præcis, hvor lille den statistiske risiko er for, at du, eller nogen du kender, bliver ramt af et terrorangreb, og forklarer, hvorfor terrorisme føles farligere, end det er. I kapitel 4 peger vi på, hvorfor terrorisme alligevel påfører os nogle markante omkostninger, ikke mindst når terrorgrupper og -netværk formår at få os til at svare igen med udgangspunkt i følelser som vrede og frygt. I kapitel 5 tager vi dig med ind i terroristernes fortælling om verden. De færreste har nok lyst til at lytte til terroristernes egne forsøg på at retfærdiggøre deres forbrydelser, men hvis vi alligevel gør det, så kan vi bedre danne os et indtryk af, hvorfor og hvordan deres propaganda og rekrutteringsstrategier virker. I kapitel 6 ser vi på radikalisering – på de forhold og faktorer, der kan få mennesker til at tilslutte sig militante grupper og netværk. Kapitel 7 handler om det modsatte – om exit fra voldelig ekstremisme og om, hvorfor nogle får nok og af egen kraft vender terrorismen ryggen. I kapitel 8 ser vi nærmere på dansk forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme. Vi illustrerer, hvordan det danske forsvar mod terrorisme består af flere forskellige lag, og vi ser ikke kun på, hvad myndighederne gør, men også på hvad almindelige mennesker kan gøre. Sidst i bogen findes en oversigt over nogle af de væsentligste studier og undersøgelser, der ligger til grund for bogens pointer og konklusioner. Du finder også en tidslinje over de terrorangreb og terrorlignende hændelser, vi omtaler i bogen. 14
Terror 6k.indd 14
19/11/2018 15.18
KAPITEL 1
HVORDAN KOM DET SÅ VIDT? Introduktion til nutidens terrortrussel
Hvordan er det kommet dertil, at terrorisme er et af de emner, der står øverst på den samfundsmæssige og sikkerhedspolitiske dagsorden? Lad os starte med at se på de historiske begivenheder, der har formet nutidens terrortrusselsbillede, og på hvordan vestlige samfund, først og fremmest Danmarks store allierede USA, har reageret på den.
BØLGER AF INTERNATIONAL TERRORISME Fænomenet terrorisme, forstået som forfølgelse af politiske mål via vold mod civile, er formodentlig lige så gammelt som menneskeheden selv. Det var dog først med 1800-tallets landvindinger inden for kommunikation og transport, at terrorisme udviklede sig til et internationalt fænomen, sådan som vi kender det i dag. Den amerikanske terrorforsker og professor emeritus David C. Rapoport taler om fire bølger af international terrorisme: Anarkistisk, anti-koloni15
Terror 6k.indd 15
19/11/2018 15.18
alistisk, venstreekstremistisk og militant islamistisk terrorisme. Den inddeling er et godt redskab til at skabe overblik over de helt overordnede historiske udviklingslinjer, når vi taler international terrorisme.4 Den første bølge, anarkistisk terrorisme, udsprang fra 1890’ernes Rusland. Anarkisterne ønskede sig et radikalt opgør med det russiske zarstyre og med alle former for autoritet og hierarkiske organisationsformer. Målet var menneskets frie udfoldelse, og fjenderne var de politiske og økonomiske magthavere, sikkerhedsmyndighederne og den sociale elite. Anarkisterne håbede, at angreb på magthaverne ville inspirere masserne til at gøre oprør, fordi sådanne angreb illustrerede, at magthaverne ikke var urørlige. Den russiske revolutionære Mikhail Bakunin kaldte det “handlingens propaganda”. Anarkismens idéer og metoder spredte sig fra Rusland over Balkan og Europa til USA. De resulterede i en række mord og bombeangreb på politiske ledere, repræsentanter for sikkerhedsmyndigheder og for storkapitalen. I tidsrummet fra 1894 til 1901 lykkedes det små anarkistiske grupper at myrde blandt andet den italienske konge Umberto I, den franske præsident Marie-François-Sadi Carnot, den amerikanske præsident William McKinley, den østrigske kejserinde Elisabeth og den spanske premierminister Antonio Cánovas del Castillo. Mest følgerigt og fatalt blev mordet på den østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand i Sarajevo i 1914 – mordet var med til at udløse 1. verdenskrig (1914-1918), en krig, 16
Terror 6k.indd 16
19/11/2018 15.18
der endte med at koste millioner af menneskeliv og lægge grunden til 2. verdenskrig (1939-1945) samt trække spor helt op til vore dages konflikter, ikke mindst i Mellemøsten. Trods rækken af spektakulære mord førte anarkisternes “handlingens propaganda” ikke mange revolutioner med sig, sådan som Bakunin og andre havde håbet. I hvert fald ikke revolutioner, der resulterede i en opløsning af autoritet og samfundsmæssige hierarkier. Bølgen ebbede ud med 1. verdenskrig. Den anden bølge af international terrorisme opstod i kølvandet på Versailles-freden, der i 1919 formelt afsluttede 1. verdenskrig. Her anvendte de sejrende magter blandt andet princippet om nationale folks ret til selvbestemmelse til at bryde de slagne magter op i mindre enheder. Samme princip om selvbestemmelse kunne imidlertid påberåbes af de europæiske sejrsmagters kolonier. Det førte til den anden bølge af international terrorisme – den anti-kolonialistiske bølge – som blev forstærket efter 2. verdenskrig. Den anden bølge resulterede blandt andet i dannelsen af staten Israel i 1948 og i et uafhængigt Algeriet i 1962. Terrorgrupperne i denne bølge er nogle af de få, der kan fremvise strategisk succes – en varig realisering af deres overordnede politiske mål.5 Det skyldtes ikke mindst, at briter og franskmænd i kølvandet på to verdenskrige var krigstrætte og ambivalente omkring nytten og legitimiteten i at holde fast i kolonierne. Den anti-kolonialistiske bølge af terrorisme ebbede ud med de europæiske kolonimagters tilbagetog fra Mellemøsten og Nordafrika. 17
Terror 6k.indd 17
19/11/2018 15.18
USA’s krig i Vietnam, hvor USA kæmpede på det vestligt orienterede Sydvietnams side mod det kommunistiske Nordvietnam, var en af de faktorer, der gav ophav til en tredje bølge af international terrorisme: Den venstreekstremistiske bølge. Supermagten USA’s krigsførelse blev for mange unge i den vestlige verden et billede på de vestlige kapitalistiske samfunds aggressivitet og manglende demokratisering. Grupper som vesttyske Rote Armee Fraktion (RAF), amerikanske Weatherman, italienske Brigate Rosse, men også mellemøstlige grupper som Palestinian Liberation Organization (PLO) og Popular Front for the Liberation of Palestine (PFLP) mobiliserede støtte fra bredere og hovedsageligt vestlige sociale bevægelser, der var i opposition til Vietnamkrigen og ønskede mere direkte demokratisk indflydelse og en mere ligelig fordeling af verdens økonomiske ressourcer. Men evnen til at opnå politiske indrømmelser og udløse bredere væbnede oprør fra neden via terrorhandlinger viste sig at være begrænset. Voldshandlinger som for eksempel Brigate Rosses mord på den midtsøgende italienske premierminister Aldo Moro skabte snarere folkelig modvilje. Postulatet om, at vestlige demokratier var repressive og fascistiske fremstod også, som tiden gik, stadigt mindre plausible. Ikke mindst i sammenligning med Sovjetunionens alt andet end ideelle samfund og endelige sammenbrud i 1991. Den tredje bølge havde på den baggrund i det store og hele mistet sin kraft ved udgangen af 1980’erne. Skønt anarkistiske, nationalistiske og venstreekstremisti18
Terror 6k.indd 18
19/11/2018 15.18
ske grupper og strømninger fortløbende eksisterer, så har de ikke den dominerende status, de havde på et tidspunkt. De står i skyggen af det, der er blevet den fjerde bølge af
E SM
E
AM I
SM
ISL LIT AN T MI
VE
NS TR
EE KS TR
EM I
KO LO NI AL IS AN
TI-
AN AR K
ISM
E
ME
international terrorisme: Militant islamisme.
TID
FIGUR 1 Terrorforskeren David C. Rapoports inddeling i fire bølger af terrorisme skaber overblik over de helt overordnede linjer i den internationale terrorismes udvikling.
Den militante islamisme har mange udspringspunkter. Blandt de væsentligste er den islamiske revolution i Iran i 1979, der erstattede shah Mohammad Reza Pahlavis sekulære og pro-vestlige regime med et religiøst styre i skarp opposition til USA og Vesten. Revolutionen illustrerede, at islam også kunne være en politisk kraft og et politisk projekt – ikke blot en tro. En anden væsentlig faktor var den daværende kommunistiske supermagt Sovjetunionens invasion i 1979 af naboen Afghanistan. En fattig, men strategisk vigtig nation med muslimsk befolkningsflertal. Det 19
Terror 6k.indd 19
19/11/2018 15.18
afghanske styre var, inspireret af den iranske revolution, på dette tidspunkt begyndt at begrænse sovjetkommunisternes indflydelse og agere uafhængigt af stormagten. Ligesom Vietnamkrigen var med til at udløse den venstreekstremistiske bølge af international terrorisme, blev Sovjetunionens krig i Afghanistan en katalysator for den militant islamistiske bølge. Frivillige sympatisører fra resten af verden rejste i stort tal til Afghanistan for at deltage i kampen – en kamp som også en række vestlige lande og politikere bakkede op om og støttede økonomisk. De kontakter og netværk, der blev dannet blandt de Afghanistan-frivillige, fik afgørende betydning for den militante islamismes vækst og senere udbredelse til andre dele af verden, inklusive til Europa.
AL-QAIDA Én af de frivillige, der blev tiltrukket af den afghanske konflikt, var Osama bin Laden, søn af en saudisk byggematador med rødder i nabolandet Yemen og med gode forbindelser til kongefamilien i Saudi-Arabien. Osama bin Laden tilbragte det meste af 1980’erne i pendulfart mellem Afghanistan, Pakistan og Den Arabiske Halvø, hvor han indsamlede og uddelte penge til afghanske oprørsgrupper. Med Sovjetunionens retræte fra Afghanistan i 1989 vendte han, som mange andre arabiske frivillige, tilbage til sit hjemland. Men han formåede aldrig at finde sig til rette i en fredelig civil tilværelse igen, hvilket var kendetegnende for mange af Afghanistan-veteranerne. 20
Terror 6k.indd 20
19/11/2018 15.18
De følgende år bragte ham på kollisionskurs med USA. Den første Golfkrig i 1990 blev udløst af Iraks daværende leder og diktator Saddam Hussein og hans primært sunnimuslimske magtapparat med invasionen af den lille nabostat Kuwait i forlængelse af en strid om oliefelter. Efter international fordømmelse blev der etableret en international styrke under amerikansk ledelse og med base i Saudi-Arabien til at skubbe Saddam Hussein tilbage bag egne grænser og afskrække yderligere aggression. Osama bin Laden blev angiveligt stærkt forbitret over sit hjemlands villighed til at acceptere amerikansk militær tilstedeværelse, hjælp og beskyttelse. Hans højrøstede protester mod den amerikanske tilstedeværelse, som han hævdede besudlede muslimsk land, blev til sidst for meget for det saudiske kongehus, der i 1994 fratog ham hans statsborgerskab. Osama bin Laden fandt et nyt hjem i Sudan, hvor han begyndte at etablere al-Qaida baseret på de kontakter, han havde knyttet under krigen i Afghanistan. I 1996 vendte han så tilbage til Afghanistan, hvor Taleban-regimet samme år havde erobret magten. Talebanernes styre, der var baseret på en ekstremt ortodoks udgave af islam, bød ham velkommen. Fra sin nye base erklærede Osama bin Laden nu, fem år før angrebene på USA den 11. september 2001, krig mod USA og det, han betegnede som “jøde-korsridder-alliancen”. “Det er alle muslimers pligt at forene sig mod den amerikanske fjende, der har besat muslimsk land,” hævdede han i “Declaration of jihad against the Americans occupying the 21
Terror 6k.indd 21
19/11/2018 15.18
land of the two holy sanctuaries” (Erklæring om hellig krig mod amerikanernes besættelse af landet med de to helligdomme). De to helligdomme refererer til byerne Mekka og Medina i Saudi-Arabien.6 Al-Qaidas overordnede mission blev nu at bekæmpe al vestlig tilstedeværelse i muslimske lande og de lokale regeringer, der tillod den. Terrorangreb på amerikanske interesser på Den Arabiske Halvø og i Afrika skulle fremtvinge en amerikansk tilbagetrækning og efterlade lokale og i al-Qaidas øjne vantro regimer uden beskyttelse. Skønt den langsigtede utopi ikke beskrives i detaljer i al-Qaidas kommunikation og propaganda, så forekom det at være tanken, at en ny muslimsk nation skulle opstå, når de siddende regimer var nedkæmpet. Den nation skulle forene verdens muslimer på tværs af eksisterende nationale grænser og regeres i overensstemmelse med en ekstremt ortodoks version af islam i stil med den, Talebanstyret praktiserede i Afghanistan. Den nye nation skulle løfte arven efter middelalderens mellemøstlige kalifater, der opstod efter, at profeten Muhammed havde forenet de arabiske stammer, der førhen bekrigede hinanden. Ved at plukke og sammensætte elementer af religion, anti-kapitalisme, anti-imperialisme og arabisk populisme skabte Osama bin Laden et medieegnet og fleksibelt budskab, der blandt andet udnyttede de nye kommunikationsmuligheder i den arabiske verden, ikke mindst nyhedskanalen Al-Jazeera. Kanalen blev i 1996 lanceret som den første uafhængige arabiske nyhedskanal med base i den sunni-dominerede oliestat Qatar. 22
Terror 6k.indd 22
19/11/2018 15.18
Det, der for alvor gjorde amerikanske myndigheder opmærksomme på Osama bin Laden, var to voldsomme terrorangreb i 1998 på USA’s ambassader i henholdsvis Kenya og Tanzania. Angrebene førte til, at det amerikanske forbundspoliti, FBI, inkluderede Osama bin Laden på sin “most wanted fugitive”-liste. I hvilken udstrækning den tvivlsomme ære gjorde det sværere for Osama bin Laden at operere fra sit skjul i Afghanistan er svært at sige. Ét er sikkert: Det stoppede ham ikke.
9/11 Den 11. september 2001 gennemførte al-Qaida to skelsættende terrorangreb på USA. Angreb, der resulterede i et hidtil uset antal civile døde og sårede, og som gav anledning til en voldsom modreaktion fra amerikansk side. En modreaktion, der blandt andet involverede USA og allierede, herunder Danmark, i krige og konflikter, der fortløbende kører, og som har formet det sikkerhedspolitiske miljø, vi lever i nu. Fra sine baser i Afghanistan havde al-Qaida planlagt og organiseret koordinerede angreb udført med kaprede passagerfly, der blev fløjet mod tre omhyggeligt udvalgte mål: World Trade Center i USA’s finansielle centrum på Lower Manhattan, Pentagon, USA’s forsvarsministerium i Virginia, og USA’s Kongres i hjertet af Washington D.C. Sidstnævnte angreb blev dog afværget af en håndfuld passagerer, som besluttede at tage kampen op mod kaprerne. 23
Terror 6k.indd 23
19/11/2018 15.18
Den amerikanske præsident George W. Bush informeres af sin stabschef, Andrew Card, om terrorangrebet den 11. september 2001. Præsidenten befandt sig på det tidspunkt i en 2. klasse på en skole i Florida, hvor han var på besøg og læste højt for eleverne.
Angrebene fandt sted om morgenen og formiddagen en solrig efterårsdag på den amerikanske østkyst, hvor Washington D.C. og New York City ligger med godt 360 kilometers mellemrum. Det første fly, der blev kapret, var en Boeing 767 på vej fra Boston til Los Angeles. Der var 92 personer ombord inklusive besætning og de fem terrorister, der var under le24
Terror 6k.indd 24
19/11/2018 15.18
delse af hovedmanden bag angrebene, Muhammad Atta. Atta var med sine 33 år den ældste af terroristerne. Han var født i Egypten, men blev radikaliseret under arkitektstudier i Tyskland. De øvrige 18 terrorister i de koordinerede angreb var i tyverne. En stammede fra Libanon, to fra De Forenede Emirater. De øvrige 15 kom – som bin Laden – fra Saudi-Arabien. Det anslås, at det første fly blev kapret omkring kl. 8.15, cirka et kvarter efter at det var lettet fra lufthavnen i Boston. Atta indtog rollen som pilot og ændrede kursen. Kl. 8.46 fløj han i fuld fart flyet ind i det nordligste af World Trade Centers to tvillingetårne. Flyets tanke rummede titusindvis liter brændstof, som eksploderede, da flyet ramte tårnet mellem 94. og 98. etage. 17 minutter senere, kl. 9.03, fløj et andet kapret fly af typen Boeing 767 ind i det sydligste tvillingetårn, hvor det ramte mellem 78. og 86. etage. United Airlines Flight 175 var ligesom det første fly samme morgen lettet fra Boston, med retning mod Los Angeles. Ombord var 65 personer inklusive flypersonalet og flykaprere. Tvillingetårnene var konstrueret til at kunne modstå, at et Boeing 707 fløj direkte ind i dem. Men ingen havde tilsyneladende taget højde for varmeeffekten, der fulgte efter eksplosionen. Stålbjælkerne, der bar tårnene, blev enten sprængt væk eller bøjede sig, så de til sidst gav efter. Kl. 9.59 sank det sydlige tårn sammen i en gigantisk røg- og støvsky. Kl. 10.28 kollapsede det nordlige tårn. Ved ni-tiden samme morgen kaprede en tredje gruppe 25
Terror 6k.indd 25
19/11/2018 15.18
terrorister et fly på vej fra Ronald Reagan Washington National Airport til Los Angeles. Lufthavnen ligger kun omkring 40 kilometer fra både den amerikanske hovedstad og det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon. Det var Pentagon, der var terroristernes mål denne morgen. Så uden tøven vendte kaprerne flyet i luften og styrede det direkte ned i den berømte femkantede kontorbygning. Også et fjerde fly blev kapret. United Airlines Flight 93 var kl. 8.42 lettet fra Newark Liberty International Airport i New Jersey med i alt 44 personer ombord og kurs mod San Fransisco. Via mobilsamtaler fik nogle af passagererne at vide, at andre fly denne morgen var blevet kapret og brugt som missiler. De fandt sammen og angreb flykaprerne. På flyets sorte boks hører man lyden af håndgemæng. Kl. 10.03 styrtede United Airlines Flight 93 ned på en mark nær landsbyen Shanksville i det vestlige Pennsylvania. Ifølge et medlem af al-Qaida, som senere blev pågrebet af amerikanerne, var det meningen, at flyet skulle have ramt Kongressen på Capitol Hill i hjertet af den amerikanske hovedstad – USA’s politiske centrum. Næsten 3000 mennesker fra 83 forskellige nationer mistede livet i angrebene på USA den 11. september 2001. Reaktionen udeblev ikke. Støvet havde dårligt lagt sig, da den amerikanske præsident George W. Bush erklærede “krig mod terror”. Det afghanske Taleban-regime, der lagde jord til al-Qaidas træningslejre fik udstukket et ultimatum: “Udlevér Osama bin Laden, ellers …” 26
Terror 6k.indd 26
19/11/2018 15.18
Her ses det andet kaprede fly på vej ind i World Trade Centers sydlige tvillingetårn den 11. september 2001. Næsten 3000 mennesker døde i al-Qaidas historiske terrorangreb på USA den dag.
27
Terror 6k.indd 27
19/11/2018 15.18
mod civile i byer som London, Paris og København gør os vrede og skræmmer os. De sætter vores hverdagstryghed, den gensidige tillid og sammenhængskraften i vores samfund under pres. Heldigvis behøver det ikke at være sådan. Jo bedre vi forstår, hvordan voldelige ekstremistiske grupper kommunikerer og rekrutterer, jo bedre kan vi undgå at spille med på deres spil. Når vi får et indblik
ANJA DALGAARD-NIELSEN LOTTE LUND
TERRORISME rammer os på følelserne. De seneste års angreb
ANJA DALGAARD-NIELSEN LOTTE LUND
i, hvad der gøres for at holde vores samfund sikkert, bliver vi også mindre bange.
TRYG I EN TERRORTID leverer det perspektiv, der skal til, for at
vi kan handle velovervejet og føle os trygge i en tid, hvor terrorisme fylder på den sikkerhedspolitiske dagsorden og i mediebilledet.
ANJA DALGAARD-NIELSEN er chef for Institut for Strategi ved
Forsvarsakademiet og tidl. chef i Politiets Efterretningstjeneste. I 2017 modtog hun Danmarks Radios Rosenkjærpris for fremragende forskningsformidling. LOTTE LUND er journalist og kommunika-
tionsrådgiver. Hun har modtaget Hørup-Prisen og Kristian Dahls Mindelegat.
lindhardtogringhof.dk
Når vi forstår mere bliver vi mindre bange