Udsyn - læseprøve by Lindhardt og Ringhof / Forlaget Carlsen

H.N. Andersen

FOR FØRSTE GANG fortælles hele historien om storhed og fald i en af de største danske virksomheder gennem tiden. Østasiatisk Kompagni blev stiftet i 1897 af etatsråd H.N. Andersen, som havde et stort netværk i Asien og en vision om at opbygge infrastruktur og produktion. I løbet af de næste 100 år kom aktiviteterne til at omfatte handel, industri og søtransport over hele verden. HISTORIEN OM ØK er et stykke dansk erhvervshistorie om en virksomhed, der fra starten var tænkt stort og internationalt. I det 20. århundredes første halvdel prægede ØK Danmarkshistorien, selvom dansk og international økonomi i perioden blev stadig mere tillukket og protektionistisk. I 1970 var ØK Nordens største virksomhed målt på omsætning, men da globaliseringen tog fart, mistede ØK sin livskraft. I 2015 blev ØK endeligt afviklet som selskabsnavn.

UDSYN

”Jorden er ikke større, end at den kan omspændes af tanken.”

ØK

Danmark og verden

Martin Iversen

UDSYN ØK, Danmark og verden

MARTIN IVERSEN

9 788711 397169

115607_ØK-Cover.indd 1

LINDHARDT OG RINGHOF

08/07/2016 15.29

Martin Iversen

UDSYN ØK, Danmark og verden Billedredaktion: Birgit Lyngbye Pedersen

LINDHARDT OG RINGHOF

115607_ØK-Body.indd 3

08/07/2016 15.31

Indhold

17 Indledning 25 Kapitel 1 Den unge Andersen 1852-1892 45

Kapitel 2 En fremmed i København 1892-1893

61 83

Kapitel 3 Visionen realiseres 1894-1897

107

Kapitel 5 Det unge kompagni vakler 1900-1903

133

Kapitel 6 Reddet af den fjerne krig 1904-1905

145

Kapitel 7 I magtens centrum 1906-1910

195

Kapitel 8 Andersens ”finest hour” 1910-1914

215

Kapitel 9 Bristet fremtidstro 1914-1918

Kapitel 4 Kompagniets første forretninger 1898-1899

245 Kapitel 10 Konsolideringens tid 1919-1926 271

Kapitel 11 Fra depression til fremgang 1927-1937

289 Kapitel 12 Prins Axel og verdenskrigens stilstand 1938-1944 309 Kapitel 13 Vækst i vest 1945-1960

115607_ØK-Body.indd 4

08/07/2016 15.31

343 Kapitel 14 Paghs partnerskaber 1960-1972 393 Kapitel 15 ØK’s oliekrise 1973-1979 429 Kapitel 16 Sparsø og det tabte årti 1980-1992 487 Kapitel 17 Et nyt ØK i Asien? 1993-2006 523 Eftertanker Billedtemaer: 535 Københavns Frihavn 545 H.N. Andersens fredsmægling 550 Skoleskibet København 559 Henrik Cavling og H.N. Andersen 567 Passager på Fionia 579 Elev i ØK 585 M/S Jutlandia 597 ØK i Afrika 603 ØK’s Almennyttige Fond 610 Om metode, arkiver og kilder 614 Noter 628 Bibliografi 636 Tak 638 Bilag: Bestyrelsesformænd 1897-2015 642 Bilag: Årsregnskaber 1897-2001 658 Bilag: ØK’s regnskabsudvikling 2002-2014 659 Billedkilder 660 Navneregister

115607_ØK-Body.indd 5

08/07/2016 15.31

115607_Ã&#x2DC;K-Body.indd 6

UDSYN

08/07/2016 15.31

115607_Ã&#x2DC;K-Body.indd 7

KAP TITEL

08/07/2016 15.31

115607_Ã&#x2DC;K-Body.indd 8

08/07/2016 15.31

115607_Ã&#x2DC;K-Body.indd 9

08/07/2016 15.31

115607_Ã&#x2DC;K-Body.indd 10

08/07/2016 15.31

115607_Ã&#x2DC;K-Body.indd 11

08/07/2016 15.31

115607_Ã&#x2DC;K-Body.indd 12

08/07/2016 15.31

115607_Ã&#x2DC;K-Body.indd 13

08/07/2016 15.31

115607_Ã&#x2DC;K-Body.indd 14

08/07/2016 15.31

115607_Ã&#x2DC;K-Body.indd 15

08/07/2016 15.31

Til Camilla Sløk

115607_ØK-Body.indd 16

08/07/2016 15.31

Indledning

Danmark havde brug for udsyn. Efter nederlaget i 1864 blev landet reduceret med to femtedele af befolkningen. Den tysktalende, industrielle kobling til Centraleuropas markeder var brudt. Hvis ikke der blev tænkt nyt, risikerede det lille landbrugsland med bare 1,7 millioner indbyggere at ende i nederlagets politiske, økonomiske og mentale blindgyde. Midt i denne betrængte situation afslørede en københavnsk avis den 24. november 1896 en opsigtsvækkende nyhed om oprettelsen af en ny, stor dansk virksomhed: ”Det sagdes med bestemthed, at vor landsmand kaptajn Andersen fra Siam havde udfattet planen, og at Privatbanken og Landmandsbanken stod i begreb med at skaffe kapitalen til gennemførslen af den store plan.”1 Kimen var lagt til Det Østasiatiske Kompagni. På under 20 år, fra stiftelsen i 1897, til første verdenskrig brød ud i 1914, udviklede ØK sig til landets største, mest magtfulde og indflydelsesrige virksomhed. En så eksplosiv herkomst har hverken Carlsberg, A.P. Møller-Mærsk eller Novo Nordisk gennemlevet. Hvilke nøglebeslutninger lå bag denne enestående iværksætterhistorie? Hvem var de afgørende personer, hvor kom de fra, og hvad ville de med ØK? Fra afslutningen af den store depression i 1930’erne til de to oliekriser i 1970’erne eskalerede ØK’s format geografisk og funktionelt. I 1978,

INDLEDNING 17

115607_ØK-Body.indd 17

08/07/2016 15.31

samme år som starten på den anden oliekrise, udgav Kompagniet et 200 sider langt selvportræt, som næppe nogensinde vil finde sin lige i dansk erhvervshistorie.2 ØK var nu en vidtforgrenet kolos. Beskæftiget med det hele, overalt. Stort og småt. Nyt og gammelt. Industri, service, landbrug, handel. Skibsfart, landtransport og luftfart. Og så på seks kontinenter. Fra scooterproduktion i Afrika over æggebakkefabrikker i Sydamerika til linjesejlads på Stillehavet. Der var ingen logisk sammenhæng – bortset fra at det hele i sidste ende blev koordineret fra hovedkvarteret i Holbergsgade. Hvem stod bag denne enestående diversifikationshistorie? Hvordan bar de sig ad, og hvad var den mulige overordnede idé endsige logik i Kompagniets virke i disse år? I løbet af godt 20 år, fra begyndelsen af 1990’erne til 2015, blev Danmarks store Kompagni afviklet. Torsdag den 26. marts 2015 var det forbi. Bestyrelsesformand Henning Kruse Petersen annoncerede, at selskabsnavnet Østasiatisk Kompagni endegyldigt ville forsvinde fra det danske erhvervslandskab. Nogen større praktisk, endsige dramatisk, betydning fik Kruse Petersens meddelelse ikke. Danmark lever fint videre uden ØK. Men det betyder ikke, at ØK bør lide en stille død i historiens store glemmebog. Sagen er nemlig, at hvis man vil forstå dansk erhvervsliv, skal man kende ØK’s historie. Så enkelt er det. Kompagniet var det merkantile udenrigsministerium. I de fjerne afrikanske, sydamerikanske og asiatiske lande som Gambia, Venezuela og Burma var der udstationeret unge danske mænd. Gennem årtier opbyggede de et lokalkendskab, som var af afgørende betydning for en særlig dansk international handelstradition. ØK var en af de få store danske kulturbærende virksomheder, på linje med Carlsberg, Danske Bank, LEGO og A.P. Møller-Mærsk. * Bogen handler om magtens aktører. Deres motiver, handlinger og konsekvenserne heraf. Det vil sige om topledelsen i ØK. Om de afgørende beslutninger, de centrale medlemmer af direktion og bestyrelsesråd og om den organisation, de byggede op og siden fældede. Der kan skrives mange

115607_ØK-Body.indd 18

UDSYN

08/07/2016 15.31

andre bøger om ØK’s historie. Fokus kunne have været på medarbejderne og korpsånden, på de banebrydende teknologier eller historierne om de mange internationale aktiviteter. Al historieskrivning, ja al samfundsvidenskab, har subjektiviteten som grundvilkår. Fortolkning af fortiden præger forskningsspørgsmålene og dermed værkets fokus, udvælgelsen af kilder og selve opbygningen af fortællingen. Det er kendetegnende, at de hidtidige værker om ØK’s historie og udvikling i høj grad har taget farve af forfatternes samtid. Omkring århundredeskiftet, i de første år, var det Østen og fortællingerne om Danmarks ekspansion på de fjerne markeder, som fascinerede forfatterne og sikkert også læserne. Tre sigende eksempler var Holger Rosenbergs Siam og Danskerne i de hvide Elefanters Land fra år 1900, Henrik Cavlings Østen fra 1901 samt Alexander Svedstrups De danskes Vej fra 1902. De to sidstnævnte forfattere var begge inviteret med på den store ØK-ekspedition i 1899-1900 med orlogsskibet Valkyrien og ØK-damperen Annam.3 Forfatterne – og ØK’s ledelse – var sig vigtigheden af tidens opbyggelige fortællinger helt bevidst. De tidlige ØK-bøger bidrog til dannelsen af en særlig intern ØK-kultur præget af de kosmopolitiske ambitioner. På samfundets scene spillede bøgerne en rolle for modernitetens Danmark, som inden den store krig i 1914 endnu havde teknologifascinationen og den optimistiske, åbne fremtidstro i behold. I 1930’erne og 1940’erne skiftede ØK-litteraturen fokus i retning af mere nationale fortællinger. Kompagniets fjerne aktiviteter blev fremstillet som tropiske eventyr, hvor udgangspunktet ikke var at åbne Danmark mod resten af verden, men derimod den heroiske skikkelse. Fascinationen af den store gerning var tidstypisk, og ØK’s stifter, H.N. Andersen, blev utvetydigt hyldet i Olaf Lincks Etatsraad H.N. Andersen paa Rejse fra 1938. Samme år kom Anker Kirkebys kronik ”H.N. Andersens litterære Arv”, og i 1943 fulgte Harald Skougaards H.N. Andersen og Det østasiatiske Kompagni.4 Disse fremstillinger bidrog til tidens opbyggelse af en dansk selvbevidsthed med udgangspunkt i en enkeltpersons heltemodige gerninger. Traditionen blev fortsat i 1950’erne, og i forordet til bogen Foregangsmænd fra 1958 blev ØK således beskrevet som ”… en kæmpevirksomhed, der spænder over hele jordkloden, og som beskæf-

INDLEDNING 19

115607_ØK-Body.indd 19

08/07/2016 15.31

tiger tusinder af mennesker. Og alt dette blev skabt ved én mands vilje, energi og klogskab – denne mand var H.N. Andersen”.5 I 1970’erne fulgte en distinkt modreaktion i form af en marxistisk inspireret kapitalkritisk tradition primært repræsenteret af forfattere fra det venstreorienterede, akademiske universitetsmiljø. På dette tidspunkt fremstod ØK ikke alene som landets største virksomhed, men også som et sjældent dansk eksempel på en ”imperialistisk” vestlig organisation med økonomiske aktiviteter i en lang række udviklingslande. Forhistorien blev nu fortolket i lyset af en mulig udbytning af lokale ressourcer og mennesker. Som de fire historikere fra Roskilde Universitetscenter skrev i forordet til bogen Under dansk splitflag fra 1973: ”Hensigten med bogen er at give en konkret fremstilling af imperialismen i forbindelse med klassekampen i Danmark. ØK skulle være velegnet til formålet.”6 Historikeren og ØK-kenderen Ole Lange tilhørte den kapitalkritiske tradition. Lange var særligt optaget af at afsløre mulig regnskabssvindel og dermed forklare ØK’s tidlige opblomstring som et resultat af tvivlsomme forretningsmetoder iblandet en generel økonomisk højkonjunktur samt H.N. Andersens blik for profit. Grænsen var i 1970’erne og 1980’erne hårfin mellem grundig, forskningsbaseret kapitalkritik og simpel, provokativ sensationsjagt.7 Med ØK’s deroute fra midten af 1980’erne fulgte en ny type ØK-litteratur med særligt fokus på at beskrive og forklare Kompagniets storhed – og fald. Journalist Flemming Højbos bog Det sidste kompagni fra 1993 og den lidt senere Kompagniet – H.N. Andersens ØK af økonom Søren Ellemose var to typiske eksempler.8 Kompagniets nedtur var naturligvis smertelig for de medarbejdere, som havde dedikeret deres arbejdsliv til ØK og haft en betydelig del af deres identitet knyttet til Kompagniet. Chresten Bjerrums bog ØK i uvejr – da ØK’s aktiekapital sank i Stillehavet blev skrevet af en intern aktør, som tydeligvis var personligt forbitret over selskabets fald.9 Andre tidligere ØK-folk har i de senere år taget Kompagniet i forsvar. Jørgen Kamstrups bog H.N. Andersen, en ØK-logisk livsberetning var en grundig og detaljeret bog om ØK’s første år – med tydelig adresse til den kapitalkritiske tradition fra 1970’erne og 1980’erne. Det var næppe

115607_ØK-Body.indd 20

UDSYN

08/07/2016 15.31

tilfældigt, at Kamstrup valgte at citere Jakob Peter Mynster på bagsiden af sin bog: ”Der er intet folkefærd vanskeligere at regere end professorer; de er alle lærde mænd og forstår, som følge heraf, alting bedre end alle andre mennesker”, ligesom blandt andre Ole Langes værker glimrede ved deres fravær i Kamstrups ellers 22 sider lange litteratur- og kildeliste.10 * ”Jorden er ikke større, end at den kan omspændes af tanken.” Sådan lød H.N. Andersens valgsprog. Denne bog er skrevet fra 2012 til 2016 i en tid, hvor netop afstandsbegrebet har været i hastig forandring. På den ene side er kommunikationens og produkternes veje blevet kortere, i takt med at markedets logikker har bredt sig fra USA og det integrerede Europa til det kommunistiske Kina. På den anden side er de økonomiske, sociale og kulturelle afstande accelereret. Mellem rig og fattig, mellem syd og nord, mellem kerne og periferi. Markedsøkonomiens globale udbredelse har ikke i sig selv medført en bred adgang til udbredt velstand. Men globaliseringen har derimod åbenbaret virksomheden som globaliseringens vigtigste institution. Uden velfungerende, ekspanderende og innovative virksomheder stagnerer de moderne samfund. Det er derfor blevet betydningsfuldt, at vi forstår og kender de afgørende virksomheders udvikling. Hvorfor og hvordan blev de skabt? Hvad var afgørende for deres udvikling, og hvem var entrepreneurerne? ØK satte sit præg på det 20. århundrede. Danmark kom ud i verden, og omverdenen blev bragt til Danmark. Kompagniet repræsenterede udsynet. De åbne, udadvendte ambitioner om en handels- og industrination i et århundrede, der ellers var præget af protektionisme, nationalisme og to grusomme verdenskrige. Men da verden endelig åbnede sig op og globaliseringen igen tog fart i den sidste fjerdedel af det 20. århundrede, sygnede ØK, Skandinaviens største og mest internationale virksomhed, hen. Hvorfor? Det er kernespørgsmålet i denne bog. ØK var en monumental virksomhed. Fra elefanttransporterne i Siams jungler over de elegante sorte linjeskibe med den bordeauxfarvede bundmaling til de imposante hovedkvarterer. Strukturen i Udsyn – ØK, Dan-

INDLEDNING 21

115607_ØK-Body.indd 21

08/07/2016 15.31

ØK-plakat af Sten Heilmann Clausen, cirka 1950.

mark og verden afspejler Kompagniets særegne, fysiske dimension. Den illustrerede hovedtekst følges af en selvstændig billedsuite bestående af ni visuelle temaer hver med en kort tilhørende fortælling. I kombination kan hovedtekst og billedtemaer forhåbentligt yde den storslåede ØK-historie retfærdighed. God læselyst.

115607_ØK-Body.indd 22

UDSYN

08/07/2016 15.31

115607_Ã&#x2DC;K-Body.indd 23

08/07/2016 15.32

115607_Ã&#x2DC;K-Body.indd 24

08/07/2016 15.32

KAPITEL 1

Den unge Andersen 1852–1892

OPVÆKST Hans Niels Andersen – kaldet Niels – blev født i en nedlagt latinskolebygning over for Nakskov Domkirke den 10. september 1852.1 Som langt de fleste danske børn i midten af 1800-tallet voksede Niels op i provinsens fattigdom uden dog at lide afgørende afsavn. I 1858 mistede den lille dreng sin far, daglejer og tidligere sømand Iver Andersen. Moren, Elisabeth Hansdatter, levede derimod helt til 1891 og ernærede sig i enketiden som kogekone og medhjælper ved grovere rengøring. Til familien hørte Niels’ ældre halvbrødre, sømand Johan Rasmussen, som døde tidligt af en tropesygdom i Rio de Janeiro, samt skibstømrer Carl Rasmussen. Da Niels i 1866 fyldte 14 år, ville han med egne ord ”ud at pløje bølgerne” efter afslutning af latinskole og konfirmation.2 Storebroren Carl Rasmussen, der efter farens død i 1858 indtog en naturlig lederposition i den lille familie, rådede derimod Niels til at blive hjemme nogle år og først gå til søs efter endt læretid. Samme råd fik Niels fra ejeren af det lokale værft, som dog lovede den ivrige dreng at skaffe plads som matros på et skib, når han var udlært. Dermed kunne den hårde opstigning fra skibsdreng til matros springes over. Moren, der jo allerede

115607_ØK-Body.indd 25

DEN UNGE ANDERSEN

H.N. Andersen, 1903.

08/07/2016 15.32

havde mistet én søn, ønskede inderligt, at Niels skulle blive hjemme. De følgende år gik med at lægge køl, rejse spanter, lære skibslinjernes indre logik samt suge til sig af de få verdensindtryk, som nåede den lille købstad ude for enden af Lollands flade kystlinje. Hidtil var der intet usædvanligt ved Hans Niels Andersens livslinje: Født og opvokset under beskedne kår. En blandet eksamen fra friskolen samt fire læreår på det lokale skibsværft. Et kvikt, men også tænksomt og til tider nervøst gemyt tæt knyttet til sin mor. Ganske som så mange andre drenge – dengang og nu. I løbet af de følgende år skete der imidlertid tre helt afgørende, formative begivenheder, som skulle ændre Andersens livsbane.

DEN ÅBNE DØR Den første formative begivenhed fandt sted, da Niels var 19 år gammel. En varm julidag i 1872 på Svingelen, en lille park tæt ved Nakskovs bymidte, blev Niels overrasket af storebroren, som lagde en hånd på den unge mands skulder. Carl kunne fortælle, at en af byens førende kaptajner på den lille tomastede brig Mars ventede. Niels hastede ned til havnen, hvor kaptajn Rasmussen udspurgte ham om erfaringer, kvalifikationer og skudsmål. Niels’ horisont endte ganske vist ude ved ”Albuen”, hvor Nakskov Fjords beskyttede farvand mødte Langelandsbæltet. Kaptajn Rasmussen antog alligevel den ivrige, unge mand, og beslutningen om at trodse morens vilje og mønstre Mars som tømmermand var et første afgørende skridt på Andersens vej. Den unge Andersen havde indledt sit sømandsliv. Dagene og nætterne var inddelt i vagter a fire timer. Arbejdstiden var omkring 16 timer, og fritiden otte timer. Riggen var fysisk krævende, kosten ensformig, og betalingen pauver – men det var også en eventyrlig tilværelse for den unge nakskovit. Det store havs rutiner var afbrudt af flyvefisk, hajer og springende delfiner. Efter nogle ugers sejlads ankom Mars til den store havn i Rio de Janeiro på Sydamerikas kyst, hvor Andersen blev ramt af en udbredt tropesygdom. Modsat sin ældre bror overlevede han hospi-

115607_ØK-Body.indd 26

UDSYN

08/07/2016 15.32

talsindlæggelsen og kunne svækket påmønstre Mars til returrejsen med brasiliansk kaffe til Middelhavet. Turen var præget af en broget, international besætning. Her stiftede Andersen sine første venskaber til søs og fik kontante erfaringer med tidens udbredte alkoholmisbrug. En erfaring, der givetvis byggede videre på barndommens erindringer om faren, og som hos Andersen udviklede sig til en livslang aversion imod alskens rusmidler og letsindig selskabelighed. Men hvad angik dæksarbejdet, ville Andersen ikke stå tilbage for nogen. Han blev af sine omgivelser beskrevet som stærk og kraftig af sin alder og førte, med egne ord, ”an ved bjærgning af sejl, rebning osv.”. Da Mars lettede anker, havde førstestyrmanden, ligesom de fleste andre besætningsmedlemmer, rømmet skibet. En intern rokade fulgte, og Andersen blev, efter kun seks måneder til søs, forfremmet til andenstyrmand. Trods et nært forhold til kaptajn Rasmussen, som Andersen oprigtigt beundrede, besluttede han at afmønstre i København og søge videre til et andet skib. Dog var der først tid til et kort hjemmebesøg. Det var ingen triumf. Garderoben var mangelfuld, hyren havde været begrænset, og hjemme i trygge Nakskov kæmpede Andersen med følelserne. At blive hjemme ville sikkert føre til stagnation og fortrydelse. Kampen for tilværelsen måtte tages op.3 Efter nogle måneders togt i Europa med frugtfareren Dagmar påmønstrede den 22-årige Andersen i november 1874 det tremastede barkskib Nikoline. Afrejsen gik fra Københavns Red, og destinationen var den fjerne, eksotiske Kina-kyst, som Andersen i de følgende år blev fortrolig med. Men som hos mange andre unge mænd og kvinder, der har sluppet ungdommens vår og står foran det alvorlige voksenliv, blev hans tanker mere og mere centreret om ét tema – fremtiden:4 Hvor var den åbne dør? Viljen syntes til tider at tilhviske mig: Når der er et mål, findes der en vej. Men hvad var målet? Mit største og for mig dengang tilsyneladende uopnåelige ønske var at blive kaptajn på eget skib med form og rejsning efter egne idealer. Selvfølgelig ville jeg så sejle ind gennem Albuefjord til Nakskov.

115607_ØK-Body.indd 27

DEN UNGE ANDERSEN

08/07/2016 15.32

H.N. Andersen blev født i Nakskov den 10. september 1852. Fotografiet er taget fra tårnet i Nakskov Domkirke i 1860’erne. Med vue over tagene ses havnen, og på bedding på Færgelandet ligger briggen Mars, der blev bygget i 1869. H.N. Andersen tog i 1872 hyre på skibet, som bragte ham på den første lange sejltur til Rio de Janeiro.

Efter næsten to års langfart på Østen vendte Nikoline nu stævnen mod nord – hjem til Europa. Under den lange passage om Kap det Gode Håb blev Andersens hjemve efterhånden overskygget af melankoli og tungsindighed. Den unge mand måtte konstatere, at Kinas kyst ikke havde budt på de økonomiske muligheder, som han havde drømt om. Livets vår var ved at blive ædt op af havet. Fire år tidligere havde Andersen truffet en modig og selvstændig beslutning ved at forlade hjembyens kendte tryghed og drage ud i den store verden. Men hvor langt var han nået? End ikke guldur eller pæne klæder kunne han præstere. Nu traf den 24-årige sømand en skæbnesvanger beslutning, som skulle blive den anden formative begivenhed i hans unge liv: Han ville undgå den ydmygende hjemkomst. Ved ankomsten til Hamborg – kun en dagsrejse eller to fra hjembyen Nakskov og moren, som han ikke havde set i to år – tog han prompte hyre. Skibet hed Amerika, det var tysk, og togtet gik via Liverpool til Hongkong. Kinas kyst endnu en gang. Men denne gang nogle sømandserfaringer rigere og med to klare livsmål: opsparing og uddannelse. Optakten var en litterær dannelse under kaptajn von Holt på barken Amerika. Besætningen bestod af cirka 20 mand – alle tyske og med Andersens ord ”pæne, forstående mennesker”. Fritiden ombord gik med at udvide den åndelige horisont gennem foredrag og primært læsning og diskussion. Blandt andet blev de klassiske tyske værker af Johann Goethe, Friedrich Schiller og Fritz Reuter drøftet, og de to førstnævnte gav anledning til meningsforskelle. Den unge sømand faldt især for Schillers berømte, eksistentielle digt ”Die Glocke” fra 1839, der ifølge Andersen selv greb ”stærkt i de sentimentale strenge”. 5 Andersen var nu målrettet i sin higen efter yderligere uddannelse. Efter sejlads på Bangkok og Filippinerne besluttede han derfor at blive nogen tid i Hongkong og følge sprogundervisning, navigation og skibskonstruktion. Hongkong blev Andersens første landfaste hjemsted efter ungdommen i Nakskov. Her fik han venner og blev med sin skibsbyggerbaggrund knyttet til værftet Hong Kong & Whampoa Dock Company. Den unge lollik var tydeligt betaget af den engelskprægede men kosmopolitiske by:6

115607_ØK-Body.indd 28

UDSYN

08/07/2016 15.32

115607_Ã&#x2DC;K-Body.indd 29

DEN UNGE ANDERSEN

08/07/2016 15.32

Hongkong! Hvilken fremdrift måtte der ikke sidde i de hjerner og viljer, som havde fuldført dette merkantile kæmpeværk i løbet af så kort tid. Her var gæstfrihed for alle. Lige meget af hvilken nation eller race en mand var, var han byens borger. Tolerancen var en af de grundpiller, hvorpå det internationale imperium var fremstået … Andersen skrev kun sporadisk om sine år i Hongkong, og ikke alt kan være lykkedes for ham. I hvert fald besluttede han sig for at søge lykken i kongeriget Siams hovedstad, Bangkok, dengang en primitiv periferi i Sydøstasien. Her afviste Andersen et tilbud om at blive tilknyttet skibsværftet Bangkok Dok og drog i stedet med det engelske dampskib Consolidation til Java, hvor han med egne ord passerede ”… broen til min fremtid i

115607_ØK-Body.indd 30

UDSYN

08/07/2016 15.32

skikkelse af Thoon Kramom”.7 Et berømt skib inspireret af de europæiske barker men med umiskendelige asiatiske linjer. Skibet tilhørte kongen af Siam og var under den tyske kaptajn Voraths kommando. Andersen opsøgte kaptajnen og fulgte med skibet tilbage til Bangkok, hvor han tog imod tilbuddet om at blive ombord som styrmand. Besætningen var overvejende siamesisk. Formalia kom på plads, da Andersen aflagde skibsførereksamen i Bangkok. En ny livsbane blev indledt, og den byggede på et far-søn-lignende forhold mellem den 27-årige danske styrmand og den cirka 45-årige tyske kaptajn. Kaptajnen mindede, ifølge Andersen, mere om en lærd professor end om den dygtige, praktiske sømand, som han også var. Andersen fik indsigt i matematikken og astronomiens verden. Vorath noterede sig den danske styrmands kærlighed til og omsorg for skibet. Som tiden gik, blev Vorath den nominelle fører, mens Andersen varetog den daglige ledelse af skibet og dets besætning. Fra 1879 var Andersen officielt førstestyrmand på barken Thoon Kramom. Skibet var hjemmehørende i Bangkok, og dermed blev Andersen indlemmet i den lille, men indflydelsesrige danske koloni.8 Danskerkoloniens vigtigste medlem var sønderjyske Andreas de Richelieu, der som 23-årig i 1875 rejste til Bangkok med et personligt anbefalingsbrev fra kong Christian IX, og som efter audiens hos kong Chulalongkorn blev udnævnt først til kaptajnløjtnant og siden admiral og dermed øverstbefalende for kongerigets – beskedne – flåde.9 I 1876 ankom den 26 år gamle læge Sophus Deuntzer, hvis bror siden blev næstformand i ØK’s bestyrelsesråd, og året efter den 23-årige styrmand Peter Andersen – H.N. Andersens senere partner i Andersen & Co. De unge danskere blev alle hjulpet på plads i Bangkok af den excentriske konsul fra 1868 til 1879, Frederik Købke. Intet tyder på, at H.N. Andersen var særligt fremtrædende i den danske Bangkok-koloni i de første år. I stedet koncentrerede han alle sine kræfter om gerningen på Thoon Kramom, og ad åre tog en stor plan form for den ambitiøse lollik. Planen var at afrunde sølivet med at føre en stor ladning kostbart teaktræ til Europa. I 1883 opstod muligheden. Kaptajn Vorath ønskede at træde tilbage, og Andersen fik mulighed for at afløse ham som kaptajn. Andersen arrangerede et foretræde for prins Chow Sey,

115607_ØK-Body.indd 31

DEN UNGE ANDERSEN

Den siamesiske bark

Thoon Kramom tilhørte den siamesiske kong Chulalongkorn. H.N. Andersen sejlede fra 1879 som førstestyrmand på skibet, som han i 1883 bragte til Europa med teaktræ og retur med kul. Efter turen gik H.N. Andersen i land i Bangkok, hvor handelsselskabet Andersen & Co. blev etableret den 1. september 1884.

08/07/2016 15.32

ligesom han henvendte sig til firmaet Pickenpart, Thies & Co., der var en slags korresponderende reder. Begge steder talte Andersen overbevisende om sin store plan – et vigtigt argument var, at det ville blive første gang, et siamesisk skib deltog i teaktræstransporten fra Asien til Europa. Forslaget blev antaget takket være den legendariske overtalelsesevne, som siden skulle komme Andersen til stor gavn.

DEN SIDSTE SEJLADS Rejsen var Andersens store satsning. Det skulle være den indbringende finale på sømandslivet. Nu skulle barndomsdrømmene om økonomisk uafhængighed realiseres. Styrmanden blev Vilhelm Guldberg, der havde danske styrmandspapirer, og som derfor kunne føre skibet i Europa, hvor Andersens siamesiske papirer ikke var godkendt. En siamesisk besætning blev udvalgt, og i løbet af august 1883 blev skibet ladet med teaktræ udvalgt omhyggeligt og personligt af den ambitiøse kaptajn. Afrejsen fandt sted med en dramatisk kulisse som baggrund i form af et af verdenshistoriens største vulkanudbrud. Udbruddet fra Perbuatan på øen Krakatau i Sundastrædet den 26. august 1883 førte til en 30 meter høj tsunami, som tilintetgjorde øen og dræbte knap 40.000 mennesker, hvilket Andersen og besætningen blev vidner til. De øde landskaber og den ubegribelige elendighed efter katastrofen satte varige spor i besætningsmedlemmernes erindringer. Efter en planmæssig sejlads rundt om Afrika ankom skibet midt i december 1883 til Liverpool, og gennem auktion opnåede Andersen en fortjeneste tæt på 100 procent. Efter ti år vendte Andersen nu endelig i januar 1884 hjem til Nakskov, hvor han kunne fortælle de undrende nakskovitter om, hvorledes det var gået til, at han var blevet kaptajn på et skib, som tilhørte kongen af Siam. Men besøget blev kort. Andersen tog snart afsked med sin mor. At det skulle blive den sidste afsked, anede de begge, idet moren havde rundet 70 år. Andersen satte atter kurs mod Liverpool for at hente en ladning kul til den siamesiske flåde – det vil sige til Richelieu.

115607_ØK-Body.indd 32

UDSYN

08/07/2016 15.32

H.N. Andersen

UDSYN

”Jorden er ikke større, end at den kan omspændes af tanken.”

ØK

Danmark og verden

Martin Iversen

UDSYN ØK, Danmark og verden

MARTIN IVERSEN

9 788711 397169

115607_ØK-Cover.indd 1

LINDHARDT OG RINGHOF

08/07/2016 15.29