MT12, 2015

Page 1

Klar besked om kloaknettes tilstand

Vi skal passe på miljøet. Vores kloaknet er under pres, og utætte spildevandssystemer udgør en miljørisiko. Særligt ledninger på industrivirksomheder, som er belastet af procesvand, har en begrænset holdbarhed. Hos Aarsleff har

vi markedets bredeste palet af metoder til kloakrenovering med strømpeforing. Vi tilbyder også at inspicere kloaknettet og give et samlet billede af kloakkens tilstand – et yderst brugbart budgetteringsværktøj for få midler.

12 Teknologernes studietur - side 4

Mejeribestyrerens søn - side 6

Dairy Forum Karrieredag - side 7

12. juni 2015 128. årgang


Indhold  Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Munkehatten 28 5220 Odense SØ. Tlf.: 66 12 40 25 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Tlf. tid dagligt kl. 8.30-15.30 (fredag dog 8.30-14.30) Ansvarshavende redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør Anne-Sofi Søgaard Christiansen Redaktør Cand. mag. Anna Marie Thøgersen Redaktionssekretær Jette Rohde Regnskab og administrationssekretær Markedsøkonom Bettina M. Nielsen

Mejerifolk uden Grænser Mejerifolk uden Grænser er en realitet, og foreningens første projekt sat i gang. Den 12. maj blev der afholdt informationsmøde om Khovsgol Dairy Project (Mongoliet) og en forestående researchrejse, til hvilken der nu er fundet tre frivillige ildsjæle i Mejerifolk uden Grænser. Side 3

Teknologernes studietur Mejeri- og fødevareteknologstuderende på 3. semester fra Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense tog på studietur til Nordtyskland i oktober 2014. Der var fokus på fagligheden inden for produktion af såvel fødevarer som mejeriprodukter, men der var selvfølgelig også plads til at møde det land, de studerende sammen med deres lærere besøgte. På side 4-5 kan du læse de studerendes beretning om studieturen. Side 4

Kontorelev Mie Burchardt Annoncer: Stillings- samt købs/salgsannoncer kan leveres digitalt og må være redaktionen i hænde senest onsdag kl. 12.00, en uge før udgivelse. Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juli og december‚ svarende til 23 nr./år i et oplag på 1.600 eksemplarer (heraf 200 uden for oplagskontrol). Abonnement: Danmark: 1.224- kr./år inkl. moms. Europa: 1.476,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.668‚- kr. inkl. forsendelse. Læserkreds: Mejeriernes og mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere. Mejeriingeniører, mejeriteknikere og procesteknologer i ind- og udland. Medlemmer af mejeriernes bestyrelser. Ansatte ved mejeribrugets organisationer. Medarbejdere ved universiteter og øvrige forskningsinstitutioner samt levnedsmiddel­kontrolenhederne og ministerielle embedsmænd. Mange levnedsmiddelvirksomheder. Mejeriernes leverandør- og servicevirksomheder m.v. (Stud. tech. al/mejerilinjen og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis). Layout og tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S

Virksomhedsportræt af Aarsleff På flere store og små fødevarevirksomheder i Danmark har Aarsleff Rørteknik udført opgravningsfri fornyelse af de underjordiske ledningssystemer. Det er en teknik med en økonomisk fordel og minimale gener for kunderne, hvilket har sikret Aarsleff stor succes. Læs hele virksomhedsportrættet side 8

Mælkens enestående kulhydrater

Ny bog: Mejeribestyrerens søn fra Tiset Lars Rossen, fhv. fabrikant og medejer af ”Perfora” i Tiset ved Gram har udgivet sine erindringer i bogen ”Mejeribestyrerens søn fra Tiset”. Lars Rossen fortæller levende om sin barndom og opvækst i Tiset, hvor faderen Hans Rossen grundlagde fabrikken Perfora i 1953. Perfora var udgangspunkt og ramme for næsten hele Lars Rossens voksne arbejdsliv og karriere. Side 6

Dairy Forum Karrieredag Den 20. maj slog Dairy Forum dørene op til det årlige arrangement ”Bliv mejeriingeniør” i det historiske og flotte festauditorium på Frederiksberg Campus. Deltagerne var bachelorstuderende på KU Food og arrangementet var tilrettelagt med henblik på at informere og hjælpe de unge med at vælge specialisering. Side 7

Modermælkens komplekse kulhydrater har en lang række dokumenterede sundhedsgavnlige effekter. Dette kan have en betydning for spædbørn, der ikke bliver ammet, men i stedet får modermælkserstatning baseret på komælk, som indeholder ringe mængder frie oligosakkarider. Formålet med et nyt forskningsprojekt er bl.a. at identificere mængden og kompleksiteten af frie kulhydrater på et stort antal af individuelle mælkeprøver fra Dansk Holstein og Jersey. Side 10 12 Kort fortalt 15 Personalia 16 Foreningsnyt

ISSN 0024-9645 Online ISSN 2245-991X

18 Leverandøroversigt

Medlem af:

19 Kalender

19 Mejeristhuset 20 Vinder af konkurrence

Eftertryk tilladt med kildeangivelse. MÆLKERITIDENDE 2015

2

NR. 12


Mejerifolk uden Grænser i aktion Få uger efter, at Mejerifolk uden Grænser blev en realitet, har foreningens første projekt også fået luft under vingerne. Den 12. maj blev der afholdt informationsmøde om Khovsgol Dairy Project (Mongoliet) og en forestående researchrejse, til hvilken der skulle findes nogle frivillige ildsjæle i Mejerifolk uden Grænser. Researchrejse til Mongoliet Der var, trods det relativt korte varsel, god søgning projektet og til at deltage i researchrejsen, og efter et par timers møde samt samtaler med de interesserede, er tre frivillige nu klar til at rejse til Mongoliet, hvor der skal researches med fokus på mælkeproduktion og produkter samt på etablering af den andelsforening, som på sigt skal drive mejeriet.

Ved informationsmødet præsenterede Chalotte Vad fra Arkitekter uden Grænser baggrunden for projektet, informerede om Mongoliet og nomaderne i Khovsgol samt om selve projektet og researchrejsen.

Nedenstående ses de tre deltagere i projektet og researchrejsen:

Arbejdet med projektet Efterfølgende skal der udarbejdes rapporter, og en projektgruppe med flere mejerifaglige kompetencer skal formes, hvilket betyder, at flere frivillige forventes at skulle inddrages i arbejdet. Det forudses at projektet vil forløbe over minimum fire år, hvor sommerperioderne skal bruges til opgaver og opbygning, igangsætning m.m. i Khovsgol. Vintrene derimod - når det hårde og kolde vejr i Mongoliet ikke tillader nogen former for aktivitet lokalt - skal anvendes til forberedende arbejde, projekteringer, fundraising etc.  ■

Mejeriteknolog Sten Holmgaard Sørensen.

AC

HUSK

kommende deadlines Mejeriingeniør Lisbeth Knarreb org

Mælkeritidende nr. 12 er det næstsidste nr. af bladet før sommerferien. Planen for de kommende udgivelser er:

.

Nr. 13/14 udkommer den 26. juni, deadline den 17. juni 2015. Nr. 15/16 udkommer den 7. august, deadline 29. juli 2015.

Mejeriteknolog

Uffe Mortensen

.

Redaktionen og sekretariatet holder ferielukket i ugerne NR. 12 29 & 30. (13.-24. juli).

MÆLKERITIDENDE 2015

3


Mejeri- og fødevareteknologstuderende på 3. semester fra Erhvervs­akademiet Lillebælt i Odense tog på studietur til Nordtyskland i oktober 2014. Der var fokus på fagligheden inden for produktion af såvel fødevarer som mejeriprodukter, men der var selvfølgelig også plads til at møde det land, de studerende sammen med deres lærere besøgte. Her er de studerendes egen beretning om studieturen:

Studietur til Tyskland 2014

Patrik Ferrier fra KIN fortæller om de forskellige typer forsøgsudstyr, instituttet råder over.

Pølser i lange baner Mandag den 6. oktober gik turen fra Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense til Best Western hotellet i Neumünster. Inden da besøgte vi Bøklunder Plumrose GmbH, en del af Plumrose-koncernen, der ligger tæt på den tyske grænse. Alle danskere ved, at tyskere er glade for gode pølser! Bøklunder Plumrose GmbH, der netop laver gode pølser til hele det tyske folk, er en af Tysklands største pølseproducenter, og de fremstiller både frankfurtere, grillmedister, bockwurst og cocktailpølser i flere varianter. Fabrikken har alle de nyeste maskiner til produktion af de mange slags pølser, store røremaskiner, kæmpe rygeovne, superhurtige maskiner til aftagning af skind, dvs. automatiserede maskiner, der stort set gør alt arbejdet. Alle besøgende skulle iføres hvide kitler med hætter/hårnet samt mund-

4

MÆLKERITIDENDE 2015

Alle er iført fuldt hygiejneudstyr på Bøklunder Plumrose GmbH.

bind, inden turen gennem fabrikken kunne begynde. Vi blev delt op i to hold, så alle kunne høre, hvad der blev sagt. Vi så, hvordan produktionen af alle de forskellige pølser foregår, bl.a. hvordan pølserne i naturtarm bliver puttet i glas med håndkraft i modsætning til pølserne i plastic, der pakkes automatisk. Derudover oplevede vi tysk grundighed, da de medarbejdere, der arbejdede i fabrikkens høj-risikozone, skulle skifte tøj hvert 30 min. pga. hygiejnekrav. Uden mad og drikke, dur helten ikke, og Bøklunder Plumrose GmbH bød da også på frokost, hvor menuen stod på - ja gæt en gang: Pølser med karryketchup og sennep. Efter rundtur og frokost gik turen videre mod Hotellet i Neumünster.

Procesteknolog på tysk Tirsdag morgen kørte bussen til fødevareinstituttet KIN Lebensmittelinstitut i

Neumünster, der ligesom Erhvervsakademiet Lillebælt uddanner procesteknologer og derudover er meget engageret i fødevareindustrien i Tyskland. De har ikke kun fokus på at uddanne folk til branchen men tager også del i forskning, udvikling og kvalitetsstyring. KIN tilbyder seminarer og uddannelser til firmaer med faglig ekspertise i højsæde. De bestræber sig på at lære nyt og undervise både den faglærte arbejder, afdelingsledere, direktører og ledere, så alle går hjem med noget nyt i rygsækken. På vores besøg hos KIN fik vi en kort introduktion til skolen og dens elever af uddannelseslederen Patrik Ferrier, inden Nicoline Kruse fra Avure havde et oplæg. Hun præsenterede metoder og apparatur til HPP (High Pressure Pasteurization), der er en ”ny” måde at ”koldpasteurisere” produkter på. Dette foregår ved at udsætte produktet for

NR. 12


På Johannes Brahms Platz i Hamborg kan man se et mindesmærke for komponisten Brahms.

meget højt tryk, helt op til 6000 bar i 2-3 minutter, for at dræbe/inaktivere mikroorganismerne. Vi fik at vide, at det maksimalt benyttede tryk er ca. 3 x trykket på bunden af Marianergraven - verdens dybeste oceangrav med en vanddybde på knap 11 km. HPP skulle være ideel til f.eks. juice, da det ikke bliver opvarmet på noget tidspunkt igennem hele processen. Dermed skulle mængden af mikroorganismer reduceres til tæt på nul, mens stort set alle vitaminer og mineraler skulle være intakte, samtidig med at juicen beholder den originale farve og de sensoriske kvaliteter. Så på den måde kan man forlænge holdbarheden markant, helt op til 6 måneder, uden at ødelægge produktet. Der er næsten ikke grænser for, hvor vidunderligt HPP er og næsten ingen grænser for, hvilke fødevarer det kan anvendes på. Med HPP kan man altså bibeholde et friskt produkt på en helt ny måde.

Efter oplægget fik vi en demonstration af deres eget 4 liters HPP anlæg, imens vi forsøgte at charmere os til en favorabel pris på deres mindste pilot anlæg på 2 liter til brug på Erhvervsakademiet Lillebælt. Om dette lykkedes for os, vides endnu ikke.

Shoppetur til Hamborg Onsdagen var reserveret til sightseeing og kulturelle oplevelser. Bussen kørte til Hamborg midtby, hvorfra der var dømt fri leg hele dagen. Dagen blev brugt med mange forskellige aktiviteter lige fra shopping, kirkebesøg, besøg i Minature Wunderland (en stor modeljernbane) til Reberbahn. Alt i alt en dejlig dag med mange forskellige oplevelser, og vejret var med os det meste af dagen, så det kunne vi ikke klage over.

DK retur med pitstop på Arla Kruså Efter morgenmaden torsdag vendte vi atter snuden mod Danmark og Erhvervsakademiet Lillebælt. Men inden da var vi på besøg på Arla Foods Kruså mejeri. På Arla Kruså bliver der udelukkende produceret hvid ost, hvoraf størstedelen

eksporteres til Tyskland, Holland og Norden samt også en del til England, Frankrig og Italien. Først fik vi et foredrag omkring mejeriets kvalitetsstyring, kvalitetssikring og HACCP i praksis. Vi fik et godt indblik i produktionen på Kruså, og det var til stor hjælp for alle, da vi i den periode arbejdede på opgaver om netop HACCP og dets principper samt virkemåde. Efterfølgende var vi på tur rundt i mejeriet. Produktionen var lukket ned, så vi kunne desværre ikke se produktionen, men til gengæld var der stille, så vi kunne høre, hvad rundviserne forklarede undervejs, og der var gode muligheder for at stille spørgsmål. Så vi fik alligevel et godt indblik i, hvordan tingene foregår på mejeriet. Efter rundturen bød mejeriet på frokost med mulighed for at stille flere spørgsmål. Derefter sagde vi farvel til de klassekammerater, der skulle blive i Jylland, inden resten af os hoppede ombord på bussen og fortsatte turen til Odense, hvor der blev sagt pænt farvel og god efterårsferie til alle.  ■

Tak for et godt besøg til Arla Kruså Mejeri!

NR. 12

MÆLKERITIDENDE 2015

5


Mejeribestyrerens søn fra Tiset Lars Rossen, fhv. fabrikant og medejer af ”Perfora” i Tiset ved Gram har udgivet sine erindringer i bogen ”Mejeribestyrerens søn fra Tiset”. Lars Rossen fortæller levende om sin barndom og opvækst i Tiset, hvor faderen Hans Rossen grundlagde fabrikken Perfora i 1953. Perfora var udgangspunkt og ramme for næsten hele Lars Rossens voksne arbejdsliv og karriere. Udover at være en fortælling om livet på landet og i det små danske landsbyer, er erindringerne også et stykke erhvervshistorie om Perfora, hvor der blev fremstillet perforerede osteforme, så mejeristerne slap for at bruge det besværlige osteklæde.

Hjem til Tiset Bogen omhandler Lars Rossens dramatiske vej fra Tjekkoslovakiet til Danmark i slutningen af 2. Verdenskrig, om opholdet på børnehjemmet, adoptionen og hans nye mor og far - Else og Hans Rossen, der var mejeribestyrerpar på det lille Tiset - Enderupskov Andelsmejeri, godt fem km sydvest for Gram.

Lars Rossen var en livlig knægt, altid på farten og fuld af gode ideer og spilopper. I bogen beskriver han på underholdende vis sin barndom og opvækst samt giver et levende hverdagsportræt af almindelige menneskers liv i 1950-60-erne. Der er små portrætter af landsbyens originaler fortalt på en levende måde.

Fabrikantens søn I begyndelsen af 1950-erne, da Lars var 5-7 år gammel, tog hans far, mejeribestyrer Hans Rossen patent på sin første perforerede osteform, som han havde udviklet sammen med landsbyens smed. I 1953 opfører han bag Tiset Andelsmejeri en lille fabrik, der ikke var større, end den hurtigt kunne laves om til et hønsehus - hvis projektet ikke kunne bære. Men det kunne det som bekendt! Lars Rossen blev uddannet mejerist fra Ladelund og tog efterfølgende flere tyske mejerikurser, inden han som kun 23-årig kom ind i faderens firma. Lars Rossen lægger ikke skjul på, at det til tider var svært at leve op til omverdenens forventninger til ham - som søn af Hans Rossen. Men man fornemmer i bogen, at far og søn havde en ganske fint og tæt forhold!

Perforas marketingchef

Køb bogen ”Mejeribestyrerens søn fra Tiset” er på 150 rigt illustrerede sider, og den koster kr. 199,00 + porto. Bogen kan købes hos forfatteren: Lars Rossen, Assensvej 15, 5600 Faaborg, tlf. 4238 7717 eller bestilles på mail - assensvej15@hotmail.com

6

MÆLKERITIDENDE 2015

Lars Rossen var gennem mange år Perforas ansigt udadtil. Titel og ansvarsområder dækkede marketing og salg. Og Lars Rossen foretog utallige salgsrejser til næsten alle egne af kloden. Flere af forretningsturene gik til Rusland og landene i Østeuropa bag jerntæppet. Og det var ikke helt ufarligt dengang under den kolde krig. Arbejdsdagene - inklusive kørsel i egen bil var uhyre lange, og dagene væk fra hustruen og de to sønner havde bestemt også omkostninger. Forfatteren lever i dag sammen med Hanne Andreasen i Fåborg, hvor de nyder pensionisttilværelsen.  ■ AMT

NR. 12


Fra venstre bestyrelsesmedlemmer fra Dairy Forum: Kasserer Martin Hastrup, formand David Wagner, repræsentant i Mejerikontaktudvalget Christoffer Skovgaard Jensen, Cecilie Lykke Marvig Nielsen, Chr. Hansen A/S, Tove Kjær Bech, Arla Foods Høgelund, Jimi Pettersson, Novo Nordisk og Tina Berg Jerner, Arla Foods Kruså.

Din kommende kollega kan være én af disse tre studerende på Food Science på Københavns Universitet

Mejeriingeniører med store smil Da de fire indlægsholderes tale til Dairy Forums karrierearrangement ”Bliv mejeriingeniør” 20. maj 2015 falder på deres virksomhed og arbejdsopgaver lyser ansigterne op i store smil og engagementet og arbejdsglæden i deres stemmer er smittende. Ost eller øl Dairy Forum slog dørene op til det årlige arrangement ”Bliv mejeriingeniør” i det historiske og flotte festauditorium på Frederiksberg Campus. Deltagerne er til daglig bachelorstuderende på KU Food, og arrangementet er tilrettelagt med henblik på at oplyse og dermed hjælpe de unge i deres beslutning om at vælge specialisering. Enkelte fra kandidatoverbygningen benyttede også muligheden for at få mere viden om branchen fra de fire oplægsholdere fra henholdsvis to mejerier, en ingrediensvirksomhed og medicinalindustri.

Hvad laver en mejeriingeniør? Både Dairy Forum og Industrigruppen bag Mejeriingeniøruddannelsen afholder løbende karriereaftener for at klæde de unge på til at træffe deres specialevalg ved at tilbyde netværk, viden og inspiration om mejeribranchen og forhåbentlig gøre branchen så interessant, at de vælger mejerivejen. Arrangementerne giver samtidig også mulighed for at få mere viden og skabe et konneks mellem studie- og erhvervslivet, hvilket mange studieretninger ikke giver mulighed for og derfor er enestående for mejeriretningen. Flere af deltagerne ved ikke præcist, hvad en mejeriingeniør

NR. 12

egentlig laver, men efter Cecilie Lykke Marvig Nielsen, Tove Kjær Bech, Jimi Pettersson og Tina Berg Jerner havde været på scenen og fortalt om deres vidt forskellige karriereforløb og vejen dertil, var flere blevet mere afklaret.

Arbejdsglæde De fire indlægsholdere fortalte med smittende begejstring om deres jobs og daglige funktioner. Cecilie Lykke Marvig Nielsen fortalte blandt andet, at selvom hun var overbevist om, at hun ville gå mejerivejen, gennemførte hun en ph.d. inden for chokolade, fordi samarbejdet med vejlederen var fantastisk og med et stort smil fortæller, at hun i dag arbejder som application specialist i Chr. Hansen,

som med 18.000 kulturstammer i banken kan prale af, at hver 2. ost i verden har tilført en Chr. Hansen-kultur – ikke uden stolthed i stemmen.

Web og Facebook Dairy Forum er et netværk for alle med forkærlighed for mejeriprodukter og for mejeriingeniørstuderende på KU. Du kan læse mere om netværket på www. dairy-career.dk/studenterforum eller blive medlem af netværksgruppen på Facebook.  ■ JRO

29 spørgelystne studerende deltog i Dairy Forums arrangement ”bliv mejeriingeniør” den 20. maj.

MÆLKERITIDENDE 2015

7


Aarsleff – specialister i opgravningsfri rørfornyelse   Af Jette Rohde

På flere af de store og små industrivirksomheder herunder fødevareindustrier i Danmark har Aarsleff Rørteknik udført opgravningsfri fornyelse af de underjordiske ledningssystemer - en teknik med en økonomisk fordel og minimale gener for kunderne - det har sikret Aarsleff stor succes.

Ingen ubehagelige overraskelser Miljøbeskyttelsesloven i Danmark har strenge krav, og det kontrolleres jævnligt, om virksomheden kan håndtere sine miljøforhold. Når en virksomhed

Per Aarsleff A/S’ hovedkontor i Åbyhøj fremstår stringent, effektivt og præcist - helt i lighed med, hvordan Aarsleffs afdeling Rørteknik udfører sine opgaver med at inspicere kloakker, udarbejde fornyelsesplaner og renovere med bl.a. markedets mest effektive metode; strømpeforing.

oplever stigende udgifter til bl.a. spuling og tømning af kloakledninger, kan det være fornuftigt at få udført en tvinspektion af ledningssystemet. Aarsleff Rørteknik har stor succes med at foretage DTVK godkendte tv-inspektioner efter DANVA’s normsæt, der ikke bare klarlægger rørnettet, men også giver sikkerhed mod ubehagelige overraskelser ved at afsløre eventuelle problemstillinger. Det er én af Aarsleff Rørtekniks kernekompetencer at tilbyde en totalentreprise for klarlægning, renovering og fornyelse af kloakker og brønde - selv under vanskelige forhold.

Aarsleff Rørteknik er specialiseret i at løse opgaver inden for infrastruktur, klimatilpasning, miljø og byggeri. En af specialkompetencerne er Rørteknik, som med strømpeforingsteknikken renoverer kloakker helt uden opgravning – en løsning som er velegnet hos industrivirksomheder, som er sårbare over for produktionsstop.

8

MÆLKERITIDENDE 2015

Værd at vide om Per Aarsleff A/S Aarsleff-koncernen er danskejet og er repræsenteret over hele Danmark med datterselskaber i en lang række lande fx de baltiske lande, Polen, Rusland, Norge, Sverige, Tyskland og England. Aarsleff Rørteknik er en af tre afdelinger i Per Aarsleff A/S. Her er kerneydelserne rådgivning og gennemførelse af kloakrenoveringsprojekter ved brug af opgravningsfrie metoder. Kundesegmenterne er industrier, boligselskaber og forsyningsselskaber. Aarsleff-koncernen beskæftiger ca. 4.800 medarbejdere.

Henrik Kjær, salgsleder i Aarsleff Rørteknik Vest, har stor erfaring med at gennemføre salg og rådgivning i forbindelse med kloakrenoveringsprojekter for mejerier i Danmark.

NR. 12


På et af Arla Foods mejerier resulterede tvinspektionen blandt andet i, at der i løbet af en weekend blev udført 28 større og mindre strømpeforinger – uden at fjerne maskiner eller tanke først.

Prioriteret fornyelsesplan Aarsleff Rørteknik udarbejder som de eneste i branchen en analyse over ledningsnettets tilstand i en grundig og overskuelig fornyelsesplan, hvor problemstillingerne er indekseret i farverne rød, gul og grøn. På baggrund af fornyelsesplanen rådgives i tæt samarbejde med kunden om, hvilke renoveringer, der er mest påkrævede i forhold til at opfylde lovkravene.

Teknik med store besparelser Mejeriernes spildevand er kendetegnet

Projektsælger Brian Højlund (tv) og salgsleder Henrik Kjær på kontoret i Åbyhøj, fordybet i planlægningsfasen for et af Aarsleff Rørtekniks mange kloakrenoveringsprojekter.

ved at være aggressivt og har en væsentlig højere nedslidningsgrad end f.eks. husholdningers spildevand. Derfor er ledningsnettet mere sårbart – specielt hvis det er et ældre afløbssystem, hvor de anvendte materialer ikke har tilstrækkelig gode egenskaber til at modstå den kemiske sammensætning af spildevand fra industriproduktion.

Levetid på 100 år Strømpeforingsteknikken er enestående, fordi Aarsleff Rørteknik, uden at grave op, lægger et nyt rør inde i det gamle rør, og derved giver kunden

mærkbare besparelser ved at undgå produktionsstop samt de normalt medfølgende reetableringsudgifter. En Strømpeforing har en levetid på ca. 100 år under normale forhold, og ved indbygning i miljøer med aggressivt spildevand, som på f.eks. mejerier, kan opbygningen af strømpeforingen designes således, at den opnår størst mulig resistens for de kemiske påvirkninger den måtte udsættes for. Materialet er en polyesterfilt, som imprægneres med en kunstharpiks - fx polyester eller epoxy, hvorefter den udhærdes ved brug af enten damp eller LED lys. Den er fleksibel og lægger sig helt tæt op af det gamle rør. Efter installation fremstår røret som nyt med forbedrede egenskaber i forhold til det miljø, som strømpeforingen indbygges i.  ■

Et eksempel på Aarsleff Rørtekniks fornyelsesplan med overskuelig kategorisering i farverne grøn, gul og rød, som danner baggrund for en individuel rådgivning – én af virksomhedens kernekompetencer.

NR. 12

MÆLKERITIDENDE 2015

9


Mælkens enestående kulhydrater - Optimering af komælkens sundhedsgavnlige egenskaber gennem avl

Af Adjunkt Nina Aagaard Poulsen og Professor Lotte Bach Larsen, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet

Mælk har mange gode egenskaber. En af dem er, at det ud over det velkendte mælkesukker, laktose, også indeholder såkaldte komplekse frie kulhydrater, benævnt oligosaccharider. Disse kulhydrater nedbrydes ikke undervejs i mave-tarmkanalen, når mælken indtages, men ender i tyktarmen, hvor det er veldokumenteret, at de fungerer som præbiotika og stimulerer væksten af gavnlige bakterier i menneskets tarmsystem. Dette sker ikke mindst hos småbørn, hvor de frie kulhydrater bidrager til en slags ”kickstart” af barnets tarmflora, og der igennem bidrager til, at en gunstig tarmflora etableres. De frie oligosakkarider er hermed med til at opretholde et sundt mave-tarmsystem, styrke immunforsvaret, samt stimulere udviklingen af hjernen hos nyfødte. Der er megen fokus på, om det er muligt at udvikle en modermælkserstatning, der ligner human mælk så meget som muligt, såkaldt humanise-

ring. Dette er et stort marked, der ikke mindst eftersørges internationalt. Fra naturens side indeholder modermælk langt flere af disse komplekse kulhydrater sammenlignet med komælk, og det betyder, at børn, der drikker modermælkserstatning, ikke får samme mængde af de gavnlige sukkerarter som børn, der bliver ammet.

Kortlægning af mælkens komplekse kulhydrater Variationen i de frie oligosakkarider indenfor og mellem vores malkeracer er dog kun i ringe grad blevet beskrevet. Indledende undersøgelser har vist, at der findes både strukturelle- og koncentrationsforskelle i oligosakkarid-profilen i komælk fra forskellige racer, hvilket muligvis vil kunne udnyttes i produktionen af modermælkserstatninger. I et nyt projekt støttet af Mejeribrugets ForskningsFond skal vi i samarbejde med kolleger fra University of California,

Projekter under Mejeribrugets ForskningsFond Titel: Enestående oligosakkarider: Oligosakkaridprofiler af komælk for optimering af sundhedsgavnlige egenskaber. Projektleder: Professor Lotte Bach Larsen, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Projektperiode: 1. januar 2015 - 31. december 2016 Formål: At undersøge variationen i oligosakkarider i mælk fra individuelle køer indenfor og mellem de to mest anvendte danske malkeracer med henblik på at forstå betydningen af oligosakkariders koncentration og sammensætning.

10

MÆLKERITIDENDE 2015

Davis (UC Davis) frembringe ny unik viden omkring indholdet og sammensætningen af de frie oligosakkarider i komælk og beskrive muligheden for at øge mængden af disse sukkerarter gennem avl. Denne viden vil kunne bruges i produktion af modermælkserstatning og andre mælkebaserede mejeri- eller ingrediensprodukter med et større indhold af sundhedsgavnlige oligosakkarider baseret på komælk. Det har blandt andet Arla en stor interesse i, hvorfor mejerigiganten også bidrager økonomisk til projektet. Samtidigt har oligosakkariderne i komælk også en naturlig gunstig effekt på kalven, der dog i dag er ringe forstået, men som projektet også efterfølgende vil kunne følge op på, når variationen er defineret på ko-niveau.

Stort prøvemateriale sendes over Atlanten Projektet tager udgangspunkt i mælkeprøver indsamlet i det dansk-svenske Milk Genomics Initiativ, hvor der er indsamlet mere end 700 mælkeprøver fra danske Holstein- og Jerseykøer. Konkret skal samtlige 700 prøver sendes til UC Davis, hvor amerikanske kolleger ved hjælp af specialiserede analysemetoder skal profilere indhold og sammensætning af de frie kulhydrater i hver enkelt mælkeprøve. De frie oligosakkarider findes i meget lave koncentrationer og består af laktose koblet til en eller flere enheder af glukosamin, fukose eller sialinsyre. Da disse kan kobles på mange måder, er kompleksiteten stor. Komælk er generelt karakteriseret ved at indeholde simplere oligosakkarider med færre enheder i forhold til modermælk. Tidligere studier udført i samarbejde med UC Davis på et

NR. 12


Resume Modermælkens komplekse kulhydrater har en lang række dokumenterede sundhedsgavnlige effekter. Dette kan have en betydning for spædbørn, der ikke bliver ammet, men i stedet får modermælkserstatning baseret på komælk, som indeholder ringe mængder frie oligosakkarider. Formålet med nærværende projekt, som er støttet af Mejeribruget ForskningsFond, er at identificere mængden og kompleksiteten af frie kulhydrater (oligosakkarider) på et stort antal af individuelle mælkeprøver fra Dansk Holstein og Jersey. Desuden ønskes det undersøgt, om der er et potentiale for at øge indholdet af disse gavnlige oligosakkarider gennem avl. (Fotolån: Thise Mejeri).

Optimering gennem avl mindre antal prøver har dog påvist, at jerseymælk havde et højere indhold af komplekse oligosakkarider, som ligner human mælk en lille smule mere end mælk fra dansk Holstein (Sundekilde et al., 2012). Forståelse af, hvad der betinger denne forskel, vil være interessant at dokumentere på et større datamateriale som i nærværende projekt. Da mælkeprøverne fra det dansksvenske Milk Genomics Initiativ desuden er blevet undersøgt i forhold til en lang række af mælkens øvrige mikro- og makrokomponenter kan kortlægningen af de frie oligosakkarider også give svar på, hvilke faktorer der betinger variationen, og hvordan denne variation er afhængig af mælkens øvrige indholdsstoffer samt køernes laktationsstadie og antallet af kælvninger.

I de senere år har der været en stor interesse i at undersøge, hvorledes komælkens detaljerede sammensætning kan forbedres gennem avl. Indtil videre er der dog ikke publiceret ret meget forskning om, hvilken betydning genetik har for de naturligt fremkomne kulhydrater, da det netop kræver meget sensitive detaljerede analyser på et stort antal individuelle prøver. Sammen med forskere fra Molekylær Biologi og Genetik ved Aarhus Universitet skal oligosakkarid-profilerne fra de individuelle køer kobles tilbage til køernes genom. Dette er muligt, da der sammen med mælkeprøverne blev indsamlet øreklip fra dyrene. Herved vil det være muligt at bestemme arvbarheden af de individuelle oligosakkarider samt få en forståelse for, hvilke områder af gen-

omet der har betydning for variationen. Dette vil bidrage til ny viden om dannelsen af mælkens frie oligosakkarider, og det vil være muligt at bestemme, om der findes genmarkører for den mælk, der indeholder et højt niveau eller speciel gavnlig sammensætning af de frie kulhydrater.

Forbedret modermælkserstatning Projektet vil være centralt i forståelsen af, hvordan kompleksitet og indholdet af frie oligosakkarider er forskelligt i komælk fra forskellige racer. Desuden vil projektet belyse potentialet for gennem avl at kunne frembringe en høj koncentration og en alsidig sammensætning af frie oligosakkarider i komælk, så de sundhedsgavnlige effekter af disse forøges. Håbet er, at denne viden i fremtiden vil bidrage til, at der kan produceres modermælkserstatninger med oligosakkaridernes sundhedsgavnlige egenskaber - lavet på komælk.

Litteratur Figur 1: Skitse af mælkens kulhydrater som viser forskelle i kompleksiteten mellem oligosakkarider fra modermælk og komælk. Kilde: Sundekilde, 2013.

NR. 12

Sundekilde UK, Barile D, Meyrand M, Poulsen NA, Larsen LB, Lebrilla C, German B, Bertram HC 2012. Natural variability in bovine milk oligosaccharides from Danish Jersey and HolsteinFriesian breeds. J. Agric. Food Chem. 60: 6188-6196. Sundekilde UK, 2013. Mælkens kulhydrater - til gavn hos babyer. Ny Kvægforskning, 1: 7-8.  ■

MÆLKERITIDENDE 2015

11


Kort fortalt

Arla joint-venture i Egypten

Mælkepulver-fald i Kina

Arla opretter sammen med mejerikoncernen Juhayna et fælles selskab, der skal markedsføre og sælge Arlas produkter i hele Egypten, meddeler mejerikoncernen. Mejeriselskabet Juhayna producerer UHT-mælk, yoghurt, drikkeyoghurt og juice til hele Egypten, men har stort set ingen produktion af smør, ost og fløde, hvilket er Arlas spidskompetence i Mellemøsten og Nordafrika. Derfor indgår Arla og Juhayna nu et joint venture. Juhayna ejer 51% af det nye joint venture selskab, mens Arla ejer 49%. Arla skal varetage den daglige ledelse af virksomheden, der skal markedsføre og sælge Arlas produkter. Med tiden er det også planen, at selskabet skal etablere lokal produktion i Egypten. Det nye selskab, ArJu Food Industries, forventes at påbegynde sine salgsaktiviteter i oktober i år. Med det nye tiltag forventer Arla at nå en omsætning i Egypten på ca. 700 mio. DKK i 2020. (Foto: Colourbox).

Det kinesiske marked for mælkepulvere til modermælkserstatninger er faldende, og de foregående års voldsomme efterspørgsel på disse babyfoods kommer ikke tilbage på samme højde som tidligere. Det spår DairyReporter.com med henvisning til Rabobank. I en rapport fra Rabobank fremgår det, at volumen af mælkepulversalget fra både internationale og kinesiske aktører steg med 16% fra 2000 til 2013. Selvom Kina ikke længere er så striks med sin et-barns-politik, så forventes den fremtidige vækst at blive mere moderat med 7-8% frem til 2020. Til disse forventninger hører, at Kina selv har skruet voldsomt op for investeringer i mælkepulveranlæg, både i og uden for landet. Modermælkserstatninger fra Kinas egen produktion kommer fra 2016 op på ca. 410.000 tons, hvilket svarer til 65% af det samlede salg/forbrug i 2013. (Foto: Colourbox).

Censor for mejeriteknologerne?! Som bekendt bliver mejeriteknologerne i dag uddannet på Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense. Herfra oplyser adjunkt og mejeriingeniør Astrid Engell, at akademiet har brug for censorer med mejerifaglig baggrund til mejeriteknologernes eksaminer. - For at sikre, at vi uddanner de bedste mejeriteknologer, har vi behov for censorer, der kender til deres fagområde. Både til eksamen undervejs (efter 1. semester på mejerispecialet), og især til den afsluttende eksamen, hvor projekterne skal vurderes, oplyser Astrid Engell og tilføjer. - Du kan altid sige nej, hvis du bliver spurgt, om du vil være censor på et tidspunkt, hvor det ikke passer dig. Kan du og/eller dine kolleger hjælpe med at sikre fremtidens uddannelse, så tilmeld jer gerne censorkorpset, det kan ske på censorsekretariatet.dk. Du kan også få flere oplysninger om censorjobbet hos Astrid Engell på asen@eal.dk

12

MÆLKERITIDENDE 2015

Ny mælkeforening i Sverige I Sverige er en gruppe mælkeproducenter inden for brancheorganisationen Svensk Mjölk i gang med at danne en ny forening, der skal hedde ”Den glade Bonde”. Det skriver atl. nu. Den nye forening har til formål at opnå bedre priser til bonden via direkte aftaler med detailkæderne om afsætning af deres mælk. Den 10. maj, der var skæringsdato for etablering, havde Den glade Bonde fået det fornødne minimumantal på ca. 50 medlemmer. Det er endnu uvist, hvor meget mælk medlemmerne kan levere, men det forventes at blive på 30-60 mio. kg. (Foto: Colourbox).

NR. 12


Valio-eksport til Australien

Mælkesyrebakterier mod forkølelse

Valio har indgået en aftale med det australske mejeriselskab MPD Dairy Products om ”fri adgang” til Valios vifte af specielle mælkepulvere, der er helt eller delvist laktosefrie, skriver DairyReporter.com. Valio var som bekendt det første mejeri i verden, der udviklede laktosefrie/laktosereducerede mælkeprodukter under mærkerne Eila hhv. HYLA. I og med at produkterne afskibes fra Finland i pulverform, bliver de et relativt prisbilligt produkt for den australske partner at videresælge. Valio har store forventninger til den nye aftale, da omkring 90% af forbrugerne i de asiatiske lande, som Australien eksporterer til, lider af laktoseintolerance. (Foto: Colourbox).

I 2011 igangsatte ingredienskoncernen Chr. Hansen et studie af mælkesyrebakteriers påvirkning af immunforsvarets reaktion på en influenzavaccination og på ”luftvejssymptomer” i ellers raske voksne. Det skriver FødevareWatch. Studiet blev for nylig publiceret i The American Journal of Clinical Nutrition og indikerer, at i tilfælde med influenzalignende sygdom, hvor testgruppen har indtaget en daglig drik med en milliard levende bakterier af typen L. Casei 431, reduceres antallet af sygedage til fem, hvorimod placebogruppen havde otte sygedage. I studiet deltog mere end 1.100 forsøgspersoner i Danmark og Tyskland. (Foto: Colourbox).

Arla beslaglagde pas Som del af en fast praksis har Arla beslaglagt op mod 600 gæstearbejderes pas i koncernens saudiarabiske mejeriselskab. Beslaglæggelserne er et brud på FN-konventioner og Arlas eget etiske kodeks, skriver flere medier. Arlas kommunikationsdirektør Astrid Gade Nielsen oplyser, hvorfor man har valgt at inddrage medarbejdernes pas til trods for, at man har en politik om ikke at gøre det. - Det har været en national praksis, som vi sammen med andre virksomheder har fulgt. Det er i revideringen af vores menneskerettighedspolitik, at vi nu tager skridtet og bryder med den nationale praksis. Arla leverer nu de ansatte gæstearbejderes pas tilbage. (Foto: Colourbox).

Godt år hos Hansens Flødeis Hansens Flødeis ApS har for året 2014 opnået en bruttofortjeneste på 13 mio. kr. og et resultat før skat på 1,6 mio. kr. Det er fremgang fra 2013, hvor bruttofortjenesten var på 10,2 mio. kr. og resultatet på 1,3 mio. kr. Virksomheden skriver i sin ledelsesberetning, at resultatet er påvirket af den gode sommer i 2014. Hansens Flødeis har i øvrigt indgået en aftale med Roskilde Festival, der sikrer Hansens eneret til at levere økologisk is til festivalen de næste tre år. (Foto: Hansens Flødeis).

NR. 12

Carsoe samlet i Aalborg Virksomheden Carsoe er flyttet fra Pandrup til Håndværkerkvartet i Aalborg, hvor 9.300 nye kvadratmeter nu er taget i brug. Dermed samler Carsoe de syv forskellige adresser i Pandrup på ét sted, skriver FoodSupply.dk. Hertil udtaler adm. direktør Mikkel Jacobsen: - Det har givet os mulighed for optimal indretning af vores produktion, så vi kan effektivisere samt tage maksimalt hensyn til de skærpede krav fra myndighederne. Carsoe fremstiller tanke og procesudstyr til slagterier, mejerier og fiskerisektoren og har i de senere år udvidet med flere nye aktiviteter. Virksomhedens egenkapitalen og soliditetsgraden blev fordoblet i løbet af 2014, egenkapitalen fra ca. 10 til 21 mio. kroner og soliditetsgraden fra 15 til 31%.

Procudan overtager Scansalt Procudan har pr. 1. juni 2015 overtaget aktiviteterne i Scansalt A/S og styrker dermed forretningsområdet inden for ingredienser til fordel for bl.a. fødevareproducenter i Skandinavien. Med overtagelsen ønsker Procudan at spille en direkte rolle som leverandør af salt i Skandinavien. Målet er at øge værdien for kunderne ved bl.a. at kombinere saltprodukterne med Procudans kompetencer. - Ved overtagelsen af Scansalt bliver Procudan totalleverandør på saltmarkedet. Det giver flere muligheder i forhold til eksisterende som nye kunder, udtaler adm. direktør og ejer Tommy H. Pedersen.

MÆLKERITIDENDE 2015

13


Kort fortalt  Arla satser i Latinamerika

Hjælp mejeriskolen i Uruguay Foreningen af mejeriledere og funktionærers søsterorganisation i Uruguay AUTEL (la Asociación Uruguaya de Técnicos en Lechería) er en social/kulturel enhed koncentreret omkring mejeriskolen i Colonia Suiza og tilknyttet uddannelsesrådgivning for teknikere. Et af AUTEL’s formål er at støtte den fortsatte uddannelse af teknikere, studerende samt personale inden for mejerisektoren. Derudover rådgiver AUTEL mejeriindustrien og producenterne samt støtter udviklingen inden for mejeriskolen. Sidste år blev det nye mejeri på den uruguayske mejeriskole indviet. Mejeriet har den nødvendige plads til en god drift, men udstyret er utilstrækkeligt, hvilket er foruroligende. På vegne af den uruguayske mejeriskoles ledelse efterlyser medlem af FMF, Jørgen Schmidt, der er bosat i Uruguay, derfor virksomheder eller personer, som råder over udstyr (fx isbank, blandetanke, ostepressere, emballeringsanlæg, symaskiner, etc.) om at overveje at donere det til mejeriskolen. Det vil være til stor nytte, og både lærere og elever ville blive meget taknemmelige. (Foto: Colourbox). For yderligere oplysninger kan du kontakte Jørgen Schmidt på: losdos@losdos.dk

Ny protein-serie til aktive Arla Foods lancerer en ny proteinserie, som består af en drikkeyoghurt med hindbær, yoghurtcup med pære/banan og en mælkedrik med blåbærsmag. Produkterne, der indeholder 20-23 gram protein per servering, er anbefalet af diætister fra Team Danmark. Arla Protein kommer også dansk idrætsliv til gode i form af et beløb til både bredde- og eliteidrætten for hvert produkt, der bliver solgt. Knap 30% af de danske forbrugere er opmærksomme på, om de får proteiner nok i kosten. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som Arla har foretaget gennem Epinions Danmarkspanel. (Foto: Arla Foods).

14

MÆLKERITIDENDE 2015

Arlas regionale salgskontor i Mexico City, der også servicerer andre lande i Latinamerika, øjner vækst i regionen. Sidste år omsatte Arla for 520 mio. kr. i Sydamerika, og den ventes at stige med 20% til 630 mio. kr. i 2015, skriver Berlingske Business. Hidtil har Arla primært solgt blåskimmelost og hvid ost i Mexico. Men landet bruger stor mængder ost i deres tacos, quesadillas og fajitas - og Arla sælger nu også gouda, havarti og Lurpak. Næste satsning er mælkepulver til børn. (Foto: Colourbox).

Arla sænker mælkeprisen Arla har i juni måned sænket acontoprisen til andelshaverne med 7,5 øre til 226,8 øre pr. kg mælk. Den ringere afregning skyldes den fortsatte tilbagegang i priserne på det internationale marked. Fra Arla Foods lyder det endvidere: - Udsigterne for de kommende måneder er fortsat usikre med risiko for yderligere negativ udvikling.

Dansk mælk De fleste forbrugere foretrækker dansk mælk, men hele 68% af danskerne kender ikke Dansk Mælk-mærket, som er garantien for, at mælken er dansk. Derfor sætter Mejeriforeningen sammen med mejerierne fokus på at udbrede kendskabet til Dansk Mælk-mærket gennem en kampagne, der blev igangsat den 1. juni, og som skal køre over de næste tre år. Du kan læse om kampagnen på www. danskmælk.dk (Foto: Mejeriforeningen).

Mindre salmonella i malkekvæg Antallet af kvægbesætninger med salmonella er på sit laveste nogensinde. Det viser en opgørelse fra Seges og KvægVet. I 2003 var det knapt hver fjerde mælkeleverende besætning, der havde salmonella-problemer. I dag er antallet reduceret til 5,6% af de 3.410 mælkeleverende besætninger.

Mælkeprisen falder igen Efter en stigning først på året har auktionspriserne på den new zealandske mælkebørs Global Dairy Trade igen taget et dyk ned - nu med 2,2% og dermed på det laveste niveau siden august 2009. Den 2. december var mælkeprisen på indeks 739, nu er den helt nede på indeks 714. Tilbage i sommeren 2009 var GDT-pris på indeks 573, mens de foreløbige toppriser i februar 2014 var på indeks 1482.

NR. 12


Personalia  50 år

70 år

Teamleader Pia Jørgensen, Arla Foods Ishøj Distribution fylder den 16. juni 50 år. Mejeritekniker Lars Bjarne Christensen, Grenaa fylder den 1. juli 50 år.

70 år Fhv. projektleder Jens Barner Tørring, Vejle fylder den 17. juni 70 år. Fhv. produktionsforvalter Poul A. Møller-Jensen, Vojens fylder den 21. juni 70 år.

75 år Mejeriingeniør Finn Sørensen, Nakskov fylder den 27. juni 75 år.

80 år Fhv. konsulent Per Hjortshøj, Mariager fylder den 1. juli 80 år.

50 år Mejeriingeniør fra Den Kgl. Veterinærog Landbohøjskole, Lise Møller Thomsen fylder 50 år den 1. juli 2015. Lise Møller Thomsen blev uddannet i 1991 og har siden den 1. august 1999 været ansat på Kold College, hvor hun primært underviser på procesteknologog mejeriuddannelserne. Lise var ligeledes i en årrække uddannelseskoordinator for procesteknologuddannelsen. Lise er et omhyggeligt og struktureret menneske. Hun er god til at danne sig et overblik over tingene, hun har en evne til at observere tingene lidt på afstand for derefter at betragte situationen fra en anden vinkel og efterfølgende sætte det ind i et skema, hvis dette er nødvendigt. Lise er meget engageret og pædagogisk opmærksom. Hun følger med i udviklingen i forsøget på at sikre den rigtige og mest optimale læring for sine elever. Hun sætter sig grundigt ind i diverse bekendtgørelser i forsøget på at have den bedst tænkelige tilgang til tingene - og ikke mindst det ”produkt”, som i sidste ende skal skabe fundamentet for hendes undervisning. Familien betyder meget for Lise, som er et familiemenneske med stort F. Hun følger flittigt og interesseret med i børnene og deres aktiviteter, hvilket gør Lise til en mor med stort M.

NR. 12

Tidligere produktionsdirektør i Arla Foods Hans Hellerup-Nielsen kunne tirsdag den 9. juni 2015 fejre 70 års fødselsdag. Hans Hellerup-Nielsen er født på Hoven Andelsmejeri og voksede op med mejeribrug på tætteste hold. Efter ophold på Hammerum og Vejen Andelsmejerier blev mejeristuddannelsen færdiggjort på Ladelund Mejeriskole. Herefter fulgte studier på den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole, hvorfra han dimitterede som mejeriingeniør i 1973. Fra KVL gik vejen direkte til Holstebro Andelsmejeri, som var i færd med at planlægge et nyt stort mejeri sammen med Mejeriselskabet Danmark, med kærnecentral, konsummælksproduktion, og senere ferskvareterminal samt flødebehandling til flødeostproduktionen på nabomejeriet. Hans Hellerup-Nielsen blev senere Centerchef for virksomheden. I 1989 blev Hans Hellerup-Nielsen bedt om at komme til Arla Foods hovedkontor i Aarhus som teknisk direktør/ produktionsdirektør for 24 ostemejerier og senere hen også smørmejerierne i Arla Foods. Hermed kom han til i en spændende periode, og han satte sit tydelige fingeraftryk på mejeristrukturen og på det mejerilandkort, som i dag kendes i Danmark og Sverige. Hans Hellerup-Nielsen var i mange år formand og bestyrelsesmedlem i flere af mejeribrugets bestyrelser og udvalg. Han holdt endvidere sin mejeritekniske viden ajour som censor ved mejeriskolen i Dalum. Han har altid befundet sig rigtigt godt i mejerigtigt selskab. I dag er Hans Hellerup-Nielsen en aktiv pensionist. Han nyder sit otium sammen med familien og venner, på rejser, i huset i Mårslet og i sommerhus ved Vesterhavet. Hjerteligt tillykke!

Genvalg til Arla-formand Arla Foods har på sit seneste repræsentantskabsmøde afholdt valg til konstituering af koncernens bestyrelse. Svenske Åke Hantoft fortsætter som bestyrelsesformand, mens danske Jan Toft Nørgaard fortsætter som næstformand. Bestyrelsen er for den kommende valgperiode reduceret med tre medlemmer. I de kommende to år består Arlas bestyrelse af 15 landmænd og 3 medarbejdere, i alt 18 medlemmer.

Nyansættelse Process Engineering i Fredericia har ansat Martin Stubkjær, der er uddannet maskiningeniør og gennem flere år har arbejdet i Mellemøsten inden for mejeribranchen. Martin Stubkjær har også arbejdet for Tetra Pak som seniorprojektler på store mejeriprojekter i Mellemøsten. Hans kompetenceområder er projektledelse og projektlayout specielt inden for mejeri- og juicefremstilling.

MÆLKERITIDENDE 2015

15


Personalia  25 år jubilæum Fabriksdirektør Erik Vesløv har den 1. juli 2015 været i Arla Foods i 25 år. Erik Vesløv er uddannet mejeriingeniør fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i 1990, i dag kaldet KU Life, og fik den 1. juli efter endt kandidateksamen job som driftsingeniør/ laboratorieleder på Esbjerg Mejeri. I 1993 blev han tilbudt en stilling som udviklingschef for Kløver Mælk i Fredericia. Efter ønske om at komme tilbage i produktionen vendte han tilbage til Esbjerg Mejeri i 1998, nu som kvalitets-/miljøchef, og han var med i overgangen fra Kløvermælk til MD Foods i 1999. I 2001 fik Erik job som mejerichef på Christiansfeld Mejericenter, hvor der produceres friskmælk. Her var han med til en gennemgribende effektivisering og renovering af mejeriet.

Efter at have arbejdet inden for områderne med syrnede produkter og mælkeprodukter fik Erik i 2006 job som fabriksdirektør på Danmark Protein i Nr. Vium. Han har i perioden fra 2006 frem til i dag været med til at styre Danmark Protein igennem en periode med store udvidelser og forandringer, således at anlægget i dag er blandt de førende i verden inden for værdiforædlede valleprodukter. Under Eriks ledelse er der gennemført investeringer på Danmark Protein for omkring 2 mia. kroner. Disse store projekter har samlet løftet Danmark Proteins kapacitet, men har også gjort det muligt at producere en række højtforædlede produkter. Under Eriks lederskab er organisationen på Danmark Protein udviklet betydeligt inden for produkter, processer og kvalitet samt ledelsesmæssige kompetencer. Senest har Erik udført den formentlig største ledelsesmæssige forandringsproces i Danmark Proteins historie ved at opnå kundegodkendelse til produktion af laktose i dry blend

Foreningsnyt  Referat fra generalforsamling i FMF kreds Fyn

Temamøde

Formand Birger H. Christiansen indledte beretningen med at takke JEROS og Evita Rosdal for at stille faciliteter til rådighed samt for rundvisningen mv. hos JEROS. De fremmødte blev budt velkommen, hvorefter der var mindeord for afdøde medlemmer.

I 2014 viste en medlemsundersøgelse, at størstedelen af vore medlemmer er tilfredse. På årets temadag for kredsbestyrelserne blev der arbejdet videre med medlemsundersøgelsen, næste overenskomstforhandling, orienteret om Sundhedsordningen samt Mejerifolk uden Grænser, som nu er en realitet. I samarbejde med Arkitekter uden Grænser er vi med i et projekt om etablering af et mejeri i Khovsgol i Mongoliet.

Mælkens fremtid

Mejeriuddannelser

Formanden kom ind på det faldene antal malkekøer set i forhold til, at mælkekvoterne ophørte pr. 1. april i år, og hvilke udfordringer det vil få for erhvervet. Endvidere omtalte han valleproteinernes fremtrædende position.

Mejeriskolen i Odense kunne den 2. maj 2014 fejre 125 års jubilæum. Antallet af udlærte mejerister skal på årsbasis opretholdes, og dermed et optag på ca. 100 nye elever årligt. Der vil være behov for ca. 25 mejeriingeniørkandidater årligt. Med hensyn til mejeriteknologuddannelsen overvejes fremtiden. Enten skal uddannelsen opgraderes til bachelorniveau eller afkortes til en overbygning på mejeristuddannelsen. Hvad det kommer til at betyde for Dairy Students Club, må fremtiden vise. Juli 2014 var der 7 nye mejeriteknologer. I år er der 11 studerende på mejerispecialet. Antallet af uddannede mejerister er i 2014/2015 på niveau med tidligere år.

Aktiviteter Foreningen af mejeriledere og funktionærer favner bredt og er medinitiativtager til en lang række arrangementer gennem året, heriblandt kan nævnes Mejeribrugets Dag, Mejeriforskningens Dag, Mejeriernes Leverandørdag, Arbejdsmiljøkonferencen, Kredsudstillingerne, IFC - International Food Contest, Dinner Event, Studieture - sidste år England, i år til Norditalien. Måske er behovet for sociale sammenkomster ved at være dækket. En kendsgerning er det, at Mejeribrugets Forårsfest den 18. april måtte aflyses. På Fyn må vi ikke glemme Kulinarisk Sydfyn med Nordens Oste. Et arrangement og en faglig bedømmelse, hvor de fynske mejeriprodukter bliver anerkendt og vinder præmier.

16

MÆLKERITIDENDE 2015

Afslutning Delegeretmødet vil igen i år blive på Hotel Opus den 3. oktober. Det er Fynskredsen, der står for programmet, og der er allerede lagt et spændende program for ledsagerne. Kredsens medlemstal er på i alt 108 medlemmer, der fordeler sig på 8 virksomhedsmedlemskaber, 19 kontingentfrie samt 3 passive, 3 dobbeltmedlemmer og 76 aktive. De i alt

NR. 12


kvalitet - et produkt, der stiller de ultimative krav til udstyr, indretning, styring af arbejdsprocesser, organisation samt kvalitets- og food safety-processer. Erik besidder en meget stor viden omkring produktionen og dets flow! Denne viden er med til at udvikle gode løsninger rundt i hele organisationen til alle igangværende projekter samt sikre den tværorganisatoriske del i Arla. Som leder viser Erik stort engagement og går gerne i front. Erik er født og opvokset i Århus. Han er gift med Hanne Marie, og sammen har de to døtre, Pernille på 19 år og Rikke Marie på 15 år. Familien bor i Holsted. Fritiden bruges til lidt løb, familien og have. Der bliver holdt en reception i Danmark Proteins kantine torsdag den 2. juli 2015 kl. 13.30. Stort tillykke med jubilæet. Povl Friis

79 aktive medlemmer giver ret til at vælge 14 delegerede til delegeretmødet. Beretningen blev efter nogle få bemærkninger godkendt.

Regnskab Kassefører Kurt Jensen fremlagde regnskabet, som viste et lille overskud og blev godkendt uden bemærkninger. Bestyrelsen foreslog uændret kontingent, det blev enstemmig vedtaget.

Valg til bestyrelse og delegeretmøde Til bestyrelsen var der genvalg til Henrik Toft og Jørgen Hoff. Som ny valgtes Torben Knudsen. Suppleant blev Jesper Skovbjerg Hansen. På revisorposten var der genvalg til Søren Kristiansen og suppleant Finn Frost. Til delegeretmødet blev der udover de fire bestyrelsesmedlemmer valgt følgende: Birger H. Christiansen, Kim Ernstsen, Lars Schmidt, Jesper Skovbjerg Hansen, Mette V. Kern, Henrik Bossen, Gert Irming, Finn Frost, Irene C. Byrgesen og Bernt Mikkelsen. Suppleanter er Lars Johannes Nielsen, Henrik Buur og Benny Lauritzen. Under evt. takkede den afgående formand Birger H. Christiansen for tilliden, medspil og modspil fra medlemmer og bestyrelse gennem mange år som formand for kreds Fyn. Kurt Jensen overrakte en vingave som tak for den gode indsats gennem mange år. På et efterfølgende møde blev produktionschef René C. Byrgesen valgt til Fynskredsens nye formand.

NR. 12

Sommerferie i Mejeristhuset Der er stadig ledige uger i højsæsonen i FMFs sommerhus - Mejeristhuset i Kandestederne ved Skagen. Disse uger kan nu bookes af alle medlemmer af både FMF og Dansk Mejeriingeniør Forening efter ”først til mølle”-princippet. Det drejer sig om ugerne 33, 34 og 35. Prisen for en uge er 6.100 kr. ekskl. forbrug. Læs mere om huset på www.mejerileder.dk - og se ledige perioder her i bladet side 19.

Kreds Østdanmark - UDSÆTTER Grundet afholdelse af folketingsvalg den 18. juni 2015 udsætter FMF Kreds Østdanmark generalforsamlingen, der var planlagt afholdt samme dato. Samtidig aflyses fyraftensmødet hos SPX i Søborg, der ligeledes var planlagt til den 18. juni. Kredsbestyrelsen forventer at afholde generalforsamling i august måned. Den eksakte dato oplyses her i bladet snarest.

Ny formand på Fyn Fynskredsens nye formand René C. Byrgesen er uddannet landmand (malkekvæg) samt mejerist og mejeriteknolog. René er produktionschef hos Lactosan A/S. Han er 38 år, gift med Irene, og de har to børn; Magnus 10 år og Freya 8 år. Familien bor lige uden for Morud i naturskønne omgivelser nær ved Langesø.

MÆLKERITIDENDE 2015

17


Mælkeritidende I/S Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com

Leverandøroversigt  ❚ Automation  ❚ ❚ ❚

❚ Totalleverandør  ❚ ❚ ❚

Dansk Mejeriingeniør Forening Formand Sales Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: dkmhp@chr-hansen.com

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com Kredsformænd Nordjylland Projektchef Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10, e-mail: jellesmark@privat.dk Østjylland Produktionschef Bjarke Damsgaard Jørgensen Tlf. 87 51 42 34 bjjor@arlafoods.com Vestjylland Projektleder Michael Jensen Holstebro Mejeri e-mail: mcje@arlafoods.com Sydjylland Mejerichef Leif Friis Jørgensen tlf. 74 64 28 01, e-mail: leif@naturmaelk.dk Fyn Production Manager René C. Byrgesen tlf. 20 51 90 37 e-mail: rcb@lactosan.com Østdanmark Arbejdsleder Jan A. Andersen tlf. 58 53 40 35, e-mail: jan.a.andersen@arlafoods.com

Au2mate A/S Frichsvej 11, DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk – www.au2mate.dk

FTF-A Snorresgade 15 2300 København S. Tlf. 70 13 13 12 Mandag-fredag 8-18.

Akademikernes Centralorganisation

❚ Maskiner og udstyr  ❚ ❚ ❚

❚ Emballage  ❚ ❚ ❚

Constantia Corona Industriskellet 2, 2635 Ishøj Tlf. 43 56 01 00 – Fax 43 73 26 00 customerservice@corona.cflex..com Tetra Pak Sverige AB Byggnad 306 2-vån, Ruben Rausings gata SE-221 86 Lund, Sweden Tlf. +46 46 36 10 00 Fax +46 46 36 30 06

PTI A/S Vennelystvej 2, 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 – Fax 97 37 30 70 sf@pti-as.dk – www.pti-as.dk Salicath ApS Rue 5A, DK-5900 Rudkøbing Tlf. 40 16 12 01 – Tlf. 40 28 18 02 salicath@salicath.dk

❚ Membranfiltrering  ❚ ❚ ❚

❚ Gulve  ❚ ❚ ❚ DSS, A Tetra Pak Company Bergsøesvej 17, 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 – Fax 87 20 08 90 info@dss.eu – www.dss.eu

FTF Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.

S. Sørensen I/S Tigervej 11, 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 – Fax 97 91 05 22

Bjarmodan A/S Højgaardsvej 10 8300 Odder Tlf. 86551489 www.bjarmodan.dk bjarmodan@bjarmodan.dk

❚ Køleanlæg  ❚ ❚ ❚

GEA Filtration Nørskovvej 1B, 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 – Fax 70 15 22 44 info@geafiltration.dk www.geafiltration.com

❚ Projektering og anlæg  ❚ ❚ ❚

ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.

Akademikernes A-kasse AAKs hovedkontor Nyropsgade 45, 1504 København V. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14. Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.

18

MÆLKERITIDENDE 2015

Johnson Controls Køleteknik Sortevej 30 8543 Hornslet Tlf.: 8736 3100 Fax: 8736 3101 cg-eur-dk-koeleteknik@jci.com www.johnsoncontrols.dk

Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13, 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 – Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com


Møder og udstillinger ❚ Danmark  ❚ ❚ ❚ 27.-28. juni 2015 Nordens Oste Svendborg

Mejerinyheder - ganske gratis! Vil du gerne have ugens vigtigste mejeri­nyheder i din mailbox hver fredag? Hver uge udsender vi en række korte nyheder fra ind- og udland samt mærkedage for mejeri­ industriens ledere og en kalender for kommende arrangementer i mejeribranchen. Du kan tilmelde dig UgeNyt på www.maelkeritidende.dk - Det er ganske gratis!

Bannerannoncering af ledige stillinger På www.maelkeritidende.dk er det nu muligt at indrykke banner­annoncer for ledige stillinger, hvor ansøgere kan klikke sig videre til den ansøgende virksomheds egen hjemmeside. En stillingsbannerannonce på www.maelkeritidende.dk har målene: Bredde: 140 px x højde: 350 px, og prisen er 3.900 kr. for to uger!

3. september 2015 Generalforsamling og Mejeriingeniørdag Dansk Mejeriingeniør Forening

Mejeristhuset Nedenstående kan du se ledige perioder for ophold i de næste måneder i Foreningen af mejeriledere og funktionærers sommerhus, ”Mejeristhuset” i Kandestederne ved Skagen. FULDT BOOKET I JULI!!! Dog er juli måned IKKE medtaget, da alle uger er bookede! Ledig i højsæsonen Det er muligt for alle medlemmer af Foreningen af mejeriledere og funktionærer og af Dansk Mejeriingeniør Forening at booke de kommende perioder i højsæsonen, som endnu er ledige. Perioderne kan bookes af alle medlemmer af begge foreninger efter ”først til mølle”-princippet. Det drejer sig om ugerne 33, 34 og 35. Prisen for en uge er 6.100 kr. ekskl. forbrug. Læs mere om huset på www.mejerileder.dk Sæson A

Sæson B

Sæson C

Sæson D

Juni 23 24 25 26 27

M 1 8 15 22 29

T 2 9 16 23 30

O 3 10 17 24

T 4 11 18 25

F 5 12 19 26

L 6 13 20 27

S 7 14 21 28

M

T

O

T

F

3 10 17 24

4 11 18 25

5 12 19 26

6 13 20 27

7 14 21 28

L 1 8 15 22 29

S 2 9 16 23 30

O 2 9 16 23 30

T 3 10 17 24

F 4 11 18 25

L 5 12 19 26

S 6 13 20 27

3. oktober 2015 126. Delegeretmøde Foreningen af mejeriledere og funktionærer Hotel Opus, Horsens 8. oktober 2015 Mejeriteknisk Selskab Pulver-seminar Hotel Legoland 28. oktober 2015 Mejeriteknisk Selskab Generalforsamling 3. november 2015 Dinner Event MCH Messecenter Herning 3.-4. november 2015 International Food Contest MCH Messecenter Herning 25. november 2015 MIA Arbejdsmiljøkonference Comwell Kolding 3. december 2015 Mejeriteknisk Selskab Smør og blandingsprodukter Hotel Legoland

August

Mejeriliv

Ulykker • Tandskader • Sundhed Forsikringer via Mejeriliv: Kontakt Optima for information www.optima-gruppen.dk Claus Rasthøj tlf. 2075 55 25

31 32 33 34 35

September 31 32 33 34 35

M 31 7 14 21 28

T 1 8 15 22 29

❚ Udland  ❚ ❚ ❚ 20.-24. september 2015 IDF World Dairy Summit Vilnius, Litauen 29. september 2015 World Dairy Expo Madison, Wisconsin, USA

OBS: Redaktionen tager forbehold for perioder, der evt. er udlejet, efter bladet er sendt til trykning!

MÆLKERITIDENDE 2015

19


Vinder af bogkonkurrencen Aloznogrog I Mælkeritidende nr. 9 omtalte vi en ny bog om ost og poesi: ”Aloznogrog”, og samtidig opfordrede vi læserne til inden 1. juni at indsende deres svar på, hvordan ”Aloznogrog” skal tydes? Aloznogrog er bagvendt for gorgonzola! Og vinderen er… Dét havde samtlige deltagere i konkurrencen gættet! Vi har nu trukket lod blandt svarene, og den heldige vinder er: Chefkonsulent Christian Bruun Kastrup, Mejeri, Landbrug & Fødevarer, Aarhus. Et stort til lykke! Et eksemplar af bogen er sendt til Christian Bruun Kastrup!

Husk Nordisk Ostefestival 2015 Igen i år afholdes Nordisk Ostefestival som en del af fødevare­eventen Kulinarisk Sydfyn i Svendborg. Det bliver i weekenden den 27.-28. juni. Du kan læse mere på kulinarisksydfyn.dk. Fokus på håndværket Formålet med ”Nordens Oste” er at sætte fokus på disse ostes mangfoldighed af dufte, smag og konsistens samt de håndværksmæssige traditioner, der ligger til grund for fremstillingen. Foreløbigt er følgende mejerier tilmeldt konkurrencen Nordens Oste: Passione, Grand Fromage, Gundestrup Mejeri og Bryghus, Løgismose Mejeri, Naturmælk, Ostenfelder, Them Andelsmejeri, Ærø Gedemejeri og Øselund Gedeosteri. Sidste år vandt Naturmælk konkurrencen med mejeriets Hø-Ost.

Husk tilmelding Hvis dit mejeri ønsker at deltage i konkurrencen ”Nordens Ost 2015”, så kan du kontakte Mikael Hansen på tlf. 60 22 27 82 eller mail kontakt@kulinarisksydfyn.dk - OBS, ostene skal være indsendt senest den 20. juni 2015 - men tilmelding før da!

Mælkeritidende, Munkehatten 28, 5220 Odense SØ

Andre interesserede i ost & poesi kan købe bogen ”Aloznogrog” hos forlaget Ravnerock , der kan kontaktes på pos t@ravnerock.dk ­eller telefonisk på 6482 493 9/4214 493 9.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.