Sexisme: Ikke onde mennesker – men en ond kultur er skyld i seksuelle krænkelser

[ FOOD SAFETY ]

Sexisme i trepartsaftale og whistleblowerdirektiv

Fra regeringens side er der øget fokus på sexisme på arbejdsmarkedet. Konkret spiller beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard op til en trepartsaftale om ligestilling samt inddragelse af sexisme og seksuelle krænkelser i det kommende whistleblowerdirektiv.

Ikke onde mennesker, men en ond kultur er skyld i seksuelle krænkelser

En nedskreven politik og procedure om seksuelle krænkelser bør være en selvfølge på enhver arbejdsplads, siger erhvervspsykolog, Ditte Darko. Og så skal lederen sørge for en løbende dialog om den gode, trygge arbejdsplads.

TV-showet Zulu Comedy Galla 2020 skrev sig tidligere på året ind i historien, da showets værtinde Sofie Linde gik på scenen og med sin egen historie om seksuelle krænkelser satte gang i den metoo-bølge, der sidenhen er skyllet ind over landet. En bølge, der har resulteret i et hidtil uset fokus på danske arbejdspladsers problemer med sexchikane.

Erhvervspsykolog Ditte Darko er en af dem, der hjælper virksomheder, som rammes af sager om sexchikane, og lige nu er der ekstra stor efterspørgsel, bekræfter hun, på hendes kompetencer – ikke mindst i forhold til forebyggelse. Henvendelserne kommer fra vidt forskellige brancher og bekræfter, at sexchikane kan finde sted overalt. Visse mønstre er dog værd at bemærke. - Vi ved fra undersøgelser, at det er kvinder, lavt uddannede og de nederste i hierarkiet på arbejdspladsen, der rapporterer mest chikane. Desuden kan man se, at det er en myte, at kvinder al-

AF JANNIE IWANKOW SØGAARD, FREELANCEJOURNALIST.

tid krænkes af ledere. Faktum er, at kvinder oftest oplever sig krænket af eksterne folk, mens mænd fortrinsvis føler sig krænket af kollegaer, siger Ditte Darko.

Hun ser det som positivt, at der nu blandt danske ledere er en anledning til at kigge sig selv og sin arbejdsplads efter i kortene. - Det giver altid mening, at ledere har fokus på det her. Det gør det, fordi de skal leve op til arbejdsmiljøloven, ifølge hvilken det skal være 100 procent sikkert at gå på arbejde. Medarbejdere skal kunne varetage deres job uden at blive hverken fysisk og psykisk syge, siger hun.

Skab et fælles sprog

Som leder er der adskillige tiltag, man bør foretage for at forebygge sexchikane på arbejdspladsen. Først og fremmest må der være en klar politik på området samt procedurer for, hvad man gør, hvis en medarbejder føler sig udsat for seksuel chikane. Derudover har lederen ansvaret for løbende at holde en dialog om den gode arbejdsplads i gang. - Den gode leder sørger for at melde klart ud, at chikane på arbejdspladsen ikke tolereres, og at det forventes, at man siger fra overfor den. Dette kan blandt andet italesættes ved dialogmøder, hvor man drøfter, hvad den gode arbejdsplads er, hvad der opfattes som chikane, og hvad man gør ved den. Herved får man skabt et fælles sprog på arbejdspladsen om et ellers svært emne, siger Ditte Darko.

For nogle mennesker kan det være svært at gå til en leder, hvis man har oplevet krænkelser. Derfor kan det være en god idé at have en kollegastøtteordning, hvor man i første omgang kan henvende sig fortroligt til en udvalgt kollega, der er blevet klædt på til den slags samtaler, og som kan hjælpe en videre.

En fortrolig proces

Seksuelle krænkelser hører ifølge Arbejdstilsynet ind under mobning og kan have svære konsekvenser for offeret. Men også en påstået krænker kan være udsat, og som leder er det afgørende, at man sikrer alles værdighed, når en sag dukker op. - Først og fremmest handler det om, at man holder det som en fortrolig proces. Dernæst er det vigtigt, at man får spurgt til begge sider af sagen. Den, der bliver udpeget som krænker, kan hurtigt komme til at stå i en uværdig situation, hvor alle peger fingre – det skal undgås. Og så er det vigtigt,

Ditte Darko

at den, der klager over en krænkelse, på en eller anden måde kommer med noget dokumentation for det hændte, siger Ditte Darko og understreger, at henvendelser om seksuelle krænkelser altid skal tages seriøst. - Det værste, man kan gøre, er at feje det væk eller bagatellisere det. Det kan give en opfattelse af uretfærdighed og utryghed, siger Ditte Darko.

Intentionen tæller ikke

Noget af det, der kan trække fronterne skarpt op i diskussionen om seksuelle krænkelser, er spørgsmålet om, hvornår der overhovedet er tale om en krænkelse. Her må man ifølge Ditte Darko også henholde sig til Arbejdstilsynet. - Man definerer det som en krænkelse, når den krænkede part ikke føler, at han eller hun kan forsvare sig effektivt. Krænkerens intention tæller altså ikke – heller ikke, når denne udtrykker, at det blot var ment som en spøg. Faktum er, at rigtig mange krænkelser er pakket ind i humor, siger hun.

Ditte Darko mener, at alle principielt kan ende i rollen som krænker under de forkerte omstændigheder. Men det betyder ikke, at verden er fyldt med ondskabsfulde mennesker. - Når der sker krænkelser, handler det sjældent om onde mennesker. Det handler i stedet om en ond kultur, hvor grænserne er skredet, og ingen i tide har fået sat en stopper for den. Det er det en leder skal sørge for – men han eller hun kan ikke gøre det alene. Alle på arbejdspladsen skal bakke hinanden op – man er hinandens arbejdsmiljø, siger Ditte Darko.