3 minute read
Leverandøroversigt
25-års jubilæum – Peter Finn Thorning
Den 1. november 2020 kunne Peter Finn Thorning, fabriksdirektør på Grønvang Food ApS i Vejen, fejre 25-års jubilæum i Dragsbæk Gruppen. Da Peter Thorning for 25 år siden tiltrådte en stilling i Dragsbæk Gruppen, var det som produktchef på Dragsbæk Margarinefabrik i Thisted. Men i takt med gruppens vækst og udvikling, har Peter Thorning været tilknyttet forskellige produktionsenheder og har bidraget til den vækst, der er blevet skabt igennem årene. Dragsbæk Gruppen overtog i 2010 majoriteten i Grønvang, og den 1. november samme år udnævntes Peter Thorning til fabrikschef for margarinefabrikken i Vejen. Peter Thorning besidder stor viden på både maskin- og produktsiden, og har igennem tiden været dybt involveret i både produktudvikling og etablering af nye produktionsanlæg. Han var en af udviklerne af blandingsproduktet, Bakkedal, og senest har han spillet en nøglerolle i konverteringen af Grønvang fra traditionel margarinefabrik til producent af veganske alternativer til mejeriprodukter. Peter Thorning er en dygtig og kompetent medarbejder, der altid bidrager med et højt fagligt niveau. Han formår at bruge sin baggrund og erfaring til at løse store som små problemstillinger. Supply Chain Director, Kasper Vestergaard, Dragsbæk Gruppen.
Advertisement
Leder du efter din næste karrieremulighed? Hos Foodjob Nordic har vi lige nu flere spændende stillinger - bl.a.:
Senior Kvalitetschef til Mette Munk
Vi søger en stærk kvalitetsprofil, som har både evne og vilje til at udvikle såvel virksomheden som kvalitetsorganisationen.
Produktionschef – Fødevareingredienser
Vi søger til vores kunde AKK – Karup Kartoffelmelfabrik a.m.b.a. en stærk og alsidig leder med erfaring fra fødevareproduktion.
Projektchef med stærke digitale kompetencer til Rynkeby
Foodjob Nordic søger nu en teknisk velfunderet og proaktiv Projektchef, der tilfører energi og viden til den fortsatte, positive drift- og anlægsudvikling. Solutions Manager – Hygiene Solutions for the Food Industry Til vores kunde KiiLTO søger vi en Solutions Manager, der tager ejerskab over løsningerne til fødevareindustrien.
Category Product Manager til Tamaco Trading
Vi søger en alsidig kommerciel profil til håndtering af kategorien for folieløsninger til fødevareindustrien.
Læs mere og ansøg via www.foodjobnordic.com
Foodjob Nordic er Nordens førende specialist inden for rekruttering af ledere og specialister til fødevareindustrien.
75 år – Peter Vammen
Bestyrelsesformand Peter Vammen, Juelsminde fylder den 7. november 75 år. Peter Vammen er uddannet mejeriingeniør, cand.lact. i 1974 og startede sin karriere i Mejeriet Enigheden i Aarhus. Han har senere haft stillinger i de allerøverste ledelseslag i bl.a. Trifoliums Mælkeforsyning, Tulip Slagterierne, EAC/Plumrose, Lovell & Christmas, England, Foodmark og endelig Danapak, hvor han som koncerndirektør lavede en omfattende turnaround. Peter Vammen kan desuden skrive en lang række bestyrelses- og tillids-poster på sit CV - bl.a. som præsident for Danmarks Mejeritekniske Selskab, bestyrelsesmedlem i Danapak Flexibles A/S samt den internationale Constantia Group i Østrig - senest i Schultz Holding A/S. Peter Vammen bor i Juelsminde og er gift med Jane. Parret har to voksne børn, der bor henholdsvis i Dubai og Vejle og 3 børnebørn. Fritiden bruges på rejser til Fjernøsten og golfrejser bl.a. til Skotland.
Nekrolog
Nekrolog – Arne Fokdal
Mejeritekniker, mejerirådgiver Arne Fokdal er død, 76 år gammel. Arne Fokdal var uddannet mejeritekniker fra Ladelund Mejeriskole i 1969, hvorefter han arbejdede som driftsleder og mejeriforvalter i en årrække på danske mejerier. Derefter trak udlandet. Han blev fabrikschef på mejerier i Bahrain og i Oman, inden han i 1979 blev mejerilærer på det daværende Dalum tekniske Skole, Mejeribrugets Uddannelsescenter (i dag Kold College). I flere perioder var Arne mejerilærer på Dalum i godt 10 år. Allerede i 1988 etablerede Arne Fokdal sit eget firma ’AF Dairy Training & Consulting’, der over årene havde opgaver i Turkmenistan, Brasilien, Tunesien, Sri Lanka, Egypten, Iran, Tyrkiet, Kazakhstan, Kina, Nepal og Indien for forskellige danske og udenlandske firmaer og organisationer. Arne var en meget dygtig mejerimand, men hans hjerte bankede nok mest for osten. Han havde bl.a. flere små hjemmeosterier til forskellige typer af specialoste, en interesse, der er gået i arv til børnebørnene. Arne var primusmotor i oprettelsen af et ostelaug i Munkebo, hvor han boede. Her mødes en lille flok osteelskere en formiddag om ugen, hvor de laver deres egen ost, idet Arne hurtigt fik lært folk, hvordan man laver ost af god og høj kvalitet. Hans venlige og engagerede måde at være på, gjorde ham til en afholdt person i lokalområdet, skønt han var udenlands en stor del af sit arbejdsliv. Arne holdt meget af livet, af familien og vennerne og gjorde meget for at værne om de værdier, der er i samværet med disse. Han var en varm og venlig person, der i sine gøremål altid gik efter bolden/sagen, uanset hvem modstanderen var. Jens Martin Buch Kristensen og Jørgen Schmidt (-samredigeret af redaktionen).