24
Præstationsangst
Ud over tennis spillerens fysiske og slagtekniske kapacitet beror den udslagsgivende faktor i en tennis kamp på psykologiske faktorer som en god vurderings evne og evnen til at lære og tilpasse det indlærte forskellige situationer. Men den konkrete kamp skaber også nervøsitet og kan være direkte angst provokerende, hvorfor en dialog om årsagen til og tacklingen af psykisk spænding bør indgå som en del af træningsmiljøet i en tennisklub.
PRÆSTATIONSANGST!
A F L A R S E LV S T R Ø M C A ND.S CIEN T. I ID R Æ T O G BIO LO GI, T ENNISKURSER.D K F O T O : G E T T Y IM A G E S
P
sykisk spænding kan mærkes som spænding i musklerne, på fordøjelsessystemets reaktioner, på vejrtrækning, puls og sved sekretion. Spændingsniveauet afhænger af den enkelte spillers person lighed samt af konfrontationen med den betydning, som den pågældende kamp repræsenterer – både for en selv og for omgivelserne.
Generelt er det vigtigt ”at præstere” i vores samfund, og det giver en tydelig afsmitning på unges opvækst, hvor mange børn bliver syge af stress og studerende tager medicin for at klare presset. (https:// altompsykologi.dk/2017/08/psykologenboern-skal-have-det-godt/). Pres er der også rigeligt af i idræt, hvor man har gjort sig erfaringer som denne sammenhæng mellem psykisk spænding og præstations effekt, sådan som den norske psykolog Villi Railo viser i bogen ”Sportspsykologi” allerede i 1977.
Præstationseffekt
Udøver A
Udøver B
Lavt angstniveau
Højt angstniveau
Grund Stressanspænding tillæg
Grund Stressanspænding tillæg
Spændingsforøgelse
Sammenhæng mellem psykisk anspænding (angst og ydre pres) og præstation.
Psykisk spænding er nødvendig for at kunne præstere. Kurven illustrerer, at stigende psykisk spænding øger effekten af en præstation – indtil et vist niveau! Øges den psykiske spænding yderligere, har det en negativ effekt på evnen til at præstere. Som billedet også viser, kan to personer A og B øge deres psykiske spænding fra forskellige udgangspunk ter. A øger herved effekten af sin præstation. For B med en mere anspændt personlig hed, kan kampens stresstillæg have en d irekte negativ effekt på præstationen. Generelt er den psykiske spændings negative indflydelse større i idrætter med finmotorik end i idrætter med store kraft præstationer. I tennis, som repræsenterer ”blandet motorik” vil der for den enkelte spiller være en optimal psykisk spænding, men spørgsmålet er, hvordan den k ommer til udtryk, påvirkes og reguleres? Presset ved uvisheden om en kamps udfald påfører som udgangspunkt alle spillere en psykisk spænding og ”valget” mellem ”kamp” eller ”flugt”. Målet er selvfølgelig som udgangspunkt at k æmpe, men en for høj psykisk spænding øger risikoen for præstationsangst, der kan resultere i en ubevidst flugtadfærd. Man skal ikke være særlig rutineret for at se, om en spiller kæmper koncentreret og med sine forudsætninger og trænings tilstand gør sit bedste. Uanset hvordan det går, ses en målrettet adfærd uden brug af energi på ligegyldige forhold og med
offensive taktiske valg. En forudsætning er dog, at spilleren har viljen til at rumme kampens ubehagelige psykiske spænding og modet til at udholde spændingen igennem hele kampen. Hvis en spiller derimod ubevidst vælger ”flugten”, kan man se et tøvende spil, der ikke matcher spillerens formodede niveau, og et flakkende fokus – muligvis kombineret med en voldsom aggression rettet mod irrelevante forhold. Resultatet er et p ersonligt ubehag, der både i kampens løb og efter følgende enten bekræfter spilleren i et negativt selvbillede eller i tilfælde af et idealiseret selvbillede påkalder sig b eskyttelse med forklaringer i form af ”dårlige undskyldninger”. Formålet med at r egistrere og anerkende den ubevidste ”flugt” er naturligvis bagefter at kunne arbejde hen imod en kampadfærd, der er mere personlig udviklende og konstruktiv. Konkret kan man under sådan en kamp høre udbrud som ”dårlig opstrengning”, ”dårlig bane”, ”jeg kan ikke spille i blæsevejr”, ”jeg er ved at blive syg”, ”modstanderen snyder” eller ”dommeren er en idiot”. Forklaringerne kan selvfølgelig være korrekte, men høres de for ofte, må de i en spillers miljø mane til eftertanke. De signalerer jo et behov for at berolige sig selv og sine omgivelser med, at man ”normalt” er dygtigere end den øjeblik kelige pinefulde præstation, og de fj erner fokus fra en fornuftig håndtering af
