Medlemsblad for Danske Kreds, nr. 1/2019

M E D L E M S B L A D F O R D A N S K E K R E D S / E N V I R K S O M H E D S K R E D S I F I N A N S F O R BU N D E T / M A RT S 2 0 1 9

Deltid gav Charlotte mere overskud En fortravlet tilværelse fik Charlotte Amon Meng til at stoppe op. Nu har børnedeltid givet hende mere overskud, og hendes børn har fået en gladere mor.

Læs side 6

MITCHELL HAR IKKE OPLEVET NOGET LIGNENDE /8

LEJ BILLIGE FERIEBOLIGER MED DANSKE KREDS /11

DERFOR ER PAUSER SÅ VIGTIGE /18

2

SIDEN SIDST Korte nyheder fra Danske Kreds

OK2020:

Hvor vil du investere?

100 års idræt blev markeret i Taastrup Danske Banks idrætsforening fejrer i 2019 100 års jubilæum. Det markerede fodboldafdelingen den 2. februar ved det årlige indendørsstævne i Taastrup.

Fodboldstævnet i Danske Bank er en institution. Den første weekend i februar mødes medarbejdere fra især københavnsområdet og dyster om, hvem der stiller det bedste hold. I år var også Danske Kreds til stede ved stævnet.

42 hold med cirka 6 spillere hver mødtes ved stævnet, og de 250 deltagere fik en god dag sammen. ”Det er fantastisk at se sådan et fællesskab blandt medarbejderne”, siger Kirsten Ebbe Brich. ”Det er en styrke for os som bank og som mennesker, at vi tager os tid til at have det sjovt sammen. Derfor er jeg meget glad for, at idrætsforeningen lægger så mange kræfter i at gøre det hvert år.”

Sammen med andre repræsentanter fra kredsbestyrelsen og Finansforbundet var Kirsten Ebbe Brich med for at synliggøre fagforeningen over for de mange medarbejdere, der deltog.

I 2020 skal vi forhandle ny overenskomst.

Derfor er Danske Kreds lige nu på jagt efter dine idéer og forslag.

Medlemmer i alle dele af landet skal i marts, april og maj samles for at udvikle idéer og forslag til den næste overenskomst. Under kategorierne ”hovedet”, ”helbredet” og ”husholdningen” skal medlemmerne diskutere deres egne idéer til, hvordan vi får en bedre og mere moderne overenskomst fra 2020.

Idéerne kommer i spil ved en workshop, som afholdes af den lokale tillidsmand i samarbejde med Danske Kreds. Ved hjælp af særligt udvalgte øvelser skal medlemmerne gennem en brainstorm på deres idéer inden for de tre kategorier, hvorefter de skal arbejde med argumentation og prioritering af deres ønsker. På den måde får Danske Kreds’ bestyrelse en bedre indsigt i, hvad medlemmerne forventer af fremtidens overenskomst. ”Det er magtpåliggende for Danske Kreds at være tæt på tillidsmændene og medlemmerne. Derfor har vi udviklet denne alternative tilgang til at indsamle ønsker og idéer til vores fælles overenskomst”, fortæller bestyrelsesmedlem Kirsten Lund, der er ansvarlig for processen frem mod OK2020.

OK 20 20

SKRIV TIL OS Har du en god historie fra din arbejdsplads, som du vil dele? Skriv til mail@danskekreds.dk

Af Daniel Lundgren Jørgensen

3

Vi bliver bedre, når vi samarbejder 38 nyvalgte tillidsmænd skød indsatsen for et bedre arbejdsliv i gang, da de var til introduktionsdag for nye tillidsmænd hos Danske Kreds.

Der var masser af hjertevarme, da 38 nyvalgte tillidsmænd en kold januarmandag mødte hinanden og Danske Kreds. ”Jeg har et stort ønske om at gøre en forskel”, fortæller Tove Klampe fra Estate Handling i Odense. Hun er ny tillidsmand for medlemmerne i Bobehandling og Pensionsservice. ”Det tiltaler mig at komme tættere på maskineriet og påvirke min arbejdsplads”, siger Pernille Lauritzen fra Odense Nord Afdeling, der stillede op, fordi hun har stor

retfærdighedssans og generelt er et meget engageret menneske.

En tredje ny tillidsmand er Ruben Mannstaedt fra Danske Banks IT-afdeling i Ejby.

Som tidligere IBM-ansat har han oplevet både at blive outsourcet og insourcet igen.

Den erfaring er god at have som tillidsmand, mener han. ”Jeg har oplevet, hvad outsourcing gør ved moralen og arbejdsmiljøet i en afdeling. Derfor er trivsel blevet en hjertesag for mig”, siger han. ”Det er super fedt, at der er så mange, der gerne vil være tillidsmænd, og at de så tydeligt brænder for og bringer en masse energi ind i at gøre noget godt for deres kolleger. Vi glæder os rigtig meget til at arbejde sammen med vores nye tillidsmænd om at skabe en endnu bedre arbejdsplads”, siger Kirsten Ebbe Brich, formand for Danske Kreds.

Det tiltaler Pernille Lauritzen fra Odense (tv.) at komme tættere på maskineriet og påvirke sin arbejdsplads.

Bestyrelsen delte julehjerter ud Torsdag morgen delte Danske Kreds’ bestyrelse næsten 500 julehjerter ud til kollegerne i Danske Bank i Aarhus. ”​ Arbejdslivet i Danske Bank er fyldt med op- og nedture. Alene i 2018 har vi oplevet både økonomiske rekorder og en Estland-sag, hvis omfang vi endnu ikke helt kan overskue”, skrev kredsbestyrelsen i et julekort, som blev delt ud sammen med næsten 500 julehjerter i Aarhus. ”Heldigvis har vi som medarbejdere et sammenhold og en styrke som få. Det skal vi værne om, når vi sammen træder ind i 2019. Vi skal passe på os selv og hinanden og lære af vores oplevelser, så vi også i fremtiden vil have et sundt og udviklende fællesskab i Danske Bank”, fortsatte hilsenen fra bestyrelsen, som selv var taget til Aarhus i samlet flok med de mange poser. ”Det er vigtigt for os som kolleger og tillidsvalgte at vise, at vi er der for dem – både når tiderne er lette, og når de er tunge”, siger kredsformand Kirsten Ebbe Brich i forbindelse med kampagnen. Med smil og honninghjerter fik næsten 500 kolleger en julehilsen og aktuelle medlemsfordele med hjem fra arbejde.

MY TALK

Af Carsten Rasmussen

Du ejer din egen ud Førhen var en udviklingssamtale på bankens initiativ – nu vælger medarbejderen både tidspunkt og indhold for en MyTalk-samtale med sin leder om sin arbejdsglæde, udvikling og læring, siger chefkonsulent i HR People & Culture, Jens Fynboe Spekulerer du engang i mellem på, hvad der engagerer dig ved dit arbejde? Hvordan du kan blive endnu bedre til det, du laver, eller hvad du vil om et år eller to?

MyTalk, den nye udviklingssamtale, giver dig muligheden for at tale med din leder om det, der betyder noget for dig, når det passer dig.

Inden 31. marts skulle alle medarbejdere og ledere i Danske Bank have haft deres første MyTalk med deres leder, og dermed er alle i gang med en ny måde at have udviklingssamtale, forklarer chefkonsulent i HR People & Culture, Jens Fynboe: ”Hidtil har performance-samtaler både handlet om kompetencer og om at score den enkeltes performance. Nu adskiller vi de to ting for at få en mere fremadrettet dialog og tale om udvikling, når det er relevant for den enkelte medarbejder. Vi ved, at det er meget mere engagerende at tale om udvikling løbende, og når det er relevant i stedet for én gang om året”, siger Jens Fynboe om baggrunden for den nye udviklingssamtale MyTalk.

Hjælp fra feedback Hvem er det i virkeligheden, der kan vurdere, hvordan jeg som medarbejder udvikler mig bedst muligt? Det kan jo være de mennesker, du arbejder sammen med, siger Jens Fynboe med henvisning til, at den enkelte kan spørge sine kolleger, kunder og samarbejdspartnere om feedback på resultater og adfærd: ”Det er lidt op til dig selv. Hvis du har

Foto: Petra Kleis

4

MY TALK

vikling

MANGE SPØRGSMÅL TIL FEEDBACK Danske Kreds støtter op om konceptet MyTalk og har stillet vores informationskanaler til rådighed, så tillidsmænd har kunnet stille spørgsmål og få svar.

HR har introduceret konceptet ved en masseinformation primært på Headlines. Vi er dog vidende om, at i en travl hverdag er der meget at følge med i og dermed meget, man kan overse.

Danske Kreds får mange spørgsmål om konceptet for MyTalk, og vi formidler meget gerne spørgsmål og sikrer svar.

en projektleder eller kolleger omkring dig, som du arbejder sammen med, som kan give dig noget sparring, hvorfor så ikke bruge dem. Nå jeg udvikler mig, vil jeg gerne have feedback fra dem, der ser mig i dagligdagen”, forklarer Jens Fynboe.

Et væsentligt element i MyTalk er feedback, som er nyt for nogen, mens en stor del af koncernen har arbejdet struktureret med det i flere år.

Sårbarhed ”Vi kan ikke tale om feedback uden også at tale om sårbarhed. Det kan være sårbart for folk at spørge om feedback, og det kræver tillid. Derfor hjælper vi folk på vej ved at stille nogle redskaber til rådighed. For at værne om tilliden har vi lagt meget vægt på, at medarbejderen selv ejer sin feedback og selv vælger, om den skal deles og med hvem”, siger Jens Fynboe og uddyber: ”Vi tror på, at når man træder frem og viser sin sårbarhed, er det også en tillidsrelation, og derfor skal en feedback være personlig. Du kan tage den til dig og gøre med den, hvad du vil. Du kan sige til din chef: Jeg vil gerne udvikle mig på nogle områder, og jeg har faktisk været ude og spørge et par kolleger og samarbejdspartnere omkring de her ting. Hvad synes du?”

Jens Fynboe taler også om, at en medarbejder ejer sin egen udvikling. Det kræver så, at man ikke sidder og venter på, at der kommer nogen og siger til én, hvilken vej man skal løbe.

MyTalk er ikke tænkt som en erstatning for den tidligere udviklingssamtale – senest kaldet Performance Appraisal.

Det meste af det tidligere koncept for udviklingssamtale ligger nu i den enkelte leders rolle og vil blive iværksat af den enkelte leder.

Alle medarbejdere bestemmer dog selv, hvad man vil tale om ved MyTalk, og kan derfor også sætte tilbagemelding om leders evaluering af kompetencer og præstation på dagsordenen.

Dog er MyTalk tænkt som et udviklingsværktøj, så vi støtter op om konceptet, hvor den enkelte tænker: ”Det her vil jeg gerne blive bedre til”, og indhenter feedback og inspiration fra sine berøringsfalder og bruger det til at aftale en udvikling med sin leder.

Vi opfordrer til, at alle tager mod til at bede om feedback og indgår aftaler om udvikling for at fastholde egen markedsværdi.

En lærende indstilling Vi har billeder af en fremtid, hvor digitalisering fylder rigtig meget, men hvordan den finansielle sektor ser ud i fremtiden, er ikke nemt at vide. Den skal nok bestå, men spørgsmålet er, hvilke kompetencer vi skal bruge i arbejdet? Ifølge Jens Fynboe skal man sikre, at man forbliver relevant for arbejdsmarkedet på en måde, så man kan følge med udviklingen eller varetage et andet job, hvis det bliver nødvendigt.

Det er en lærende indstilling, der er afgørende for at hente de kompetencer, den enkelte kan styrke til at kunne arbejde på alle de nye måder:

”I forhold til læring skal man tænke over, hvad læring er. Man skal jo ikke nødvendigvis på kursus for at lære noget. Og man skal være motiveret for at lære. Hvor meget lærer man, hvis man får at vide af nogen, at man skal lære noget? Jeg tror på, at læring kommer af en indre motivation eller lyst, at det her er godt for et bestemt mål. Deri ligger også et ansvar for egen udvikling”, siger Jens Fynboe.

Eller måske vil du prøve dig selv af i et andet job: ”Det er ikke, fordi du ikke kan lide dit arbejde, men du har ambitioner, og dem skulle vi gerne have frem.”

Kerneværdier Når koncernen fremover måler medarbejderens præstationer, er det både resultater og vores adfærd baseret på vores kerneværdier, siger Jens Fynboe: ”Vi forsøger at skabe en arbejdskultur, hvor vi fokuserer mere på, hvordan du er som person. Formår du at spille andre folk gode? Hvordan er din integritet, og hvordan formår du at samarbejde?”

Koncernen har haft 1000 kolleger igennem pilotprojektet. Alle ledere får tilbudt træning. Elementer af MyTalk bliver også en integreret del af koncernens ledertræning For lederens rolle ændrer sig også med MyTalk fra at være styrende til at være mere coachende: ”Lederen skal faktisk træde et skidt tilbage, og i det her udviklingsrum skal medarbejderen træde et skridt frem og tage pladsen.”

5

BØRNEDELTID

Af Daniel Lundgren Jørgensen

”Mine børn har fået en gladere mor” En fortravlet tilværelse fik Charlotte Amon Meng til at stoppe op. Nu har børnedeltid givet hende mere overskud, og hendes børn har fået en gladere mor.

2017 var et travlt år for Charlotte Amon Meng. Som agile coach havde hun skiftende arbejdssteder i københavnsområdet, og de trafikale udfordringer, der fulgte med, gjorde det svært at forudse, hvornår hun var hjemme hos børnene i Hvidovre.

Med en bitjans som skolebestyrelsesformand blev det pludselig klart for hende, at hun var godt i gang med at brænde sit lys i begge ender. ”Der skete for meget, og mine børn fik en mor, der var sur, kort for hovedet og ikke kunne overskue ting. Jeg var ikke en god mor i den periode”, fortæller Charlotte ærligt.

Med en mand, der er elektriker og ikke altid ved, hvor han er ved fyraftenstid, gav det meget ”overarbejde” til børnene i institutionen.

En dag stoppede hun op og så sig selv udefra. Det kunne ikke fortsætte. ”Jeg blev ked af det, da jeg så, hvor-

CHARLOTTE AMON MENG • • •

Lead Business Analyst, Group IT Uddannet bankassistent og HD i organisation og ledelse Bor i Hvidovre med sin mand og to børn

dan stemningen i min familie var blevet”, siger hun.

Tre tiltag til en gladere mor Efter nogle overvejelser kom hun frem til tre tiltag til at vende udviklingen. Hun ville tilbage til sit faste arbejdssted i Ejby, træde ud af skolebestyrelsen og undersøge mulighederne for deltid. ”Min første tanke var: Ih, det kan jeg godt forstå”, fortæller Charlottes leder, Helle Helweg Poulsen. ”Jeg har selv haft børnedeltid, og det var en rigtig god løsning. Vi tog en samtale og blev hurtigt enige om, at Charlotte skulle prøve det af”, siger Helle.

De aftalte først et halvt års prøvetid.

Siden blev det forlænget yderligere seks måneder, og nu har de forlænget aftalen resten af 2019, hvor Charlotte arbejder én time mindre om dagen. De fleste dage arbejder hun mellem 9 og 15.30, så hun undgår myldretiden. ”Børnedeltid har givet mig ro”, fortæller Charlotte. ”At kunne forvalte tiden bedre på hjemmefronten har givet mig mere overskud. I begyndelsen gik jeg hjem og sov, inden jeg hentede min datter i børnehaven. Nu bruger vi tiden til at have nogle rolige morgener, så vi ikke skal stresse ud ad døren.”

Hendes to børn på 6 og 11 år forstår ikke, hvad forskellen på deltid og fuldtid er. De ved ikke, at de har fået 5 ti-

mer mere mor om ugen, som hun siger. ”Men de har fået en gladere og mere overskudsagtig mor, der har tid til at tage med dem i parken eller svømmehallen engang i mellem”, siger hun.

En del af et hele At gå ned i arbejdstid kræver grundig overvejelse, for der er nogle ofre. ”Man mister jo lidt af den løn, som man er vant til at have i sin husholdning

Foto: Jonas Olufson

6

BØRNEDELTID

BØRNEDELTID Ifølge overenskomsten har forældre med børn under 12 år mulighed for nedsat arbejdstid efter aftale med lederen. Børnedeltid er en tidsbegrænset aftale af mindst en måneds varighed. Aftalen om børnedeltid blev tilføjet i virksomhedsoverenskomsten i 2003 og er siden blevet forbedret.

”Der er en fordel for virksomheden i, at medarbejderne kan tilvælge de rammer, der giver bedst mening og gør dem til de bedst mulige mennesker.”

Helle Helweg Poulsen

eller til at have det sjovt”, som Charlotte forklarer. ”Men hvis man ikke har overskud til at have det sjovt, er pengene måske ikke det vigtigste”, pointerer hun med et smil.

At bede sin leder om at gå ned i arbejdstid kræver også noget mod. Føler man, at det giver værdi, skal man dog ikke tøve, siger Helle Helweg Poulsen. ”Vores arbejdsliv er jo en del af et hele, så når vi har det bedre i vores liv som

helhed, har vi det også bedre i vores arbejdsliv. Vi bliver bedre kolleger, og vi arbejder mere effektivt. Jeg synes bestemt også, der er en fordel for virksomheden i, at medarbejderne kan tilvælge de rammer, der giver bedst mening og gør dem til de bedst mulige mennesker.

For mig at se er det også god karrierepleje”, siger hun.

Mere effektiv Når der er færre timer til at arbejde, gør det samtidig arbejdet mere effektivt, mener Helle Helweg Poulsen. ”Jeg synes ikke, jeg gik ned i kapacitet og leverancer, da jeg selv var på børnedeltid,” siger hun. ”Jeg blev kun mere effektiv og droppede for eksempel alle unødvendige møder. Min egen oplevelse var, at jeg leverede det samme på deltid, som jeg gjorde på fuld tid.”

Den samme oplevelse har hun af Charlottes indsats. ”Det er faktisk utroligt, hvad Charlotte kan nå at levere på de timer, hun er her”, siger Helle grinende og påpeger, at Charlotte også bruger en del tid på at være tillidsmand for sine kolleger. ”Selvom hun er på deltid, leverer hun jo stadig i den tid, hun er her”, pointerer hun. ”Er der en spidsbelastningsperiode, løfter Charlotte på lige fod med resten af teamet. Hun har bare en anden timesaldo, der skal gå op.”

7

ESTLAND-SAGEN

”Vi skal fortsætte vores fokus på hver eneste dag at levere gode kundeoplevelser. Og så skal banken naturligvis bevise, at det, der skete i Estland, ikke på nogen måde er det, vi står for som bank”, siger Thomas Mitchell.

Af Carsten Rasmussen

Foto: Petra Kleis

8

ESTLAND-SAGEN

”I mine 38 år i banken har jeg ikke oplevet noget, der bare minder om det her” Direktør Thomas Mitchell lægger ikke skjul på sin skuffelse over Estland-skandalens omfang, ikke mindst på vegne af de mange medarbejdere, der skal møde vrede kunder og høre på berettiget kritik af Danske Bank ”Estland-sagen er et slag mod det, vi troede, vi var”, siger Thomas Mitchell, direktør i Retail Banking, og så slår han ellers fast med syvtommersøm, at det, der er sket, er helt uacceptabelt: Danske Bank er under anklage for, at der er sket hvidvask for meget, meget store beløb. ”Det er dårlig ledelse. Det er dårlig kontrol, og man har været alt for lidt nysgerrig, da en amerikansk bank i 2013 stoppede samarbejdet med henvisning til hvidvaskforebyggelse, eller da en whistleblower i slutningen af 2013 advarede om problemer i den estiske filial. De advarsler, der kom undervejs, blev der ikke taget godt nok hånd om. Det er jeg personligt skuffet over.”

Thomas Mitchell lægger ikke skjul på sin skuffelse over skandalens omfang, ikke mindst på vegne af de mange medarbejdere, der skal møde vrede kunder og høre på berettiget kritik af Danske Bank.

Ind med modermælken Derfor tog topledelsen i efteråret land og rige rundt og samlede alle ansatte i Retail Banking, Business Banking og Private Banking til at høre ledelsens gen-

nemgang af Estland-sagen. Mest tid var sat af til åbne spørgsmål: ”På turen går det virkelig op for mig, at medarbejderne sidder i en forfærdelig situation. De vil gerne være loyale over for deres arbejdsgiver, men de er også selv pikerede over det, der kommer frem”, siger Thomas Mitchell, der nok er direktør for det område i banken, hvor medarbejderne har den længste anciennitet.

I har helt frie hænder til at sætte ord på egne følelser omkring sagen, for I har intet haft med det her at gøre. Det har ganske få mennesker i banken.

”Vores fornemmelse for stolthed hænger sammen med, at vi arbejder i en virksomhed, som er ordentlig og lever op til sit ansvar, og det er ført ind i os med modermælken. Derfor rammer det selvopfattelsen så ubeskriveligt hårdt, hvad der skete i vores filial i Estland, og i det perspektiv skal man se de ledelsesmæssige udfordringer”, understreger Thomas Mitchell, der som en del af topledelsen trådte frem, undskyldte, og igen og igen forklarede medarbejderne, at det her aldrig nogensinde kan være deres skyld.

Vred og skuffet Thomas Mitchell er Danske Bank-mand til fingerspidserne. Ud af de 38 år i banken har han været chef i 30 år og siden 2013 direktør for medarbejderne i filialerne og kontaktcentre. Spørgsmålet er, hvordan man balancerer de her ting, når man ikke har lyst til at være illoyal over for banken? ”Den ventil, vi fra ledelsen giver til medarbejderne, er: I har helt frie hænder til at sætte ord på egne følelser omkring sagen, for I har intet haft med det her at gøre. Det har ganske få mennesker i banken. Det er okay at være vred og skuffet, og det er helt fair at tage afstand fra sagen som person, når man taler med kunderne”, siger Thomas Mitchell, for der er ikke så meget at forsvare i Estland-sagen, men selvfølgelig

9

10

ESTLAND-SAGEN

skal vi fortælle hver eneste kunde, at de skal blive hos os, for vi vil arbejde dedikeret for at genvinde omverdenens tillid.

På møderne bredte sig en form for lettelse. Må vi godt sige det?, spurgte rigtig mange medarbejdere.

Åbent og ærligt Efterfølgende har Thomas Mitchell samlet alle filialledere på Nyborg Strand, hvor man får talt om sagen og beslutter at gå ud og møde kunderne. Alle kunder bliver inviteret ned i den lokale filial, hvor filialchefen gennemgår forløbet og understreger, at sagen i Estland på ingen måde afspejler den bank, vi ønsker at være. Dialogmøderne er en stor succes og slutter faktisk af med, at folk klapper og siger: Dejligt, at I ikke fejer noget ind under gulvtæppet!

Jeg oplever virkelig, at bankens medarbejdere brænder for at vinde tilliden tilbage. Vi skal fortsætte vores fokus på hver eneste dag at levere gode kundeoplevelser.

DANSKE KREDS OM ESTLAND-SAGEN Danske Kreds er meget tilfreds med ledernes indsats med at tage hånd om medarbejderne. Næstformand Carsten Eilertsen siger: ”Vi påskønner de mange initiativer direkte over for medarbejderne, hvor ledere stiller op og taler ind i den situation, som nogle få ansatte - langt fra Danmark - har bragt os alle i. Ingen medarbejdere i Danmark føler ansvar for det skete. Derfor er det godt, at så mange ledere har taget ansvar og bruger tid og kræfter for at tale med os medarbejdere, ligesom alle kunder bliver tilbudt en grundig orientering.”

Danske Kreds er enige i målsætningen om at sikre den fremtidige forretning og vores arbejdspladser, hvor meget afhænger af, at vi formår at genopbygge tilliden til os.

Efter kundemøderne svarer 96 procent, at de er enige eller meget enige i, at der på møderne blev svaret åbent og ærligt på spørgsmålene.

Thomas Mitchell minder om, at der jo ikke har været kritik mod filialerne, det har været mod bankens ledelse, så det har måske været knap så hårdt, som dengang med gebyrgribben og New Standards, hvor medarbejderne skulle stå på mål for bankens beslutninger.

Derfor bliver jeg her Forude venter et stort arbejde med at genvinde troværdighed og etablere nye rutiner og fokusere mere på det, der kaldes ’stakeholder value’, herunder kunder og samfund. ”I de fem år jeg har været direktør for filialerne, har vi ikke været optaget af salgsmål, men af mål på kundetilfredshed og kundeforståelse. Medarbejderne bliver målt på kundetilfredshed”, siger Thomas Mitchell og tilføjer, at banken er engageret i samfundet, og selvfølgelig skal der tjenes penge, ”men det skal ske på en ordentlig måde til kundernes til-

fredshed, og det fejrer vi, fordi det også er godt for aktionærerne.”

Sidste spørgsmål til direktøren, der ser sig selv i spejlet: Thomas, vil du være i en bank, hvor den her sag kan ske? ”I mine 38 år i banken har jeg ikke oplevet noget, der bare minder om det her.

Jeg har altid følt, at Danske Bank har været en retskaffen bank, som selvfølgelig havde et øje for at skulle tjene penge til aktionærerne, men aldrig på baggrund af ulovligheder. Derfor kan jeg se mig selv i spejlet. Derfor kan jeg se Estlandsagen som en undtagelse. Derfor vil jeg gerne blive her.”

Han erkender, at det kan tage tid for Danske Bank at genvinde omverdenens tillid. ”Men jeg oplever virkelig, at bankens medarbejdere brænder for at vinde tilliden tilbage. Vi skal fortsætte vores fokus på hver eneste dag at levere gode kundeoplevelser. Og så skal banken naturligvis bevise, at det, der skete i Estland, ikke på nogen måde er det, vi står for som bank”, siger han.

DANSKE KREDS

FERIEBOLIGKATALOG Som medlem af Danske Kreds kan du leje 11 forskellige ferieboliger i Europa til en fordelagtig medlemspris – uden at tænke på beskatning eller andre ubehagelige overraskelser. I dette katalog finder du en kort præsentation af kredsens ferieboliger.

BLOKHUS Tag familien med til det attraktive Blokhus ved Jammerbugten i Nordjylland og kom tæt på både skov, strand og by. Rækkehuset ligger i et roligt område med dejlige og velholdte omgivelser, godt naboskab og gode fælles faciliteter. Fra terrassen er der udsigt over det åbne landskab med 950 m til havet.

Faciliteter: • 85 m2 • 6 personer • 3 soverum • Internet • Egen p-plads • Adgang til feriecenterfaciliteter

HENNE STRAND Nyd ferien i Henne Strand Feriecenter få minutters gang fra en af Danmarks bedste badestrande. Den dejlige natur og friske havluft kan nydes hele året på den herlige brede, kilometerlange sandstrand, i klitter og plantager og på naturstier. Området byder også på et stort vandland, et indendørs legeland, legepladser, minigolf og isboder.

Faciliteter: • 50 m2 • 4 personer • 1 soverum og 2 sovepladser i stuen • Afstand til stranden: 200 m.

• Internet • Adgang til feriecenterfaciliteter

FANØ Huset – Maja Klemmensens Hus – er beliggende i den gamle bydel af Sønderho. Sønderho er den sydligste by på Fanø og er især kendt for sine godt 300 velbevarede og fredede gamle stråtækte skipperhuse.

Nyd Vesterhavets brusen og Vestjyllands naturperler i klassiske omgivelser på Fanø.

Faciliteter: • 100 m2 • 5 personer • 2 soverum • 2 km til stranden • Brug af grill og åben ild er ikke tilladt • Internet

THURØ Tag på ferie i det Sydfynske Øhav med søfartsidyl, frugtplantager og skønne strand- og skovområder.

Huset er det gamle posthus beliggende midt i Thurø by og i gåafstand til Skaarup Sund. Placeringen er et godt udgangspunkt for oplevelser i det Sydfynske Øhav lige fra Valdemars Slot til lystfiskeri og mikrobryggerier.

Faciliteter: • 132 m2 • 6 personer • 3 soverum • Internet • Havemøbler • Carport

SMÅLAND Huset Furulund er et typisk svensk træhus i rødt og hvidt skønt beliggende i skovområde ca. 3 km syd for Rydaholm. Småland er et af de områder i Sverige, hvor der er flest elge, men det er også kendt som Glasriget.

En del af de store svenske glasbrug er fortsat i drift, men også flere glaskunstnere har etableret sig i om-rådet. Børnene vil nok sige, at vi er kommet til Astrid Lindgrens verden eller det vilde vesten i High Chaparral.

Faciliteter: • 133 m2 • 8 personer • 2 soverum og et stort rum med 4 køjesenge • Husdyr er tilladt • 3 km til Rydaholm • Internet

PLÖN Lejligheden er beliggende i et højhus på 14. etage med fantastisk udsigt over Plön og Plöner See. Plön ligger midt i naturområdet Holstensk Schweiz, hvor der findes flere markerede cykel- og vandrestier. Oplev den fantastiske natur med søer, skove og et åbent landskab, besøg de lokale godser og herregårde, små landsby-kirker, og nyd friheden på områdets hyggelige caféer.

Faciliteter: • 63 m2 • 6 personer • Soverum og et kammer, 2 sovepladser i stuen • Elevator • Parkering ved ejendommen • Svømmehal

HARZEN Lejligheden er i to plan med lille have beliggende tæt på skøjtebane og skilift. Braunlage er et godt udgangspunkt for at besøge den skønne natur og de mange hyggelige byer i bakkede Harzen. I Braunlage findes det eneste rigtige skisportsområde i hele Harzen.

Faciliteter: • 70 m2 • 6 personer • 1 værelse og 1 kammer samt 2 sovepladser i stuen • Husdyr er tilladt • Parkering uden for bygningen

MANDELIEU Kom til det solbeskinnede Sydfrankrig og nyd en ferie ved Cote d’Azur i Mandelieu. Lejligheden har 2 altaner øst/vest med udsigt til byens havn og kun et stenkast fra kendisbyen Cannes, hvor man også kan nyde solen langs kysten eller gå på shopping i de luksuriøse gader.

Der er kun 40 km til rivieraens hovedby Nice, der også huser nærmeste lufthavn.

Faciliteter: • 78 m2 og 2 altaner • 6 personer • 2 soverum • Ca. 4 km til havet • Internet • P-plads i lukket p-kælder

PARIS Lejligheden er beliggende i 15. arrondissement tæt på Tour Montparnasse med Frankrigs højeste bygning, hvor der er panoramaudsigt fra toppen af bygningen.

I kvarteret omkring lejligheden findes gode indkøbsmuligheder og en del hyggelige og gode spisesteder.

Der er knap 2 km til Eiffeltårnet og Seinen med den lille frihedsgudinde ved Pont de Grenelle, og der er ca. samme afstand til centrum.

Faciliteter: • 42 m2 • 4 personer • 2 åbne rum • Elevator • Parkeringsplads i kælderen • Internet

KAPRUN Kaprun er et af Østrigs populære skisportsområder med mulighed for både slalom og langrend. Tag på skitur ned ad løjperne tæt ved lejligheden, eller tag en tur til Kitzsteinhorn godt 5 km fra lejligheden, hvor svævebaner bærer skiløbere og bjergvandrere op i 3.000 m højde. Området er også ideelt til vandreog cykelture.

Faciliteter: • 58 m2 • 6 personer • 2 værelser og sovepladser i stuen • Internet • P-pladser ved ejendommen • 2 kælke og 4 cykler i kælderen

BERLIN Tag på storbyferie i det attraktive Kreuzberg-område tæt på Berlin Mitte i en totalt nyrenoveret ejendom.

I gaden Bergmannstrasse ca. 850 m fra lejligheden er der spændende omgivelser med specialbutikker, torvehal, caféer og restauranter. Kreuzberg er præget af grønne områder, bohemecaféer, tjekkede shoppinggader, markeder med orientalske dufte og økologiske supermarkeder.

Faciliteter: • 60 m2 • 4 personer • 1 soveværelse og 2 sovepladser i stuen • Elevator • Fri parkering på gaden • Elevator

BOOK FERIEBOLIGER På danskekreds.bookhus.dk kan du læse mere om de enkelte ferieboliger og sende en bookinganmodning om den feriebolig, der interesserer dig mest. Bemærk, at du først skal oprette dig som bruger med dine personlige oplysninger, før du kan booke ferieboligerne.

Lejevilkårene for ferieboligerne står på bagsiden af dette hæfte.

Har du spørgsmål til ferieboligerne, kan du kontakte Danske Kreds på tlf. 45 14 01 11 eller mail@danskekreds.dk.

Scan QRkoden med din smartphone og book en feriebolig

LEJEVILKÅR FOR FERIEBOLIGERNE Hvem kan leje ferieboligerne Alle ansatte i Danske Bank-koncernen, ledige og pensionister, der er medlem af Danske Kreds under Finansforbundet, kan leje en af vores ferieboliger. Ferieboligen må ikke videreudlejes til andre.

Ferieperioder

Afbestilling

Du kan ansøge om at leje ferieboligerne to gange årligt.

Sommerperioden går fra primo maj til ultimo september, og vinterperioden går fra primo oktober til ultimo april. Der kan være uger, som er spærret på grund af tilsyn og vedligeholdelse af lejligheden.

Efter at lejeaftalen er endelig, kan du foretage en afbestilling efter følgende regler: Sker afbestillingen indtil 4 uger før opholdets begyndelse, får du refunderet den indbetalte leje fratrukket 500,00 kroner til dækning af administration.

Udlejningen sker på ugebasis med ankomst lørdag klokken 14.00 og afrejse lørdag klokken 10.00.

Afbestiller du senere, modtager du ingen refusion.

Hvordan søger jeg

Du skal altid kontakte Danske Kreds for afbestillingen.

Ønsker du at søge en af vores ferieboliger, skal du oprette dig i vores bookingsystem – danskekreds.bookhus.dk.

Som bruger får du adgang til alle nødvendige oplysninger om vores ferieboliger, kan deltage i lodtrækninger og booke ledige uger. Du kan ikke ansøge per telefon eller mail.

Den ugentlige leje fremgår af oplysningerne under den enkelte feriebolig og betales i forbindelse med bookningen.

Lodtrækning og betaling I forbindelse med lodtrækningsperioderne har du mulighed for at oprette flere ønsker. Du får dog kun tildelt 1 uge i lodtrækningen. Ønsker du alligevel ikke at deltage i lodtrækningen, kan du slette dine ønsker igen.

Nogle dage efter sidste ansøgningsfrist foretages der lodtrækning.

Alle modtager en mail om resultatet af lodtrækningen. Hvis du har vundet og ændret planer, kan du afmelde den vundne uge.

Vinderen modtager ligeledes oplysninger om betaling af lejen.

Betalingen af lejen foretages via bookingsystemet. Overholdes betalingsfristen ikke, frigives den pågældende uge, så en anden kan få glæde af den.

Ved betaling er lejeaftalen bindende, og der udstedes en lejekontrakt. Du har dog en fortrydelsesret på 3 dage efter din betaling.

Når lodtrækningen er foretaget, kan der foretages bookning af ledige uger.

Venteliste Der findes en ventelistefunktion, hvor du har mulighed for at få besked, hvis den periode/feriebolig, du har registreret dig på, går hen og bliver ledig. Der er ingen prioriteret rækkefølge på ventelisten.

Husdyr og rygning Det er forbudt at medtage husdyr, medmindre andet fremgår af den enkelte bolig, og rygning er ikke tilladt i ferieboligerne. Er der tilknyttet altan til lejligheden, må denne benyttes til rygning.

Rengøring Du er ansvarlig for, at ferieboligen bliver ordentligt rengjort ved afrejse. Køleskab og komfur/ovn rengøres grundigt. Fryser afrimes. Alt affald, flasker og aviser fjernes. Slutrengøring kan eventuelt bestilles hos den tilsynsførende.

Ved mangelfuld rengøring kan den fraflyttede lejer blive afkrævet betaling for ekstra rengøring.

Læs mere om ferieboliger og lejevilkår på danskekreds.bookhus.dk.

POLITISK KOMMENTAR

Af næstformand Carsten Eilertsen

Nye tider kalder på nye tiltag

I anledning af, at koncernen har fået ny ledelse på mange niveauer, er der nogle forventninger, som jeg ønsker at præcisere.

Vi byder vores nye bestyrelsesformand Karsten Dybvad velkommen. Vores forventning er, at fokus ændres fra at være meget afkastorienteret til at være mere ligeværdigt mellem de tre elementer: Kunder, medarbejdere og aktionærer.

Vi har gennem dagspressen forstået, at væsentlige aktionærer ønsker fokus på værdien af medarbejdere, og vi kan tilføje, at vi meget gerne ser arbejdspladser placeret i de lande, hvor koncernen gør sine primære forretninger.

Når tidens mantra er ”Nordic Integrator”, følger i vores øjne, at koncernen giver arbejdspladser til for eksempel Danmark i samme udstrækning, som det danske samfund bidrager ind til koncernens økonomiske resultater.

Vi ser – som bankens nye bestyrelse nok også gør – at forretningen skal køre ”snorlige”, og at fortidens synder ikke gentager sig.

Vi påskønner det arbejde, som vores midlertidige administrerende direktør Jesper Nielsen udfører. Vi har kun ros til overs og ønsker, at den person, der bliver udpeget permanent til posten, gør det mindst lige så godt.

Vi ønsker os en stærk HR-funktion repræsenteret i direktionen, så der sikres et bedre fokus på personalet, herunder at der er de nødvendige antal medarbejdere til rådighed. Vi ser alt for mange steder, at der er langt flere opgaver end medarbejdere til at løse dem. Vi ønsker, at en kommende HR-direktør bedre sik-

rer, at der er de nødvendige ressourcer til løsning af de mange opgaver.

Der tales i disse tider meget om ”happiness”. Vi har i kredsen i adskillige år spurgt vores medlemmer og over for ledelsen påpeget, at trivsel og arbejdspres kan forbedres. Vi ser også mange tegn på, at der mange steder hverken er tid eller økonomi til udvikling af medarbejdernes kompetencer. Med god trivsel og gode kompetencer fremmes også mulighederne for en bedre og holdbar indtjening og dermed afkast til aktionærerne.

Der er behov for et særligt fokus på lederne. Vi påskønner det store arbejde, som mange ledere udfører, men kan konstatere som et faktum, at rigtig mange ledere er pressede med store krav, manglende ressourcer og manglende indflydelse. Vi mener, at HR burde understøtte vores ledere i større og bedre grad.

Når vi har store forventninger til andre er det også relevant at se på andres forventninger til os i Danske Kreds. Vi kan forsikre, at vi altid vil arbejde loyalt for, at vores medlemmer anspores til at gøre deres bedste.

I Danske Kreds støtter vi meget gerne op om godt arbejde fra henholdsvis bestyrelsen, direktionen, HR og lederne.

Vi søger samarbejde, hvor vi mener, vi kan tilføre yderligere værdi, og er altid parate til at indgå i relationer og samarbejde, når koncernen ønsker det.

15

PAUSER

Af Carsten Rasmussen

Derfor er pauser så vigtige

Pausen er vores hjernes mulighed for at koble fra arbejdsopgaven og lade op og se tingene på nye måder. Men i Danske Bank er det svært at få tid til at holde pauser i løbet af arbejdsdagen

Rigtig mange af os sørger ikke for, at hjernen, i lighed med kroppen, har pauser i løbet af en arbejdsdag. I en pause restitueres vi både fysisk og psykisk, og hjernen sorterer i de mange input, vi får i løbet af dagen. ”Men det kan være svært at få tid til at holde pauser i en travl hverdag”, siger medlem af bestyrelsen for Danske Kreds, Peter Gaardsdal Sørensen med henvisning til den seneste trivselsundersøgelse, der viser, at vi ikke er for gode til at holde pauser: ”I Danske Bank holder 20 procent af medarbejderne aldrig eller sjældent pause i løbet af arbejdsdagen. Vi har forretningsområder, hvor godt hver fjerde medarbejder aldrig eller sjældent holder pauser”, siger Peter Gaardsdal Sørensen og tilføjer, at pauser i høj grad handler om kultur i afdelingen, og derfor er det vigtigt, at medarbejderne tager en drøftelse om værdi af pauser i afdelingen.

Holder vi mennesker ikke løbende pauser fra opgaverne, falder koncentrationen og produktiviteten, uden at vi vinder mere tid. Hjernen har simpelthen brug for at restituere – ellers går det ud over kvaliteten af arbejdet, understreger psykolog Henrik Tingleff, der sammen med Vibeke Lunding Gregersen har skrevet bogen ’Hjernen på overarbejde’.

Flere dyriske beslutninger Ifølge evolutionsteorien gælder, at naturen altid skaber og fremmer det, der skal til for at sikre overlevelse. Populært sagt er alt, hvad der handler om fortolkning, analyse og beslutningstagen ikke noget, vi fundamentalt har brug for at kunne overleve. Når hjernen ikke har energi nok, er den mere interesseret i at afsætte energi til muskelarbejde, der kan skaffe sukker end til tankearbejde, der ikke har med overlevelse at gøre, forklarer Henrik Tingleff: ”En hjerne, som har fået pause, kan analysere og forstå komplicerede problemstillinger, mens en hjerne, der ikke har fået pauser, reagerer mere dyrisk.”

Det er faktisk sådan, at vores hjerne får samlet de løse ender, når den ikke er aktivt beskæftiget. Det skyldes et særligt neuralt netværk kaldet Default Mode Network eller på dansk grundtilstandsnetværket, som aktiveres, når hjernen får mentale pauser. ”Lytter du til hjernen og giver den en mental pause, kan du komme tilbage og præstere både hurtigere og bedre”, siger Henrik Tingleff. Bare tre minutters pause reducerer mængden af stresshormon i blodet med helt op til 50 procent. ”Når vi indfører pauser, sker der det helt lavpraktisk, at vi får fjernet nogle affaldsstoffer i hjernen, og hjernen får mulighed for at udvikle et overskud igen.”

Ikke alene stresser vi vores hjerne ved ikke at holde pauser, men i finanssektoren sidder man med skærme og shifttaster - vi har konstant tre forskellige vinduer åbne, vi har samtaler kørende med kolleger, vi har måske nogle videoer – så vi overstimulerer hjernen, mens vi arbejder. ”Undersøgelser viser, at når vi konstant flytter vores opmærksomhed mellem forskellige opgaver, så betyder det op til 50 procent flere fejl”, siger psykologen, der er overbevist om, at det giver bedre og mere rationelle medarbejdere, når de holder pauser.

Hvorfor er det ikke arbejdsgiverne, der forlanger en pause? ”Det skyldes jo nok, at vi har tilrettelagt et arbejdsliv, hvor vi ikke tager mest hensyn til den vigtigste ressource, som menneskehjernen er. Vi tror, at det giver mere energi, når vi konstant er tilgængelige.”

En bæredygtig dag I Danske Bank bør man i afdelingerne drøfte værdien af pauser har i løbet af

Illustration: Miss Lotion

16

PAUSER

arbejdsdagen for en selv, kollegaer og kunder. Peter Gaardsdal Sørensen tænker ikke kun på frokostpausen, men også de fem minutter mellem to kundemøder eller projekter. ”Når du henter kaffe og vand ved automaten og veksler et par ord med en kollega, giver det hjernen det pusterum, at man bedre kan lægge ny energi i den næste opgave. Måske bidrager pausen til ideer og løsninger”, siger Peter Gaardsdal Sørensen. ”Pauser gør os både mere fokuserede i arbejdet og mindre udbrændte, når vi går hjem. Vi taler om bæredyg-

tighed, og arbejdsdagen skal også være bæredygtig i den forstand, at man i sine vågne timer kan bidrage positivt, uanset om det er arbejde eller fritid. Pauser er med til at skabe en bæredygtig dag, så alle oplever dig som en positiv medspiller.”

Ifølge trivselsundersøgelsen er det kun 22 procent af bankens medarbejdere, der faktisk altid holder pauser.

Prioriterer man pauser sammen med kolleger, kan det øge trivslen i afdelingen, slutter Peter Gaardsdal Sørensen.

I DANSKE BANK SIGER MEDARBEJDERNE: 20 %

Holder aldrig eller sjælden pause i løbet af arbejdsdagen.

17

59 OG NYANSAT

Af Daniel Lundgren Jørgensen

”Er der noget, jeg ikke kan, kan jeg sikkert lære det” Janne Knøs har været vidt omkring i sin arbejdsliv.

Nu er hun i alder af 59 landet godt i Danske Bank – og hun elsker det.

Hun har hverken fregner, fletninger eller rødt hår. Hun kan ikke løfte en hest og har heller ingen abe ved navn hr.

Nilsson. Alligevel er der masser af Pippi Langstrømpe-faktor i Janne Knøs, der pr.

1. december 2018 blev fastansat til at lave kvalitetskontrol på eksisterende privatkunder hos QC-teamet i Høje Taastrup.

Som uddannet speditør lå det aldrig i kortene, at Janne skulle ende i en bank.

Faget blev dog hurtigt overflødigt, da hun i en årrække blev udstationeret med sin mand i London og senere Manila.

Først da hun kom hjem i 1986, fik hun den første snert af finansfaglighed, da hun blev ansat i et forsikringsselskab. ”Det var lidt mere ad hoc, hvad man lavede dengang. Derfor lærte man også rigtig mange ting”, fortæller hun.

Siden blev hun regnskabsassistent i et begravelsesfirma. Et lille familieforetagende, der havde brug for hjælp til regnskaberne. ”Da regnskabschefen så stoppede, fik jeg hans job, selvom jeg ikke var regnskabsuddannet. Det var hårdt arbejde, men det holdt alligevel nogle år”, fortæller hun.

Troede ikke på det Desværre varede det ikke ved, og en dag måtte Janne sande, at hun var 57 år og arbejdsløs. ”Jeg havde nogle frygtelige tanker, da jeg pludselig stod og var ledig i den alder. Jeg troede ikke på, at jeg ville få et job igen”, siger hun.

Heldigvis vendte lykken igen, da en veninde gennem 25 år ringede og spurgte, om hun ikke kunne tænke sig at komme ind i Danske Bank og få nogle vikaropgaver. Med regnskabserfaring og som gift med en bankansat var tanken ikke helt fremmed for hende. ”Jeg havde brugt min tid som ledig på at tage nogle kurser. Jeg var klar over, at min alder ikke var så attraktiv i det pulserende erhvervsliv, men jeg tog mod til mig og ringede, og i august 2017 blev jeg ansat som vikar i MobilePay”, forklarer hun.

Alder er ikke et issue De dårlige tanker om alder og ledighed er en saga blot for Janne Knøs. Efter halvandet år med vikararbejde og flere for-

længelser blev hun i slutningen af 2018 tilbudt et fast job. ”Jeg tænker ikke længere over, hvor gammel jeg er”, siger hun. ”Min alder og det omskiftelige arbejdsliv, jeg har haft, har givet mig en livserfaring og en vifte af kvalifikationer – både fagligt og menneskeligt – som jeg kan drage nytte

Foto: Daniel Lundgren Jørgensen

18

59 OG NYANSAT

JANNE KNØS • 59 år • Gift med Hans • Bor i Viby Sjælland

af nu. Faktisk er jeg bedre til at passe mit arbejde i dag, end jeg var for 40 år siden”, forklarer hun.

Det helt store vendepunkt var tilbuddet om et fast job. ”Jeg var det gladeste menneske i verden, da jeg fik den opringning om, at de gerne ville fastansætte mig. Det er nok den allerbedste besked, jeg har fået i mange år”, siger hun med et stort smil.

Janne har fået troen på sine evner tilbage efter fastansættelsen i Danske Bank pr. 1. december 2018.

Masser af omveje Arbejdslivet har taget mange drejninger for Janne. Speditørbaggrunden er parkeret for bestandig, og som nyt medlem af Finansforbundet har hun for alvor taget finanssektoren til sig.

Selvom den oprindelige vej udviklede sig til en masse biveje, føler hun i dag, at hun har fundet hjem. ”Det fantastiske ved min ansættelse er ikke, at jeg er 59 år, men at der er nogen i Danske Bank, der har opdaget en vikar med kort ansættelse og givet hende en mulighed for at blive fastansat. Det er en positiv udvikling, synes jeg”.

Ansættelsen har fyldt Janne med arbejdsglæde og entusiasme. ”Måske synes samfundet, at jeg er ved at være i den ældre kategori. Men for mig er det slet ikke slut endnu. Jeg vil gerne blive her, til jeg bliver 70 eller ikke kan mere”, siger hun.

God stemning smitter At have et arbejde er en befrielse for Janne. Dels er det rart med en fast indkomst, men endnu vigtigere er det at have en arbejdsplads, hvor stemningen er god, og man kan have det sjovt sammen. Sådan er det heldigvis i AMLteamet i Høje Taastrup. ”Det vigtigste ved et job er et godt arbejdsklima”, siger Janne Knøs. ”Det motiverer mig rigtig meget til at arbejde, at der er en god atmosfære. At man siger godmorgen, når man kommer, at man går til frokost sammen. Man føler sig omfavnet, og så yder man tit også meget mere, fordi man har det godt.”

Den gode stemning og tilliden fra lederen har givet Janne masser af mod på tilværelsen. ”Jeg er sikker på, at man kan lære alt, så længe man får den rigtige vejledning og hjælp. Er der noget, jeg ikke kan, så kan jeg sikkert lære det, og hvis jeg ikke kan lære det, er det svært for alle”, siger hun.

Skulle hun give sig selv et godt råd, mens hun var ledig, siger hun: ”Lad være med at bekymre dig, før det er nødvendigt. Måske har du ikke heldet med dig her og nu, men du kan meget mere, end du tror. Hold ud, bevar troen, og hold fast i dig selv. Så skal den rigtige mulighed nok byde sig”, slutter hun.

19

20

PÅ ARBEJDE MED KREDSBESTYRELSEN

Af Daniel Lundgren Jørgensen

Knud foretrækker løsninger Finanssektoren udvikler sig ikke bare – den forandrer sig. Den forandring skal arbejdsgiverne, medarbejderne og fagforeningen tilpasse sig for at trives, mener Danske Kreds’ grand old man, Knud Grøngaard.

Knud Grøngaard befinder sig bedst i helikopterperspektivet. Han observerer udviklingen og vurderer, hvordan vi skaber den omstilling, udviklingen forlanger af os. Det kræver ro og beslutsomhed at finde løsninger, som vi kan trives med.

Siden 1974 har Knud Grøngaard været engageret som tillidsmand. Det startede egentligt med en strejke i den lokale sparekasse i Esbjerg, fordi ledelsen ville tvangsflytte en kollega fra Varde til Esbjerg. Senere kom forandringerne i en noget anderledes skala med dankortet, netbanken og MobilePay. Mange af de forandringer, Knud har oplevet, betragter han som naturlig udvikling i de produkter, en bank tilbyder.

Men i dag er det selve kerneforretningen, der ændrer sig i takt med globaliseringen, nye teknologier og nye behov hos kunderne. Det stiller krav til både arbejdsgivere, medarbejdere og fagforeningen.

Forandringerne presser os som mennesker, mener Knud, som efterspørger mere fleksible rammer i arbejdslivet. Det arbejder han med i Finansforbundets hovedbestyrelse og som politisk ansvarlig for emenrne arbejdsliv og trivsel.

KNUD GRØNGAARD • • • •

64 år Bor i Malmø, Sverige Kredsbestyrelsesmedlem siden 1992 Tidligere filialchef i Bikuben Jerne Afdeling

UDDRAG AF KNUD GRØNGAARDS DAGBOG Mandag den 14. januar Jeg drøftede emner med vores kommunikationskonsulent.

Herefter gennemgik jeg regnskabet for kredsens ferieboliger og forberedte den kommende lodtrækningsperiode samt det kommende møde i Finansforbundets hovedbestyrelse.

Tirsdag den 15. januar Jeg var til møde i Finansforbundets hovedbestyrelse sammen med kredsformand Kirsten Ebbe Brich. Hovedbestyrelsen mødes 11 gange årligt samt ved et årligt seminar.

Onsdag den 16. januar Der var møde i Finansforbundets koordinationsudvalg, der har til opgave at koordinere forbundets mange aktiviteter.

Deltagerne i udvalget er Finansforbundets formandskab, de politiske ansvarlig for ansvarsområderne og de ansvarlige i Finansforbundets sekretariat.

Torsdag den 17. januar Endnu et møde – denne gang i Samarbejdsrådet, som er et samarbejdsforum mellem vores arbejdsgiverorganisation FA, Forsikringsforbundet og Finansforbundet. Samarbejdsrådet udarbejder temaer og anbefalinger, som kan drøftes i de lokale samarbejdsudvalg, afholder temadage og drøfter uddannelsesbehov i forhold til fremtiden.

Fredag den 18. januar Vi havde afdelingsmøde på kredskontoret med opsamling på ugens mødeaktivitet og planlægning af de kommende aktiviteter i næste uge.

Af Daniel Lundgren Jørgensen

PÅ ARBEJDE MED KREDSBESTYRELSEN

Kirsten vil skifte ud i klædeskabet Overenskomsten er et klædeskab, som vi har fyldt tøj i gennem mange år. Men moden i arbejdslivet har ændret sig, og det er tid til et eftersyn, mener Kirsten Lund.

Kirsten Lund stillede op til kredsbestyrelsen i 2016 med en idé om, at Danske Bank er en ganske særlig virksomhed, der kræver en ganske særlig overenskomst. Sådan tænker hun ikke længere. Der er mange virksomheder, der ligner Danske Bank.

Selvom Danske Bank måske ikke er helt unik, så har vi stadig brug for en overenskomst, der passer til arbejdslivet i dag og afspejler den tid og virksomhed, vi arbejder i.

Som overenskomstansvarlig oplever hun i dag et gab mellem nogle af de aftaler, vi historisk har forhandlet os til, og det arbejdsliv, vi rent faktisk lever i Danske Bank. Hun overvejer blandt andet, hvordan overenskomsten kan indrettes til at give større fleksibilitet i forhold til arbejdstid og mere selvbestemmelse over, hvornår muligheden for at vælge at arbejde hjemmefra skal være tilstede.

Skal klædeskabet fortsat have tøj, der passer til alle, må vi overveje, hvor vi skal købe nyt, og om der er noget, der ikke længere passer. Det kræver styr på paragrafferne, men også mod, kreativitet og fandenivoldskhed at tage fat på den opgave. Dét har Kirsten som sagsbehandler for medlemmerne og ansvarlig for medlemmernes idéer til overenskomsten 2020.

KIRSTEN LUND • • • •

40 år Bor i Glostrup Kredsbestyrelsesmedlem siden 2016 Tidligere personlig rådgiver i Danske Direkte

UDDRAG AF KIRSTEN LUNDS DAGBOG Mandag den 14. januar Jeg brugte formiddagen på at planlægge samtaler med 3 nye tillidsmænd, som jeg er kontaktperson for og holdt om eftermiddagen en coachingsession med et medlem om karriereudvikling.

Tirsdag den 15. januar Sparring med en områdetillidsmand om udformning af en lokalaftale om merarbejde om formiddagen.

Om eftermiddagen møde med en kreativ tillidsmand, hvor vi brainstormede om, hvordan vi involverer medlemmerne i en workshop i forbindelse med OK2020.

Til sidst et møde med ledelsen i Retail Banking om forsøget med øgede åbningstider.

Onsdag den 16. januar Jeg brugte formiddagen på at udvikle materiale til OK2020workshops for medlemmer. Om eftermiddagen mødtes jeg med en leder om, hvordan han tænker fleksibilitet for sine medarbejdere i det daglige.

Torsdag den 17. januar Dagen startede med møde med Nykreds og JN Data om et af vores projekter. De ville gerne høre om vores erfaringer.

Det er superfedt, at vi kan hjælpe hinanden på tværs i kredsene i Finansforbundet. Herefter var jeg til møde i vores hvervegruppe, hvor vi blandt andet planlagde synlighedsevents for de kommende måneder.

Fredag den 18. januar Jeg holdt møde med vores sagsbehandlere, hvor vi gensidigt opdaterer hinanden på sager, hvor medlemmerne har brug for vores hjælp. Jeg arbejdede herefter videre på OK2020 workshoppen med de gode ideer, jeg fik fra tillidsmanden i tirsdags.

21

22

GENERALFORSAMLING

Danske Kreds indkalder herved til ordinær generalforsamling torsdag den 23. maj 2019 i Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle.

Indtjekning og udlevering af stemmesedler finder sted i foyeren uden for Munkebjergsalen fra kl. 08.30. Samme sted vil der være en let morgenanretning, også fra kl. 08.30.

Generalforsamlingen begynder kl. 10.00.

Medlemmer i beskæftigelse Generalforsamlingen er en delegeretforsamling, jf. vedtægternes pkt. 4.4. Alle medlemmer har møde- og taleret på generalforsamlingen, men kun delegerede har stemmeret. Der er truffet aftale med koncernen om, at de delegerede har frihed til at deltage på generalforsamlingen. Alle, der ønsker at deltage i generalforsamlingen (uanset om det er som delegeret med stemmeret eller som medlem uden stemmeret), tilmelder sig jf. punktet ”tilmelding”.

Arbejdsledige medlemmer I vedtægternes pkt. 4.4 forklares det: ”Af og blandt de tilmeldte og fremmødte arbejdsledige vælges der, ½ time før den ordinære generalforsamling begynder, et antal delegerede svarende til 1 delegeret pr. 20 ledige pr. 18. april 2019”. Arbejdsledige medlemmer tilmelder sig som alle andre medlemmer jf. punktet ”tilmelding”. Tilmeldte arbejdsledige medlemmer vil modtage separat information med praktiske oplysninger om valg af delegerede for ledige medlemmer.

Pensionister og efterlønsmodtagere Pensionister og efterlønsmodtagere har jf. vedtægternes pkt.

3.2 ikke stemmeret og er ikke valgbare på generalforsamlingen. Pensionister og efterlønsmodtagere tilmelder sig som alle andre medlemmer jf. punktet ”tilmelding”.

Tilmelding Tilmelding til generalforsamlingen kan ske fra 21. marts 2019 på Danske Kreds’ hjemmeside.

tillidsmandens forfald, under forudsætning af, at tillidsmanden var rettidigt tilmeldt.

Forslag til behandling Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes pr. mail til formand Kirsten Ebbe Brich (kebb@danskekreds.dk) senest 4 uger før generalforsamlingen, jf. vedtægternes pkt. 4.2 Forslag skal således være modtaget senest den 25. april 2019. Forslag til valg og andre forslag, der modtages efter den 25. april 2019, kan ikke behandles på generalforsamlingen.

Opstilling af kandidater Opstilling af kandidater til formand, kredsbestyrelsesmedlemmer, bestyrelsessuppleanter, intern revisor, interne revisorsuppleanter og statsautoriseret revisor skal ligeledes indsendes pr. mail til formand Kirsten Ebbe Brich (kebb@danskekreds. dk) senest 4 uger før generalforsamlingen, jf. vedtægternes pkt. 4.6-13. og skal således være modtaget senest den 25. april 2019. Alle, der overvejer at stille op, har mulighed for at få et møde med formanden og/eller næstformanden, før endeligt kandidatur indsendes. Dette møde arrangeres ved kontakt til formand Kirsten Ebbe Brich (kebb@danskekreds.dk).

Materiale til generalforsamlingen Regnskab, skriftlig beretning, budget for indeværende år og dagsorden - med samtlige indkomne forslag samt kandidatforslag og bestyrelsens kandidatforslag - kan ses på Danske Kreds’ hjemmeside www.danskekreds.dk fra den 9. maj 2019.

Transportudgifter Tilmelding skal ske senest den 25. april 2019. Tilmeldingen genererer en kvittering, der skal medbringes til generalforsamlingen som dokumentation for tilmelding.

Suppleant En tillidsmand kan senest den 21. maj 2019 kl. 9.00 indberette et af sine medlemmer eller et medlem fra en afdeling, tillidsmanden er listemodtager for, som suppleant. Suppleanten kan deltage som delegeret ved generalforsamlingen i tilfælde af

Danske Kreds refunderer transportudgifter jf. Finansforbundets regler.

Henvendelse Danske Kreds, Carl Gustavs Gade 2, 2., 2630 Taastrup.

Telefon 45 14 01 11 mail@danskekreds.dk Med venlig hilsen Danske Kreds

JUBILÆUMSFONDEN

Hvem er din hverdagshelt?

De fleste har en kollega, der giver lidt ekstra af sig selv i det daglige arbejde. Én, der redder dagen ved at vise omsorg for kollegerne eller løbe den ekstra mil for at gøre hverdagen bedre for kollegerne.

Har du en hverdagshelt, som får arbejdsglæden til at stige et par grader i din afdeling? Så er det måske på tide, at din helt får en ekstra anerkendelse.

Danske Kreds uddeler én gang om året legater til udvalgte medlemmer, der gør en særlig indsats til gavn for medlemmerne. Hvis du har en kollega, som gør noget helt særligt for dig og dine kolleger, kan du indstille ham eller hende til at modtage et legat af Danske Kreds’ Jubilæumsfond.

SÅDAN INDSTILLER DU DIN HVERDAGSHELT Du indstiller din kollega ved at udfylde et skema, som du finder på Danske Kreds’ hjemmeside.

Indstil din kollega her:

Det er et krav, at I skal være mindst to, som er enige om at indstille kollegaen, for at indstillingen er gældende.

Sidste frist for at indstille din hverdagshelt er den 11. april 2019 klokken 12.00.

Legatuddelingen foregår den 23. august i Finansforbundet.

Udgiver: Danske Kreds Carl Gustavs Gade 2, 2 sal 2630 Taastrup

Redaktion: Kirsten Ebbe Brich (ansv.)

Daniel Lundgren Jørgensen Carsten Rasmussen

Telefon 45 14 01 11 Telefax 45 14 99 15 mail@danskekreds.dk www.danskekreds.dk

Redaktionen afsluttet: 25.02.2019 Bidrag sendes til Danske Kreds att: Kommunikation

Design: Katrine Kruckow, Finansforbundet

Oplag: 11.250

Tryk: Aller

Udgives af Danske Kreds Den faglige organisation i ­ Danske Bank-koncernen

Forsidefoto: Jonas Olufson

23

24

LEDER

Det er tid til nye historier Livet er fyldt med historier. Små bidder af et forløb, der til sammen danner billeder i vores bevidsthed gennem en fortælling, som fanger vores opmærksomhed og sætter fantasien på arbejde.

De bedste eventyr, jeg hørte som barn, sluttede altid med ”og de levede lykkeligt til deres dages ende”. Som om Snehvide og prinsen ikke oplevede mere, da de først var smædet sammen. Som om den grimme ælling havde indfriet sit fulde potentiale, da den blev til en smuk svane. Og så var der ikke mere at fortælle om dét.

Kirsten Ebbe Brich Virkelighedens historier er aldrig helt så simple og afsluttede Kredsformand som min barndoms eventyr. Jeg fristes til at sige desværre ikke.

Udmeldingen om, at koncernen lukker bankvirksomheden i Baltikum og Rusland, er samtidig en lukning af et kapitel i fortællingen om Danske Bank, men historien er ikke slut, og banken og samfundet omkring os vil fortsat være mærket af det, der er sket.

Med det kapitel lukket og med forårets komme er det tid til at se, hvilke historier der med fordel kunne optage os i den kommende tid. Vi skal videre i fortællingen om Danske Bank, og nu er det tid til nye kapitler og nye historier.

Den næste store historie kunne for eksempel være historien om vores arbejdsvilkår, nu hvor vores overenskomst allerede næste år skal forhandles på ny. Ser vi på vores arbejdsvilkår i historisk kontekst, er de rigtigt gode i dag. Hvad fortæller vi os selv om vores vilkår i dag, og hvordan skal det pege fremad? Hvad skal der ske?

Skal vi finde på noget nyt? Skal vi sige farvel til noget gammelt, vi ikke har brug for mere? Hvordan skal vi investere i os selv gennem vores kollektive aftaler?

Vi er allerede nu i gang med noterne til de næste kapitler – og vi har brug for dig som medforfatter.

Nogle har den opfattelse, at overenskomsten kun handler om løn, og at vi bare skal have mere i sækken hver gang. I virkeligheden er mulighederne meget større. Overenskomsten handler nemlig også om de menneskelige værdier i vores arbejdsliv. De værdier vil vi gerne høre dine tanker om. Derfor lancerer Danske Kreds en workshop, som kan gennemføres på enhver arbejdsplads, hvor I på en time får mulighed for at udvikle jeres egen historie om vores fælles arbejdsvilkår. Skal der mere økonomi til husholdningen? Skal koncernen investere mere i jeres kompetencer?

Vil I selv gøre noget anderledes? Ønsker I mere frihed og tid til jer selv og familien?

De næste historier venter forude. Jeg glæder mig til at skabe dem sammen med jer.

”Nogle har den opfattelse, at overenskomsten kun handler om løn, og at vi bare skal have mere i sækken hver gang. I virkeligheden er mulighederne meget større”